Onsdag den 12. februar 2020  Saint Lucia
Så er det videre i dag. Vi skal kun flyve 1 gang og det er første gang vi prøver det. Vi bliver kørt i lufthavnen af ham, som hentede os. Så er det bare at vente. Der er nogle før os i køen til check ind, som har problemer med at deres kufferter er for tunge, så de må tage noget ud. Det putter de i håndbagagen. Ved ikke helt hvorfor de gør det. Vi skal flyve kl. 14.10 og det tager 30 min. Det er korte flyvninger. Flyet flyver videre til Barbados, og vi mener ikke det var tomt da vi gik derud. Der er ca. 40 mennesker med, og der er ikke mange ledige pladser. De små fly er noget mere livlige, så vi hopper noget rundt, men vi kommer godt ned. Så er det til immigrationen. De vil igen have at vide hvor vi skal bo, og så er det godt at have det hele på papir. Det står på dansk, men det er jo ikke vores problem. De kigger noget på det og siger OK. Så er det at få rygsækkene. Det varer noget, men til sidst kommer de da. Op i køen til tolden. Her spørger de om hvad vi har i rygsækkene ud over tøj. Erik svarer alt hvad vi behøver for en rygsæk tur. Det accepterer han. Ellen, vores vært, står og venter på os udenfor lufthavnen.

Igen er koordinaterne helt forkerte. Vi kommer til at bo meget tæt på hovedstaden Castries. Vi har en et værelses lejlighed med seng i køkkenet. Stuen er ude i det fri, men altid i skyggen. Det ligger i en tropisk have med masser af fugle.

Vi får pakket ud og finder plads til alle vores ting. Vi går ned i byen for at handle. En af de ansatte går samtidig med os og han viser os vejen. Dejligt.

Her er 2 krydstogtskibe i havnen og vi går tæt forbi den ene. Da vi er der så sent ser vi ikke hvad denne forøgelse af byens indbyggere gør for byen. Vi handler i Massy – et godt supermarked, før vi går hjem igen. Der er også en fiskeforretning med friske fisk. Det må vi prøve. Vi har ikke været vant til at leve ude hele tiden. Vi spiser på terrassen, og her til aften så vi dansk TV ude. Det har regnet ind i mellem, men terrassen er overdækket, så vi bliver ikke våde. De kører noget mere stille her.

Torsdag den 13. februar 2020  Saint Lucia
Vi går en tur ind til byen. Vi vil gerne se hvor færgelejet er, hvor vi skal sejle fra til Dominica.

Der er igen 2 krydstogtskibe i havnen. Vi går først ned til færgelejet. Det ligger endnu længere væk end vi havde forventet, men efter vi har spurgt nogle forskellige steder finder vi det. Vi får udskiftet vores færgebillet med 2 boardingpas. Indcheckningen begynder kl. 5 og slutter 6.30. Vi sejler kl. 7. det er meget tidligt. Vi finder også et sted hvor vi kan få udskrevet de nye steder vi skal bo på Cuba og Dominikanske Rep. Vi skal sende filerne til dem, så bliver de udskrevet. Vi går rundt i byen og det er en OK pæn by. Vi får handlet og køber fisk til aften. Det er kingfisk – som på dansk er kongemarkrel. Meget lækkert. Tilbage igen tager vi ind på nabohotellet og bruger deres swimmingpool. Dejligt.

Fredag den 14. februar 2020  Saint Lucia
Vi skal ned og hente vores kopier af diverse bookninger, så vi har det hele på tryk også. Vi får også hævet nogle penge. I den første bank, vil den ikke give penge. Det ville den i den næste. Dejligt, det kan altid være svært at vide hvor vi kan hæve.

Hernede har de også visa. Ikke ensbetydende med at udenlandske visa kort giver penge. Vi går ind i en restaurant tæt på krydstogtskibene. Her får vi lidt at spise. Det er ikke den store kogekunst, men det smager fint. De har bl.a. noget, som hedder banan ketchup. Det er lidt stærkt, men smager godt på pommes frites. Vi handler lige på vejen hjem. Vi går en tur i poolen, det er bare lækkert. Vi er de eneste i poolen.

Lørdag den 15. februar 2020  Saint Lucia
Vi har problemer med vand her i huset. Den eksterne vandforsyning leverer ikke vand. Man har så sin egen vandforsyning (beholder), men pumpen dur ikke, så vi er uden vand. Ellen og hendes mand Jimmy kommer med vand fra tanken, så vi kan klare os, men ingen bad. Der kommer en mand og reparerer pumpen og om eftermiddagen er alt i orden. Vi tager en tur ned i byen.

I dag er der 3 krydstogtskibe i havnen. Så der er også fuldt hus i havnen og byen. Det er utroligt. Der er mange inde og handle i supermarkedet og vi står i kø rigtig længe, men endelig bliver det vores tur. Mange prøver at springe over, og nogen gange lykkes det. Det gør kun køen endnu længere for os andre. Udenfor supermarkedet er en person ved at få en anden person ind i bilen. Det er han ikke meget for, men da den anden trækker en pistol kommer han ind. De diskuterer meget, og selvom det er engelsk, er det svært at forstå for os. Vi tager hjem og går derefter op til swimmingpoolen. Her er der party i eftermiddag, så vi går igen. Vi tror det er dem der holder fest hele natten.

Søndag den 16. februar 2020  Saint Lucia
Det regner en del i dag. Vi går over til Vigie Beach. Det er lige på den anden side af lufthavnen, men vi skal hele vejen rundt om landingsbanen for at komme derover.

Der er nogle meget store beton grøfter, og man skal hele tiden gå og se ned for ikke at træde forkert. Vi får igen noget regn på vejen derover. Det er søndag, så der er mange ved stranden. Det er en meget flot strand, kun lige ved 2-3 hoteller er der liggestole og parasoller, ellers er stranden fri. Der er ikke så mange der bader, men der bliver spillet strandfodbold mange steder.

