Fredag den 8. juli 2011 Glen Canyon National Rekreation Area, Arizona
I dag går turen til Bryce Canyon, Utah. Det er en flot tur. Vejret er fint, dog i slutningen af turen bliver der noget regn og torden.

Lige før Bryce Canyon ligger Red Canyon, også meget flot. Vi får taget nogle billeder og ellers er det videre. Bryce Canyon ligger oppe i ca. 2.700 meter, men her er der også monsunregn/torden især om eftermiddagen. Vi tager straks til campingpladsen, hvor vi får en god plads i 3 dage. Det regner og tordner ind imellem, men vi kommer ned på visitorcentret, hvor vi ser en film om Bryce Canyon og bestiller en gratis tur til i morgen 13.30. Vi tager tilbage til campingpladsen, for vi skulle gerne bage igen. Danskerne, som vi mødte for nogle dage siden fik et godt stykke af det nybagte rugbrød. Vi får bagt rugbrødet og så begynder det ellers at regne igen. Vi skal lige grille nogle ribben og det kan vi under markisen. De bliver rigtig gode og smager godt. KM 258

Lørdag den 9. juli 2011 Bryce Canyon, Utah
I dag skal vi på en gratis bustur ud til Rainbow Point. Det er en 3 ½ times tur med en buschauffør som fortæller om alt muligt. En flot tur og det begyndte først at småregne ved det sidste udsigtspunkt. Han fortalte bl.a. om et fyrretræ, Bristlecone, som gror meget langsomt.

I et dårligt år, kan de gro så lidt som 0,025 cm om året. D.v.s. 2,5 cm på 100 år. Da vi er oppe i næsten 3.000 meters højde er vækstsæsonen meget kort. Han viste os et træ, som var ca. 100 år gammelt og ca. 4 meter højt. Disse træer kan blive rigtig gamle, op til måske 5.000 år. En biolog fældede, iflg. aftale med National Forest, et træ der var 4.300 år gammelt. Senere har de fundet nogle, der er 5.000 år gamle. De klipper der laver alle de forskellige former kaldes Hoodoos. Fordi det regner meget og der ofte er frost trænger vandet ind i klipperne og ved frost udvider vandet sig og ”klippen” springer i stykker, og nogle steder går det rimeligt stærkt. Der er heller ingen der klatre her. Vil de prøve at banke spyd ind, vil klippeblokke revne. Klippen kan intet holde. Der dør hvert år nogle mennesker på grund af lynnedslag. Guiden fortalte om at for nogle år siden var der en flok mennesker som havde stillet sig op på et højt punkt, så de rigtig kunne se lynene. 3 af dem døde af et lynnedslag. Om formiddagen gik vi igennem campingpladsen ud til kanten, såm ligger lidt højere oppe – Meget flot udsigt. Vi fik regn og torden igen til aften, men vi kunne godt grille. Tordenen var et godt stykke væk.

Søndag den 10. juli 2011 Bryce Canyon, Utah
I dag vil vi gå en meget populær tur Navajo + Queens Garden, ca. 5 km. I Bryce Canyon aviser står at man skal gå den med uret, men guiden i går fortalte at han altid gik den mod uret, da Navajo trailet er ret stejlt.

Vi gør som guiden siger og man må sige det er et populært trail. Der er rigtig mange mennesker og mange går den samme vej som os, nogle går det den anden vej og den er stejl. Det er en flot tur og lige midt i det hele står 2 store Douglas fyr og gror meget fint. De er så høje at man ikke kan tage billeder af dem. Da vi går over mod Queens Garden er vi næsten alene. Jeg ved ikke om de andre går samme vej tilbage eller de går andre trails. Grunden til at det hedder Queens Garden er, at dronning Victoria sidder på sin trone med kongekrone på hovedet. Det er en af ”topstenene” der er formet sådan. Denne kunne man godt se det lignede en dronning, men mange gange kan det være svært at se de ting guiden udpeger. Turen er ikke så slem og hele turen er overstået på 2 timer. Vi går hjem til campingpladsen. Her er mange danskere i dag, og da vi senere går ned i butikken for at se hvad der er, er der også en del danskere. Gad vide om der er et busselskab eller ej. Vi griller igen i aften. Denne gang mørbrad. Der er ingen torden eller regn hvor vi er, så kl. 22.30 går vi ind og i seng.

Mandag den 11. juli 2011 Bryce Canyon, Utah
I dag vil vi gå en tur langs kanten. Vi tager bussen til Bryce Point, hvor der er en helt fantastiks udsigt over Bryce amfiteater. Turen er meget op og ned og jorden er noget der ligner ler.

Det er nok ikke godt at gå her i regnvejr. Buschaufføren fortalte og viste os en blomst, der kun blomstre en aften pr. år. Den hedder Lovely evening primrose. Når den om formiddagen blomstre af bliver den orange og så er den død. Vi får taget nogle gode billeder af den på turen. Det er kun ved udsigtspunkterne at der er mennesker, ellers er vi næsten alene. Ved Sunset point er der en ranger der fortæller. Vi sætter os og hører. Han fortæller at det helt unikke ved Bryce er, at der en 200 dage om året, hvor temperaturen om dagen er over 0 og under 0 om natten. Det gør at klipperne springer i disse underlige former. Nogle af klipperne får navne bl.a. er der en puddelhund på Rainbow Point. I den brochurer vi får udleveret er et billede af den, men dette billede er taget i 1975. I dag ser det helt anderledes ud. Interessant at hører på. Vi går videre til Sunrise, hvor himlen bliver helt sort. Vi går ind i forretningen og køber lidt frokost. Det bliver ikke rigtigt til noget, så vi går bare hjem. En lidt kort tur, men Bryce Canyon er ikke ret stor. Rangeren fortalte også at det ikke er en canyon, for det kræver at en flod har lavet den. Man har beregnet at om 3 mil. År er Bryce Canyon væk, eroderet væk. Vi har også fået at vide forskellen på National park og National Monument. National Park er vedtaget af kongressen og kan ikke ændres. National Monument er det præsidenten der har bestemt, og det kan kun ændres af en anden præsident. Lige udenfor Bryce Canyon er Grand Staircase-Escalante National Monument, som Bill Clinton har udnævnt. Dette skyldes dens forekomster af kul og gas. Det skal ikke falde i de forkerte hænder.

Tirsdag den 12. juli 2011 Bryce Canyon, Utah
I dag skal vi videre til Hole in the Rock i Grand Staircase-Escalante National Monument. Vi skal først forbi visitorcentret, for at høre hvordan vejen er. Ved flash flood kan vejen være ”lukket” i op til flere dage. Den tur vi kører på Highway 12 er meget flot og vejret er fint, ikke for varmt. I visitorcentret i Escalante får vi kort over området og nogle trails vi kan gå. Vejen er en grusvej med vaskebræt og det hele,

dog ikke så slemt som mange steder i Baja. Vejen er knap 100 km og vi skal samme vej tilbage. Vi var inde i byen for at handle, men de havde ikke meget, dog havde de nogle grøntsager, som vi købte. Ca. 20-25 km nede er et picnicareal, som hedder Devils Garden. Vi får frokost der, og går en tur i området. Himlen er lidt mørk, men pludselig bliver der lavet nogle virvelvinde, som blæste sandet op, og der er kraftig blæst. Underligt at se og vi har nu sand alle vegne. Vi kører videre derud af, det går stille og roligt. Vi finder en overnatning ved vej 253, højt liggende, og med godt udsyn. Det blæser for meget til at vi kan grille, men vi får i stedet æggekage, lavet på gasblusset udenfor, så bilen ikke bliver for varm. KM 135

Onsdag den 13. juli 2011 Grand Staircase-Escalante National Monument, Utah
I dag vil vi køre det sidste stykke ned til the Hole in rock. Vejen bliver bedre og de sidste 10 km skulle være slemme. Det er de også, vi kommer til at høre i nogle sandområder. I det sidste område sidder vi fast, men da det går op ad bakken kører Erik ned igen og så fuld fart frem med low range på, så kommer han op.

Jeg går det sidste stykke op. Jeg bryder mig ikke om at bilen slingrer vildt. Hole in the rock betyder her, at nybyggerne har sprængt et hul i klippen og her har de firet deres prærievogne ned til Colorado floden. De var 10 mand om at fire vognen ned. Vi var ikke helt nede ved Colorado floden og heller ikke oppe på klipperne. Vi så bare ned til vandet. Det har været strengt at få vognene ned. Vi skulle desværre samme vej tilbage, men da vi havde været igennem det en gang før gik det OK. Vi havde regnet med at hike en tur når vi kom hjem, den samme fricamping som i går, men vi var først hjemme kl. 17, så 7 timer på farten, så ingen gåtur i dag. KM 98

Torsdag den 14. juli 2011 Grand Staircase-Escalante National Monument, Utah
I dag skal vi videre mod Boulder, dog vil vi campere ikke så langt derfra ved Calf Creek. Turen af grusvejen tager et stykke tid. Vi skal køre 42 km på vaskebræt. På vejen ser vi 2 biler som er på vej ned til hole in the rock, som er punkteret. Den sidste havde ikke kørt ret langt og dækket var fuldstændigt smadret, der var næsten kun fælgen tilbage. Der er en skraldespand lige ved grusvejens begyndelse, og her kommer vi af med alt vores affald for 2 dage. Dejligt.

Den videre vej mod Boulder er igennem et klippeområde, meget flot. Campingpladsen ligger i en Canyon, med floden i midten. Vi får en rigtig god plads, der godt nok er i sol. Efter frokost går vi turen til Calf Creek lower vandfald, en tur på totalt 10 km. Vandfaldet er flot, det falder ned i en sø hvor folk og især børn bader. Vandet er lidt koldt. Tilbage igen får vi bagt franskbrød og lavet grillpinde. Vi er nede med næsten alt, selv vand. KM 62

Fredag den 15. juli 2011 Calf Creek, Utah
Så er det til Boulder. Der er festival i dag og i morgen. Der er en campingplads lige ved siden af festivals pladsen, men den var fuld (plads til 5). Vi får lov til at holde der, også med strøm, pris 12$. Så er vi fri for at skulle ud og finde en plads selvom man kan holde næsten alle steder. Det er en mindre festival med sceneoptræden og nogle foredrag/fortællinger.

Vi er der lidt over 12 og det første stykke tid er der ikke meget ved musikerne. Senere kommer der nogle der er gode. Det hele slutter kl. 23.30. Det er nogle dårlige klapstole man sidder på. Vi får også tid til at gå på museet, Anasazi. Det handler om de ”hytter” indianerne har boet i her. Man har fundet resten af disse her i området, som er 800-900 år gamle. Her har de boet både over jorden og nede i jorden, for bedre at holde varmen, køligere om sommeren. Meget sjovt at se. Det eneste man kan få at drikke her er vand og saft. Noget anderledes. Her bor rigtig mange hippier her, det er nok billigt at bo her. En fin dag. KM 22

Lørdag den 16. juli 2011 Boulder, Utah
I dag skal vi først op og besøge en ældre mand, som kan klare mange problemer med biler/maskiner, byens altmuligmand. Han har masser af gamle biler, som er håndmalet, men de ser pæne ud. Meget sjovt. Efter dette skal vi til foredrag med to ældre mennesker, som er flyttet til Boulder i 1994.

De blev gift i 1943 og har boet i salt lake City, til de flytter hertil i 1994. Hendes søster boede i Boulder, så hvert år var de kommet her 2 gange om året. De har 6 børn, 61 børnebørn og 67 oldebørn. Virkelig en stor familie. Det var meget interessant at høre på og de var meget åndsfriske. De må være omkring de 90 år. Hun havde for nogle år siden brækket lårbenet og var i ambulance kørt herfra til forskellige steder og var endt i St. George 17 timer efter at ambulance var startet. Hun havde heldigvis ikke fået men af dette. En time efter dette foredrag hørte vi et andet om nogle der var Pioneer her. Det var 2 af deres børnebørn ca. 50 år, der agerede deres bedsteforældre. Historien om deres bedsteforældre var skrevet ned og det var fra denne historie de havde taget nogle uddrag. Det var OK, men der er forskel på historier man selv har oplevet, og nogle som andre har oplevet. Det har været barskt dengang. Om sommeren kom kvæget op i bjergene og om vinteren ned i dalene. Der var ikke så mange veje og nogle steder skulle man over bjerge for at komme til en bestemt dal. Det har været nødvendigt nogle steder at skille prærievognen ad og få hestene/muldyrene til at gå ned med de enkelte ting. For derfor at samle det hele og gå videre igen. Det har ikke været nemt og slet ikke hvis der også har været sne. Interessant at hører om disse barske tider. Musikken i dag er både god og dårlig, men OK. Kl. 18 er der middag, som er lavet på grillen i nogle specielle gryder, hvor man på låget af gryden ligger kullene. Det smagte rigtig godt. Erik mente ikke at kødet var lavet i disse gryder, kun holdt varmt i dem. Jeg ved det ikke men det smagte godt. En fin dag.

