Onsdag den 15. juni 2011 Grant Grove, Californien
I dag tager vi det stille og roligt. Vi skal en tur på nettet og så går vi en tur i området. Man kan gå til Grant Tree fra vores campingplads. Det gør vi efter frokost. Der er nogle meget flotte Sequoia træer.
Der er et der er væltet og er blevet hult indeni. Man kan gå igennem det. I 1920 brugte man det til hestene, så kunne de stå i læ her. Han ved ikke hvornår det er væltet. Det er utroligt at det ikke rådner, men det er fordi træet indeholder noget syre som ingen dyr eller insekter kan lide, så de lader træet være. Udenpå træet er der en kraftig bark, som er blød når man rører den. Barken kan blive optil 60 cm tyk hele træet rundt. Det er derfor at ilden sjældent kan komme helt ind til træet og hvis den gør, er det på et begrænset område.
Mange af de helt store træer har disse brændemærker. Erik fik taget et billede af det lille egern, 10 cm krop + 10-15 cm hale. Den plukker koglerne fra Sequoia træerne og spiser dem. En rigtig god tur.
Torsdag den 16. juni 2011 Grant Grove, Californien
I dag tager vi ind i Kings Canyon. Det er en canyon der er dybere end Grand Canyon, men ser helt anderledes ud. Vi kommer fra ca. 2200 meter højde og ned til 1300 meter. Det er floden Kings River der har skabt den. Der er 3 dele af floden. På vejen derud så vi lige Boyden Cave. En meget lille grotte, som hovedsagelig består af marmor. Meget sjovt at se, men den var ikke ret stor. Hernede er der en kilde der løber igennem, så vi måtte ud og gå i vand, men det var ikke slemt. Det er en meget flot tur ud mod canyonen, især da vi kommer oppefra og ser ned i området.
Man kommer ned og kører langs med Kings River og der er virkelig vand i floden. Floden er næsten helt hvid af alle de rabit, og vi vil tro at farten er ca. 30 km i timen. Ikke sjovt at falde i, det er den sikre død. Vi er ude og se et vandfald samt gå en tur i canyonen, hvor klippevæggen rejser sig ca. 1000 meter. Det er bare højt. Dette er en rundtur og på det sidste stykke skal vi ud i vand til knæene. Det er smeltevand og det er meget koldt, men vi har sandaler på så det er OK. På vejen tilbage ser vi en klapperslange, der er noget større end den vi så sidst. Denne gang så vi halen rigtig. Vi finder en plads ved floden i National Forest – gratis. Der er en kanon udsigt til et lille vandfald og floden afgiver meget kulde, så det er ikke for varmt. En dejlig overnatning. Km 72
Fredag den 17. juni 2011 Kings River, Californien
I dag tager vi til Road End og herfra skal vi gå en 15 km til Mist Falls, højden er +250 meter, så det er ingenting. Jeg skal afprøve mine gåstave, som vi købte i Walmart til 21$, pris i Grand Canyon 130$, derfor har det taget så længe at få dem.
På vejen derud i bil ser vi en sort bjørn, som er brun som en Grizzly, den går inde ved siden af vejen. Kameraet kommer frem og vi får et billede af den. Det ser forkert ud med den farve – den sorte er meget pænere. Der er mange der går denne tur og vi har ikke gået 500 meter før jeg møder en stor udfordring, Vi skal over et vandløb på 2 træstammer. Der er for dybt til at jeg kan bruge stavene rigtigt. Erik går først over og jeg prøver men tør ikke rigtigt. Vi bliver enige om, at Erik går et stykke ud, tager fat i den ene ende af stavene og så går jeg ved den anden ende af stavene. Vi kommer godt over begge to. Dejligt. Det ville være kedeligt med sok på dette tidspunkt. Der er så meget vand i floden, at nogle steder er stien et vandløb. Så må man rundt om sten, op på træstammer og andre ting.
