Puerto Desado

Tirsdag den 26. november 2013  Rada Tilly, Argentina
Vi siger farvel til de 2 unge Thomas og Zabine. De kører nordpå og til januar sender de bilen til Afrika. De har mod på det. Vi siger også farvel til Petra og Stefan. Dem ser vi nok igen. Så er det bare en køredag i dag.

Vi holder frokost lige syd for byen Caleta Olivia og her ser vi store han søløver men ingen hunner. Dem er de vel færdige med for denne gang. Ungerne er født og moderen er vel gravid igen. De er virkelig flotte, og når de ikke er våde kan man rigtig se deres manke, deraf navnet søløver. Så er det videre nedad og østpå. Vi skal til Puerto Deseado, som ligger ud til havet. Det er en kedelig tur derud. Landskabet er fuldstændigt fladt. Vi har en overnatning fra andre, som vi lige vil checke ud. Det er et godt sted med udsigt til en ø med pingviner og måger. Det ser ud til at de ikke chikanerer hinanden. Vejret er nogenlunde stille, så vi kan sidde ude. KM 285

Onsdag den 27. november 2013 Puerto Deseado, Argentina
Vi tager ind og ser byen. Der er 2 museer i byen. Det ene har kun åben om eftermiddagen, og det andet er hurtigt overset. Vores modem virker ikke rigtig i byen.

Hastigheden er for langsom. Vi bliver begge klippet, så skulle vi kunne klare os til efter jul. Vi kører nogle ture som hun anbefalede på turisten. Der ville muligvis være søløver, men vi ser ingen. Vi kører også længere ud af den vej vi boede på i nat, og her finder vi en fricamping, ud til floden og væk fra vejen. KM 28

Gallery Puerto Desado

Dette indlæg blev udgivet i Syd Amerika 2013. Bogmærk permalinket.