Søndag den 17. juli 2011 Boulder, Utah
I dag skal vi videre. Vi skal dog lige have sendt oplæg til Lissie og Christian vedr. sang til Caspers bryllup. Vi får også lige talt med dem, og med Lone og Steffen, så kl. var tæt på 12 inden vi kom videre. Alt er fjernet vedr. festivalen, det har de gjort her til morgen. Vi kører lige igennem byen for at se den.

Der var en del i kirke bl.a. det ældre ægtepar der fortalte i går. Vi kunne kende deres bil. Vi fortsatte på Highway 12 og kørte over Boulder Mountain, hvor køerne græssede om sommeren i gl. dage. De gør det stadig. Rigtig flot tur. Vi skal stadig have handlet mad og i Torrey finder vi lidt mad, men stadig ingen havregryn. Vi kører ind til Kapitol Reef National Park. Indgangen er gratis fordi der er problemer med nogle af vejene. Normalpris 5$ for en uge. Vi finder en plads på campingpladsen, får talt med visitorcentret vedr. hiking m.m. Vi får på campingpladsen talt med en fra Schweiz og to fra Californien. Især den ene fra Californien bliver ved med at vende tilbage. Han var alene, men vi slap af med ham.
KM 87
Gallery  Bryce Canyon Utah

Torsdag den 7. juli 2011 Glen Canyon National Rekreation Area, Arizona
I dag skal vi ud og se Antelope Canyon, en meget snoet og tæt canyon. Man skal derud med guide.

Vi kan komme på en tur kl. 3.30 om eftermiddagen. Indtil da får vi handlet og set dæmningen Glen Canyon. Den er bygget i 60’erne, men er ikke nær så stor som Hoover Dam. Søen der ligger bagved er også mindre end Lake Maid. Det tog 17 år at fylder søen op. Da der er faldet så meget sne i Rocky Mountain i år stiger vandstanden p.t. med ca. 30 cm om dagen. Kraftig stigning. De sender dog ca. 30 % mere vand videre til lake Maid end de plejer, så der skulle gerne være noget tilbage, så vandstanden her vil forhåbentlig stige. Vi kom kun op på broen på en guidet tur. Ned i den kunne vi ikke komme for elevatoren var i stykker. De var også i gang med at udskifte alle turbinerne – i alt 8. De nye vil lave mere strøm for mindre vandgennemstrømning. De gamle var fra Belgien og de nye bliver lavet i Brasilien af et canadisk selskab. Et interessant besøg. Turen til Antelope Canyon starter i butikken i en 4 x 4, hvor vi sidder på ladet på 2 bænke, som står ryg mod ryg. Først 10 min. på landevejen derefter 10 min. i sand, hvor kun deres biler må køre. Chaufføren skulle have fuld fart på ellers ville han sidde fast i sandet. Da vi er næsten derude ser vi 2 biler fra et andet firma, som sidder fast i sandet. Vi er i nr. 3 bil, de to andre biler har 14 i hver, vi er kun 7, og vi har en god indiansk guide ( Navajo ), som fortæller hvor man skal stå for at få de rigtige billeder. Der er også steder hvor klipperne ligner forskellige ting. Det er utroligt flot og lyset er helt specielt. Efter dette tager vi tilbage til campingpladsen. Det blæser en del, men der bliver ikke noget uvejr. Dejligt. Vi har en meget flot udsigt til Lake Powell KM 41

Gallery Antelope Canyon

Gallery Glen Canyon

 

Mandag den 4. juli 2011 Zion National Park, Utah
I dag er det videre til Grand Canyon, North Rim (kant). I Zion skal vi igennem en tunnel der er lavet i 193o’erne.

Er bilen højere end 3,40 meter eller bredere end 2,40 meter, max. Længde 13 meter, skal man betale 15$ pr. bil for ekskorte. Da vi kommer derhen kører man kun i 1 retning af gangen, derfor er det en ren skat de lægger på de store campere og campingvogne. Vi skal selvfølgelig ikke betale. Da vi kommer ud på den anden side ser det meget anderledes ud. Der er ikke de høje stejle klipper, men lave bakker, dog stadig de samme sandsten. Der er også et sted de kalder skak bræddet, fordi man har både vandrette og lodrette linier i klippen. De vandrette er fra vinden, da det var sand og senere blev til sandsten, og de lodrette er fra vand der er trængt ind i de fine sprækker. Sjovt at se. Lige udenfor Zion er der en flok bisoner. Det område vi kommer igennem er meget øde med meget få byer. Vi får dog lige hævet nogle penge i en bank ATM. Da vi kommer til grand Canyon North Rim begynder det at hagle og senere regne, men efter max. 15 min. er det stoppet. Vi får en plads på campingpladsen (handicapplads) og kører bagefter ud til North Rim og visitorcentret. Grand Canyon Lodge ligger lige på kanten og det er der man skal bo hvis man har råd til det og har bestilt i god tid. Der er lavet store hytter i rundtræ, meget flot. Restauranten og dagligstuen vender lige ud til Canyonen med en utrolig udsigt. Desuden er der en terrasse ved siden af med samme flotte udsigt. Desværre er det ved at blive uvejr, så udsigten er ikke så god. Da det er 4. juli i dag, vil der være en parade, som kl. 16.45 vil komme forbi campingpladsen. Vi tager hjem og går ned til forretningen, hvor vi forventer paraden vil komme. Jeg finder en ny regnjakke til 27$. Den fylder under det halve af den gamle. Vi sætter os udenfor og venter. Det varer ikke ret længe før det begynder at regne og tordne ret kraftigt. Da det holder næsten op kl. 17.10 går vi hjem til bilen. Vi er kun lige kommet hjem til bilen, så kommer paraden. Det sjove ved disse parader er, at man skyder med vand på folk, noget af fornøjelsen går tabt fordi det lige har regnet så meget, så ingen er rigtig interesseret i deres vandkanoner. KM 206

Tirsdag den 5. juli 2011 Grand Canyon North Rim, Arizona
Vi får en dag mere på campingpladsen, så vi får gået nogle korte ture, får skiftet sengetøj og får vasket. Bagefter får vi lavet rugbrød i grillen. Vejret er fint hele dagen, men ved 7 tiden om aftenen begynder det igen at regne og tordne. Lidt kedeligt, især for dem i telte. KM 6

Onsdag den 6. juli 2011 Grand Canyon North Rim, Arizona
Da vi sidder ved kaffen om morgenen kommer 3 danskere,

Bettina og Torben med deres søn, og spørger om vi er danskere eller svenskere. Vi får en ordentlig sludder med dem. Det er 4. gang de er herovre i lejet autocamper. De er fra Billund og hans far har Shell-tanken, som hjalp familien på farten med at bygge deres biler. Det er dejligt at snakke med danskere, det er ikke noget der sker ret tit. Vi tager køreturen til Cape Royal og Point Imperial. Der er en del udsigtspunkter på vejen, hvor man ser ned fra kanten. En meget flot tur. Efter dette tager vi videre mod Page. Vi kører igennem Vermilion Cliffs National Monument. Et meget specielt område omgivet af røde/hvide klipper og ellers ørken. I Page finder vi en campingplads i Glen Canyon National Rekreation Area, desværre er der kun tør camping. Ved 6-7 tiden trækker det op til uvejr. Vi pakker sammen og sætter os ved de borde/bænke der hører til. Kort tid efter blæser det meget kraftigt, så teltene har svært ved at blive stående og efterfølgende begynder det at regne og tordne. Vi trækker bare ind. Nogle af dem i telte kører, andre sætter sig i bilerne og venter på at vejret bliver bedre. Det bliver det noget senere. Der er Internet her og dækningen er OK. Vi får skrevet nogle mails og hørt DR og set DR1. Desværre er forbindelsen for dårlig til fjernsyn. KM 286

Gallery Grand Canyon North Rim

Fredag den 1. juli 2011 Mesquite, Nevada
Så er det Zion i dag. Vi kører først i et hjørne af Arizona inden vi kommer ind i Utah. Det er en flot tur fra Highway I 15 og til Zion.

Her er rigtig mange mennesker, så vi håber vi kan få en plads. Vi får en plads for en dag med strøm. Det er over 40 grader i dag, så aircon’en må virkelig knokle. Vi har mistet en time på vejen. Man kan tube ned af Virgin River, men det virker ikke som om der er meget vand i floden. Om aftenen tager vi ned til et rangerprogram, der fortælles om geologi. Meget interessant. KM 135

Lørdag den 2. juli 2011 Zion National Park, Utah
I dag vil vi ud og hike, men allerførst skal vi finde en plads på campingpladsen. Efter nogle forsøg lykkes det. Vi har tænkt os at gå hidden canyon. Det er kun shuttlebussen der må køre derud.

Det er en bus uden aircon og den er delt i 2 dele. Det er varmt i dag, de forventer ca. 42 grader. Trailet er flot, vi kommer ca. 250 meter op og så ser verden anderledes ud. De sidste 500 meter er ikke så spændende, der går vi på en smal ”sti” hugget ind i bjerget. Nogle steder er der en kæde man kan holde i. Jeg holder også fat i Eriks rygsæk, så det går godt. Vi kører også helt ud og går Riverwalk ca. 3 km i alt. Det er en meget gået tur – mange mennesker, den er også nem. Man går langs Virgin River og efter denne tur op, kan man gå i floden – turen hedder Narrow. Her går man i floden ca. 60 % af turen og man har klipper på begge sider, nogen gange går klipperne op i 700 meter højde. Bredden af floden er helt ned til 6 meter på de smalleste steder. Den fulde længde af dette trail er 15 km. Vi har set billeder fra det og det ser flot ud, men man skal have specielle sko på. Vi vil ikke bruge vores egne sko eller støvler til at gå i så meget vand. Vi checker op i byen om hvad disse sko og ”sokker” koster. 19$ pr. næse. Det er for meget. Om aftenen går vi ned og hører rangeren tale om ildebrande. Der er ikke meget nyt i det for os.

Søndag den 3. juli 2011 Zion National park, Utah
Først er det ned og få en dag til på campingpladsen. 2. gang lykkes det. Så går vi en 6-7 km til nogle naturlige pools, men da vi hovedsagelig går i solen og i en dal er det meget varmt. Det er en flot tur.

Turen op til Upper pool er på store sten som trin, men der er dejlig skygge deroppe. Derefter går vi til Middle og Lower pool, og især ved Lower pool er der mange mennesker, det er den nemmeste at komme til. Tilbage til Zion Lodge får vi lige lidt mad inden vi tager hjem – vandet er drukket – 2 liter. Det er meget lummert og på et tidspunkt om eftermiddagen kommer der nogle dryp fra himlen, men ikke meget. Om aftenen går vi ned og hører rangerprogrammet, det er om insekter. Hun havde valgt 2 insekter og 1 græshoppemus ud. Bl.a. om det ene insekt fortalte hun, at moderen sprøjtede noget gift ind i en fugleedderkop så den var lammet, men levede. Ungen blev plantet i denne fugleedderkop og så var der ellers serveret. Det hele overdækkede moderen med jord/sand, så ungen fik en god start. Et meget interessant program.

Gallery Zion Canyon National Park

Fredag den 24. juni 2011 Shoshone, Californien
I dag skal vi ind i Nevada. Vi har fundet et skiområde i ca. 2.700 meters højde. Det må være køligere. Nu har vi prøvet den ekstreme varme og det er ikke os. Det er ørken vi kører igennem og det er bare lige veje så langt øjet rækker.

I Indian Springs, Nevada er et stort airforce område og vi ser en drone – et ubemandet fly – som bruges til overvågning og fotografering af militæret. Vi så et på museet i Washington DC. Da vi begynder at køre op i skiområdet, er der ikke mange træer, men helt oppe er der træer, bare ikke så store som vi har været vant til på det sidste. Området hedder Spring Mountain National Rekreation Area. Vi finder en plads på en campingplads og får bagt rugbrød. KM 199

Lørdag den 25. juni 2011 Lee Canyon, Nevada
Man kan godt mærke at man er oppe i ca. 2700 meters højde – som i Quito ( Equador ). Man bliver let forpustet. Vi ville ellers have været ude og hike, men efter at have set turen 10 km en vej, har vi droppet det. Man skal virkelig passe på her i højden.

Her er utroligt flot. Vi har en stor klippe foran os, som bliver næsten hvid om eftermiddagen/aftenen, når lyset falder specielt på den. Til højre har vi bjerge med sne. Vi er heller ikke langt fra Las Vegas skiområde. Alle pladser er optaget – det er også lørdag og der er god gang i nogle af pladserne. Det bliver spændende at se om de holder hele aftenen. Der ligger en campingplads lidt højere oppe end os. Der kommer et par unge mennesker rundt og hilser på og siger at de nok vil holde fest deroppe, og vi kan bare komme op og sige hvis der er for meget larm eller bare vil hilse på. De havde masser af øl. Om eftermiddagen er der godt gang i den, men hen under aftenen stilner det af. Vi skal have tømt vores fryser, for på mandag tager vi ind til Las Vegas, og der vil vi bo på hotel/motel for det er omkring 40 grader derinde. Køleskabet skal ikke stå og køre i den varme. Vi fik hakkebøffer til morgenmad på nybagt rugbrød. Lidt for tung en morgenmad. Til aften (ingen frokost) grillede Erik kyllingelår med vedhæng på en grill vi har på vores plads. De bliver rigtig gode og med nye røde kartofler. Et godt måltid. Vores komfur og varmt vand/varme kører helt perfekt. Dejligt at vide, inden Sydamerika. Her kan man komme op i 5.000 meters højde. Det er et pas mellem 2 lande. Vi kan ikke lige huske hvor det er. Jeg lånte 2 bøger af Lone, da de var i Grand Canyon, og i de sidste 2 dage har jeg læst den. Virkelig god bog af Lisa Marklund.

