Søndag den 1. august 2010  Seward
I dag tager vi videre.. Efter at have handlet, tømt og fyldt tager vi til Exit Glaciser. En glaciser man nemt kan komme til.

Vi går det sidste stykke ud til den. Inden i glaciseren er en flot blå farve og man kan virkelig mærke kulden den afgiver. Jeg bliver rigtig kold på den side af ansigtet der vender ind mod glaciseren. Underligt. På parkeringspladsen møder vi en dame, der er meget interesseret i vores bil. Hun er bare for meget. I hver sætning er der ”OH my Good”. Det er til at blive idiot af. På vejen bliver vi stoppet af en ung pige fra Sverige. Hun har ikke set svenske plader i de 2 år hun har været her. De unge tyskere Erik talte med i går havde fundet en fricamping i Moose Pass. Den finder vi også. En plads ned til en stor sø, hvor vandflyverne lander og flyver fra. God overnatning. KM 85

Mandag den 2. august 2010  Moose Pass
I dag vil vi prøve at se laks der skal til at gyde. De bliver helt røde med grønne hoveder (hannerne) og hunnerne får en anden rød farve ikke helt så kraftig.

Vi finder dem ikke ret langt fra hvor vi har overnattet. Der er ikke så mange, men de er der. Et andet sted finder vi 3 hanner og 1 hun. Pludselig er den ene han og hunnen væk og de andre hanner leder videre efter en anden hun. Efter de har gydet dør de, og der er en del døde fisk i vandet. EN UNDERLIG TING. Vi tager videre mod Russian River, men alt er optaget. Folk betaler for at bo på en parkeringsplads. Det skulle være her det er bedst at fange Silverlaksen. Vi tager ned til Russian river/Kenai river og der er masser af mennesker. Folk står ude i vandet og prøver at fange laks. Strømmen er meget stærk her. Der er ikke mange der fanger noget. Der er nogle renseborde, som står ude i vandet, hvor man kan rense de fangede fisk. Vi ser en står der med en pistol i pistolhylsteret og patroner i bæltet. Det ser helt forkert ud. Senere samme sted ser vi en til med pistol. Der er en lille bitte færge (kabel) som sejler over på den anden side af floden. Det koster 10$ pr. person, så vi bliver på vores side. De advarer meget mod bjørne og et område er spærret af til dem. Vi ser dog ingen bjørne. Vi tager nogle af de andre veje, men det er grusveje og den ene gider vi ikke. Det er som at køre på et vaskebræt. Vi kører helt op forbi byen Kenai og ud til havet. Der ligger en national park, så vi vil se om der er en fricamping. Vi ser 4 Moose på vejen, hvoraf den ene er en kalv. Der er ingen fricamping, men en campingplads til 12$. Den tager vi og vi ligger tæt på havet. Vi går ned på stranden, og det er ”sort” sand og masser af mudder. Det er lavvandet og så kan man rigtig se mudderet. Ikke lækkert. Vi går derned og ser solnedgangen. Dan går ikke ned i vandet, men over land. Det er flot alligevel. KM 189

Tirsdag den 3. august 2010  Captain Cook – Discovery Park
Det regner igen. Vi kører sydpå igen. Vi vil besøge Kenai by. Der er et visitorcenter, men det går mere ud på at sælge T-shirt m.m. og så har de lavet en udstilling, som det koster penge at besøge. Men der er gratis internet, de reklamere bare ikke med det. Vi får lige taget vores mails og en tur i banken.

Der skulle være en gl. bydel med bl.a. en russisk kirke. Mange af navnene her er skandinaviske. Vi har set Pedersens Lane, Leif Hansen Scout Park, Andersen Street og mange flere. Vi finder kirken, men den er desværre lukket på grund af ombygning. Der er ikke meget andet i den gl. bydel. Der er også Veronicas coffe house. Et gammelt hus med masser af jams. Vi kører derefter videre mod Homer og finder en fricamping næsten på stranden ikke langt fra Kenai by. Her er stranden også sort og med mudder ved lavvande. Der er en del campere, så det er en selvbestaltet campingplads. Der er festivallokummer og en container til affald. Der er nogle der fisker i floden og vi går derhen. De fisker ikke med fiskestang, men med store net på ca. 1,25 meter i diameter, på en stor metalstang. Dem sætter de ned i strømmen og fanger laks på den måde. De har nogle store vaders på i neopren eller lignende. Der er mange kvinder der fisker på denne måde. Sjovt at se. KM 74

Onsdag den 4. august 2010  Kasilof strand
I dag skal vi gerne nå Homer. Vejret er dårligt igen og det regner en del. Der er synd for dem der bor i telt. Ikke særligt sjovt. Vi tager ind til byen Nin ilchik. Det er en gammel russisk by. Selve byen er meget lille og der er ingen steder vi kan holde, så vi kører bare rundt på den eneste vej. Vi tager ned til stranden og går lidt rundt. Derefter tager vi til kirken i byen, som ligger højt oppe i forhold til byen.

