Paraty

Mandag den 16. marts 2015  Itanhaém, Brasilien
Vi skal rundt om São Paulo i dag. Vi kører ind i et betalingsanlæg på motorvejen. Her er der skudsikkert glas i og pengene bliver lagt ned i en skuffe, som så strækkes frem og tilbage. Skuffen er i jern, så man ikke stikke en pistol ind og true personalet. Det er åbenbart nødvendigt, men det er første gang vi ser det. Vi er også rimelig tæt på São Paulo. Det går fint i starten, men på et tidspunkt bliver alle biler smidt væk fra vejen. Da vi kommer nærmere kan vi se, at trafikken står helt stille på motorvejen. Vi kører rundt i byen for at finde en måde, at komme op på motorvejen bare længere fremme. Her er det godt at have tabletten, for hun er hurtig til at finde andre veje.

Desværre skal vi op på motorvejen igen, for rundt om byen er det et sumpet område, så der er ingen andre veje. Trafikken står også stille i byen, men pludselig sker der lidt. Lidt senere kommer der nogle demonstranter gående i de modsatte vejbaner. Om det er dem der er skyld i stoppet på motorvejen, ved vi ikke, men kort tid efter begynder bilerne at køre i den retning som vi skal. De modsatte vognbaner holder stadig stille. Så er vi videre igen. Det har vel taget en lille time. Nu er det ud langs kysten. Det er en flot vej med mange små byer, og en del store bakker vi lige skal op ad og så ned igen. Det tager lang tid, men ved 17.30 er vi på campingpladsen. En lang køredag. KM 269

Tirsdag den 17. marts 2015  Caraguatatuba, Brasilien
Vi skal ikke så langt i dag, vi håber på at få vasket. Vejen i dag er også flot, men heldigvis ikke så snoet. Vi finder byen og campingpladsen, som ligger næsten ude ved havet. Ved brug af tabletten spørger vi efter vaskeri, og det er der i byen.

Man skal bare ringe så kommer de. Vi får hurtigt revet sengetøjet af sengen og ordnet vasketøj, så vi kan aflevere det til campingfar. Han sørger for at det bliver hentet og ordnet. Lidt over 8 får vi det retur for ca. 90 DKK for 2 maskiner. Vasket, tørret, lagt sammen, hentet og bragt. Efter vi har afleveret vasketøjet får vi lidt frokost og så er det på med kameraet. Vi skal ud og se den historiske del af byen. Paraty har en flot gammel bydel, med næsten kampe stene i gaden. Noget dumt at gå på med klip klapper. Husene er meget velholdte. Midt i vejene er der en fordybning, og mange steder står der vand. På et tidspunkt ser Erik, at der lever krabber nede i nogle huller i vejene. Da vi ser os omkring, kan vi se at havvandet løber ind ved højvande. Hvad grunden er til dette ved vi ikke. Vi skal se om vi kan få nogle penge i ATM. Tyskerne vi mødte i Blumenau mindede os om, at visse steder kan det være svært at få kontanter. Vi har prøvet nogle gange uden at det lykkedes. I dag må vi gøre et ordentligt forsøg. De første 2 banker skrev intet om, at de tog Visa, så vi prøvede ikke. Den 3. bank Bradesco tog Visa og vi kunne hæve 800 Real ad gangen, så vi hævede 2 gange, så nu kan vi klarer os lidt. Vi bruger Visa kort til diesel og når vi handler stort ind. Vi går også en tur ned i havnen. Herfra sejler man ud til nogle strande, hvor man bader m.m. Det er en tur på 5-6 timer, og det er meget farverige både. Vandet ser roligt ud. KM 101

Onsdag den 18. marts 2015  Paraty, Brasilien
Vi skal udenom Rio i dag. Vi ville ellers godt have været dertil, men Erik har ændret planer vedr. at køre op til Surinam m.m.

Nu vil han gerne, mest fordi at der måske ikke er et sikkert sted til bilen i Belém, og hvis vi ikke kan komme ind i Brasilien efter Surinam, er vi skilt fra bilen. Denne tur skal vi bruge mindst 14 dage ekstra på, så derfor dropper vi Rio. Vi ved at der er for langt til den næste campingplads, så det bliver en tankstation. Den første del af turen er meget flot. Så kommer vi til noget by – byer, hvor vi for at undgå Rio skal ind igennem og have en vej nordøst, på den anden side. Det går OK, dog er vi nød til at stoppe den gamle GPS, mens vi er i byen. GPS’erne vil ikke samme vej, og den ene taler dansk, den anden engelsk. Ellers gik det OK: KM 307

Gallery Paraty


 

Dette indlæg blev udgivet i Syd Amerika 2015. Bogmærk permalinket.