Mandag den 6. juni 2011 Pines Campground, Californien
Så skal vi ind i Yosemite National Park. Vejret er dårligt, det regner noget. Da vi kommer ind i National Parken kan vi se at der nogle steder ligger sne. Lone havde også hørt at det sneede i Yosemite i sidste uge. 20$ for at komme ind, gratis for os for vi har kortet.

Vi ser nogle utrolig flotte vandfald på vejen ind, så vi måtte ud nogle gange selvom vejret ikke er så godt, vi ved jo ikke om det bliver bedre mens vi er her. Desværre kunne vi kun få en dag på campingpladsen da vi bookede, men vi vil prøve i reservationen at få nogle ekstra dage. Det kan vi ikke i dag, men måske i morgen. Der vil om kort tid blive frigivet nogle pladser på North Pines Campground. Pladserne har været lukket på grund af vand. Ham vi talte med sidst regner med, at i morgen kl. 8 vil nogle af pladserne blive frigivet. Vi booker ind på Upper Pines. Generatortid 9-19 – max. 45 min. ad gangen. Vi tager bussen ind til Yosemite Village og går ind på visitorcentret og ser en film om Yosemite. Meget interessant. Bagefter går vi hen og ser Yosemite Lower Fall. Vandfaldene er meget flotte i år, for der er faldet ca. dobbelt så meget sne/regn som normalt. KM 67

Tirsdag den 7. juni 2011 Yosemite National Park, Californien
Tidligt op i dag. Vi skal stå nede ved reservationen kl. 7.30. Vi får vores bad og morgenmad, og så tager vi bilen derned og stiller den i solen, så kan der lades op. Der er kommet nogle stykker, så vi er nr. 6 i køen.

Her får vi vores kaffe inden de åbner kl. 8. Der er frigivet nogle pladser, så personalet håber at alle får nogle pladser. Vi får 3 dage – lækkert. Så er der ro på så længe. Vi tager bussen ud til punkt 17 – hvor trailet starter til Mirrow Lake. Der er 2 veje derud og vi tager den besværlige først og vil gå hjem af den nemme. På grund af alt det vand skal vi gå samme vej tilbage. Der er meget mudret, men det er OK. Vi går sammen med hestene – de ødelægger også sporet. I 2009 har der været et stedskred længere fremme. Der faldt et stort stykke af bjærget ned ca. 500 meter. Vi går hen og ser det og det er meget voldsomt. Det viser hvilke kræfter naturen har. Man har spærret hele området af, da der bliver ved med at være mindre stenskred. Søen er utrolig flot. Man kan se klipperne overfor spejle sig nede i vandet. Efter denne tur tager vi bilen og booker ind på North Pine Camping. Efter frokost er der et rangerprogram på 1 ½ time, hvor man hører om floderne og vandfaldene. Han er meget interessant at høre på. Det var ham der fortalte at der var faldet dobbelt så meget sne/regn som normalt. Der kan blive oversvømmelse. Man forventer at sidst på ugen vil der løbe dobbelt så meget vand gennem vandfaldene som i dag. Helt utroligt. Vejret er flot i dag med høj sol. Vandstanden i floden er nu 6 fod og kommer det op på 10-11 fod kommer der mange problemer. I 1997 var vandstanden 23,8 fod og det skabte rigtig mange problemer. Intet virkede og det meste af landsbyen var oversvømmet. Der var 2.000 personer der var indespærret i byen, resten var evakueret. Vi håber ikke der kommer problemer mens vi er her. Vi fik taget nogle nye billeder af Yosemite Fall i bedre vejr. Det er ikke så koldt om eftermiddagen som i går, men ved 8-tiden begynder det at regne. Synd for de mennesker som er i telt. De kan kun trække ind i teltet, og i de fleste telte kan de kun ligge ned eller sidde på ”sengen”. Der bor en tysk familie overfor os. De er i telt og har 2 adoptivbørn. De havde lige stillet det hele frem til aftensmad med rødvin og gang i bålet, da det begynder at regne. Så måtte de tage det hele med ind i teltet – et lavt tunneltelt, der umiddelbart kan klare alt slags vejr, men man skal sidde ned på jorden for at være der i højden. En rigtig god dag. KM 2

Mandag den 13. juni 2011 Wawona, Californien
I dag vil vi gå til Chilnhalna Falls. En tur på 13 km og en stigning på 720 meter. En meget flot tur og utrolig meget vand i floden/vandfaldet.

Vi skulle også over nogle pludselig opståede vandløb, men vi kom over næsten tørskoet. Her var ikke så mange mennesker som i Yosemite Village, men dog nogle. På et tidspunkt da vi gik, hørte jeg en underlig lyd, så ned, og så en klapperslange på en af stenene, som lå i kanten af stien. Den var 1-1 ½ meter lang, ikke så stor. Erik fik taget nogle billeder af den, den blev bare liggende. Vores første klapperslange. Vi kunne ikke se den på vejen ned. Turen tog ca. 5 timer. Vejret var godt så turen var i korte bukser og gode sko. Om aftenen var vi igen til rangermøde (campfire talk). Meget hyggeligt. Rangeren var gået rundt om eftermiddagen og inviteret os alle. Der havde vi fortalt ham om vores tur, så da vi kommer derned til mødet, sidder han og fortæller de andre om vores tur. Vi fik også en snak med vores nabo, Bill, som havde besteget mange bjerge over hele verden. En god dag og benene virker ikke ømme. KM 9

Tirsdag den 14. juni 2011 Wawona, Californien
Inden vi tager videre i dag skal vi lige ud og se de store træer i Mariposa Grove. Der er en rangertur kl. 10 derude og bussen derud går kl. 9.30.

Bussen er forsinket, så vi når kun lige at komme med rangeren. Hun er meget interessant at høre på. Et Sequoia træ er ca. 400 år om at få højden på knap 100 meter. Derefter bruger den al energien på at blive tykkere og tykkere. Ca. 30 cm i diameter for hver 100 år. I vækstperioden juni-september ”drikker” hvert træ ca. 3.000 liter vand. Rigtig meget. Den formeres via frø fra dens kogler, som forbliver grønne så længe de sidder på træet og de kan sidde der i optil 20 år. Det er vind, sne m.m. der får dem til at falde. Koglen er på størrelse med et hønseæg, et af de mindre, og frøet herfra er på størrelse med havregrynsflager. Der er et lille egern, som er en mester til at kravle op og løsne disse kogler, for at spise dem grønne. På en dag kan den nemt tage 100 kogler ned. Den lader dem bare falde og så samler den dem ind bagefter. Disse egern har hvert et territorium, som de beskytter. Hvis man kommer for nær på egernet, skratter det op for at få en til at gå væk. I en underskov med Sequoia træer kommer der hurtigt et tykt lag af nåle, grene m.m. hvori der intet nyt kan gro. Fra 1860-1960 slukkede man alle de ildebrande der opstod i National parkerne, lige med det samme. Dette bevirkede at der ovenpå jorden lå måske 2-3 meter med grannåle, grene og andet. Der var ingen nye planter og skoven var ikke sund, for der skal altid nye planter til, ellers vil skoven til sidst uddø. De fleste brænde opstår ved lynnedslag og i dag prøver man at lade ildebrandene slukke sig selv ved sne eller lignende. Nogle gange skal man slukke dem fordi de er til fare for mennesker eller bygninger. Man prøver i dag at kontrollere selv påsatte brande, men det er meget svært. Hun fortalte om den samme brand, som vi fik historien om for 2 dage siden. Man ville brænde 91 acres af, men endte ,ed at brande 16.000 acres af og det var sne/regn der slukkede den. En meget interessant formiddag. Vi endte ved Grizzly Giant, som står ovenpå en vandåre. Toppen er træet er dødt, men en sidegren er på vej op for at blive den nye top. Man ved ikke hvornår toppen er død. Måske for 200 år siden. Den har altid været død på de billeder man har helt tilbage i tiden. Træet gror videre og indtil for nogle år siden regnede man med at det var 2.700 år gammelt. Nogle forskere har overbevist dem om at det nok kun er 1.900 år gammelt. Men det er stadig mange år. Vi så også en ”baby” Sequoia. Den var 40 år gammel og ca. 3 meter høj, så det er ikke noget der gror hurtigt. På denne tur viste hun os også snowplant. En snylteplante der er rød, kommer lige efter sneen er væk og er der i ca. 3 uger. Så dør de. Underligt. De mest almindelige fyrretræer her er sukker fyrretræer. Deres bark minder lidt om alligatorskind. Dens kogler kan blive optil 30 cm. Og er rimelig slanke. Erik tog et billede hvor jeg holder en. Efter denne tur tager vi til Sanger ved Fresno. Dette ligger ikke så højt oppe, så da vi kom ud i bilen efter at have handlet var det 40 grader – ikke sjovt. Vi tog straks videre til Kings Canyon National Park, hvor den by vi har udset os ligger i ca. 2.200 meter højde, så der kan ikke være så varmt. Der er masser af pladser, så vi finder en god en i solen (for vores solpanelers skyld). Om aftenen bliver det rimeligt koldt, så vi går ind, klokken er også næsten 9, så det er OK. En fin dag. KM 214

Onsdag den 8. juni 2011 Yosemite National Park, Californien
I dag skal vi ud og gå en god tur på 10-15 km med 600-700 meter højdestigning. Bogen skriver at har man kun tid til et hike i Yosemite, er det dette.

Vernal og Nevada Falls. En meget flot tur. Ved Vernal vandfaldet går man på sten, der er lagt som trapper ude i siden af vandfaldet, og da der er så meget vand bliver vi godt våde, selvom vi har vores regnjakker på. Vejret er meget flot og så snart man kommer væk fra de mange store træer tørrer bukserne hurtigt. Oppe hvor vandfaldet går ud over kanten er der et stort plateau, hvor folk sidder i solen og får lidt at spise inden det går videre opad. Der er rimelig mange på dette plateau, men da vi går videre opad er der ikke så mange. På denne strækning er der igen mange sten og nogle af dem man skal gå på ligger meget tæt på kanten, men vi kommer helt herop. Her er også et plateau, hvor der er nogle der slikker sol. Hvert år er der nogle der ryger ud over vandfaldet. De tror det er ufarligt at svømme i ”bassinet” ovenfor vandfaldet. Det er det ikke. Der er kraftige understrømme, som tager en med ud over kanten og så er det sket. Vi talte med en som fortalte at på 1 dag, for 8-14 dage siden, blev dræbt 3 personer i parken. Den ene ved at hoppe i bassinet bag Vernal vandfaldet. De 2 andre var gået rundt i 60 cm tøsne og var skredet/faldet udover klipperne. Det er ikke helt ufarligt at færdes på disse stier. I bogen står at man skal gå turen med uret det er det nemmeste. Det er også rigtigt. Der er nogle store ”trappetrin” som vi gik opad og de ville være grimme at gå nedad. Også ved Vernal vandfaldet er der nogle få der går nedad og det er næsten umuligt. Turen fra Nevada faldet og ned er rimelig nem det går bare nedad på asfalt/sten/grus. Der er også heste på denne strækning. Vi ser et hold med 2 unge piger som for- og bagtrop. En af gæsterne stod i den ene stigbøjle og så ud som om han ville falde af. Fortroppen stod også af hesten for at få ham rettet så han sad lige på hesten. Ikke sjovt hvis han falder af hesten på stien. Ca. den sidste km til 2 går vi af samme vej som i morges. Der er mange mennesker begge veje, men kl. er tæt på 3 så mange af dem går nok kun til broen for at se vandfaldet og så tilbage igen. En rigtig god tur. Tilbage på pladsen er det dejligt at få sko og strømper af og sandaler på.

Torsdag den 9. juni 2011 Yosemite National Park, Californien
Vi er lidt ømme i benene i dag, så det bliver ingen heldagstur. Vi kommer lige på nettet og så vil vi gå Yosemite Upper Falls Vista Point. Et udsigtspunkt hvor vi rigtig kan se den øverste del af vandfaldet. En tur på 5-6 km, men det er op, op og det er meget stenet. Det er en dejlig tur da vi først er kommet i gang.

Et godt stykke oppe er der nogle der er ved at reparere trailet med store sten, som de hugger ud med en stor slaghammer, og de havde en Honda generator til at lave strømmen til den. Det er en dum vej til arbejde hver dag. Der er en flot udsigt oppefra. Vi får bagt rugbrød om eftermiddagen. Senere på aftenen går vi rundt på campingpladsen. Vandet stiger i floden, fordi det har været dejligt varmt vejr i dag. Kl. 12 om natten er der den højeste vandstand på døgnet fortalte rangeren os. Vi tager vores stole og sætter os ned til vandet. Rigtigt hyggeligt. KM 10

Fredag den 10. juni 2011 Yosemite National Park, Californien
I dag skal vi videre til Hetch Hetchy. Det ligger også i National Parken, men er samtidig et vandreservoir til San Francisco. Herfra får de ca. 80% af deres vand. 117 billion gallon til 2,4 mil. mennesker i Bay området.

