Vi rejste ca. tre en halv måned til Færøerne Grønland og island
Færørene |
|
Grønland |
|
Island syd | |
Island vest |
|
Island Myvatn |
|
Vestfjord |
|
Island nord |
Vi rejste ca. tre en halv måned til Færøerne Grønland og island
Færørene |
|
Grønland |
|
Island syd | |
Island vest |
|
Island Myvatn |
|
Vestfjord |
|
Island nord |
Torsdag den 1. august 2019 Skibet
Selvom skibet vipper noget får vi sovet godt og kl. 7 bliver vi vækket, da vi skal være ude af værelset kl.8. Herefter venter vi 1 ½ time før vi er inde. Det tager noget tid at tømme skibet og ud gennem tolden.
Vi ser ikke nogen blive stoppet. Vi tager ind til den nærmeste by og får hævet penge og handlet. Her er også alle de andre campere. Derefter er det ned langs kysten. Island minder meget om Færøerne, men er meget større. Deres får er noget mindre, anden rase. Her er også en del grusveje, også som hovedveje.
Vi finder en god fricamping ud til en indsø. Lónsfjordur. KM 225
Fredag den 2. august 2019 Lónsfjordur, Island
I går fandt vi ud af at søpapegøjer kun bliver på ynglestederne til midten af august, så vi må se dem inden vi tager til Grønland. Ca. 50 km tilbage kan man iflg. turistbrochurerne se dem ved en bådtur. Vi kører tilbage til byen Djupivogur og finder turisten. Her får vi at vide at der ikke mere er disse ture, men nede ved Höfn skulle der være nogle. Det var der vi var på vej hen, så vi må køre tilbage. En turist kommer hen til os bagefter og fortæller hun lige har set søpapegøjer ved Dyrhólaey, hvor man kan se dem uden at sejle.
Dette ligger efter Höfn. I Höfn får vi på turisten at vide, at ved Ingolfshöfdi kan man tage en båd ud. Ved Höfn er det også starten af den store gletsjer Vätnajökull.
Vi tager ud til Hoffellsjökull. Der er ikke så mange derude og når det tør, kan der være meget vand i ”vandløbene”, så man skal kører gennem vand derud, og nogle steder kan der være ret dybt.
Vi ser ned på gletsjeren og det er bare flot, men der er smeltet meget og det bliver ved med at smelte. Sådan er det verden over. Vi kører videre nedad og finder en fricamping et sted hvor folk mødes og tager på tur ind på gletsjeren i nogle monstercar.
Det er dækkene som gør dem til monstercar. Deres størrelse er 405/70 R15, og hvis man tager noget luft ud bliver de endnu bredere. 405 betyder 40,5cm i bredden. Det er en fin overnatning. Lidt senere på aftenen(det er lyst til kl. 22.30) kommer nogle unge i bil og sover i den ved siden af os. KM 219
Lørdag den 3. august 2019 Ved Skalafell, Island
Vi skal forhåbentlig ned og se søpapegøjer, men der er flere ting vi gerne vil se. Det første vi kommer til er glacier lagoon.
Det er en bugt med masser af isbjerge. Meget flot. Her kan man prøve næsten al vandsport. Der er kajakker, amfibåde, speedbåde med meget mere. Det er dog ikke noget der ødelægger det indtryk man får af isbjergene. Herefter er det Skaftafell, som ligger i en nationalpark. Vi går op til Svartifoss, et af de vandfald man skal se.
Det er en lidt hård tur derop. Det går næsten opad hele tiden. Desværre er det lidt af en skuffelse, for der er næsten ingen vand i. Så er det mod søpapegøjerne. Vi kan se dem i Dyrhólaey og vi havde regnet med at overnatte der. Det må vi ikke og ved fyret ser vi ikke mange søpapegøjer. Sæsonen er ved at være slut. Det er kun mens de har æg / unger de er her. Vi tager til det andet sted og her ser vi lidt flere og de er nærmere på.
Vi må nok erkende at vi er for sene på den. Herefter skal vi finde et sted at overnatte. Vi finder en campingplads ved Skógafoss.
Dette vandfald er meget flot med masser af vand. Det koster ca. 150 DKK at overnatte her. KM 277
Søndag den 4. august 2019 Skógafoss, Island
Vi tager direkte til Reykjavik. Erik vil gerne se om vi kan holde ved lufthavnen. Det er en fin tur og vejret er lidt overskyet, men OK. Vi kan sagtens holde i lufthavnen og det er gratis. Så skal vi finde en campingplads, hvor vi kan vaske. Det finder vi og selvom der kun er 2 vaskemaskiner og 1 tørretumbler, får vi vasket det hele.
Erik får fat i en gammel kollega, som bor i Reykjavik. Han kommer forbi os i morgen. Vejret er fint om aftenen, så vi kan sidde ude og spise aftensmad for første gang. KM 168
Mandag den 5. august 2019 Reykjavik, Island
Vi går en tur ind til byen i dag. I eftermiddag kommer Eriks gamle kollega Eirikur til kaffe / øl. Det er fridag for forretningerne, så det er hovedsagelig turistforretninger der er åbne. Vi skulle gerne have købt lidt øl, men de har kun lyst øl, så det køber vi. Den indre by er hyggelig med gamle huse m.m. Vi har en hyggelig eftermiddag med Eirikur. Sjovt at se ham igen. Sidst vi så ham var i 80’erne.
Tirsdag den 6. august 2019 Reykjavik, Island
Eirikur kommer og henter os kl. 9 og så vil han vise os noget af omegnen af Reykjavik.
Vi tager først til nogle hot springs, som er så varme at man ikke kan bade i dem. Der er mudder og masser af damp. Flot at se. I store dele af omegnen er der lava og der er mos eller lignende på det. Eirikur mener det er ca. 10.000 år gamle lava og hvis man skal kunne dyrke på det, skal der gå ca. 10.000 år til. Utroligt at tænke sig. Vi tager videre til et fiskeleje, som blev brugt for mange år siden.
Her er der også masser af lava og en del drivtømmer langt oppe. I Grindavik spiser vi frokost og ser nogle naturlige pools helt nede ved havet.
Her er der nogle der bader og det er med livet som indsats, da der pludselig kan komme kæmpe bølger, som slår mod lavaen. Flere er blevet dræbt. Det kan man sagtens forstå. Vi tager forbi det hot spring område, som leverer varmt vand til den blå lagune. Vi finder ud af at det koster ca. 400 DKK pr. person at bade der. Det vil vi ikke ofre, vi tager nogle af de mindre kendte. Så kører vi videre til flere forskellige steder, som handler om den europæiske sokkel, som møder den amerikanske. Bl.a. går vi på en bro, som symbolsk er bindeledet mellem Europa og Amerika.
Efter en rigtig god dag tager vi hjem til campingpladsen og Eirikur henter os ca. 18.30. Vi skal hjem og spise hos ham og hans kone. Det bliver en rigtig hyggelig aften og de har en lækker lejlighed med en stor udsigt, Vi tager en taxa hjem. En rigtig god dag.
Onsdag den 7. august 2019 Reykjavik, Island
Så skal vi væk fra Reykjavik i dag. Vi tager dog først ind og tømmer toilet og tank. Det findes ikke på campingpladsen. Så skal vi ind og se kulturhuset HARPA. Det ligger ned til en havn og er meget flot. Det er med en masse glas, men ikke helt almindelig. Det minder om en plade, som er i en bikube til honning. Bare i en noget større skala.
Det er meget flot, men de kunne godt bruge en vinduespudser. Indeni er det mere råt, men det ødelægger ikke det gode indtryk. Man skal på en guidet tur for at komme ind og se de forskellige scener. Det vil vi ikke og toiletbesøg koster 250 ISK ca. 13 DKK. Det er meget i overkanten. Næste stop er den gyldne cirkel, dog kører vi en meget flottere tur end den almindelige. Det er en flot tur til søen Pingvallavatn, som er Islands største sø.
