Cape Breton

Lørdag den 15/5 2010  Maryville
Vi vil vente til fiskerne kommer ind, så vi kan købe nogle fisk. Ham Erik har talt med kommer ind kl. 11, og vi går over til ham.

De har kun hummer så vi køber 3 hummer levende for 10 $. Vi skal bare koge dem i havvand i 15 minutter. Vi kan have 1 i gryden og 1 i panden. Vi lægger hummerne ud i brusekabinen og så tager Erik dem en efter en. Nogle af dem gør modstand da de skal ned i gryden/panden. Især er den der bliver kogt i panden svær at få ned. Halen bliver ved med at være udenfor. Det tager sin tid og klokken er næsten 1 inden vi er færdige med at koge dem. Så tager vi længere op ad Cabot Trail til nationalparkens begyndelse. Her betaler vi ”entre” til mandag kl. 16, og vi køber plads på campingpladsen lige ved siden af indgangen. Vi må kun campere på campingpladser i nationalparken. Vi spiser de 3 hummer til aftensmad. De smager rigtig godt og der er nok.  KM 114

Søndag den 16/5 2010  Chéticamp
Så skal vi ind i nationalparken i dag. Vi har valgt nogle ruter ud vi vil gå. Vejret er ikke det bedste, det er meget overskyet og koldt. Vi har ikke kørt ret længe da Erik siger: Der er en bjørn!! Jeg ser godt dyret, men mener ikke det er en bjørn.

Det er det og den går over vejen 50 meter fra os. Det tænder os. Den første rute vi vil gå er rute 7. En tur på 2-3 timer i 300-400 meters højde. Det er 2 grader da vi går af sted, men vi har heldigvis hue og vanter med så vi fryser ikke. Et stykke inde på ruten ser vi 2 moose (Amerikansk elg) græsse. Vi går på en sti og vi må ikke gå bort fra den. De er vant til mennesker så det rør dem ikke. Skoven er næsten ikke sprunget ud nogle steder, så der er meget åbent. Halvvejs gennem turen kommer man ud til havet. Det kunne have været en flot udsigt, men vejret er dårligt, så vi kan ikke se ret meget. Turen hjem går af en anden sti, hvor der er flere store sten og rødder vi skal over. Her ser vi første en moose stå under et træ og glo på os. Lidt længere henne ser vi en moose med 2 små kalve. Meget spændende at se. Jeg er dog lidt bange for moderen, de kan blive voldsomme hvis de tror der sker deres kalve noget. Virkelig en god oplevelse. Vi har valgt to mindre ture også bl.a. til et vandfald og en ca. 350 år gammel skov, som desværre ikke er sprunget ud. Efter dette kører vi bare videre, og vi har ikke kørt ret længe da jeg ser 2 voksne og 2 unger Black Bear. Erik stopper bilen så vi rigtig kan se disse bjørne. Desværre er der for mange træer/grene så vi kan ikke tage billeder. En meget lækker oplevelse. Vi kører videre til Meat Cove, hvor vi vil overnatte. Det er på nordspidsen af Cape Breton. En hel speciel dag i dag. KM 97

Mandag den 17. maj 2010  Meat Cove
Det er ikke så godt vejr i dag. Det har regnet og blæst det meste af natten. Vi skal i dag køre den sidste del af Cabot Trail.

Der er betydelig mere trafik på denne side af øen. Vi går en god tur på spor 17-18. Vi kan se spor af moose, men ser desværre ingen. Der er meget vådt på dette spor, så til sidst må vi vende om. Sporet er væk i regn. Vi tager videre mod Baddeck, hvor der er et museum om Graham Bell, ham der opfandt telefonen. Et meget interessant museum. Midt lidt om telefonen, mest om ham privat og alle hans andre opfindelser bl.a. indenfor flyvning og både. Et interessant besøg.
Vi har lidt svært ved at finde en fricamping, så til sidst tager vi en campingplads i Englishtown. OK plads KM 214

Tirsdag den 18. maj 2010  Englishtown
Vi vågner op til et pragtfuldt vejr og bliver enige om, at det er her vi vasker og gør rent. Erik får desuden lavet både 110 v og 220 v ude. Klimaanlægget har ikke virket, så det laver Erik. Det var en ledning der sad løs. Vi klipper også hinanden. Det går mindre godt, men det vokser jo ud igen.Om aftenen ser vi dansk TV. Der er internet på pladsen.

 
Onsdag den 19. maj 2010  Englishtown
I dag skal vi se Fort Louisbourg og derefter videre mod Prins Edward Island. Fort Louisbourg blev oprindelig bygget i 1713 – 1744 af franskmændene. Allerede i 1745 blev de angrebet af englænderne og i 1760 væltede englænderne murerne.

I 1960’erne opfører man igen fortet efter de gamle planer og hvad man har fundet. I dag er det et meget stort område med masser af forskellige huse og selvfølgelig selve fortet. Kommer man i juni til august er hele fortet og de andre huse beboet med mennesker som er klædt som i 1744 og gør de samme ting som man gjorde i 1744. Det er på det tidspunkt man bør se det. Det må være meget interessant. Det ligger ligesom på en halvø og i højsæsonen kører man til en stor parkeringsplads og derfra kørt i busser til hovedindgangen. Vi kom ind af bagindgangen og ser Fortet og går lidt rundt i gaderne. Vejret var lidt koldt og vi havde korte bukser på, så vi blev ikke så længe. Vi tog videre mod Prins Edward Island og fandt en fricamping på Isle madame. En fransk ø, men i den ene del af øen bor der også en del irlændere. Det viser de meget tydeligt med irske flag m.m.  KM 287.

