Torsdag den 4. august 2011 Cortez, Colorado.
I dag tager vi ind i Mesa Verde, dog skal vi lige handle og have diesel på. Vi tager også ind på turisten, for at få nogle informationer om Colorado. Mesa Verde National Park ligger højt oppe ca. 2.400 meter, så det skulle gerne være lidt køligt om aftenen/natten. Det er en kæmpe campingplads med ca. 400 plader og kun 14 er med fuld hookup. Vi får en almindelig plads i 4 dage.

Man betaler bare og så finder man selv en plads. Vi finder en med både sol og skygge. Mesa Verde er et stort område, så der vil blive en del kørsel. Det er inddelt i 2 områder og man skal have billet til visse af tingene, men de koster kun 3$ pr. næse pr. ting, så det er ikke galt. Vi køber til alle 3 til i morgen og i overmorgen. Vi tager videre til museet med udstilling og film. Mesa Verde er indianerbyer fra ca. år 0-1300. Nogle ligger oppe på toppen og nogle nede i alkover. Det bliver rimeligt spændende at se. Her til aften kommer et rådyr med sin bambi unge. Ungen var utrolig sød og den hoppede ligesom antiloperne i Afrika. Sjovt at se. KM 84

Fredag den 5. august 2011 Mesa Verde National Park, Colorado
I dag skal vi ud og se Cliff Palace og Balcony House. Cliff palace er det største med plads til ca. 100 mennesker. Det er ikke for store mennesker disse rundvisninger, for der er ikke meget plads og man skal gennem smalle passager og ud på diverse stiger. Der er rundvisning hver halve time med 50 mennesker,

så det er lidt fabriksagtigt, men vi har en fin tur og der er rimelig meget af diverse bygninger, som blev forfaldt i ca. år 1300. Balcony House er noget mindre og noget mere besværlig at komme til. Der skal man opad en stige der er over 10 meter høj, og gennem en kanal, hvor man skal ned og kravle på alle fire. Det gik godt begge dele, jeg var lidt spændt på den lange stige. Efter dette tog vi Mesa Top Loop, som vi kørte og var inde og se de forskellige udgravninger. Der er ca. 600 alkove”byer” i området og meget få af dem kan man komme ind i. De fleste er lukket for at bevare dem til eftertiden. En flot tur. KM 74

Lørdag den 6. august 2011 Mesa Verde National Park, Colorado
I dag tager vi til det område der hedder Wetherill Mesa. Først skal vi ned og se Long House. Det er noget af det samme igen, men denne gang kommer vi til at sidde inde i ”ruinen” i alkoven. Der var dejligt køligt. Det er en fin tur vi har og guiden er god, han er interesseret i det han taler om.

Efter dette tager vi bussen, trammen, til Badger House, hvor vi ser forskellige typer huse de har boet i, i perioden 650-1300. Vi tager derefter trammen rundt og ser 2 overlook. Efter frokost tager vi ned og ser Step House, en selvguidet tur, og vi går Nordenskjold overlook. Det var en svensker Gustav Nordenskjold, der i 1891 udforskede meget af Mesa Verde. En fin dag. KM 82

Søndag den 7. august 2011 Mesa Verde National Park, Colorado
I dag skal vi ud og hike. Vi har valgt 2 ud på hver 4 km. Den første hedder Petroglyph Point Loop. Vi er ude og kravle på sten og igennem smalle passager.

Vi er ikke kommet ret langt før vi møder en tysker, som vi også har mødt de andre 2 dage. Vi går turen der har nogle tegninger på klipperne fra gammel tid. Det er svært at sige hvor gamle de er, jeg tror heller ikke de er lige gamle alle sammen. Bagefter tager vi Spruce Canyon trail, der er en tur ned i canyonen og op igen. Også 4 km. En god tur. Efter dette tager vi frokost i bilen og ved siden af os holder tyskeren. Erik får en snak med ham igen. Erik siger at vi har besluttet at tage forbi Yellowstone inden vi tager over til Lone. Det synes han er en god ide, men vi skal passe på bisonerne. Han har været der 3 gange, og den ene gang var en bison ved at angribe ham, da han hikede. Han brugte en peberspray, så den forsvandt igen. Han tager i morgen til Arches. Han gik videre og vi fik vores frokost. Da vi havde spist frokost finder Erik ud af, at han måske kan få nogle kopier af hans billeder fra Arches. Vi skriver en seddel til ham og sætter på hans rude, så må vi se. Vi får set den sidste klynge af huse i en alkove. Her kan man komme ned i en kiwa, som har låg på. De andre kiwaer vi har set er uden tag. Erik går derned. Man skal igennem et hul i taget og via en stige, som går ned i bålstedet. Der er ikke meget plads og der er ingen vinduer i den. Tilbage på campingpladsen går vi lige resten af vores hjemtur over til Lone igennem. Vi tror det hænger godt sammen. KM 68

Gallery Mesa Verde

Mandag den 1. august 2011 Arches national Park, Utah
I dag skal vi ud og rafte på Colorado River. Vi skal være ved forretningen kl. 8, så det er tidligt. Man kører med bus 45 min. ud til hvor bådene skal i vandet.

I 1940-1950’erne fandt man efter uran i bjergene, lige udenfor Moab, ham der fandt det blev milliardær. Man er nu ved at rydde op i affaldet efter minedriften. I tilfælde af kraftig regn/torden kan det malm man har fundet uran i ryge ud i Colorado River og på den måde ”forgifte” dele af Californien og Arizonas befolkning. Derfor fjerner man al denne malm og deponerer det i ørkenen. Man forventer at være færdige i 2020. Der er meget ventetid på denne raftingtur. Vi er længe om at komme i bådene. Der bliver spurgt om nogle vil i kajakker i steden for gummibådene. Erik melder os straks til det. Og så er det derudaf. Det meste af tiden driver vi bare og vi driver lidt hurtigere end gummibådene, så vi skal hele tiden sørge for at vi ikke ligger forrest. Det skal de andre både. Det er meget sjovt at være i kajakken den er noget mere levende ned af rapidene, selvom der ikke er mange. Vi får noget frokost og efter dette er der ikke meget ved nogle af disse rapid. Det er en noget tam tur. De fleste folk bader og sprøjter vand på hinanden, det har ikke meget med rafting at gøre. Vi har i dag fået noget mere ud af det, da vi har sejlet i vores egen kajak. Amerikanerne kan lave forretning på alt, næsten. KM 16

Tirsdag den 2. august 2011 Arches National park, Utah
Inden vi skal videre skal vi lige have ordnet sengen og vasket tøj. Da Erik skal finde støvsuger og ekstra sengetøj frem, kan vi se at der har været mus inde bag i bilen. Den ene rugbrødspakning er

bidt i stykker og der er mel over det hele, men musen er væk. Der har været rigtig mange mus ved denne overnatning. De har pilet rundt om os om aftenen. Vi får vasket, handlet og diesel på, og så er det mod den sydlige del af Canyonland. The Needles. Vi finder en plads på campingpladsen inde i parken. KM 142

Onsdag den 3. august 2011 Canyonland National Park, Utah
I dag vil vi ud og se the Needles, og så er det videre. På den første gåtur finder Erik ud af at der kun er 5 billeder tilbage på kortet. Han vil så lige stille kameraet over til jpg billeder, men formatér kortet i steden for og alle 263 billeder er væk. Meget ærgerligt, men det er hvad der kan ske. Der er ikke så meget at se og så er det videre mod Colorado. På vej ud af parken ryger vi ind i torden og regnvejr.

Det varer ikke så længe, men det er voldsomt, og så er der bagefter vandfald alle vegne, mange af dem helt brune/røde af jord. Inden vi er ude på hovedvejen er det holdt op og på hovedvejen har det ikke regnet. Vi kører ud af Utah og ind i Colorado. Vi finder en campingplads i Cortez med Internet og strøm. Vores køleskab skal afrimes igen. Det har det hårdt når det er så varmt ca. 40 grader. Her i Cortez er det noget køligere, dejligt. KM 210
Gallery rafting Colorado river

 

Mandag den 18. juli 2011 Capitol Reef National Park, Utah
I dag vil vi gå en god tur, som vi har fået anbefalet af rangeren. Det er en kombination af 3 forskellige ture. Det er en meget flot tur med nogle gode stigninger. Man går dels helt nede i Canyonen og helt oppe.

Det er varmt i dag og vi får muligvis torden. Turen er knap 15 km lang og på det sidste stykke skal vi gå på vejen. Vi har ikke gået ret langt på vejen før nogle spørger om vi vil køre med. Det vil vi gerne. Tilbage på pladsen får vi bagt rugbrød og franskbrød. Vi får også talt med vores naboer fra Arizona. Hun er oprindelig englænder og kom til USA i 1971. Der kommer ingen torden.