Kirken er lukket, men man kan gå rundt på kirkegården, som er meget dårligt holdt. Der er mange børn og unge mennesker begravet her. Den bliver stadig brugt, den sidste blev begravet i maj 2010. Regnen holder op på vej nedad. Homer ligger et meget flot sted og der hvor det hele sker på Homer Split, en tange ud i vandet. Der er her man tager både ud for at fiske halibut (helleflynder) og laks. Campingpladserne ligger her også, og i hvert fald et værtshus, som er klistret til med 1$ sedler med navn og adresse på dem der har været her. Vi får en enkelt øl der, for at mærke stemningen. Da vi er ved at lave mad kommer der en mand cyklende  hen til os. Han vil høre om vi kender Seabridge. Han tror vi er svejsere (det danske flag). Vi får en ordentlig snak med ham om at rejse. I morgen vil vi besøge ham for at få nogle gode oplysninger om USA. Han er fra Alaska. KM 126

Torsdag den 5. august 2010  Homer Spit
Vi tager ned og snakker med ham amerikaneren, som har spørgsmål om Europa / Marokko,

og han vil fortælle om Mexico-Baja. han har 2 mobilhome. En der er bygget på en bus i træ, og en med et almindeligt træhus på en lille lastbil. Han bygger det hele op i træ. De ser rigtig sjove ud, og kommer han til Europa vil han vække stor opsigt. Det er pænt arbejde han laver, og de bor i den store. De har for en del år siden fået lov til at holde i Homer Spit, helt nede ved vandsiden i havnen. En rigtig god placering. Normalt tager de til Kodiak (en ø i Alaska), som frivillige campgroundholder. Man kan kun sejle eller flyve dertil. I år skulle hans kone arbejde så de blev her. Han fortalte om at vi kunne tage til Californien Baja i Mexico. Det skulle være sikkert, dog skulle man i starten ikke rejse ned langs Stillehavet. Der er for meget mafia og meget korruption, men ellers skulle det være OK, men man skal tænke sig om. Vi så også den lille motorhome, som de normalt rejser rundt i. Der er faktisk rigtig god plads, men det skyldes at der ikke er badeværelse/toilet i den. Det fylder en del. Køleskab og fryser er lige så store som derhjemme, men kører på gas. De har også en fladskærm på ca. 30 tommer. Det kunne Erik godt tænke sig, men det har vi ikke plads til. Det var rigtig sjovt at se disse biler. Han har 6 børn, 7 børnebørn og 4 oldebørn. Han er 70 år, og de sidste 30 år har han rejst meget. Jeg tror han bor sammen med sin sidste kone, som han har 2 piger med, på 32 og 22 år. Hans mor lever stadig og er 100 år. Han hiker og cykler meget og holder sig meget aktiv. Konen er ca. 20 år yngre, men jeg tror ikke deres behov er så store.
Vi skal jo ud og fiske helleflynder, så det må vi se at få bestilt. Det er højsæson, så det er ikke lige til. Det første sted kan vi først komme ud søndag, men vi finder en anden hvor vi kan kom med ud lørdag. Det er lidt dyrere, men der er kun 12 på båden i stedet for 17. Det er kun en halvdagstur vi skal på. Vi har ellers fået anbefalet at tage af sted på en 6 personers båd, men det er en heldagstur, og hvis vejret er dårligt er det lang tid. Vi går lidt rundt og ser på hvad der er fisket i dag. Der er rigtig mange store helleflynder. Vejret er OK i dag. Solen skinner en del så det er dejligt varmt. Vi får en øl udenfor i vores stole. Det er ikke hver dag vi kan sidde i solen. Dejligt.