Ungerne bygger sandslotte. Dejligt at se. Der er en god restaurant ned til vandet, men de serverer kun for deres egne gæster på hotellet. Vi går ned langs stranden til afgang/ankomst hallen og her ud til stranden, serverer de noget til alle.

Vi får en øl. Der kommer nogle store byger, men vi sidder i tørvejr. Stedet er også lufthavnens ventesal. Vi går samme vej tilbage, selvom det ville være nemmere at krydse landingsbanen, men det kan koste op til 6 måneder i fængsel. Vi bliver kun lidt våde på vejen hjem, men da vi er kommet hjem kommer en ordentlig byge.

Mandag den 17. februar 2020  Saint Lucia
Vi får lige vasket og hængt tøjet op før vi tager til Pigeon Island national park. Vi tager maxi-taxi derud. Her til morgen kom det største krydstogtskib vi endnu har set. Plads til 4.350 passagerer, så der er en del mennesker overalt. De tager dog ikke den lokale bus, og chaufføren kører os helt derud, for ca. 12 DKK mere.

Dejligt. Vi kan altid gå tilbage til byen Gros Islet. Det koster ca. 65 DKK pr. person at komme ind i nationalparken. Her er rester af et gammelt fort m.m. Det ligger utroligt flot med vand på 3 sider. Det ligger også højt og her står, at på en god dag kan man se til Martinique ca. 40 km. Det er bare ikke i dag. Der er også en signal høj, som sidst blev brugt af USA under 2. verdenskrig.

Vi får noget mad før vi går tilbage til Gros Islet. Vi har set fra restauranten, at der ligger en dansk sejlbåd for svaj udenfor. Da vi går sejler en ung fyr ind med 2 små piger. Vi taler med ham. De er sejlet herover fra Vedbæk, dog er han og hans små søskende fløjet over Atlanten. De har afsat ca. 1 ½ år til turen og tager op af østkysten til New York. Til sidst tager de til Florida, hvor de forventer at sælge sejlbåden.

Han skal så hjem og gøre 9. klasse færdig. Han ser noget ældre ud. Gros Islet virker som en rimelig fattig by med meget små huse – ikke velholdt. Maxi-taxi bliver ikke overfyldte her, der skal være siddeplads til alle. Vores tøj er ikke helt tørt endnu, men det er det nok i morgen tidlig. Vi talte med Ellen (vores vært) i går. De har en rengøringsdame, som kom sammen med Ellen for at hente de spande og dunke vi fik, da der ikke var vand. Hun er virkelig undertrykt. Det er som at se de gamle film med slaver i det sydlige USA. Hun siger, Yes, miss  No, miss og bukker lidt med hovedet. Ikke rart at se og høre.

Tirsdag den 18. februar 2020  Saint Lucia
Vi tager til Soufriére i dag. Ellen kører os til busstationen. Da der er 3 krydstogtskibe i byen er det lige så hurtigt at gå, men vi bliver pænt i bilen. I et hjørne af busstationen er der et skilt med Soufriére.

Da vi kommer kører en fuld bus, så vi sætter os ind i den næste. Der går ca. ½ time så kører vi. Det er en meget snoet vej og meget op og ned. Det ser ikke ud til at jorden dyrkes, men nogle steder er der bananplantager. Det er en flot tur, som tager ca. 5 kvarter. Vi går en tur rundt i byen. Der er mange træbygninger, men de færreste er velholdte, lidt synd. Vi er også inde i kirken, som ligner en engelsk kirke udefra, men det er hovedsagelig træ, især loftet er meget flot.

Ellers er kirken noget kedelig. Vi havde regnet med at her var en sandstrand, men man sejler ud og snorkler. Det gider vi ikke. Vi finder en restaurant ud til havet, hvor vi får lidt mad. Vi tager bussen tilbage igen. Det er den samme chauffør som før. På vejen op så vi en stor lastbil med cementsække på, som var gået i stå på en bakke. Støttefødder til ladet var sat ned. Da vi kører tilbage har de flyttet selve ladvognen til en anden lastbil, og cementsækkene var ved at blive læsset på. Det betød at der kun var en vognbane, så det var alles kamp mod alle, men maxi-taxi kører altid først, for de er frækkest. Hjemme igen får vi pakket rygsækkene. Vi skal op kl. 4.

Onsdag den 19. februar 2020  Saint Lucia
Vi vågner lidt over halv fire og står op, så har vi mere tid. Vi bliver hentet kl. 4.45 og taxaen er der. Dejligt. Det er tidligt og det tager ikke lang tid at køre til færgen. Indcheckningen er ikke startet, men starter lidt over 5. Så er det igennem systemet, men vi er ikke klar over at vi skulle igennem sikkerhedscheck med en båd. Jeg har en lighter og nogle skarpe knive i den store rygsæk, og dem finder de. Heldigvis er det kun lighteren de tager. Næste gang checker vi bagagen ind. Det skal tage 5 timer, med start kl. 7. Vi kommer først af sted kl. 7.30. Det er kun en passagerfærge, en katamaran, altså hurtig. Det bliver nogle hårde timer. der er meget vind, så den vipper meget. Efter 2 timer går vi ind i Martinique. Her går nogle af og masser af nye på. Vi går ind et sted til på øen, før vi sejler til Dominica. Vi tog en søsygepille på Martinique. Håber det hjælper. Det gør det. Vi er fremme ½ time senere end forventet og så skal vi igennem immigrationen. Det tager tid. Ca. kl. 1 er vi ude. Chauffører har ventet, men vi skal lige kører hans kone og børn hjem først. Det er fint. Han har lidt svært ved at finde huset, men efter 2 forsøg finder han det. Det er et fint sted og værten bor ovenpå og er meget venlig. Hun kører os ned til supermarkedet og kører os tilbage igen, før hun tager på arbejde igen. Huset ligger højt oppe, så der er ca. 600 meter hvor det bare går op og op. Vi er lidt trætte, så kl. 19 er vi i seng.