Floden Tuolumne er tilløbet til dammen. Den går oppe fra de højeste bjerge og bliver stoppet af dammen. Der er ikke så meget vand i dammen, der kan være meget mere, men når sneen smelter deroppe kommer der meget mere vand. Dammen blev færdigbygget i 1938 og det tog kun 3 ½ år. Man havde også først bygget en jernbane frem til området, som skulle bringe byggematerialerne frem. Jernbanen blev fjernet i 1947. Vandet til San Francisco løber 269 km uden brug af pumper, dog udnytter man energien et stykke nede, når vandet rigtig har fået fart på. Dammen ligger i ca. 1200 meter højde. Man kan gå på dæmningen og ind i en tunnel og derfra gå diverse trail. Nogle for flere dage. Vores ben er lidt ømme så vi går bare igennem tunnelen og ser den anden side. Der er 2 vandfald, som løber ned i dammen og vi kan se dem herfra. Et meget flot område. Efter dette tager vi ud af National Parken og ind i Stanislavs National Forest. Her finder vi en kanon plads ude midt i skoven. I løbet af aftenen bestemmer vi at vi bliver her en dag mere og blive klippet, få gjort rent og ordnet generatoren med en ekstra blæser som Erik sætter ned i udluftnings hullet til generatoren. KM 89

Lørdag den 11. juni 2011 Stanislavs National Forest, Californien
Vi får rigtigt gjort rent, vi bliver begge klippet af hinanden, olieskift på generatoren og en blæser ned i hullet, for at give mere luft til generatoren, især når der er lukket dør. Det virker fint bagefter. En arbejdsdag, men en god dag.

Søndag den 12. juni 2011 Stanislavs National Forest, Californien
I dag tager vi tilbage til Yosemite National Park. Vi skal se Glacier Point og videre til Wawona i den sydlige del af National parken. Der er mange i National Parken og vejret er også godt, så der er biler alle vegne. Vi tager turen til Glacier Point. Det ligger oppe i ca. 2000 meter højde, mens Yosemite Village er i 1300 meter. Der ligger en del sne i siderne og inde i skoven.

Campingpladsen åbner først til juli, der er sne alle vegne. Fra Glacier Point kan man se ned over Yosemite Village. Der er rigtig mange biler her, så det tager os næsten ½ time at få en parkeringsplads, men det er det værd. Vi kan se de vandfald vi har gået til. Heroppe fra ser der ikke ud til at være ret langt. Det er utroligt heroppe fra. Vi ser også vores gamle campingplads, men den er gemt godt væk i en masse træer. Vi tager længere nedad til Wawona. Da vi kommer til campingpladsen står der at den er fuld. Vi tager ind til reservationskontoret, og der får vi 2 dage. Et underligt system. Om aftenen er der rangermøde, hvor der bliver talt om oversvømmelser, skovbrænde og stedskred. Rimelig interessant. Km 132

Mandag den 13. juni 2011 Wawona, Californien
I dag vil vi gå til Chilnhalna Falls. En tur på 13 km og en stigning på 720 meter. En meget flot tur og utrolig meget vand i floden/vandfaldet. Vi skulle også over nogle pludselig opståede vandløb, men vi kom over næsten tørskoet. Her var ikke så mange mennesker som i Yosemite Village, men dog nogle. På et tidspunkt da vi gik, hørte jeg en underlig lyd, så ned, og så en klapperslange på en af stenene, som lå i kanten af stien. Den var 1-1 ½ meter lang, ikke så stor.

Erik fik taget nogle billeder af den, den blev bare liggende. Vores første klapperslange. Vi kunne ikke se den på vejen ned. Turen tog ca. 5 timer. Vejret var godt så turen var i korte bukser og gode sko. Om aftenen var vi igen til rangermøde (campfire talk). Meget hyggeligt. Rangeren var gået rundt om eftermiddagen og inviteret os alle. Der havde vi fortalt ham om vores tur, så da vi kommer derned til mødet, sidder han og fortæller de andre om vores tur. Vi fik også en snak med vores nabo, Bill, som havde besteget mange bjerge over hele verden. En god dag og benene virker ikke ømme. KM 9

Tirsdag den 14. juni 2011 Wawona, Californien
Inden vi tager videre i dag skal vi lige ud og se de store træer i Mariposa Grove. Der er en rangertur kl. 10 derude og bussen derud går kl. 9.30. Bussen er forsinket, så vi når kun lige at komme med rangeren. Hun er meget interessant at høre på. Et Sequoia træ er ca. 400 år om at få højden på knap 100 meter.

Derefter bruger den al energien på at blive tykkere og tykkere. Ca. 30 cm i diameter for hver 100 år. I vækstperioden juni-september ”drikker” hvert træ ca. 3.000 liter vand. Rigtig meget. Den formeres via frø fra dens kogler, som forbliver grønne så længe de sidder på træet og de kan sidde der i optil 20 år. Det er vind, sne m.m. der får dem til at falde. Koglen er på størrelse med et hønseæg, et af de mindre, og frøet herfra er på størrelse med havregrynsflager. Der er et lille egern, som er en mester til at kravle op og løsne disse kogler, for at spise dem grønne. På en dag kan den nemt tage 100 kogler ned. Den lader dem bare falde og så samler den dem ind bagefter. Disse egern har hvert et territorium, som de beskytter. Hvis man kommer for nær på egernet, skratter det op for at få en til at gå væk. I en underskov med Sequoia træer kommer der hurtigt et tykt lag af nåle, grene m.m. hvori der intet nyt kan gro. Fra 1860-1960 slukkede man alle de ildebrande der opstod i National parkerne, lige med det samme. Dette bevirkede at der ovenpå jorden lå måske 2-3 meter med grannåle, grene og andet. Der var ingen nye planter og skoven var ikke sund, for der skal altid nye planter til, ellers vil skoven til sidst uddø. De fleste brænde opstår ved lynnedslag og i dag prøver man at lade ildebrandene slukke sig selv ved sne eller lignende. Nogle gange skal man slukke dem fordi de er til fare for mennesker eller bygninger. Man prøver i dag at kontrollere selv påsatte brande, men det er meget svært. Hun fortalte om den samme brand, som vi fik historien om for 2 dage siden. Man ville brænde 91 acres af, men endte ,ed at brande 16.000 acres af og det var sne/regn der slukkede den. En meget interessant formiddag. Vi endte ved Grizzly Giant, som står ovenpå en vandåre. Toppen er træet er dødt, men en sidegren er på vej op for at blive den nye top. Man ved ikke hvornår toppen er død. Måske for 200 år siden. Den har altid været død på de billeder man har helt tilbage i tiden. Træet gror videre og indtil for nogle år siden regnede man med at det var 2.700 år gammelt. Nogle forskere har overbevist dem om at det nok kun er 1.900 år gammelt. Men det er stadig mange år. Vi så også en ”baby” Sequoia. Den var 40 år gammel og ca. 3 meter høj, så det er ikke noget der gror hurtigt. På denne tur viste hun os også snowplant. En snylteplante der er rød, kommer lige efter sneen er væk og er der i ca. 3 uger. Så dør de. Underligt. De mest almindelige fyrretræer her er sukker fyrretræer. Deres bark minder lidt om alligatorskind. Dens kogler kan blive optil 30 cm. Og er rimelig slanke. Erik tog et billede hvor jeg holder en. Efter denne tur tager vi til Sanger ved Fresno. Dette ligger ikke så højt oppe, så da vi kom ud i bilen efter at have handlet var det 40 grader – ikke sjovt. Vi tog straks videre til Kings Canyon National Park, hvor den by vi har udset os ligger i ca. 2.200 meter højde, så der kan ikke være så varmt. Der er masser af pladser, så vi finder en god en i solen (for vores solpanelers skyld). Om aftenen bliver det rimeligt koldt, så vi går ind, klokken er også næsten 9, så det er OK. En fin dag. KM 214

Gallery Yosemite

 

 

 

 

Fredag den 13. maj 2011 Folsom lake, Californien
Vi går en tur i området. Det er et lækkert område – meget bakket – med store egetræer. Dog er bladene ikke som derhjemme, de er mindre her. Om eftermiddagen laver Erik frikadeller ude på gasblusset.

Det er første gang vi får det efter julefrokosten hos Ib. De blev rigtig gode. Der bliver også lidt til frokost og til fryseren. Vi har lidt problemer med komfuret. Erik mener at den blæser vi satte i hos Anders er for svag, så Erik har næsten skilt komfuret ad for at det får mere luft, og det hjælper. Om eftermiddagen kommer der ca. 15 unge spejdere, som slår lejer i nærheden af os. De er meget stille og rolige, ingen problemer. Deres alder er 15-18 år og der er 4 voksne ledere med. Vi talte kort med dem inden spejderne kom gående med deres rygsække. Erik hørte dem her til morgen (den 14.) kl. 7 da tog de alle af sted og teltene blev pillet ned.

Lørdag den 14. maj 2011 Folsom Lake, Californien
Så skal vi ned og besøge Dale og Stephen, som vi mødte i Mexico. De bor udenfor Placerville i et flot område, der ligger 700-800 meter over havet. Vi er der knap kl. 16. De bor i et hus med en kæmpe terrasse og en skøn udsigt. Imellem dem og naboen går der får og lamaer, der holder græsset nede mellem ejendommene. Stephens jord er ca. 7 acres – ca. 28.000 m2. Der er træer over det hele. Der er 2 indkørsler til ejendommen. Den ene går til en anden nabo, som er vindbonde. Vi er ovre for at smage vinen inden aftensmaden. Det er gode vine og vi køber nogle flasker til turen (vi har jo snart bryllupsdag). Naboerne Jim og Terry kommer over til aftensmad og vi har nogle gode samtaler om rejser, forskelle på landene og meget mere. Rigtigt hyggeligt. De går hjem 19.30 og vi andre taler videre til kl. 21. Så går vi ud i vores camper. Vi blev tilbudt et værelse i huset, men vi vil hellere være i camperen. Stephen har lavet fuld hookups på grunden, så vi har det hele. De har også lavet et gæste Internet. Så det er en perfekt overnatning. Det regner om aftenen og blevet noget køligere, men vi har varme på, så det betyder ikke noget. KM 75

Søndag den 15. maj 2011 Placerville, Californien
Da vi vågner om morgenen har det sneet og det er helt hvidt udenfor.

Dog er det vådt sne, så der er knækket en del grene af træerne. Det er helt forkert med sne den 15/5. Dale og Stephen siger også at det er yderst usædvanligt med sne nu. Vi tager til Placerville for at se den og få noget morgenmad. Placerville har været der siden guldfeberen. Man fandt guld i dette område ca. 1850. Vi tager også til en by i nærheden Coloma, hvor man opdagede det første guld i dette område. Meget sjovt at se, men det regnede/sneede, så det var ikke så sjovt at være ude. Da vi kommer tilbage til deres hus tager vi videre. Strømmen gik i morges kl. 7.30 og der kan nemt gå 2-3 dage før den er tilbage. Når dette sker og det er koldt udenfor køre de deres camper op hvor vi holdt i nat og så bor de i den. Her er varme og en stor generator, som kan give dem al den strøm de behøver i bilen. Vi kører til Napa – vindistriktet – og finder en State Park til 15$. Da vi tog fra Stephen og Dale var det begyndt at hagle kraftigt. Nogle steder hvor vi kører regner det også kraftigt, især ved hovedstaden Sacramento, men i Napa er det holdt op og det er også blevet noget varmere. Med hensyn til komfuret finder vi ud af at blæseren er sat forkert på, efter den er vendt virker komfuret som det skal. KM 165

Mandag den 16. maj 2011 Napa Valley, Californien
Vi ser masser af vinmarker og flotte vindgårde mens vi kører Napa Valley til Calistoga. Desværre er vejret dårligt og det regner en del, så vi bliver inde i bilen – ser bare ud. Efter dette tager vi ud til kysten for at køre Highway 1. Vi finder en regional park nord for Fort Ross – Noget man skal se, men der var lukket på grund af ombygning. Vi får sat varme på bilen og de store forhæng op. Så har vi det dejligt varmt. KM 154

Tirsdag den 17. maj 2011 Nord for Fort Ross, Californien
Vejret er ikke godt i dag. Det regner og er køligt. Vi fortsætter op ad Highway 1. Det er en meget flot kyst, men meget barsk.

Stillehavet er nogenlunde stille i dag. Nogle områder er der bare sommerhuse, nogle landbrug med især køer og nogle områder ligger bare brak. Grøftekanterne blomstrer og der er rigtig mange bjørneklo alle vegne. Herovre er de åbenbart ikke noget problem. Vi kører igennem nogle enkelte byer. Nord for Fort Bragg finder vi en strandcamping direkte ud til Stillehavet. Det regner og er koldt, men vi kan sidde i bilen og kigge ud. En kanon overnatning. KM 176

Onsdag den 18. maj 2011 Nord for Fort Bragg, Californien
Vejret er fint her til morgen, så vi sidder ude og får morgenmad mens vi ser ud over et forholdsvis stille Stillehavet. Meget flot. Vi tager videre nordpå og skulle gerne se Redwood i dag. Kystvejen er utrolig flot, vi kører hurtigt lidt ind i landet og kører på en meget snoet vej med masser af træer. Træerne er en slags grantræer, men er meget høje og står tit i klynger med en 5-6 træer. Det ser næsten ud som om de har samme rod de 5-6 træer. Meget usædvanligt.

