Park Esteros del Ibera

Lørdag den 15.november 2014  Vest for Pasados, Argentina
Det er til Reserva Provencial Esteros del Ibera i dag. I Lonely Planet står at det er en rigtig dårlig vej, så vi spørger campingfar om man kan kører vejen. Det kan man godt, dog er det umuligt at køre her efter regn.

Vejen er OK, men man skal hele tiden kigge på vejen. Der er dybe spor efter biler, som har kørt på vejen efter regn samt en masse sand. Det går fint og kl. knap 14 er vi på campingpladsen. Her er bare mange unge mennesker alle vegne. Der står også 3-4 busser udenfor campingpladsen. Vi taler med en fra campingpladsen, og han siger at kl. 4 er de alle væk. Dejligt. Vi får en plads, men kan først på strøm og vores halvtag efter 4. Vi går lidt rundt. Der er en anden camper, udlejning på argentinske plader. Vi taler med dem. De er fra Holland og har 7 uger her i Argentina. Vi bestiller en bådtur til kl. 7 næste morgen. Det koster 120 Pesos pr. person. Lidt over 50 DKK pr. person. En OK pris. Vi griller om aftenen. Dejligt. Her er ikke alt for varmt. KM 150

 Søndag den 16. november 2014  Reserva Provencial Esteros del Ibera, Argentina


Det er afsted på bådtur kl. 7. Der står i Lonely Planet, at det er lige så godt som Pantanal i Brasilien. Det er overhovedet ikke rigtigt. Lonely Planet har måske været i syd, men i nord er det mangefold bedre. Det er en kæmpe sø man sejler rundt på. Hvor der er nogle flydende øer al la sivøerne i Titicaca søen. Vi ser en del caiman, alle på land og selvfølgelig en del fugle. Vi ser også en hjort med et flot gevir. Turen er på ca. 2 timer. Vi er sammen med hollænderne og et argentinsk ægtepar. Om eftermiddagen får vi en SMS fra Michael. Det er slemt med min mor. Hun spiser og drikker næsten ingen ting. Hvis vi vil se min mor en gang til, skal vi komme før hjem. Vi har ikke net her, så Michael sender flybillet.dk en mail, for at høre hvad det koster at ændre hjemrejse tidspunktet / vores udrejse tidspunkt. Vi beslutter at vi tager videre i morgen, selvom vi har betalt for en dag til ca. 40 DKK.

Mandag den 17. november 2014  Reserva Provencial Esteros del Ibera, Argentina
Det er videre i dag. De første 80 km er på dårlig grusvej og så er der asfalt. Vi tager ind i byen Mercedes for at få internet. Det er der på det store torv.

Michael har sendt en mail fra flybillet.dk, hvor det koster mellem 4.500 – 6.000 DKK pr. billet at få dem ændret. Høj pris. Vi meddeler dem, at de skal finde de billigste og så kontakte os, så vi kan betale dem. Vi får overført penge til Sverige, så vi kan betale flybilletterne. Vi har fundet en campingplads i udkanten af byen. Den koster 10 pesos pr. person, men 90 pesos for bilen. Det er deres måde at differencere mellem argentiner og udlændinge. Hollænderne kommer her også. Vi tog sammen forbi Municipalen, men den var helt nedslidt og gratis. Der var intet. Her har vi toilet, bad, vand, el, så vores air-con kan kører. KM 135

Tirsdag den 18. november 2014  Mercedes, Argentina
Det er en ren køredag. Mens vi kører kommer jeg til at tænke på, at vi er nød til at tage fat i flybillet.dk. Vi skal booke de billetter nu. Der er kun telefontid mellem 9-14, og da vi er 4 timer efter er det op kl. 5 og vi skal have et godt internet. Vi kommer til byen Federal og der er internet på Municipal campingpladsen. Vi ringer til Michael for at teste det. Det er ikke godt nok. Vi kører derfor til Concordia på grænsen til Uruguay. Her er der et hotel i en park, og de skulle have internet. Her kan bilen også være, ikke ude på offentlig vej. Vi booker ind og finder ud af, at med i værelsesprisen er der både aftensmad og morgenmad. Dejligt. Vi checker internettet, som desværre ikke virker på værelset, kun ude på gangen. Det er OK. KM 352