1 2 ►

Torsdag den 6. februar 2020  St. Vincent
Vi får handlet og der er ikke det store udvalg, men vi finder noget vi kan bruge.

Vi har en flot udsigt ud over havet og vi tager en stille dag. Det er noget af en opgave at komme over gaden. Trafikken er meget aggressiv, og det er med livet i hænderne at krydse vejen.

Fredag den 7. februar 2020  St. Vincent
Vi tager en slapper i dag og får kigget mere på Cuba. Dejligt med en stille dag.

Lørdag den 8. februar 2020  St. Vincent
Vi tager ind til byen Kingstown. Det er med maxi-taxi og det koster ca. 2,50 DKK pr. person, meget billigt. De er også rimeligt fyldte. Der er ikke så langt, men da det er meget kuperet og intet fortov, er det ikke muligt at gå derind.

De kører meget aggressivt, det er fuld fart og brems, hele vejen. Vi hopper af så snart vi er i byen, den holder alligevel i kø, det er hurtigere at gå. Der er både marked og krydstogtskib i byen. Der er private boder med grønsager og æg alle steder, hvor der kan være en. Det er en OK by at gå rundt i, men den er ikke ret stor.

Vi går rundt og ser på det hele. Vi går også hen til en kirke, som er ved at blive restaureret. Der kommer en rustvogn helt hen til kirken med høj musik. De vil til at tage kisten ud, da vagten siger at det er ikke i denne kirke, der er begravelse. Det er kirken lidt længere henne. Meget flovt for bedemanden. Da vi går videre ser vi at i en anden kirke ca. 100 meter længere henne også er begravelse. Der er utrolig mange forskellige religioner her med hver deres kirke. Vi finder til sidst en bar hvor vi kan få en øl.

Der er ikke mange af dem og der er hovedsagelig turister i denne bar. Lige før vi skal gå, går Erik på toilettet. Han er væk i meget lang tid og der lyder nogle bankelyde. Til sidst er der en mand der går derud. Erik har været låst inde. Døren kan kun åbnes udefra, ikke så sjovt, men OK bagefter. Vi tager maxi-taxi hjem. En fin dag.

Søndag den 9. februar 2020  St. Vincent
Vi tager igen en stille dag, men får dog bestilt Airbnb på Cuba, så er det helt på plads. Vi har valgt denne løsning, fordi det er noget besværligt med disse turistpenge, og er overnatningerne betalt bruger vi ikke helt så mange penge.

Mandag den 10/2 2020  St. Vincent
Vores ide var at tage maxi-taxi ud til Villa Beach, men vi begynder at finde ud af bus til Haiti, som vi får reserveret.

Herefter får vi bestilt Airbnb til Dominikanske republik og hotel i Haiti, med afhentning ved busstationen. Vi får også lige handlet så vi har noget mad. Vi får også bestilt hotel i Road Town, de britiske Jomfruøer. Så mangler vi kun færgen herfra til de ”danske” vestindiske øer og samme hotel tilbage.

Tirsdag den 11. februar 2020  St. Vincent
Vi tager til Villa Beach med maxi-taxi. Det er noget af en oplevelse. De kører meget stærkt, men da der er 15-16 personer i bilen vælter vi ikke rundt. Vi kan ikke røre os. Vi kommer selvfølgelig for langt, så vi går tilbage.

Det er svært at se hvor vi kan komme ned til stranden, men der er en lille havn, hvor vi går ned. Her er en sti til stranden. Standen er ikke stor og der er ikke mange mennesker. Vi finder et sted i skyggen og da der ikke er mange mennesker kan vi gå i vandet sammen. Det er rigtigt dejligt. Her ligger en del både, nogle rimelig store.

Her er de i læ og der er ikke mange bølger. Vi får en øl på en af hotellerne inden vi går hjem. Her er ikke meget fortov, men næsten altid 1 i en af siderne. Vi går over flyvepladsen hjem og skærer en stor bid af vejen fra. En fin dag.

Torsdag den 30. januar 2020  Grenada
Vi bliver hentet i lufthavnen af Joanna og lejligheden virker dejlig og her er pænt og rent. Vi får en kop kaffe inden vi tager ind og handler. Joanna skal alligevel den vej og smider os af ved det største supermarked på Grenada, og fortæller hvor vi kan tage maxi-taxi retur. Det koster 2,40 EC$, ca. 6,25 DKK pr. person. At komme retur. Vi får hævet nogle lokale penge, fordi på de næste 6 øer har de samme valuta. Det gør det noget nemmere. Det er stadig noget dyrt, men det er det nok i hele Caribien. Vi får lidt at spise før vi handler og så er det hjem med maxi-taxi. Vi bliver heldigvis sat af det rigtige sted og kan godt finde hjem. Huset, hvor vi bor på 1.sal, ligger på en skrænt og der er udsigt ud over landskabet, og et vandkig er der også. Tilbage igen er vi desværre så trætte, at vi lægger os nogle timer. Det er dejligt. Vi laver noget mad, her er noget mere køkkengrej end de andre steder. Nettet er knap så godt, som de andre steder, men vi ser stadig dansk TV. Her er heller ikke TV.

Fredag den 31. januar 2020 Grenada
Vi tager ud til stranden Anse med maxi-taxi. Det er en meget flot strand og vi går ud og snorkler hver for sig.