Man skal lige passe på klapperslanger, de er åbenbart tit ved vand. Dem foran os ser en, men den er væk med det samme. Vandfaldet er rigtigt flot. Der er simpelthen så meget vand i den, at der er en vandsky ved det, så det er svært at fotografere. På vejen ned ser vi 2 hjorte stå meget tæt ved stien og spise blomster – lupiner. Gad vide om det er noget i blomsten den har behov for eller om det bare smager godt. Vi tager tilbage til det sted hvor vi sov i nat og her får vi bagt rugbrød, så er vi klar igen. En halv time efter vi er kommet kommer en bil. Det ser ud til at de gerne ville have haft denne plads, men desværre den er optaget. Senere kommer endnu en bil. Det er åbenbart en populær plads vi har fundet. KM 40
Lørdag den 18. juni 2011 Kings River, Californien
I dag skal vi ud og gå i Redwood Canyon. Det sidste stykke derud er på grusvej – meget dårligt. Erik er sikker på at vi er de eneste der er derude, men da vi kommer til parkeringspladsen er den næsten fuld. Vi tager turen Hart Tree and Fallen Goliat. Den er ca. 12 km. Det er en tur der går meget op og ned. Vi går på mange kogler og grene, og 2 gange skal vi over vandløb på 2 store træstammer. Der er utrolig mange Sequoia (udtales sekåja). Mange, eller næsten alle, er skadet af ild, men det ser ikke ud til at genere træet, det gror videre. Vi ser 3 hjorte på turen.
Den ene kigger igennem et hult træ, som ligger på jorden. Erik har lige taget et billede af mig ved siden af træet, da hjorten kigger igennem. Det bliver en lidt hård tur, men vi klarer det. Mine stave hjælper mig. Erik klager lidt over at han ikke får så mange pauser, som han plejer når han skal vente på mig. Jeg kan mærke i overarmene, at jeg har brugt stavene, men det går jo over på et tidspunkt. Vi finder en fricamping i National Forest. Den vi finder har bord med bænke og bålsted. Der er en del der kommer senere og som gerne vil have haft pladsen. Desværre. Vi mener den ene bil var en af dem fra i går, som ville have vores plads på det tidspunkt. KM 71
Søndag den 19. juni 2011 Kings Canyon National Park, Californien
I dag skal vi lige på nettet og så er det videre til Sequoia National park, hvor vi gerne skulle bo på den eneste campingplads, som har åbent nu. Der ligger en del sne langs vejen. Vi får noget diesel og benzin i Stony Creek. Lodgepole campingplads er fuld og den eneste som har åben iflg. Dem er i Grant Grove – der hvor vi kommer fra. Vi kører tilbage til Stony Creek, der skulle være 2 campingpladser iflg. bogen, og det er der. De åbnede i fredags. Her får vi en plads i 2 dage. Hen under aftenen bliver den tæt på fuld, altså de pladser man kan bruge, hvor der ikke er for meget sne. Vores plads er helt perfekt. KM 70
Mandag den 20. juni 2011 Stony Creek, Californien
I dag skal vi gå en tur som Lonely Planet, Sherman Route, har anbefalet, men allerførst skal vi lige have ordnet sengen og gjort vasketøj klar til i eftermiddag. Det er en tur på ca. 10 km, som går forbi nogle af de største træer.
Det er et meget turistet område især ved General Sherman træet, som er det største træ, volumenmæssigt, i verden. Vi har ikke gået ret langt væk fra dette træ før vi er næsten alene i skoven. Vi kommer ned til et grønt vådområde og her ser vi en sort bjørn, som er brun, går og leder efter føde. Et øjeblik efter kommer der en stor sort bjørn, som ikke går så godt på det ene bagben. Vi har mange gange snakket om hvordan det vil være at møde en bjørn ude i skoven, og nu er der pludselig 2. Da den brune bjørn ser den sorte, løber den op i skoven den vej vi skal. Der kommer en familie efter os og vi viser dem bjørnen, som stadig græsser. Vi bliver enige om at gå over på den anden side. Det gøres ved at gå på et stort træ, som ligger henover det våde område. Vel ovre på den anden side går vi hen imod den sorte bjørn, som stadig ikke tager notits af os.