Tirsdag den 19. juli 2011 Capitol Reef National Park, Utah
Så vil vi videre i dag. Vi får dog lige ordnet sengen og samlet vasketøj sammen, så må vi se om vi finder et vaskeri. Vi kører ned i parken af Scenic Drive og ud af Capitol Gorge Road, som er en rimelig smal canyon med meget høje sider. Rigtig flot. Da vi kører tilbage begynder det at regne.

Vi kører til Torrey hvor der er vaskeri og vi får lige handlet, også selvom de ikke har meget. Det regner stadig ind imellem, så da vi er færdige med vasketøjet kører vi tilbage til campingpladsen igen. Det var meningen at vi ville køre videre, men med alt det vand er det bedre at tage noget kendt. Der er meget vand på campingpladsen og det ene loop er lukket på grund af vand. Vi finder en tør plads. Der kommer en Fiat autocamper ind på pladsen, så Erik er ovre og tale med dem. De er fra Tyskland, og da de kom herover i marts bad de om 1 år og fik det. Vi talte også med en af de andre campister. De er her på campingpladsen med deres forældre, deres søskende og deres børn. Hendes forældre har 41 børnebørn. Det er derfor her er så mange børn i alle aldre. I næste uge skal de med hendes mands familie. Hans forældre har også 41 børnebørn. Det er rigtig mange børnebørn og hun sagde at hendes forældre ikke gad passe børnebørn. Men alle børnene hygger sig især i alt det mudder der er efter regnen. Om aftenen bliver især de små vasket og det er ind under hanen med koldt vand – det kan de ikke lide. Utroligt de får så mange børn. KM 69

Onsdag den 20. juli 2011 Capitol Reef National Park, Utah
I dag skal vi først til visitorcentret for at høre om tilstanden på vejene. Vi har valgt at køre nogle grusveje og kun en af dem er i orden i dag. Først kommer vi lige forbi nogle huletegninger og derefter går vi ud til en naturlig bro. God tur derud. Vi kører en tur af den vej vi har valgt, men da den bliver til grusvej vender vi om og kører tilbage. På hovedvejen er de ved at lægge ny belægning på vejbanen, med tjære og så små sten ned i det. Vi er så uheldige, at en sten fra en lastbil rammer vores forrude og den slår en revne. Revnen vokser, så vi vil i morgen køre mod Salt Lake City, der et en Mercedes forhandler iflg. vores GPS. Vi tager ud til Goblin Valley State park og overnatter. I morgen vil vi se deres ”champignon”. KM 165

Torsdag den 21. juli 2011 Goblin Valley State Park, Utah
Det har været ret varmt i nat, men her til morgen blev det køligere. Vi får set Goblin Valley, og så er det videre mod Lindon syd for Salt lake City. Det er meget ørken vi kører igennem, men vi ser dog lidt landbrug. Her er meget tyndt befolket. Da vi nærmer os Lindon begynder der at komme byer. Vi kommer til Mercedes og det minder meget om Phoenix’s Mercedes.

Vi får bestilt ruden og de håber den er der tirsdag. Det koster 900$. Vi vil komme forbi tirsdag. Vi tager ind på McDonald’s, for at finde en campingforhandler der har Dometic. Vi finder 3 forskellige og kører mod den ene. Fra motorvejen ser vi en stor forhandler, så vi kører derind først og spørger. De er forhandler af Dometic, men hun har været her i 15 år og har aldrig solgt et vindue som vores, men hun vil gerne prøve at tale med dem, og så kan vi komme forbi i morgen eftermiddag og høre. De kommer med en masse forslag om overnatning. De er utrolig søde. Vi køber 3 LED-lamper til bilen, især den over komfuret er forbrugende i strøm. Vi får også handlet så vi kan klare os. Vi kører ud mod det område de har anbefalet, American Fork Canyon. Det koster 12$ at komme ind, og så gælder det i 7 dage. Campingpladserne er fulde, det er forlænget weekend, for Utah har fødselsdag den 24/7. Man kan dog campere på dispersed camping, som vi forstår som område udlagt til camping. Der er ingen faciliteter på nær et lokum. Ingen skraldespande, man skal selv tage skraldet med ud. Derfor er det også gratis at bo der. Vi finder en god plads med både sol og skygge. Vi er oppe i 2.400 meter og vi har udsigt til sne. Her er også noget køligere, dejligt. Vi skal have joggebukser og trøje på om aftenen. Faktisk helt rart. Det bliver intet problem at sove i nat. KM 363

Fredag den 22. juli 2011 American Fork Canyon, Utah
I dag skal vi ind og høre om hun kan skaffe vinduet. Der er mange der kommer ind om formiddagen for at få en plads. Vi hegner vores plads ind med tøjsnoren inden vi kører og lader vores klodser og måtten ligge.

Hun kunne desværre ikke skaffe vinduet. Hun havde talt med Dometic, USA i 45 min., men de havde ikke den type vinduer her, desværre. Vi må selv finde ud af noget. Vi skal også have noget lim. Beklædningen på bagdørene er gået løs nogle steder. Vi købte også trælim, for listerne er gået løs nogle steder. Vi har stadig vores plads da vi kommer tilbage. Ved aften er der fyldt op alle steder. Dog har vi stadig lidt plads i overskud. Der er en stor åben plads og den er fyldt helt op og der er liv alle vegne. Vi ligger lidt tilbagetrukket. KM 67

Lørdag den 23. juli 2011 American Fork Canyon, Utah
Det er hjemmedag i dag. Vi skal have gjort rent, tørret bilen af for støv og limet bagbeklædningen nogle steder. Der er stadig en del biler der kører frem og tilbage.

Søndag den 24. juli 2011 American Fork Canyon, Utah
Vi skal ind og handle lidt, og en tur på nettet. I Utah er ca. 80% mormoner og kirken betyder en del.

Der er mange, der er rejst her til formiddag, de skal nok hjem i kirke. De har nogle store kirker med store parkeringspladser til. Ved 11-12 tiden er disse parkeringspladser næsten fyldt op og da vi kører tilbage ved 3-tiden er nogle næsten tømt, mens andre ikke er helt færdige endnu. Folk har det fine tøj på i kirken. KM 52

Mandag den 25. juli 2011 American Fork Canyon, Utah
Der er ikke mange tilbage i dag. Vi får skiftet olie på generatoren, skrevet mails vedr. kloakering, som ser ud til at gå i orden med en kloakmester. Vandet begynder at løbe ud af bilen, det er et Y-stik der er utæt, og Erik skifter det. Godt vi har nogle ekstra. Vi får bøffer i dag af oksemørbrad, helt perfekt. Vi har lige spist, jeg vasker op og Erik pakker grillen sammen, da det begynder at regne. Vi er godt våde inden det hele er pakket sammen. Resten af aftenen er det tørvejr/regn efter hinanden. Lidt kedeligt, især for dem i telt.

Tirsdag den 26. juli 2011 American Fork Canyon, Utah
I dag skal vi ind og se om den nye forrude er kommet. Det er den og de kan skifte den i dag. Vi venter på det, det tager ca. 5 timer, så det meste af dagen er gået. Vi får handlet og tager ud på den første betalingscamping der er. Vi skal jo bare videre i morgen. KM 60

Onsdag den 27. juli 2011 American Fork canyon, Utah
Så er det mod Arches National Park. Inden vi kører er der en pære der er gået. Den skal lige skiftes. Den er meget svær at få fat i, men jeg får fat i den og taget den ud, skiftet pære og ind igen. Eriks fingre er for store til det. Vi får lige købt et par ekstra pærer på vejen ud af Lindon. I Green River får vi diesel, benzin og vand på, så nu er vi helt klar. Der står i bogen at man kun kan reservere halvdelen af pladserne på Arches campingplads, Devils Garden. Det er ikke rigtigt nu. I år kan man reservere det hele, og der er fyldt op på campingpladsen iflg. rangeren.

Da pladsen ligger knap 30 km inden vælger vi at tro på hende. Hun udleverer en seddel med campingpladser udenfor National Parken. Vi finder en næsten lige udenfor, lige ned til Colorado River, den hedder Goose Island til 12$ pr. dag. Klokken er ved og være 18 og vi har lige sat os ud, da vi hører at det tordner i det fjerne. Ikke ret lang tid efter begynder det at blæse voldsomt, så vi trækker ind. Det blæser ½ time og så er det OK igen. Vi taler med naboen, og de var ovre og redde et telt som var ved at blæse væk. Vi får ild i bålstedet i dag, der var brænde. Da det er ved at være mørkt kommer en båd med en del passagerne op ad floden. Der bliver forklaret havd de ser, det er lidt svært at se noget. Da det er helt mørkt kommer båden tilbage. Der kører en bil ude på vejen og den kaster lys ind på klipperne. Båden har ikke lys på så den er svær at se. Vi ved ikke helt hvad dette går ud på. KM 344

Torsdag den 28. juli 2011 Arches National Park, Utah
I dag skal vi ud og hike. Vi har valgt Devils Garden, hvor vi vil gå ud til Dobbel O Arch. På vejen ser vi Landscape Arch, Navajo Arch og Partition Arch. Der er nogle sjove nogle. Grunden til at der er Arches her og ikke mange andre steder er, at klipperne/sandstenene ligger på et kæmpe saltlag. Saltlaget synker nogle steder og derfor kan klippen blive udhulet, så der opstår et hul. Med tiden bliver dette hul måske større, måske brækker klippen af på den anden side, så broen står helt alene. Det er noget sjovt noget at se på. Vi kommer på turen ud og kravle på det der hedder finner, nogle lange klipper der måske er 2 meter bredde i bedste fald.