Efter et stykke tid kommer vi til et Redwood træ man kan køre igennem. Vi kører ned til det. Det koster 5$ at komme hen til det og vi får her at vide at vi ikke kan køre igennem det, vi skal køre udenom. Træet er meget stort. Ca. 105 meter højt, 7 meter i diameter og ca. 2.400 år gammelt. Sjovt at se, men det er ikke så store biler der kan komme igennem ingen MTV’er. Vi kører videre af Avenue of the Giants. Her ser vi mange rigtig store træer og her står de fleste enkeltvis. En rigtig flot tur. Vi kører videre til Eureka, hvor vi finder en campingplads ude mod vandet på Samoa. En ikke særlig spændende campingplads, men vi bliver. KM 208

Torsdag den 19. maj 2011 Samoa, Californien
Vi får ordnet sengen og pakket vasketøj inden vi tager til Eureka, for at vaske og komme på nettet. Vi kan begge dele fra et vaskeri. Jeg vasker og Erik går på nettet. Eriks søster Dorrith har været til nogle undersøgelser og hun mailer at det er lungekræft i en mild form hun har, og at hun skal have kemo og stråler.

Det lyder ikke godt, men hun virker ved godt mod. Efter vaskeriet går vi lige hen til et hus, som man skal se. Det er et flot træhus med masser af udskæringer og flotte farver. Desværre er det lukket for offentligheden, men vi ser det udefra. Efter dette får vi handlet og videre mod Redwood National park. Vi campere på Elk Prairie campingplads, hvor vi endelig kan få bagt et rugbrød KM 104

Fredag den 20. maj 2011 Elk Prairie, Californien
Det er vores 39 års bryllupsdag i dag, så det går langsomt. Vi får god morgenmad, friskbagt rugbrød med skinke med bacon og æg.

Vi skal ud og se Tall Tree Crove. Det ligger lidt afsides og man skal have tilladelse til at køre der. Den får vi og kører derud. Der er en kodelås på gaten. Vi har problemer med den. Der kommer en bil til og en ung fyr kommer hen til os. Han spørger om vi er fra Danmark, for hans mor er fra Danmark og de har familie/venner i Århus. Underligt. Endelig får vi gaten op og begge biler kommer ind. Det er en dejlig tur vi går på ca. 6 km. Der er lavet en brochure, som fortæller noget om det man ser. Meget interessant. Det er en tur hvor man først går ned til en flod og rundt mellem mange Redwood og Douglas fyr. Hjemturen er op, op, op, men ikke så slemt. Erik har taget sko på og det går fint med hans storetæer. Efter dette skal vi lige gå lady Johnson Crove – en tur på 2 km, men det er ligeud. Disse Redwood får deres højde i de første 200 år. Herefter bliver de bare tykkere og tykkere. Det er sjovt at se, at det enkelte træ kan formere sig ved at der kommer flere skud fra roden og så vokser der måske 5-6 træer på den samme rod. Roden går kun ca. 2 meter ned og det er ikke meget når træet kan blive optil 125 meter højt. Den skyder dog rødder horisontalt op til 25-30 meter og bliver på den måde kædet sammen med andre træer. Vi så et sted hvor modertræet var faldet, men alle de andre træer på samme rod stod der stadig uden problemer. Barken er så tyk at træet ikke kan brænde i f.eks. en skovbrand. Vi kunne se mange af træerne var sorte på dele af det nederste, men træet groede fint. Mange af træerne bliver hule med tiden, men det gror stadig, det er derfor man nogle steder kan køre igennem dem. Vi ser mange træer, som det i fyrtøjet, hvor der bare står en tom skal, måske optil en 10-15 meter. Jeg prøvede ikke at få Erik til at kravle ned i et for at se om der gemte sig en skat. Vi tager ud til kysten, hvor der ligger en campingplads Gold Bluffs Beach. Vi finder en OK plads. Alle pladserne ud til havet er optaget. Vi finder en i 2. række. Solnedgangen begynder godt, men ender i ingenting – ærgerligt. Vi har 1. parket fra bilen. Der kommer også et par elke (stor kronhjort) forbi. Rimeligt tæt på nogle af teltene. Vi får lækker mad Filet Mignon med en god salat og en af de flasker vi købte på vores vinbesøg med Stephen. En rigtig god vin til over 20$ pr. flaske. For dyrt, men den smager godt. KM 67

Lørdag den 21. maj 2011 Gold Bluffs Beach , Californien
Vi tager lige ud til Fern Canyon, som ligger 3,5 km længere ude af kysten. Vi skal igennem 2 vandløb der går over vejen. Intet problem. Desværre er der for meget vand i canyonen så vi kan ikke rigtig se den. Vi tager videre nordpå og skal lige se en radarstation fra 2. verdenskrig, der ligger ud til kysten.

Det ligner fuldstændig et farmerhus og det blev lavet sådan for at kamuflere den for japanerne. Desværre er der kun huset og det er lukket af. Vi havde håbet at se noget af det gamle radarudstyr, som de brugte den gang. Vi tager længere nordpå og finder en campingplads udenfor Redwood Ruby van Deventer Country Park. Pris 10$ og vi ligger lige ned til en flod Smith river. Det er koldt, så vi får lavet vores visitkort og ordnet nogle mails, som vi kan sende i morgen. Der står intet om generatorbrug, men campingfar kommer og siger vi ikke må bruge den. Da havde den kørt over 2 timer og de sidst 10 min. med åben dør. Han har kun kunnet høre den da døren var åben og han kunne se den. KM 112

Søndag den 22. maj 2011 Ruby van Deventer Country Park, Californien
Vi kører en tur igennem Jeidediah Smith Redwood State Park. Det er Howland Hill Road. Vejen er meget smal og vi kan lige være der i højden, men det er en flot tur med masser af Redwood og de er meget høje. Nogle står så tæt på vejen at vejen snor sig udenom træet. En god tur. Efter dette skal vi lige på nettet og sende mailene. Vi går også lige på facebook og ønsker Katja tillykke med konfirmationen i dag. Så er det op mod Oregon. Vejret er OK, men det blæser en del især ved vandet. Der er mange store klipper ude i Stillehavet ud for Oregon – meget flot.

Vi kører til Gold Beach – der er et visitorcenter, som desværre er lukket. Vi tager en brochure over området. Her kan vi se at der opad Rogue River er nogle billige campingpladser til 12$ pr. dag. Vi kører derudaf og tager Huntley Park, hvor vi får en plads ud til floden. Solen er kommet frem igen, så det er dejligt at sidde ude. Der er laks i floden står der. I november/december går de op for at gyde. Et sjovt tidspunkt. I Alaska var det juni – august, men her fryser vandet jo også til om vinteren. Ved Rogue River kan det i januar godt være 20 grader varmt, underligt at tænke på. Der er en del der fisker, men vi ser ingen fange noget. KM 131

Mandag den 23. maj 2011 Rogue River, Oregon
Vi får lige gjort rent i bilen inden vi tager mere nordpå af 101. Vi er inde på et visitorcenter og hun fortæller, at temperaturen her er normalt mellem 10-15 grader og på en rigtig god dag 20 grader. Det er ikke meget. Vi får en del brochurer fra hende, så det må vi have kigget på. Vi kører op til Coos Bay, hvor vi finder en Country Park til 20$ med vand og strøm og gode badeværelser. Vi har udsigt til Stillehavet, og vi sætter os ud så vi har det fulde overblik. Vandet ser maget roligt ud, men der er nogle store bølger helt inde. KM 172

Tirsdag den 24. maj 2011 Coos Bay, Oregon
Vejret er OK i dag. Vi vælger at blive en dag til. Vi skulle gerne have lavet rejsebrev og Erik vil gerne have bilen vasket. Vi får også afrimet køleskabet, Erik får ryddet op i billederne og jeg får skrevet dagbog. En dag hvor man får lavet en masse hængepartier. Senere på dagen regner det.

Onsdag den 25. maj 2011 Coos Bay, Oregon
Vejret er dårligt igen i dag. Det regner. Vi kommer til byen for at sende rejsebrevet og handlet. Vi prøver at køre forbi en anden campingplads, men den er ikke så god som vores egen og så er den 4$ dyrere. Vi tager vores egen plads igen. KM 44

Torsdag den 26. maj 2011 Coos Bay, Oregon
Så skal vi videre i dag. Det regner for en gangs skyld. Vi får købt tændrør til generatoren og en tændrørsnøgle. Så har vi det med. Vi handler lidt og så er det videre. Vi har valgt 2 forskellige scenic routes og vi skulle gerne se

Crater lake National Park inden vi tager til Californien igen. Det er en utrolig flot tur igennem et meget bakket land, hvor der bare går køer, kalve, får og enkelte lamaer, men det regner næsten hele tiden. Vi finder en campingplads på vandfaldsruten – langs floden Umpque – Millpond. OK til 10$ – kun lokum. KM 233

Fredag den 27. maj 2011 Millpond, Oregon
I dag skal vi se masser af vandfald. Desværre falder der også en masse regn ned fra himlen, så vejret er ikke helt perfekt. Vi ser Deadline Falls, Susan Creek Falls, Little Falls, Steamboat Falls og Toketee Falls. Her skulle have været laks og havørred der går op og gyder i perioden maj til oktober. Vi har endnu ikke set nogle. I Steamboat River har man ikke måtte fiske eller lede efter guld siden 1932.

Det er et meget yndet gydested og i Steamboat Falls skulle det være muligt at se laks/ørred springe op. Vi så det desværre ikke. Efter det sidste vandfald begyndte det at regne kraftigt da vi gik tilbage til bilen. I ”byen” var der en National Forest rangerstation, så der gik vi ind. Vi talte med en ung pige, som fortalte at vi kunne i princippet finde en god plads i National Forest og overnatte der. Det skulle bare være væk fra hovedvejen. Vi måtte også samle brænde til et bål, men vi måtte ikke tage brændet med videre rundt. Det skulle brændes på ”findestedet”. Godt at høre, vi var lidt i tvivl om det. Hun anbefalede en gratis camping med vejbeskrivelse m.m. ikke langt fra hvor vi var. Den tog vi. Der er 5 pladser i alt og 2 af dem var optaget da vi kom. Vi finder en i ”solen”, så hvis den skulle skinne ville den lave strøm fra solpanelerne. Fra vores plads kan vi ikke se de andre. Her er lokum, men affaldet må vi selv tage med ud. Det regner det meste af aftenen og temperaturen er nede på 3 grader da vi går i seng. Godt vi har varme på. KM 111

Lørdag den 28. maj 2011 Ved Toketee Falls, Oregon
Solen skinner her til morgen, men temperaturen er kun lige over frysepunktet. I dag skal vi se det højeste springvand på denne rute, og det 4. højeste i Oregon. Det er 272 fod højt – ca. 45 meter. Det er flot. Godt vi ikke gik denne tur i går. I går har vandet løbet stærkt ned af stierne, i dag er det bare vådt.

Efter dette tager vi videre til Diamond Lake. Vi sov i nat i 600-700 meters højde og Diamond Lake ligger oppe i 1600 meter. Der kommer sne inde i kanten af skoven fra ca. 1000-1100 meter højde, og da vi kommer helt frem til søen er der 3-4 meter sne i siderne, alligevel er der mange på campingpladserne og en masse både ude i vandet. Det ser helt forkert ud med et almindeligt telt med sne rundt om. Det må være koldt. Grunden til at der er så mange ude er, at ”alle” har fri mandag, så det er en 3 dages weekend. Vi tager videre til Crater lake National Park. Selve søen opstod for 7.700 år siden, ved at Mount Mazama eksploderede og lavede et kæmpe krater, som er blevet fyldt op med regn og sne. Søen er 593 meter dyb på det dybeste sted, og er dermed den dybeste sø i USA, og er fra 7-10 km bred. Køreturen rundt om søen er 48 km. Der er ca. 300 meter fra kanten til vandoverfladen på søen. Det vi ikke har været helt klar på er, at dette er det mest snerige område i USA. Det ligger i 2.165 meter højde og der falder i gennemsnit 13,3 meter sne om året. Når de rydder kanten rundt om søen i slutningen af juni, er der optil 14-15 meter sne på vejen. Helt vildt. Sidste gang søen var frossen var i 1949. Der er nogle ”huller” i undergrunden, så der kommer varme ind. Sneplovene, som de bruger, kan kaste sneen 24 meter væk fra vejen. Disse sneplove fjerner på et år så meget sne, at man kan lave et skitrail der er 91 cm. Bredt, 15 cm. dybt og kan nå rundt om jorden på ækvator. Det er ufatteligt meget sne. Der er ingen tilløb eller fraløb fra søen. Da vi kommer er sneen nogle steder over 6-7 meter, men de fleste steder 3-4 meter. Der er nogle træpinde i vejsiden, som er ca. 4 meter høje. Det er dem sneploven bruger til at styre efter hvor vejen er. Det er helt uvirkeligt. Visitorcentret er åbent selvom huset er næsten dækket af sne. Der er en sidetunnel i sneen fra parkeringspladsen, hvor man kan gå ind i huset. Det minder lidt om de tunler indianerne lavede i Canada om vinteren. Søen er meget klar og derfor blev vi lidt skuffet over at den ikke så større ud. Vi kunne se hele søen meget flot. Der er nogle udsigtspunkter hvor man kan gå op. Der er rigtig meget sne, men det meste var gået til. Dog var der en foran os, som lige skulle prøve at træde væk fra stien. Han sank i til knæet og det var et problem at få benet op igen. Da vi var ved søen skinnede solen, og det var virkeligt flot. Lidt senere blev det overskyet og begyndte at småsne. Vi var heldige. Vi tager videre ned mod Klamath Lake. Vi kommer til et plateau i 1300 meter højde med bjerge hele vejen rundt. Der er intet sne og masser af køer på markerne. Det virker lidt forkert, da vi lige er kommet fra en masse sne. Vi finder en campingplads Williamson River Campground, hvor det virker rimeligt tørt. Vi er i tvivl om vi skal sidde ude, men vælger at gå ind. Lidt efter begynder det at hagle og sne og det bliver ved et par timer. Temperaturen er nede omkring 1 grad, men da det ikke blæser virker det ikke så koldt. Vi har selvfølgelig varme på. En meget speciel dag. Helt urealistisk. KM 202

Søndag den 29. maj 2011 Williamson River, Oregon
Så tager vi videre nedad og ind i Californien. Vi går på nettet, får handlet og diesel på og så går det nedad. Vi kører ind igennem et utroligt flot område i Klamath National Forest og Shasta-Trinicy National Forest.