Gallery Cape Breton

 

 

Udgivet i Canada | Kommentarer lukket til Cape Breton

Bay of Fundy

Tirsdag den 11. maj 2010  Brier Island
Vi får set det meste af denne ø, inden vi tager turen tilbage til fastlandet igen. Vi kører ikke langt da vi skal tale med Michael vedr. kloakering. Vi finder et sted ved vandet hvor der er internet m.m. Desværre skal man sidde ved receptionen for at Skype m.m. lidt besværligt. KM 124

Onsdag den 12. maj 2010  Annapolis Royal
Vi står tidligt op for at Skype Gribvand inden de går hjem. Vi får løst vore problemer, så alt er OK. For et par dage siden så vi en canadisk autocamper ude ved kirkerne og her til morgen holder de også ude for at køre på internettet. Det viser sig at det er en canadisk mand der er gift med en dansker. De bor i Advocate Harbour, Nova Scotia og arrangerer kajakture. Vi vil prøve at komme derover lidt senere, hvis vi kan passe det ind i vores planer.

Vi får set fortet i Annapolis. Der er kun jordvolde tilbage, så det er ikke så interessant. Vi tager videre til Greenwood, hvor der er en flymuseum. Det er svært at finde, men til sidst finder vi det. Jeg synes ikke det var så interessant. Vi tager videre til Halls Harbour, hvor bådene står på bunden og læner sig op af boldværket. Det ser helt underligt ud. Erik spørger om vi kan holde på parkeringspladsen natten over. Det må vi gerne. Vi går rundt i havneområdet, hvor der er masser af skilte med oplysninger om hvordan de fiskede i gamle dage og om tidevandet. I gamle dage var hummer fattigmandsspise. Når det var lavvandet kunne man bare gå ud og tage hummerne, som lå på bunden. Ved lavvande satte de store net ud med pinde, så ved næste lavvande kunne de bare tømme garnene. Interessant. KM  141

Torsdag den 13. maj 2010  Halls Harbour
Her til morgen er bådene flydende igen. En enkelt er sejlet ud. Der er en del liv på havnen. Nogle står og laver pose/net med fiskeaffald (Fiskene bliver fileteret på havet og resten bruges til madding).

Maddingen er til hummerfælderne. Vi tager videre mod Burncoat. Her er det højeste tidevand målt. Der står intet sted hvor højt det har været. Herefter går det videre til shubenacadie river, hvor man kan se/rafte på en tide bore. Det skulle være en bølge der kommer forud for tidevandet. Det skal vi se i morgen. Vi finder en wilderness campingplads, hvorfra vi kan gå ned og se bølgen. Da vi går der ned første gang er vandet meget højt oppe. Vi går derned ca. 20.30, og da er vandet meget lavt. Floden er omdannet til små søer. Det ser ikke ud til at man kan sejle igennem på floden. Underligt at se. KM 185

Fredag den 14. maj 2010  Urbania
I dag skal vi ned og se tide bore, det er en bølge der kommer lige foran tidevandet. Det skulle være meget specielt. Det er først over 12 den kommer, men det er meget fint vejr, solen skinner og vi sidder og spiser morgenmad ude.

Dejligt. Vi taler med campingmor og hun siger der er mange Bald Eagle (en slags havørn) i området. Der er hele 3 reder. Vi går ned til floden ved 11-tiden med en kande kaffe, kikkerter og fotografiapparat, så kan de bare komme. Vi ser utrolig mange Bald Eagle, både de voksne, som har hvidt hoved og hvide halefjer og ungerne, som er brune med  noget lyst indblandet. De flyver så elegant. På et tidspunkt kommer en unge og en voksen flyvende nedefra floden og meget tæt på hvor vi står. Det er nogle store fugle. Kl. 12.15 kommer tide bore. Vi har hørt noget i et stykke tid, men ikke vidst rigtigt hvad det var. En tide bore kan blive op til 4 meter, men den i dag ser ikke så stor ud måske 1-1 ½ meter. Det er svært at bedømme for vi står oppe på den ene side af floden, og bølgen er ovre ved den anden side. Det er utroligt at se og lige efter den myldre der vand overalt. Det går virkeligt hurtigt. Der er nogle der er ude og rafte på bølgen i dag. Det ser sjovt ud, men de bliver virkelig våde. De har en tørdragt på, men vandet er meget koldt siger campingmor. Foruden gummibåden er der 2 kajakker og et surfbræt, som en står på. Han har en slags åre, som han kan støtte sig til. Det hele varer ca. 30 minutter, så er hele floden fyldt med vand. Meget interessant. Så er det videre mod Cape Breton. Vi skal bare derover så finder vi nok et sted at være. Vi kommer derover og kører opad. Vi finder en lækker fricamping i havnen Maryville. KM  236

Biled galleri Bay of Fundy

Udgivet i Canada | Kommentarer lukket til Bay of Fundy

Lighthouse Route

Lørdag den 8. maj 2010  Peggy’s Cove
Vi fortsætter Lighthouse Route. Næsten alle huse er bygget i træ som på Long Island. De fleste er velholdte, men der er nogle der har gl. biler og andet skrammel i haven, ligesom derhjemme. Kysten er de fleste steder klipper, dog enkelte steder er der sandstrand. Vi får handlet til nogle dage så vi kan klare os.