Erik ser ud over nogle fisk en skildpadde komme svømmende. Vi mødte en dansker i går og han fortalte, at der er en del skildpadder udenfor denne strand. Jeg ser desværre ikke nogen skildpadde.

Det er en meget lang strand og vi går den meste af stranden. Der er nogle steder man kan få øl og mad. Vi får en øl før vi tager maxi-taxi hjem.

Lørdag den 1. februar 2020  Grenada
Vi tager ind til byen i dag. Det skulle være en flot by. Vi tager maxi-taxi derind. På et tidspunkt skal vi bytte taxi, for vi er kun 2 tilbage og det kan ikke betale sig at køre ind med os. Godt vi ikke havde betalt, så skulle vi betale 2 gange.

Vi bliver sat af nede ved havnen. Herfra finder vi vej op til markedet. Byen er meget op og ned, der er nogle meget stejle veje. Vi finder det til sidst og det er meget krydderier til turister. Der er nogle fine forpakninger med 4-5 forskellige krydderier, muskatnød og kanel (tror vi).

Øen bliver kaldt krydderiøen og bl.a. muskatnød er en af de førende krydderier. Desværre har vi ikke plads i rygsækken til disse krydderier. Vi går op til fort George.

Det ligger højt oppe og ikke velholdt. Der er nogle få bygninger, de fleste kun murerne og nogle kanoner, men der er en flot udsigt ud over byen heroppe fra. Her ligger også politiets hovedkvarter, men der er ikke meget aktivitet.

Det kan skyldes at det er lørdag. Oppe på fortet er der et skilt, som vedrører de drab, som skete den 19/10 1983. Da vi kom hjem læste vi om denne revolution. Maurice Bishop, som var kommunist, kom til magten under en revolution den 13/3 1979. Han havde tætte bånd til Cuba og USSR. Bishop skulle dele magten med hans gamle skolekammerat Bernhard Coard.

Det bestemte parlamentet, men det ville Bishop ikke, derfor kommer han i husarrest. Den 19/10 1983 bliver han befriet og de går op til fortet. Her bliver de alle dræbt, man ved ikke rigtigt hvem der gav ordren til at skyde.

Den 26/10 1983 invaderer USA Grenada for at undgå at staten bliver kommunistisk. Vi går forbi nogle kirker inden vi går ned til havnen igen. Her har de også mange forskellige trossamfund, som på de andre øer. Vi får en øl før vi handler og tager maxi-taxi hjem.

Søndag den 2. februar 2020  Grenada
Vi finder ud af at der er barbecue og skiffle musik nede på Coconut beach.

Vi tager en maxi taxi derud, og sætter os først på den del af stranden. Det skulle vare fra 12-16. Vi er der ca. 12.30 og der sker intet. Vi spørger personalet og de fortæller at kl. 13 er der barbecue og kl. 14 kommer musikken.

Vi sætter os og får en øl mens vi venter. Vi sidder heldigvis i skyggen. Vi får vores mad, Erik revelsben og jeg tunfisk – begge meget lækkert. Kl. 13.30 kommer 1 musiker og stiller op. Den anden kommer 14.20 og stiller op. Kl. 14.45 begynder de at spille og det er OK,

især fordi de har en god rytmeboks. Det er OK det de spiller, mange af numrene er popmusik. Vi tager maxi taxi hjem lige før kl. 16. Man ved ikke om de går rundt med hatten. En fin dag.

Mandag den 3. februar 2020  Grenada
Vi skal have vasket i dag, men tørretumbleren er i stykker og der er allerede 1 maskine på tørresnoren, så der er ikke plads til flere. Vi må vente til i morgen. Vi går en god tur over mod vandet i den modsatte side. Det er en god tur meget kuperet.

Vi kan se en masse master fra både og der går vi først hen. Der er mange store sejlbåde fra USA, Australien og Europa. Bådene er relativ små på de store have. Desværre er området lukket af, så vi kan kun se dem der står ud til vejen. Vi går videre ud på en tange, hvor der også er nogle strande og havne. Flere af de steder vi gerne vil hen, tilhører hoteller og lignende, og er lukket for alle andre. Kedeligt at de sådan kan sætte sig på strandene. Vi finder en meget flot restaurant, som ser forholdsvis ny ud og meget stor. Vi får lov til at købe 2 øl, som vi nyder i skyggen. Indenfor er der kraftig air-con og vi er bange for, når vi så skal gå igen, at vi hurtigt bliver meget svedige. Vi går nogenlunde samme vej tilbage og som altid virker vejen tilbage kortere end da vi gik der ud. Vi går hele vejen hjem, hvor det sidste stykke er op og op. Hjemme finder vi ud af at tøjet er fjernet fra tørresnoren, så vi skynder os at vaske og hænge tøjet op. Så er det nok færdigt i morgen tidlig.

Tirsdag den 4. februar 2020  Grenada
Tøjet er færdigt her til morgen. Helt tørt. Dejligt. Vi tager ind til supermarkedet og får handlet lidt brød samt nogle el-stik. Vi har ikke lige fået UK-stik med. Nu skulle vi kunne klare det hele. Efter dette tager vi til Andys Soup restaurant. Den er meget rost i Lonely Planet. Det er en lorte vej derud, og et langt stykke går vi på vejen, sammen med bilerne. Vi finder det endeligt og det ligger i et forholdsvis fattigt område. Husene er mindre og der er meget mere rod. Vi får en fiskesuppe og den er OK – ikke mere. I Caribien har de mange forskellige ”rødder”, som sælges i supermarkederne. Vi ved ikke hvad de hedder eller hvordan de tilberedes. I denne suppe findes en del af disse, tror vi. Nogle af dem er som melklumper i munden, ikke rart. Den fisk der er i suppen er bl.a. hovedet. Erik får et fiskeøje i sin, men ville ikke spise det. Turen herud var ikke det værd, så spændende var det ikke, og suppen var ikke engang rigtig varm. Vi går hjemad efter denne oplevelse. For 2 supper og 2 øl ca. 100 DKK, det er jo ikke galt.