Her er der igen sne i ca. 1500 meters højde. Vi kører efter en gratis camping, som skulle ligge oppe i højden. Måske er den ikke åbnet endnu på grund af al den sne. Vi finder en fricamping ned til en flod og i 900 meters højde. Her er ingen sne. KM 260

Mandag den 30. maj 2011 Shasta-Trinicy National Forest, Californien
Så er det videre igen. Det er koldt om morgenen, så vi spiser morgenmad inde. Vi tager til byen Weaverville, der skulle være et visitorcenter. Det er der, men det er lukket. Det er Memorialday i dag, så de fleste har fri. Vi finder et område, som måske er ser spændende ud, det er i hvert fald væk fra de store veje. Det er en rigtig flot tur meget snoet. Vi finder en gratis campingplads i dette område. Der er en plads ned til en å, hvor der kan springe laks og ørred. Det gør der ikke nu, tidspunktet er nok ikke rigtigt. KM 134

Tirsdag den 31. maj 2011 Nord for Willwood, Californien
Så er det ind til Red Bluff i dag. Det er et meget bakket område og sidst på området er græsset helt tørt (selvom det regner). Vi tager ind i Home depot i Red Bluff. Vores spildevandsslange blev noget kortere, da vi var hos Stephen og Dale. Lige inden vi tog derfra ville vi lige tømme tanken. Jeg tog slangen ud og fordi det havde været frost brækkede et stykke af da jeg ville rette den ud. Vi fandt en noget bedre slange derinde til 54 kr. pr. meter. Ikke helt billigt, men den virker god. Vi har også set efter LED-pærer og lamper, så vi kan få skiftet nogle af dem til LED. De bruger ca. ¼ strøm af de normale. Vi køber 2 pærer til vores spotlamper over stolene. Pr, stk. 120 kr. Vi mangler en LED lampe over komfuret, men de havde ikke nogen. Da vi skal til at køre ser Erik på det ene fordæk. Der er en bule på. Vi bliver nød til at få skiftet dækket. GPS’en finder Bobs Tirecenter 2 km væk. Den tager vi. De har ikke dækket i øjeblikket, men han skaffer det til i morgen. Vi får skiftet dækket med reservehjulet. Han kan ikke anbefale at vi kører videre på det. Da de får reservehjulet frem, kan vi se at det er helt nyt. Vi fik et nyt dæk efter nytår og det har de bare sat op som reservedæk. Selvom de skulle have sat det på det ene baghjul. Nu får vi skiftet de to forreste og så bliver reservehjulet det ene baghjul. Så bliver vi godt kørende igen. Vi finder en National Forest Park ud til en flod. En fin plads. Her står der, at vi får halv pris ved vores National Park kort. Vi prøver det, så må vi se om det passer. KM 114.

Onsdag den 1. juni 2011 Red Bluff, Californien
Så skal vi have skiftet dækkene kl. 12. Vi er næsten sikre på at der kun er bestilt 1 dæk, og ganske rigtigt.

Vi bestiller 1 til og vil komme igen i morgen. Vi tager til Colemann, hvor der et et hackery, hvor man stryger laks og ørred for at få æggene, så bliver de befrugtet og svømmer i beskyttede områder, til de er ca. en fingers tykkelse. Meget sjovt at se. Det er kæmpestort, men der er desværre ingen moderfisk, så det er kun yngel der er der. Vejret er sådan la la. Det regner, solen skinner, det er kulsort og så regner det lidt igen. Vi får taget vores mails på McDonald’s. Det ser ud til at Lone og Claus har fået solgt huset i Søborg. Det har været på nettet i 2 dage, dog havde ejendomsmægleren en del skrevet op, som er interesseret i netop den type huse. Der er 2 veje med disse huse. De var ens i 1924. Så det vil være lækkert for dem, så har de kun huset i Issaberg tilbage. Vi tager den samme plads som i går, dog med strøm. Mens vi hører radio kommer der en afbrydelse – Der er risiko for kraftigt tordenvejr og tornadoer i et område ca. 150 km syd for os. Så fik man at vide hvad man skal gøre i sådan et tilfælde. Her har været meget med tornadoer i år, men det har mere været inde i landet, ikke herude. Vi fik intet uvejr kun regn. KM 92

Torsdag den 2. juni 2011 Red Bluff, Californien
Vi får mail fra Anders at stumperne er der. Så vil vi tage derned efter at vi har fået skiftet dækkene. Dækkene bliver skiftet pris for 2 dæk + skiftning 551$, dyrt men der er ikke noget at gøre. Der hvor vi får skiftet dæk kan han også få lavet bremser og andet, og vi ser noget meget smart. En ældre mand i rullestol har fået lavet sin bil her. Han kører rullestolen hen til bilen og kravler ind.

Han har en kasse på taget, som han kan styre inde fra bilen. Kassen åbner sig og der kommer nogle stænger ned. Manden inde i bilen sætter rullestolen, som er sammenklappelig, på stængerne og rullestolen bliver løfter op og puttet ned i kassen og låget kommer på. Hvor smart. Det gør at han kan meget bedre klare sig selv. Vi tager lige forbi Ikea, hvor vi får købt rugbrød og sild. Vi finder et truckstop på vejen, hvor vi kan holde gratis mod køb af diesel. KM 247

Fredag den 3. juni 2011 Syd for Sacramento, Californien
Så skal vi hente reservedele hos Anders, Richmond og så handle og mod Yosemite. Det bliver lidt dyrt hos Anders. Erik har bestilt 2 pumper til 235$ pr. stk. og så lidt småting + arbejdsløn til Anders vedr. at skille komfuret ad i alt 643$. Vi får handlet og kommer ud af San Francisco området og finder en Regional Park Woodward Reservoir – nord for Oakdale. Fuld hookups for 10$ fordi Erik er 62 år – en rigtig god pris. Vi finder en plads ned til søen. Vi kan sidde ude og her er masser af canadiske gæs med unger. KM 266

Lørdag den 4. juni 2011 Woodward Reservoir, Californien
Det har regnet meget af natten og det regner stadig da vi står op. Det er faktisk en fulddagsregn, så vi bliver en ekstra dag. Erik får ryddet op på den gamle disk så alle billederne kommer over på den nye. Vi ser nogle af billederne igennem. Det er sjovt at se gl. billeder af børnebørnene, da de var helt små. Det blev en OK dag, fuldstændig afslapning

Søndag den 5. juni 2011 Woodward Reservoir, Californien
Vi skal lige have ordnet sengen og så må vi finde et sted vi kan få vasket. Der skulle være en i Oakdale. Inden vi er færdige på campingpladsen kommer nogle og spørger om vi er ved at rejse, for de vil gerne have vores plads. Det er også en fin plads og de har båd med. Vi får vasket, kommet på nettet. Vi manglede vores reservation til Yosemite. Så er det videre mod Yosemite. Vi finder en National Forest ca. 32 km før indgangen til Yosemite. OK plads – pris 16$ med lokum. KM 108

Gallery Californien

 

 

 

 

 

 

Søndag den 8. maj 2011 State Beach Sunset, Californien
Så skal vi ramme San Francisco i dag. Vi kører langs vandet, en flot tur, sammen med mange andre. Vi kører lige ind i San Francisco og over

Golden Gate Bridge. På den anden side parkerer vi bilen og går ud på Golden Gate Bridge. En af de ting man skal. Der er en flot udsigt deroppe fra, men det blæser en del. Vi kører gratis over broen, for der bliver kun opkrævet den anden vej – som vi ser det. Vi kører over endnu en bro, hvor man kører i 2 etager – meget smart – så skal broen kun være ½ så bred som normalt. Vi har fundet en Walmart i bogen i Richmond og der tager vi til. Erik finder også et gratis net vi kan køre på. Walmarten ligger i et indkøbscenter, her spørger vi en security mand, om vi kan holde her og han siger ja. Kl. 1 om natten er der nogen der banker på bilen. Det er en anden security mand, som siger vi ikke må holde her. Parkeringspladsen er ikke Walmarts, men tilhører indkøbscentret. Han siger vi kan holde på den anden side – ved kirken. Der kører vi over og sover videre. KM 202

Mandag den 9. Maj 2011 Richmond, Californien
Så skal vi besøge Anders, Swedish Marine. Han skal se på komfuret med Erik. De får kigget til brænderen, den har det fint – meget lidt snavs.

Da de skal afprøve det, siger Anders at måden den klikker på tyder på at den tager falsk luft ind. Efter 4 forsøg kom den i gang. Vi bestilte nye pumper, en ny blæser – den gamle blev ødelagt – og en beholder til petroleum eller lignende. Vi aftalte at komme igen på torsdag, så skulle tingene være der. Efter dette tog vi til San Francisco, til den eneste campingplads, pris 77$ pr. nat. Dyrt. KM 82

Tirsdag den 10. maj 2011 San Francisco, Californien
Så skal vi ind og se byen. Vi tager shuttle bussen fra campingpladsen, det er nemt, men lidt dyrt. Vi køber nogle Hop on/ Hop Off busbilletter af en dansker. Man kan kun købe 2 dage og de har kun brugt den ene.

Vi slår halv skade. Vi bliver smidt af tæt på China Town. Vi går op og tager cable car. Det er 3 blokke op, og det er virkelig op, man taber helt vejret. Vi går ned og tager den næsten fra endestationen, og vi kører mod havnen. Vi får nogle OK pladser. Erik står på det bagerste trinbræt og jeg står på bagperronen. Gode steder at stå. Erik får taget nogle billeder imens vi kører. Cable car’en kører på nogle stejle gader og det er sjovt at køre med den. Vi bliver smidt af nede ved havnen. Vejret er OK i dag, men det blæser lidt. Vi tager turist bussen som vi købte billetter til på campingpladsen, vi kører hele turen igennem uden at hoppe af. Det er en dejlig tur og vi ser bl.a. City Hall/rådhuset, Golden Gate Park og Golden Gate. Da vi kommer ud til starten af Golden Gate går vi nedunder i bussen. Det kan blive godt koldt oppe på bussen. Vi er glade for at komme ned. Chaufføren kører rimeligt hurtigt over broen og tilbage igen. Efter broen kører han stærkt ind til byen igen. En god tur, hvor vi fik meget at vide. Efter dette ser vi endestationen for cable car. For at vende rundt skubber 2 mænd car’en rundt, som står på en drejelig skive. Sjovt at man stadig gør dette. Vi går rundt nede ved havnen. Her er et område med historiske skibe/både. Vi kommer gratis ind og se disse skibe/både, fordi vi kan bruge vores national park kort – sparet 12$. Det ene skib var et af de første passagerfærger med plads til biler. Det andet var et sejlskib til fragt. Det var bygget i Skotland og sejlede først Europa-Californien (syd om Sydamerika). Senere Californien – Australien, men den sidste og længste tid Californien – Alaska. Det tog til Alaska for at fange laks. Laksene blev puttet på dåser og om efteråret tog skibet tilbage til Californien, hvor dåselaksen så blev solgt. Dette gjorde skibet i 29 år. Vi så også en slæbebåd. Efter dette fik vi frokost og gik videre langs havnen. Der er et museum med diverse spillemaskiner og mekaniske opstillinger, som spiller eller danser. Sjovt at se, og nogle af mændene synes det var sjovt at spille på disse maskiner – ligesom børn. Efter dette tager vi ud og ser en ubåd, som deltog i 2. verdenskrig. Vi var nede i den. Der er ikke meget plads selvom besætningen var på 80 mand. Vi tager bussen hjem kl. 7. Da vi kom hjem havde danskerne hængt 2 blade til os på bilen. Billedbladet og Ude og Hjemme. Dejligt. Dansk læsestof. En god dag.