Den er meget dyb og meget kold. Så tager vi til Pingvellir, det gamle lovgivningssted fra 930 – 1262. Vi er inde på museet og ser bl.a. en stor del af vores kongerække, idet Danmark har haft Island under sig fra 1387 – 1944. Meget sjovt at se. Efter museet går vi ud og ser at kontinentale soklerne trækker sig fra hinanden.
Vi så det samme i går, bare et andet sted. Herefter går turen til Geysir, for at se den berømteste gejser på Island. Det er et termisk område og gejseren rejser sig 10-15 meter hver 5-8 min., så vi skal ikke vente længe. Det er flot og man bliver lige forskrækket hver gang den springer. Der er også en lille sø, som er meget varm og meget klar, og med en indre hule. Lige ved siden af er en mindre sø, der lignede opvaskevand.
Helt uklar. Sjovt fænomen. Så mangler vi bare Gullfoss, men det gemmer vi til i morgen. Vi kører forbi det og ca. 5 km længere henne, finder vi en fricamping med udsigt til Langjökull. Flot udsigt. KM 141
Torsdag den 8. august 2019 Ved Langjökull, Island
Vi skal se Gullfoss i dag. Der er ikke langt. Det er bare flot. Det er et stort areal det dækker og det går i flere retning og mange forskellige højder. Der er også masser af vand, så vi kan godt forstå det er Islands flotteste vandfald.
Vi kører mod Reykjavik og meget af det område vi kører igennem er landbrugsland. Det der hovedsagelig dyrkes er græs til dyrene, så de ”høster” mange steder, tørrer og pakker ind i plastic. Her er det hovedsagelig heste og køer, ikke mange får. Vi finderen fin fricamping, hvor der er en gyde, hvor vi kan nyde solen. KM 104
Mandag den 22. juli 2019 Tibirke Sand, Danmark
Så er det endelig afsted. Det er en lang tur til Hjørring, hvor vi overnatter. Det regner en del af dagen. Der hvor vi skal overnatte er der plads til 3 står der, men vi er over 10. Her er kun tømning inkl. og man kan købe strøm. Pris for pladsen 50 DDK. Fin pris. 482 km
Tirsdag den 23. juli 2019 Hjørring, Danmark
Vi kan booke ind fra kl. 8.30, men vi kører lidt i 9. Vi får diesel på og da vi kommer til havnen er der lang kø. Vi holder stille på landevejen. Det glider langsomt og der er 4 baner, hvor vi kan checke ind. Samtidig er der 3 baner til Norge, som skal sejle kl. 10. Vi sejler kl. 12 planlagt til kl. 11.30. Jeg går ombord ca.10.30 og Erik er en af de sidste autocampere der kommer ombord. Han skal bakke ombord. En af de allersidste er en bil med hestetrailer. Der er 2 heste i. Dækket er lukket for os mens vi sejler.
Det er en fin tur i starten, men da vi kommer lidt ud blæser det noget mere, så vi går ind. Vores kahyt er OK, 2 senge, bord, TV, toilet og bad. Skibet er ikke så stort, men der kan være ca. 800 biler og 1400 passager. Ikke helt lille, men mindre end Oslo færgen. Nu skal vi bare slå tiden ihjel. Vi har taget noget rugbrød og hamborgryg med, samt ost og kaffe. Vi har også lidt øl, vand og vin, så vi lider ingen nød. Vi ser noget fjernsyn (DR1) og får en burger til aftensmad. Den var OK til 100 DKK. KM 21
Onsdag den 24. juli 2019 Norröna, Atlanterhavet
Det har været en fin nat, men her til morgen vipper vi lidt, så vi bliver i kahytten. På et tidspunkt går vi op på dæk 8 og ser at det regner ret meget, så der er ingen, som er ude. Ca. 2 timer før vi er inde i Torshavn bliver vejret stille og det regner ikke mere, men er meget tåget. Da vi holder som en af de første, skal vi ned til bilerne ca. 20 minutter før vi er inde. Vi holder bag en stor cargo trailer og kan intet se før han kører ud. Vi kommer af som en af de første og kører lige igennem tolden. Det ser ud til at færingerne bliver checket.
Vi har bestilt plads på campingpladsen i Torshavn, fordi vi skal være her på nationaldagen. En fin plads ud til havet. Det er for koldt til at sidde ude, men vi sidder inde og ser ud på havet. Vi har fået en time, og da vi går i seng kl. 22 er det stadig lyst. KM 2
Torsdag den 25. juli 2019 Torshavn, Færøerne
Der er noget sol i dag, men også overskyet. Vi får lige handlet før vi kører af en ”Margarite rute” vej mod Vágar. Landskabet er meget flot men barsk, og da vi kører op i højden bliver det tåget og sigtbarheden ringe. Nede igen er det fint. Vi skal igennem en toll tunnel.
Vi kan købe en billet på tankstationerne. Da vi spørger på en, får vi at vide vi skal betale når vi har været derovre. Vi tager først til Midvágur. Her er der en god hiking tur til Trælanipa. Da vi kommer der skal vi betale 200 DKK pr. person. Det vil vi ikke. Vi prøver en anden vej, men den er midlertidigt lukket. Helt uhørt at man skal betale så meget. Vi tager længere ud til Bøur og Gásadalur. Denne by har først fået vej hertil i 2004, da tunnelen blev lavet.
Ellers gik man over fjeldet til Bøur, hvorfra man kunne køre. Byen har været meget isoleret. Her er der en mindre gåtur til vandfald m.m. Vi ser også få søpapegøjer, de er ikke så store. I morges så vi at der kom et krydstogtsskib ind, og her er busser med nogle af disse turister. Der er mange ældre med og en del går ret dårligt, men de tager alligevel med. Det er fint. Efter Gásadalur er det tid til at finde overnatning. Vi kører samme vej tilbage på øen Vágur og finder en fin parkeringsplads ved havet. Fin overnatning.KM 85
Fredag den 26. juli 2019 Sandavágur, Færøerne
Så er det tilbage til øen Streymoy og til Saksun en lille by. Det er en margarite rute og i dette tilfælde er der kun 1 bane, så når der kommer biler imod, er der nogle ”lommer” man kører ind på. Det er en meget flot tur, som går langs en flod. Da vi er derude er der ikke mange ledige parkeringspladser, men vi finder en.
Vi vil gå noget af turen til Tjørnuvik. Her er meget flot og byen ligger i en kløft. Vejret er noget omskifteligt, så det er på med de varme jakker, støvler og stave. Vi skal op over den ene kløftevæg og måske ned på den anden side. Vi skal jo samme vej tilbage. Det er en hård tur op og da det har regnet i nat, er det meget mudret. Et eller andet sted går vi forkert, for pludselig skal vi op af en stejl græsmark. Det kan jeg ikke, så vi vender om. Det er næsten lige så svært at gå ned som op. Nede igen har det været en rigtig god tur og vi kan godt mærke, at vi har brugt benene.
Så er det videre mod Tjørnuvik i bilen. Her kører vi langs vandet ned. Det meste af vejen er der også kun 1bane. Da vi næsten er helt oppe står der, at campingvogne og autocampere ikke må kører videre. Vi vender om. Det er kedeligt, men vi ved ikke hvad forbuddet skyldes. Vi tager herefter til øen Eysturoy. Her kører vi til Eidi, hvor der er camping. Her er ikke mange ledige pladser, men vi finder en. Vejret er fint så vi kan sidde ude. Campingpladsen er en fodboldbane på kunstgræs, helt ud til havet. På stranden ligger der en strandet hval på ca.6 meter. Det er umuligt at se hvad det er for en hval. KM 94
Lørdag den 27. juli 2019 Eidi, Færøerne
Vejret er fint igen i dag. Vi kører fra Eidi af margarite ruten til Gjögv. Det er en meget flot og snoet vej, og det meste af vejen er turen 1 bane. Her skulle være sandstrand og surf vand. Det ser vi nu ikke for havet er meget stille. Flot.
