Arizona-april-2011

Mandag den 11. april 2011 Wellton, Arizona

Så er det Phoenix i dag. Det ser ikke ud til at der er sket mere med vores køleskab, vi må håbe vi får det en af dagene. Vi kommer til Mercedes i Phoenix og bestiller tid til i morgen, vi skal have skiftet olie på firhjulstrækket. Så skal vi bare hæve penge og købe noget mad til i dag. Vi køber kun småt ind, så det bliver nemt at skifte køleskab. Vi finder en Walmart hvor vi kan overnatte KM 288

Tirsdag den 12. april 2011 Phoenix, Arizona
Vi har tid hos Mercedes kl. 10 og vi er der lidt før. Inden de går i gang med bilen beregnes en pris på 315$, som vi accepterer og så går de i gang. Det vil tage ca. 2 timer så vi har taget Pc’en med og bruger deres Internet. Dejligt.

Det ser ud til at køleskabet er gået i stå, og vi ved ikke rigtig hvad vi skal gøre. Efter Mercedes er det Ikea, som selvfølgelig ligger på Ikeavej. Vi får købt rugbrød, sild og fyrfadslys. Det bliver dejligt med rugbrød igen. Vi finder en State Park campingplads ved Apache Junction, Lost Dutchman State Park. Et dejligt område med bad og toilet. De er ved at lave strøm til en del af pladserne, men strømmen er ikke sat til endnu. På pladsen er der mange egern, kaniner, vagtler og andre fugle. KM 143

Onsdag den 13. april 2011 Lost Dutchman State Park, Arizona
Vi må gøre noget ved Fedex, dem som transportere køleskabet herover. Vi ser på nettet om der er sket noget, det er der ikke. Vi tager fysisk til en Fedex-Kingo, men de kan ikke hjælpe os. Hun ringer dog til en, som fortæller at det hele står i det brev den 7/4 (det Ib fik). Vi SMS’er til Ib, men får ingen respons.

Til sidst tager vi ud til ham. Han er selvfølgelig ikke hjemme, men vi venter i bilen. Ca. 5.30 kommer han hjem, han har først set vores SMS nu. Han har smidt brevet væk, vi havde fået alle oplysningerne pr. telefon. Han siger vi skal tage ned på en rigtig Fedex og spørge der. Han fortæller hvor det ligger. Det gør vi og ham vi taler med kan kun se at det er på vej tilbage til afsender. Vi får et nr. vi kan ringe på. Vi tager mobilen og ringer. Ham vi får fat i siger det samme, og Thalan Johnson, som vi skal have fat i er gået. Vi sender en ny mail til Dometic, at de må kontakte Fedex og få løst de problemer som Fedex har mailet om. Vi tager ud på den samme plads igen. Det er mørkt og kl. er over 8. En tosset dag. KM 125

Torsdag den 14. april 2011 Lost Dutchman State Park, Arizona
Der er intet at gøre, køleskabet er sendt tilbage, får vi oplyst efter Erik endnu engang ringer til dem.

Vi mailer Dometic og fortæller dem, at inden de sender køleskabet igen, skal de få checket dokumenterne hos Fedex, så det kan gå glat igennem tolden. Vi tager mod Sedona, det betyder op i højden med koldere temperaturer. Det er et meget flot område, Red Rock og vi finder en eneste campingplads, som har åben og får den sidste plads. Heldigt. Her er også wi-fi. KM 269

Fredag den 15. april 2011 Sedona, Arizona
Vi skal lige have vasket og ordnet sengen, og så vil vi prøve at blive en dag til, så vi kan se byen. Vi får en anden plads og går en tur ind til byen. Det er en flot by med flotte forretninger. 70 % af forretningerne sælger smykker og de sidste 30 % sælger art og jams, pænt jams.

Vi skulle have noget salat til de bøffer vi skal have i aften, men det er umuligt at få. Ingen dagligvarer, de fleste bor nok på hotel. Om eftermiddagen får vi bagt rugbrød. Internettet er ikke så stabilt her, men vi få bestilt campingplads i Grand Canyon, den sidste plads. Om aftenen får vi også bestilt flybilletter hjem, og betalt vores rejseforsikring så det er dagens forbrug af penge 16-17.000 kr., men vi skal så også først have rejseforsikring i februar 2012 og flybillet i august 2013.

Lørdag den 16. april 2011 Sedona, Arizona
Så er det videre i dag. Vi vil prøve at finde en fricamping i BLM-land. Det skulle være meget let, men vi har ikke prøvet det før i USA. Vi skal lige handle og på vejen ser vi også the Chapel – et meget specielt kapel,

der er bygget ind i de røde klipper. Det er meget specielt, umiddelbart synes jeg ikke det passer ind i området, men det er noget man skal se. Meget tæt på ligger der en mega villa med vandfald og springvand i haven, samt 4 garager. Det må være nogle der kan lide at blive set der bor der. Man kører lige forbi huset og fra kapellet ser man lige ned i deres have. Vi finder en fricamping i Cocorino National Forest. Midt ude i ingenting. Her er meget stille. KM 47

Søndag den 17. april 2011 Cocorino National Forest, Arizona
I dag tager vi videre nordpå. Vi skal være i Grand Canyon den 18. Det er utroligt flot både Red Rock Country og Oak Creek, men amerikanerne er gode til at kræve penge op. Vi ville lige finde en parkeringsplads hvor vi kunne få vores frokost og se os omkring. Vi valgte en, men her skulle man betale 10$ for at parkere.

Vi vendte om. Vores National Park kort virker også her, bare ikke til disse ekstra dyre pladser, der er det specielle kort. Man kunne bade der, der var et lille vandhul med noget vand, ikke stort og ikke dybt men masser af mennesker. Vi er jo inde i landet så der er ikke mange steder man kan bade. Desuden er børnenes påskeferie begyndt, så der er mange mennesker alle vegne. Vi er kommet op i højden til 2200 meter, så hvis vi skal bruge varme håber vi at fyret kan køre her. Normalt går det kun til 1500 meter. Vi ser en enkelt snedynge, som ligger i skyggen. Underligt. Det kan også blive koldt om natten, men vi håber det går. Vi finder en plads igen i BLM-land. Der er en låge for, men vi har fået at vide at man bare skal åbne den og lukke den igen, så må man gerne være der. Det er en åben pinjeskov men masser af luft omkring. Vi finder et godt sted være. KM 80

Gallery Arizona

Dette indlæg blev udgivet i USA 2011. Bogmærk permalinket.