Onsdag den 11. maj 2011 San Francisco, Californien
I dag vil vi ind og se Alcatraz. Vi bliver sat af ved China Town, som i går. Vi går op til Grant Avenue – Main Street i China Town og så går vi helt ned til Pier 33,

hvor båden til Alcatraz går. Det er meget interessant at gå denne vej. Der er nogle utrolig flotte butikker, som bl.a. sælger meget flotte udskæringer i elfenben og jade. Virkelig kunststykker, men de koster nok også mange penge. Man skal have et specielt hjem for at have plads til det. Efter China Town kommer lille Italy med masser af restauranter. Her er vejene godt stejle i alle retninger. De huse der er her er 2-3 etagehuse – de fleste flotte, men med en lille facade. Det er svært at se hvor langt de går ud bagtil. Da vi kommer ned til færgen til Alcatraz, kan vi komme derover 5 min. Senere. Perfekt. Der er ikke så mange med båden, men man kan se der kan være mange. Øen Alcatraz har været fængsel for de slemme drenge i 20-30 år. bl.a. har Al Capone været her. Der har været nogle flugtforsøg, men kun 5 er kommet væk fra øen og man ved ikke om nogen af disse har klaret det. Der er 2 km til San Francisco og vandet er altid mellem 10-12 grader året rundt. Det betyder man kan være i vandet 30-35 min. Der er tidevand 2 gange om dagen, og den nat da 3 fanger forsvandt, var tidevands presset 4 knob og det kan ingen svømmere modstå. De forventer ikke af nogle af dem har overlevet. Dette fik vi fortalt i et foredrag, som lige var startet da vi kom derover. Derefter gik vi rundt i cellehuset med et sæt hovedtelefoner hver. Man så de små celler de har boet i, isoleringsceller og hvor de spiste. Det skulle virke som fængselsbetjente og indsatte der fortalte og man kunne høre de forskellige lyde i fængslet i baggrunden. Meget interessant, og de fleste andre gæster derovre var rimelig stille når man gik rundt og hørte i hovedtelefonerne. Vi gik lidt rundt på øen, men der er mange fugle der yngler nu, så meget af øen er lukket af. Det er bl.a. måger og en speciel skarv, der er blå under næbet. Jeg ved ikke om det er noget de bruger i forbindelse med parring m.m. ligesom fregatfuglen. Da vi tager båden tilbage kommer der nogle flere mennesker over end da vi kom. Vi var derovre i lidt over 3 timer, ikke for lang tid – tilpas. Efter dette tog vi tilbage til Little Italy, hvor vi fandt en restaurant og fik pizzaer. Kl. var 4 så det var på tide at få frokost. Vi gik herefter hen til cable car museet. Det er her alle kablerne udgår til at trække cable car’erne i byen. Sjovt at se, men en forfærdelig larm. Efter dette så vi Grace Cathedral, en af de ting man også skal se. Der er 10 min. Til den tidlige bus går hjem og det ser ikke ud til at der er ret langt. Vi prøver at nå det. Det går stejlt ned hele vejen og vi når det lige til kl. 6. Chaufføren havde lukket døren, men den blev åbnet for os. Lækkert. Vi var ved at være trætte i benene og Erik havde ondt i sine storetæer. Så er det afslapning derhjemme.

Torsdag den 12. maj 2011 San Francisco, Californien
Jeg får lige talt med min mor via Skype inden vi tager til Anders, Swedish Marine. Vores reservedele er ikke kommet endnu, pumperne var i restordre. Erik får skiftet blæseren, sat komfuret ordentlig til og så tager vi videre til Folsom Lake, hvor vi har udset os en campingplads. Vi handler på vejen. Et lækkert sted, bare for dyrt, 25$ for en plads. Her er toilet og møntbad (0,50 $). KM 255

Gallery San Francisco

Mandag den 2. maj 2011 Lost Dutchman State Park, Arizona
I dag får vi ordnet sengen og grillen inden vi sender pakkerne med telt m.m. til Lone og finder et møntvaskeri, så vi også får vasket tøj/sengetøj. Efter dette er det Starbucks. Vi skal finde ud af noget med komfuret. Chefen fra Surre Marine har mailet at de godt vil hjælpe os. Vi spørger så tilbage om det kun er i Seattle eller også i Californien ? Vi må se hvad de svarer. Marcus og Michala kommer desværre ikke over og besøger os i Utah, det bliver for dyrt for Lone og Claus. Efter dette tager vi tilbage til campingpladsen. KM 28

Tirsdag den 3. maj 2011 Lost Dutchman State Park, Arizona
Vi får lige gjort rent og så er det på nettet. Vi skal se om Surre Marine har svaret. Det har de og der er en i San Francisco vi kan kontakte, Anders fra Swedish Marine. Meget apropos. Vi prøver at ringe til ham, men får kun en dame/hans kone. Vi siger vi vil prøve at kontakte ham senere, men vi kører mod San Francisco. Vi får handlet lidt og så er det videre vestpå. Vi skal på tværs af Phoenix, men det går fint, vi har prøvet det nogle gange. Vi kommer til Quartzite, hvor vi får en fricamping i det område hvor vi, sidst vi så det, var her tæt på 100.000 autocampere/campingvogne. KM 275

Onsdag den 4. maj 2011 Quartzite, Arizona
Så er det videre igen. Vi vil gerne forbi Los Angeles. Vi kommer godt rundt om Los Angeles. Der er skiområde tæt på Los Angeles, det var ikke noget vi vidste. Vi kører igennem et flot område og videre til et andet.

Mange af områderne er noget rodet. Der er utrolig flotte huse og tæt på er der næsten slum. Vi finder en campingplads i en National Forest, men der er desværre lukket. En mand kommer forbi og siger vi kan være på hans ranch. Det siger vi ja tak til og får en skøn plet. Han er i filmindustrien og laver speciel effekts til mange film, bl.a. Titanic, den sidste Indiana Jones, Mary Poppins og mange flere. En fin overnatning. KM 523

Torsdag den 5. maj 2011 Frazer Park, Californien
Vi er ikke andet end lige kommet op, så kommer Damon (vores vært) og spørger om vi mangler noget, eller om der er noget vi gerne vil have.

Det er der ikke, så han kører igen. Efter vi er færdige med morgenmaden, jeg vasker op og Erik skifter en forpære, kommer Damon tilbage med en dansker Flemming, som bor 6-8 km væk. Vi får en ordentlig snak med ham. Han har børn i Danmark på alder med Michael og Lone. Da hans ældste var udvekslingsstudent herovre, boede hun et dårligt sted så han tog herover og fik hende flyttet over til en ven, hvor hun boede resten af tiden. Da hun tog hjem blev han herovre. Han tog først hjem 9 ½ år senere, da hans første barnebarn blev 1 år. Han tog hurtig tilbage til USA og for en del år siden giftede han sig herovre med en fra Utah, som også har danske aner. Jeg tror hendes bedstefar eller oldefar tog herover med to søstre som hans koner. Flemming var uddannet snedker men lavede også tømrerarbejde. Han fortalte at denne nedgang har virkelig taget hårdt på Californien. Det er første gang efter han kom herover (omkring 1990) at nedgangen har berørt ham. Før i tiden ringede telefonen altid, nu er den hel stille. Hans kone har et godt arbejde, så de lider ingen nød. Det var dejligt at tale med ham. Efter han kørte gjorde vi os færdige og kørte ned til Damon for at sige farvel og tak for overnatningen. Han viste os hans nye hus, som i princippet var en stor og 2 små lejligheder. Det var næsten færdigt, han manglede kun nogle enkelte møbler. Vi fandt ikke ud af hvorfor han havde bygget huset, måske for at invitere Steven Spielberg og lignende op, når de begyndte at arbejde på en speciel film. Vi var også nede og se hans værelse/shop. Han havde rigtig mange maskiner hovedsagelig til jern/stål, men også til er 13 km til vejen er lukket vender vi om og kører tilbage forbi slottet og videre til San Simeon State Park, hvor vi får en tør camping til 18$. KM 118

Fredag den 6. maj 2011 Morro Bay State Park, Californien
I går aftes talte vi med et ældre ægtepar (ca. 80 år). Hans forældre tog til USA fra Danmark og de har et par gange været i Danmark. Det var sjovt at tale med dem. Han kunne nogle enkelte danske ord. Vi får bagt rugbrød inden det igen går videre. Vi skal køre på highway 1, som går langs vandet. Vi havde regnet med at der ville være byer og forretninger så vi kunne handle, men nej. Vi kører ind i en by, men det er en rigtig ferieby. Masser af tøj/jamse butikker og restauranter/cafeer, men ingen mad. Vi finder dog en med specialiteter. Der får vi æg og mælk, så kan vi klare os. I Baja var der nogle fra Californien, der afmærkede hvad der var interessant og de havde mærket Hearst San Simeon State Historical Monument.

Det viser sig det er et ”slot” som er bygget fra ca. 1911-1930 af William Hearst. Hans far tjente mange penge på miner, kobber, guld m.m. og han selv var bladkonge med masser af aviser, radio, film m.m. Det er et flot hus med masser af antikviteter. Det ældste er noget fra Egypten, som er 3000-3500 år gammelt. Nogle af lofterne er fra Spanien/Italien og er flere hundrede år gammelt. Det ene var bygget da Columbus opdagede Amerika. Der var også gl. kirkestole – dem der er oppe ved alteret i katolske kirker. Her blev de brugt som paneler. De var købt efter 1. verdenskrig. Der blev smadret så mange kirker – så enten blev det solgt som det det var, eller også blev det solgt som brænde. Her havde han haft mange af de kendte skuespillere på besøg. Der var 3 gæstehuse foruden slottet og det mindste af gæstehusene havde 10 værelser med hver deres toilet og bad. Det var noget usædvanligt på den tid. De helt fine hoteller dengang havde kun 1 bad pr. etage. Her var også 2 swimmingpools. En udendørs og en indendørs. Den indendørs var utrolig flot med ægte guld malet på fliserne. Dels dem man gik på og dem i poolen. Fliserne/klikkerne var fra 1200. Slottet var bygget på en bakke et godt stykke fra vandet. Det ligger utroligt flot med udsigt over Stillehavet. Californien har købt slottet og gæstehusene for 1$ mod at holde det ved lige og det har de råd til, for hver gæst betaler 24$ for at komme ind. Man bliver kørt i busser derop, og derfor kan stedet bevare sin flotte beliggenhed. Med hensyn til den jord som han også ejede, ved jeg ikke om staten også fik det eller der er en anden der har det. Guiden fortalte at ud af de 250 rigeste mennesker i verden, er der 5 Hearst. De står bl.a. også bag Oprah’s nye Tv-station. Hun er kun kransekagen. En rigtig flot oplevelse. Efter dette tog vi videre. Lidt længere fremme kan man på visse tidspunkter af året se søelefanter. Der er masser af dem, så nu får vi endelig set dem. De er noget større end almindelige sæler, og hannerne har en sjov ”næse”, som minder om en elefant eller næseabe. Det er sjovt at se, men de ligger bare og flader ud og der er ikke mange unger der – det forstår vi ikke rigtigt. Vi kører lidt længere ud. For lang tid siden stod der at vejen var lukket så mange miles længere fremme. Vi har ikke taget det alvorligt, for der må jo så være en omkørselsvej. Længere fremme er vejen ligesom klistret på bjergene, så nu må vi hellere tage det alvorligt. Da der er 13 km til vejen er lukket vender vi om og kører tilbage forbi slottet og videre til San Simeon State Park, hvor vi får en tør camping til 18$. KM 118

Lørdag den 7. maj 2011 San Simeon State Park, Californien
Så er det bare videre. Vi er næsten tilbage til Morro Bay,

hvor vi var for 2 dage siden, men på grund af bakkerne er det meget få veje der er. Det er en flot vej ud til Freeway 101. Herude er der mange marker især med grønsager og bl.a. jordbær. Vi får handlet i King City og sendt mail til Anders med servicemanualen til Webasto kogeplader. Tilbage på Highway 1 (den der går langs vandet) finder vi en State Beach Sunset Campingplads, hvor der er 2 pladser tilbage i teltområdet. Vi får den ene. Vi er nu tæt på vandet, så det er koldt, blæsende og næsten ingen sol. Alle teltmenneskerne må være ude og bålstederne er 50-100 cm høje, så man kan kun stå omkring det. Vi er kort ude, men det er for koldt. Her er mange familier med små børn og børnene hygger sig. Da det bliver mørkt leger de gemmeleg med hver deres lygte. Det synes de er sjovt. KM 257

Gallery Hears Castel

 

 

Lørdag den 23. april 2011 Tuba City, Arizona
Så er det videre mod Navajo National Monument. Her skal vi gerne se huse fra 1250 bygget ind i en grotte.

Det ligger lidt højt oppe 2.222 meter. Der er en campingplads tæt på, som er gratis og hvor der er toiletter. Efter frokost går vi en tur i området. Det regner lidt ind imellem. Det har vi ikke set meget af i lang tid. Vi melder os til hiking tur i morgen, ned for at se husene. Det er begrænset hvor mange der kan komme derned. Nu er tiden også sat en time frem, for her er det sommertid. Lone havde nogle bøger med til mig, så jeg går i gang med en. Den er ret spændende. KM 43

Søndag den 24. april 2011 Navajo National Monument, Arizona
Så skal vi ud på en guidet hiking tur. Vi skal ned og se Betatakin alkoven, hvor der i perioden 1250-1300 boede 100-125 mennesker. De dyrkede jorden i canyonen – hvor det er noget bedre at dyrke jorden.