Vi går en tur rundt i byen. Det er meget små byer og her er ikke meget liv. Vi ved ikke om de bruger husene som sommerhuse. Det kan god se sådan ud. Standen af husene er meget forskellige. Nogle burde rives ned, og andre er flotte med nye vinduer og døre. En del huse har græs på taget. Efter dette fortsætter vi rundt om fjorden til Elduvik. Her er der noget camping ned til havet. Her går vi også en tur.
Husene ligger meget tættere her og det er umuligt at køre inde i byen. Vi går lidt langs havet og ser hvor de i gamle dage har trukket bådene op på land. De må have haft noget spil eller lignende for det er lange træk, de er blevet trukket op. Nu er der ingen både i den naturlige havn.
Herefter går turen til Torshavn, hvor der i dag skal være pride parade. Vi har bestilt campingplads. Det er også godt for her er fuldt booket. Vi får næsten den samme plads som sidst og går ind til Torshavn. Her er en del mennesker. Byen er ikke ret stor og det vi ser af den gamle bydel er alle almindelige huse. Der er ikke meget højhusbyggeri. Vi får en øl på den irske pub – 50 DKK for ½ liter øl – ikke galt. Der er en slags tivoli i byen og det nyder børnene. Efter det går vi på jagt efter pride paraden. Vi finder den og har ikke stået ret længe før den begynder at komme forbi os. Der er ikke meget parade over den. De fleste er almindelige mennesker, som synes at seksualitet er ens eget problem og vedkommer ikke andre. Et stykke inde i paraden går Lars Lykke. Sjovt at se. Efter paraden går vi hjem og spiser. En god dag. KM 94
Søndag den 28. juli 2019 Torshavn, Færøerne
Vejret er meget flot. Vi går igennem Torshavn og ud på en tur til Kirkjubøur. Byen er noget død, men vi finder stien og går derudaf.
Det er en flot tur selv om det er lidt hårdt. Når man er oppe kan man se rimeligt langt og især øerne Hestur, Koltur m.m. Turen er ca. 7 km og der var ca. 4,5 km til startpunktet.
Der er en del der går turen og man kan tage en bus tilbage til Torshavn. Da vi er nede går vi lige byen rundt. Der er ikke meget, men i middelalderen var det Færøernes gejstlige og kulturelle centrum. Det er nogle flotte
Mandag den 29. juli 2019 Torshavn, Færøerne
Det er åbning af lagtinget i dag. Vi går ind til byen og ser optoget. Det er en meget kort strækning præster og nogle få indbudte går.
Der er mange præster, så det må være fra alle øerne ellers giver det ikke megen mening. Der er også nogle livvagter, men vi finder ikke ud af hvem de passer på. Efter dette er der forskellige sange, sunget af et stort kor, hvor de fleste er i nationaldragt.
Vi står bag koret og kan ikke rigtig se koret forfra. De slutter af med en fædrelandssang, hvor alle synger med. Lyder rigtigt godt. Efter dette går vi lidt rundt og taler bl.a. med en færing, som fortæller om alt muligt. Bl.a. er han med i en dansk forening til bevarelse af gamle dampskibe. De holder til i Helsingør og han har nogle fætre og kusiner i Gilleleje. Meget hyggeligt at snakke med. Han fortæller også at færinger, som bliver syge og ikke kan behandles på Færøerne bliver sendt til Rigshospitalet. Alt vedr. politi og retsvæsen ligger også under Danmark. Selvom ca. 25% af befolkningen gerne vil skippe Danmark er der stadig lang vej. Han er født i 1939 i Runavik og kan huske at englænderne gik igennem byen. Færingerne blev besat af englænderne i 1940 og de rejste først i 1945. Vi skal i morgen ud og se området. Der skulle stadig stå kanoner m.m. derude. Der er også en maleriudstilling her, men vi skal betale 50 DKK pr. person for at se den. Det vil vi ikke. Der er også et sted hvor der er en del boder, som sælger alt muligt håndværk. Her ser vi også de stoffer, som deres nationaldragter er lavet af, men der er ingen priser på.
Vi har fået at vide at dragterne koster mellem 25.000 og30.000 DKK. Meget for noget, som man bruger så lidt. Vi går også ind og ser lagtinget. Det er en gammel bygning, men meget flot. Ud fra antallet af stole er der 55 personer i lagtinget. Forholdsvis mange når man kun er 55.000 personer. Efter dette går vi hjem igen. Vi har set Lars Lykke nogle gange med konen. Han har nationaldragt på, det har hun ikke. Det store i dag foregår kl. 24, hvor de synger 1 time og derefter danser i 3 timer til kl. 4 om morgenen. Det vil vi ikke vente på, der synges på færøsk og vi forstår intet. Hjemme er de unge mennesker rundt om os ved at gøre klar til at tage ud og feste. Der er flere der bare drikker sig i hegnet, og ikke alle kan tåle det.
Vores nabo har det rigtigt skidt, men han får sovet noget, så det hjælper. Naboerne har en sær måde at drikke på. De har 1meter gennemsigtig slange 1” med hane på. De sætter en tragt på den anden ende og hælder en øl i. Når øllen er hældt i sætter en munden for slangen og hanen åbnes. Så skal man drikke øllen hurtigt. Det ser vildt ud.
Tirsdag den 30. juli 2019 Torshavn, Færøerne
Så skal vi ud og køre igen. Vejret er meget tåget og især i starten er sigtbarheden meget dårlig. Vi kører til Fuglafjørdur. Her går vi lidt rundt før vi kører tilbage mod Runavik. I Gøta er vi lige inde og se nogle huse bygget efter gammel stil. Desværre er museet lukket, så vi ser ikke husene indefra, kedeligt. Derefter kører vi til Toftir og Nes.
I Nes havde englænderne en kanon m.m. for at forsvare færingerne under 2. verdenskrig. Efter dette går turen over fjeldet til Æduvik. På fjeldet står nogle vindmøller – ikke så store.
Vejen er kun 1 bane og meget smal. I Æduvik er der en campingplads helt ned til havet. Her overnatter vi med udsigt ud over havet. Her møder vi 2 danskere fra Fredericia og får en god og hyggelig aften sammen med dem. KM 98
Onsdag den 31. juli 2019 Æduvik, Færøerne
Det er lidt tåget i dag, men vi skal jo videre. Vi skal med færgen til Island i eftermiddag, så turen går stille og roligt mod Torshavn. Vi tager først til Selatrad og tilbage igen. Herefter ad margaritruten Oyndarfjordur og Hellumar. I dette område er der meget fiskefarme, vi ved ikke om det er laks eller andet. Herefter er det ad margaritruten til Torshavn. Vi er der ved 3-tiden og det virker lidt kaotisk, fordi der er mange der skal til Suduroy før skibet til Island kommer. Ved 5-tiden kommer skibet og nogle hopper af, men flere skal med. Jeg går ombord og finder vores kahyt. Vejret ser fint ud og Erik kommer på som en af de sidste. Lige så snart vi er ude i åbent hav begynder båden at vippe og vi trækker tilbage til kahytten. Her ser vi noget fjernsyn. Den vipper for meget til at gå rundt. KM 134
Totalt på Færøerne totalt 507 km
Gallery Olai Thorshavn
Gallery, resten af Færørene
Den 9/8 til 19/8 2019 Nuuk, Grønland
Vi besøger vores søn, svigerdatter og børnebørn i Nuuk. Der er en flyforbindelse til Nuuk fra Reykjavik. Desværre er det noget tåget, så vi kan ikke rigtig se indlandsisen.