Fredag den 6. august 2010  Homer Spit
Vi går en tur ind til Homer for at handle. Turen er lidt længere end vi regnede med. Det tager 4 timer i alt. Vejret bliver lidt bedre hen på dagen. En god tur. Til aften blæser det op. John Ericson (amerikaneren) kommer forbi og vi får lige en snak om Utah, hvor han foreslår os en kanotur på nogle dage. Den lyder rigtig god, så det må vi se at finde ud af. Vi taler også om Denali, hvor han foreslår samme campingplads, som vi selv har fundet.

Lørdag den 7. august 2010  Homer Spit
Det er op kl. 5 for vi skal ud og fiske. Umiddelbart ser vandet roligt ud, men da vi kommer ned til båden siger bådsmanden at de kommer til at hoppe lidt derudaf. Og det er rigtigt. Der er rigtig gang i det, og det bliver en hård tur på ca. 1 ½ time derud. Erik har det ikke helt godt og det er svært at stå udenfor, fordi det bumper så meget, men han klarer det. Da vi først er kommet derud på fiskepladsen gynger det endnu mere, så alle har svært ved at stå, men der kommer gang i fiskeriet.

Der er en der efter 5-10 minutter han fanget sine 2 helleflynder og er dermed færdig med at fiske. Jeg får ham til at hjælpe mig med at fiske. Der er 60-70 meter ned til bunden hvor helleflynderen går, så det er langt at hive dem op. Han fanger 2 til mig, dejligt. Erik får en på krogen med det samme, men den er svær at få ind fordi der går kludder i 3 fiskeliner og 2 fisk. Mens dette bliver udredet bliver Erik dårlig igen og går for sig selv. Efter et stykke tid er han klar igen og får fanget sin sidste fisk. Det tager lidt over 1 time, så har alle fanget deres 2 fisk og så går det hjemad igen. På hjemturen er vi ude hele tiden og det går meget bedre. Båden hopper ikke så meget hjem, det er mere behageligt, og Erik klarer turen hjem uden problemer. På sejlturen hjem har bådsmanden fileteret alle fiskene. Hver har fået 2 kabelbindere og familier og lignende får den samme farve, hvis de vil have det. Så det er altid ens egne fisk man får med hjem. Vi får nok af fisk og tager tilbage på campingpladsen for at tage skindet af og pakke fisken ind i poser. Det regner godt, men vi får ordnet fiskene. Vi tager ind og handler i Homer og tager tilbage til Spit, hvor man for 25$ får en campingplads med el og internet. Det gør vi. Køleskabet vil have godt af denne strøm. Vi smager fisken til aften. Det er bare godt. Vi skal leve af dette de næste 16 dage eller lignende. KM 17

Søndag den 8. august 2010  Homer Spit
Vi får Skypet noget, dog ikke Lone som er i Florida. I dag skal vi videre mod Whittier. Vejret er stadig lala, og da vi kører derudaf begynder det igen at regne.

Ærgerligt. Det har regnet det meste af vejen, så vi er kun ude et sted for at se laksene gyde. De er der, men vi ser kun 5-6 stk. Vi tager til den fricamping ved søen, som vi havde ud. En dejlig plads selvom det regner.  KM 294

Mandag den 9. august 2010  Nær Portage
Det er igen i dag et lorte vejr. Det regner og regner. Vi tager lige til Whittier for at se om vejret er bedre der. Det er det ikke så vi tager tunnelen tilbage igen. Ærgerligt. Vi vil gerne se glaciserne, men ikke betale over 100$ pr. næse og ikke kunne se noget. Desuden blæser det også en del. Det er nok sjældent at vejret er rigtig godt her. Vi tager hen for at se laksen gyde. Der er en del laks og der er også billeder af hvordan de ser ud når de skal gyde. Ikke alle bliver røde og grønne, men alle ændre kulør. Det er rigtig sjovt at se selvom det regner en del. Vi kører til Anchorage. Her er vejret fint, det regner ikke og er næsten 20 grader. Vi får hentet hjulkapslen og vil overnatte på Walmart. Vi finder 4 forskellige, men ingen må vi overnatte på. Vi finder en Fred Meyer lidt udenfor byen og der bliver vi. KM 153

Gallery Kenai

Lørdag den 24. juli 2010  Allison Point
Så må vi videre i dag. Vi skal lige have byttet fiskestangen, diesel på og tømt spildevandstanken og så er vi af sted. Vi kan tømme spildevandet på benzintanken, nemt. Vi kører nu mod hovedstaden Anchorage.