Vi besøger byen Lunenburg. Det er en hyggelig by. Husene er i træ og malet i meget strærke farver. Mange har en kanap på, så de bedre kan se hvad der sker på vejen. Vejene ned mod vandet er meget stejle. Lidt som i San Francisco. Der er ikke mange der holder på disse veje. I lygtepælene hænger der metalskilte med form som delfiner, laks,  krabber m.m. meget anderledes. Sidst på dagen regner det så vi finder en fricamping i Port Medway i havnen. Dejligt.

Søndag den 9. maj 2010  Port Medway
I dag kører vi videre af Lighthouse Route. Det er en flot rute. Mange gange kører vi helt ude ved vandet. Mange steder er der bugter fyldt med små øer. Jeg vil tro det minder om den svenske skærgård. Vejret er OK at køre i, dog blæser det en del og det er noget koldt når man bevæger sig ud i det.

Vi får kørt nogle gode strækninger. Der er meget med hummerfiskeri her. Det gøres med fælder og på land står disse fælder ved mange af husene langs vandet. Vi finder en fricamping ved fyret Cape Forchu med en lækker udsigt ud over vandet. I vander er der en del edderfugle.  KM 353

Mandag den 10. maj 2010  Cape Forchu.
I dag tager vi af Evangeline Trail. Det ligger i den franske del af øen. De kalder sig acadian. Mange flager med det franske flag, der er bare også en stjerne på. Alt i alt er det et pænt område. Vi skal se den største trækirke i Nordamerika.

Den er ca. 56 meter høj, og vi kommer ind og ser den. Den har nogle flotte glasmosaikker i vinduerne, men det er ikke som de europæiske katolske kirker med alt deres guld m.m. Det meste er lavet i træ, som så kan være malet guldfarvet. Kirken hedder Sainte-Marie i Church Point. Nogle km længere fremme kommer vi til en stor stenkirke – St. ernhard. Det har tager 32 år at bygge den. Stenene hentede man i Shelburne ca. 100 km væk. Man huggede dem selv til og lagde en række om året. Vi tog videre mod Digby og ud på en land tange + Long Island + Brier island. Her skulle der være mulighed for at se hvaler. Vi var desværre ikke så heldige at se nogle. Vi så en enkelt sæl i vandet og en der lå død på klipperne. Vi sejlede mellem øerne på skibe der kunne tage ca. 20 biler. Det tog 3 minutter og kostede 5$ retur. Aller yderst på Brier Island fandt vi en fricamping. Helt nede ved vandet med fri udsigt over havet. Lækkert sted. KM 190

Tirsdag den 11. maj 2010  Brier Island
Vi får set det meste af denne ø, inden vi tager turen tilbage til fastlandet igen. Vi kører ikke langt da vi skal tale med Michael vedr. kloakering. Vi finder et sted ved vandet hvor der er internet m.m. Desværre skal man sidde ved receptionen for at skype m.m. lidt besværligt. KM 124

Onsdag den 12. maj 2010  Annapolis Royal
Vi står tidligt op for at skype Gribvand inden de går hjem. Vi får løst vore problemer, så alt er OK. For et par dage siden så vi en canadisk autocamper ude ved kirkerne og her til morgen holder de også ude for at køre på internettet. Det viser sig at det er en canadisk mand der er gift med en dansker.

De bor i Advocate Harbour, Nova Scotia og arrangerer kajakture. Vi vil prøve at komme derover lidt senere, hvis vi kan passe det ind i vores planer. Vi får set fortet i Annapolis. Der er kun jordvolde tilbage, så det er ikke så interessant. Vi tager videre til Greenwood, hvor der er en flymuseum. Det er svært at finde, men til sidst finder vi det. Jeg synes ikke det var så interessant. Vi tager videre til Halls Harbour, hvor bådene står på bunden og læner sig op af boldværket. Det ser hellt underligt ud. Erik spørger om vi kan holde på parkeringspladsen natten over. Det må vi gerne. Vi går rundt i havneområdet, hvor der er masser af skilte med oplysninger om hvordan de fiskede i gamle dage og om tidevandet. I gamle dage var hummer fattigmandsspise. Når det var lavvandet kunne man bare gå ud og tage hummerne, som lå på bunden. Ved lavvande satte de store net ud med pinde, så ved næste lavvande kunne de bare tømme garnene. Interessant. KM  141

Gallery Lighthouse route

Udgivet i Canada | Kommentarer lukket til Lighthouse Route

Canada

Vi hentede bilen i Halifax, Canada d. 5 maj 2010, det tog nogle få timer, ingen problemer.