Søndag den 26. juni 2011 Lee Canyon, Nevada
I dag får vi lige gjort rent. Mange tager hjem her til formiddag, så efter rengøring går vi lidt på jagt efter brænde, og vi får samlet en god bunke til i aften. Der ligger en anden campingplads over os. Vi går derop og finder ud af at det var den campingplads vi kørte efter da vi kom her. Den skulle ligge ca. 5 km før den vi er på. Det gør det ikke nemt for os at finde ud af det. Om aftenen laver Erik et godt bål. Noget af det træ vi har fået fat i er svært at få til at brænde, der er nok derfor folk har ladet det ligge. Erik får efter et stykke tid god gang i bålet og det hele er brændt af inden kl. 10. Der er også en enkelt kolibri her i denne højde ca. 2.700 meter. Her er ikke mange blomster til den, men der er noget ukrudt der blomstre. Den kan da ikke rigtig leve her om vinteren. En god dag så nu er vi klar til Las Vegas.

Mandag den 27. juni 2011 Lee Canyon, Nevada
Så er det ind til Las Vegas. Bilen får lige lov til kort at køre på The Stripp. Vi har valgt et hotel 2 gader bag The Stripp.

Det er Motel Super 8 til 49$ + skat. En god pris for bad/AC/TV/Internet og dobbeltseng, og der er en stor åben parkeringsplads. Mange af de andre hoteller er parkeringshuse – ikke lige noget bilen kan lide. Vi kan først få værelset kl. 15 og den er 12 nu. Vi går ind til The Stripp og ser hotellerne med kasino og butikker. Først ser vi Flamingo – et gammelt hotel, hvor Erik tidligere har boet. Der er levende flamingoer i haven. Derefter tager vi over til Caesars Palace. Temaet er Rom og inde i bygningen er bl.a. Colosseum. Der er også opbygget små gader med huse og fortovscafeer m.m. Virkelig imponerende. Vi får booket ind og går tilbage til The Stripp. Så gælder det hotel Bellagio, et hotel i den dyre ende med meget dyre forretninger. Udenfor er der springvand, som springer til melodien fra Titanic, som Celine Dion synger. Helt forrygende. Videre til Hotel Mirage, hvor det er en vulkan der springer ud med masser af ild. I haven kan man komme ind og lege/se definer, det koster bare penge. Der er lukket da vi kommer. Vi tager videre til Venetian Hotel, hvor Erik også har boet. Der er ikke vand i kanalen udenfor hotellet, men på første sal er der vand med kanaler og gondoler, og små huse/fortovsrestauranter m.m. Efter dette vil vi en tur til down town. Vi kan tage bussen derned. Billetter 7$ pr. næse for 24 timer, eller 5$ for 2 timer. Vi tager den til 7$ og kører til endestationen ved Fremont Street, hvor det hele foregår. Et stykke af gaden er overdækket med et stort buet tag. Der er lysshow i denne overdækning med masser af lys og lyd til. Desuden er der 3 scener med musik og dans. Temaet denne sommer er 80’er musik. Meget sjovt at se. Det virker som om det meste er playback. Stemningen er lidt alla bakken og her ser vi også nogle fulde folk. Det har vi ellers ikke set før. Vi får noget buffet på Fremont Hotel. Inde under denne overdækning er der nogle, der på nogle vejre glider ned igennem gaden. Der er god fart på. Ved 12 tiden tager vi tilbage til hotellet, godt trætte i benene og ryggen. En rigtig god dag. KM 90

Tirsdag den 28. juni 2011 Las Vegas, Nevada
Der er ingen morgenmad på hotellet, men ved siden af er der en restaurant.

Vi får et godt måltid inden den i dag går imod Hotel Paris, Planet Hollywood, MGM Grand, New York New York, Excalibur, Luxor, Mandalay Bay, Monte Carlo, Wynn, Stratosphere tårnet og Treasure Island. I MGM Grand har de rigtige løver og der var en løveunge, som man for 200$ kunne få lov til at holde i 5 min. Luxor er et hotel bygget som en pyramide. Godt Lavet. Mandalay Bay har sin egen badestrand, hvor der med passende mellemrum kommer store bølger ind. Wynn er et meget flot hotel med flotte forretninger og spisesteder. I Stratosphere er vi oppe i tårnet, 107 etager oppe, og her kan man se Las Vegas oppefra. Der er mange høje hoteller, ellers er alt andet lave bygninger, men det er flot med lys på om aftenen. Ved Treasure Island er der 2 skibe der sloges og det ene synker. Vi står og venter på dette i over ½ time og lige da det skal til at begynde aflyser de showet, på grund af for meget blæst. Dette var kl. 10 om aftenen. Vi tager tilbage til restauranten ved siden af vores hotel og får noget aftensmad. Godt trætte i fødder og ryg. Vi har også i disse dage prøvet at spille lidt på spilleautomater, men det fænger os ikke rigtig, gudskelov. Vi bruger i alt 50$ på dette, bare for at prøve.

Onsdag den 29. juni 2011 Las Vegas, Nevada
I dag er det videre. Det er lidt køligere i dag. De andre dage har det været op til 40 grader, det er for varmt, men vi har gået meget inde på hotellerne med aircon. I dag skal vi ned til Hoover Dam. Vi skal først have handlet, køleskabet har været slukket i 2 dage. Bilen har stået lige i solen og der er varmt inde i den.

Vi får handlet og så er det mod Hoover Dam. Meget flot. Det er bygget i 1930, under deperationen. Der blev arbejdet 24 timer i døgnet i 7 dage om ugen. Det tog 5 år, ca. 2 år mindre end forventet. Den giver strøm til ca. 1,6 mil. Mennesker og vand til mange. I de sidste 12 år er vandstanden faldet i de 10 år af de 12, så den nu er nede på 45% af kapaciteten. Det tog 6 år at fylde bassinet – Lake Maid. Vi var på en større rundtur end normalt og kom bl.a. ned og så turbinerne, der laver strøm og kiggede ud af nogle ventilationshuller i dæmningen. Meget interessant. Dæmningen er ca. 220 meter tyk i bunden og kun 15 meter i toppen. Den er overbygget 70% i 30’erne, og skulle kunne klare et jordskælv på 8,5. Da vi kommer tilbage til bilen er et af de øverste vinduer blæst ud og ligger på jorden i 2 dele. Ærgerligt. Vi finder en campingplads med strøm, for det er stadig meget varmt, og så håber vi at vi kan få sat vinduet i igen. Vi får vinduet limet sammen med loctite og Erik låner en stige af en af de andre campister og vi får sat det ind så det kan lukkes og vi kan få startet Aircon. En nået speciel dag. KM 65

Torsdag den 30. juni 2011 Boulder City, Nevada
Efter jeg har fået skrevet dagbog for de sidste 3 dage tager vi videre. Vi kører langs Lake Maid, den største menneskeskabte sø i Nordamerika. Desværre er den ikke så stor mere på grund af manglende vand, så en del bådramper er lukket – man kan ikke komme ned til vandet. Også strande er lukket af samme grund.

Det er et flot landskab vi kører igennem. Efter dette kører vi til Valley of Fire State Park. Der er masser af røde sandstens formationer, som er lavet for 66-250 mil. År siden, da dinosaurs levede. Det er et meget specielt område. Nogle af formationerne ligner lava der bare er væltet ud, lag på lag. Desværre er det ret varmt, så vi går ikke meget. Efter dette må vi videre mod Utah. Klokken er blevet så mange, så vi finder en campingplads ved et kasino til 22$ med el. Vi skal have aircon på igen i dag. KM 244

Gallery Las Vegas og Hoover dam.

 

Onsdag den 22. juni 2011 Camp Nelson, Californien
Vi kører bare videre i dag. Det er en utrolig flot tur ad meget snoede veje. Vi har fået anbefalet at køre en bestemt tur, men vejen er lukket på grund af for meget sne. Vi kører en anden vej uden sne. Vi kommer tæt på Death Valley og finder en campingplads med strøm. Temperaturen er oppe over de 40 grader. KM 275

Torsdag den 23. juni 2011 Boulder Creek, Californien
Vi får lige Skypet med Casper og Betina inden vi skal af sted mod Death Valley. Vi skulle have Skypet min mor, men hun er i sommerhuset med mine brødre.

Vi troede det var i sidste uge. Death Valley ligger i en dyb dal omgivet af bjerge, og er den største National Park udenfor Alaska. Vi har ikke kørt så længe, så er vi ved National Parken. Her står at man skal slå airconditionen fra de næster 20 km for vi skal ud og kravle, og det gør vi. Vi kravler ca. 1000-1200 meter opad og bagefter skal vi ned igen. Temperaturen er omkring de 40 grader da vi startede, men den stiger til 45 og mere på den anden side af bjergene. Der er 2 campingpladser i starten der har strøm, men her er ingen skygge overhovedet. Vi beslutter hurtigt at vi bare vil køre igennem på 1 dag, ingen overnatning. Det er meget flot. Vi kører ned til Badwater, det dybeste i Death Valley – 85,5 meter under havets overflade. Det er ved en salt ”sø”, og vi står lige ud af bilen og går lidt rundt. Temperaturen er 51 grader og det blæser lidt. Det er som at komme ned i hot spring hvor vandet er rigtigt varmt. Det stikker i huden og er ret ubehageligt. Vi skynder os tilbage til bilen og kører videre. Vi kommer ud i det sydøstlige hjørne, ved Shoshone. En lille flække, men der er en campingplads, dog skal vi til kroen for at blive registreret. Temperaturen er faldet til 45-46 grader i skyggen – stadig alt for varmt, så vi får strøm på og sat airconditionen til og så er det bare at vente at temperaturen falder. Bilen kan stå i skyggen, men hele vejen er den blevet godt opvarmet, så det tager lang tid inden den bliver nogenlunde kold. Bilen har dog klaret turen i varmen flot, men vi har heller ikke misbrugt airconditionen. Vi får drukket 3-4 liter vand hver i dag, og har ikke fået noget at spise. Til aften får vi bare en rugbrødsmad. Vi vil ikke lave varm mad for det opvarmer bilen igen. En noget speciel dag. Airconditionen kan godt holde det køligt om natten. Vi starter uden dyne, men i løbet af natten kommer den på. Dejligt at man får sovet ordentligt. KM 308

Gallery Death Valley

 

Onsdag den 15. juni 2011 Grant Grove, Californien
I dag tager vi det stille og roligt. Vi skal en tur på nettet og så går vi en tur i området. Man kan gå til Grant Tree fra vores campingplads. Det gør vi efter frokost. Der er nogle meget flotte Sequoia træer.

Der er et der er væltet og er blevet hult indeni. Man kan gå igennem det. I 1920 brugte man det til hestene, så kunne de stå i læ her. Han ved ikke hvornår det er væltet. Det er utroligt at det ikke rådner, men det er fordi træet indeholder noget syre som ingen dyr eller insekter kan lide, så de lader træet være. Udenpå træet er der en kraftig bark, som er blød når man rører den. Barken kan blive optil 60 cm tyk hele træet rundt. Det er derfor at ilden sjældent kan komme helt ind til træet og hvis den gør, er det på et begrænset område. Mange af de helt store træer har disse brændemærker. Erik fik taget et billede af det lille egern, 10 cm krop + 10-15 cm hale. Den plukker koglerne fra Sequoia træerne og spiser dem. En rigtig god tur.

Torsdag den 16. juni 2011 Grant Grove, Californien
I dag tager vi ind i Kings Canyon. Det er en canyon der er dybere end Grand Canyon, men ser helt anderledes ud. Vi kommer fra ca. 2200 meter højde og ned til 1300 meter. Det er floden Kings River der har skabt den. Der er 3 dele af floden. På vejen derud så vi lige Boyden Cave. En meget lille grotte, som hovedsagelig består af marmor. Meget sjovt at se, men den var ikke ret stor. Hernede er der en kilde der løber igennem, så vi måtte ud og gå i vand, men det var ikke slemt. Det er en meget flot tur ud mod canyonen, især da vi kommer oppefra og ser ned i området.