Det er en by med ca. 283.000 indbyggere. Vejret er ikke det bedste, det regner noget, så vi kan ikke se så langt. Det er en flot tur, men nogle steder er vejene så bulet at man let bliver køresyg, så man skal se ud på vejen hele tiden. Lidt ærgerligt. Vi finder en fricamping i et rest area, meget flot og vi bor der helt alene. KM 343

Søndag den 25. juli 2010  Nord for Sutton
Så skal vi gerne ramme Anchorage i dag. Man skulle kunne komme til gletsjeren Matanuska. Vi kører lidt rundt for at finde ud af det, og et sted kan vi køre igennem for 20$ hver altså 40$. Det vil vi ikke.

Lidt længere fremme kan man se gletsjeren og gå en rundtur for at få bedre udsyn. Det er søndag og der er mange der er ude med deres Quad bike ( her kalder man dem ATV). Både Quad bikerne og dem der sidder på dem er meget beskidte, men det ser ikke ud til at genere dem. Det er både unge og gamle som os der kører på dem. Det ser ud til at de hygger sig. Landskabet ændrer sig meget hele tiden. Vi kører ind i Palmer og handler hos fred Meyer. En stor kæde i USA. Her kan man også overnatte på parkeringspladsen. Vi kører på motorvej 2 de sidste 30 miles ind til Anchorage. Vejret er blevet noget dårligere. Det regner hele tiden nu. Ærgerligt, vi skulle gerne vaske og gøre rent i morgen. Her er internet så vi får lige ordnet nogle mails og set lidt dansk fjernsyn. Vi er nu 10 timer bagud i forhold til Danmark. KM 168

Mandag den 26. juli 2010  Anchorage
Det regner og regner. Vi skal have vasket og gjort rent, men har aldrig prøvet det i regnvejr. Det lykkes for os, da vi tager markisen ud, så vi kan have lidt stående udenfor. Vi får lavet nogle mails og Skypet Lone. De skal til Californien i morgen. Casper og Betina har fået hund, en 7 mdr. gammel ruhåret gravhund. Den ser sød ud. En lidt trist dag.

Tirsdag den 27. juli 2010  Anchorage
I dag vil vi ind og se byen. Vejret er noget bedre i dag, det regner ikke. I kører ind til byen og parkere og går så rundt. Vi tager først ind til turisten. Der er ikke mindre end 3 af dem, meget tæt på hinanden.

Den største af dem vil se identifikation for at vi kan komme ind. Det ligger i bilen, men vi skal bare på toilet, så vi kommer gennem metaldetektor. Vi må huske at have vores pas med. Det ikke godt at rende rundt med det. Vi tager ud til et native Heritage Center. Det ligger lidt udenfor byen, men der er gratis shuttle bus derud. Det er meget sjovt at se hvordan de har boet førhen. Det var nogle bjælker med jord på for isolering. Om vinteren kravlede man ind i husene gennem en tunnel. Vi så den samme type huse i Tuktoyaktuk. I hvert hus er der en person som fortæller om den type hus vi nu er i. Deres engagement er meget forskelligt, der er især en kvinde, som taler meget om at mændene dræber (dyr og fisk) for mad og for beskyttelse af familien. Mens kvinder skaber liv. Hun er meget interessant at høre på. Der er også en der bygger hav kajakker og en der bygger totempæle. Det sluttede med dans og sang. Et interessant besøg. Tilbage i byen finder vi en klipper så vi begge kan blive klippet. Dejligt. Vi finder også en Mercedes forhandler, men  han henviser til Trailercraft, hvor vi får bestilt en hjulkapsel. Vi kommer tilbage til Anchorage på et senere tidspunkt. Vi finder en overnatning hos Fred Meyer. OK. KM 34

Onsdag den 28. juli 2010  Anchorage
Vi vil nu videre nedad. Vejret er ikke særlig godt, så vi venter med resten af Anchorage, til vi kommer igen. Vi handler lige det sidste og inde hos Fred Meyer møder vi igen dem fra Ontario.