Her er vand samt en del sol. Alkoven vender mod syd for så får den en del sol om vinteren og skygge om sommeren. Alkoven er naturlig. Navajo sandsten, som ligger øverst, kan indeholde masser af vand, som løber igennem stenene indtil den møder nogle hårde sten, så løber vandet vandret indtil det kommer ud af klipperne. Det er på den måde alkoven er opstået. Husene er ligesom klistret fast på ”bagvæggen” i alkoven. Alkoven er 141 meter høj, 133 meter bred og 41 meter dyb. Vejret er ikke helt med os. Det er noget koldt og det drypper også ind imellem. Vores guide er indianer og fortæller en masse om de planter og træer vi ser. Især om hvad indianerne brugte dem til. Bl.a. Utah Jupiter gran, hvor man brugte barken til at holde vand inde eller ude bl.a. oven på taget inden man lægger jord på. Beklæde ”net” indvendigt så nettet kan indeholde væske, og en rigtig sjov ting. Man plukker nogle af grenene af – det er ligesom en thuja – disse brænder man, men kun så der lige kommer ild i, så slukkes ilden og asken fra ”bladene” samles sammen og gemmes. Når man så bager majsbrød kommer man lidt af denne aske i dejen, da man hvis man spiser meget majsbrød m.m. kan få problemer med maven. Dette modvirker asken imod. Utroligt hvordan de har kunnet finde ud af dette. Vi har en rigtig god hiking tur, dog må vi kun lige komme ind i alkoven og ikke helt hen til husene. De senere år er sten begyndt at falde ned, så derfor må vi ikke komme nærmere. Ærgerligt, men sådan er det. Vi går selv tilbage i vores eget tempo. Turen er 8 km og har tager 5 timer – dels fordi guiden snakkede meget – bl.a. begyndte han at snakke politik, men han fik ingen reaktion fra ”gæsterne”. Erik fik problemer med sin storetå da vi hikede i Grand Canyon med Lone, Claus og ungerne. I dag har vi haft støvlerne på og det er ikke bedre for ham, så på hjemvejen gør det ondt i storetåen, så vi skal bare hjem og have benene op. Der er 2 gratis campingpladser, så vi prøver den anden. Den ligger med udsigt ud over canyonen. Det begynder at regne noget mere, men vi kommer på plads. Op med benene og jeg fortsætter med bogen fra i går. Senere på eftermiddagen begynder det at hagle og blæse og temperaturen falder. Så det er på med varmen og de store forhæng for vinduerne. Det er råhygge. Jeg bliver lige færdig med bogen inden aftensmaden. Det er første gang jeg har læst en bog så hurtigt. En rigtig god dag. Om aftenen når vi går i seng er det 3 grader udenfor. Godt vi har varme på.

Mandag den 25. april 2011 Navajo National Monument, Arizona
I dag skal vi til Monument Valley Navajo Tribal Park. Det er en dal hvor der er optaget hundreder af cowboyfilm. Jorden er rødbrun og pludselig står der nogle klipper i forskellige former. Interessant at se. Efter dette tager vi lige ind i Utah, hvor der i Goosenecks State Park er en fri camping. Her ser man ned i en canyon hvor ”gåsehalsene” snor sig.

Floden bruger 9,7 km for at komme 2,4 km frem, så den er meget snoet. Meget flot område, og det er igen en anderledes canyon, som er opstået da Colorado plateauet rejser sig for mange millioner år siden. I bunden løber San Juan River. Vi kan herfra se over til Monument Valley. Desværre er der ingen flot solnedgang, men rusk og senere regn. Erik fortæller her til morgen at det har tordnet i nat. Jeg sov. KM 172

Tirsdag den 26. april 2011 Goosenecks State Park, Utah
Så skal vi til Canyon de Chelly National Monument.

På vejen dertil kører vi forbi en meget fotograferet vej, hvor vi selvfølgelig også tager et billede. Det er et flot område, men meget goldt. Vi kommer hertil og her er også gratis campingplads. Erik finder også gratis Internet, så vi får lavet lidt Internet m.m. KM 209

Onsdag den 27. april 2011 Canyon de Chelly National Monument, Arizona
Der er en nord kant og en syd kant, og vi kører dem begge to. Det er en noget bedre dal indianerne har haft her end Betatakin. Her er det meget lettere at komme ned i dalen til markerne og husene ligger også her i alkover, dog ser vi ingen alkove så stor som den i Betatakin.

Vejret er helt fint, men det er lidt koldt ca. 8-10 grader. Der er en enkelt tur man må gå uden guide, men Eriks tæer er ikke helt gode, så vi går den ikke. Man skal 200 meter ned i højden og det vil gøre ondt på Erik. Han går i sandaler uden strømper, så det kan være lidt koldt. Da vi kommer tilbage til campingpladsen får vi bagt rugbrød, men vi må bage det af 2 omgange for grillkullene går ud. Vi får det bagt og det smager godt. Vores naboer på campingpladsen er en 5. klasse fra San Diego, Californien i 4 autocamper. Der er 4-5 børn i hver camper og 2 voksne. KM 123

Torsdag den 28. april 2011 Canyon de Chelly National Monument, Arizona
Så er det ned mod Ib. Køleskabet er kommet, men han var ikke hjemme selvfølgelig, han arbejder.

Vi kører igennem Apache og Hopi land. Vi kører på tværs og det er meget bakket, men der bor en del mennesker alligevel. Vi overnatter på den fricamping vi havde på vej op lige før Flagstaff. Et fint sted og nu er alt smeltevandet væk. KM 389

Fredag den 29. april 2011 Oak Creek, Arizona
Så er det videre til Phoenix. Telefonen har ikke virket, men jeg får den i gang igen, og så får vi SMS-er fra Ib, som siger at køleskabet står nu i hans garage, og vi kan hente det lørdag, da han er sent hjemme fredag.

Lækkert. Så skal det bare installeres. Vi tager forbi Mercedes, for bilen skal spores. Den slider fordækkene skævt. Vi kommer til med det samme og det koster 239$. Vi tager ud til Apache Junktion og overnatter på Lost Dutchman State Park. Vejret er rigtig dejligt, så vi sidder ude til 22.30. Det er længe siden vi har kunnet gøre det. KM 327

Lørdag den 30. april 2011 Lost Dutchman State Park, Arizona
Så skal der skiftes køleskab. Vi er ude hos Ib kl. 11 som aftalt, og det nye køleskab ligner fuldstændig det gamle. Vi skal vende lågen og skifte forpladen. Iflg. Papirerne er det ligetil, men det er det aldrig i praksis, Vi skal bruge en meget lille skruetrækker, men efter nogen søgen finder vi den i vores værktøj. Vi skal videre ved 13 tiden, men vi får bare en nøgle og så kan vi selv låse. Vi er færdige kl. 14.30, så det har taget 3 ½ time. Vi får handlet og så er det tilbage til campingpladsen. KM 118

Søndag den 1. maj 2011 Lost Dutchman State Park, Arizona
I dag skal vi pakke forteltet ned. Vi har på 1 år brugt det 1 gang, så vi sender det først til Lone og når vi kommer over til hende sender vi det hjem. Det giver en masse plads i stuve rummet, så det er dejligt. Olien bliver også skiftet på generatoren og jeg bliver klippet. En god arbejdsdag

Gallery Navajo Nation og National Monument

Mandag den 18. april 2011 Oak Creek, Arizona
I dag skal vi til Grand Canyon. Vi kører en flot tur derop. Vejret er lidt overskyet. Der er en del mennesker da vi kommer hertil og Erik er lidt bekymret for om vi kan være på den plads, da bilen kun må være 15 fod – vi er knap 20 fod. Det er en pæn stor plads vi har, ingen problemer.

Vi tager bussen til visitorcentret for at finde ud af om man bare møder op til de ranger programmer der er, eller man skal skrive sig på en liste. Man skal bare møde op. Lone vil gerne gå helt ned og op på en dag. Det kan de ikke anbefale, for dels vil det tage ca. 16 timer og derfor vil man løbe tør for både vand og lys. Vi ser en film om Grand Canyon. Vi går en tur langs kanten, inden vi går hjem. Vi skal være hjemme kl. 18 for der må man køre med generator – fra 18-20 om aftenen og 8-10 om morgenen. Ikke lang tid, bl.a. fordi de lover ned til 1 grad i morgen nat. Der er dog mange telte, de kan få det koldt. KM 142

Tirsdag den 19. april 2011 Grand Canyon, Arizona
I dag tager vi en tur langs kanten. Vi tager den blå bus ud til Hermits Rest Route og derfra den røde bus til Powell Point.

Herfra går vi hele turen til Hermits Rest, en tur på 9,5 km. Det er meget lige ud, men en meget flot tur med masser af udsigtspunkter. Da vi kommer helt derud køber vi en sandwich – ikke interessant – og går et lille stykke ned af Hermits trailhead. Et meget stenet trail, så vi går ikke ret langt ned og tilbage og tager bussen hjem. En rigtig god dag. Vores mobil har intet signal her selvom det er en TDC-aftale vi har, så vi er nød til at sende SMS via Skypen til Lone. Det kan vi gøre på et nærliggende cafeteria. Ideen var at vi skulle SMS’e sammen vedr. den 20. og 21., hvor vi mødes her i Canyonen. Det glæder vi os til.

Onsdag den 20. april 2011 Grand Canyon, Arizona
Vi skal gå et trail South Kaibab Trail. Det er et rangerprogram der starter kl. 8 ude ved trailet. Der er rigtig mange, så vi går selv trailet. Det er noget stejlt på visse strækninger, men det går fint. Det er meget flot og der er ikke mange på vej ned. Vi går 2,4 km ned og 347 meter i højden.

Turen er estimeret til 2-4 timer og vi går den på 2 timer 15 min. Da vi kommer op er der ved et skilt, med siddesten rundt om, nogle der har glemt et dyrt Nikon kamera. Det er utroligt at de ikke passer bedre på deres ting. Vi går videre til visitorcentret og boghandlen. Vi vil gerne have en speciel bog om Utah, men vi har ikke fundet den endnu. Bagefter går vi hjem, får frokost og går til markedspladsen, for at komme på nettet. Vi håber Lone har mailet tilbage, så vi ved hvornår de kommer. De kan være hos os ved 18-tiden. Vi skriver at de skal tage noget fastfood med, så tænder vi op i bålet med det brænde, som vi fik fra naboen i går og her til morgen. Klokken er over halv syv inden de er der, men det er dejligt at se dem alle. Marcus er stukket i vejret og blevet tyndere. De har købt mad til nogle sandwich, så hver især laver deres egen sandwich, og så er der ellers råhygge ved bålet. På et tidspunkt går ungerne ind i camperen og ser den store badedag med Clausen. Lidt før 10 tager de tilbage til deres hotel. Der skal være ro på campingpladsen kl. 10. En rigtig dejlig dag.

Torsdag den 21. april 2011 Grand Canyon, Arizona
I dag skal vi ud og hike alle 6. Vi har aftalt at mødes ved Bright Angel trailhead. Vi vil gå 4,8 km ned og 644 meter i højden. Det er ca. dobbelt så langt som vi gik i går. Det er estimeret til 4-6 timer og vi gør det på 5 timer. Fint for os alle. Det er en flot tur og børnene klarer det til UG. Efter dette tager vi bussen til Hermits Rest for at de andre også kan fornemme hvordan canyonen ser ud fra de andre punkter.

På tilbagevejen hopper vi af ved Prima Point og Mohave Point. Claus har fået det dårligt, så han tager bilen tilbage til hotellet for at sove/slappe af. Vi andre tager bussen til campingpladsen, spiser på markedspladsen og tænder bål af det sidste brænde. Ungerne er lidt trætte, så de ser dansk film: Kampen om den røde ko, med Walter og Carlo. Deres første film. Ved halv ni tiden kommer Claus og henter familien. Han har kastet en del op, og vi mener det må være vandet fra hanen på trailet han er blevet dårlig af. De tager af sted med det samme, alle er trætte. En rigtig god dag.

Fredag den 22. april 2011 Grand Canyon, Arizona
I dag er det videre. Vi er noget ømme i benene og Erik har problemer med neglene på sine storetær efter turen i går, men ellers går det godt.

Vi kører ud af Desert Drive, en flot tur med nogle flotte udsigtspunkter. Vi ser også lille Colorado river canyon, som ser helt anderledes ud end Grand Canyon. Det er en rigtig flot tur. Vi tager videre igennem indianerland, Navajo. Det er meget goldt. Der er ikke meget der kan gro her. Vi finder en campingplads i Tuba City. KM 212.

Gallery Grand Canyon

 

Mandag den 11. april 2011 Wellton, Arizona

Så er det Phoenix i dag. Det ser ikke ud til at der er sket mere med vores køleskab, vi må håbe vi får det en af dagene. Vi kommer til Mercedes i Phoenix og bestiller tid til i morgen, vi skal have skiftet olie på firhjulstrækket. Så skal vi bare hæve penge og købe noget mad til i dag. Vi køber kun småt ind, så det bliver nemt at skifte køleskab. Vi finder en Walmart hvor vi kan overnatte KM 288

Tirsdag den 12. april 2011 Phoenix, Arizona
Vi har tid hos Mercedes kl. 10 og vi er der lidt før. Inden de går i gang med bilen beregnes en pris på 315$, som vi accepterer og så går de i gang. Det vil tage ca. 2 timer så vi har taget Pc’en med og bruger deres Internet. Dejligt.

Det ser ud til at køleskabet er gået i stå, og vi ved ikke rigtig hvad vi skal gøre. Efter Mercedes er det Ikea, som selvfølgelig ligger på Ikeavej. Vi får købt rugbrød, sild og fyrfadslys. Det bliver dejligt med rugbrød igen. Vi finder en State Park campingplads ved Apache Junction, Lost Dutchman State Park. Et dejligt område med bad og toilet. De er ved at lave strøm til en del af pladserne, men strømmen er ikke sat til endnu. På pladsen er der mange egern, kaniner, vagtler og andre fugle. KM 143

Onsdag den 13. april 2011 Lost Dutchman State Park, Arizona
Vi må gøre noget ved Fedex, dem som transportere køleskabet herover. Vi ser på nettet om der er sket noget, det er der ikke. Vi tager fysisk til en Fedex-Kingo, men de kan ikke hjælpe os. Hun ringer dog til en, som fortæller at det hele står i det brev den 7/4 (det Ib fik). Vi SMS’er til Ib, men får ingen respons.

