Macap Fransk Guyana

Fredag den 17. april 2015  Nord for Amapa, Brasilien
Så skal vi ud på et stykke, som Ernst kalder swiss cheese.

Det skyldes de mange huller i vejen. Kl. 10 rammer vi det dårlige stykke vej og 15.15 er det asfalt igen. 110 km på 5 timer + 15 minutters frokost pause. Det regner en stor del af tiden, så alle hullerne er fyldt med vand, så man ikke kan se hvor dybe de er. Vi har kun et problem på denne tur, og det var da vi fejlbedømte dybden af nogle hjulspor. De var dybere end forventet, så vi skrabede på bunden. Der var smidt sten ned i mellem hjulsporene. Vi tror ikke der skete noget. Vi så også to store papegøjer flyve hen over bilen, samt 2 små aber, der løb over vejen foran os. Da vi kommer til grænsebyen Oiapoque får vi diesel på, vand på og benzin. Så er det til migrationen (Policia Federal), hvor vi bliver stemplet ud. Vi spørger om man kan kører over broen, det kan man ikke. Broen har stået færdig i over 3 år, men er aldrig blevet brugt. Måske er det noget EU har betalt, men brasilianerne er ikke interesseret i denne bro. Vi ved ikke hvad der ligger bag, at man ikke bruger broen, nu da den er bygget. Vi tager ned i havnen, hvor vi får en aftale om at sejle over i morgen tidlig. Der er 2 andre der også skal med, så det skulle koste os 300 Real – eller 100 €. Hvis man er alene skal man betale 600 Real. Vi finder en parkering ved strandpromenaden. En fin plads, dog er der ingen vind / luft. KM 218

 

 

Gallery Macap Fransk Guyana

Dette indlæg blev udgivet i Syd Amerika 2015. Bogmærk permalinket.