Det er disse finner, som kan blive til Arches. Vi går oppe på disse finner og nogle steder er de under 1 meter bredde, og det går lige ned på begge sider. Jeg synes ikke det var helt sjovt, men klarede det selvfølgelig. Turen er knap 9 km lang, og det er rimeligt varmt ca. 35 grader og ingen skygge. Tilbage i byen får vi lige handlet inden vi tager tilbage til campingpladsen. Da vi kommer tilbage er der nogen der har taget vores plads. Vi får fat i campingfar, som prøver at finde et andet sted til teltet. Der er fyldt, så vi flyttet teltet hen i kanten af vores plads, vi gider ikke sidde og se på det. Ved 20-tiden kommer der en ung mand. Han har ikke været klar over reglerne. Han pakker sit telt sammen og flytter væk. KM 81

Fredag den 29. juli 2011 Arches National Park, Utah
I dag er det den helt store rundtur. Vi tager alle de Arches der er tæt på og alle viewpionts. Det er en fuld dag og det er rimeligt varmt i dag. Den eneste vi gemmer til i morgen er Delicate Arch. Efter dette bliver vi enige om at man burde rafte på Colorado River. Vi tager ned i byen og bestiller en tur til på mandag.

Det var den første med plads på til en hel dag. Da vi kom til campingpladsen for et par dage siden var der nogle der havde efterladt nogle store klodser træ til afbrænding. Erik havde prøvet at kløve dem, men 2 af dem kunne ikke kløves. I går aftes prøvede vi at brænde den ene. Den brændte ikke rigtig godt, men her til morgen røg den stadig. Da vi kommer hjem ved 17 tiden røg den stadig og var næsten væk. Vi brændte den anden her til aften, den brændte noget bedre og her til morgen røg den stadig. KM 98

Lørdag den 30. juli 2011 Arches National Park, Utah
I dag vil vi gå den sidste tur ud til Delicate Arch. En tur på 5 km, men man kommer ud og gå på en kæmpe klippe. Nedefra ser den slem ud, men det er den ikke. Det største problem er varmen. Det tog knap 2 timer at gå denne tur, men vi var godt svedige da vi kom ned. Vi tog ind til Byen Moab, fik en stor øl og neget at spise. Vi fik også handlet og så var det tilbage til campingpladsen. Bilen er blevet meget varm og natten til søndag er det svært at sove. Da vi spiste aftensmad havde vi nogle sorte skyer hængende over os, men det blev ikke til noget. KM 65

Søndag den 31. juli 2011 Arches National Park, Utah
I dag skal vi op og se Canyonland National Park, den del der hedder Island in the Sky. Det minder noget om Grand Canyon, dog er der halvt nede et stort plateau hvor kanten er. Her kan man køre med 4×4.

Det skal vi ikke. På et tidspunkt kigger vi ned på de biler der kører op og ned. Der er ikke meget plads og alle kører forsigtigt. Man kan i øjeblikket ikke køre hele turen, den er lukket et bestemt sted. Der er også nogle klippeovergange man skal forbi. Nede i Canyonen mødes Green River med Colorado River. Det er en flot tur, og vi får set det hele fra denne vinkel. Det er lidt koldere i dag en i går, og vejret ved ikke om det vil regne eller ej. Vi får nogle dryp og det regner også lidt i løbet af natten. Desværre er det meget varmt om natten. KM 161

Gallery Arche Canyonland

 

Fredag den 8. juli 2011 Glen Canyon National Rekreation Area, Arizona
I dag går turen til Bryce Canyon, Utah. Det er en flot tur. Vejret er fint, dog i slutningen af turen bliver der noget regn og torden.

Lige før Bryce Canyon ligger Red Canyon, også meget flot. Vi får taget nogle billeder og ellers er det videre. Bryce Canyon ligger oppe i ca. 2.700 meter, men her er der også monsunregn/torden især om eftermiddagen. Vi tager straks til campingpladsen, hvor vi får en god plads i 3 dage. Det regner og tordner ind imellem, men vi kommer ned på visitorcentret, hvor vi ser en film om Bryce Canyon og bestiller en gratis tur til i morgen 13.30. Vi tager tilbage til campingpladsen, for vi skulle gerne bage igen. Danskerne, som vi mødte for nogle dage siden fik et godt stykke af det nybagte rugbrød. Vi får bagt rugbrødet og så begynder det ellers at regne igen. Vi skal lige grille nogle ribben og det kan vi under markisen. De bliver rigtig gode og smager godt. KM 258

Lørdag den 9. juli 2011 Bryce Canyon, Utah
I dag skal vi på en gratis bustur ud til Rainbow Point. Det er en 3 ½ times tur med en buschauffør som fortæller om alt muligt. En flot tur og det begyndte først at småregne ved det sidste udsigtspunkt. Han fortalte bl.a. om et fyrretræ, Bristlecone, som gror meget langsomt.

I et dårligt år, kan de gro så lidt som 0,025 cm om året. D.v.s. 2,5 cm på 100 år. Da vi er oppe i næsten 3.000 meters højde er vækstsæsonen meget kort. Han viste os et træ, som var ca. 100 år gammelt og ca. 4 meter højt. Disse træer kan blive rigtig gamle, op til måske 5.000 år. En biolog fældede, iflg. aftale med National Forest, et træ der var 4.300 år gammelt. Senere har de fundet nogle, der er 5.000 år gamle. De klipper der laver alle de forskellige former kaldes Hoodoos. Fordi det regner meget og der ofte er frost trænger vandet ind i klipperne og ved frost udvider vandet sig og ”klippen” springer i stykker, og nogle steder går det rimeligt stærkt. Der er heller ingen der klatre her. Vil de prøve at banke spyd ind, vil klippeblokke revne. Klippen kan intet holde. Der dør hvert år nogle mennesker på grund af lynnedslag. Guiden fortalte om at for nogle år siden var der en flok mennesker som havde stillet sig op på et højt punkt, så de rigtig kunne se lynene. 3 af dem døde af et lynnedslag. Om formiddagen gik vi igennem campingpladsen ud til kanten, såm ligger lidt højere oppe – Meget flot udsigt. Vi fik regn og torden igen til aften, men vi kunne godt grille. Tordenen var et godt stykke væk.

Søndag den 10. juli 2011 Bryce Canyon, Utah
I dag vil vi gå en meget populær tur Navajo + Queens Garden, ca. 5 km. I Bryce Canyon aviser står at man skal gå den med uret, men guiden i går fortalte at han altid gik den mod uret, da Navajo trailet er ret stejlt.

Vi gør som guiden siger og man må sige det er et populært trail. Der er rigtig mange mennesker og mange går den samme vej som os, nogle går det den anden vej og den er stejl. Det er en flot tur og lige midt i det hele står 2 store Douglas fyr og gror meget fint. De er så høje at man ikke kan tage billeder af dem. Da vi går over mod Queens Garden er vi næsten alene. Jeg ved ikke om de andre går samme vej tilbage eller de går andre trails. Grunden til at det hedder Queens Garden er, at dronning Victoria sidder på sin trone med kongekrone på hovedet. Det er en af ”topstenene” der er formet sådan. Denne kunne man godt se det lignede en dronning, men mange gange kan det være svært at se de ting guiden udpeger. Turen er ikke så slem og hele turen er overstået på 2 timer. Vi går hjem til campingpladsen. Her er mange danskere i dag, og da vi senere går ned i butikken for at se hvad der er, er der også en del danskere. Gad vide om der er et busselskab eller ej. Vi griller igen i aften. Denne gang mørbrad. Der er ingen torden eller regn hvor vi er, så kl. 22.30 går vi ind og i seng.

Mandag den 11. juli 2011 Bryce Canyon, Utah
I dag vil vi gå en tur langs kanten. Vi tager bussen til Bryce Point, hvor der er en helt fantastiks udsigt over Bryce amfiteater. Turen er meget op og ned og jorden er noget der ligner ler.

