Tobago

Onsdag den 15/1 2020  Tobago
Vi ankom i går ved 18 tiden og da der er 5 timers forskel er vi noget trætte. Vi fløj med Condor, et charterselskab og det kan man virkelig mærke. Der er ikke meget plads, maden er småt og al alkohol skal du købe. Det så ikke ud til at mange købte, vi gjorde ikke.

Tobaco-001.jpg

Det er en flot stuelejlighed med plads til 4 personer og air-con i soveværelserne, men vi er alene. I det værelse vi havde valgt var air-con’en i stykker, så efter lidt tid tapløb vandet af det, så vi måtte slukke den. Næste dag tog vi det andet værelse. I dag skal vi ud og se hvor vi bor og vi skal også handle lidt. Det er en meget fugtig varme her er, og i dag regner det også ind i mellem. Det er også noget overskyet. Ejeren af denne lejlighed har lavet et stort skriv på nettet, hvor man kan handle og meget mere. Her er også en bankboks, som vi bruger. TT dollar er ca. det samme, som en dansk krone, men her er dyrt. En flaske vin koster ca. 135 DKK, så det bliver ikke det vi drikker. En flaske rom ca. 100 DKK, det er mere rimeligt. Erik køber nogle kyllingebryster til 2 dage. Om eftermiddagen går vi til den anden side, ned mod vandet og lufthavnen. Landet minder meget om Guyana. Vandet ser dejligt ud. Glæder os til at prøve det.

Torsdag den 16/1 2020  Tobago
Vi har nu skiftet værelse og det er meget bedre. Erik kan ikke have air-con’en kørende om natten, så bliver det for koldt. Vejret er høj sol i dag og varmt. Vi taler med en ”billethaj”, som bor i bygningen.

Tobaco-015.jpg

Han sælger os en bådtur til Buccoo Reef til i morgen ca. 100 DKK pr. næse, ikke så galt. Nu må vi se hvordan det er. Vi går en tur mod hovedstaden, men der er ikke fortov hele vejen, så vi vender om. Sælgeren kommer forbi om aftenen og siger at nu skal vi gå til lagoon og bliver hentet der med båd.

Tobaco-031.jpg
Tobaco-046.jpg

Han vil også sælge os en tur rundt på øen til ca. 1.200 DKK. Det vil vi ikke. Vi vil en af dagene prøve at tage en bus til Charlotteville. Herfra og helt dertil koster det ca. 10 DKK pr. mand hver vej. Derfor er den anden pris for dyr. Vi ser dansk TV på computeren.

Tobaco-003.jpg
Tobaco-010.jpg

Fredag den 17/1 2020  Tobago
Det regner her til morgen, så vi er enige om at tage turen i morgen. Vi tager ind til hovedstaden på Tobago, Scarborough. Billetter til bussen køber man i kiosker, bager el. lign.

Tobaco-059.jpg

Her er der en og butikken er lukket da vi kommer. Vi prøver i steden for at tage en personbil, som kører rundt som taxaen. Vi kommer derind for ca. 16 DKK, med bus koster det 4 DKK. Der er krydstogtskib i byen, så der er masser af folk og der er også noget ala karneval, helt sikkert for turisterne. Byen har kun 1.000 indbyggere, så den er ikke stor. Vi finder turisten og snakker med en ung mand. Han siger ikke meget, men vi finder ud af hvor vi kan købe busbilletter (hos bageren) og køber også til Charlotteville. Der er ikke en stor busstation og efter nogle forsøg finder vi et stoppested, hvor alle busser kommer forbi, fortæller folk os. Vi får noget at spise før vi tager bussen hjem. Maden var ikke særlig interessant, men sådan er det. Det tager ca. ½ time at køre hjem.

Lørdag den 18/1 2020  Tobago
Vi skal ud og sejle i dag. Vi har af ”billethajen” forstået, at vi skal ud og snorkle på revet. Nu må vi se. Vi har fra denne ”billethaj” fået 2 forskellige steder vi skal komme, og igen her til morgen ændre han det til en ny. Vi går ned til Store Bay, hvor vi skal sejle fra kl. 11.