Sådan er det nok altid. I lufthavnen bliver vi hentet af hele familien. Vi tager til deres respektive arbejdspladser, og derefter til Kolonihavnen, som er den gamle bydel af Nuuk.
Vi har 10 gode dage der, med bl.a. opvisning af trommedans, maskedans og kajakopvisning. Det var rigtig godt, dog var ham der udførte trommedansen ikke i nationaldragt. Det var lidt kedeligt. Vi var også på fisketur alle sammen. En stor oplevelse at se fjorden. Vi fangede i alt 9 fisk på under 1 time og kun en fiskestang med 5 kroge.
Det vi fangede var rødfisk og torsk. Herefter tog vi ned i bunden af fjorden og fik vores fisk tilberedt på en restaurant.
Vi har også gået nogle ture i området. Det er meget med klipper, så intet som er ligeud. Vores barnebarn Karla bliver 7 år om fredagen og holder prinsessefest om søndagen. Dejligt at opleve. Om lørdagen ser/hører vi Aalborg Symfoniorkester i biografen, med grønlandske sangere. Rigtig god gratis oplevelse.
Nationalmuseet her er gratis om søndagen, så der var vi også inde. Vejret har for det meste været godt. En del dage med tåge om formiddagen, som så klarede op i løbet af middagen. Der har ikke været meget blæst, men lørdag den 17. regnede det noget. Ikke vild kraftigt, men alligevel kedeligt. Her er utroligt flot og man kan se utroligt langt, fordi her er så tørt.
Deres lejlighed ligger med en meget flot udsigt til fjorden og kajen hvor krydstogtskibene lægger til. Der er skibe næsten hver dag, nogen gange 2.
De fleste har ca. 500 passagerer, men den 19.er der et skib med 3.200 passagerer. Vi kan godt se at skibet er noget større. Vi har lånt den ene bil, så vi kan komme rundt. Der er ikke de store afstande, ca. 8 km til midtbyen, men det er virkelig meget op og ned, så det ville ikke være så sjovt uden bil.
Vi har nydt disse 10 dage, men glæder os til at komme tilbage til bilen og fortsætte på Island. Da vi kom ud i lufthavnen gik der ikke længe før Mette Fredriksen kom med sit følge på ca. 20 personer. Der kom et Herkules fly og hentede dem. I vores fly til Island var Kim Kielsen med følge og de blev hentet i lufthavnen af officielle biler. Her til formiddag finder vi ud af, at der er et klimamøde her på Island. Mette Fredriksen er her også. Vi sov i lufthavnen – stille og roligt. KM 53
Mandag den 26. juni 2017 Mt. Bundy Station, NT
Vi tager en dag til, hvor vi får gjort grillen ren og vasket bilen udvendigt. Det er et godt sted at gøre det. Da vi går i seng er himlen helt rød – det ligner ildebrand længere væk.
Tirsdag den 27. juni 2017 Mt. Bundy Station, NT
Det er videre i dag. Vi mangler nogle få ting, så dem køber vi lige i Adelaide River – meget dyrt.
Her ser vi også at prinsesse Mary er gravid, vi bliver nød til at købe bladet. Vi vil helt ud til havet, men da vi ser en fin campingplads meget før tager vi den i 2 dage. Det er en meget stor plads, med egne ferskvands krokodiller m.m. KM 92
Onsdag den 28. juni 2017 Tumbling Waters, NT
Det er ren afslapning. Vi gør klar til at pakke rygsækkene. Håber det hele kan være der. Det er rigtig varmt – for varmt.
Torsdag den 29. juni 2017 Tumbling Waters, NT
Det er videre i dag. Vi kører først forbi Berry Springs – et lille vandfald med lidt varmt vand, ikke så koldt som i Lichtfield. Rigtigt dejligt. Herefter er det til en farm, hvor vi skal være de sidste 2 dage og gøre bilen i stand. Da vi kommer dertil siger de at de ikke tager motorhome og desuden har de ingen strøm. Kedeligt.
Vi tager så ind til Darwin på Discovery, hvor vi boede sidst. Alt booket, men prøv Free Spirit Resort. Det ligger lidt længere væk fra Darwin. Det prøver vi. Her er næsten fyldt, men vi får en plads i dag og kan flytte til en bedre plads i morgen. Det må vi tage. 52 AUD pr. nat – noget dyrt. Den plads vi har ligger lige ved toiletterne og der er ingen vand. Vi går rundt og ser på hele resortet. Det er meget stort, og her er 3 pools. Desværre er det også børnenes ferie, så her er tonsvis af børn.
Det må være derfor alt er udlejet. Ved poolen møder vi en dansk familie, som næsten lige er kommet. Vi får en snak med dem. Om aftenen er der underholdning i baren ved den store pool. Vi går derned. Kl. 19.30 kommer nogle ældre damer og synger. De har 2 sæt og det første er bedst. En god dag alligevel. KM 76
Fredag den 30. juni 2017 Darwin, NTDet er rengøring af bilen, vasketøj og rydde alt op i bilen. Vi pakker først i morgen. Vi har fået en bedre plads i dag hvor der også er vand.
Lørdag den 1. juli 2017 Darwin, NT
Det er tidligt op, i bad og så vaske sengetøj og håndklæder. Der er en mail fra Mick, han kommer og henter os her. Bilen skal på storage med det samme. Vi får pakket det hele med lidt besvær.
Vi møder Mick ved indgangen, får afleveret bilen og så får vi en tur rundt i byen. Mick og Marg bor i en meget lækker lejlighed – 8. sal med udsigt ud over havet.
Det er dejligt at møde dem, og især Marg, som vi ikke har mødt før. Det er Territory Day i dag, så fra kl. 18-23 må man affyre fyrværkeri, og det gør man.
Vi tager ud og spiser, og hele byen m.m. er ude og køre, så det er svært at komme frem. Restauranten ligger ud til havet og vi ser / hører meget fyrværkeri.
Vi har aldrig set så meget før, så længe. Hjemme igen på altanen ser vi også meget fyrværkeri. En rigtig dejlig dag.
Søndag den 2. juli 2017 Darwin, NT
Vi skal med Mick ud og fiske / se krokodiller / fugle i Mary River Billabong. Vi tager Micks båd med på en trailer. Det tager knap 2 timer at køre dertil og vi har en fantastisk dag.
Vi ser nogle krokodiller, sort halset stork m.m. Vi prøver også at fiske og fanger nogle forskellige fisk, men Mick frigiver det hele. Så kan vi fange dem igen. Vi har det rigtigt godt sammen med Mick og Marg, og vi aftaler at de vil komme til juni og være 3 måneder i vores camper i 2018. Mick arbejder stadig.
Mandag den 3. juli 2017 Darwin, NT
Så er det videre i dag. Mick skal med bussen kl. 6, så ham sagde vi farvel til i går. Marg kører os i lufthaven, hvor vi får noget frokost før vi tager flyet til Sydney. Vi skal med Virgin Australia, så der er ingen underholdning eller lignende. Vi bor på et hotel tæt på lufthavnen. I morgen er det hjem mod Danmark, hvor vi lander om formiddagen den 5.
Mandag den 19. juni 2017 Darwin, NT
Vi skal ind og se byen i dag, dog skal vi lige vaske sengetøj og skifte plads på campingpladsen. Vi tager bussen ind og det koster 1 AUD p.p. hver vej, fordi vi er senior.