Peggys-Cove-05Hallifax og Peggys Cove
Ja så er vi kommet til Nord Amerika. Det har vi set meget frem til.
Cape-Forchu-02Ligthhouse Route
En virkelig flot tur, meget tyndt befolket område.
Bay-Of-Fundy-010Bay og Fundy
Efter sigende finder man her det højeste tide vand i verden. 17m.
Cape-Breton-001Cape Breton
Cape Briton er et flot område, vi var der desværre uden for sæsonen, så meget var lukket.
Prince-Edward-2-030Prince Edwards Island
Prince Edwards Island er en dejlig grøn ø.
Quebec-City-011Quebec City
En meget flot by. Befolkningen her er mere franske end folk Frankrig, efter sigende kan de være svære at forstå selv for franskmænd.
Montreal-002Montreal
Flot storby.
Toronto-3Toronto
Toronto er en by med meget at se på.
Niagara-Falles-011Niagara Falles
En fantastisk oplevelse at se Niagara Falles.
Saint-Marie-by-fra-1642-006Saint Marie og Pukashwa nationalpark
Det var utroligt interessant at hører om de tidlige emigranter og deres forhold til de lokale indianere.
Fort-William-001Fort William
Igen et interessant besøg hvor vi fik meget at vide vedr. de tidligere indbyggere og indianerne.
Saskatchewan-047 Saskatchewan Manitoba
I Manitoba lever man hovedsalig af landbrug.
Alberta-Dinosau-muserum-016Alberta Dinosau muserum
Båden kulminen og Dinosau muset er meget interessant.
Buffalo-Jump-004Buffalo Jump and head smach
Calgary-031Calgary
Det var sjovt at se vinter OL stadionet.
Rocky-1-008Canmore
Canmore ligger før Banf og Jasper, naturen her er fantastisk.
Rocky-2-043Banff
Rocky Mountains er virkelig noget man skal opleve. Et super sted for folk som kan lide at vandre i naturen.
Rocky-4-047Jasper
Jasper er lige så fantastisk som Banff
Alaska-HighWay-op-026Alaska Highway op
Alaska highway blev bygger på ca. 9 måneder under anden verdenskrig da Amerikanerne kom i krig med Japan. Jeg mener at der er ca. 3000 km lang og går igennem et meget uvejsomt område.
Valdez-1-005Dempster highway
Dempster Highway op til Inuvik, udtales "Nuvik" og Tuktoyaktuk. Denne tur er et af vore highligt.
Tuktoyaktuk-018Tuktotaktuk
Vi kan kraftigt anbefale en tur til Tuktotaktuk, en meget stor oplevelse.
Alaska-Canada-073Alaska til Lilloet i Canada
Efteråret er godt igang i Alaska, så nu er det tid til at komme syd på.
Alaska-Canada-110Whistler og Vancover
To dejlige byer hvor vi brugte en del tid på at vente på stumper til komfuret og fyret.
Vancouver-Island-056Vancouver Island
Vancouver Island er virkelig et besøg hver.

 

Udgivet i Canada | Kommentarer lukket til Canada

Halifax og Peggys Cove

Den 4. til 7. maj 2010  Halifax
Vi får hentet bilen den 5. maj og alt er helt i orden. Der er kommet 16 campere fra Seabridge, så det er en del. Nogle af dem snakker vi med på den eneste campingplads der er åben. Vi får handlet ind, det eneste vi har med er krydderier. Det gik meget glat gennem tolden. Slet ingen problemer. Vi bruger et par dage til dette. Den 7. maj tager vi ind til Halifax for at se citadellet. Det er meget interessant. Det er bemandet med soldater, som er klædt på som dengang det blev bygget i 1749. Man kunne bare spørge soldaterne om alt. Der var også skotter i deres kilt. Nogle spillede sækkepibe. Efter det vil vi køre Lighthouse Route, en tur langs kysten.

Det er en utrolig flot tur. Vi holder ind ved Peggy’s Cove, som er en af de mest fotograferede bygninger. Det ligger meget flot og omgivelserne minder meget om Grønland/Island/Færøerne. Huse på en klippefyldt grund uden træer. Her er dog træer bare ikke ved husene. Vi får lov at overnatte på en stor parkeringsplads i byen ved informationen. Dejligt. Vi sætter os på en bænk med udsigt ud over vandet. Det blæser meget, men vi har vinden i ryggen så det er OK.

Gallery Halifax og Peggys Cove

Udgivet i Canada | Kommentarer lukket til Halifax og Peggys Cove

Overnatninger

Overnatninger med GPS koadinater

USA 2012
Overnatning Mexico 2012
Overnatning Belize 2012
Overnatning Guatemala 2012
Overnatning El Salvador 2012
Overnatning Nicaragua 2012
Overnatning Costa Rica 2012
Overnatning Panama 2013
Overnatning Colombia 2013
Overnatning Ecuador 2013
Overnatning Peru 2013
Overnatning Bolivia 2013

 

Udgivet i Mexico 2012 | Kommentarer lukket til Overnatninger

Bolivia

Vi kørte over grænsen til Bolivia d. 19 april, ved Titicaca søen ved Copacabana, og  kørte ud d.30 april 2013 ved Villazon.
Vi fik slet ikke set alt det vi ville se denne gang, vi kommer tilbage i 2014.
Vi kørte ialt 1502 Km i Bolivia i 2013.
I 2014 kørte vi ind 29-07-2014 og ud igen 09-08-2014.
Vi fik ikke set alt hvad vi gerne ville, vi havde problemer med køb af diesel, så vi valgte at tage til Peru.
Kilometer i 2014 721 Km.