Man kommer ned og kører langs med Kings River og der er virkelig vand i floden. Floden er næsten helt hvid af alle de rabit, og vi vil tro at farten er ca. 30 km i timen. Ikke sjovt at falde i, det er den sikre død. Vi er ude og se et vandfald samt gå en tur i canyonen, hvor klippevæggen rejser sig ca. 1000 meter. Det er bare højt. Dette er en rundtur og på det sidste stykke skal vi ud i vand til knæene. Det er smeltevand og det er meget koldt, men vi har sandaler på så det er OK. På vejen tilbage ser vi en klapperslange, der er noget større end den vi så sidst. Denne gang så vi halen rigtig. Vi finder en plads ved floden i National Forest – gratis. Der er en kanon udsigt til et lille vandfald og floden afgiver meget kulde, så det er ikke for varmt. En dejlig overnatning. Km 72

Fredag den 17. juni 2011 Kings River, Californien
I dag tager vi til Road End og herfra skal vi gå en 15 km til Mist Falls, højden er +250 meter, så det er ingenting. Jeg skal afprøve mine gåstave, som vi købte i Walmart til 21$, pris i Grand Canyon 130$, derfor har det taget så længe at få dem.

På vejen derud i bil ser vi en sort bjørn, som er brun som en Grizzly, den går inde ved siden af vejen. Kameraet kommer frem og vi får et billede af den. Det ser forkert ud med den farve – den sorte er meget pænere. Der er mange der går denne tur og vi har ikke gået 500 meter før jeg møder en stor udfordring, Vi skal over et vandløb på 2 træstammer. Der er for dybt til at jeg kan bruge stavene rigtigt. Erik går først over og jeg prøver men tør ikke rigtigt. Vi bliver enige om, at Erik går et stykke ud, tager fat i den ene ende af stavene og så går jeg ved den anden ende af stavene. Vi kommer godt over begge to. Dejligt. Det ville være kedeligt med sok på dette tidspunkt. Der er så meget vand i floden, at nogle steder er stien et vandløb. Så må man rundt om sten, op på træstammer og andre ting. Man skal lige passe på klapperslanger, de er åbenbart tit ved vand. Dem foran os ser en, men den er væk med det samme. Vandfaldet er rigtigt flot. Der er simpelthen så meget vand i den, at der er en vandsky ved det, så det er svært at fotografere. På vejen ned ser vi 2 hjorte stå meget tæt ved stien og spise blomster – lupiner. Gad vide om det er noget i blomsten den har behov for eller om det bare smager godt. Vi tager tilbage til det sted hvor vi sov i nat og her får vi bagt rugbrød, så er vi klar igen. En halv time efter vi er kommet kommer en bil. Det ser ud til at de gerne ville have haft denne plads, men desværre den er optaget. Senere kommer endnu en bil. Det er åbenbart en populær plads vi har fundet. KM 40

Lørdag den 18. juni 2011 Kings River, Californien
I dag skal vi ud og gå i Redwood Canyon. Det sidste stykke derud er på grusvej – meget dårligt. Erik er sikker på at vi er de eneste der er derude, men da vi kommer til parkeringspladsen er den næsten fuld. Vi tager turen Hart Tree and Fallen Goliat. Den er ca. 12 km. Det er en tur der går meget op og ned. Vi går på mange kogler og grene, og 2 gange skal vi over vandløb på 2 store træstammer. Der er utrolig mange Sequoia (udtales sekåja). Mange, eller næsten alle, er skadet af ild, men det ser ikke ud til at genere træet, det gror videre. Vi ser 3 hjorte på turen.

Den ene kigger igennem et hult træ, som ligger på jorden. Erik har lige taget et billede af mig ved siden af træet, da hjorten kigger igennem. Det bliver en lidt hård tur, men vi klarer det. Mine stave hjælper mig. Erik klager lidt over at han ikke får så mange pauser, som han plejer når han skal vente på mig. Jeg kan mærke i overarmene, at jeg har brugt stavene, men det går jo over på et tidspunkt. Vi finder en fricamping i National Forest. Den vi finder har bord med bænke og bålsted. Der er en del der kommer senere og som gerne vil have haft pladsen. Desværre. Vi mener den ene bil var en af dem fra i går, som ville have vores plads på det tidspunkt. KM 71

Søndag den 19. juni 2011 Kings Canyon National Park, Californien
I dag skal vi lige på nettet og så er det videre til Sequoia National park, hvor vi gerne skulle bo på den eneste campingplads, som har åbent nu. Der ligger en del sne langs vejen. Vi får noget diesel og benzin i Stony Creek. Lodgepole campingplads er fuld og den eneste som har åben iflg. Dem er i Grant Grove – der hvor vi kommer fra. Vi kører tilbage til Stony Creek, der skulle være 2 campingpladser iflg. bogen, og det er der. De åbnede i fredags. Her får vi en plads i 2 dage. Hen under aftenen bliver den tæt på fuld, altså de pladser man kan bruge, hvor der ikke er for meget sne. Vores plads er helt perfekt. KM 70

Mandag den 20. juni 2011 Stony Creek, Californien
I dag skal vi gå en tur som Lonely Planet, Sherman Route, har anbefalet, men allerførst skal vi lige have ordnet sengen og gjort vasketøj klar til i eftermiddag. Det er en tur på ca. 10 km, som går forbi nogle af de største træer.

Det er et meget turistet område især ved General Sherman træet, som er det største træ, volumenmæssigt, i verden. Vi har ikke gået ret langt væk fra dette træ før vi er næsten alene i skoven. Vi kommer ned til et grønt vådområde og her ser vi en sort bjørn, som er brun, går og leder efter føde. Et øjeblik efter kommer der en stor sort bjørn, som ikke går så godt på det ene bagben. Vi har mange gange snakket om hvordan det vil være at møde en bjørn ude i skoven, og nu er der pludselig 2. Da den brune bjørn ser den sorte, løber den op i skoven den vej vi skal. Der kommer en familie efter os og vi viser dem bjørnen, som stadig græsser. Vi bliver enige om at gå over på den anden side. Det gøres ved at gå på et stort træ, som ligger henover det våde område. Vel ovre på den anden side går vi hen imod den sorte bjørn, som stadig ikke tager notits af os. Den anden familie går tilbage, moderen var bange, men der kommer en anden familie på den side hvor vi nu er. De er fra Schweiz og er også interesseret i bjørnen. Et øjeblik efter ser vi også en hun bjørn med sine 2 unger. Nu skal vi passe på. Vi står i lang tid i behørig afstand og ser ungerne lege og moderen græsse. Den sorte ser vi ikke rigtig mere, vi er mere optaget af ungerne og især hvordan moderen ter sig. Efter et stykke tid går vi en stor bue udenom mor og børn, og efter et stykke tid går de væk fra os. En utrolig oplevelse. Vi får svejsernes kort og vil sende ham en cd’er med billederne. Vi går videre. Gudskelov har vi købt et kort, hvorpå alle ruter er aftegnet og jeg har hjemmefra overført vores rute til dette kort, så det er nemt at følge. Vi har vel gået 30 min. og er på vej op af en skrænt, da Erik pludselig ser en bjørn ca. 10 meter fra ham. Vi går lidt tilbage og lader ham passere. Han går den vej vi skal og vi er lidt i vildrede med hvad vi gør. Der kommer et par fra Holland og sammen med dem går vi ad stien og ser endnu et glimt af bjørnen inden den forsvinder ned af en skrænt. Hollænderne går med os rundt på en del af turen, de håber nok at vi ser bjørnen igen. Et sted skal vi over vand ved at gå på en rullende træstamme. Erik gør det, men vi andre tager sko og strømper af og går ud i vandet. Erik giver os en hånd på vej over. Kort efter går hollænderne en anden vej, tilbage til parkeringspladsen. Vi går videre til Moro Rock, som er en sten al la Ayers Rock i Australien, bare noget mindre, og her er der trappetrin og gelænder det meste af vejen. Det er ca. 100 meter man går op. En utrolig udsigt herfra. Der er masser af bjergtoppe i 3000-4000 meters højde med sne på. Herefter er det ned og tage bussen tilbage til visitorcentret, hvor vores bil står. Vi får vasket tøjet og er hjemme på campingpladsen ved 6-tiden. En utrolig dag med masser af oplevelser. Det er en af de dage man vil huske længe. KM 42

Tirsdag den 21. juni 2011 Stony Creek, Californien
I dag skal vi se Crystal Cave. Det ligger ud af en meget snoet vej, hvor biler over 7 meter ikke må køre. En flot tur. Vi ser en bjørn på vejen derud. Den går på engen og spiser græs. Grotterne er OK, men ikke mere.

Der er 800 meter ned af bakken til grotterne. Desværre er der 2 små børn med på denne tur og hver gang guiden taler, vræler de – irriterende. Hvorfor slæber man små børn herned. De har ingen glæde af det og ødelægger glæden for andre. Vi er blandt de første der kommer ud af grotten og så er det bare op, op, op til vores bil. Vi kører som bil nr. 3 og ingen når at komme op i enden på os, før vi er ude på den lidt større vej. På den lille vej ser vi igen en bjørn, som krydser vejen. På den store vej er der vejarbejde og her må bilerne heller ikke være over 7 meter lange. Alle de store autocamper skal nordom, den vej vi kom indad. Vi kommer til vejarbejdet og får lov til at holde her i 40 min. Tiden bliver brugt til frokost og skrive indkøbsseddel. Helt nede i byen Visalia handler vi. Udenfor er temperaturen 40 grader. Alt for varmt. Vi får handlet og kører videre op i bjergene igen. Her bliver det mere menneskeligt ca. 30 grader og vi finder en campingplads Camp Nelson. KM 233

Gallery Sequoia og Kings Canyon National Park

 

Mandag den 6. juni 2011 Pines Campground, Californien
Så skal vi ind i Yosemite National Park. Vejret er dårligt, det regner noget. Da vi kommer ind i National Parken kan vi se at der nogle steder ligger sne. Lone havde også hørt at det sneede i Yosemite i sidste uge. 20$ for at komme ind, gratis for os for vi har kortet.

Vi ser nogle utrolig flotte vandfald på vejen ind, så vi måtte ud nogle gange selvom vejret ikke er så godt, vi ved jo ikke om det bliver bedre mens vi er her. Desværre kunne vi kun få en dag på campingpladsen da vi bookede, men vi vil prøve i reservationen at få nogle ekstra dage. Det kan vi ikke i dag, men måske i morgen. Der vil om kort tid blive frigivet nogle pladser på North Pines Campground. Pladserne har været lukket på grund af vand. Ham vi talte med sidst regner med, at i morgen kl. 8 vil nogle af pladserne blive frigivet. Vi booker ind på Upper Pines. Generatortid 9-19 – max. 45 min. ad gangen. Vi tager bussen ind til Yosemite Village og går ind på visitorcentret og ser en film om Yosemite. Meget interessant. Bagefter går vi hen og ser Yosemite Lower Fall. Vandfaldene er meget flotte i år, for der er faldet ca. dobbelt så meget sne/regn som normalt. KM 67

Tirsdag den 7. juni 2011 Yosemite National Park, Californien
Tidligt op i dag. Vi skal stå nede ved reservationen kl. 7.30. Vi får vores bad og morgenmad, og så tager vi bilen derned og stiller den i solen, så kan der lades op. Der er kommet nogle stykker, så vi er nr. 6 i køen.

Her får vi vores kaffe inden de åbner kl. 8. Der er frigivet nogle pladser, så personalet håber at alle får nogle pladser. Vi får 3 dage – lækkert. Så er der ro på så længe. Vi tager bussen ud til punkt 17 – hvor trailet starter til Mirrow Lake. Der er 2 veje derud og vi tager den besværlige først og vil gå hjem af den nemme. På grund af alt det vand skal vi gå samme vej tilbage. Der er meget mudret, men det er OK. Vi går sammen med hestene – de ødelægger også sporet. I 2009 har der været et stedskred længere fremme. Der faldt et stort stykke af bjærget ned ca. 500 meter. Vi går hen og ser det og det er meget voldsomt. Det viser hvilke kræfter naturen har. Man har spærret hele området af, da der bliver ved med at være mindre stenskred. Søen er utrolig flot. Man kan se klipperne overfor spejle sig nede i vandet. Efter denne tur tager vi bilen og booker ind på North Pine Camping. Efter frokost er der et rangerprogram på 1 ½ time, hvor man hører om floderne og vandfaldene. Han er meget interessant at høre på. Det var ham der fortalte at der var faldet dobbelt så meget sne/regn som normalt. Der kan blive oversvømmelse. Man forventer at sidst på ugen vil der løbe dobbelt så meget vand gennem vandfaldene som i dag. Helt utroligt. Vejret er flot i dag med høj sol. Vandstanden i floden er nu 6 fod og kommer det op på 10-11 fod kommer der mange problemer. I 1997 var vandstanden 23,8 fod og det skabte rigtig mange problemer. Intet virkede og det meste af landsbyen var oversvømmet. Der var 2.000 personer der var indespærret i byen, resten var evakueret. Vi håber ikke der kommer problemer mens vi er her. Vi fik taget nogle nye billeder af Yosemite Fall i bedre vejr. Det er ikke så koldt om eftermiddagen som i går, men ved 8-tiden begynder det at regne. Synd for de mennesker som er i telt. De kan kun trække ind i teltet, og i de fleste telte kan de kun ligge ned eller sidde på ”sengen”. Der bor en tysk familie overfor os. De er i telt og har 2 adoptivbørn. De havde lige stillet det hele frem til aftensmad med rødvin og gang i bålet, da det begynder at regne. Så måtte de tage det hele med ind i teltet – et lavt tunneltelt, der umiddelbart kan klare alt slags vejr, men man skal sidde ned på jorden for at være der i højden. En rigtig god dag. KM 2

Mandag den 13. juni 2011 Wawona, Californien
I dag vil vi gå til Chilnhalna Falls. En tur på 13 km og en stigning på 720 meter. En meget flot tur og utrolig meget vand i floden/vandfaldet.

