Tirsdag den 8. januar 2013  San Vito, Costa Rica
Så går det til Panama i dag. Vi har valgt en lille grænseovergang Sabalito, Costa Rica – Rio Sereno, Panama. Det sidste stykke er på meget dårlig vej med store sten og dybe huller. Vi kommer til et skilt med Alto – fuld stop. Her ser vi migration og går derind. Vi viser vores pas og tolderen siger en masse på spansk, at vi skal ud af Costa Rica først inden vi kan komme ind i Panama. Da ser vi at vi er kørt direkte til Panama. Vi må gå tilbage til nogle små skure hvor Costa Rica har sin migration og Aduana. Vi kommer ud af Costa Rica og Erik henter bilen så tolderen kan checke VIN-nummeret. Alt i orden og så er det tilbage til Panama indgangen. Migrationen er meget nem. Andre har betalt turistvisum 10 US$ pr. person. Vi betaler intet. Tolden med bilen er i et skur. Vi går derind og giver hende kopi af bilens papirer, Eriks pas, kørekort og forsikringen på bilen. Denne forsikring er ikke god nok, så vi skal tegne en ny. Det gør vi i et skur lidt længere nede. Kvinden er meget mere interesseret i at SMS’, så det tager noget tid inden hun bliver færdig. Pris 15 US$. Tilbage i tolden bliver importtilladelsen udarbejdet i hånden og den forbliver håndskreven. Så må vi håbe det er OK når vi skal sende bilen til Colombia. Tolderen ser ikke nærmere på bilen. Så skal bilen igennem furmation US$ 3 og en anden tolder går ind i bilen og ser sig rundt. Rører intet. Nu er vi færdige og kan kører ind i Panama. En god overgang. Ingen stres og jag. Vi har læst at hovedgrænseovergangen kan tage op til 8 timer, vi er ovre på mindre end 2 timer. Vi skal ikke så langt i dag. Der er næsten ingen skilte på vejen og da vi ikke har Panama på GPS’en er det lidt svært. Vi spørger et par gange og så er vi på vej. Det er et flot område vi kører igennem og de fleste veje virker gode.  Vi skal bo på en lodge, hvor vi kan holde på parkeringspladsen. Vi finder det uden de store problemer. Her er også internet, så vi kan fortælle Tea, shipping at vi nu er i Panama. Stedet er forholdsvis dyrt, men det er OK.  KM 87

Onsdag den 9. januar 2013  Guadalupe, Panama
I dag tager vi ud til Stillehavet.

Mailen fra Tea om hvornår vi kan komme med båden er der ikke endnu. Vi vil betale transporten på ca. 3.000 US$ kontant, så vi skal lige hæve nogle penge. Den ene bank tager kun deres egne kort, men banken på den anden side tager visa. Desværre kan vi kun hæve 500 US$, så det vil tage lidt tid. Pladsen vi har valgt er meget forfalden og rodet,  men vi kan få strøm og med 35 grader og høj luftfugtighed er det dejligt man kan sove godt om natten. KM 170

Torsdag den 10. januar 2013  Playa las Lajas, Panama
Det er en køredag i dag. Vi skal rimelig langt. Vi får dog lige handlet og hævet penge. I Santa Clara er der en RV park efter amerikansk standard. Nok den eneste i Central Amerika. Her er også net, så vi går derind. Den er dyr 25 US$ hvis man har air-con. Prisen er helt amerikansk. Vi får set vores mails m.m. KM 266

Fredag den 11. januar 2013  Santa Clara, Panama
Vi får besked fra Tea, at RoRo skibet går fra Panama den 21/1. Det skal bilen med. Hun vil bekræfte det i eftermiddag. Vi tager ind til Panama City.

Der er en Yacht Club hvor vi kan holde. Da vi kommer er det på vejen man skal holde og der er ikke mange pladser, men vi finder en. Vi går en tur langs Panama Kanalen ud til halvøen Amador. Helt her ude er der en parkeringsplads, hvor vi kan have udsigt til Panama City. En by med en del højhuse. Erik snakker med vagten og det koster 5 US$ at bo her i døgnet. Det er en noget bedre plads end den vi har. Dog bliver vi på den plads, for i morgen vil vi tage op nodpå til Atlanterhavet. Derfra skulle man bedre kunne se de skibe der skal gennem kanalen. Vi ser dog Wilhelmsens Ro Ro skib, et misfoster af et skib. Det ser helt forkert ud. Desværre havde vi ikke kameraet med, men vi ser nok et igen. KM 111.

Mandag den 14. januar 2013  Panama City, Panama
Vi tager ud mod Santa Clara, dog skal vi lige checke mailen. Ingen mail fra Tea, så vi rykker hende. Der kommer et ungt par fra Canada i en landcruser af ældre årgang. Vi taler kort med dem. Vi får handlet og købt nye sandaler til Erik. Da vi kommer til Santa Clara er campingpladsen lukket for i dag. Vi ser der bor nogen på pladsen, som vi taler med og de siger vi kan kører rundt og på den måde komme ind. Det gør vi. Først går Erik på nettet og ser at i morgen kl. 8.30 skal vi være i Panama City til inspektion hos politiet. Så er det bare at vende næsen tilbage mod Panama City. Pludselig kommer ejerens mand ud og siger at nu stikker vi af igen. Det gjorde vi også sidst uden at betale, siger han. Vi betalte om eftermiddagen, men ejeren er en ældre dame, så måske har hun ikke huske det. En ubehagelig slutning. Da vi kører tilbage beslutter vi, at der vil vi ikke komme igen. Vi vil ikke svines til for dyre penge. Vi skal møde Tea’s datter i morgen på Amador Yacht Club, som ligger til venstre for restauranten Friday. Da vi er næsten derude ser vi et skilt med Restaurant Friday, og det er det samme sted som vi hele tiden har været, men clubben hedder Balboa og ikke Amador. Dem vi mødte i morges skal til den samme fremvisning, så om aftenen får vi en ordentlig snak. Nogle de har mødt på turen, og som de skal dele container med kommer ved 9-tiden og så bliver der snakket endnu mere. KM 231