Copacabana-128Copacabana
Vi boede på strand promenaden ned til Titicaca søen. En dejlig by med en del turister.
20-04-2013 - 21-04-2013
La-Pas-004La Pas
La Pas er en af de højest beliggende hovedstader, 3281 m.
21-04-2013 - 26-04-2013
Potosi-062Potosi
I Potosi så vi møntmuseet Casa National de la Moneda, som skulle være et af de bedste museer i Sydamerika.
Herfra tager vi til Argentina, Salta
26-04-2013 - 30-04-2013
La-Paz-2014-056La Paz 2014
Vi var heldige at overvære en stor parade og se fejringen af uafhængigheds dagen.
30-07-2014 - 06-08-2014
Copacabana-2014-120Copacabana 2014
Der er i Copacabana folk fra Peru og Bolivia kommer for at få deres biler velsignet.
Herfra tager vi til Puno Titicaca søen. Peru
07-08-2014 - 08-08-2014
Salar_de_Uyuni_2015-038.jpgSalar de Uyuni 2015
Vi er på en arrangeret på 5 dage fra Cusco Peru.
Salar de Uyuni er en stor oplevelse.
09-07-2015 - 10-07-2015
Laguna_rute_Bolivia__2015-145.jpgLaguna rute Bolivia 2015
En fantastisk flot og kold tur.
11-07-2015 - 13-07-2015
Vi tager herfra tilbage til Cuscos Peru
Udgivet i Syd Amerika 2013 | Kommentarer lukket til Bolivia

Potosi

Fredag den 26. april 2013  Tarapaya, Bolivia
Vi skal ikke så langt i dag, kun til Potosi, så vi tager det stille og roligt. Lige før Potosi skal vi ind og have diesel på.

Erik taler med de to unge og de bliver enige om en pris på 6 Bolivian pr. liter. Der er dog en tankbil, som først skal have på, så vi må vente ca. 15 min. Han kom også før os, men han skal bruge hele pladsen. Vi venter, får derefter tanket, men derefter skal vi køre væk. Betalingen skal foregå væk fra kameraerne. Vi betaler og ca. 5 min. efter kommer hun tilbage med byttepengene. Noget anderledes end de andre gange. Efter nogle forsøg i byen Potosi finder vi endelig hvor vi kan være med bilen. Vi skal bo på en parkeringsplads, som hører til et hotel. Vi kan kun lige være der. Det er OK, for det ligger centralt i byen. Vi skal ind og se møntmuseet Casa National de la Moneda, som skulle være et af de bedste museer i Sydamerika. Da vi kommer derind åbner de først kl. 14.30, så vi går lidt rundt i byen og er inde og få lidt mad, før vi er tilbage igen. Man kan kun være i museet med en guide, og det starter lidt over 14.30. Vi er 10 i gruppen med engelsk guide, som desværre ikke er meget interesseret i det hun fortæller om, hun lirer bare teksten af. Det er både en kunstudstilling m.m. der er i disse bygninger, som er meget flotte. Væggene er lavet af kampesten og mursten, og museet er blevet restaureret for ikke så mange år siden. Møntproduktionen er meget interessant at se. Vi ser hvor de smeltede sølvet om i barrer. Dette rum er ikke restaureret, det er det oprindelige. Man ved ikke så meget om disse smeltninger, men det har ikke været sundt at arbejde her. Sølvet havde man fra nogle miner omkring byen. De bryder næsten ingen sølv mere. Disse sølvbarrer skulle derefter igennem 12 pressere, så sølvet blev til tynde plader. Dette var nogle store maskiner, som var koblet sammen 4 og 4. Maskinkraften var til hvert sæt 4 muldyr, der trak det rundt. I princippet som en mølle. Efter dette blev mønter trykt på disse plader og før i tiden blev de klippet runde. Senere blev de standset ud, da man fik dampmaskiner til at trække maskinerne. Nogle af de allerførste mønter der blev lavet, var ved at banke mønstret i mønten, andre måder var ved at presse mønstet ned først på den ene side, vende og så på den anden. Meget mandskabskrævende. Det var en interessant tur. KM 25

Lørdag den 27. april 2013  Potosi, bolivia
Vi skal til Sucre i dag. Da vi kører igennem betalingsanlægget får vi at vide, at der er en blokade før Sucre. Erik forstår der er en alternativ vej. Vi kører mod Sucre. Det er en meget flot tur og ikke ret beboet. Vi kommer ca. 10 km før Sucre og her er blokaden. Vi får fat i nogle turister, der siger at blokaden har varet i 4 dage og fortsætter måske 1-2-3 dage, ingen ved. Vi stiller bilen og går derud af. Der er lastbiler alle vegne og så vidt vi kan se er det lastbilerne der blokerer fuldstændig. Busserne kører op til blokaden i den ene ende, og folk går så gennem blokaden og tager bussen videre på den anden side. Der er nogle knægte, som tjener lidt penge ved at køre folks ting på trillebør fra en bus til den næste. Der er også motorcyklister, som kører folk mellem de to yderpunkter.

Køen er meget lang og lastbiler holder på kryds og tværs henover det hele. Turisterne fortalte også at vejen havde været åben en time i går. Måden lastbilerne holder på gør, at alle blokere for alle, så på 1 time kan de ikke nå ret meget. Vi så det kun på vores side, men lastbilerne holder sikkert lige så dumt på den anden side. Vi vender om og kører tilbage mod Potosi. Sucre må vi se næste gang. På vejen tilbage finder vi en fricamping, som vi tager. Det er en dejlig en, tilbagetrukket fra vejen bag en høj, med udsigt ud over dalen. Her er dejligt varmt med en let brise. Kanon sted.  KM 228

Søndag den 28. april 2013  Mellem Potosi og Sucre, Bolivia
Det har ikke været koldt i nat, dejligt. Det er en ren køredag i dag.  Vi tager tilbage til Potosi, får diesel på og så er det videre sydpå, Vi tager ind i Argentina i steden for Paraguay. Vejen fra Bolivia til Paraguay er meget speciel. Man stempler sig ud af Bolivia 60 km før grænsen. Disse 60 km er på grusvej og det er en narkosmugler rute. 