Det er nok ikke godt at gå her i regnvejr. Buschaufføren fortalte og viste os en blomst, der kun blomstre en aften pr. år. Den hedder Lovely evening primrose. Når den om formiddagen blomstre af bliver den orange og så er den død. Vi får taget nogle gode billeder af den på turen. Det er kun ved udsigtspunkterne at der er mennesker, ellers er vi næsten alene. Ved Sunset point er der en ranger der fortæller. Vi sætter os og hører. Han fortæller at det helt unikke ved Bryce er, at der en 200 dage om året, hvor temperaturen om dagen er over 0 og under 0 om natten. Det gør at klipperne springer i disse underlige former. Nogle af klipperne får navne bl.a. er der en puddelhund på Rainbow Point. I den brochurer vi får udleveret er et billede af den, men dette billede er taget i 1975. I dag ser det helt anderledes ud. Interessant at hører på. Vi går videre til Sunrise, hvor himlen bliver helt sort. Vi går ind i forretningen og køber lidt frokost. Det bliver ikke rigtigt til noget, så vi går bare hjem. En lidt kort tur, men Bryce Canyon er ikke ret stor. Rangeren fortalte også at det ikke er en canyon, for det kræver at en flod har lavet den. Man har beregnet at om 3 mil. År er Bryce Canyon væk, eroderet væk. Vi har også fået at vide forskellen på National park og National Monument. National Park er vedtaget af kongressen og kan ikke ændres. National Monument er det præsidenten der har bestemt, og det kan kun ændres af en anden præsident. Lige udenfor Bryce Canyon er Grand Staircase-Escalante National Monument, som Bill Clinton har udnævnt. Dette skyldes dens forekomster af kul og gas. Det skal ikke falde i de forkerte hænder.

Tirsdag den 12. juli 2011 Bryce Canyon, Utah
I dag skal vi videre til Hole in the Rock i Grand Staircase-Escalante National Monument. Vi skal først forbi visitorcentret, for at høre hvordan vejen er. Ved flash flood kan vejen være ”lukket” i op til flere dage. Den tur vi kører på Highway 12 er meget flot og vejret er fint, ikke for varmt. I visitorcentret i Escalante får vi kort over området og nogle trails vi kan gå. Vejen er en grusvej med vaskebræt og det hele,

dog ikke så slemt som mange steder i Baja. Vejen er knap 100 km og vi skal samme vej tilbage. Vi var inde i byen for at handle, men de havde ikke meget, dog havde de nogle grøntsager, som vi købte. Ca. 20-25 km nede er et picnicareal, som hedder Devils Garden. Vi får frokost der, og går en tur i området. Himlen er lidt mørk, men pludselig bliver der lavet nogle virvelvinde, som blæste sandet op, og der er kraftig blæst. Underligt at se og vi har nu sand alle vegne. Vi kører videre derud af, det går stille og roligt. Vi finder en overnatning ved vej 253, højt liggende, og med godt udsyn. Det blæser for meget til at vi kan grille, men vi får i stedet æggekage, lavet på gasblusset udenfor, så bilen ikke bliver for varm. KM 135

Onsdag den 13. juli 2011 Grand Staircase-Escalante National Monument, Utah
I dag vil vi køre det sidste stykke ned til the Hole in rock. Vejen bliver bedre og de sidste 10 km skulle være slemme. Det er de også, vi kommer til at høre i nogle sandområder. I det sidste område sidder vi fast, men da det går op ad bakken kører Erik ned igen og så fuld fart frem med low range på, så kommer han op.

Jeg går det sidste stykke op. Jeg bryder mig ikke om at bilen slingrer vildt. Hole in the rock betyder her, at nybyggerne har sprængt et hul i klippen og her har de firet deres prærievogne ned til Colorado floden. De var 10 mand om at fire vognen ned. Vi var ikke helt nede ved Colorado floden og heller ikke oppe på klipperne. Vi så bare ned til vandet. Det har været strengt at få vognene ned. Vi skulle desværre samme vej tilbage, men da vi havde været igennem det en gang før gik det OK. Vi havde regnet med at hike en tur når vi kom hjem, den samme fricamping som i går, men vi var først hjemme kl. 17, så 7 timer på farten, så ingen gåtur i dag. KM 98

Torsdag den 14. juli 2011 Grand Staircase-Escalante National Monument, Utah
I dag skal vi videre mod Boulder, dog vil vi campere ikke så langt derfra ved Calf Creek. Turen af grusvejen tager et stykke tid. Vi skal køre 42 km på vaskebræt. På vejen ser vi 2 biler som er på vej ned til hole in the rock, som er punkteret. Den sidste havde ikke kørt ret langt og dækket var fuldstændigt smadret, der var næsten kun fælgen tilbage. Der er en skraldespand lige ved grusvejens begyndelse, og her kommer vi af med alt vores affald for 2 dage. Dejligt.

Den videre vej mod Boulder er igennem et klippeområde, meget flot. Campingpladsen ligger i en Canyon, med floden i midten. Vi får en rigtig god plads, der godt nok er i sol. Efter frokost går vi turen til Calf Creek lower vandfald, en tur på totalt 10 km. Vandfaldet er flot, det falder ned i en sø hvor folk og især børn bader. Vandet er lidt koldt. Tilbage igen får vi bagt franskbrød og lavet grillpinde. Vi er nede med næsten alt, selv vand. KM 62

Fredag den 15. juli 2011 Calf Creek, Utah
Så er det til Boulder. Der er festival i dag og i morgen. Der er en campingplads lige ved siden af festivals pladsen, men den var fuld (plads til 5). Vi får lov til at holde der, også med strøm, pris 12$. Så er vi fri for at skulle ud og finde en plads selvom man kan holde næsten alle steder. Det er en mindre festival med sceneoptræden og nogle foredrag/fortællinger.

Vi er der lidt over 12 og det første stykke tid er der ikke meget ved musikerne. Senere kommer der nogle der er gode. Det hele slutter kl. 23.30. Det er nogle dårlige klapstole man sidder på. Vi får også tid til at gå på museet, Anasazi. Det handler om de ”hytter” indianerne har boet i her. Man har fundet resten af disse her i området, som er 800-900 år gamle. Her har de boet både over jorden og nede i jorden, for bedre at holde varmen, køligere om sommeren. Meget sjovt at se. Det eneste man kan få at drikke her er vand og saft. Noget anderledes. Her bor rigtig mange hippier her, det er nok billigt at bo her. En fin dag. KM 22

Lørdag den 16. juli 2011 Boulder, Utah
I dag skal vi først op og besøge en ældre mand, som kan klare mange problemer med biler/maskiner, byens altmuligmand. Han har masser af gamle biler, som er håndmalet, men de ser pæne ud. Meget sjovt. Efter dette skal vi til foredrag med to ældre mennesker, som er flyttet til Boulder i 1994.

De blev gift i 1943 og har boet i salt lake City, til de flytter hertil i 1994. Hendes søster boede i Boulder, så hvert år var de kommet her 2 gange om året. De har 6 børn, 61 børnebørn og 67 oldebørn. Virkelig en stor familie. Det var meget interessant at høre på og de var meget åndsfriske. De må være omkring de 90 år. Hun havde for nogle år siden brækket lårbenet og var i ambulance kørt herfra til forskellige steder og var endt i St. George 17 timer efter at ambulance var startet. Hun havde heldigvis ikke fået men af dette. En time efter dette foredrag hørte vi et andet om nogle der var Pioneer her. Det var 2 af deres børnebørn ca. 50 år, der agerede deres bedsteforældre. Historien om deres bedsteforældre var skrevet ned og det var fra denne historie de havde taget nogle uddrag. Det var OK, men der er forskel på historier man selv har oplevet, og nogle som andre har oplevet. Det har været barskt dengang. Om sommeren kom kvæget op i bjergene og om vinteren ned i dalene. Der var ikke så mange veje og nogle steder skulle man over bjerge for at komme til en bestemt dal. Det har været nødvendigt nogle steder at skille prærievognen ad og få hestene/muldyrene til at gå ned med de enkelte ting. For derfor at samle det hele og gå videre igen. Det har ikke været nemt og slet ikke hvis der også har været sne. Interessant at hører om disse barske tider. Musikken i dag er både god og dårlig, men OK. Kl. 18 er der middag, som er lavet på grillen i nogle specielle gryder, hvor man på låget af gryden ligger kullene. Det smagte rigtig godt. Erik mente ikke at kødet var lavet i disse gryder, kun holdt varmt i dem. Jeg ved det ikke men det smagte godt. En fin dag.

Søndag den 17. juli 2011 Boulder, Utah
I dag skal vi videre. Vi skal dog lige have sendt oplæg til Lissie og Christian vedr. sang til Caspers bryllup. Vi får også lige talt med dem, og med Lone og Steffen, så kl. var tæt på 12 inden vi kom videre. Alt er fjernet vedr. festivalen, det har de gjort her til morgen. Vi kører lige igennem byen for at se den.