Onsdag den 5. februar 2020  Grenada
Så er det videre i dag. Vi kører fra lejligheden kl. 9. Vi skal flyve 11.35 til Barbados. Her skal vi så vente til 18.40 for at flyve til St. Vincent. Lufthavne er ikke spændende, men tiden går alligevel. På St. Vincent bliver vi hentet i lufthavnen, og finder ud af at vi har noteret den forkerte lufthavn. Jeg har taget informationerne fra nettet. Vi må lige have checket op på det. Heldigvis ved taxachaufføren, hvor vi skal hen. Det er en meget stor lejlighed med 3 værelser og 2 badeværelser. Stor stue og køkken. Her skal vi nok få en god tid.

Gallery Grenada

Torsdag den 23. januar 2020  Barbados
Vi har sovet fint og fan’en er fin nok, vi behøver ikke air con. Det regner her til morgen, men vi skal ud og handle. Vi får lige en kop kaffe og så er det af sted. Det regner ind i mellem, men det er ikke koldt. I banken får vi vekslet 100 US$ til 198 B$. Jeg tror vi stod i kø næsten en time. Det er rimeligt dyrt her, dyrere end Tobago, men kød m.m. ser noget bedre ud. Vi tager en taxa hjem med alle varerne især vandet. Vi har købt ½ grillkylling og nogle gode boller. Det må være vores morgenmad.

Vi går en tur ned til Silver Sand. Det er noget fattigere her, end der hvor vi boede på Tobago. Der ligger også mere affald. Turen ned til Silver Sand går gennem et kvarter med mindre huse, masser af reservedelslager (gamle biler) i haverne. Nogle af husene er bare klodset op på forskellige sten, ser ud til at det kan vælte uden store problemer. Man kan godt forstå at der sker store skader ved en storm. Nogle ser ud, som om man kan puste dem omkuld. Erik vil prøve at tage billeder af det. Folkene, som næsten alle er sorte hilser pænt på gaden.

Silver Sand har været et stort område med diverse resorts. De står der stadig, men er forladte og rippet, og det gror bare til. Synd at se. Her nede er der en flot strand, gode bølger og masser der kite-surfer. Der er fuld gang på dem. De ryger ud over bølgerne. Vi finder et lokalt værtshus og får en øl, mens vi ser ud over havet.

Fredag den 24. januar 2020 Barbados
Vi tager til Crane Beach med bussen. Det koster ca. 10 DKK pr. person for hver tur, men vi skal ind til Oistins og skifte bus, og så betaler vi igen. Det skulle være den bedste strand på øen, men den tilhører næsten helt et hotel, som har ca. 4/5-dele af stranden.

Det er en flot strand, men da vi ikke kan skifte badetøj m.m. tager vi bussen tilbage til Oistins. Mens vi venter på bussen taler vi med nogle fra Washington D.C. meget hyggeligt, når man alligevel bare venter. Bussen er mere fuld end på vejen ud, men vi får en siddeplads. I denne bus kan man kun komme ud foran, og det er ikke smart når der står folk i midtergangen. I Oistins har vi set at der er en strand og her går vi ned. Her er også en dejlig strand og en del mennesker.

Vi går ud i vandet efter hinanden, og vandet er skønt. Det er rigtigt dejligt. Vi tager forbi ved de lokale restauranter og får et måltid mad med Marlin fisk. Meget lækkert. Herefter tager vi bussen hjem.

Lørdag den 25. januar 2020  Barbados
Vi tager det stille og roligt i dag. Der er høj sol og vi har fået lidt for meget sol. Vi finder ud af, at vi vil tage Airbnb på Cuba også. Det er meget nemmere. Også det med pengene, de har turistpenge, som svarer til US$. Har vi betalt overnatning er det ikke så mange penge vi så skal bruge. Det ser rimelig billigt ud og vi kan se at nogle af stederne også er casa particulare. Vi går en tur ned til vandet og får en øl. Denne gang er der ikke mange der kite-surfer, der er enkelte vindsurfere. En afslappet dag.

Dette fundament gik nok her i Danmark

Søndag den 26. januar 2020  Barbados
Vi tager til hovedstaden i dag. Vi kan tage en maxi-taxi herfra og helt ind. Erik har læst at der er fort m.m. på vejen mod Bridgetown, så det kan vi se i morgen.

Der er krydstogtskibe i byen, så der er masser af turister, og alle tror at turisterne i byen kommer fra krydstogtskibene. Byen er noget forfalden, der er nogle flotte bygninger, men også bygninger, hvor kun murerne er tilbage, alt andet er væk, også taget. Da det er søndag er de fleste forretninger lukket, og der er ikke mange andre end turister i byen. Vi får en øl sammen med alle de andre turister.

Stedet ligger ned til havnen og man sidder på 1. sal og har god udsigt. Der er nogle, som har været ude på dip sea fishing, men der er ikke fanget noget. Vi går lidt mere rundt. Vi ville til et område, som hedder New Orleans, men det sted vi går ned ad ser ikke spændende ud, så vi vender om. På nogle af bygningerne er der de altaner i jern, som man ser en del af i New Orleans. Vi tager bussen helt til Silver Sand.

Her går vi lidt forbi værtshuset. Her er der en del mindre hoteller og lejligheder, men det ser ud til at meget er mere eller mindre tomt. Vi får en øl før vi går hjem.

Mandag den 27. januar 2020  Barbados
Vi tager ind lige syd for Bridgetown. Der er et hus de kalder George Washington house.