Efter disse 60 km er en militærbase og herefter er der ca. 100 km inden man kan checkes ind i Paraguay. Det er en flot tur vi kører, og i byen Camargo får vi diesel og vand på. Vi har fundet ud af at 6 Bolivian pr. liter diesel går glat igennem hver gang, så det er det vi gør. Dette giver en pris på 4,80 DKK. En god pris for dem og os. I finder en god overnatning i en flodsænkning, trukket væk fra vejen. KM 296

Mandag den 29. april 2013  Syd for Carmargo, Bolivia
Ren køredag igen i dag. Vi håber vi kommer til grænsen til Argentina i dag. Det første stykke er meget dejligt, men så bliver det grusvej fra byen Iscayachi og mod Villazon. På det første stykke er de i gang med at lave vej/dæmning, vi er ikke helt sikre. Her møder vi to unge fra Schweiz på cykler. Vi taler lige kort med dem, de har været af sted i 3 måneder og er på vej nordpå. Det forstår vi ikke helt for vi kører sydpå som dem.

Det er bare dårlig vej med 20-25 km i timen og det støver helt vildt. På et tidspunkt kan vi se asfaltvej i horisonten. Dejligt. Det er rigtigt det er asfalt, men man skal køre på grusvejen ved siden af vejen. Det ser ud til at der skal lægges et tykkere lag asfalt ovenpå. Her er en del lamaer i området. Da det begynder at gå op i bjergene kører vi på den oprindelige vej, som selvfølgelig også er en grusvej. Ved byen Yunchara bliver vi stoppet af politiet, de skal se kørekort og original pas. Ingen problemer. Vi kører desværre forkert i denne by, men finder hurtigt ud af fejlen og vender om. Et stykke efter denne by bliver vejen til en smal sti på siden af bjergene, ingen autoværn, flere hundrede meter ned. Jeg lægger mig ned på sæderne bagved og Erik kører. På et tidspunkt er der en flodsænkning og Erik stopper, han synes vi skal finde en overnatning. Som han kan se fortsætter vejen sådan et stykke tid endnu. Vi finder en god plads. ½ time efter vi er parkeret kommer 2 unge knægte på 12-14 år og de står bare og glor på os. Vi hilser på dem, men kan jo ikke tale med dem. De bliver der ca. 1 time og på et tidspunkt er de væk i nogle minutter. Vi pakker sammen og går ind i bilen. De kommer tilbage og står udenfor og glor igen. Efter 10 min. kører de hjem. Vi ser ikke mere til dem. Det er første gang vi har været ude for nogen, som er så i hærdige. KM 175

Tirsdag den 30. april 2013  Vest for Yunchara, Bolivia
Knægtene er der heldigvis ikke her til morgen, så vi får vores morgenmad udenfor. Vi skal gerne over grænsen i dag, men vi må se. Vi tager hovedpuderne med ned, så jeg kan ligge på bagsædet, hvis vejen bliver for slem. Det gør den heldigvis ikke.

Det er en flot tur og en del af vejen kører vi langs floden, som er tørlagt. Til sidst skal vi op og kører på siden af bjergene, men grusvejen er OK de fleste steder. En gang møder vi en tankbil lige i et sving, så begge må op på bremserne. De sidste 25 km før grænsebyen Villazon er på asfalteret vej og det er en højslette. I byen får vi lige handlet lidt og vekslet Bolivian om til US$ . Vi har fået at vide, at det bedst kan betale sig at veksle US$-sedler om til Argentinske pesos. For en US$ får man 7-9 pesos på det blå marked. I ATM’en får man ca. 5 pesos for 1US$. Selve grænseovergangen går nemt. Det er i de samme bygninger man går ud af Bolivia og ind i Argentina. I Argentina er tolderne lige inde og kigge i bilen, men det virkede mest som om han var nysgerrig. Vi slutter af med at dækkene skal sprøjtes med noget giftigt til 16 Bolivian ca. 13 DKK, og så er vi i Argentina. Det første vi ser er et skilt til Ushuaia, hvor der er 5.121 km til. Lang vej. Vi skal som det første have nogen pesos og så skal vi købe skilt og refleksbånd til bilen. Det skulle politiet går meget op i. Vi får vekslet på busstationen til 7,5 og efter nogle forsøg finder vi endelig en med skilt og refleksbånd. Derefter er det EURO-diesel på bilen til lidt over 1 US$ pr. liter og så er det bare sydpå. Vejene er meget fine med enkelte huller og da det er en højslette er det bare lige ud. Her er ”markerne” hegnet ind og det er lidt svært at finde en overnatning. Vi finder dog en stille landsby hvor vi holder foran kirken. Erik spørger en mand og han siger det er helt i orden. Dejligt. I Argentina har vi mistet en time i forhold til Bolivia, så vi er nu 5 timer bagefter Danmark. KM 125

Gallery Potosi

Udgivet i Syd Amerika 2013 | Kommentarer lukket til Potosi

La Pas

Søndag den 21. april 2013  Copacabana, Bolivia
Vejen ind til La Paz går forbi et kæmpe stort søndagsmarked med rigtig mange mennesker og biler. GPS’en tager os også ind gennem byen og vi har enkelte fejlkørsler, men vi kommer ud til Hotel Oberland, hvor vi kan campere.