Der var en del i kirke bl.a. det ældre ægtepar der fortalte i går. Vi kunne kende deres bil. Vi fortsatte på Highway 12 og kørte over Boulder Mountain, hvor køerne græssede om sommeren i gl. dage. De gør det stadig. Rigtig flot tur. Vi skal stadig have handlet mad og i Torrey finder vi lidt mad, men stadig ingen havregryn. Vi kører ind til Kapitol Reef National Park. Indgangen er gratis fordi der er problemer med nogle af vejene. Normalpris 5$ for en uge. Vi finder en plads på campingpladsen, får talt med visitorcentret vedr. hiking m.m. Vi får på campingpladsen talt med en fra Schweiz og to fra Californien. Især den ene fra Californien bliver ved med at vende tilbage. Han var alene, men vi slap af med ham.
KM 87
Gallery  Bryce Canyon Utah

Torsdag den 7. juli 2011 Glen Canyon National Rekreation Area, Arizona
I dag skal vi ud og se Antelope Canyon, en meget snoet og tæt canyon. Man skal derud med guide.

Vi kan komme på en tur kl. 3.30 om eftermiddagen. Indtil da får vi handlet og set dæmningen Glen Canyon. Den er bygget i 60’erne, men er ikke nær så stor som Hoover Dam. Søen der ligger bagved er også mindre end Lake Maid. Det tog 17 år at fylder søen op. Da der er faldet så meget sne i Rocky Mountain i år stiger vandstanden p.t. med ca. 30 cm om dagen. Kraftig stigning. De sender dog ca. 30 % mere vand videre til lake Maid end de plejer, så der skulle gerne være noget tilbage, så vandstanden her vil forhåbentlig stige. Vi kom kun op på broen på en guidet tur. Ned i den kunne vi ikke komme for elevatoren var i stykker. De var også i gang med at udskifte alle turbinerne – i alt 8. De nye vil lave mere strøm for mindre vandgennemstrømning. De gamle var fra Belgien og de nye bliver lavet i Brasilien af et canadisk selskab. Et interessant besøg. Turen til Antelope Canyon starter i butikken i en 4 x 4, hvor vi sidder på ladet på 2 bænke, som står ryg mod ryg. Først 10 min. på landevejen derefter 10 min. i sand, hvor kun deres biler må køre. Chaufføren skulle have fuld fart på ellers ville han sidde fast i sandet. Da vi er næsten derude ser vi 2 biler fra et andet firma, som sidder fast i sandet. Vi er i nr. 3 bil, de to andre biler har 14 i hver, vi er kun 7, og vi har en god indiansk guide ( Navajo ), som fortæller hvor man skal stå for at få de rigtige billeder. Der er også steder hvor klipperne ligner forskellige ting. Det er utroligt flot og lyset er helt specielt. Efter dette tager vi tilbage til campingpladsen. Det blæser en del, men der bliver ikke noget uvejr. Dejligt. Vi har en meget flot udsigt til Lake Powell KM 41

Gallery Antelope Canyon

Gallery Glen Canyon

 

Mandag den 4. juli 2011 Zion National Park, Utah
I dag er det videre til Grand Canyon, North Rim (kant). I Zion skal vi igennem en tunnel der er lavet i 193o’erne.

Er bilen højere end 3,40 meter eller bredere end 2,40 meter, max. Længde 13 meter, skal man betale 15$ pr. bil for ekskorte. Da vi kommer derhen kører man kun i 1 retning af gangen, derfor er det en ren skat de lægger på de store campere og campingvogne. Vi skal selvfølgelig ikke betale. Da vi kommer ud på den anden side ser det meget anderledes ud. Der er ikke de høje stejle klipper, men lave bakker, dog stadig de samme sandsten. Der er også et sted de kalder skak bræddet, fordi man har både vandrette og lodrette linier i klippen. De vandrette er fra vinden, da det var sand og senere blev til sandsten, og de lodrette er fra vand der er trængt ind i de fine sprækker. Sjovt at se. Lige udenfor Zion er der en flok bisoner. Det område vi kommer igennem er meget øde med meget få byer. Vi får dog lige hævet nogle penge i en bank ATM. Da vi kommer til grand Canyon North Rim begynder det at hagle og senere regne, men efter max. 15 min. er det stoppet. Vi får en plads på campingpladsen (handicapplads) og kører bagefter ud til North Rim og visitorcentret. Grand Canyon Lodge ligger lige på kanten og det er der man skal bo hvis man har råd til det og har bestilt i god tid. Der er lavet store hytter i rundtræ, meget flot. Restauranten og dagligstuen vender lige ud til Canyonen med en utrolig udsigt. Desuden er der en terrasse ved siden af med samme flotte udsigt. Desværre er det ved at blive uvejr, så udsigten er ikke så god. Da det er 4. juli i dag, vil der være en parade, som kl. 16.45 vil komme forbi campingpladsen. Vi tager hjem og går ned til forretningen, hvor vi forventer paraden vil komme. Jeg finder en ny regnjakke til 27$. Den fylder under det halve af den gamle. Vi sætter os udenfor og venter. Det varer ikke ret længe før det begynder at regne og tordne ret kraftigt. Da det holder næsten op kl. 17.10 går vi hjem til bilen. Vi er kun lige kommet hjem til bilen, så kommer paraden. Det sjove ved disse parader er, at man skyder med vand på folk, noget af fornøjelsen går tabt fordi det lige har regnet så meget, så ingen er rigtig interesseret i deres vandkanoner. KM 206

Tirsdag den 5. juli 2011 Grand Canyon North Rim, Arizona
Vi får en dag mere på campingpladsen, så vi får gået nogle korte ture, får skiftet sengetøj og får vasket. Bagefter får vi lavet rugbrød i grillen. Vejret er fint hele dagen, men ved 7 tiden om aftenen begynder det igen at regne og tordne. Lidt kedeligt, især for dem i telte. KM 6

Onsdag den 6. juli 2011 Grand Canyon North Rim, Arizona
Da vi sidder ved kaffen om morgenen kommer 3 danskere,

Bettina og Torben med deres søn, og spørger om vi er danskere eller svenskere. Vi får en ordentlig sludder med dem. Det er 4. gang de er herovre i lejet autocamper. De er fra Billund og hans far har Shell-tanken, som hjalp familien på farten med at bygge deres biler. Det er dejligt at snakke med danskere, det er ikke noget der sker ret tit. Vi tager køreturen til Cape Royal og Point Imperial. Der er en del udsigtspunkter på vejen, hvor man ser ned fra kanten. En meget flot tur. Efter dette tager vi videre mod Page. Vi kører igennem Vermilion Cliffs National Monument. Et meget specielt område omgivet af røde/hvide klipper og ellers ørken. I Page finder vi en campingplads i Glen Canyon National Rekreation Area, desværre er der kun tør camping. Ved 6-7 tiden trækker det op til uvejr. Vi pakker sammen og sætter os ved de borde/bænke der hører til. Kort tid efter blæser det meget kraftigt, så teltene har svært ved at blive stående og efterfølgende begynder det at regne og tordne. Vi trækker bare ind. Nogle af dem i telte kører, andre sætter sig i bilerne og venter på at vejret bliver bedre. Det bliver det noget senere. Der er Internet her og dækningen er OK. Vi får skrevet nogle mails og hørt DR og set DR1. Desværre er forbindelsen for dårlig til fjernsyn. KM 286

Gallery Grand Canyon North Rim

Fredag den 1. juli 2011 Mesquite, Nevada
Så er det Zion i dag. Vi kører først i et hjørne af Arizona inden vi kommer ind i Utah. Det er en flot tur fra Highway I 15 og til Zion.

Her er rigtig mange mennesker, så vi håber vi kan få en plads. Vi får en plads for en dag med strøm. Det er over 40 grader i dag, så aircon’en må virkelig knokle. Vi har mistet en time på vejen. Man kan tube ned af Virgin River, men det virker ikke som om der er meget vand i floden. Om aftenen tager vi ned til et rangerprogram, der fortælles om geologi. Meget interessant. KM 135

Lørdag den 2. juli 2011 Zion National Park, Utah
I dag vil vi ud og hike, men allerførst skal vi finde en plads på campingpladsen. Efter nogle forsøg lykkes det. Vi har tænkt os at gå hidden canyon. Det er kun shuttlebussen der må køre derud.