Vi tager ned til Portage hvor vi ser Alaska Wildlife Conservation center, et sted hvor skadet vilde dyr kommer hen for at overleve. Der er en caribou, som åbenbart har haft 3 brækkede ben, der nu er groet forkert sammen, så den går meget dårligt. Ellers er det svært at se hvorfor dyrene er der. De kan jo have mistet deres mor da de var kalve eller lignende. Der er en bald eagle, som de har haft siden 1995. Der var blevet anskudt, så de var nød til at fjerne venstre vinge. Den kan aldrig klare sig i naturen. Der er moose, elk, caribou, bison, moskus okser, sorte og brune bjørne. Det var meget sjovt at se, især moskus okser, som vi ikke har set før. De er faktisk små i forhold til de andre. Det er en ”have”, hvor man både kan køre og gå rundt i. Den er ikke ret stor, men alligevel er der nogle der kører rundt, bl.a. en truck med en stor trailer (campingvogn) på. Helt åndsvagt. Vi går rundt selvom det er hundekoldt, og det regner ind imellem. Vi tager lidt videre mod Whittier og kommer til et sted med nogle trekking ture. Vi tager den ene af dem for at få lidt gang i benene. Vi ser spor efter bjørne og moose, men vi ser ingen af dem. Der er en glaciser som vi kan se, den er helt isblå meget flot. Kommer man noget senere her kan man se laks gyde i vandene heromkring. Der er desværre ingen endnu. Vi har lidt svært ved at finde tilbage til bilen, fordi vi holder udenfor en campingplads uden at være klar over det. Vi finder en plads på denne campingplads. Det er en naturplads, kun med lokum og vi kan komme af med affald. Vi har en flot udsigt til bjerge og vandfald. KM 86

Torsdag den 29. juli 2010  Nær Portage
I dag vil vi tage ind til Whittier. Det er en gammel militærbase, som blev bygget efter Peorl Harbour. Den blev nedlagt igen i 1968. Vejret er ikke godt. Det småregner og skyerne hænger meget lavt. Man skal gennem en tunnel sammen med toget, og det kan man 1 gang i timen fra 05.30 om morgenen til 23 om aftenen.

Tunnelen er 2,5 miles lang og det er meget sjovt at køre igennem. Det koster 12$ for vores bil. I Whittier er vejret om muligt dårligere, så vi går lidt rundt i den lille by. Det ligger ud til havet og det ser ud til at her er meget flot, men vi kan ikke se ret langt. Godt man ikke har bestilt sejltur til 140$ pr. person. Der er mange glacisere i området. Vi tager samme tur tilbage og Erik har set en gratis overnatning ikke langt fra den vi havde i går, så den tager vi. Det er lige ned til en sø. Vi går en tur området og ser bl.a. sne, som er gledet ned fra et bjerg. Det når nok ikke at smelte i år. Der kommer en del biler ned til søen, men jeg tror, at de tror det er floden de kan se. Floden går bag om søen. Vi får også besøg af en moose. Den går stille ned til vandet, kigger lidt, går bag om bilen og ud i søen og svømmer over på den anden side. Meget flot og specielt at se. KM 31

Fredag den 30. juli 2010  Nær Portage
Der ligger 2 sms’er da vi står op. En fra Casper der siger at Betina er kommet ind på jurastudiet. Den anden er fra Michael, som gerne vil tale med os. Vi tager hurtigt til Seward og vil prøve at finde et net, så vi kan snakke med ham. Der er umiddelbart kun biblioteket og det dur ikke rigtigt. Michael ringer og siger han er gået fra Maria og børnene. Det bliver en lang snak på over ½ time. Ærgerligt at Erik ikke kan høre med. Efter dette finder vi en campingplads i byen. Langs vandet er der camping for 15$ for at holde der, eller 30$ for el og vand. Der er dumpstation i byen hvor vi også kan få vand, så vi tager en plads uden el. Det bliver lige ned til vandet, flot udsigt,

men det er meget diset. Vi går en tur ned til havnen og vi skal lige handle lidt. Nede i havnen står de og renser fisk. Det er nogle flotte silver laks og der er også nogle halibut. De kan virkelig filetterer fisk. Erik synes de skærer alt for meget af, men der er fanget så mange og hvis de alle skal filletteres kan de ikke stå og fedte med den enkelte fisk. Der er også et stort krydstogtskib i byen. En lidt speciel dag i dag. Vi får snakket en del. KM 133

Lørdag den 31. juli 2010  Seward
Vi tager en rolig dag i dag. Vi har fået tilbud fra en forsikringsmægler på bilen i USA/Canadaa på 735$ årligt. Vi giver i dag 2.274$ pr. halvår, så det er en stor besparelse. Vi har også fået papirer fra kommunen vedr. kloakering, så de bliver også underskrevet og mailet tilbage fra biblioteket. En god løsning, men kan bare ikke Skype fra biblioteket. Vi  går lidt rundt i byen og ved havnen og snuser lidt.