Tobaco-018.jpg

Heldigvis har vi været der, så vi har ikke problemer med at kommer derned. Da det er ved at være den tid, vi skal sejle, kommer 4 betjente med skudsikre veste på og pump Guns. Virker voldsomt. Vi sejler ikke 11, men 11+ og vi skal ud gennem bølgerne, for at komme op på skibet. Det er ikke helt let, men alle kommer op. Der er selvfølgelig nogle der kommer senere og især en kraftig pige kommer op, våd langt op af maven. Først tager vi ud til revet, det er kun i udkanten vi er. Vi skal se ned i glasbunden, og det kan jeg ikke uden at blive søsyg, så det gør jeg ikke. Erik ser ned, men der er ikke meget at se. Lidt kedeligt. Derefter skulle vi på snorkletur – siger de – men det blæser for meget, så vi tager til nylon pool. Et sandet område, hvor man skal vaske sig med sandet, så bliver man 10 år yngre. Vandet går til bæltestedet og det er ikke interessant, bare at stå derude i vandet. Vi bliver i båden. Herefter tager vi ind til no mans land. Det er en sandstrand med kun tilgang fra vandet.

Tobaco-044.jpg

Her kan man købe mad og drikke, men da vi kun har 20 min. og der ikke er nogle steder at sidde, køber vi bare en øl til dobbelt pris. Der er også jetski, som man kan prøve. Både her og i nylon pool. Herefter er det tilbage til Store Bay. Igen er det svært at komme af båden, men vi kommer af uden at vælte. En fin dag, men ikke helt hvad vi havde forventet. Vi sætter nok forventningerne for højt. Altid et problem. Tidlig på aftenen sker der et biluheld, tæt på vores terrasse. En personbil bliver næsten smadret totalt. Den rammer først bagenden af en lastbil, mister herredømmet over bilen og kører direkte ind i en mur. Så bliver der snakket. Al trafik stopper næsten, da der nu kun er næsten 1 bane til det hele. Politiet kommer tilfældigt forbi, men kører igen uden at stige ud af bilen. Der kommer en Estate Police – hvad det så er – og kører til sidst sammen med lastbilen. Personbilen skubber de ud på vejbanen, og den kan kører, hvilket lyder helt forkert.

Søndag den 19/1 2020  Tobago
Vi går ud til Pigeon Point. Det sejlede vi forbi i går. Der er ikke så langt, og som pensionister skal vi kun betale for brug af toilet m.m. ca. 5 DKK pr. hoved. Normalpris er 25 DKK pr. hoved. Det er et lækkert område og da det er søndag er der også mange lokale.

Tobaco-057.jpg

Tobaco-028.jpg

Vi får dyppet os i vandet, meget lækkert, men det er ikke til snorkling. Vejret er op og ned, det regner ind i mellem, men det bliver ikke koldt på noget tidspunkt. Vi får en burger før vi går hjem.

Mandag den 20. januar 2020  Tobago
Vi tager ind til Charlotteville i dag. Først skal vi ind til Scarborough med bussen. Der står en ældre mand og venter på bussen og han fortæller at bussen til Charlotteville går kl. 12.30 og nu er kl. 9.30. Retur er kl. 14 og kl. 18. Det er lidt øv. Vi skal vente lang tid i Scarborough og vi får ingen tid i Charlotteville.

Tobaco-067.jpg

Da vi kommer ind til Scarborough prøver vi at finde en maxi-taxi, til at køre derud. Det er noget frem og tilbage fordi de godt nok taler engelsk, men det er svært at forstå for os, deres dialekt. Endelig finder vi en og vi kører af sted meget før bussen. Prisen er ca. dobbelt af bussen – totalt ca. 30 DKK for os begge 1 vej. Det er en meget flot tur derud. Meget af turen er langs vandet og det er meget kuperet. Vi får set en masse fra taxien. Vi kører vel 40-50 km og det tager ca. 5 kvarter. Der er ikke meget i Charlotteville, ikke engang et spisested ser vi. Vi får en øl mens vi ser ud over havet. Her er masser af fregatfugle og pelikaner. Vi tager bussen tilbage kl. 14. Det er en maxi-taxi, som får vores busbilletter 8 DKK pr. hoved. Han kører præcis kl. 14. Efter ca. 20 min. ser vi bussen kommer den anden vej. Den er således forsinket ca. 40 min. Vores bus videre til Crown Point skal kører kl. 15 og vi er inde 15.10. Vi skynder os op til busstationen og den er ikke kørt endnu. Vi får en turistbus og skoleeleverne får den normale bus. Fint for os. Vi er hjemme kl. 16. En god dag hvor vi har kørt meget. Vi skal også passe på solen, den er meget skarp.