Det er en bus uden aircon og den er delt i 2 dele. Det er varmt i dag, de forventer ca. 42 grader. Trailet er flot, vi kommer ca. 250 meter op og så ser verden anderledes ud. De sidste 500 meter er ikke så spændende, der går vi på en smal ”sti” hugget ind i bjerget. Nogle steder er der en kæde man kan holde i. Jeg holder også fat i Eriks rygsæk, så det går godt. Vi kører også helt ud og går Riverwalk ca. 3 km i alt. Det er en meget gået tur – mange mennesker, den er også nem. Man går langs Virgin River og efter denne tur op, kan man gå i floden – turen hedder Narrow. Her går man i floden ca. 60 % af turen og man har klipper på begge sider, nogen gange går klipperne op i 700 meter højde. Bredden af floden er helt ned til 6 meter på de smalleste steder. Den fulde længde af dette trail er 15 km. Vi har set billeder fra det og det ser flot ud, men man skal have specielle sko på. Vi vil ikke bruge vores egne sko eller støvler til at gå i så meget vand. Vi checker op i byen om hvad disse sko og ”sokker” koster. 19$ pr. næse. Det er for meget. Om aftenen går vi ned og hører rangeren tale om ildebrande. Der er ikke meget nyt i det for os.

Søndag den 3. juli 2011 Zion National park, Utah
Først er det ned og få en dag til på campingpladsen. 2. gang lykkes det. Så går vi en 6-7 km til nogle naturlige pools, men da vi hovedsagelig går i solen og i en dal er det meget varmt. Det er en flot tur.

Turen op til Upper pool er på store sten som trin, men der er dejlig skygge deroppe. Derefter går vi til Middle og Lower pool, og især ved Lower pool er der mange mennesker, det er den nemmeste at komme til. Tilbage til Zion Lodge får vi lige lidt mad inden vi tager hjem – vandet er drukket – 2 liter. Det er meget lummert og på et tidspunkt om eftermiddagen kommer der nogle dryp fra himlen, men ikke meget. Om aftenen går vi ned og hører rangerprogrammet, det er om insekter. Hun havde valgt 2 insekter og 1 græshoppemus ud. Bl.a. om det ene insekt fortalte hun, at moderen sprøjtede noget gift ind i en fugleedderkop så den var lammet, men levede. Ungen blev plantet i denne fugleedderkop og så var der ellers serveret. Det hele overdækkede moderen med jord/sand, så ungen fik en god start. Et meget interessant program.

Gallery Zion Canyon National Park

Fredag den 24. juni 2011 Shoshone, Californien
I dag skal vi ind i Nevada. Vi har fundet et skiområde i ca. 2.700 meters højde. Det må være køligere. Nu har vi prøvet den ekstreme varme og det er ikke os. Det er ørken vi kører igennem og det er bare lige veje så langt øjet rækker.

I Indian Springs, Nevada er et stort airforce område og vi ser en drone – et ubemandet fly – som bruges til overvågning og fotografering af militæret. Vi så et på museet i Washington DC. Da vi begynder at køre op i skiområdet, er der ikke mange træer, men helt oppe er der træer, bare ikke så store som vi har været vant til på det sidste. Området hedder Spring Mountain National Rekreation Area. Vi finder en plads på en campingplads og får bagt rugbrød. KM 199

Lørdag den 25. juni 2011 Lee Canyon, Nevada
Man kan godt mærke at man er oppe i ca. 2700 meters højde – som i Quito ( Equador ). Man bliver let forpustet. Vi ville ellers have været ude og hike, men efter at have set turen 10 km en vej, har vi droppet det. Man skal virkelig passe på her i højden.

Her er utroligt flot. Vi har en stor klippe foran os, som bliver næsten hvid om eftermiddagen/aftenen, når lyset falder specielt på den. Til højre har vi bjerge med sne. Vi er heller ikke langt fra Las Vegas skiområde. Alle pladser er optaget – det er også lørdag og der er god gang i nogle af pladserne. Det bliver spændende at se om de holder hele aftenen. Der ligger en campingplads lidt højere oppe end os. Der kommer et par unge mennesker rundt og hilser på og siger at de nok vil holde fest deroppe, og vi kan bare komme op og sige hvis der er for meget larm eller bare vil hilse på. De havde masser af øl. Om eftermiddagen er der godt gang i den, men hen under aftenen stilner det af. Vi skal have tømt vores fryser, for på mandag tager vi ind til Las Vegas, og der vil vi bo på hotel/motel for det er omkring 40 grader derinde. Køleskabet skal ikke stå og køre i den varme. Vi fik hakkebøffer til morgenmad på nybagt rugbrød. Lidt for tung en morgenmad. Til aften (ingen frokost) grillede Erik kyllingelår med vedhæng på en grill vi har på vores plads. De bliver rigtig gode og med nye røde kartofler. Et godt måltid. Vores komfur og varmt vand/varme kører helt perfekt. Dejligt at vide, inden Sydamerika. Her kan man komme op i 5.000 meters højde. Det er et pas mellem 2 lande. Vi kan ikke lige huske hvor det er. Jeg lånte 2 bøger af Lone, da de var i Grand Canyon, og i de sidste 2 dage har jeg læst den. Virkelig god bog af Lisa Marklund.

Søndag den 26. juni 2011 Lee Canyon, Nevada
I dag får vi lige gjort rent. Mange tager hjem her til formiddag, så efter rengøring går vi lidt på jagt efter brænde, og vi får samlet en god bunke til i aften. Der ligger en anden campingplads over os. Vi går derop og finder ud af at det var den campingplads vi kørte efter da vi kom her. Den skulle ligge ca. 5 km før den vi er på. Det gør det ikke nemt for os at finde ud af det. Om aftenen laver Erik et godt bål. Noget af det træ vi har fået fat i er svært at få til at brænde, der er nok derfor folk har ladet det ligge. Erik får efter et stykke tid god gang i bålet og det hele er brændt af inden kl. 10. Der er også en enkelt kolibri her i denne højde ca. 2.700 meter. Her er ikke mange blomster til den, men der er noget ukrudt der blomstre. Den kan da ikke rigtig leve her om vinteren. En god dag så nu er vi klar til Las Vegas.

Mandag den 27. juni 2011 Lee Canyon, Nevada
Så er det ind til Las Vegas. Bilen får lige lov til kort at køre på The Stripp. Vi har valgt et hotel 2 gader bag The Stripp.

Det er Motel Super 8 til 49$ + skat. En god pris for bad/AC/TV/Internet og dobbeltseng, og der er en stor åben parkeringsplads. Mange af de andre hoteller er parkeringshuse – ikke lige noget bilen kan lide. Vi kan først få værelset kl. 15 og den er 12 nu. Vi går ind til The Stripp og ser hotellerne med kasino og butikker. Først ser vi Flamingo – et gammelt hotel, hvor Erik tidligere har boet. Der er levende flamingoer i haven. Derefter tager vi over til Caesars Palace. Temaet er Rom og inde i bygningen er bl.a. Colosseum. Der er også opbygget små gader med huse og fortovscafeer m.m. Virkelig imponerende. Vi får booket ind og går tilbage til The Stripp. Så gælder det hotel Bellagio, et hotel i den dyre ende med meget dyre forretninger. Udenfor er der springvand, som springer til melodien fra Titanic, som Celine Dion synger. Helt forrygende. Videre til Hotel Mirage, hvor det er en vulkan der springer ud med masser af ild. I haven kan man komme ind og lege/se definer, det koster bare penge. Der er lukket da vi kommer. Vi tager videre til Venetian Hotel, hvor Erik også har boet. Der er ikke vand i kanalen udenfor hotellet, men på første sal er der vand med kanaler og gondoler, og små huse/fortovsrestauranter m.m. Efter dette vil vi en tur til down town. Vi kan tage bussen derned. Billetter 7$ pr. næse for 24 timer, eller 5$ for 2 timer. Vi tager den til 7$ og kører til endestationen ved Fremont Street, hvor det hele foregår. Et stykke af gaden er overdækket med et stort buet tag. Der er lysshow i denne overdækning med masser af lys og lyd til. Desuden er der 3 scener med musik og dans. Temaet denne sommer er 80’er musik. Meget sjovt at se. Det virker som om det meste er playback. Stemningen er lidt alla bakken og her ser vi også nogle fulde folk. Det har vi ellers ikke set før. Vi får noget buffet på Fremont Hotel. Inde under denne overdækning er der nogle, der på nogle vejre glider ned igennem gaden. Der er god fart på. Ved 12 tiden tager vi tilbage til hotellet, godt trætte i benene og ryggen. En rigtig god dag. KM 90

Tirsdag den 28. juni 2011 Las Vegas, Nevada
Der er ingen morgenmad på hotellet, men ved siden af er der en restaurant.