Der bliver landet mange laks og de er hurtige til at rense dem. Der har været en del der er interesseret i bilen, bl.a. et ældre ægtepar, der har været her nogle gange. Da vi kommer tilbage fra byen står de og snakker omkring bilen og vi får en ordentlig snak med dem. De er tyskere, men har rejst rundt herovre i 8 år. Til september får de leveret en Sprinter i Tyskland og så skal han selv indrette den. Vi får mange oplysninger af dem, måske lidt farvet, han har ikke meget tilovers for amerikanerne. Senere kommer endnu et tysk ægtepar, denne gang unge mennesker og skal se bilen. Erik elsker at vise den frem.

Gallery Anchorage Seward Whittier

Mandag den 19. juli 2010  Nær Ogilvie River
Så skal vi lige køre de sidste 200 km af Demster Highway. Vejret er ikke ret godt, men det regner ikke så meget. Sidste gang vi kørte her var det også dårligt. Vi ser desværre ingen dyr, men det er stadig en flot tur. Nu har vi kørt knap 1500 km på grusvej. Ret godt klaret. I går så vi 2 franskmænd på cykel på vej tilbage fra Inuvik. Vi mødte dem lige før grænsen mellem Northwest Territorie og Yukon. De var på vej op ad bakken, som stiger 300 meter i højden i strid modvind. De gik. Vi stoppede for at høre om der var noget galt. Pigen ville gerne have været med, men vi kan ikke have deres cykler, så de fik noget af vores brød i stedet for. Da vi kom til Inuvik var de på vej tilbage, så det er virkelig en lang vej for dem på cykel. Når de når grænsen har de kørt 272 af de 737 km. Man skal være et specielt menneske for at gøre dette, men der er en del der gør det. Problemet er at de skal have mad med til hele turen. Der er to steder de kan spise på turen. Af hensyn til at der er bjørne i området skal deres mad gerne være i en metalboks som bjørnen ikke kan åbne. Det samme gælder tandpasta og deo. Disse to ting tiltrækker også bjørnene. Ikke nogen sjov tur. Håber der er nogle der kan tage dem med et stykke derudaf. I Dawson City ser vi de tyskere som fik deres bil udleveret i Canada samtidig med os. Desværre er det kun bilen vi ser og ikke dem. Det kunne ellers have været sjovt at tale med dem. Det så ikke ud til at de havde været i Inuvik endnu. Bilen var alt for pæn. Vi skyller bilen, den er virkelig beskidt. Der er store ler klumper der sidder på vangerne og i hjulkasserne. Trinbræddet har vi ikke brugt i al den tid vi har kørt på Demster Highway. Det er fuldstændigt dækket af jord og ler. Det pynter på bilen at den bliver skyllet. Fra Dawson City skal vi med en færge over til ”the top of the world highway”, som kører til Alaska. Det er en flot vej hvor vi kører på toppen af ”bjergene” og med bjerge rundt om. Virkelig flot. Vi kører mellem 900-1200 meter oppe. Vejret er stadig lidt dårligt. Det regner ind imellem og vi kører for det meste på grusvej igen. Vi finder en fricamping deroppe. En god plads. Der var et par andre biler der var interesseret i pladsen, men da de så vi holdt der kørte de videre. KM 313

Tirsdag den 20. juli 2010  Top of the world highway
I dag skal vi over grænsen til Alaska. Vi finder alle papirer frem. Pas, kørekort, registreringsattest, sygeforsikring, bilforsikring, papirer på at vi har fået bilen sendt herover. Det eneste de ville se var passene. Der er kun kontrol i Alaska. Ingen fra Canada eller også er de bare sammen. Vi kører stadig på det første visum fra den 23. april. På Alaska siden er vejen noget værre. Den er meget smal med bløde rabatter,

så det kan være svært at passere 2 biler, især de store buscampere, men der kører ikke mange på vejen. Det er stadig en rigtig flot tur. Et sted har der været skovbrand for nogle år siden. Det er over et meget stort område. Den første by vi kommer til er Chicken. En lille bitte by med saloon, cafe, sprutforretning og gaveshop. Efter Chicken bliver det til en asfaltvej og vi skal til Tok. Tok er den by man skal igennem for at komme videre i Alaska. Alaska Highway går også gennem Tok.Her kan man komme både til Fairbanks og Anchorage. Der er ikke mange veje i Alaska, det er kun en lille del af Alaska man kan køre til. Resten skal man enten flyve eller sejle til. Vi taler med turisten og han oplyser at der er nu man kan se laksen gå ind i floderne og dermed også bjørnene der fanger laksene. Vi beslutter at tage derned først i steden for Fairbanks. Vi får masser af brochurer, men ikke noget godt kort. Så kører vi ellers derudaf og finder en fricamping et stykke før Chistochina. KM 366

