Alberta

Onsdag den 16. juni 2010  Lanigan
I dag tager vi videre over hovedstaden og derefter mod provinsen Alberta. Det land vi kører igennem er virkelig prærie. Det ser ud til at man kun dyrker markerne hvert andet år og det andet år ligger marken bare brak. Ude på markerne står de store runde halmballer stadig fra sidste år. De er ikke samlet sammen eller noget. Der er jo kommet meget vand her og der er masser af pludselig opstået søer på markerne. Herude ligger disse halmballer også nogle gange næsten dækket helt af vand. Man har også nogle steder samlet dem sammen, men ikke dækket dem til. De ligger bare der og rådner. Men de må bruge de fleste ellers ville der være meget mere på markerne/samlet sammen. Vi tager ind til Saskatoon, hovedstaden i provinsen Saskatchewan med ca. 250.000 indbyggere. Der er mange native/oprindelige i byen og de giver byen et lidt rodet udseende. Vi skal på farmers marked, hvor de lokale kommer og sælger deres varer. Det er nok ikke helt rigtigt. Meget af det er købt på marked og solgt her til den dobbelte pris. Vi finder nogle bison bøffer, som vi skal have i aften. (De var gode). Vi finder også et lækkert brød og nogle grønsager. Vi får handlet resten i supermarked og så går det derudaf. Vi finder en picnicplads lige før grænsen til Alberta. Byen hedder Alsask. På denne plads er der masser af præriehunde. Det er en gnaver der hovedsalig lever af græs. De bor i jorden og nogle holder vagt mens de andre spiser. De er virkelig søde at se på. Der kommer også en Coyote, en lille ulv, den ser ikke helt rask ud. Den ligner lidt en ræv med skab. Den går bare igennem og er ligeglade med præriehundene.

Torsdag den 17. juni 2010  Alsask
Vi kører ind i Alberta i dag. Turisten ligger 30 km inde. De er utrolig flinke. Det er 3 unge mennesker, der giver os masser af info og brochurer.

Vi skal videre mod Drumheller og de fortæller at der er en vej der er meget bedre end den vi ville. Vi vil komme til at se en masse andet på vejen. Den tager vi. Vejret er meget dårligt, det regner en del og blæser. Vi skal se en kulmine på vejen. Vi regnede med at man kom ind i kulminen, sådan lød det da hun fortalte om det, men nej. Vi går op gennem en tunnel i træ på ydersiden af bjerget og så fortæller hun en masse. Det er meget godt, men ikke det vi havde forventet. Kulminen lå lige under overfladen.  Den gik 4 km ind og var 1,5 km bred. Jeg fandt ikke ud af hvor langt nede lige under overfladen var. De havde brugt minen i 20 år, så var alt væk. Det var fra 1926-1946. I starten brugte de karbid lamper. De virkede sammen med vand, men der var stadig en flamme, så det var ikke godt. De havde en ulykke på et tidspunkt hvor 4 mennesker døde. Så måtte de finde på noget andet. Batterier var opfundet på det tidspunkt, så de fik batterilamper. Ingen flamme. Batterierne var bare tunge ca. 1,5 kg. Og de kunne vare 10 timer. Man brugte ponyer til at slæbe de tomme vogne ind til mændene og de fyldte ud til ”toget”, som kørte dem ud. Om vinteren blev hestene inde i minen, der var varmere. Det var interessant, men ikke det vi havde forventet. Vi tager videre til Hoodoos. Det skulle minde lidt om Cappadocia, Tyrkiet. Det gør det også, dog er de enkelte ”søjler” ikke højere end en mand. De ser godt ud på billeder, men er meget små. Vi vil gerne på nettet og finder i bogen 2 campingpladser der har internet. Det er samme ejer. Vi prøver først den ene, kontoret er lukket og henviser til den anden. Vi tager til den anden. De har internet, men det er ikke wifi, det er med snor. Man skal sidde i receptionen og det koster penge. Oveni koster det 32$ at bo. Det vil vi ikke, så vi tager til Walmart, som ligger lige uden for byen. Her kan vi holde gratis, dog uden strøm. Der er 6 biler der holder her denne nat. KM 242

Lørdag den 19. juni 2010  Tyrrell Museum
Vi skal lige forbi turisten igen. Vi har set at der er en aborinial day den 21. juni 2009. Er det så den samme dag eller er det søndag den 20. juni. Det er den 21. juni, så vi må få det til at passe.

Vi skal i dag ud i Dinosaur Provence park. Det er herude de har fundet ca. 300 dinosaurer. Det ligger ca. 200 km fra museet. Vi kommer derud og der er mulighed for at gå 5 ture uden guide. Det gør vi og det er gratis. Det ligger i et utroligt flot område som i Drumheller. Der kan blive meget varmt i denne dal, optil 47 grader, men det er omkring de 20 grader i dag. Hvis man vil se nogle af de steder hvor man har fjernet dinosaur, skal man på en guidet tur. Vi synes vi så nok dinosaur i går, så det behov har vi ikke. Dog er der 2 steder hvor man kan se diverse ben. Vi tror de viser disse 2 steder for at folk kan få en fornemmelse af hvor meget arbejde der er med at ”grave” disse ud. Vi tager videre til Brocks Aquadukt. Det er en 3 km lang aquadukt 5-7 meter oppe i luften. Da vi kommer er der lukket og det er kun stykker af den der står tilbage. Den har aldrig virket som forventet. Vandet løber for langsomt, duede ikke om vinteren og blev meget hurtig tilgroet. Vi kører til Brocks og finder Walmart hvor vi holder for natten KM 290

 

 

 

 
Gallery Alberta / Dinosau museum

 

Dette indlæg blev udgivet i Canada. Bogmærk permalinket.