Vi får et godt måltid inden den i dag går imod Hotel Paris, Planet Hollywood, MGM Grand, New York New York, Excalibur, Luxor, Mandalay Bay, Monte Carlo, Wynn, Stratosphere tårnet og Treasure Island. I MGM Grand har de rigtige løver og der var en løveunge, som man for 200$ kunne få lov til at holde i 5 min. Luxor er et hotel bygget som en pyramide. Godt Lavet. Mandalay Bay har sin egen badestrand, hvor der med passende mellemrum kommer store bølger ind. Wynn er et meget flot hotel med flotte forretninger og spisesteder. I Stratosphere er vi oppe i tårnet, 107 etager oppe, og her kan man se Las Vegas oppefra. Der er mange høje hoteller, ellers er alt andet lave bygninger, men det er flot med lys på om aftenen. Ved Treasure Island er der 2 skibe der sloges og det ene synker. Vi står og venter på dette i over ½ time og lige da det skal til at begynde aflyser de showet, på grund af for meget blæst. Dette var kl. 10 om aftenen. Vi tager tilbage til restauranten ved siden af vores hotel og får noget aftensmad. Godt trætte i fødder og ryg. Vi har også i disse dage prøvet at spille lidt på spilleautomater, men det fænger os ikke rigtig, gudskelov. Vi bruger i alt 50$ på dette, bare for at prøve.

Onsdag den 29. juni 2011 Las Vegas, Nevada
I dag er det videre. Det er lidt køligere i dag. De andre dage har det været op til 40 grader, det er for varmt, men vi har gået meget inde på hotellerne med aircon. I dag skal vi ned til Hoover Dam. Vi skal først have handlet, køleskabet har været slukket i 2 dage. Bilen har stået lige i solen og der er varmt inde i den.

Vi får handlet og så er det mod Hoover Dam. Meget flot. Det er bygget i 1930, under deperationen. Der blev arbejdet 24 timer i døgnet i 7 dage om ugen. Det tog 5 år, ca. 2 år mindre end forventet. Den giver strøm til ca. 1,6 mil. Mennesker og vand til mange. I de sidste 12 år er vandstanden faldet i de 10 år af de 12, så den nu er nede på 45% af kapaciteten. Det tog 6 år at fylde bassinet – Lake Maid. Vi var på en større rundtur end normalt og kom bl.a. ned og så turbinerne, der laver strøm og kiggede ud af nogle ventilationshuller i dæmningen. Meget interessant. Dæmningen er ca. 220 meter tyk i bunden og kun 15 meter i toppen. Den er overbygget 70% i 30’erne, og skulle kunne klare et jordskælv på 8,5. Da vi kommer tilbage til bilen er et af de øverste vinduer blæst ud og ligger på jorden i 2 dele. Ærgerligt. Vi finder en campingplads med strøm, for det er stadig meget varmt, og så håber vi at vi kan få sat vinduet i igen. Vi får vinduet limet sammen med loctite og Erik låner en stige af en af de andre campister og vi får sat det ind så det kan lukkes og vi kan få startet Aircon. En nået speciel dag. KM 65

Torsdag den 30. juni 2011 Boulder City, Nevada
Efter jeg har fået skrevet dagbog for de sidste 3 dage tager vi videre. Vi kører langs Lake Maid, den største menneskeskabte sø i Nordamerika. Desværre er den ikke så stor mere på grund af manglende vand, så en del bådramper er lukket – man kan ikke komme ned til vandet. Også strande er lukket af samme grund.

Det er et flot landskab vi kører igennem. Efter dette kører vi til Valley of Fire State Park. Der er masser af røde sandstens formationer, som er lavet for 66-250 mil. År siden, da dinosaurs levede. Det er et meget specielt område. Nogle af formationerne ligner lava der bare er væltet ud, lag på lag. Desværre er det ret varmt, så vi går ikke meget. Efter dette må vi videre mod Utah. Klokken er blevet så mange, så vi finder en campingplads ved et kasino til 22$ med el. Vi skal have aircon på igen i dag. KM 244

Gallery Las Vegas og Hoover dam.

 

Onsdag den 22. juni 2011 Camp Nelson, Californien
Vi kører bare videre i dag. Det er en utrolig flot tur ad meget snoede veje. Vi har fået anbefalet at køre en bestemt tur, men vejen er lukket på grund af for meget sne. Vi kører en anden vej uden sne. Vi kommer tæt på Death Valley og finder en campingplads med strøm. Temperaturen er oppe over de 40 grader. KM 275

Torsdag den 23. juni 2011 Boulder Creek, Californien
Vi får lige Skypet med Casper og Betina inden vi skal af sted mod Death Valley. Vi skulle have Skypet min mor, men hun er i sommerhuset med mine brødre.

Vi troede det var i sidste uge. Death Valley ligger i en dyb dal omgivet af bjerge, og er den største National Park udenfor Alaska. Vi har ikke kørt så længe, så er vi ved National Parken. Her står at man skal slå airconditionen fra de næster 20 km for vi skal ud og kravle, og det gør vi. Vi kravler ca. 1000-1200 meter opad og bagefter skal vi ned igen. Temperaturen er omkring de 40 grader da vi startede, men den stiger til 45 og mere på den anden side af bjergene. Der er 2 campingpladser i starten der har strøm, men her er ingen skygge overhovedet. Vi beslutter hurtigt at vi bare vil køre igennem på 1 dag, ingen overnatning. Det er meget flot. Vi kører ned til Badwater, det dybeste i Death Valley – 85,5 meter under havets overflade. Det er ved en salt ”sø”, og vi står lige ud af bilen og går lidt rundt. Temperaturen er 51 grader og det blæser lidt. Det er som at komme ned i hot spring hvor vandet er rigtigt varmt. Det stikker i huden og er ret ubehageligt. Vi skynder os tilbage til bilen og kører videre. Vi kommer ud i det sydøstlige hjørne, ved Shoshone. En lille flække, men der er en campingplads, dog skal vi til kroen for at blive registreret. Temperaturen er faldet til 45-46 grader i skyggen – stadig alt for varmt, så vi får strøm på og sat airconditionen til og så er det bare at vente at temperaturen falder. Bilen kan stå i skyggen, men hele vejen er den blevet godt opvarmet, så det tager lang tid inden den bliver nogenlunde kold. Bilen har dog klaret turen i varmen flot, men vi har heller ikke misbrugt airconditionen. Vi får drukket 3-4 liter vand hver i dag, og har ikke fået noget at spise. Til aften får vi bare en rugbrødsmad. Vi vil ikke lave varm mad for det opvarmer bilen igen. En noget speciel dag. Airconditionen kan godt holde det køligt om natten. Vi starter uden dyne, men i løbet af natten kommer den på. Dejligt at man får sovet ordentligt. KM 308

Gallery Death Valley

 

Onsdag den 15. juni 2011 Grant Grove, Californien
I dag tager vi det stille og roligt. Vi skal en tur på nettet og så går vi en tur i området. Man kan gå til Grant Tree fra vores campingplads. Det gør vi efter frokost. Der er nogle meget flotte Sequoia træer.

Der er et der er væltet og er blevet hult indeni. Man kan gå igennem det. I 1920 brugte man det til hestene, så kunne de stå i læ her. Han ved ikke hvornår det er væltet. Det er utroligt at det ikke rådner, men det er fordi træet indeholder noget syre som ingen dyr eller insekter kan lide, så de lader træet være. Udenpå træet er der en kraftig bark, som er blød når man rører den. Barken kan blive optil 60 cm tyk hele træet rundt. Det er derfor at ilden sjældent kan komme helt ind til træet og hvis den gør, er det på et begrænset område. Mange af de helt store træer har disse brændemærker. Erik fik taget et billede af det lille egern, 10 cm krop + 10-15 cm hale. Den plukker koglerne fra Sequoia træerne og spiser dem. En rigtig god tur.

Torsdag den 16. juni 2011 Grant Grove, Californien
I dag tager vi ind i Kings Canyon. Det er en canyon der er dybere end Grand Canyon, men ser helt anderledes ud. Vi kommer fra ca. 2200 meter højde og ned til 1300 meter. Det er floden Kings River der har skabt den. Der er 3 dele af floden. På vejen derud så vi lige Boyden Cave. En meget lille grotte, som hovedsagelig består af marmor. Meget sjovt at se, men den var ikke ret stor. Hernede er der en kilde der løber igennem, så vi måtte ud og gå i vand, men det var ikke slemt. Det er en meget flot tur ud mod canyonen, især da vi kommer oppefra og ser ned i området.

Man kommer ned og kører langs med Kings River og der er virkelig vand i floden. Floden er næsten helt hvid af alle de rabit, og vi vil tro at farten er ca. 30 km i timen. Ikke sjovt at falde i, det er den sikre død. Vi er ude og se et vandfald samt gå en tur i canyonen, hvor klippevæggen rejser sig ca. 1000 meter. Det er bare højt. Dette er en rundtur og på det sidste stykke skal vi ud i vand til knæene. Det er smeltevand og det er meget koldt, men vi har sandaler på så det er OK. På vejen tilbage ser vi en klapperslange, der er noget større end den vi så sidst. Denne gang så vi halen rigtig. Vi finder en plads ved floden i National Forest – gratis. Der er en kanon udsigt til et lille vandfald og floden afgiver meget kulde, så det er ikke for varmt. En dejlig overnatning. Km 72

Fredag den 17. juni 2011 Kings River, Californien
I dag tager vi til Road End og herfra skal vi gå en 15 km til Mist Falls, højden er +250 meter, så det er ingenting. Jeg skal afprøve mine gåstave, som vi købte i Walmart til 21$, pris i Grand Canyon 130$, derfor har det taget så længe at få dem.