Der er 5 campere da vi kommer, men vi finder en god plads. Inden aften er der i alt 8 campere, det største antal vi har været siden USA. Der er 4 campere fra Frankrig, 1 Holland, 1 England, 1 New Zealand og os. Det er kun hollænderne og os der er ældre, resten er unge mennesker, bl.a. 2 franske familier med hver 2 børn. Der er et fransk par i en 2CV varevogn, ikke megen plads. De har været på næsten samme tur som os, bare ikke i så lang tid. Der er også et andet fransk par i en form for kampvogn med 6 x 6. Vi taler med ham og de bliver i Sydamerika. Bilen kører alt for langsom til at køre de andre steder. Der kom også en dansker forbi, Henning. Han er på motorcykel og har været i Afrika sammen med det engelske par. Vi taler kort med ham. En eftermiddag med megen snak. Dejligt.  KM 165

Mandag den 22. april 2013  La Paz, Bolivia
Vi tager ind og ser La Paz i dag. Vi tager den lokale microbus (bemo). Det tager ca. 1 time at komme derind, men så har vi også set en god del af byen. Vi går rundt og får købt de gaver vi skal have med hjem til børnebørnene, så er det overstået. Vi er inde et sted og få lidt frokost, stedet mindede meget om et museum med mange ting fra bl.a. kolonitiden. Vi fik lama og det var rigtig godt igen. Erik tog et billede ud af vinduet af alle de elledninger. Hvordan kan man være sikker på at man betaler det rigtige for strømmen. Vi tager bussen hjem igen, denne gang var det en minibus, de små skolebusser i USA. Der var så meget ratslør at han havde svært ved at styre den. Det er underligt, men i de små microbusser, normalt Toyota High S er der en chauffør og en billetmand, som samtidig kapre kunder. I minibussen er der kun chaufføren til det hele.

Tirsdag den 23. april 2013  La Paz, Bolivia
I dag er det hjemmeside. Vi taler med Michael og ser Filippa kravle rundt. Hun er en glad pige. Der kommer to nye camper til pladsen i dag.

Det ene er et par fra USA med en lille pige på 6 mdr. Hun er bare så sød. De har også en hund med. Vi så deres bil i Copacabana. Det andet par er et tysk/schweisisk par som bor i Chile. Henning kom forbi ved 10-tiden for at få GPS-kortene. Henning havde i dag været ude for at køre på dødens vej, der går mellem La Cumbre og Coroico, nord for La Paz. Den er 64 km lang. Han kunne desværre ikke køre på den, fordi den var lukket, da de skulle sprænge dynamit af. Den hedder dødens vej, fordi ca. 26 biler forsvinder fra den om året. Det er en smal vej, ca. 3 meter bred, med skrænter som falder 600 meter lige ned. Næsten ingen autoværn. Der er nu lavet en bedre vej, så i dag er det normalt kun cykler, motorcykler og mindre biler der kører der nu, fordi de synes det er skægt. Der er også cyklister der forsvinder på denne måde. Dem i 2CV’en har kørt denne tur. Den værste ulykke der er sket på denne vej, var i 1983 hvor en lastbil med ca. 100 mennesker på ladet kørte ud over skrænten og alle døde. Den værste ulykke i Bolivia.

Onsdag den 24. april 2013 La Paz, Bolivia
Vi skal længere sydpå i dag, vi skal dog lige handle og have diesel på før vi går sydover. Vi handler i et stort supermarked inde i byen, så vi må rundt om det for at finde en parkeringsplads. Der er godt nok et parkeringshus, men ikke til os. Det er første gang vi ser en parkeringsvagt med de store klodser, som spændes på hjullene, hvis man holder ulovligt. Vi spørger ham lige om vi holder OK, det gør vi. Det er et supermarked, som har det hele dog ikke vin i papkarton. Vi skal samme vej ud af byen, som vi kom ind. Det kan nok ikke være anderledes, når byen ligger i et hul. Da vi er kommet et godt stykke udenfor byen begynder vi at lede efter diesel. Her i Bolivia ydes der tilskud til benzin og diesel, derfor skal udlændinge betale 3 gange så meget. Det der bliver opkrævet mere skal betales tilbage til staten. Det er papirarbejde og det gider de ikke, så de fleste steder får vi bare at vide at de ikke kan sælge til os. Også de statsejede tankstationer siger det. Endelig finder vi en statsejet som godt vil, der er heller ikke andre på tanken. Vi skal dog betale fuld turistpris ca. 7,60 DKK mod bolivisk pris 2,50 DKK.