Det tager ca.½ time at køre helt ind til centrum. Der er ikke mange med bussen, dog turister og aboriginals, samt enkelte australier. Vi går først ned til waterfront, her er en kunstig strand med ret store bølger, lavet mekanisk. Ind i mellem er det helt stille, ellers vil det være for meget. Vi går ud til de flyvende læger – RFDS. Vi har hørt fra andre, at de har en fantastisk virtual reality vedr. bombningen af Darwin den 19. februar 1942.
Som senior koster det 18 AUD p.p. Vi ser først en hologram film om bombningen. Det er rigtig godt lavet. Herefter ser vi en film om de flyvende læger med stifteren John Flynn, som fortæller. Det var også godt. I dag er det ikke kun for out back, men også i f.eks. donor transplantationer, for at folk hurtig kan komme fra A – B. Der er i dag 76 fly. I museet står sådan et fly. Herefter ser vi bombningen af Darwin via virtual reality. Det er meget specielt. Især da man flyver rundt mellem de forskellige bombefly. En helt speciel oplevelse, som vi vil se meget mere af i fremtiden. Vi så også selve starten af bombningen.
Der stod vi rundt om et lærred, som lå ned, vi kunne se på et andet vindue hvordan havnen så ud. Det ender med, at der bombes ned i havet og vi kan mærke rystelserne og vindstødene fra dette. Meget sjovt. Efter dette går vi lidt rundt i byen, får købt nogle T-shirt, noget at spise og slutter af med en øl før vi tager bussen hjem. Campingpladsen ligger tæt på lufthavnen og her til aften sender de 20-25 jagerfly afsted. Utrolig larm. En rigtig god dag.
Tirsdag den 20. juni 2017 Darwin, NT
Vi tager ind og ser byen. Vi tager til fiskemarked, men finder ikke rigtig noget, men jeg får min fish and chips. Ellers går vi tur langs havet, det er meget flot.
Onsdag den 21. juni 2017 Darwin, NT
Så er det videre i dag. Vi skal have handlet til de sidste 10 dage, inden vi tager ind til Mick og Marg. Vi får også fyldt gasflaskerne, købt ny stol og diesel på. Nu er vi klar til næste national park Litchfield. Vi tager dog først Batchelor lige før.
Her er en god campingplads, hvor campingfar fodre fuglene morgen og aften. Det er især de små papegøjer, som vi har set mange af, men ikke taget nogen billeder. Jeg tror Erik har fået nogle gode billeder af dem, der er i hvert fald mange. KM 104
Torsdag den 22. juni2017 Batchelor, NT
Så skal vi ind og se parken, som nogle siger, er endnu bedre end Kakadu. Det er den ikke synes vi.
Vi tager først til Magnetic Termite Mounds. Her er vi så heldige at der er en ranger, som er ved at fortælle om termitter og deres bo. Vi forbinder altid termitter med myrer, men de er i familie med kakerlakker. Der er en del forskellige termitter og for os er de ca. 5 %, som lever af træ, de værste. Det er ikke godt at få dem ind i huset, de udhuler træet indefra. Det tager en ”familie” med dronning og konge ca. 7 år at bygge disse høje termitbo, og det er forskelligt hvordan de enkelte typer bygger deres bo. Der er nogle der bygger dem forholdsvis smalle nord – syd. Så får de mindst sol og der er fin luft igennem.
Der er sådan nogen på denne plads. Dejligt at høre lidt om dem. Herefter tager vi til Florence Falls. Vi går først ned til lookouten, og det ser rigtig godt ud. Herefter skifter vi til badetøjet og går helt ned til poolene. Ikke langt men ned / op af 135 trin. Vandet er utroligt lækkert. Lidt koldt i starten, men rigtig godt.
Vi går op igen og skifter før vi kører videre til Buley Rockhole. Det er en lille stream med nogle sten i. Et fint sted for mindre børn at bade, men vi hopper ikke i. Så går det videre til Tabletop Swamp. Der skulle være en del fugle, men vi er der midt på dagen, så vi ser ingen fugle. Der er dog en del store træer ude i vandet. Så er det til Tolmer Falls, som ligger i en smal gorge. Her er det ikke muligt at bade, man kan ikke komme derned. Måske på et andet tidspunkt. Det er også meget flot, dog er der ikke så meget vand i. Vejene for 4×4 er stadig lukkede, vi ved ikke hvorfor. Så er der Greenant Creek. Det er en 3,6 km gåtur i denne varme. Det vil vi ikke. Vi tager ind på en campingplads med strøm. Da vi sætter air-con på er der 39 grader inde i bilen. Det er varmt. Vi holder i fin skygge. KM 88
Fredag den 23. juni 2017 Litchfield national park, NT
I dag vil vi se resten af parken.
Allerførst er det Wangi Falls, som er det vandfald parken er berømt for. Det er meget tæt på, så det er nemt at komme til. Det er en kæmpe pool, som vandfaldene falder ned i. Vi tager en tur i poolen – lidt koldt, men dejligt. Det er igen meget varmt, så vi vil ikke gå nogle af turene. Herefter er det Cascades, hvor kun det øverste vandfald er åbent. Det er en gåtur på 3,6 km med svære områder. Det vil vi heller ikke gå. Derefter tager vi til Walker Creek, som igen er en gåtur langs et vandløb – intet specielt at se og her er mange myg og fluer. Vi springer over. Til sidst er der Bamboo Creek Tin Mine, en lille oplysende gåtur, som vi går. Minen blev opdaget i1902 og der er hentet tin her i perioden frem til 1950’erne, hvor den lukkes.
Det har været svært at drive denne mine, især i den våde tid, hvor området har været fuldstændig lukket inde. Det er nogle aboriginals, som oprindelig har fundet minen. Meget sjovt at se, det var en meget lille mine. Efter dette kører vi tilbage og tager Florence Falls endnu engang, før vi tager tilbage til campingpladsen i Batchelor. På vejen bliver vi stoppet af politiet for alkoholtest. Vi har intet problem, men det er 2. gang vi prøver dette i NT. KM 119
Lørdag den 24. juni 2017 Batchelor, NT
Vi vil kører til Douglas Hot springs i dag. Vejret er meget fint – ikke for varmt. Det er en god tur derned og vi stopper ved Adelaide River for et se om der er krokodiller. Det er der ikke, heller ingen skilte om dem. Der er nogle hot spring, som ligger ud af en grusvej, den tager vi ikke, vi tager en campingplads med strøm. Her løber floden lige forbi, men det er ikke muligt at bade her. Ikke nok vand. En fin campingplads med swimming pool. Vi prøver at finde ud af om vi kan sejle i kano på Kathrine Gorge. Den første gorge er stadig lukket, men nr. 2 -3 og fremad er åben. Kedeligt, det kunne have været sjovt at prøve. KM 135
Søndag den 25. juni 2017 Douglas Hot Springs, NT
Vi tager lidt nordpå igen. Lidt udenfor Adelaide river er der en campingplads Mt. Bundy Station, så den prøver vi.