Her boede den uge George Washington med sin halvstorebror Laurence i 6 uger. Dette skete i 1750’erne. Om det er rigtigt ved vi ikke, men det er utroligt hvad man kan finde på. Det var meget sjovt, dels så hørte vi om den unge George Washington, hvor de siger at de 6 uger på Barbados, fik ham til at få en militærkarriere. Han blev også syg dernede med let malaria, så han var beskyttet fremover.

Hans bror havde fået tuberkulose, og vejret på Barbados skulle hjælpe, det gjorde det ikke. Vi var også nede i en tunnel, som soldaterne har bygget i 1800 tallet. Ifølge guiden blev det bygget for at undgå at blive smittet af vandet. De troede dengang af det var vandet og ikke myggene der gjorde dem syge med malaria. Det var faktisk skyttegrave de lavede, uden ”tag” på. Det er der senere kommet, vi ved ikke helt hvornår. Der er over 3 km tunneler, men ikke alle er gravet fri. Vi går ned i et stykke på ca. 100 m. Det er rimeligt smalt især med dagrygsæk på, men vi kommer fint igennem. Meget sjovt.

Herefter går vi over til Saint Ann’s fort. Det ligger inde på Hilton hotels grund, men vi får lov til at gå derind. Der er også her en del kanoner og det ligger helt ud til havet, flot udsigt. Tilbage igen på stranden, hvor det åbenbart er helt i orden at spærre stranden for alle andre end hotellets gæster. Utroligt. Vi finder en indisk restaurant og får noget lam. Meget lækkert. Inden vi tager hjem skal vi lige have handlet noget vand og kaffe. Iflg. tabletten ligger der et minimarked 200 meter væk. Det er ikke korrekt. Vi må helt til Bridgetown og ind i et supermarked, som lukkede da vi var der i går. Vi går derefter over til hovedbusstationen og tager en maxi-taxi hjem. Taxien er helt fyldt og det er varmt. Vi er hjemme efter 1 time, det tager normalt ½ time. En fin dag.

Tirsdag den 28. januar 2020  Barbados
Vi tager ud til Rockley Beach. Det er en meget benyttet strand, så der ligger mange på stranden, men ikke så mange i vandet.

Vi finder ud af hvorfor, der er en del klipper i vandet inde på det lave vand, så man skal helst have badesko på. Det har vi ikke, så det er kun Erik der går i vandet. Vi går på en boardwalk langs vandet og her ligger en del restauranter helt ud til vandet. Nogle er meget dyre, noget hotelbyggeri skulle være færdig i 2013, men det er kun beton væggene der står. Vi finder en lille lækker restaurant nede på stranden i skyggen. Her får vi dagens fisk – Marlin. Meget lækkert. Vi går lidt rundt i området før vi tager maxi-taxi hjem.

Onsdag den 29. januar 2020  Barbados
Det er rejsedag i dag. Vi lægger plastikken på madrassen før vi igen reder sengen. Vi skal være ude kl. 14, men vi kører lidt før. Vi bliver kørt i lufthavnen af manden. Vi kan først checke ind kl. 16.30, så vi får en øl inden.

Vi har nogle Barbados penge, som skal bruges. Vi skal flyve kl. 19.10 til Trinidad, og vi er ude i flyet i god tid. Desværre er der problemer med flyet og vi sidder og venter i lang tid. Endelig kommer vi i luften og lander lidt i ni. Kl. 21.10 skal vi flyve til Grenada, men da vi er flere der skal med dette fly, venter de. Endelig er vi deroppe og de er først ved at boarde. Det er fint. Boardingen stopper og vi skal sætte os ned igen. Vi skiver til vores vært at vi bliver forsinket. Vi får til sidst lov til at komme ind i flyveren, hvor vi sidder et godt stykke tid, men intet sker. Til sidst får vi at vide at flyet ikke må flyve og vi sætter os i venteværelset. Så er det stadig bare at vente. Til sidst får vi at vide, at vi skal flyve i morgen, med et andet fly kl. 5.30. Herefter skal vi ud af lufthavnen via immigrationen. Herefter bliver vi i taxa kørt til et hotel i nærheden. Nogle vælger også at få noget at spise, men kl. er næsten 24 og vi skal op kl. 3, så vi vil hellere sove. Vi får et meget flot værelse, som er større end den lejlighed vi kom fra og meget luksuøst. Synd vi kun skal være her i 3 timer. Det er svært at falde i søvn, men vi gør det til sidst. Vækkeuret ringer så vi lige kan få et bad, før det er tilbage til lufthavnen. Her kommer folk og den er over 4 – vi kunne have sovet en time mere – før vi endelig får vores boarding pas. Så kan vi endelig komme ind gennem sikkerhedskontrol og til gaten. Vi kommer op i flyet, men må igen vente ca. ½ time før vi endelig flyver. Vi er ved at være godt trætte. Da vi endelig er igennem immigrationen og tolden, sms’er vi til værten og hun kommer og henter os. I Trinidad mødte vi en ung dansk fyr, Gustav, som også skulle med flyet. Han har været i ca. 140 lande. Vi får nogle gode snakke med ham.

Gallery Barbados

1 2 ►

Onsdag den 15/1 2020  Tobago
Vi ankom i går ved 18 tiden og da der er 5 timers forskel er vi noget trætte. Vi fløj med Condor, et charterselskab og det kan man virkelig mærke. Der er ikke meget plads, maden er småt og al alkohol skal du købe. Det så ikke ud til at mange købte, vi gjorde ikke.

