Barbados

Torsdag den 23. januar 2020  Barbados
Vi har sovet fint og fan’en er fin nok, vi behøver ikke air con. Det regner her til morgen, men vi skal ud og handle. Vi får lige en kop kaffe og så er det af sted. Det regner ind i mellem, men det er ikke koldt. I banken får vi vekslet 100 US$ til 198 B$. Jeg tror vi stod i kø næsten en time. Det er rimeligt dyrt her, dyrere end Tobago, men kød m.m. ser noget bedre ud. Vi tager en taxa hjem med alle varerne især vandet. Vi har købt ½ grillkylling og nogle gode boller. Det må være vores morgenmad.

Barbados-003.jpg

Vi går en tur ned til Silver Sand. Det er noget fattigere her, end der hvor vi boede på Tobago. Der ligger også mere affald. Turen ned til Silver Sand går gennem et kvarter med mindre huse, masser af reservedelslager (gamle biler) i haverne. Nogle af husene er bare klodset op på forskellige sten, ser ud til at det kan vælte uden store problemer. Man kan godt forstå at der sker store skader ved en storm. Nogle ser ud, som om man kan puste dem omkuld. Erik vil prøve at tage billeder af det. Folkene, som næsten alle er sorte hilser pænt på gaden.

Barbados-006.jpg

Silver Sand har været et stort område med diverse resorts. De står der stadig, men er forladte og rippet, og det gror bare til. Synd at se. Her nede er der en flot strand, gode bølger og masser der kite-surfer. Der er fuld gang på dem. De ryger ud over bølgerne. Vi finder et lokalt værtshus og får en øl, mens vi ser ud over havet.

Fredag den 24. januar 2020 Barbados
Vi tager til Crane Beach med bussen. Det koster ca. 10 DKK pr. person for hver tur, men vi skal ind til Oistins og skifte bus, og så betaler vi igen. Det skulle være den bedste strand på øen, men den tilhører næsten helt et hotel, som har ca. 4/5-dele af stranden.

Barbados-007.jpg

Det er en flot strand, men da vi ikke kan skifte badetøj m.m. tager vi bussen tilbage til Oistins. Mens vi venter på bussen taler vi med nogle fra Washington D.C. meget hyggeligt, når man alligevel bare venter. Bussen er mere fuld end på vejen ud, men vi får en siddeplads. I denne bus kan man kun komme ud foran, og det er ikke smart når der står folk i midtergangen. I Oistins har vi set at der er en strand og her går vi ned. Her er også en dejlig strand og en del mennesker.

Barbados-010.jpg

Vi går ud i vandet efter hinanden, og vandet er skønt. Det er rigtigt dejligt. Vi tager forbi ved de lokale restauranter og får et måltid mad med Marlin fisk. Meget lækkert. Herefter tager vi bussen hjem.

Lørdag den 25. januar 2020  Barbados
Vi tager det stille og roligt i dag. Der er høj sol og vi har fået lidt for meget sol. Vi finder ud af, at vi vil tage Airbnb på Cuba også. Det er meget nemmere. Også det med pengene, de har turistpenge, som svarer til US$. Har vi betalt overnatning er det ikke så mange penge vi så skal bruge. Det ser rimelig billigt ud og vi kan se at nogle af stederne også er casa particulare. Vi går en tur ned til vandet og får en øl. Denne gang er der ikke mange der kite-surfer, der er enkelte vindsurfere. En afslappet dag.

Barbados-012.jpg

Dette fundament gik nok her i Danmark

Søndag den 26. januar 2020  Barbados
Vi tager til hovedstaden i dag. Vi kan tage en maxi-taxi herfra og helt ind. Erik har læst at der er fort m.m. på vejen mod Bridgetown, så det kan vi se i morgen.

Barbados-016.jpg

Der er krydstogtskibe i byen, så der er masser af turister, og alle tror at turisterne i byen kommer fra krydstogtskibene. Byen er noget forfalden, der er nogle flotte bygninger, men også bygninger, hvor kun murerne er tilbage, alt andet er væk, også taget. Da det er søndag er de fleste forretninger lukket, og der er ikke mange andre end turister i byen. Vi får en øl sammen med alle de andre turister.

Barbados-018.jpg

Stedet ligger ned til havnen og man sidder på 1. sal og har god udsigt. Der er nogle, som har været ude på dip sea fishing, men der er ikke fanget noget. Vi går lidt mere rundt. Vi ville til et område, som hedder New Orleans, men det sted vi går ned ad ser ikke spændende ud, så vi vender om. På nogle af bygningerne er der de altaner i jern, som man ser en del af i New Orleans. Vi tager bussen helt til Silver Sand.

Barbados-020.jpg

Her går vi lidt forbi værtshuset. Her er der en del mindre hoteller og lejligheder, men det ser ud til at meget er mere eller mindre tomt. Vi får en øl før vi går hjem.

Mandag den 27. januar 2020  Barbados
Vi tager ind lige syd for Bridgetown. Der er et hus de kalder George Washington house.