Det er en gammel kvægfarm – og de har også jaget bøffer i sin tid. Meget sjovt sted med kæmpe træer, bøfler som husdyr, Wallaby, påfugle m.m. Vi går en tur langs Adelaide river, men ser desværre ingen krokodiller. Der skulle være 6.000+ i Adelaide river, men den er også over 135 km lang. Der er underholdning om aftenen, og her møder vi et australsk par, som vi har nogle hyggelige timer sammen med. KM 96
Mandag den 12. juni 2017 Syd for Kakadu national park, NT
Vi skal ind i parken i dag. I de papirer vi har, kan vi se at vi kan købe passet til national parken i Mary River Roadhouse. Da vi kommer dertil, kan vi ikke købe nogle pas her. Vi må til informationen 10 km længere inde. Her er ikke nogen mennesker, der er lukket. Vi kører bare derind ad, på et tidspunkt kan vi velkøbe det. Vi kan desværre ikke kører på en del af vejene, dels har vi ikke høj nok frigang og dels er det ikke 4×4. Vi kører til Bukbukluk lookout, der er ikke meget at se. Vi kører videre til Gagudju Lodge Cooinda. På vejen dertil ser vi dels nogle store sorte kakaduer og dels nogle meget høje termitboer, optil ca. 4 meter. Her er camping med strøm og vi kan købe vores pas her. Da vi er over 60 koster det 30 AUD pr. person ellers er det 40 AUD. Vi går en tur ned til aboriginal kultur center. Det er et gratis museum, som er meget interessant, det er hovedsagelig udtalelser fra aboriginals. Her er noget varmere og det blæser ikke så meget. KM 141
Tirsdag den 13. juni 2017 Cooinda, NT
Det er afslapning i dag. Vi går ud til Yellow Water. Her er rigtig mange kakaduer og enkelte gæs. Herefter er det en tur i poolen og så er den dag gået.
Onsdag den 14. juni 2017 Cooinda, NT
Det er tidligt op for vi skal til Rangermøde ved Burrungkuy (Nourlangie) kl. 9. Det er en meget interessant tur og han er god til at vente til alle er kommet. Der er en ældre dame og 2 klapvogne. Gruppen er stor og han fortæller godt. En rigtig god formmiddag. Herefter kører vi mod East Alligator River. Vi er dog lige forbi en billabong, hvor der på den anden bred ligger en krokodille og soler sig. Den er lidt svært at se rigtig. I Bowali Infocenter ser vi en udstilling og en film om Kakadu national park. Meget interessant. Herefter kører vi til East Alligator River. Vi booker ind på Merl campingplads, en naturcamping med bad og toilet, men ingen strøm. Herefter er det ned og komme med på en bådtur i morgen. Vi booker den i en lille restaurant ved parkeringspladsen. Her ser vi også en krokodille – en kæmpe en. Der er en franskmand, som står og fisker. Vi ser den kun i et kort øjeblik. Tilbage på pladsen er der en del myg da solen går ned og vi har store problemer med dem. Ved 12-tiden står vi op og lukker alle vinduer, dræber alle myggene og så kan vi sove. Ikke en god afslutning på en ellers god dag. KM 139
Torsdag den 15. juni 2017 Ubirr, NT
Vi skal ud og sejle på East Alligator River – upstream. Det er en kulturtur, men vi skulle se krokodiller. Vi ser rigtig mange krokodiller og det er en rigtig god tur. Det er en aboriginal der sejler og fortæller bl.a.om hvor meget de kan få ud af et enkelt træ. De bruger det hele, frugterne fra træet, barken, bladene, grenene, rødder m.m. Meget interessant. Vi så dem også kaste med spyd. Hvor vi ville kaste med armen bruger de hele kroppen. Det er utroligt hvor langt de kan kaste dem. De kunne også bruge bladene fra et bestemt træ – nogle sølvgrå blade. Dem smed de ned i et mindre vandhul og ventede 2-3 timer, så ville fiskene komme op til overfladen. Deres gæller var lammet. De tog de fisk de skulle bruge, fjernede bladene igen og efter 2-3 timer svømmede fiskene rundt igen. Lyder underligt. Efter det tog vi ned til Cahill Crossing, her kører man over floden til Arnhem Land (aboriginals land). Det er lavvande og der er ikke meget vand der løber over vejen i floden. Der ligger desuden en bil ude i vandet og det har den gjort længe. Guiden ved ikke rigtig hvad der er sket, men ingen døde af denne tur. Kun bilen. Vi prøver også at gå en tur langs floden, men den er lukket lidt inde. Kedeligt. Så går vi en anden tur med nogle flotte sandstensklipper. En god tur, det er bare meget varmt. Tilbage på campingpladsen er det et ranger arrangement, hvor man kan prøve at male som aboriginal. Der var 2 aboriginals og rangeren Luke, som vi havde i går. Der er mange børn og kvinder, som synes det er sjovt. Bl.a. skulle de prøve at lave en pensel til at tegne fine streger med. Det var en art græsstrå, som blev skåret i passende længder.Derefter skulle der tygges på den ene ende. Når det var godt blødt skulle man skære det yderste grønne af, og del af de hvide fibre inderst inde. Herefter skulle man med tommelfingeren kører hen over disse fibre, tilde blev bløde og så kunne den bruges til at male de fine streger. De to aboriginals sagde ikke meget, Luke skulle hive alt ud af dem. Det varede i 2 timer, men vi gik efter en time. KM 15
Fredag den 16. juni 2017 Ubirr, NT
Det har været en noget bedre nat, men varmt. Vi lukkede bilen fuldstændig i før myggene kom og så hjalp det. Vi skal se nogle flere hulemalerier i Ubirr i dag og det er selvfølgelig Luke der er vores guide. Vi har en rigtig god tur med ham. Efter dette tager vi til Jabiru og finder en campingplads. Der er 2 i byen og vi prøver først den ene. Der er fuldt booket, de har også kun 15. Vi prøver så den anden og her er masser af plads. Vi tager en med strøm. Vi tager til visitorcentret, der er et slideshow om krokodiller. Det kunne have været spændende, men guiden står og læser op. De kunne lige så godt have indtalt det hele. Det havde virket bedre. Efter dette tager vi en tur i poolen – lækker men kold. Om aftenen viser campingpladsen en film på storskærm, som vi ser. Det er selvfølgelig Crocodille Dundie. KM 61
Lørdag den 17. juni 2017 Jabiru, NT
Vi er ved at være færdige med Kakadu national park. Vi tager lige forbi et vådområde Mamukala. Det er på vejen mod Darwin, hvor vi vil køre til i morgen. Det er meget varmt i dag, så det at gå de 3 km er lidt hårdt. Vi ser ikke rigtig nogen fugle, som vi havde regnet med. Det er nok på grund af varmen. Efter det tager vi til Aurora Kakadu Hotel, her er strøm så vi kan vi få gang i air-con. Her kan vi også gå en tur, men det er for varmt. Air-con siger 36 grader inde i bilen. KM 48
Søndag den 18. juni 2017 Kakadu national park, NT
Nu skal vi ud af Kakadu national park efter 6 gode dage. Det har været spændende, vi havde dog håbet på at se nogle kænguruer. Vi ser nogle steder med vådområder før vi kører ind i Darwin. Der er stadig racerløb i byen og banen ligger lige bagved campingpladsen. Vi får 2 forskellige pladser på grund af motorløbet. Den første er den bedste, men der kan vi kun bo 1 nat. Vi får lige vasket. I morgen skal vi se byen. KM 210
Galleri Kakadu
Onsdag den 24. maj 2017 Barkly Homestad, NT
Det er noget køligere her til morgen, dejligt. Vi får diesel på herude og den koster 1,79 AUD pr. liter, normalt giver vi ca. 50 cent (2,50 DKK) mindre, men vi må bare betale. Sådan er det at køre øde steder. Det er bare vestpå til vi rammer vejen mellem Darwin og Alice Spring, så er det sydpå.
Torsdag den 25. maj 2017 Barrow Creek, NT
Det er til Alice Springs i dag. Det er ligeud, ligeud og ligeud. Vi får diesel på de 82 km senere til 1,78 AUD pr. liter – stadig billigere, men dyrt. I Alice Spring får vi handlet og her er virkelig mange aboriginals. En del af dem lugter meget grimt, ikke sjovt. Bottleshoppen åbner kl. 14 og vi går derind.