Tirsdag den 21. januar 2020  Tobago
Vi går en tur med til mangroven, som ligger ikke ret langt væk. Dernede ser vi, at no mans land ligger lige overfor. Her var vi på bådturen og fik en øl. Sjovt at se havet fra denne side. Her står 2 mennesker og renser fisk, som folk kommer ned og køber.

Tobaco-069.jpg

De har bl.a. 2 hummer og en lille haj. Her burde vel også være en del fisk. Vi går videre rundt og her ser vi en del fugle og der er OK store fisk i ”grøften”. Vi går videre ind i et velhavende kvarter, hvor der er store flotte huse, men en del af dem virker tomme. Det ser også ud til at politiet kører igennem her, der er i hvert fald skilte om det. Vi går ned på stranden og får en øl og se ud over havet. Her er en del pelikaner og nogle surfere. Der er god gang i bølgerne. Der kommer også et krigsskib forbi og ser ind mod stranden. Vi køber noget kineser mad med hjem. De skilter med Take Away, og det vi købte var ren køb og sovs. Der var ikke ris. Heldigvis har vi selv ris, så det lavede vi bare.

Tobaco-068.jpg

Onsdag den 22. januar 2020  Tobago
Så er det videre i dag. Vi får stille og roligt pakket og ryddet op. Vi skal være ude kl. 12, men rengøringsdamen er selvfølgelig forsinket, så vi går og hun kommer kl. 12.15. Vi tager bussen ned til lufthavnen, nu da vi har busbilletterne. Det er en turist bus og han er ikke meget for at tage os med, men vi kommer med. Bussen kører helt til lufthavnen og vi checker ind med det samme. Vi skal af sted ½ time tidligere og da vi skal være klar til boarding 1 time før afgang, går vi direkte op til gaten. Så venter vi bare. Vi flyver først til Trinidad og derefter til Barbados. I Barbados lufthavnen skal vi selv checke ind gennem migrationen. Der er ca. 50 pladser, så det går rimeligt hurtigt. Det ender ud i sedler med hver vores billede på samt en samlet bagage seddel. Vi har aftalt med vores vært, at vi bliver hentet i lufthavnen. Der er kommet et større fly fra Europa, så vi er mange der venter / bliver hentet. Da alle andre er væk venter vi stadig. Vi finder ved samme lejlighed ud af at vi mangler den nøjagtige adresse og et telefonnr. Erik har tastet koordinaterne ind fra airbnb, så vi tager en taxa. Det er sort udenfor og vi kører noget i blinde. Da vi kommer hen til det sted, som airbnb siger, er det ikke her, men han mener han kender Harriet. Vi køber videre efter hans foreskrifter, men det er en forkert Harriet. Hendes mand kender vores Harriet og han hopper ind i taxaen. Så er vi der, de er dog inde i lufthavnen for at hente os, næsten 2 timer for sent. Vi betaler og Harriet kommer lige efter. Selve lejligheden er noget af en skuffelse efter Tobago. Der er masser af skabe i køkkenet, men næsten alle er tomme. Det værste er næsten at madrassen har stadig det plastic på, som da den blev købt. Ikke særligt rart at ligge på. Her er også air-con i soveværelset, men det koster 12 US$ pr. dag at bruge det. Erik kan ikke have air-con’en tændt om natten, så det bliver helt uden air-con. Vejret her på Barbados er noget koldere, men Harriet fortæller også, at det endelig har regnet hele dagen, og det er de glade for. I morgen må vi finde ud af hvor vi er.

Dette indlæg blev udgivet i Carriebien. Bogmærk permalinket.