Erik mente ikke det var tidspunktet at prutte om prisen. Vi fortsætter mod Oruro. De er ved at udvide vejen til 2 spor i hver retning, så der er vejarbejde og omkørsel hele vejen. På et tidspunkt overser Erik et skilt med 35 Km i timen, han følger efter en argentinsk varevogn. Lidt længere henne bliver begge biler stoppet af politiet. Erik har kørt for stærkt, han har kørt mellem 70 og 80 km. Politiet viser os at iflg. loven skal vi betale 200 Bolivian i bøde ca. 160 DKK. Erik viser ham pungen og siger vi kun har 60 Bolivian. Der er meget snak frem og tilbage, men slutresultatet bliver, at han må nøjes med de 60 Bolivian. Efter dette overholder Erik alle skiltene. Det var kun udlændinge de stoppede, men det kan man ikke bruge til noget. Vi har set at andre har boet på en tankstation udenfor Oruro, så det er den vi kører efter. Kl. er over 6 før vi er der og det er begyndt at blive mørkt. Vi kan godt bo der, dejligt. KM 256

Torsdag den 25. april 2013  Oruro, Bolivia
I dag er en ren køredag. Vi får dog lige diesel og benzin til generatoren. Diesel får vi til 7 Bolivian, turistpris 9,53 Bolivian. Der er ikke meget trafik på denne strækning. De første 100 km er langs saltsøen, tror vi, Lago Poopo. Derefter kører vi ind mellem bjergene de næste 200 km. Her er der masser af lamaer og vejen er fin. Det er en meget flot tur. Vi kommer op i ca. 4.500 meter og ned igen i 3.400 meter. Vi spiser frokost ved en sø med flamingoer.

På vejen ser vi flere steder, at biler er kørt ud over kanten og ligger noget længere nede. De er fuldstændig rippet for alt, kun skelettet af bilen er tilbage. Vi skal til en kratersø tæt ved byen Tarapaya. Da vi skal de sidste 1,5 km, er det på en meget dårlig grusvej. På et tidspunkt skal vi op ad nogle store huller og bilen gynger og hopper så meget, at køleskabet falder ud. Erik stopper hurtigt bilen og får sat det på plads igen. Heldigvis er der ikke sket noget med det. Det kører stadig fint. Vi må se at få det skruet fast. I det nye køleskab er der ikke sådanne huller, så det må være noget HRZ har lavet. Desværre har vi ikke nogle skruer som er lange nok til at gå igennem køleskabet og ind i væggen. Det må vi have købt. Kratersøen er meget lækker. Den er ca. 30 grader og rimelig stor. På det  dybeste er den 22 meter. Vi får en dejlig tur i poolen, selvom luften kun er ca. 15 grader. KM 285

Fredag den 26. april 2013  Tarapaya, Bolivia
Det er omkring frysepunktet da vi står op, tager badetøj på og hopper i poolen. Koldt indtil man er i, så er det dejligt. Så snart solen kommer op over bjergene bliver det varmere, og vi kan sidde ude og spise morgenmad.

Gallery La Pas og Oruro

Udgivet i Syd Amerika 2013 | Kommentarer lukket til La Pas

Copacabana

Lørdag den 20. april 2013  Copacabana, Bolivia
Vi kan ikke få rullegardinet ned i mit vindue oppe ved sengen, så det skal vi lige repareres før vi går rundt i byen. Det er rimelig nemt at skille vinduet ad og det er bare beskidt ind imellem. Vi får det gjort rent, rullet stramt op og monteret igen.

Virker perfekt. Vi går først ind på internetcafe, for at se om der er sket noget med vores bankkonto. Det er der ikke, den er helt i orden, vi kunne bare ikke hæve penge, kun måske ca. 400 DKK, det er for dyrt i gebyr. Da vi kommer op til kirken står en masse biler med blomster, hat og blomsterkæder på. Det forstod vi ikke helt. Vi går ind i kirken, som er meget flot, men vi må desværre ikke tage billeder. Da vi lidt senere kommer tilbage til pladsen foran kirken, kan vi se en præst, som er ved at bede/velsigne de pyntede biler. Det sker ved at han først beder/velsigner under motorhjelmen, så de personer der er tilknyttet bilen, ved at han med en børste, der ligner en blomst, stænker ”vand” på personernes hoved og derefter inde i bilen via hver dør og bagklappen. Her stænker han også med børsten. Bagefter bliver der taget et billede af præsten og personerne foran bilen. Præsten går derefter videre til næste bil. Den velsignede bil bliver herefter oversået med blomsterblade, hjulene får et eller andet vådt, og nogen oversprøjter også bilen med champagne. Det er første gang vi har set dette. Da vi er tilbage ved vores bil er der mennesker langs hele stranden. Her er de velsignede biler og man sidder og spiser og drikker for at fejre bilen. Da klokken bliver henad 6 forsvinder de fleste, og da det bliver mørkt er alle væk. Det kan måske skyldes, at så snart solen er væk bliver det koldt.

Søndag den 21. april 2013  Copacabana, Bolivia
Det er videre i dag. Da vi skal ud af byen bliver vi stoppet og skal betale 20 BOB  og 10 BOB til aduana og politiet (ca. 24 DKK). Vi får også nogle stempler på vores bilpapirer. Så kan vi kører videre.

Vi kører på en halvø og for at komme videre ned i Bolivia skal vi sejle. Det er nogle helt specielle pramme de har, hvor der kan stå 2-3 biler og prammen har en lille påhængsmotor. Vi er hurtigt ude på en pram, den vrider noget. Busserne som også skal med disse pramme bliver først tømt for passagerer, som så tager nogle speedbåde i steden for. Turen langs søen er meget flot, og jorden bliver dyrket nogle steder ellers er det husdyr de har. De lidt større byer minder om Peru med affald alle vegne, det ser dog ud til at nogle steder bliver der bygget mange murstenhuse.

Gallery Copacabana

Udgivet i Syd Amerika 2013 | Kommentarer lukket til Copacabana