San Carlos de Bariloche

Onsdag den 5. marts 2014  Bariloche, Argentina
Det er bare hjemmeside i dag.

Torsdag den 6. marts 2014  Bariloche, Argentina
Stadig hjemmeside. Jeg bliver færdig med dagbogen.

Fredag den 7. marts 2014  Bariloche, Argentina
Stadig hjemmeside, rejsebrev og oprydning. Vejret er koldt ca. 10 grader og det skulle være sommer her.

Lørdag den 8.marts 2014  Bariloche, Argentina
Stadig den samme, dog er vejret lidt bedre i dag. Vores fyr har haft nogle fejl her på det sidste, og vi prøver at finde ud af hvad der er problemet.

Søndag den 9. marts 2014  Bariloche, Argentina
Vi prøver at godkende vores selvangivelser over nettet. Vi har i 2013 solgt aktier, hvor vi har haft de fleste siden 2004. Desværre har skattevæsenet ikke opfattet at vi har haft dem så længe, så det betyder diverse opslag på nettet i diverse love m.m.

Da det er en af de første dage, hvor man kan se / rette selvangivelsen er der meget trafik på skats hjemmeside. Man sidder i kø næsten halve time for at komme ind på hjemmesiden. Vi får dog besvaret deres spørgsmål og godkendt selvangivelserne.

Mandag den 10.marts 2014  Bariloche, Argentina
I dag er det lidt afslapning samt testning af fyret. Vi har haft fejl 3 gange på det, og vi kan bare slukke og starte igen. Vi har mailet med Truma og skal prøve nogle ting, bl.a. have fuld varme på i 1 – 2 timer. Det har vi i 1 ½ time. Det er med åben dør og alligevel er det meget varmt.

Tirsdag den 11. marts 2014  Bariloche, Argentina
Vi fortsætter med hjemmeside, rejsebrev og overnatninger i USA, som vi aldrig har fået renskrevet. Vi får også skypet med nogle venner.

Onsdag den 12. marts 2014  Bariloche, Argentina
Endelig bliver rejsebrevet sendt og vi får gjort rent og vasket. Så er vi snart klar til at komme videre.

Torsdag den 13. marts 2014  Bariloche, Argentina
I dag tager vi til byen. Vejret er flot med sol og varme. Vi tager bussen ind. Vi skal have vekslet US$ til argentinske Pesos.

Efter en del søgen finder vi en der vil give 10,4, nogle var helt nede på 9,5. Vi bliver også klippet før vi tager bussen hjem igen. Der er kommet en gruppe på ca. 10 biler fra Sea-bridge. Det viser sig dog at de alle er fransktalende. Vi taler med et enkelt par fra Belgien. Det er en tur fra Montevideo til Ushuaia til Santiago og tilbage til Montevideo med bilen og så båd til Buenos Aires, hvor man flyver hjem fra. Vi var inde på nettet og så en tilsvarende tur. Den koster 15.000 EURO for to. Heri er leje af camper i ca.2 måneder. Derudover skal de selv betale flybilletter, brændstof til bilen, campingpladser, mad, indgang til nationalparker og meget mere. Det bliver en rigtig dyr tur.

 Fredag den 14. marts 2014  Bariloche, Argentina
Så er det videre efter 10 dage her. Vi får endelig svar fra Nowag – forsikring. Han lover i næste uge, men han har problemer med USA. Alle vi har talt med siger han er næsten ikke til at få fat på. Vi har ingen forsikring på bilen efter 1/4.  Vi handler lige mælk, vin og kaffe. I supermarkedet kommer en hen og spørger på dansk : Taler I dansk ? Hun har boet her i Argentina i 20-25 år. Vi tror hun er gift med en argentiner. Vi får en kort snak med hende og hun får vores kort. Der er en runde her man skal kører.

Den kører vi. Den er rigtig flot og vi kommer forbi hotel Llao Llao, som er Argentinas mest berømte hotel. Det ligger utroligt smukt. Vi fortsætter til Colonia Swiza, en tidlig svejtsisk koloni. Her finder vi en OK campingplads. Vi går en tur i området. Det ligger smukt med meget flotte bjerge, krystalklare søer og mange høje træer. Desværre blæser det kraftigt og der er støv alle vegne. KM 27

Lørdag den 15. marts 2014  Colonia Swiza, Argentina
Vejret er noget mere stille her til morgen.

Vi får betalt for campingen og så er det tilbage mod Bariloche. Herfra går det videre mod Villa La Angostura. Det er en flot tur og det blæser ikke så meget mens vi kører. Vi har en gratis campingplads i Parque National Nahuel Huapi. Det er koldt da vi kommer hertil ca. 11 grader og det begynder at blæse. Senere på aftenen regner det også. KM 123

 

Gallery San Carlos de Bariloche

Dette indlæg blev udgivet i Syd Amerika 2014. Bogmærk permalinket.