Vi skulle også over nogle pludselig opståede vandløb, men vi kom over næsten tørskoet. Her var ikke så mange mennesker som i Yosemite Village, men dog nogle. På et tidspunkt da vi gik, hørte jeg en underlig lyd, så ned, og så en klapperslange på en af stenene, som lå i kanten af stien. Den var 1-1 ½ meter lang, ikke så stor. Erik fik taget nogle billeder af den, den blev bare liggende. Vores første klapperslange. Vi kunne ikke se den på vejen ned. Turen tog ca. 5 timer. Vejret var godt så turen var i korte bukser og gode sko. Om aftenen var vi igen til rangermøde (campfire talk). Meget hyggeligt. Rangeren var gået rundt om eftermiddagen og inviteret os alle. Der havde vi fortalt ham om vores tur, så da vi kommer derned til mødet, sidder han og fortæller de andre om vores tur. Vi fik også en snak med vores nabo, Bill, som havde besteget mange bjerge over hele verden. En god dag og benene virker ikke ømme. KM 9

Tirsdag den 14. juni 2011 Wawona, Californien
Inden vi tager videre i dag skal vi lige ud og se de store træer i Mariposa Grove. Der er en rangertur kl. 10 derude og bussen derud går kl. 9.30.

Bussen er forsinket, så vi når kun lige at komme med rangeren. Hun er meget interessant at høre på. Et Sequoia træ er ca. 400 år om at få højden på knap 100 meter. Derefter bruger den al energien på at blive tykkere og tykkere. Ca. 30 cm i diameter for hver 100 år. I vækstperioden juni-september ”drikker” hvert træ ca. 3.000 liter vand. Rigtig meget. Den formeres via frø fra dens kogler, som forbliver grønne så længe de sidder på træet og de kan sidde der i optil 20 år. Det er vind, sne m.m. der får dem til at falde. Koglen er på størrelse med et hønseæg, et af de mindre, og frøet herfra er på størrelse med havregrynsflager. Der er et lille egern, som er en mester til at kravle op og løsne disse kogler, for at spise dem grønne. På en dag kan den nemt tage 100 kogler ned. Den lader dem bare falde og så samler den dem ind bagefter. Disse egern har hvert et territorium, som de beskytter. Hvis man kommer for nær på egernet, skratter det op for at få en til at gå væk. I en underskov med Sequoia træer kommer der hurtigt et tykt lag af nåle, grene m.m. hvori der intet nyt kan gro. Fra 1860-1960 slukkede man alle de ildebrande der opstod i National parkerne, lige med det samme. Dette bevirkede at der ovenpå jorden lå måske 2-3 meter med grannåle, grene og andet. Der var ingen nye planter og skoven var ikke sund, for der skal altid nye planter til, ellers vil skoven til sidst uddø. De fleste brænde opstår ved lynnedslag og i dag prøver man at lade ildebrandene slukke sig selv ved sne eller lignende. Nogle gange skal man slukke dem fordi de er til fare for mennesker eller bygninger. Man prøver i dag at kontrollere selv påsatte brande, men det er meget svært. Hun fortalte om den samme brand, som vi fik historien om for 2 dage siden. Man ville brænde 91 acres af, men endte ,ed at brande 16.000 acres af og det var sne/regn der slukkede den. En meget interessant formiddag. Vi endte ved Grizzly Giant, som står ovenpå en vandåre. Toppen er træet er dødt, men en sidegren er på vej op for at blive den nye top. Man ved ikke hvornår toppen er død. Måske for 200 år siden. Den har altid været død på de billeder man har helt tilbage i tiden. Træet gror videre og indtil for nogle år siden regnede man med at det var 2.700 år gammelt. Nogle forskere har overbevist dem om at det nok kun er 1.900 år gammelt. Men det er stadig mange år. Vi så også en ”baby” Sequoia. Den var 40 år gammel og ca. 3 meter høj, så det er ikke noget der gror hurtigt. På denne tur viste hun os også snowplant. En snylteplante der er rød, kommer lige efter sneen er væk og er der i ca. 3 uger. Så dør de. Underligt. De mest almindelige fyrretræer her er sukker fyrretræer. Deres bark minder lidt om alligatorskind. Dens kogler kan blive optil 30 cm. Og er rimelig slanke. Erik tog et billede hvor jeg holder en. Efter denne tur tager vi til Sanger ved Fresno. Dette ligger ikke så højt oppe, så da vi kom ud i bilen efter at have handlet var det 40 grader – ikke sjovt. Vi tog straks videre til Kings Canyon National Park, hvor den by vi har udset os ligger i ca. 2.200 meter højde, så der kan ikke være så varmt. Der er masser af pladser, så vi finder en god en i solen (for vores solpanelers skyld). Om aftenen bliver det rimeligt koldt, så vi går ind, klokken er også næsten 9, så det er OK. En fin dag. KM 214

Onsdag den 8. juni 2011 Yosemite National Park, Californien
I dag skal vi ud og gå en god tur på 10-15 km med 600-700 meter højdestigning. Bogen skriver at har man kun tid til et hike i Yosemite, er det dette.

Vernal og Nevada Falls. En meget flot tur. Ved Vernal vandfaldet går man på sten, der er lagt som trapper ude i siden af vandfaldet, og da der er så meget vand bliver vi godt våde, selvom vi har vores regnjakker på. Vejret er meget flot og så snart man kommer væk fra de mange store træer tørrer bukserne hurtigt. Oppe hvor vandfaldet går ud over kanten er der et stort plateau, hvor folk sidder i solen og får lidt at spise inden det går videre opad. Der er rimelig mange på dette plateau, men da vi går videre opad er der ikke så mange. På denne strækning er der igen mange sten og nogle af dem man skal gå på ligger meget tæt på kanten, men vi kommer helt herop. Her er også et plateau, hvor der er nogle der slikker sol. Hvert år er der nogle der ryger ud over vandfaldet. De tror det er ufarligt at svømme i ”bassinet” ovenfor vandfaldet. Det er det ikke. Der er kraftige understrømme, som tager en med ud over kanten og så er det sket. Vi talte med en som fortalte at på 1 dag, for 8-14 dage siden, blev dræbt 3 personer i parken. Den ene ved at hoppe i bassinet bag Vernal vandfaldet. De 2 andre var gået rundt i 60 cm tøsne og var skredet/faldet udover klipperne. Det er ikke helt ufarligt at færdes på disse stier. I bogen står at man skal gå turen med uret det er det nemmeste. Det er også rigtigt. Der er nogle store ”trappetrin” som vi gik opad og de ville være grimme at gå nedad. Også ved Vernal vandfaldet er der nogle få der går nedad og det er næsten umuligt. Turen fra Nevada faldet og ned er rimelig nem det går bare nedad på asfalt/sten/grus. Der er også heste på denne strækning. Vi ser et hold med 2 unge piger som for- og bagtrop. En af gæsterne stod i den ene stigbøjle og så ud som om han ville falde af. Fortroppen stod også af hesten for at få ham rettet så han sad lige på hesten. Ikke sjovt hvis han falder af hesten på stien. Ca. den sidste km til 2 går vi af samme vej som i morges. Der er mange mennesker begge veje, men kl. er tæt på 3 så mange af dem går nok kun til broen for at se vandfaldet og så tilbage igen. En rigtig god tur. Tilbage på pladsen er det dejligt at få sko og strømper af og sandaler på.

Torsdag den 9. juni 2011 Yosemite National Park, Californien
Vi er lidt ømme i benene i dag, så det bliver ingen heldagstur. Vi kommer lige på nettet og så vil vi gå Yosemite Upper Falls Vista Point. Et udsigtspunkt hvor vi rigtig kan se den øverste del af vandfaldet. En tur på 5-6 km, men det er op, op og det er meget stenet. Det er en dejlig tur da vi først er kommet i gang.

Et godt stykke oppe er der nogle der er ved at reparere trailet med store sten, som de hugger ud med en stor slaghammer, og de havde en Honda generator til at lave strømmen til den. Det er en dum vej til arbejde hver dag. Der er en flot udsigt oppefra. Vi får bagt rugbrød om eftermiddagen. Senere på aftenen går vi rundt på campingpladsen. Vandet stiger i floden, fordi det har været dejligt varmt vejr i dag. Kl. 12 om natten er der den højeste vandstand på døgnet fortalte rangeren os. Vi tager vores stole og sætter os ned til vandet. Rigtigt hyggeligt. KM 10

Fredag den 10. juni 2011 Yosemite National Park, Californien
I dag skal vi videre til Hetch Hetchy. Det ligger også i National Parken, men er samtidig et vandreservoir til San Francisco. Herfra får de ca. 80% af deres vand. 117 billion gallon til 2,4 mil. mennesker i Bay området.

Floden Tuolumne er tilløbet til dammen. Den går oppe fra de højeste bjerge og bliver stoppet af dammen. Der er ikke så meget vand i dammen, der kan være meget mere, men når sneen smelter deroppe kommer der meget mere vand. Dammen blev færdigbygget i 1938 og det tog kun 3 ½ år. Man havde også først bygget en jernbane frem til området, som skulle bringe byggematerialerne frem. Jernbanen blev fjernet i 1947. Vandet til San Francisco løber 269 km uden brug af pumper, dog udnytter man energien et stykke nede, når vandet rigtig har fået fart på. Dammen ligger i ca. 1200 meter højde. Man kan gå på dæmningen og ind i en tunnel og derfra gå diverse trail. Nogle for flere dage. Vores ben er lidt ømme så vi går bare igennem tunnelen og ser den anden side. Der er 2 vandfald, som løber ned i dammen og vi kan se dem herfra. Et meget flot område. Efter dette tager vi ud af National Parken og ind i Stanislavs National Forest. Her finder vi en kanon plads ude midt i skoven. I løbet af aftenen bestemmer vi at vi bliver her en dag mere og blive klippet, få gjort rent og ordnet generatoren med en ekstra blæser som Erik sætter ned i udluftnings hullet til generatoren. KM 89

Lørdag den 11. juni 2011 Stanislavs National Forest, Californien
Vi får rigtigt gjort rent, vi bliver begge klippet af hinanden, olieskift på generatoren og en blæser ned i hullet, for at give mere luft til generatoren, især når der er lukket dør. Det virker fint bagefter. En arbejdsdag, men en god dag.

Søndag den 12. juni 2011 Stanislavs National Forest, Californien
I dag tager vi tilbage til Yosemite National Park. Vi skal se Glacier Point og videre til Wawona i den sydlige del af National parken. Der er mange i National Parken og vejret er også godt, så der er biler alle vegne. Vi tager turen til Glacier Point. Det ligger oppe i ca. 2000 meter højde, mens Yosemite Village er i 1300 meter. Der ligger en del sne i siderne og inde i skoven.

Campingpladsen åbner først til juli, der er sne alle vegne. Fra Glacier Point kan man se ned over Yosemite Village. Der er rigtig mange biler her, så det tager os næsten ½ time at få en parkeringsplads, men det er det værd. Vi kan se de vandfald vi har gået til. Heroppe fra ser der ikke ud til at være ret langt. Det er utroligt heroppe fra. Vi ser også vores gamle campingplads, men den er gemt godt væk i en masse træer. Vi tager længere nedad til Wawona. Da vi kommer til campingpladsen står der at den er fuld. Vi tager ind til reservationskontoret, og der får vi 2 dage. Et underligt system. Om aftenen er der rangermøde, hvor der bliver talt om oversvømmelser, skovbrænde og stedskred. Rimelig interessant. Km 132

Mandag den 13. juni 2011 Wawona, Californien
I dag vil vi gå til Chilnhalna Falls. En tur på 13 km og en stigning på 720 meter. En meget flot tur og utrolig meget vand i floden/vandfaldet. Vi skulle også over nogle pludselig opståede vandløb, men vi kom over næsten tørskoet. Her var ikke så mange mennesker som i Yosemite Village, men dog nogle. På et tidspunkt da vi gik, hørte jeg en underlig lyd, så ned, og så en klapperslange på en af stenene, som lå i kanten af stien. Den var 1-1 ½ meter lang, ikke så stor.

Erik fik taget nogle billeder af den, den blev bare liggende. Vores første klapperslange. Vi kunne ikke se den på vejen ned. Turen tog ca. 5 timer. Vejret var godt så turen var i korte bukser og gode sko. Om aftenen var vi igen til rangermøde (campfire talk). Meget hyggeligt. Rangeren var gået rundt om eftermiddagen og inviteret os alle. Der havde vi fortalt ham om vores tur, så da vi kommer derned til mødet, sidder han og fortæller de andre om vores tur. Vi fik også en snak med vores nabo, Bill, som havde besteget mange bjerge over hele verden. En god dag og benene virker ikke ømme. KM 9

Tirsdag den 14. juni 2011 Wawona, Californien
Inden vi tager videre i dag skal vi lige ud og se de store træer i Mariposa Grove. Der er en rangertur kl. 10 derude og bussen derud går kl. 9.30. Bussen er forsinket, så vi når kun lige at komme med rangeren. Hun er meget interessant at høre på. Et Sequoia træ er ca. 400 år om at få højden på knap 100 meter.