Det er en flot stuelejlighed med plads til 4 personer og air-con i soveværelserne, men vi er alene. I det værelse vi havde valgt var air-con’en i stykker, så efter lidt tid tapløb vandet af det, så vi måtte slukke den. Næste dag tog vi det andet værelse. I dag skal vi ud og se hvor vi bor og vi skal også handle lidt. Det er en meget fugtig varme her er, og i dag regner det også ind i mellem. Det er også noget overskyet. Ejeren af denne lejlighed har lavet et stort skriv på nettet, hvor man kan handle og meget mere. Her er også en bankboks, som vi bruger. TT dollar er ca. det samme, som en dansk krone, men her er dyrt. En flaske vin koster ca. 135 DKK, så det bliver ikke det vi drikker. En flaske rom ca. 100 DKK, det er mere rimeligt. Erik køber nogle kyllingebryster til 2 dage. Om eftermiddagen går vi til den anden side, ned mod vandet og lufthavnen. Landet minder meget om Guyana. Vandet ser dejligt ud. Glæder os til at prøve det.

Torsdag den 16/1 2020  Tobago
Vi har nu skiftet værelse og det er meget bedre. Erik kan ikke have air-con’en kørende om natten, så bliver det for koldt. Vejret er høj sol i dag og varmt. Vi taler med en ”billethaj”, som bor i bygningen.

Han sælger os en bådtur til Buccoo Reef til i morgen ca. 100 DKK pr. næse, ikke så galt. Nu må vi se hvordan det er. Vi går en tur mod hovedstaden, men der er ikke fortov hele vejen, så vi vender om. Sælgeren kommer forbi om aftenen og siger at nu skal vi gå til lagoon og bliver hentet der med båd.

Han vil også sælge os en tur rundt på øen til ca. 1.200 DKK. Det vil vi ikke. Vi vil en af dagene prøve at tage en bus til Charlotteville. Herfra og helt dertil koster det ca. 10 DKK pr. mand hver vej. Derfor er den anden pris for dyr. Vi ser dansk TV på computeren.

Fredag den 17/1 2020  Tobago
Det regner her til morgen, så vi er enige om at tage turen i morgen. Vi tager ind til hovedstaden på Tobago, Scarborough. Billetter til bussen køber man i kiosker, bager el. lign.

Her er der en og butikken er lukket da vi kommer. Vi prøver i steden for at tage en personbil, som kører rundt som taxaen. Vi kommer derind for ca. 16 DKK, med bus koster det 4 DKK. Der er krydstogtskib i byen, så der er masser af folk og der er også noget ala karneval, helt sikkert for turisterne. Byen har kun 1.000 indbyggere, så den er ikke stor. Vi finder turisten og snakker med en ung mand. Han siger ikke meget, men vi finder ud af hvor vi kan købe busbilletter (hos bageren) og køber også til Charlotteville. Der er ikke en stor busstation og efter nogle forsøg finder vi et stoppested, hvor alle busser kommer forbi, fortæller folk os. Vi får noget at spise før vi tager bussen hjem. Maden var ikke særlig interessant, men sådan er det. Det tager ca. ½ time at køre hjem.

Lørdag den 18/1 2020  Tobago
Vi skal ud og sejle i dag. Vi har af ”billethajen” forstået, at vi skal ud og snorkle på revet. Nu må vi se. Vi har fra denne ”billethaj” fået 2 forskellige steder vi skal komme, og igen her til morgen ændre han det til en ny. Vi går ned til Store Bay, hvor vi skal sejle fra kl. 11.

Heldigvis har vi været der, så vi har ikke problemer med at kommer derned. Da det er ved at være den tid, vi skal sejle, kommer 4 betjente med skudsikre veste på og pump Guns. Virker voldsomt. Vi sejler ikke 11, men 11+ og vi skal ud gennem bølgerne, for at komme op på skibet. Det er ikke helt let, men alle kommer op. Der er selvfølgelig nogle der kommer senere og især en kraftig pige kommer op, våd langt op af maven. Først tager vi ud til revet, det er kun i udkanten vi er. Vi skal se ned i glasbunden, og det kan jeg ikke uden at blive søsyg, så det gør jeg ikke. Erik ser ned, men der er ikke meget at se. Lidt kedeligt. Derefter skulle vi på snorkletur – siger de – men det blæser for meget, så vi tager til nylon pool. Et sandet område, hvor man skal vaske sig med sandet, så bliver man 10 år yngre. Vandet går til bæltestedet og det er ikke interessant, bare at stå derude i vandet. Vi bliver i båden. Herefter tager vi ind til no mans land. Det er en sandstrand med kun tilgang fra vandet.

Her kan man købe mad og drikke, men da vi kun har 20 min. og der ikke er nogle steder at sidde, køber vi bare en øl til dobbelt pris. Der er også jetski, som man kan prøve. Både her og i nylon pool. Herefter er det tilbage til Store Bay. Igen er det svært at komme af båden, men vi kommer af uden at vælte. En fin dag, men ikke helt hvad vi havde forventet. Vi sætter nok forventningerne for højt. Altid et problem. Tidlig på aftenen sker der et biluheld, tæt på vores terrasse. En personbil bliver næsten smadret totalt. Den rammer først bagenden af en lastbil, mister herredømmet over bilen og kører direkte ind i en mur. Så bliver der snakket. Al trafik stopper næsten, da der nu kun er næsten 1 bane til det hele. Politiet kommer tilfældigt forbi, men kører igen uden at stige ud af bilen. Der kommer en Estate Police – hvad det så er – og kører til sidst sammen med lastbilen. Personbilen skubber de ud på vejbanen, og den kan kører, hvilket lyder helt forkert.

Søndag den 19/1 2020  Tobago
Vi går ud til Pigeon Point. Det sejlede vi forbi i går. Der er ikke så langt, og som pensionister skal vi kun betale for brug af toilet m.m. ca. 5 DKK pr. hoved. Normalpris er 25 DKK pr. hoved. Det er et lækkert område og da det er søndag er der også mange lokale.

