Santa Teresa

Søndag den 19.maj 2013  Hermenegildo, Brasilien
Vi takker naboen fordi vi måtte bo i haven og få strøm. Vi giver dem vores kort og køber nogle friskbagte boller. I dag skal vi til Uruguay. Der er ikke langt til grænsen og pludselig er vi der, vi skulle have købt diesel for de sidste penge. Det er militæret der står her, så vi stiller bilen og går tilbage til migrationen og Aduana. Vi får ordnet det hele. Så er det med at finde Uruguay. Der er en tankstation lige efter og der får vi diesel på for de sidste penge. Vi kan ikke finde grænsen til Uruguay, så Erik spørger en brandmand og får at vide at grænsen er ca. 1 km længere fremme. Vi er nu i et frihandels område Chuy.

Vi kører derind og får hævet penge og Erik får købt hovedtelefoner, som skal bruges i flyveren. Derefter går det videre mod grænsen. Her holder en tysker på grænseplader fra 2005. Vi kommer ind i landet og bilen får et år, dejligt, så kan vi godt rejse hjem. Så er det nedad mod National parken Santa Teresa. På et tidspunkt kører vi på en landingsbane til flyvere. De kan åbenbart også bruge vejen til mere end 1 ting. Santa Teresa er et stort fort, som portugiserne startede på i 1762 og det blev bygget færdigt af spanierne i 1793. Sidste år var det 250 år siden de startede på det, så fortet har nok fået en ekstra omgang før dette. Det er meget velholdt nu. Vi kom gratis ind, fordi billetdamen ikke kunne give tilbage på en 1.000 Pesos ca. 300 kr. Det er så store sedler man får fra ATM’en. Der er et kæmpe område med skov ud til stranden, som bliver brugt til bl.a. camping, picnic og motion. Vi ser nogle af campingpladserne, hvor kun en er åben nu. De ligger ikke ud til vandet, så vi finder en vandhane og får noget vand på inden vi kører helt ud til havet og holder her. Det er Playa Grande og det er en flot strand uden sten. En kanon plads. KM 76

Mandag den 20. maj 2013  National parken Santa Teresa, Uruguay
Det er vores 41. bryllupsdag i dag. Desværre regner det og har gjort det næsten hele natten. Vi tager stadig sydpå langs vandet, vi får dog lige handlet, så vi kan klare os de sidste dage. Vi vil til en turistby La Paloma, der skulle være en god restaurant, som har åben hele året. Det er en turistby med meget lidt liv i.

Vi finder restauranten, men den åbner først til juli, så længe vil vi ikke vente. Den eneste anden restaurant der har åben bliver anbefalet, så den prøver vi. Der er Wifi, så vi får lige taget vores mails. Vi tror det er en bøf vi bestiller, men det er fisk. Lidt skuffende, men det smagte godt. Vi har udset os en plads nede ved fyrtårnet og da vi kører derned imod, ser vi en tysk autocamper. Vi stopper og får en god snak med dem. Da det blæser en del sætter vi os ind i vores bil. En fin dag. KM 130

Tirsdag den 21. maj 2013  La Paloma, Uruguay
Det regner stadig og er ikke ret spændende vejr. Vi kører lidt længere sydpå og så ned langs kysten. Det er nogle store huse der er her og forholdsvis nye og moderne. De huse med masser af vinduer, hvor det eneste rum man ikke kan se igennem er toilet og bad. Men da det er vinter er der næsten ingen der bor i husene.

Vi finder ikke rigtig nogen overnatning her, men længere inde mod Punta del Este finder vi en fin plads, med udsigt til vandet, og lidt væk fra vejen. Her er en helt speciel bro over en flod. Det er ligesom en rutsjebane, ser virkeligt sjovt ud når bilerne kører på den. KM 110

Onsdag den 22. maj 2013  La Barra, Uruguay
Vi skal ud og tale med en dækmand vedr. vores fordæk. De slides meget ujævnt, især højre fordæk. De kan kun spansk, så vi finder ikke ud af hvad der er i vejen. Dækkene koster ca. 270-280 US$ pr. stk. og afbalancering koster 47 US$. Vi gør intet før vi kommer tilbage igen, men de skal skiftes.

Vi finder en campingplads i Punta Ballerina. Vi er næsten de eneste der er der, kun et telt er her. Det er også dyrt her ca. 150 DKK. Her er internet, så det bruger vi. Sidste gang vi var hjemme lånte vi en bil, og det håbede vi også vi kunne denne gang. Det kan vi også, men vi skal betale de dobbelte ca. 12.000 kr. Vi vil prøve at købe et lig og så skrotte/sælge den når vi rejser igen. Så må vi se hvordan det er. Det ser ikke umuligt ud i forhold til de 12.000 kr. vi ellers skulle betale. KM 20

Gallery Santa Teresa

Dette indlæg blev udgivet i Syd Amerika 2013. Bogmærk permalinket.