Onsdag den 21. juli 2010  Nær Christochina
Det regner her til morgen, men vi må videre. Vejene er meget ujævne. Pludselig kommer der nogle ruchebanebakker, som ikke altid er helt ens, d.v.s. Bilen gynger meget. I går så vi en bil med campingvogn, der var røget af vejen.

Campingvognen har højst sandsynlig trukket bilen med ud.  Det så ikke ud til at der var sket noget med dem. Vi har ikke helt fundet ud af hvor det er vi kan se bjørne fange laks, så vi spørger i den næste turistinfo, der ligger i Glennallen. Her får vi at vide at i Valdez er der størst mulighed for at se dem. Det var ikke der vi havde tænkt os at tage hen. Vi er helt nede med de fleste madvarer, så vi skulle gerne handle. Vi handler det mest nødvendige i Glennallen bl.a. vand, som vi har en halv kop tilbage af. Vi kører mod Valdez og kører ind i en turistinfo i en national park. Her spørger vi om det samme og får at vide at det er i Valdez. Vi får et kort over området og han tegner ind hvor vi kan se det. Nu er vi helt sikre på at det er det vi gør. Vi kommer til en lille by med et museum, som vi ser. Ikke noget særligt. I byen får vi vand på bilen så vi kan klare os igen. Nu er det bare mod Valdez. Der er knap 200 km. Vejret er blevet noget bedre. Da der er en 50 km tilbage kommer bjergene tættere på og vi ser en del glaciser og vandfald. Det er virkelig flot. Vi skal over på den modsatte side af vandet end byen Valdez. Der er masser af aktivitet. Vi har fået at vide at det er helt nede i bunden af vejen det skal være. Dernede er der en campingplads med udsigt over fjorden til 12$. Der er kun lokum. Det tager vi. Vi stiller bilen og går rundt for at finde ud af hvor det hele foregår. Der står nogle og fisker forskellige steder. Den første vi ser fange en laks, har ikke fanget den, men kroget den i ryggen. Hun synes den er for lille og smider den ud igen. Henne ved Solomon Gulch fish Hatchery er der bare laks. De vælter rundt i hinanden for at komme op mod strømmen. De skal over et ”vandfald” på 50 cm i modstrøm. Det er fuldstændigt som man har set det i fjernsynet. Helt fantastisk. Man må ikke fiske lige der hvor de alle står, men 100 meter længere væk. Der kan man også bare skovle fiskene op. Der er nogle der virkelig fanger mange. De bliver bare kroget og så op i boksen med dem. De slår dem med en sten, så de gerne skulle være døde og ned i boksen. Låget på boksen bevæger sig, så ikke alle er helt døde. Der er også mange ørne især bald eagle. I vandet er der også nogle store sæler som tager mange laks. Da vi kommer om eftermiddagen er det lavvandet, så der kommer sælerne ikke så tæt på, men om aftenen hvor det er højvande tager de rigtig mange. De svømmer direkte ind i stimen og fanger dem. Mågerne prøver at tage fisken fra sælen, i steden for selv at fange nogle. Der er også nogle havoddere i fjorden. De ser ud som på fjernsynet. De svømmer på ryggen og åbner muslinger ved at slå på muslingen med en sten. Normalt er de to sammen og det virker som om de rigtig hygger sig. Der står alle vegne, at der er bjørne i området. Vi regner med at bjørnene først vil komme ved 10-tiden om aftenen, så vi går derned ved nitiden. Et stykke længere henne, end vi havde regnet med, er der masser af biler og mennesker. Det er en grizzly mor med 3 unger der skaber postyret. Vi får at vide at de har været nede og fiske og vi ser dem på tilbagevejen. Ærgerligt, men det må vi se i morgen. De kravler op af en stor stenskrænt og går så oppe på kanten til de kan komme ind i skoven. Det er flot at se dem. Moderen er meget stor og ungerne også pænt store, men meget tynde. De skal have spist mange fisk, så de kan blive store til de skal i hi. En helt speciel dag og nu glæder vi os til i morgen. KM 288

Torsdag den 22. juli 2010  Allison Point
Vejret er ikke rigtig med os i dag. Det småregner. Vi skal en tur på nettet og det er der inde i Valdez. Vi får set lidt af Valdez.