Vi får dyppet os i vandet, meget lækkert, men det er ikke til snorkling. Vejret er op og ned, det regner ind i mellem, men det bliver ikke koldt på noget tidspunkt. Vi får en burger før vi går hjem.

Mandag den 20. januar 2020  Tobago
Vi tager ind til Charlotteville i dag. Først skal vi ind til Scarborough med bussen. Der står en ældre mand og venter på bussen og han fortæller at bussen til Charlotteville går kl. 12.30 og nu er kl. 9.30. Retur er kl. 14 og kl. 18. Det er lidt øv. Vi skal vente lang tid i Scarborough og vi får ingen tid i Charlotteville.

Da vi kommer ind til Scarborough prøver vi at finde en maxi-taxi, til at køre derud. Det er noget frem og tilbage fordi de godt nok taler engelsk, men det er svært at forstå for os, deres dialekt. Endelig finder vi en og vi kører af sted meget før bussen. Prisen er ca. dobbelt af bussen – totalt ca. 30 DKK for os begge 1 vej. Det er en meget flot tur derud. Meget af turen er langs vandet og det er meget kuperet. Vi får set en masse fra taxien. Vi kører vel 40-50 km og det tager ca. 5 kvarter. Der er ikke meget i Charlotteville, ikke engang et spisested ser vi. Vi får en øl mens vi ser ud over havet. Her er masser af fregatfugle og pelikaner. Vi tager bussen tilbage kl. 14. Det er en maxi-taxi, som får vores busbilletter 8 DKK pr. hoved. Han kører præcis kl. 14. Efter ca. 20 min. ser vi bussen kommer den anden vej. Den er således forsinket ca. 40 min. Vores bus videre til Crown Point skal kører kl. 15 og vi er inde 15.10. Vi skynder os op til busstationen og den er ikke kørt endnu. Vi får en turistbus og skoleeleverne får den normale bus. Fint for os. Vi er hjemme kl. 16. En god dag hvor vi har kørt meget. Vi skal også passe på solen, den er meget skarp.

Tirsdag den 21. januar 2020  Tobago
Vi går en tur med til mangroven, som ligger ikke ret langt væk. Dernede ser vi, at no mans land ligger lige overfor. Her var vi på bådturen og fik en øl. Sjovt at se havet fra denne side. Her står 2 mennesker og renser fisk, som folk kommer ned og køber.

De har bl.a. 2 hummer og en lille haj. Her burde vel også være en del fisk. Vi går videre rundt og her ser vi en del fugle og der er OK store fisk i ”grøften”. Vi går videre ind i et velhavende kvarter, hvor der er store flotte huse, men en del af dem virker tomme. Det ser også ud til at politiet kører igennem her, der er i hvert fald skilte om det. Vi går ned på stranden og får en øl og se ud over havet. Her er en del pelikaner og nogle surfere. Der er god gang i bølgerne. Der kommer også et krigsskib forbi og ser ind mod stranden. Vi køber noget kineser mad med hjem. De skilter med Take Away, og det vi købte var ren køb og sovs. Der var ikke ris. Heldigvis har vi selv ris, så det lavede vi bare.

Onsdag den 22. januar 2020  Tobago
Så er det videre i dag. Vi får stille og roligt pakket og ryddet op. Vi skal være ude kl. 12, men rengøringsdamen er selvfølgelig forsinket, så vi går og hun kommer kl. 12.15. Vi tager bussen ned til lufthavnen, nu da vi har busbilletterne. Det er en turist bus og han er ikke meget for at tage os med, men vi kommer med. Bussen kører helt til lufthavnen og vi checker ind med det samme. Vi skal af sted ½ time tidligere og da vi skal være klar til boarding 1 time før afgang, går vi direkte op til gaten. Så venter vi bare. Vi flyver først til Trinidad og derefter til Barbados. I Barbados lufthavnen skal vi selv checke ind gennem migrationen. Der er ca. 50 pladser, så det går rimeligt hurtigt. Det ender ud i sedler med hver vores billede på samt en samlet bagage seddel. Vi har aftalt med vores vært, at vi bliver hentet i lufthavnen. Der er kommet et større fly fra Europa, så vi er mange der venter / bliver hentet. Da alle andre er væk venter vi stadig. Vi finder ved samme lejlighed ud af at vi mangler den nøjagtige adresse og et telefonnr. Erik har tastet koordinaterne ind fra airbnb, så vi tager en taxa. Det er sort udenfor og vi kører noget i blinde. Da vi kommer hen til det sted, som airbnb siger, er det ikke her, men han mener han kender Harriet. Vi køber videre efter hans foreskrifter, men det er en forkert Harriet. Hendes mand kender vores Harriet og han hopper ind i taxaen. Så er vi der, de er dog inde i lufthavnen for at hente os, næsten 2 timer for sent. Vi betaler og Harriet kommer lige efter. Selve lejligheden er noget af en skuffelse efter Tobago. Der er masser af skabe i køkkenet, men næsten alle er tomme. Det værste er næsten at madrassen har stadig det plastic på, som da den blev købt. Ikke særligt rart at ligge på. Her er også air-con i soveværelset, men det koster 12 US$ pr. dag at bruge det. Erik kan ikke have air-con’en tændt om natten, så det bliver helt uden air-con. Vejret her på Barbados er noget koldere, men Harriet fortæller også, at det endelig har regnet hele dagen, og det er de glade for. I morgen må vi finde ud af hvor vi er.

1 2 ►

Vores plan er at vi skal til 13 lande i fire måneder til Caribien – efter to måneder blev vi kaldt hjem af udenrigsministeriet på grund af covid-19

	Tobago
	Barbados
	Grenada
	Saint Vincent
	Saint Lucia
	Dominica
	Antigua
	St.Kitts og Nevis
	UK og US Virgin Island