Til sidst tager vi ud til ham. Han er selvfølgelig ikke hjemme, men vi venter i bilen. Ca. 5.30 kommer han hjem, han har først set vores SMS nu. Han har smidt brevet væk, vi havde fået alle oplysningerne pr. telefon. Han siger vi skal tage ned på en rigtig Fedex og spørge der. Han fortæller hvor det ligger. Det gør vi og ham vi taler med kan kun se at det er på vej tilbage til afsender. Vi får et nr. vi kan ringe på. Vi tager mobilen og ringer. Ham vi får fat i siger det samme, og Thalan Johnson, som vi skal have fat i er gået. Vi sender en ny mail til Dometic, at de må kontakte Fedex og få løst de problemer som Fedex har mailet om. Vi tager ud på den samme plads igen. Det er mørkt og kl. er over 8. En tosset dag. KM 125

Torsdag den 14. april 2011 Lost Dutchman State Park, Arizona
Der er intet at gøre, køleskabet er sendt tilbage, får vi oplyst efter Erik endnu engang ringer til dem.

Vi mailer Dometic og fortæller dem, at inden de sender køleskabet igen, skal de få checket dokumenterne hos Fedex, så det kan gå glat igennem tolden. Vi tager mod Sedona, det betyder op i højden med koldere temperaturer. Det er et meget flot område, Red Rock og vi finder en eneste campingplads, som har åben og får den sidste plads. Heldigt. Her er også wi-fi. KM 269

Fredag den 15. april 2011 Sedona, Arizona
Vi skal lige have vasket og ordnet sengen, og så vil vi prøve at blive en dag til, så vi kan se byen. Vi får en anden plads og går en tur ind til byen. Det er en flot by med flotte forretninger. 70 % af forretningerne sælger smykker og de sidste 30 % sælger art og jams, pænt jams.

Vi skulle have noget salat til de bøffer vi skal have i aften, men det er umuligt at få. Ingen dagligvarer, de fleste bor nok på hotel. Om eftermiddagen får vi bagt rugbrød. Internettet er ikke så stabilt her, men vi få bestilt campingplads i Grand Canyon, den sidste plads. Om aftenen får vi også bestilt flybilletter hjem, og betalt vores rejseforsikring så det er dagens forbrug af penge 16-17.000 kr., men vi skal så også først have rejseforsikring i februar 2012 og flybillet i august 2013.

Lørdag den 16. april 2011 Sedona, Arizona
Så er det videre i dag. Vi vil prøve at finde en fricamping i BLM-land. Det skulle være meget let, men vi har ikke prøvet det før i USA. Vi skal lige handle og på vejen ser vi også the Chapel – et meget specielt kapel,

der er bygget ind i de røde klipper. Det er meget specielt, umiddelbart synes jeg ikke det passer ind i området, men det er noget man skal se. Meget tæt på ligger der en mega villa med vandfald og springvand i haven, samt 4 garager. Det må være nogle der kan lide at blive set der bor der. Man kører lige forbi huset og fra kapellet ser man lige ned i deres have. Vi finder en fricamping i Cocorino National Forest. Midt ude i ingenting. Her er meget stille. KM 47

Søndag den 17. april 2011 Cocorino National Forest, Arizona
I dag tager vi videre nordpå. Vi skal være i Grand Canyon den 18. Det er utroligt flot både Red Rock Country og Oak Creek, men amerikanerne er gode til at kræve penge op. Vi ville lige finde en parkeringsplads hvor vi kunne få vores frokost og se os omkring. Vi valgte en, men her skulle man betale 10$ for at parkere.

Vi vendte om. Vores National Park kort virker også her, bare ikke til disse ekstra dyre pladser, der er det specielle kort. Man kunne bade der, der var et lille vandhul med noget vand, ikke stort og ikke dybt men masser af mennesker. Vi er jo inde i landet så der er ikke mange steder man kan bade. Desuden er børnenes påskeferie begyndt, så der er mange mennesker alle vegne. Vi er kommet op i højden til 2200 meter, så hvis vi skal bruge varme håber vi at fyret kan køre her. Normalt går det kun til 1500 meter. Vi ser en enkelt snedynge, som ligger i skyggen. Underligt. Det kan også blive koldt om natten, men vi håber det går. Vi finder en plads igen i BLM-land. Der er en låge for, men vi har fået at vide at man bare skal åbne den og lukke den igen, så må man gerne være der. Det er en åben pinjeskov men masser af luft omkring. Vi finder et godt sted være. KM 80

Gallery Arizona

Lørdag den 22. januar 2011 Joshua Tree National Park, Californien
Først er vi til foredrag om coyote, en mellemting mellem en ræv og en ulv, også størrelses mæssigt. Den er ligesom ræven hurtig til at omstille sig med hensyn til hvor den kan få føde. Rangeren fortalte at bl.a. et bestemt sted i Dead Valley ligger der altid 2-3 coyote på vejen.

Det får bilerne til at stoppe og nogle mennesker giver dem mad. En coyote ser altid sulten ud, og det er ulovligt herovre at fodre de vilde dyr. Hun var meget interessant at høre på og hun fortalte meget levende, det var den samme som fortalte om skildpadderne i går. Man har mange gange prøvet at få udryddet coyote. Engang i 1940’erne fik man udryddet den totalt i et område af Oregon. Det bevirkede at året efter var der millioner af mus og lignende som spiste af bondens afgrøder, og de spiste meget mere end coyoterne nogen sinde havde gjort, så de genindførte coyoten. Efter dette foredrag tog vi videre gennem nationalparken. Det var først på det sidste stykke at vi så Joshua træerne. Meget flotte og meget specielle. I den ende af parken var der også mange bjergbestigere, som klatrede på meget store sten. Nogle af disse sten var 1,6 billion år gamle og andre kun 95 mill. år gammel. De havde en rimelig ru overflade, så det er nemmere at holde fast. Jeg skulle ikke prøve det. Vi var også oppe i et højdedrag hvor der var en dal og en højderyg på den anden side. Disse højderygge bevæger sig væk for hinanden med, tror jeg, 1 fod på 60 år, men på 3 mill. år vil det være over 100 miles. Utroligt svært at forestille sig. Udsigten var meget flot og på bjergene overfor så det ud til at der var sne, men det blæste meget så det var ikke så sjovt at gå der. Vi så også et andet sted med masser af specielle kaktusser, som hvis man rørte den faldt der stykker af kaktussen af med rigtig mange pigge på, så de var svære at fjerne og det gjorde meget ondt. Vi fik ingen på os, men det var sjovt at se at under hver plante lå der en del af disse små stykker plante. Ib fortalte at en af hans venner fik en del af disse på tøjet og det var meget svært at fjerne dem igen. Da vi er ude af parken får vi handlet og så skal vi ned til salton Sea. En sø der blev lavet i starten af 1900 ved at Colorado River ved et uheld løb en anden vej og det tog 2 år at stoppe vandet. I dag er søen 45 miles lang og 12 miles bred. I starten er jorden ned til søen dyrket med rød, gul og grøn peber og en eller anden slags palme. Den campingplads vi ville på var fuldt booket men lidt længere nede var en anden med masser af plads. Der holdt man også bare på en parkeringsplads. Vi finder en i bunden med udsigt ud til søen. Det er mørkt da vi kommer frem. Det er en flot aften, men i løbet af natten blæser det op, så midt på natten får vi ikke meget søvn. Godt vi ikke er i underskud. KM 244

Søndag den 23. januar 2011 Salton Sea S.R.A., californien
Så er det videre mod Mexico. Vi vil holde tæt på grænsen og tager over i morgen. Vi har fundet Morena Lake Country park, så den kører vi efter. Nogle af de områder vi kører igennem er dyrket, andre er bare næsten ørken.

Det virker noget fattigt hernede. Vejene er ikke de bedste og mange steder er vejen undermineret af vand så en dag vil vejen kollapse mange steder. Vi kører fra under havets overflade til ca. 1300 m højde. Vi bliver i højden og det er koldt da vi kommer frem. På campingpladsen er vi 2 biler, os og en Dodge, den Amerikanske version af Mercedes Sprinter ligesom vores. Der er toilet og bad, men der er ikke ofret meget på dem i mange år, så de er ikke særlig spændende. I løbet af natten kommer vi ned på -5-7 grader. Godt varmen virker. KM 224

Gallery Joshua Tree National Park

 

19/12 2010 til 6/1 2010 Phoenix, Arizona
Ib bor et meget lækkert sted med egen swimmingpool, i et roligt kvarter.

Man kan gå ned til Safeway, supermarked på 5 minutter. Vi holder jul og nytår her. Vi når ikke i julestemning og vi holder julemiddag den 25. da Ib arbejder den 24. og der bliver holdt julefest. Den 23. er vi inde og se nøddeknækkeren, som Ib har sat op. Det er en stor oplevelse. I teatret er der 2300 pladser, dobbelt så mange som på gl. scene i København. I Phoenix bor der 5 mill. Mennesker, så der er nok at tage af. Vi går lidt rundt i downtown Phoenix, men der er kun parkeringshuse og kontorer, ikke særligt spændende. Erik får også skifter fyret i bilen, så må vi håbe det holder længere end det sidste som kun holdt 2 måneder. Vi har nu fat i dem der har udviklet fyret og de kan via internettet gå ind gennem Eriks computer og ind i fyret og se hvordan det har det. Om en måned prøver vi det igen, for at se om det har ændret sig.
Vi fik også service på bilen. Det første service. Vi har fået ødelagt det ene dæk, da der er kommet et søm op i det og vi har kørt på dækket med manglende luft. Ikke så godt. Koster 250$ for et nyt, men så kører vi også på 2 nye dæk på baghjulene. Vi har byttet reservehjulet ud.
Efter at vi er færdige hos Ib tager vi til Tortilla Flat, et utroligt lækkert naturområde. Vi finder en campingplads med en flot udsigt over bjergene og masser af kaktus. Pladserne er meget store og der er vand ved alle pladser til 6$ pr. overnatning. Meget billigt. Kilometer fra Tucson til Tortilla Flat og diverse kørsler i området KM 802

Fredag den 7. januar 2011 Tortilla Flat, Arizona
Vi tager en tur ind til byen Apache Junktion, og får handlet m.m. Det er en meget flot tur. Vi får også bagt rugbrød i grillen. Det går helt fint. Det er dejligt at vi igen har fået gang i grillen, men mellem 5 og 6 bliver det helt mørkt.

Så er det svært at se hvad man laver på grillen. Det er Apacheland vi er i og man kan sagtens se mange af disse cowboyfilm for det indre øje når man ser området. Der er utrolig mange kaktus især Saguaro, som kun findes i Arizona og et lille stykke ind i Mexico. Den kan blive meget stor og med arme op på siderne, som altid går opad. Fugle og ugler laver huller og bygger reder i disse kaktus. Vi var også i en ørken med Ib inde i Phoenix. Han fortalte at de gror meget langsomt og at deres rødder ikke går ret langt ned, men at det er meget sjældent at de vælter. De står altid ret op. Om sommeren er de meget tynde fordi de har brugt af deres forråd af vand. KM 69

Lørdag den 8. januar 2011 Tortilla Flat, Arizona
I dag slapper vi bare af. Får læst om Mexico, går nogle ture i området, er nede og se byen. En meget lille by med en iskiosk, gaveforretning med masser af jams og en restaurant. Ingen konkurrence mellem dem.

Der er også et lille museum, men fordi det er lørdag er der ”forestilling” med cowboys og skydevåben. Meget sjovt at se. Jeg så også en fugl flyve ind i en Saguaro kaktus med et stykke køkkenrullen. Reden skal nok fores godt. Her er også masser af fugle, bl.a. nogle stære som skratter som en beostær. En meget flot fugl.

Søndag den 9. januar 2011 Tortilla Flat, Arizona
Vi tager en tur ind til Apache Junktion for at handle og maile. Det er en meget flot tur ind til byen og det passer med at der er masser af biler den anen vej når vi kører. Ellers er det bare afslapning. Om aftenen er det neget koldt. KM 64

Mandag den 10. januar 2011 Tortilla Flat, Arizona
Det er afslapning igen i dag. Man skal kunne gå af stier til Canyon lake. Vi forsøger dette, men på et sted er der for meget vand til at vi kan komme igennem, så vi går tilbage. Ellers går vi lidt rundt i byen og får købt en gave til Betina. Hun har fødselsdag den 27. En god dag med godt vejr.

Tirsdag den 11. januar 2011 Tortilla Flat, Arizona
I dag vil vi prøve at køre videre. Vi ser vores mails, får handlet og prøver at køre ud mod Saguaro lake. Det er en flot tur derud, men vi ser ingen skilte med camping. Vi forstår det ikke rigtigt.