Derefter bruger den al energien på at blive tykkere og tykkere. Ca. 30 cm i diameter for hver 100 år. I vækstperioden juni-september ”drikker” hvert træ ca. 3.000 liter vand. Rigtig meget. Den formeres via frø fra dens kogler, som forbliver grønne så længe de sidder på træet og de kan sidde der i optil 20 år. Det er vind, sne m.m. der får dem til at falde. Koglen er på størrelse med et hønseæg, et af de mindre, og frøet herfra er på størrelse med havregrynsflager. Der er et lille egern, som er en mester til at kravle op og løsne disse kogler, for at spise dem grønne. På en dag kan den nemt tage 100 kogler ned. Den lader dem bare falde og så samler den dem ind bagefter. Disse egern har hvert et territorium, som de beskytter. Hvis man kommer for nær på egernet, skratter det op for at få en til at gå væk. I en underskov med Sequoia træer kommer der hurtigt et tykt lag af nåle, grene m.m. hvori der intet nyt kan gro. Fra 1860-1960 slukkede man alle de ildebrande der opstod i National parkerne, lige med det samme. Dette bevirkede at der ovenpå jorden lå måske 2-3 meter med grannåle, grene og andet. Der var ingen nye planter og skoven var ikke sund, for der skal altid nye planter til, ellers vil skoven til sidst uddø. De fleste brænde opstår ved lynnedslag og i dag prøver man at lade ildebrandene slukke sig selv ved sne eller lignende. Nogle gange skal man slukke dem fordi de er til fare for mennesker eller bygninger. Man prøver i dag at kontrollere selv påsatte brande, men det er meget svært. Hun fortalte om den samme brand, som vi fik historien om for 2 dage siden. Man ville brænde 91 acres af, men endte ,ed at brande 16.000 acres af og det var sne/regn der slukkede den. En meget interessant formiddag. Vi endte ved Grizzly Giant, som står ovenpå en vandåre. Toppen er træet er dødt, men en sidegren er på vej op for at blive den nye top. Man ved ikke hvornår toppen er død. Måske for 200 år siden. Den har altid været død på de billeder man har helt tilbage i tiden. Træet gror videre og indtil for nogle år siden regnede man med at det var 2.700 år gammelt. Nogle forskere har overbevist dem om at det nok kun er 1.900 år gammelt. Men det er stadig mange år. Vi så også en ”baby” Sequoia. Den var 40 år gammel og ca. 3 meter høj, så det er ikke noget der gror hurtigt. På denne tur viste hun os også snowplant. En snylteplante der er rød, kommer lige efter sneen er væk og er der i ca. 3 uger. Så dør de. Underligt. De mest almindelige fyrretræer her er sukker fyrretræer. Deres bark minder lidt om alligatorskind. Dens kogler kan blive optil 30 cm. Og er rimelig slanke. Erik tog et billede hvor jeg holder en. Efter denne tur tager vi til Sanger ved Fresno. Dette ligger ikke så højt oppe, så da vi kom ud i bilen efter at have handlet var det 40 grader – ikke sjovt. Vi tog straks videre til Kings Canyon National Park, hvor den by vi har udset os ligger i ca. 2.200 meter højde, så der kan ikke være så varmt. Der er masser af pladser, så vi finder en god en i solen (for vores solpanelers skyld). Om aftenen bliver det rimeligt koldt, så vi går ind, klokken er også næsten 9, så det er OK. En fin dag. KM 214

Gallery Yosemite

 

 

 

 

Fredag den 13. maj 2011 Folsom lake, Californien
Vi går en tur i området. Det er et lækkert område – meget bakket – med store egetræer. Dog er bladene ikke som derhjemme, de er mindre her. Om eftermiddagen laver Erik frikadeller ude på gasblusset.

Det er første gang vi får det efter julefrokosten hos Ib. De blev rigtig gode. Der bliver også lidt til frokost og til fryseren. Vi har lidt problemer med komfuret. Erik mener at den blæser vi satte i hos Anders er for svag, så Erik har næsten skilt komfuret ad for at det får mere luft, og det hjælper. Om eftermiddagen kommer der ca. 15 unge spejdere, som slår lejer i nærheden af os. De er meget stille og rolige, ingen problemer. Deres alder er 15-18 år og der er 4 voksne ledere med. Vi talte kort med dem inden spejderne kom gående med deres rygsække. Erik hørte dem her til morgen (den 14.) kl. 7 da tog de alle af sted og teltene blev pillet ned.

Lørdag den 14. maj 2011 Folsom Lake, Californien
Så skal vi ned og besøge Dale og Stephen, som vi mødte i Mexico. De bor udenfor Placerville i et flot område, der ligger 700-800 meter over havet. Vi er der knap kl. 16. De bor i et hus med en kæmpe terrasse og en skøn udsigt. Imellem dem og naboen går der får og lamaer, der holder græsset nede mellem ejendommene. Stephens jord er ca. 7 acres – ca. 28.000 m2. Der er træer over det hele. Der er 2 indkørsler til ejendommen. Den ene går til en anden nabo, som er vindbonde. Vi er ovre for at smage vinen inden aftensmaden. Det er gode vine og vi køber nogle flasker til turen (vi har jo snart bryllupsdag). Naboerne Jim og Terry kommer over til aftensmad og vi har nogle gode samtaler om rejser, forskelle på landene og meget mere. Rigtigt hyggeligt. De går hjem 19.30 og vi andre taler videre til kl. 21. Så går vi ud i vores camper. Vi blev tilbudt et værelse i huset, men vi vil hellere være i camperen. Stephen har lavet fuld hookups på grunden, så vi har det hele. De har også lavet et gæste Internet. Så det er en perfekt overnatning. Det regner om aftenen og blevet noget køligere, men vi har varme på, så det betyder ikke noget. KM 75

Søndag den 15. maj 2011 Placerville, Californien
Da vi vågner om morgenen har det sneet og det er helt hvidt udenfor.

Dog er det vådt sne, så der er knækket en del grene af træerne. Det er helt forkert med sne den 15/5. Dale og Stephen siger også at det er yderst usædvanligt med sne nu. Vi tager til Placerville for at se den og få noget morgenmad. Placerville har været der siden guldfeberen. Man fandt guld i dette område ca. 1850. Vi tager også til en by i nærheden Coloma, hvor man opdagede det første guld i dette område. Meget sjovt at se, men det regnede/sneede, så det var ikke så sjovt at være ude. Da vi kommer tilbage til deres hus tager vi videre. Strømmen gik i morges kl. 7.30 og der kan nemt gå 2-3 dage før den er tilbage. Når dette sker og det er koldt udenfor køre de deres camper op hvor vi holdt i nat og så bor de i den. Her er varme og en stor generator, som kan give dem al den strøm de behøver i bilen. Vi kører til Napa – vindistriktet – og finder en State Park til 15$. Da vi tog fra Stephen og Dale var det begyndt at hagle kraftigt. Nogle steder hvor vi kører regner det også kraftigt, især ved hovedstaden Sacramento, men i Napa er det holdt op og det er også blevet noget varmere. Med hensyn til komfuret finder vi ud af at blæseren er sat forkert på, efter den er vendt virker komfuret som det skal. KM 165

Mandag den 16. maj 2011 Napa Valley, Californien
Vi ser masser af vinmarker og flotte vindgårde mens vi kører Napa Valley til Calistoga. Desværre er vejret dårligt og det regner en del, så vi bliver inde i bilen – ser bare ud. Efter dette tager vi ud til kysten for at køre Highway 1. Vi finder en regional park nord for Fort Ross – Noget man skal se, men der var lukket på grund af ombygning. Vi får sat varme på bilen og de store forhæng op. Så har vi det dejligt varmt. KM 154

Tirsdag den 17. maj 2011 Nord for Fort Ross, Californien
Vejret er ikke godt i dag. Det regner og er køligt. Vi fortsætter op ad Highway 1. Det er en meget flot kyst, men meget barsk.

Stillehavet er nogenlunde stille i dag. Nogle områder er der bare sommerhuse, nogle landbrug med især køer og nogle områder ligger bare brak. Grøftekanterne blomstrer og der er rigtig mange bjørneklo alle vegne. Herovre er de åbenbart ikke noget problem. Vi kører igennem nogle enkelte byer. Nord for Fort Bragg finder vi en strandcamping direkte ud til Stillehavet. Det regner og er koldt, men vi kan sidde i bilen og kigge ud. En kanon overnatning. KM 176

Onsdag den 18. maj 2011 Nord for Fort Bragg, Californien
Vejret er fint her til morgen, så vi sidder ude og får morgenmad mens vi ser ud over et forholdsvis stille Stillehavet. Meget flot. Vi tager videre nordpå og skulle gerne se Redwood i dag. Kystvejen er utrolig flot, vi kører hurtigt lidt ind i landet og kører på en meget snoet vej med masser af træer. Træerne er en slags grantræer, men er meget høje og står tit i klynger med en 5-6 træer. Det ser næsten ud som om de har samme rod de 5-6 træer. Meget usædvanligt.

Efter et stykke tid kommer vi til et Redwood træ man kan køre igennem. Vi kører ned til det. Det koster 5$ at komme hen til det og vi får her at vide at vi ikke kan køre igennem det, vi skal køre udenom. Træet er meget stort. Ca. 105 meter højt, 7 meter i diameter og ca. 2.400 år gammelt. Sjovt at se, men det er ikke så store biler der kan komme igennem ingen MTV’er. Vi kører videre af Avenue of the Giants. Her ser vi mange rigtig store træer og her står de fleste enkeltvis. En rigtig flot tur. Vi kører videre til Eureka, hvor vi finder en campingplads ude mod vandet på Samoa. En ikke særlig spændende campingplads, men vi bliver. KM 208

Torsdag den 19. maj 2011 Samoa, Californien
Vi får ordnet sengen og pakket vasketøj inden vi tager til Eureka, for at vaske og komme på nettet. Vi kan begge dele fra et vaskeri. Jeg vasker og Erik går på nettet. Eriks søster Dorrith har været til nogle undersøgelser og hun mailer at det er lungekræft i en mild form hun har, og at hun skal have kemo og stråler.

Det lyder ikke godt, men hun virker ved godt mod. Efter vaskeriet går vi lige hen til et hus, som man skal se. Det er et flot træhus med masser af udskæringer og flotte farver. Desværre er det lukket for offentligheden, men vi ser det udefra. Efter dette får vi handlet og videre mod Redwood National park. Vi campere på Elk Prairie campingplads, hvor vi endelig kan få bagt et rugbrød KM 104

Fredag den 20. maj 2011 Elk Prairie, Californien
Det er vores 39 års bryllupsdag i dag, så det går langsomt. Vi får god morgenmad, friskbagt rugbrød med skinke med bacon og æg.

Vi skal ud og se Tall Tree Crove. Det ligger lidt afsides og man skal have tilladelse til at køre der. Den får vi og kører derud. Der er en kodelås på gaten. Vi har problemer med den. Der kommer en bil til og en ung fyr kommer hen til os. Han spørger om vi er fra Danmark, for hans mor er fra Danmark og de har familie/venner i Århus. Underligt. Endelig får vi gaten op og begge biler kommer ind. Det er en dejlig tur vi går på ca. 6 km. Der er lavet en brochure, som fortæller noget om det man ser. Meget interessant. Det er en tur hvor man først går ned til en flod og rundt mellem mange Redwood og Douglas fyr. Hjemturen er op, op, op, men ikke så slemt. Erik har taget sko på og det går fint med hans storetæer. Efter dette skal vi lige gå lady Johnson Crove – en tur på 2 km, men det er ligeud. Disse Redwood får deres højde i de første 200 år. Herefter bliver de bare tykkere og tykkere. Det er sjovt at se, at det enkelte træ kan formere sig ved at der kommer flere skud fra roden og så vokser der måske 5-6 træer på den samme rod. Roden går kun ca. 2 meter ned og det er ikke meget når træet kan blive optil 125 meter højt. Den skyder dog rødder horisontalt op til 25-30 meter og bliver på den måde kædet sammen med andre træer. Vi så et sted hvor modertræet var faldet, men alle de andre træer på samme rod stod der stadig uden problemer. Barken er så tyk at træet ikke kan brænde i f.eks. en skovbrand. Vi kunne se mange af træerne var sorte på dele af det nederste, men træet groede fint. Mange af træerne bliver hule med tiden, men det gror stadig, det er derfor man nogle steder kan køre igennem dem. Vi ser mange træer, som det i fyrtøjet, hvor der bare står en tom skal, måske optil en 10-15 meter. Jeg prøvede ikke at få Erik til at kravle ned i et for at se om der gemte sig en skat. Vi tager ud til kysten, hvor der ligger en campingplads Gold Bluffs Beach. Vi finder en OK plads. Alle pladserne ud til havet er optaget. Vi finder en i 2. række. Solnedgangen begynder godt, men ender i ingenting – ærgerligt. Vi har 1. parket fra bilen. Der kommer også et par elke (stor kronhjort) forbi. Rimeligt tæt på nogle af teltene. Vi får lækker mad Filet Mignon med en god salat og en af de flasker vi købte på vores vinbesøg med Stephen. En rigtig god vin til over 20$ pr. flaske. For dyrt, men den smager godt. KM 67

Lørdag den 21. maj 2011 Gold Bluffs Beach , Californien
Vi tager lige ud til Fern Canyon, som ligger 3,5 km længere ude af kysten. Vi skal igennem 2 vandløb der går over vejen. Intet problem. Desværre er der for meget vand i canyonen så vi kan ikke rigtig se den. Vi tager videre nordpå og skal lige se en radarstation fra 2. verdenskrig, der ligger ud til kysten.