Den anden familie går tilbage, moderen var bange, men der kommer en anden familie på den side hvor vi nu er. De er fra Schweiz og er også interesseret i bjørnen. Et øjeblik efter ser vi også en hun bjørn med sine 2 unger. Nu skal vi passe på. Vi står i lang tid i behørig afstand og ser ungerne lege og moderen græsse. Den sorte ser vi ikke rigtig mere, vi er mere optaget af ungerne og især hvordan moderen ter sig. Efter et stykke tid går vi en stor bue udenom mor og børn, og efter et stykke tid går de væk fra os. En utrolig oplevelse.
Vi får svejsernes kort og vil sende ham en cd’er med billederne. Vi går videre. Gudskelov har vi købt et kort, hvorpå alle ruter er aftegnet og jeg har hjemmefra overført vores rute til dette kort, så det er nemt at følge. Vi har vel gået 30 min. og er på vej op af en skrænt, da Erik pludselig ser en bjørn ca. 10 meter fra ham. Vi går lidt tilbage og lader ham passere. Han går den vej vi skal og vi er lidt i vildrede med hvad vi gør. Der kommer et par fra Holland og sammen med dem går vi ad stien og ser endnu et glimt af bjørnen inden den forsvinder ned af en skrænt. Hollænderne går med os rundt på en del af turen, de håber nok at vi ser bjørnen igen. Et sted skal vi over vand ved at gå på en rullende træstamme. Erik gør det, men vi andre tager sko og strømper af og går ud i vandet. Erik giver os en hånd på vej over. Kort efter går hollænderne en anden vej, tilbage til parkeringspladsen.
Vi går videre til Moro Rock, som er en sten al la Ayers Rock i Australien, bare noget mindre, og her er der trappetrin og gelænder det meste af vejen. Det er ca. 100 meter man går op. En utrolig udsigt herfra. Der er masser af bjergtoppe i 3000-4000 meters højde med sne på. Herefter er det ned og tage bussen tilbage til visitorcentret, hvor vores bil står. Vi får vasket tøjet og er hjemme på campingpladsen ved 6-tiden. En utrolig dag med masser af oplevelser. Det er en af de dage man vil huske længe. KM 42
Tirsdag den 21. juni 2011 Stony Creek, Californien
I dag skal vi se Crystal Cave. Det ligger ud af en meget snoet vej, hvor biler over 7 meter ikke må køre. En flot tur. Vi ser en bjørn på vejen derud. Den går på engen og spiser græs. Grotterne er OK, men ikke mere.
Der er 800 meter ned af bakken til grotterne. Desværre er der 2 små børn med på denne tur og hver gang guiden taler, vræler de – irriterende. Hvorfor slæber man små børn herned. De har ingen glæde af det og ødelægger glæden for andre. Vi er blandt de første der kommer ud af grotten og så er det bare op, op, op til vores bil. Vi kører som bil nr. 3 og ingen når at komme op i enden på os, før vi er ude på den lidt større vej. På den lille vej ser vi igen en bjørn, som krydser vejen. På den store vej er der vejarbejde og her må bilerne heller ikke være over 7 meter lange. Alle de store autocamper skal nordom, den vej vi kom indad. Vi kommer til vejarbejdet og får lov til at holde her i 40 min. Tiden bliver brugt til frokost og skrive indkøbsseddel. Helt nede i byen Visalia handler vi. Udenfor er temperaturen 40 grader. Alt for varmt. Vi får handlet og kører videre op i bjergene igen. Her bliver det mere menneskeligt ca. 30 grader og vi finder en campingplads Camp Nelson. KM 233
Gallery Sequoia og Kings Canyon National Park