Fredag den 26. maj 2017 Alice Springs, NT
Vi skal lige have handlet før vi tager til Uluru (Ayers Rock). Vi kan se at vi vil være væk 5-6 dage og så skal vi have mad til alle dagene. Vi vil også hæve nogle kontanter, nu på en anden konto end den vi bruger normalt. Vi får handlet og skal så hæve. Vi prøver 3-4 steder og først det sidste sted siger systemet, at vi skal kontakte banken. Vi går på banken og kan se at mit kort er spærret.
Lørdag den 27. maj 2017 Øst for Uluru, NT
Vi skal til Yulara, hvor vi kan bo for at se Ayers Rock (Uluru) og Olgas (Kata Tjuta). Det er godt vejr og vi suser derudaf.
Søndag den 28. maj 2017 Yulara, NT
Vi skal ind i parken og der er en ranger walk omkring Uluru – Mala Walk. Det er meget interessant, desværre er der rigtig mange grupper, så det bliver noget hurtigt. Rangeren er en ung aboriginal fyr,
Mandag den 29. maj 2017 Yulara, NT
Vi skal til Kings Canyon i dag. Det er en ren køredag. Vi ser nogle vilde dromedarer på vejen, desværre er de for lang væk til at vi kan tage billeder. Vi tager til den campingplads, som ligger nærmest selve canyonen.
Tirsdag den 30. maj 2017 Kings Canyon, NT
Vi skal ud og gå rimmen rundt i Kings Canyon. De anbefaler at man ikke starter senere end 9, så kl. 8 henter vi Lise og Bent. Så er de fri for at slå det hele ned. De har lejet en Toyota Landcruiser med telt på taget.
Onsdag den 31. maj 2017 Øst for Ayers Rock, NT
Det er en ren køredag. Vi skal til Alice Springs for at få fyldt op og vi tager den campingplads, hvor vi var sidst. Mit Visa kort var blevet lukket fordi vi prøvede forskellige banker indenfor kort tid.
Torsdag den 1. juni 2017 Alice Springs, NT
Vi skal lige en tur ind i West Macdonnell national park. Vi kører til Stanley Charm, hvor vi skal gå ud til en meget smal gorge. Vi er der lige før kl. 12 hvor solen skulle stå lige over. Lige før solen står helt rigtigt, vælter det ind med russere, som stiller sig midt i det hele, og ødelægger det for alle andre. De fleste andre går igen. Det kunne have været flot. Efter dette tager vi tilbage til byen. Her får vi handlet og diesel på. Så er vi parat til i morgen. Ved 6-tiden kommer Lise og Bent og vi spiser sammen, og har det hyggeligt. KM 104
Fredag den 2. juni 2017 Alice Springs, NT
Nu skal vi nordpå igen. Det er meget koldt ca. 0 grader da vi står op. Lise og Bent er hurtig færdige og kører ca. kl. 9. De har ikke mange dage tilbage. Vi har ca.1 måned. Vi får bestilt hotelværelse i Sydney Lufthavn, når vi flyver fra Darwin. Ellers er det ud på landevejen og opad. Der sker ikke meget på vejen. Vi finder en fricamping, hvor der er toilet. Erik kigger på det ene dæk og kan se selve lærredet. Vi må prøve at skifte det i morgen. Det er det ene bagdæk, som er dobbelt. Håber vi kan få det af. KM 332
Lørdag den 3. juni 2017 Rute 87, NT
Vi finder ud af, at der er ca. 50 km til den næste tank, så vi kører forsigtigt dertil. Her er også billig diesel. Der bliver hentet en mand, som måske kan hjælpe os. Han prøver at hæve bilen, det kan han ikke rigtig, han prøver også at få møtrikkerne af, det kan han heller ikke. Han må opgive, kedeligt for os. Han fortæller at i byen Tennart Creek er en dækforretning, som har åben til kl. 15 (det er lørdag i dag), den ligger ca. 130 km væk, og vi kan godt kører på dette dæk, bare vi kører forsigtigt. Det gør vi så. Vi giver ham 50 AUD for ulejligheden. Han virker glad for dem. Han fortæller også, at hvis dækket springer vil det andet hjul tage over. Vi kommer til dækfirmaet Bridgestone lidt over 2 og der står at de lukker kl. 12 om lørdagen. Der er stadig mennesker og de sidder og får en lørdags øl. Erik spørger chefen om vi kan få sat et nyt dæk på, det kan vi godt siger han. En ung fyr går i gang med det. Han har trykluftudstyr og han siger at møtrikkerne, som er meget store, skal venstre om, det står hvor møtrikken sidder. Ham der prøvede i den anden by gjorde som normalt. Hjulet kommer af og man kan se lærred igennem. Vi får et nyt på til 130 AUD og 50 AUD kontant til ham der skiftede det. Det var chefen der sagde det. Dejligt. Så kan vi komme videre. Vi kører til den næste resteplads, hvor vi kan holde. Her holder allerede en del. Her er ikke så mange fluer, men nogle er der. Da vi har spist ser vi på tabletten, hvor der kom noget i Tennart Creek. Lone har sendt en Messenger, at der har været indbrud i sommerhuset og hun skal mødes med politiet om eftermiddagen. Det var i går. Her er desværre ingen net og det er kul sort, så vi kan ikke kører. Vi må vente til i morgen med at få mere besked. Det bliver en lang nat. KM 263
Søndag den 4. juni 2017 Nord for Tennart Creek, NT
Det er afsted og finde noget net. Vi finder det i Elliott. Her er en campingplads, hvor der ikke er mange gæster. Vi kommer ind og finder ud af at Casper har været der med politiet. Det var Kjeld der opdagede det og kontaktede politiet, som så kontaktede Lone, der fik fat i Casper. Der er ikke taget så meget, men vores sølvtøj og PH lampe. Det er det de umiddelbart kan se, men der kan være mere der mangler, når vi får set det hele efter. Som politiet og Casper ser det er de gået efter nøglerne til autocamperen, som vi havde gemt godt væk.
Mandag den 5. juni 2017 Elliott, NT
Så er det videre. Vi tager først forbi Newcastle Waters. Det skulle være en gammel kvægstation, men der er ikke meget tilbage.
Tirsdag den 6. juni 2017 Daly Waters, NT
Vi er nogle af de sidste der forlader pladsen lidt i 10. Der er begyndt at køre nye ind. Det er en god forretning / pengemaskine de har her, men det har været rigtigt godt. Vi får lige diesel på før det er til Mataranka. Her er der hot springs. Der er 2 forskellige og vi tager den første, som er gennem en campingplads. Det er en OK stor Termal pool, desværre må man ikke bade i floden på grund af krokodiller. Vi booker ind på campingpladsen og her er musik og show om aftenen + selvfølgelig Happy Hour. Vi tager ned i Termal poolen og det er lækkert.
Onsdag den 7. juni 2017 Mataranka, NT
Vi tager en dag mere. Vi skal have vasket / ordnet bilen og klippes. Vi tager også en tur ned i Termal poolen.
Torsdag den 8. juni 2017 Mataranka, NT
Så er det videre i dag. Vi tager lige forbi det andet hot spring. Bitter Spring. Det ligger noget længere væk fra den campingplads, som hører til. Desuden er det ikke en pool men en sø. Vi går ned i den og den er også dejligt, dog er der en del ”andemad” og tangplanter. Det skulle være muligt at se skildpadder her. Vi kører videre mod Kathrine. Ca. 30 km før Katrine er der nogle grotter, som vi skal se,
Fredag den 9. juni 2017 Nitmiluk national park, NT
Vi skal ud og sejle på gorgerne i dag. Vi får en tur kl. 13 og før det går vi til Baruwei lookout.
Lørdag den 10. juni 2017 Nitmiluk national park, NT
Vi skal videre i dag, men først går vi en tur i området, flot tur. Derefter skal vi have handlet og vi er ikke helt klar over om de lukker tidligt om lørdagen. Vi skal have nogle gasdåser, og vi fik lov til at købe dem i fritidsforretningen, selv om de lige havde lukket. Dejligt. Så er det supermarkedet og bottleshoppen.