Det ligner fuldstændig et farmerhus og det blev lavet sådan for at kamuflere den for japanerne. Desværre er der kun huset og det er lukket af. Vi havde håbet at se noget af det gamle radarudstyr, som de brugte den gang. Vi tager længere nordpå og finder en campingplads udenfor Redwood Ruby van Deventer Country Park. Pris 10$ og vi ligger lige ned til en flod Smith river. Det er koldt, så vi får lavet vores visitkort og ordnet nogle mails, som vi kan sende i morgen. Der står intet om generatorbrug, men campingfar kommer og siger vi ikke må bruge den. Da havde den kørt over 2 timer og de sidst 10 min. med åben dør. Han har kun kunnet høre den da døren var åben og han kunne se den. KM 112

Søndag den 22. maj 2011 Ruby van Deventer Country Park, Californien
Vi kører en tur igennem Jeidediah Smith Redwood State Park. Det er Howland Hill Road. Vejen er meget smal og vi kan lige være der i højden, men det er en flot tur med masser af Redwood og de er meget høje. Nogle står så tæt på vejen at vejen snor sig udenom træet. En god tur. Efter dette skal vi lige på nettet og sende mailene. Vi går også lige på facebook og ønsker Katja tillykke med konfirmationen i dag. Så er det op mod Oregon. Vejret er OK, men det blæser en del især ved vandet. Der er mange store klipper ude i Stillehavet ud for Oregon – meget flot.

Vi kører til Gold Beach – der er et visitorcenter, som desværre er lukket. Vi tager en brochure over området. Her kan vi se at der opad Rogue River er nogle billige campingpladser til 12$ pr. dag. Vi kører derudaf og tager Huntley Park, hvor vi får en plads ud til floden. Solen er kommet frem igen, så det er dejligt at sidde ude. Der er laks i floden står der. I november/december går de op for at gyde. Et sjovt tidspunkt. I Alaska var det juni – august, men her fryser vandet jo også til om vinteren. Ved Rogue River kan det i januar godt være 20 grader varmt, underligt at tænke på. Der er en del der fisker, men vi ser ingen fange noget. KM 131

Mandag den 23. maj 2011 Rogue River, Oregon
Vi får lige gjort rent i bilen inden vi tager mere nordpå af 101. Vi er inde på et visitorcenter og hun fortæller, at temperaturen her er normalt mellem 10-15 grader og på en rigtig god dag 20 grader. Det er ikke meget. Vi får en del brochurer fra hende, så det må vi have kigget på. Vi kører op til Coos Bay, hvor vi finder en Country Park til 20$ med vand og strøm og gode badeværelser. Vi har udsigt til Stillehavet, og vi sætter os ud så vi har det fulde overblik. Vandet ser maget roligt ud, men der er nogle store bølger helt inde. KM 172

Tirsdag den 24. maj 2011 Coos Bay, Oregon
Vejret er OK i dag. Vi vælger at blive en dag til. Vi skulle gerne have lavet rejsebrev og Erik vil gerne have bilen vasket. Vi får også afrimet køleskabet, Erik får ryddet op i billederne og jeg får skrevet dagbog. En dag hvor man får lavet en masse hængepartier. Senere på dagen regner det.

Onsdag den 25. maj 2011 Coos Bay, Oregon
Vejret er dårligt igen i dag. Det regner. Vi kommer til byen for at sende rejsebrevet og handlet. Vi prøver at køre forbi en anden campingplads, men den er ikke så god som vores egen og så er den 4$ dyrere. Vi tager vores egen plads igen. KM 44

Torsdag den 26. maj 2011 Coos Bay, Oregon
Så skal vi videre i dag. Det regner for en gangs skyld. Vi får købt tændrør til generatoren og en tændrørsnøgle. Så har vi det med. Vi handler lidt og så er det videre. Vi har valgt 2 forskellige scenic routes og vi skulle gerne se

Crater lake National Park inden vi tager til Californien igen. Det er en utrolig flot tur igennem et meget bakket land, hvor der bare går køer, kalve, får og enkelte lamaer, men det regner næsten hele tiden. Vi finder en campingplads på vandfaldsruten – langs floden Umpque – Millpond. OK til 10$ – kun lokum. KM 233

Fredag den 27. maj 2011 Millpond, Oregon
I dag skal vi se masser af vandfald. Desværre falder der også en masse regn ned fra himlen, så vejret er ikke helt perfekt. Vi ser Deadline Falls, Susan Creek Falls, Little Falls, Steamboat Falls og Toketee Falls. Her skulle have været laks og havørred der går op og gyder i perioden maj til oktober. Vi har endnu ikke set nogle. I Steamboat River har man ikke måtte fiske eller lede efter guld siden 1932.

Det er et meget yndet gydested og i Steamboat Falls skulle det være muligt at se laks/ørred springe op. Vi så det desværre ikke. Efter det sidste vandfald begyndte det at regne kraftigt da vi gik tilbage til bilen. I ”byen” var der en National Forest rangerstation, så der gik vi ind. Vi talte med en ung pige, som fortalte at vi kunne i princippet finde en god plads i National Forest og overnatte der. Det skulle bare være væk fra hovedvejen. Vi måtte også samle brænde til et bål, men vi måtte ikke tage brændet med videre rundt. Det skulle brændes på ”findestedet”. Godt at høre, vi var lidt i tvivl om det. Hun anbefalede en gratis camping med vejbeskrivelse m.m. ikke langt fra hvor vi var. Den tog vi. Der er 5 pladser i alt og 2 af dem var optaget da vi kom. Vi finder en i ”solen”, så hvis den skulle skinne ville den lave strøm fra solpanelerne. Fra vores plads kan vi ikke se de andre. Her er lokum, men affaldet må vi selv tage med ud. Det regner det meste af aftenen og temperaturen er nede på 3 grader da vi går i seng. Godt vi har varme på. KM 111

Lørdag den 28. maj 2011 Ved Toketee Falls, Oregon
Solen skinner her til morgen, men temperaturen er kun lige over frysepunktet. I dag skal vi se det højeste springvand på denne rute, og det 4. højeste i Oregon. Det er 272 fod højt – ca. 45 meter. Det er flot. Godt vi ikke gik denne tur i går. I går har vandet løbet stærkt ned af stierne, i dag er det bare vådt.

Efter dette tager vi videre til Diamond Lake. Vi sov i nat i 600-700 meters højde og Diamond Lake ligger oppe i 1600 meter. Der kommer sne inde i kanten af skoven fra ca. 1000-1100 meter højde, og da vi kommer helt frem til søen er der 3-4 meter sne i siderne, alligevel er der mange på campingpladserne og en masse både ude i vandet. Det ser helt forkert ud med et almindeligt telt med sne rundt om. Det må være koldt. Grunden til at der er så mange ude er, at ”alle” har fri mandag, så det er en 3 dages weekend. Vi tager videre til Crater lake National Park. Selve søen opstod for 7.700 år siden, ved at Mount Mazama eksploderede og lavede et kæmpe krater, som er blevet fyldt op med regn og sne. Søen er 593 meter dyb på det dybeste sted, og er dermed den dybeste sø i USA, og er fra 7-10 km bred. Køreturen rundt om søen er 48 km. Der er ca. 300 meter fra kanten til vandoverfladen på søen. Det vi ikke har været helt klar på er, at dette er det mest snerige område i USA. Det ligger i 2.165 meter højde og der falder i gennemsnit 13,3 meter sne om året. Når de rydder kanten rundt om søen i slutningen af juni, er der optil 14-15 meter sne på vejen. Helt vildt. Sidste gang søen var frossen var i 1949. Der er nogle ”huller” i undergrunden, så der kommer varme ind. Sneplovene, som de bruger, kan kaste sneen 24 meter væk fra vejen. Disse sneplove fjerner på et år så meget sne, at man kan lave et skitrail der er 91 cm. Bredt, 15 cm. dybt og kan nå rundt om jorden på ækvator. Det er ufatteligt meget sne. Der er ingen tilløb eller fraløb fra søen. Da vi kommer er sneen nogle steder over 6-7 meter, men de fleste steder 3-4 meter. Der er nogle træpinde i vejsiden, som er ca. 4 meter høje. Det er dem sneploven bruger til at styre efter hvor vejen er. Det er helt uvirkeligt. Visitorcentret er åbent selvom huset er næsten dækket af sne. Der er en sidetunnel i sneen fra parkeringspladsen, hvor man kan gå ind i huset. Det minder lidt om de tunler indianerne lavede i Canada om vinteren. Søen er meget klar og derfor blev vi lidt skuffet over at den ikke så større ud. Vi kunne se hele søen meget flot. Der er nogle udsigtspunkter hvor man kan gå op. Der er rigtig meget sne, men det meste var gået til. Dog var der en foran os, som lige skulle prøve at træde væk fra stien. Han sank i til knæet og det var et problem at få benet op igen. Da vi var ved søen skinnede solen, og det var virkeligt flot. Lidt senere blev det overskyet og begyndte at småsne. Vi var heldige. Vi tager videre ned mod Klamath Lake. Vi kommer til et plateau i 1300 meter højde med bjerge hele vejen rundt. Der er intet sne og masser af køer på markerne. Det virker lidt forkert, da vi lige er kommet fra en masse sne. Vi finder en campingplads Williamson River Campground, hvor det virker rimeligt tørt. Vi er i tvivl om vi skal sidde ude, men vælger at gå ind. Lidt efter begynder det at hagle og sne og det bliver ved et par timer. Temperaturen er nede omkring 1 grad, men da det ikke blæser virker det ikke så koldt. Vi har selvfølgelig varme på. En meget speciel dag. Helt urealistisk. KM 202

Søndag den 29. maj 2011 Williamson River, Oregon
Så tager vi videre nedad og ind i Californien. Vi går på nettet, får handlet og diesel på og så går det nedad. Vi kører ind igennem et utroligt flot område i Klamath National Forest og Shasta-Trinicy National Forest.

Her er der igen sne i ca. 1500 meters højde. Vi kører efter en gratis camping, som skulle ligge oppe i højden. Måske er den ikke åbnet endnu på grund af al den sne. Vi finder en fricamping ned til en flod og i 900 meters højde. Her er ingen sne. KM 260

Mandag den 30. maj 2011 Shasta-Trinicy National Forest, Californien
Så er det videre igen. Det er koldt om morgenen, så vi spiser morgenmad inde. Vi tager til byen Weaverville, der skulle være et visitorcenter. Det er der, men det er lukket. Det er Memorialday i dag, så de fleste har fri. Vi finder et område, som måske er ser spændende ud, det er i hvert fald væk fra de store veje. Det er en rigtig flot tur meget snoet. Vi finder en gratis campingplads i dette område. Der er en plads ned til en å, hvor der kan springe laks og ørred. Det gør der ikke nu, tidspunktet er nok ikke rigtigt. KM 134

Tirsdag den 31. maj 2011 Nord for Willwood, Californien
Så er det ind til Red Bluff i dag. Det er et meget bakket område og sidst på området er græsset helt tørt (selvom det regner). Vi tager ind i Home depot i Red Bluff. Vores spildevandsslange blev noget kortere, da vi var hos Stephen og Dale. Lige inden vi tog derfra ville vi lige tømme tanken. Jeg tog slangen ud og fordi det havde været frost brækkede et stykke af da jeg ville rette den ud. Vi fandt en noget bedre slange derinde til 54 kr. pr. meter. Ikke helt billigt, men den virker god. Vi har også set efter LED-pærer og lamper, så vi kan få skiftet nogle af dem til LED. De bruger ca. ¼ strøm af de normale. Vi køber 2 pærer til vores spotlamper over stolene. Pr, stk. 120 kr. Vi mangler en LED lampe over komfuret, men de havde ikke nogen. Da vi skal til at køre ser Erik på det ene fordæk. Der er en bule på. Vi bliver nød til at få skiftet dækket. GPS’en finder Bobs Tirecenter 2 km væk. Den tager vi. De har ikke dækket i øjeblikket, men han skaffer det til i morgen. Vi får skiftet dækket med reservehjulet. Han kan ikke anbefale at vi kører videre på det. Da de får reservehjulet frem, kan vi se at det er helt nyt. Vi fik et nyt dæk efter nytår og det har de bare sat op som reservedæk. Selvom de skulle have sat det på det ene baghjul. Nu får vi skiftet de to forreste og så bliver reservehjulet det ene baghjul. Så bliver vi godt kørende igen. Vi finder en National Forest Park ud til en flod. En fin plads. Her står der, at vi får halv pris ved vores National Park kort. Vi prøver det, så må vi se om det passer. KM 114.