Den er ikke særlig stor og dens campingpladser er meget kedelige. Der bor vi noget bedre. Vi spiser varm mad til frokost, så vi har større frihed med hensyn til at se bjørnene i aften. Vi tager ned til ”havnen” ved lavvandet og Erik spørger en mand fra Michigan, om han kan købe en laks. Manden siger nej, men min kone kan fange en til os. Lækkert, så kan vi få fisk i morgen. Man må fange 6 fisk pr. mand pr. dag. Et fisketegn koster 20$, så i morgen vil vi prøve det. Vi skal bare have købt fiskestang m.m. de andre havde fisket i ½ time, så havde de fanget 6 laks hver. Ved sekstiden er vi på pladsen og venter på bjørnene. De to fra Michigan kommer igen og vi får en ordentlig sludder med dem. De vil også gerne se bjørnene. Efter vi har snakket en times tid kører de hen til parkeringspladsen og vi går derhen. Der er masser af mennesker og vi kan se at bjørnene er på vej ned. Det er den samme mor med sine 3 unger. Og nu får vi rigtigt set hvordan de fanger og spiser fiskene. Virkelig sjovt. Moderen spiser først rognen (hvis der er noget), derefter skindet og så selve fisken. Det er virkelig en oplevelse. Ungerne fanger også selv fiskene og nogle af dem er næsten for store til at de kan håndtere dem. Der er masser af måger omkring dem. En gang imellem bliver moderen gal og løber efter mågerne. De flyver bare og kommer så igen. De går længe og spiser og går rundt langs vandet. De mange mennesker rører dem ikke. De tager ingen notits af os. Det er jo godt nok. En meget stor oplevelse at se dette. KM 47

Fredag den 23. juli 2010  Allison Point
I dag vil vi købe fiskegrej og Erik skal prøve at fange laks. Det kan ikke være nemmere end her. Dem fra Michigan har fortalt os hvor vi kan købe udstyr i Valdez. Vi får handlet det og købt fisketegn for 1 dag. Så kl. 14 kan Erik begynde at fiske.

Vi spiser fisken, som vi fik af dem fra Michigan til frokost. Det hedder en pink salmon, men der er ikke meget laks over det, men det smager udmærket. Erik fisker lige nedenfor vores camper, mens jeg vasker op. Da jeg er færdig med det, går jeg hen til Erik, hvor han har fanget 1 fisk og en slap af krogen. Godt gået på så kort tid. Mens vi er nede og fiske, faktisk lige efter jeg er gået ned til Erik, har en lille sort bjørn gået rundt ved vores camper. Jeg ser den lige nede fra vandet. Godt jeg ikke sad udenfor camperen da den kom. Moderen var der ikke. Vi går op og renser denne fisk og tager ned til det andet sted for at fiske. Det er sjovt at se, pludselig er der masser af fisk et sted, og lidt efter er de væk igen. Erik får hurtigt bid igen og igen. Da han har fanget 4 fisk går hjulet på den nye fisketang i stykker, og virker ikke mere. Erik klager sin nød til ham han står ved siden af, så han fanger lige de sidste 2 til Erik. Han spurgte dog først om Erik havde fisketegn. Vi går den til vandet og renser fiskene. Mågerne finder hurtigt ud af at der bliver smidt fiskeaffald ud, så de venter pænt på Erik. Efter de er fileteret og kommet i køleskab/fryser får vi os en øl, mens vi venter på bjørnene. Dem fra Michigan kommer også her til aften for at se bjørnene. Vi får snakket en del mens vi går/står og venter. Da kl. bilver 20.30 tager de tilbage til deres campingplads, de skal ud i morgen og fiske halibut (helleflynder ), en heldagstur. De har taget noget halibut med til os så vi kan smage det. Det er meget bedre end pink salmon siger de. Vi må smage det en dag. Kl. 21 kører vi tilbage til campingpladsen. Bjørnene var ikke kommet. Desværre. KM 47

Gallery Valdez Alaska