Barbados-037.jpg

Her boede den uge George Washington med sin halvstorebror Laurence i 6 uger. Dette skete i 1750’erne. Om det er rigtigt ved vi ikke, men det er utroligt hvad man kan finde på. Det var meget sjovt, dels så hørte vi om den unge George Washington, hvor de siger at de 6 uger på Barbados, fik ham til at få en militærkarriere. Han blev også syg dernede med let malaria, så han var beskyttet fremover.

Barbados-054.jpg
Barbados-056.jpg

Hans bror havde fået tuberkulose, og vejret på Barbados skulle hjælpe, det gjorde det ikke. Vi var også nede i en tunnel, som soldaterne har bygget i 1800 tallet. Ifølge guiden blev det bygget for at undgå at blive smittet af vandet. De troede dengang af det var vandet og ikke myggene der gjorde dem syge med malaria. Det var faktisk skyttegrave de lavede, uden ”tag” på. Det er der senere kommet, vi ved ikke helt hvornår. Der er over 3 km tunneler, men ikke alle er gravet fri. Vi går ned i et stykke på ca. 100 m. Det er rimeligt smalt især med dagrygsæk på, men vi kommer fint igennem. Meget sjovt.

Barbados-062.jpg

Herefter går vi over til Saint Ann’s fort. Det ligger inde på Hilton hotels grund, men vi får lov til at gå derind. Der er også her en del kanoner og det ligger helt ud til havet, flot udsigt. Tilbage igen på stranden, hvor det åbenbart er helt i orden at spærre stranden for alle andre end hotellets gæster. Utroligt. Vi finder en indisk restaurant og får noget lam. Meget lækkert. Inden vi tager hjem skal vi lige have handlet noget vand og kaffe. Iflg. tabletten ligger der et minimarked 200 meter væk. Det er ikke korrekt. Vi må helt til Bridgetown og ind i et supermarked, som lukkede da vi var der i går. Vi går derefter over til hovedbusstationen og tager en maxi-taxi hjem. Taxien er helt fyldt og det er varmt. Vi er hjemme efter 1 time, det tager normalt ½ time. En fin dag.

Tirsdag den 28. januar 2020  Barbados
Vi tager ud til Rockley Beach. Det er en meget benyttet strand, så der ligger mange på stranden, men ikke så mange i vandet.

Barbados-063.jpg

Vi finder ud af hvorfor, der er en del klipper i vandet inde på det lave vand, så man skal helst have badesko på. Det har vi ikke, så det er kun Erik der går i vandet. Vi går på en boardwalk langs vandet og her ligger en del restauranter helt ud til vandet. Nogle er meget dyre, noget hotelbyggeri skulle være færdig i 2013, men det er kun beton væggene der står. Vi finder en lille lækker restaurant nede på stranden i skyggen. Her får vi dagens fisk – Marlin. Meget lækkert. Vi går lidt rundt i området før vi tager maxi-taxi hjem.

Onsdag den 29. januar 2020  Barbados
Det er rejsedag i dag. Vi lægger plastikken på madrassen før vi igen reder sengen. Vi skal være ude kl. 14, men vi kører lidt før. Vi bliver kørt i lufthavnen af manden. Vi kan først checke ind kl. 16.30, så vi får en øl inden.

Barbados-070.jpg

Vi har nogle Barbados penge, som skal bruges. Vi skal flyve kl. 19.10 til Trinidad, og vi er ude i flyet i god tid. Desværre er der problemer med flyet og vi sidder og venter i lang tid. Endelig kommer vi i luften og lander lidt i ni. Kl. 21.10 skal vi flyve til Grenada, men da vi er flere der skal med dette fly, venter de. Endelig er vi deroppe og de er først ved at boarde. Det er fint. Boardingen stopper og vi skal sætte os ned igen. Vi skiver til vores vært at vi bliver forsinket. Vi får til sidst lov til at komme ind i flyveren, hvor vi sidder et godt stykke tid, men intet sker. Til sidst får vi at vide at flyet ikke må flyve og vi sætter os i venteværelset. Så er det stadig bare at vente. Til sidst får vi at vide, at vi skal flyve i morgen, med et andet fly kl. 5.30. Herefter skal vi ud af lufthavnen via immigrationen. Herefter bliver vi i taxa kørt til et hotel i nærheden. Nogle vælger også at få noget at spise, men kl. er næsten 24 og vi skal op kl. 3, så vi vil hellere sove. Vi får et meget flot værelse, som er større end den lejlighed vi kom fra og meget luksuøst. Synd vi kun skal være her i 3 timer. Det er svært at falde i søvn, men vi gør det til sidst. Vækkeuret ringer så vi lige kan få et bad, før det er tilbage til lufthavnen. Her kommer folk og den er over 4 – vi kunne have sovet en time mere – før vi endelig får vores boarding pas. Så kan vi endelig komme ind gennem sikkerhedskontrol og til gaten. Vi kommer op i flyet, men må igen vente ca. ½ time før vi endelig flyver. Vi er ved at være godt trætte. Da vi endelig er igennem immigrationen og tolden, sms’er vi til værten og hun kommer og henter os. I Trinidad mødte vi en ung dansk fyr, Gustav, som også skulle med flyet. Han har været i ca. 140 lande. Vi får nogle gode snakke med ham.

Gallery Barbados

Dette indlæg blev udgivet i Carriebien. Bogmærk permalinket.