Søndag den 11. juni 2017 Syd for Edith Falls, NT
Vi går op og ser vandfaldene. Det er flot – ikke stort og vi går turen rundt. En del af tiden går man i vandløbet, hvor der er vand i, i den våde tid. Det er en lidt anstrængende tur. Efter det tager vi til Pine Creek,
Gallery Ayers rock
Gallery Nitimiluk National Park
Tirsdag den 9. maj 2017 Hervey Bay, QLD
Det er dårlig vejr i dag, men det gør ikke så meget. Jeg skal have skrevet dagbog for de sidste 3 dage, vasket og ordnet bilen.
Onsdag den 10. maj 2017 Hervey Bay, QLD
Så er det videre efter en uge her. Det har været et godt sted. Vejret er ikke godt, det regner en del. Vi får handlet og så er det bare nordpå. Vi vil til byen 1770, men først i morgen. Vi finder en OK truckparkering. Om aftenen taler vi med Lone. Altid hyggeligt. KM 236
Torsdag den 11. maj 2017 Miriam Vale, QLD
Vi skal ud til havet i dag. Byen hedder 1770 fordi James Cook landede her den 24. maj 1770. Det er et lille tutristområde,
Fredag den 12.maj 2017 1770, QLD
Det er videre nordpå i dag. Det er en ren køredag, for der er over 600 km til det næste. Vejret er fint, dog lidt overskyet. Der er ikke så mange biler på vejene, kun ved byerne. Vi finder en rigtig god fricamping, hvor også mange andre holder. KM 408 (vores højeste p.t.)
Lørdag den 13.maj 2017 Waverley Creek Rest Area, QLD
Det har været en fin nat, bare for varmt. Kedeligt her ikke er strøm. Vi kører videre mod Eungella national park. Her skal vi gerne se næbdyret (platypos). Her er sukkerrør alle vegne og der er et lille tog med nogle specielle vogne, der henter sukkerrørene på markerne og kører dem til sukkerfabrikkerne, som her er en del af. Må være sjovt at være her når de høster sukkerrør.
Søndag den 14. maj 2017 Eungella national park, QLD
Vi kigger lige efter næbdyret en gang til, men ser desværre ingen. Solen er oppe og det er dejligt vejr. Der er en del af de store kakaduer i området og Erik får nogle gode billeder af dem.
Mandag den 15. maj 2017 Airlie Beach, QLD
Så er det tidligt op igen. Vi bliver hentet 8.10. Vejret er helt perfekt, høj sol og ingen vind. Vi skal underskrive en masse, så det er os selv der tager ansvaret for turen. Sådan er det altid. Meget amerikansk. Det er en helt ny båd og den er næsten fyldt op. Vi får en lille termotaske med hver vores frokost, kage og vand, smart. Så er det bare derudaf. Det er en flot tur ud til Whitsundays Islands.
Tirsdag den 16. maj 2017 Airlie Beach, QLD
Så er det videre i dag. Vi skal dog lige have skiftet olie og oliefilter på bilen. Det første sted vi er inde på, kan de først tage den på fredag. Dur ikke. Det næste sted vil den være færdig kl. 12.30 i dag. Den tager vi.
Onsdag den 17. maj 2017 Syd for Townsville, QLD
Det er bare videre i dag. Vi ser igen en del Wallabys, de er meget nysgerrige og lige pludselig løber de ind foran bilen. Det er derfor de bliver kørt over. Vi taget til Townsville og handler før vi kører vestpå. Vi tager til Charters Tower, en gammel guldgraver by. Vi går ind på turistinformationen, men de var ikke meget værd. Vi kunne ringe til ”guldgravermuseet” og måske få dem til at åbne.
Torsdag den 18. maj 2017 Charters Tower, QLD
Det bliver bare ved at regne, så vi må ud i det. Det er bad, morgenmad og pakke sammen, og så ud på landevejen. Det er meget lige ud og i starten er regnen kraftig, men stilner af for helt at stoppe. Det kører rigtigt godt, dog er der et stykke med mange huller og buler. Vi vil prøve fricamping, men finder ud af at det er for varmt og tager en farm campingplads, noget nyt for os.
Fredag den 19. maj 2017 Nelia, QLD
Campingmor er ude og leverer nogle geder, så hun ønsker os god rejse. Desuden er den store ged bange for vand, så hun giver os en lille flaske vand, som vi kan bruge hvis geden bliver for nærgående. Godt at vide. Vi går i bad, får morgenmad og er parat til at køre og vi har ikke set geden ved vores bil. Campingmor skriver også at vi skal kører tilbage før vi drejer rundt. Jorden er lidt blød efter regnen i går. Det må man sige. Erik skal virkelig have gang i bilen.
Lørdag den 20. maj 2017 Mount Isa, QLD
Det er vores bryllupsdag i dag, 45 år. Det er rigtig mange år. Vi skal på minetur i dag. Det de bryder i minen er bly, kobber, zink og sølv. Det vi kommer ned i er en model, der har aldrig været mine der hvor vi går ned.
Søndag den 21. maj 2017 Mount Isa, QLD
Vi skal på en bytur i dag. Vi bliver kørt rundt i en minibus – 6 mennesker. Byen blev oprettet i 1923 efter at man havde fundet bly og kobber. Minen er et godt sted at arbejde, der er meget gode forhold. Bly er farligt for helbredet, så man checker hele tiden luftkvaliteten, og hvis blyindholdet er for højt,
Mandag den 22. maj 2017 Mount Isa, QLD
Vi skal først til tandlæge med Erik, og der er nogle stykker nede i byen. Den første vi går ind til kan tage ham kl. 16.30 i eftermiddag. Den anden kan tage ham på onsdag, så vi går tilbage til den første, og får tiden. Så skal vi lige handle lidt før vi tager tilbage til campingpladsen. Lidt kedeligt at bruge en dag på det. Vi får mad inden vi tager derned. Her i byen ser vi en del aboriginals, de hænger ud forskellige steder. Utroligt hvor de ligner dem fra Irian Jaya.
Tirsdag den 23. maj 2017 Mount Isa, QLD
Så er det videre. Vi skal lige have handlet og have diesel på, så er vi kørt. Vi skal også have noget vin i boxe, men her i det vestlige Queensland kan man først købe disse boxe efter 12, så det må vi droppe. Det er af hensyn til de aboriginals er vi helt sikre på. Der er ikke meget trafik og vejen er næsten lige ud. Vi ser en del Road-trains og en del med campingvogne. Vi er også inde og få diesel i den første by ca. 200 km væk. Da vi skal starte bilen kommer den med en underlig lyd. Det har vi haft 1 gang før. Måske er det fordi bilen er for varm. Det er meget varmt ca. 35 grader vil vi tro. Erik checker olien og den er OK. Bagefter kan vi bare starte, underligt. Vi kører til den næste by Barkly Homestad, som består af en tank, en campingplads, et motel og en restaurant / forretning. Alt under samme tag / ejer. Vi har fået en ½ time mere, og da vi kommer, er der happy hour. Vi går ned og får en øl til 4 AUD pr. stk. Vi plejer at give næsten det dobbelte. Her er nogle aboriginals, som går rundt, lidt hvileløst. De lugter også som dem fra Irian Jaya. Vand og sæbe samt vask af tøj er ikke det de gør mest i. KM 460
Gallery Queensland
Mandag den 8.maj 2017 Hervey Bay, QLD
Tidlig op igen. I dag skal vi til Fraser Island. Vi bliver hentet kl. 7.25 i en stor bus, og så kører vi rundt og samler en masse mennesker op,
Gallery Fraser Island