Onsdag den 19. november 2014  Concordia, Argentina
Det er op lidt i 5 og prøve at få fat i flybillet.dk. Sidste gang vi ringede til dem tog det 1 ½ time at komme igennem. Denne gang tog det ca. 15 minutter, så havde vi forbindelse. Ikke 100 % godt, men OK. Vi får ændret vores rejse til mandag den 24/11 og det koster knap 5.700 DKK totalt. Noget billigere end det vi har fået oplyst før. Da det er på plads er der en masse ting der skal ordnes. Vi tager vores bad og går ned i baren, hvor vi bedre kan sidde og sende  / ordne alt det vi kan. Billejen bliver også rykket, opbevaringen af bilen er også i orden. Så nu er det mod Uruguay. Vi køber lige en kuffert i byen inden vi tager over grænsen. Det er lidt bøvlet her, vi kommer ikke rigtig ud af Argentina, mangler et stempel, men alle siger, at alt er i orden. Nu må vi se. Vi får vekslet lidt US$ til Uruguay pesos. Erik finder nogle nye sandaler. Nu er det videre til Termas. Vi tager to dage her for at få rengjort bilen og vasket tøj. Det er et fint sted her. KM 73

Torsdag den 20. november 2014 Tæt ved Dayman, Uruguay
Det er vask, rengøring og vaske bil. Vi når det hele, også at sende diverse mails til folk om at vi kommer hjem nu. Vi sidder med en øl, da vi se at der er store myrer inde i bilen. Vi slår dem ihjel, men der kommer stadig nye. Vi går rundt om bilen og ser de kommer ind hvor vi har strøm på. Ud med stikket for at se hvordan de kommer videre. Der er et stort hul inde bag ved og så er de inde i bilen. Erik stopper noget i hullet og ordner stikket, så det stadig kan være der. Så bliver den sidste del af ledningen sprøjtet med insekt beskyttelse. Det virker som om myrerne ikke kan lide det. Så prøver vi igen og der kommer ikke flere myrer op. Det er første gang vi har set dette.

Fredag den 21. november 2014  Tæt ved Dayman, Uruguay
Vi skal kører i dag, men desværre regner det. Det startede ved 5-6 tiden med kraftig tordenvejr, og det ser ikke ud til at holde op. Vi har ca. 16 km på grusvej og bare det at komme væk fra campingpladsen og ud på vejen er en udfordring. Erik siger det er som at køre i brun sæbe, men vi kommer hele ud til hovedvejen. Bilen var så fin i går efter at den blev vasket. Nu er den beskidt igen. Det kan vi ikke gøre noget ved. Regnen fortsætter hele dagen, så det var godt vi valgte at køre. Vi skal så tæt på Colonia som muligt. 28 km før er der et skilt med camping i byen Artilleros. Vi kører lidt rundt i byen, men finder ikke campingpladsen, men en parkeringsplads ud til havet. En fin plads. KM 429

Lørdag den 22. november 2014  Artilleros, Uruguay
Vi får købt billetter til båden i morgen, samt bliver klippet. Vi får pakket vores kuffert og finder Sandra, hvor vores skal holde i knap 3 måneder. Km 50

Søndag den 23. november 2014  Colonia, Uruguay
Bilen bliver stillet væk og vi bliver kørt til båden. Vi tager til Buenos Aires, hvor vi skal flyve hjem fra i morgen.

Gallery Reserva Provencial Esteros del Ibera, Argentina

 

Dette indlæg blev udgivet i Syd Amerika 2014. Bogmærk permalinket.