På vejen derud i bil ser vi en sort bjørn, som er brun som en Grizzly, den går inde ved siden af vejen. Kameraet kommer frem og vi får et billede af den. Det ser forkert ud med den farve – den sorte er meget pænere. Der er mange der går denne tur og vi har ikke gået 500 meter før jeg møder en stor udfordring, Vi skal over et vandløb på 2 træstammer. Der er for dybt til at jeg kan bruge stavene rigtigt. Erik går først over og jeg prøver men tør ikke rigtigt. Vi bliver enige om, at Erik går et stykke ud, tager fat i den ene ende af stavene og så går jeg ved den anden ende af stavene. Vi kommer godt over begge to. Dejligt. Det ville være kedeligt med sok på dette tidspunkt. Der er så meget vand i floden, at nogle steder er stien et vandløb. Så må man rundt om sten, op på træstammer og andre ting. Man skal lige passe på klapperslanger, de er åbenbart tit ved vand. Dem foran os ser en, men den er væk med det samme. Vandfaldet er rigtigt flot. Der er simpelthen så meget vand i den, at der er en vandsky ved det, så det er svært at fotografere. På vejen ned ser vi 2 hjorte stå meget tæt ved stien og spise blomster – lupiner. Gad vide om det er noget i blomsten den har behov for eller om det bare smager godt. Vi tager tilbage til det sted hvor vi sov i nat og her får vi bagt rugbrød, så er vi klar igen. En halv time efter vi er kommet kommer en bil. Det ser ud til at de gerne ville have haft denne plads, men desværre den er optaget. Senere kommer endnu en bil. Det er åbenbart en populær plads vi har fundet. KM 40

Lørdag den 18. juni 2011 Kings River, Californien
I dag skal vi ud og gå i Redwood Canyon. Det sidste stykke derud er på grusvej – meget dårligt. Erik er sikker på at vi er de eneste der er derude, men da vi kommer til parkeringspladsen er den næsten fuld. Vi tager turen Hart Tree and Fallen Goliat. Den er ca. 12 km. Det er en tur der går meget op og ned. Vi går på mange kogler og grene, og 2 gange skal vi over vandløb på 2 store træstammer. Der er utrolig mange Sequoia (udtales sekåja). Mange, eller næsten alle, er skadet af ild, men det ser ikke ud til at genere træet, det gror videre. Vi ser 3 hjorte på turen.

Den ene kigger igennem et hult træ, som ligger på jorden. Erik har lige taget et billede af mig ved siden af træet, da hjorten kigger igennem. Det bliver en lidt hård tur, men vi klarer det. Mine stave hjælper mig. Erik klager lidt over at han ikke får så mange pauser, som han plejer når han skal vente på mig. Jeg kan mærke i overarmene, at jeg har brugt stavene, men det går jo over på et tidspunkt. Vi finder en fricamping i National Forest. Den vi finder har bord med bænke og bålsted. Der er en del der kommer senere og som gerne vil have haft pladsen. Desværre. Vi mener den ene bil var en af dem fra i går, som ville have vores plads på det tidspunkt. KM 71

Søndag den 19. juni 2011 Kings Canyon National Park, Californien
I dag skal vi lige på nettet og så er det videre til Sequoia National park, hvor vi gerne skulle bo på den eneste campingplads, som har åbent nu. Der ligger en del sne langs vejen. Vi får noget diesel og benzin i Stony Creek. Lodgepole campingplads er fuld og den eneste som har åben iflg. Dem er i Grant Grove – der hvor vi kommer fra. Vi kører tilbage til Stony Creek, der skulle være 2 campingpladser iflg. bogen, og det er der. De åbnede i fredags. Her får vi en plads i 2 dage. Hen under aftenen bliver den tæt på fuld, altså de pladser man kan bruge, hvor der ikke er for meget sne. Vores plads er helt perfekt. KM 70

Mandag den 20. juni 2011 Stony Creek, Californien
I dag skal vi gå en tur som Lonely Planet, Sherman Route, har anbefalet, men allerførst skal vi lige have ordnet sengen og gjort vasketøj klar til i eftermiddag. Det er en tur på ca. 10 km, som går forbi nogle af de største træer.

Det er et meget turistet område især ved General Sherman træet, som er det største træ, volumenmæssigt, i verden. Vi har ikke gået ret langt væk fra dette træ før vi er næsten alene i skoven. Vi kommer ned til et grønt vådområde og her ser vi en sort bjørn, som er brun, går og leder efter føde. Et øjeblik efter kommer der en stor sort bjørn, som ikke går så godt på det ene bagben. Vi har mange gange snakket om hvordan det vil være at møde en bjørn ude i skoven, og nu er der pludselig 2. Da den brune bjørn ser den sorte, løber den op i skoven den vej vi skal. Der kommer en familie efter os og vi viser dem bjørnen, som stadig græsser. Vi bliver enige om at gå over på den anden side. Det gøres ved at gå på et stort træ, som ligger henover det våde område. Vel ovre på den anden side går vi hen imod den sorte bjørn, som stadig ikke tager notits af os. Den anden familie går tilbage, moderen var bange, men der kommer en anden familie på den side hvor vi nu er. De er fra Schweiz og er også interesseret i bjørnen. Et øjeblik efter ser vi også en hun bjørn med sine 2 unger. Nu skal vi passe på. Vi står i lang tid i behørig afstand og ser ungerne lege og moderen græsse. Den sorte ser vi ikke rigtig mere, vi er mere optaget af ungerne og især hvordan moderen ter sig. Efter et stykke tid går vi en stor bue udenom mor og børn, og efter et stykke tid går de væk fra os. En utrolig oplevelse. Vi får svejsernes kort og vil sende ham en cd’er med billederne. Vi går videre. Gudskelov har vi købt et kort, hvorpå alle ruter er aftegnet og jeg har hjemmefra overført vores rute til dette kort, så det er nemt at følge. Vi har vel gået 30 min. og er på vej op af en skrænt, da Erik pludselig ser en bjørn ca. 10 meter fra ham. Vi går lidt tilbage og lader ham passere. Han går den vej vi skal og vi er lidt i vildrede med hvad vi gør. Der kommer et par fra Holland og sammen med dem går vi ad stien og ser endnu et glimt af bjørnen inden den forsvinder ned af en skrænt. Hollænderne går med os rundt på en del af turen, de håber nok at vi ser bjørnen igen. Et sted skal vi over vand ved at gå på en rullende træstamme. Erik gør det, men vi andre tager sko og strømper af og går ud i vandet. Erik giver os en hånd på vej over. Kort efter går hollænderne en anden vej, tilbage til parkeringspladsen. Vi går videre til Moro Rock, som er en sten al la Ayers Rock i Australien, bare noget mindre, og her er der trappetrin og gelænder det meste af vejen. Det er ca. 100 meter man går op. En utrolig udsigt herfra. Der er masser af bjergtoppe i 3000-4000 meters højde med sne på. Herefter er det ned og tage bussen tilbage til visitorcentret, hvor vores bil står. Vi får vasket tøjet og er hjemme på campingpladsen ved 6-tiden. En utrolig dag med masser af oplevelser. Det er en af de dage man vil huske længe. KM 42

Tirsdag den 21. juni 2011 Stony Creek, Californien
I dag skal vi se Crystal Cave. Det ligger ud af en meget snoet vej, hvor biler over 7 meter ikke må køre. En flot tur. Vi ser en bjørn på vejen derud. Den går på engen og spiser græs. Grotterne er OK, men ikke mere.

Der er 800 meter ned af bakken til grotterne. Desværre er der 2 små børn med på denne tur og hver gang guiden taler, vræler de – irriterende. Hvorfor slæber man små børn herned. De har ingen glæde af det og ødelægger glæden for andre. Vi er blandt de første der kommer ud af grotten og så er det bare op, op, op til vores bil. Vi kører som bil nr. 3 og ingen når at komme op i enden på os, før vi er ude på den lidt større vej. På den lille vej ser vi igen en bjørn, som krydser vejen. På den store vej er der vejarbejde og her må bilerne heller ikke være over 7 meter lange. Alle de store autocamper skal nordom, den vej vi kom indad. Vi kommer til vejarbejdet og får lov til at holde her i 40 min. Tiden bliver brugt til frokost og skrive indkøbsseddel. Helt nede i byen Visalia handler vi. Udenfor er temperaturen 40 grader. Alt for varmt. Vi får handlet og kører videre op i bjergene igen. Her bliver det mere menneskeligt ca. 30 grader og vi finder en campingplads Camp Nelson. KM 233

Gallery Sequoia og Kings Canyon National Park