I nogle af områderne står der direkte at man ikke må overnatte. Vi ser en parkeringsplads hvor det ser ud til at folk bor der. Og ganske rigtigt. Man bor på parkeringspladsen, meget lidt charmerende. Der er en liste over de steder man kan campere, og bortset fra Tortilla Flat ser alle de andre ud til at være på parkeringspladser. Vi tager bare tilbage til Tortilla Flat i morgen. KM 92

Onsdag den 12. januar 2011 Saguaro Lake, Arizona
Så tager vi tilbage til Tortilla Flat. Det er en rigtig campingplads. Det eneste der mangler er strøm og bad, men hvad kan man få for 6$ pr. dag. Vi tager lige vores mail på vejen. Vores niece Mia fik lige en datter i går som skal hedde Anna, det sammen som min mor. Det var ind om morgenen, føde og så ud om eftermiddagen, men der er også 2 børn til derhjemme, så der er nummer 3.

Alle var ellers sikker på at der ville blive en dreng, for Mia var meget spids på maven, men det blev en pige. Vi søger også på nettet efter en GPS-tracking så vi kan finde bilen hvis den bliver stjålet. Alt foregår over nettet, men da vi ikke bor nogle steder kan vi ikke rigtig få sendt noget og vi vil også gerne snakke med nogle om det. Vi prøver igen at finde noget. Det lykkes måske. Vores plan er at tage til Baja California i Mexico omkring den 20/1, og da ville det være rart hvis vi havde en. KM 56

Torsdag den 13. januar 2011 Tortilla Flat, Arizona
Vi går en tur i området. De fleste ture er ikke ret lange fordi stierne pludselig forsvinder. Vi talte med campingfar og han fortalte, at for nogle år siden var campingpladsen ikke velholdt og de 2 par som passer det nu har gjort et stort stykke arbejde for at holde det, beskære m.m. , så de er spændt på om der bliver helt fyldt eller hvad. Det har der ikke været tidligere.

I dag er der kommet rigtig mange, og de fleste bliver i længere tid. Der kommer også et ægtepar, som har boet inde i Mesa på en RV-plads, hvor man bare lå så tæt så tæt. De havde bestilt og betalt for 14 dage forud, så de var bundet. Fremover vil de kun tage 3 dage, ikke mere. Der er også levende musik i byen fra kl. 12-16. Vi var nede og høre dem spille. Det var OK, men med masser af snak og pauser ikke så meget musik. Men hvad kan man forlange. Det er OK besøgt og man kan købe burgere, øl, vand og vin. Meget lidt forskellig mad. Vi prøver en chili med ost og nachos. Vejret er stadig godt, men det blæser en del. Det er ikke så koldt om natten.

Fredag den 14. januar 2011 Tortilla Flat, Arizona
Endnu en god dag med godt vejr. Vi skal handle og se mails. Solen får mere og mere magt og det er også længere lyst. Det går den rigtige vej. KM 77

Lørdag den 15. januar 2011 Tortilla Flat, Arizona
I dag skal der ske noget. Vi vil tage over på den anden side af Phoenix. Vi vil tage til lake Pleasent. Det skulle være et lækkert område med en del mennesker. Det skulle være svært at komme til på campingpladsen, den bliver hurtigt fyldt op. Der er ingen problemer, der er masser af pladser.

Vi vælger den billigste til 10$ incl. indgang til området, som er 6$. Det er en offshore plads. Det vil sige vi kan bare vælge en plads langs vandet. Det er noget vanskeligt fordi det skråner meget ned mod vandet, men vi finder en fin plads med udsigt ud over søen og en mega bådrampe, hvor der kan køre 10 biler ned ad gangen med deres både. Man kunne ikke lave dette i Europa, for vores biler har ikke så store motorer som der skal til. Rampen skråner en del og hvis alle 10 kører ned samtidig skal man bakke hele vejen. Her er også mange dykkere. Noget før solen gik ned så vi 6-7 balloner der var oppe og en del paraglidning, men de var for motor ellers kunne de ikke bevæge sig så meget. Især ballonerne var flotte at se, desværre kom de ikke helt ud til os, men vi så dem i kikkerten og Erik prøvede at tage et billede af dem. Det er ikke så mørkt her om aftnen/natten, muligvis er det måneskinnet i vandet der lyser det op. KM 167

Søndag den 16. januar 2011 Lake Pleasant, Arizona
Vejret er godt igen i dag. Ib siger at man også kalder Phoenix Sunshine City, fordi solen skinner ca. 300 dage om året, og december og januar er den koldeste tid. Vi går nogle ture og Erik ville gerne have gået på dæmningen over til en havn, men vejen over dæmningen er altid lukket for offentlig trafik.

En gang om året den 2. april bliver den åbnet for publikum. Det venter vi ikke på, så vi går vore egne ture. Her er masser af små firben og der skulle også være klapperslanger og nogle ørkenskildpadder, som er meget små. Vi ser ingen af disse. I Ib’s have har han skorpioner og edderkopper, den sorte enke. Erik ordnede noget i haven og han så og dræbte mindst 3 sorte enker. De er ikke særlig store. Han har også skorpioner i et bed ved swimmingpoolen og når han ordner poolen kommer de frem. Det gjorde de selvfølgelig ikke da vi var der. Ib siger at slanger og skorpioner går i en form for hi når det er koldt, og så ligger de flere hundreder sammen og venter på godt vejr. Vi havde ned under frysepunktet nogle nætter, så blomster og nogle træer blev dækket til med gl. lagner og lignende. Nogle træer bl.a. stuebirken fik frostskader i toppen og det var dem alle sammen der fik det. Der var også en kaktus med store runde plader, hvor vi efter nytårsaften så en masse af disse runde plader ligge ved siden af planten. Vi var sikre på at det var nytårsløjer, indtil vi så at Ib havde den samme plante med det samme problem. Det må være vandet der er frosset i ”bladene” som så brækker af. Det så meget underligt ud. Her er også en del Saguaro kaktusser. Der er ikke helt så livligt på vandet i dag som i går, og ved 5-tiden er vi de eneste der ligger herude. Her er mange der dykker. Det kan skyldes at der måske ikke er så mange søer i nærheden af Phoenix hvor man kan dykke og dels er de jo mange mennesker i området. Det er en flod og en sø man har inddæmmet og det har gjort søen meget større. Flere steder bl.a. her hvor vi går, er der en vej udi vandet og op igen over på den anden side. Det er herfra dykkerne går ud på vejen. Vi ser balloner igen både morgen og aften. Om aftenen er der 11 balloner oppe samtidig. Det må være flot deroppe fra, men det er nok også dyrt. Vi har prøvet det i Afrika.

Mandag den 17. januar 2011 Lake Pleasant, Arizona
I dag tager vi ind til Mercedes for at få skiftet dieselfilteret. De havde det ikke da vi var der sidst. De kan ikke tage os i dag, men i morgen kl. 13 kan vi få skiftet det. Vi handler på hjemvejen. Vi tager til det samme sted som sidst hvor vi denne gang kommer længere ned mod vandet end sidst. Det er en lækker plads. Der er næsten ingen aktivitet fordi det ikke er weekend. Dog er der stadig en del der sejler. KM 76

Tirsdag den 18. januar 2011 Lake Pleasant, Arizona
I dag fik vi en mail om at Betina og Casper skal giftes den 22. oktober. Det bliver spændende. Vi får skiftet dieselfilteret i dag. Det tager over en time, hvor man bare sidder og venter. Mine briller gik i stykker i går. Jeg mistede den ene skrue som holder på glasset. Heldigvis kunne de lave brillerne hos brillemanden, og det kostede ikke noget. KM 78

Onsdag den 19. januar 2011 Lake Pleasant, Arizona
I dag er en stille dag. Vi får lavet nogle af de ting som man bare skubber foran sig. Om aftenen er det fuldmåne, og månen har de andre dage været højt på himlen hele tiden. I dag kom den op bag nogle bjerge og så gled den højere og højere op på himlen. Det var en rigtig lækker aften, fuldkommen stille. Men kl. 4.30 i nat blæste det helt vildt og det rev og ruskede i bilen. Det var ikke særlig sjovt.

Torsdag den 20. januar 2011 Lake Pleasant, Arizona
I dag skal vi videre mod Californien. Vi skal lige først i Ikea og købe noget rugbrødsblanding.

Vi kan bage vores eget brød i grillen. Det er lækkert. Vi kører helt ind til byen igen og ud af mod Los Angeles. I Brenda 31 miles fra Californien finder vi en mega RV-park og der er lige 1 plads ledig for 1 dag- Den tager vi. Det er en pæn plads med ca. 1.000 pladser. Der er mange trailerhuse, men der er meget aktivitet. Der er motionsrum, ping-pong rum, swimmingpool og meget mere. Der er en del mennesker der er meget aktive her. KM 325

Fredag den 21. januar 2011 Brenda, Arizona
Der er også vaskemaskine og tørretumbler her, så vi står tidligt op og ned og vasker. Der er allerede nogle dernede, men der er masser af maskiner. Der er også kurve på hjul som man kan bruge. Vi får både vasket, rent på sengen og gjort rent inden vi skal være ude kl. 12. Godt gået.

Nu er vi snart helt klar til Baja California. I Californien er der meget øde i dette område. Lige før grænsen ser vi masser af autocamper og campingvogne, som ser ud til at fricampe. Der er virkelig mange. Efter vi er kommet ind i Californien ser vi masser af autocamper og campingvogne der kører mod Arizona. Ca. halvdelen der kører mod Arizona er campere. Det er helt vildt mange. Der var også stillet et mega telt op i byen Quartsite, Arizona og trafikken i byen stod helt stille. Gad vide hvad der skulle være der. Knap 2 måneder senere får vi at vide at det er et træf for campingfolk, og der har været flere hundrede tusinde der. Det kunne have været sjovt at være med.

Gallery Phoenix Arizona

 

 

 

Vores tur i USA 2011

	Phoenix Arizona Et dejligt område, med masser af ørken. 19-12-2010 - 21-01-2011
	Joshua Tree National Park En park fyldt med Joshua træer. 22-01-2011 - 23-11-2011 Herfra tager vi til Baja Californier Mexico
	Arizona April 2011 11-04-2011 - 17-11-2011 Så er vi tilbage i USA igen efter ca 2 måneder i Baja California, Mexico.
	Grand Canyon Garnd Canyon, en stor oplevelse. Her mødte vi vores datter med familie, de var på ferie her på dette tids punkt. 18-04-2011 - 22-04-2011
	Navajo national og National Monument Her er man tiobage i John Wayne land. 23-04-2011 - 1-05-2011
	Hears Castel Hears Castel er bygger af vel nok den rigeste bladmand i USA. 02-05-2011 - 07-05-2011
	San Francisco Der er mange tin at se i San Francisco, bla. de stejle gader og Alcatraz hvor Al Capone har siddet. 08-05-2011 - 12-05-2015
	Calofornien Californien byder på mange interessante ting. 13-05-2011 - 05-06-2011
	Yosemite National Park Denne park er en af vores favoritter. 06-06-2011 - 14-06-2011
	Sequoia og Kings Canyon På en dag mødte vi 6 bjørne på vores tracking tur. 15-06-2011 - 21-06-2011
	Death Valley Det var utroligt varmt da vi var der, 51 grader, vinden havde samme temperatur. 22-06-2011 - 23-06-2011
	Las Vegas og Hoover dam Alt i Las Vegas er stort. 24-06-2011 - 30-06-2011
	Zion Canyon National Park En flot canyon, der er mange mennesker i højsæsonen 01-07-2011 - 03-07-2011
	Grand Canyon North Rim Grand Canyon nord er også en stor oplevelse, der er ca 500 km mellem syd og nord. 04-07-2011 - 06-07-2011
	Antelope Canyon og Glen Canyon Antelope Canyon er et must hvis man er i området. 07-07-2011
	Bryce Canyon og Boulder, Utah Bryce Canyon er utroligt flot. 08-07-2011 - 17-07-2011
	Arche og Canyonland Et flot område. Vi mistede desværre alle vores billeder herfra. Billederne I ser er lånt af nogle venner. 18-07-2011 - 31-07-2011
	Rafting Colorado river Der var ikke meget rafting, det var en stille og rolig tur på Colorado river. 01-08-2011 - 03-08-2011
	Mesa Verde Mesa Verde, på spansk det grønne bord. her boede indianere indtil år 1300 AC. 04-08-2011 - 07-08-2011
	Durengo til Silverton En flot og dejlig tur med veteran tog. Toget kørte oprindeligt med sølv malm fra Silverton til Durengo 08-08-2011 - 09-08-2011
	Black Canyon Endnu en flot Canyon. 10-08-2011 - 14-08-2011
	Rocky Mountain Et flot område med meget historie. 15-08-2011 - 22-08-2011
	Grand Teton National Park En flot natur med mange Moose. 23-08-2011 - 25-08-2011
	Yellowstone National Park Yellowstone National Park er nok den flotteste af alle National parkerne i USA. Den er flottest når der er frost. 26-08-2011 - 01-09-2011
	Read Point, Montana Read Point er normalt en stille by, i begyndelsen af September er hele byen ændret til et stort cirkus. 02-09-2011 - 04-09-2011
	Theodore Roosevelt National Park Her kan man se huset som Theodore Roosevelt brugte til jagt. 05-09-2011 - 08-09-2011
	Minnisota og Dirt race 09-09-2011 - 10-09-2011
	Michigan Michigan har en stor kul produktion fra lukkede og åbne miner. 12-09-2011 - 18-09-2011
	Shipshewana, Indiana, Amish En stor oplevelse at se hvordan Amish folket lever. 19-09-2011 - 23-09-2011
	Staten New York og Mystic seaport Søfartsmuseets i Mystic er meget interessant.