Onsdag den 1. juni 2011 Red Bluff, Californien
Så skal vi have skiftet dækkene kl. 12. Vi er næsten sikre på at der kun er bestilt 1 dæk, og ganske rigtigt.

Vi bestiller 1 til og vil komme igen i morgen. Vi tager til Colemann, hvor der et et hackery, hvor man stryger laks og ørred for at få æggene, så bliver de befrugtet og svømmer i beskyttede områder, til de er ca. en fingers tykkelse. Meget sjovt at se. Det er kæmpestort, men der er desværre ingen moderfisk, så det er kun yngel der er der. Vejret er sådan la la. Det regner, solen skinner, det er kulsort og så regner det lidt igen. Vi får taget vores mails på McDonald’s. Det ser ud til at Lone og Claus har fået solgt huset i Søborg. Det har været på nettet i 2 dage, dog havde ejendomsmægleren en del skrevet op, som er interesseret i netop den type huse. Der er 2 veje med disse huse. De var ens i 1924. Så det vil være lækkert for dem, så har de kun huset i Issaberg tilbage. Vi tager den samme plads som i går, dog med strøm. Mens vi hører radio kommer der en afbrydelse – Der er risiko for kraftigt tordenvejr og tornadoer i et område ca. 150 km syd for os. Så fik man at vide hvad man skal gøre i sådan et tilfælde. Her har været meget med tornadoer i år, men det har mere været inde i landet, ikke herude. Vi fik intet uvejr kun regn. KM 92

Torsdag den 2. juni 2011 Red Bluff, Californien
Vi får mail fra Anders at stumperne er der. Så vil vi tage derned efter at vi har fået skiftet dækkene. Dækkene bliver skiftet pris for 2 dæk + skiftning 551$, dyrt men der er ikke noget at gøre. Der hvor vi får skiftet dæk kan han også få lavet bremser og andet, og vi ser noget meget smart. En ældre mand i rullestol har fået lavet sin bil her. Han kører rullestolen hen til bilen og kravler ind.

Han har en kasse på taget, som han kan styre inde fra bilen. Kassen åbner sig og der kommer nogle stænger ned. Manden inde i bilen sætter rullestolen, som er sammenklappelig, på stængerne og rullestolen bliver løfter op og puttet ned i kassen og låget kommer på. Hvor smart. Det gør at han kan meget bedre klare sig selv. Vi tager lige forbi Ikea, hvor vi får købt rugbrød og sild. Vi finder et truckstop på vejen, hvor vi kan holde gratis mod køb af diesel. KM 247

Fredag den 3. juni 2011 Syd for Sacramento, Californien
Så skal vi hente reservedele hos Anders, Richmond og så handle og mod Yosemite. Det bliver lidt dyrt hos Anders. Erik har bestilt 2 pumper til 235$ pr. stk. og så lidt småting + arbejdsløn til Anders vedr. at skille komfuret ad i alt 643$. Vi får handlet og kommer ud af San Francisco området og finder en Regional Park Woodward Reservoir – nord for Oakdale. Fuld hookups for 10$ fordi Erik er 62 år – en rigtig god pris. Vi finder en plads ned til søen. Vi kan sidde ude og her er masser af canadiske gæs med unger. KM 266

Lørdag den 4. juni 2011 Woodward Reservoir, Californien
Det har regnet meget af natten og det regner stadig da vi står op. Det er faktisk en fulddagsregn, så vi bliver en ekstra dag. Erik får ryddet op på den gamle disk så alle billederne kommer over på den nye. Vi ser nogle af billederne igennem. Det er sjovt at se gl. billeder af børnebørnene, da de var helt små. Det blev en OK dag, fuldstændig afslapning

Søndag den 5. juni 2011 Woodward Reservoir, Californien
Vi skal lige have ordnet sengen og så må vi finde et sted vi kan få vasket. Der skulle være en i Oakdale. Inden vi er færdige på campingpladsen kommer nogle og spørger om vi er ved at rejse, for de vil gerne have vores plads. Det er også en fin plads og de har båd med. Vi får vasket, kommet på nettet. Vi manglede vores reservation til Yosemite. Så er det videre mod Yosemite. Vi finder en National Forest ca. 32 km før indgangen til Yosemite. OK plads – pris 16$ med lokum. KM 108

Gallery Californien

 

 

 

 

 

 

Søndag den 8. maj 2011 State Beach Sunset, Californien
Så skal vi ramme San Francisco i dag. Vi kører langs vandet, en flot tur, sammen med mange andre. Vi kører lige ind i San Francisco og over

Golden Gate Bridge. På den anden side parkerer vi bilen og går ud på Golden Gate Bridge. En af de ting man skal. Der er en flot udsigt deroppe fra, men det blæser en del. Vi kører gratis over broen, for der bliver kun opkrævet den anden vej – som vi ser det. Vi kører over endnu en bro, hvor man kører i 2 etager – meget smart – så skal broen kun være ½ så bred som normalt. Vi har fundet en Walmart i bogen i Richmond og der tager vi til. Erik finder også et gratis net vi kan køre på. Walmarten ligger i et indkøbscenter, her spørger vi en security mand, om vi kan holde her og han siger ja. Kl. 1 om natten er der nogen der banker på bilen. Det er en anden security mand, som siger vi ikke må holde her. Parkeringspladsen er ikke Walmarts, men tilhører indkøbscentret. Han siger vi kan holde på den anden side – ved kirken. Der kører vi over og sover videre. KM 202

Mandag den 9. Maj 2011 Richmond, Californien
Så skal vi besøge Anders, Swedish Marine. Han skal se på komfuret med Erik. De får kigget til brænderen, den har det fint – meget lidt snavs.

Da de skal afprøve det, siger Anders at måden den klikker på tyder på at den tager falsk luft ind. Efter 4 forsøg kom den i gang. Vi bestilte nye pumper, en ny blæser – den gamle blev ødelagt – og en beholder til petroleum eller lignende. Vi aftalte at komme igen på torsdag, så skulle tingene være der. Efter dette tog vi til San Francisco, til den eneste campingplads, pris 77$ pr. nat. Dyrt. KM 82

Tirsdag den 10. maj 2011 San Francisco, Californien
Så skal vi ind og se byen. Vi tager shuttle bussen fra campingpladsen, det er nemt, men lidt dyrt. Vi køber nogle Hop on/ Hop Off busbilletter af en dansker. Man kan kun købe 2 dage og de har kun brugt den ene.

Vi slår halv skade. Vi bliver smidt af tæt på China Town. Vi går op og tager cable car. Det er 3 blokke op, og det er virkelig op, man taber helt vejret. Vi går ned og tager den næsten fra endestationen, og vi kører mod havnen. Vi får nogle OK pladser. Erik står på det bagerste trinbræt og jeg står på bagperronen. Gode steder at stå. Erik får taget nogle billeder imens vi kører. Cable car’en kører på nogle stejle gader og det er sjovt at køre med den. Vi bliver smidt af nede ved havnen. Vejret er OK i dag, men det blæser lidt. Vi tager turist bussen som vi købte billetter til på campingpladsen, vi kører hele turen igennem uden at hoppe af. Det er en dejlig tur og vi ser bl.a. City Hall/rådhuset, Golden Gate Park og Golden Gate. Da vi kommer ud til starten af Golden Gate går vi nedunder i bussen. Det kan blive godt koldt oppe på bussen. Vi er glade for at komme ned. Chaufføren kører rimeligt hurtigt over broen og tilbage igen. Efter broen kører han stærkt ind til byen igen. En god tur, hvor vi fik meget at vide. Efter dette ser vi endestationen for cable car. For at vende rundt skubber 2 mænd car’en rundt, som står på en drejelig skive. Sjovt at man stadig gør dette. Vi går rundt nede ved havnen. Her er et område med historiske skibe/både. Vi kommer gratis ind og se disse skibe/både, fordi vi kan bruge vores national park kort – sparet 12$. Det ene skib var et af de første passagerfærger med plads til biler. Det andet var et sejlskib til fragt. Det var bygget i Skotland og sejlede først Europa-Californien (syd om Sydamerika). Senere Californien – Australien, men den sidste og længste tid Californien – Alaska. Det tog til Alaska for at fange laks. Laksene blev puttet på dåser og om efteråret tog skibet tilbage til Californien, hvor dåselaksen så blev solgt. Dette gjorde skibet i 29 år. Vi så også en slæbebåd. Efter dette fik vi frokost og gik videre langs havnen. Der er et museum med diverse spillemaskiner og mekaniske opstillinger, som spiller eller danser. Sjovt at se, og nogle af mændene synes det var sjovt at spille på disse maskiner – ligesom børn. Efter dette tager vi ud og ser en ubåd, som deltog i 2. verdenskrig. Vi var nede i den. Der er ikke meget plads selvom besætningen var på 80 mand. Vi tager bussen hjem kl. 7. Da vi kom hjem havde danskerne hængt 2 blade til os på bilen. Billedbladet og Ude og Hjemme. Dejligt. Dansk læsestof. En god dag.

Onsdag den 11. maj 2011 San Francisco, Californien
I dag vil vi ind og se Alcatraz. Vi bliver sat af ved China Town, som i går. Vi går op til Grant Avenue – Main Street i China Town og så går vi helt ned til Pier 33,

hvor båden til Alcatraz går. Det er meget interessant at gå denne vej. Der er nogle utrolig flotte butikker, som bl.a. sælger meget flotte udskæringer i elfenben og jade. Virkelig kunststykker, men de koster nok også mange penge. Man skal have et specielt hjem for at have plads til det. Efter China Town kommer lille Italy med masser af restauranter. Her er vejene godt stejle i alle retninger. De huse der er her er 2-3 etagehuse – de fleste flotte, men med en lille facade. Det er svært at se hvor langt de går ud bagtil. Da vi kommer ned til færgen til Alcatraz, kan vi komme derover 5 min. Senere. Perfekt. Der er ikke så mange med båden, men man kan se der kan være mange. Øen Alcatraz har været fængsel for de slemme drenge i 20-30 år. bl.a. har Al Capone været her. Der har været nogle flugtforsøg, men kun 5 er kommet væk fra øen og man ved ikke om nogen af disse har klaret det. Der er 2 km til San Francisco og vandet er altid mellem 10-12 grader året rundt. Det betyder man kan være i vandet 30-35 min. Der er tidevand 2 gange om dagen, og den nat da 3 fanger forsvandt, var tidevands presset 4 knob og det kan ingen svømmere modstå. De forventer ikke af nogle af dem har overlevet. Dette fik vi fortalt i et foredrag, som lige var startet da vi kom derover. Derefter gik vi rundt i cellehuset med et sæt hovedtelefoner hver. Man så de små celler de har boet i, isoleringsceller og hvor de spiste. Det skulle virke som fængselsbetjente og indsatte der fortalte og man kunne høre de forskellige lyde i fængslet i baggrunden. Meget interessant, og de fleste andre gæster derovre var rimelig stille når man gik rundt og hørte i hovedtelefonerne. Vi gik lidt rundt på øen, men der er mange fugle der yngler nu, så meget af øen er lukket af. Det er bl.a. måger og en speciel skarv, der er blå under næbet. Jeg ved ikke om det er noget de bruger i forbindelse med parring m.m. ligesom fregatfuglen. Da vi tager båden tilbage kommer der nogle flere mennesker over end da vi kom. Vi var derovre i lidt over 3 timer, ikke for lang tid – tilpas. Efter dette tog vi tilbage til Little Italy, hvor vi fandt en restaurant og fik pizzaer. Kl. var 4 så det var på tide at få frokost. Vi gik herefter hen til cable car museet. Det er her alle kablerne udgår til at trække cable car’erne i byen. Sjovt at se, men en forfærdelig larm. Efter dette så vi Grace Cathedral, en af de ting man også skal se. Der er 10 min. Til den tidlige bus går hjem og det ser ikke ud til at der er ret langt. Vi prøver at nå det. Det går stejlt ned hele vejen og vi når det lige til kl. 6. Chaufføren havde lukket døren, men den blev åbnet for os. Lækkert. Vi var ved at være trætte i benene og Erik havde ondt i sine storetæer. Så er det afslapning derhjemme.

Torsdag den 12. maj 2011 San Francisco, Californien
Jeg får lige talt med min mor via Skype inden vi tager til Anders, Swedish Marine. Vores reservedele er ikke kommet endnu, pumperne var i restordre. Erik får skiftet blæseren, sat komfuret ordentlig til og så tager vi videre til Folsom Lake, hvor vi har udset os en campingplads. Vi handler på vejen. Et lækkert sted, bare for dyrt, 25$ for en plads. Her er toilet og møntbad (0,50 $). KM 255

Gallery San Francisco