Shipshewana Indiana

Mandag den 19. september 2011 Port Clinton, Ohio
Så kører vi vestpå igen. Vejret er dårligt med noget regn, men der er blevet lidt varmere, optil 18 grader. Vi har fundet en plads i Howe ikke så lang fra Shipshewana, hvor der onsdag er aktion kl. 9 og husdyrsaktion – heste kl. 11.

Vi har fået en masse brochurer om området, hvor Amish er det mest omtalte. Det er en speciel camping plads vi er på. I Danmark ville man kalde området for kolonihaver, selvom de fleste er campingvogne med udestuer m.m. omkring. Her er der en langside hvor Passport America kan være. Der er ingen skilte til stedet og da vi kører ind på området står der: Kun for medlemmer – men alle er jo medlem af et eller andet. Her er masser camper/autocamper, men vi finder en OK plads pris 12,50$ med strøm. KM 249

Tirsdag den 20. september 2011 Howe, Indiana
I dag tager vi til Shipshewana, Amish Country. Der er en RV-Park lige ved siden af Flea Market (loppemarked). Vi får en af de sidste pladser, lige for næsen af en anden. Vi går over til markedet.

Det er fantastisk stort, og der er en del Amish kvinder der dels handler og nogle står ved de enkelte stader. Noget er som marked er overalt i verden med masser af jams, andet er specielle ting, som Amish laver/sælger. Meget sjovt at se. Vi finder en T-shirt til Michala, som har et billede af en Visla på, fuldstændig som Buster, deres hund. Vi går videre rundt i byen. Erik får taget en del billeder af Amish folket og deres hestevogne. Det er dog anderledes her end i Pennsylvania. Her ser vi en køre bil og nogle cykle. Det måtte man ikke i Pennsylvania. Vi vil gerne i teatret og se en forestilling: Confession, som er lavet over en roman i 3 bind af Bevely Lewis. En rigtig god forestilling, det var en musical, som varede næsten 3 timer for 24$ pr. billet. Forestillingen er færdig kl. 19 og byen er næsten tom for mennesker. Der er enkelte spisesteder som har åben. Vi går hjem og sætter os. Rige på oplevelser. En rigtig god dag. KM 24

Onsdag den 21. september 2011 Shipshewana, Indiana
I dag er der aktion, først kl. 9 på diverse effekter og kl. 11 på husdyr, dog ikke heste. Det er først på fredag der er aktion over heste. Det er gammel lort hovedsalig der sælges på disse aktioner og der kan være 10 aktioner i gang på en gang.

Det giver meget støj og det er hovedsaglige professionelle opkøbere. En del bliver solgt i større partier, f.eks. 10-15 forskellige glasting eller 5 forskellige billeder. Det går rimeligt stærkt, og da vi ikke skal have noget går vi bare rundt og kigger. Efter dette går vi over til husdyrene. Man er ved at tømme trailerne for dyr, og køer og kalve får et nr. på, som kun det dyr har og så bliver de genet ind i båse, det ser ud til at hver trailer med dyr får en bås. Nogle af dem er meget afkræftet, men de fleste ser fine ud. Man går på nogle gange over båsene, ligesom man har set på fjernsyn. Det er hovedsagelig køer, tyrekalve og små kalve, men der er også grise i flere størrelser, en enkelt so, geder og får. Vi ser auktionen på de små grise, hvor nogle fra samme gruppe bliver solgt enkeltvis. Der var f.eks. 10 mellemgrise, som blev solgt 2, 3, 5 og det sjoveste var til forskellige priser. Det var sjovt at se, men det gik rimeligt hurtigt. Efter grisene var der en pause på en time, det ville vi ikke vente på, så vi får noget frokost. I går købte vi leverpølse og sylte, så der er lækker frokost på vores sidste rugbrød. Efter det tager vi til Elkhart for at køre en tur i området med en del Amish gårde m.m. Turen er noget større end vi har regnet med, så vi kører turen baglæns. Vi har fået udlevet 2 cd’er med turen, men dem kan vi ikke bruge da vi kører den forkerte vej. Vi kører forbi en del Amish gårde, men det er anderledes her. De må gerne bruge traktorer. De har cykler og nogle kører også i biler. Meget anderledes end i Pennsylvania. Det ser også ud til at ikke alle er landmænd. Der er nok ikke nok jord til alle, så de kan være landmand. Der er en del der arbejder nede ved auktioner især ved dyrene, men vi så også en som auktionarius. Vi ser også en Amish skole hvor alle er klædt gammeldags på og hvor lærerne også er klædt som dem. Vi tager tilbage hvor vi boede for 2 dage siden. Det er noget billigere. KM 172

Torsdag den 22. september 2011 Howe, Indiana
I dag er bare en køredag. Vi skal næsten igennem Ohio. Vi har fundet en Passport plads i Conneaut, næsten på grænsen til Pennsylvania. En OK plads. KM 452

Fredag den 23. september 2011 Conneaut, Ohio
Det regner her til morgen og det er et rigtigt øv vejr, men vi skal jo køre, så det er bare derudaf. Det er en lang dag i dag og da det regner en del en gang imellem, finder vi en Walmart i Horseheads, New York, hvor vi bliver. KM 375

Gallery Shipshewana, Indiana

Dette indlæg blev udgivet i USA 2011. Bogmærk permalinket.