Tirsdag den 15. januar 2013  Panama City, Panama
I dag skal vi til DIJ Inspektion. Det er hos politiet og Tea’s datter kommer og henter os her kl. 8.30-8.45. Vi er tre campere og desuden kommer nogen fra Argentina og Uruguay, så vi er i alt 5 biler.

Lidt i ni kommer hun og manden og så går det mod politistationen. Det er en tur på ca ½ time i udkanten af byen. Det går fint, han kører roligt og vi venter hvis nogle bliver stoppet af trafiklys. Det er et kedeligt område og vi skal vente mens motoren bliver kold. Der skal checkes motornr. Og chassisnr. Vi har kun et nr. og det er ved døren. Vi får nogle gode samtaler med andre som sende deres biler, mens vi venter. Lidt over 10 kommer en officiel person og ser dels de originale papirer på bilen, midlertidig tilladelsse, forsikring, Eriks pas og kørekort. Han får også en kopi af hver. Han checker en bil af gangen og efter ca. ½ time er alt i orden. Vi kan så komme kl. 3 – 3.30 på et specielt kontor og få udfærdiget selve eksporttilladelsen. Bilerne kan ikke holde her, området er ikke sikkert, men der ligger et mall Albrook ca. 3 km væk og der kan bilerne holde og så kan vi tage en taxa til politistationen og tilbage. Adam fra Californien var i mallen i går, så han kan godt vise vej. Det er ikke helt nemt, men til sidst finder vi det. Dejligt. Det er et kæmpe indkøbscenter hvor der er dejligt køligt, så her skal vi slå nogle timer ihjel. Vi aftaler at mødes ved bilerne kl. 2.30. Da vi var hos politiet i morges skulle vi have lukket sko, lange bukser og T-shirt med ærmer i. Det er lang tid siden vi har haft det og med temperaturer over 32 grader er det ikke sjovt. Det er det samme her til eftermiddag. Erik kører med 1 fra Argentina og 1 fra Uruguay. Det er til stor hjælp, for politidamen kan ikke engelsk. Egentlig burde Amy have været med, men alt går godt. Vi får vores tilladelse. Erik får en god snak med ham fra Uruguay og han sagde, at der er masser af opbevaringssteder i Uruguay. Han ville undersøge det når han kom hjem og sende os en mail. Mens mændene er på politistationen går vi andre på nettet. Her er mail fra Tea om at vores booking ikke er bekræftet fordi der ikke er plads på skibet. Den eksporttilladelse vi har fået gælder kun i 8 dage, så vi skal måske det hele i gennem igen. KM 24

Onsdag den 16. januar 2013  Panama City, Panama
Vi er nød til at finde et net. Der er intet i området. Det på Yacht klubben virker stadig ikke. Vi kører mod Colon, hvor vi så camping ved byen Chilibre. Det viser sig at det er et navn på hotellet. Vi får dog lov til at låne deres net. Ingen mail fra Tea. Vi ser de har værelser til 25-35$ + skat i de normale dage. Det vil vi tage, vi vil dog gerne se det først. Det ser fint ud. På vej tilbage til receptionen ser vi at de har nogle andre værelser med carport, hvor bilen kan holde. Noget bedre for os. De koster dog 60$, men det tager vi i stedet for. Det er et kæmpe rum med air-con, bad og toilet. Internettet er også godt, så vi går i gang med hjemmesiden. I løbet af eftermiddagen har vi meget mailkontakt med Tea. Hendes datter er i Colon og prøver at få et bookingnr. Kl. 4.30 får vi endelig et booking nr. Vi skal være i havnen med bilen fredag, båden sejler søndag. Lækkert. Vi tager værelset en dag til, så vi kan få lavet væggen i bilen mellem førersæderne og bodelen. Det er dejligt at vi ikke behøver at bo i bilen mens vi laver det. KM 32

Torsdag den 17. januar 2013  Chilibre, Panama
Jeg er ikke frisk her til morgen. Det går ud af begge ender. En dum dag at have det på.  Op af formiddagen bliver det bedre og vi får bygget vores væg, og fjernet alt fra førerkabinen.

Bilen skal stå ulåst på kajen og det siges at de kan stjæle alt. Nu er vi klar til forsendelsen.

Fredag den 18. januar 2013  Chilibre, Panama
Så sker det. Vi tager tidligt afsted til Colon. Vi er der lidt over ni og der skulle komme en og hente os foran Burger King kl. 9.30. Lidt i 10 kommer en ung fyr på motorcykel op til os og siger en masse på spansk. Vi forstår intet, men han tager papirer frem fra Wilhelmsen, med vores bil på. Han kan intet engelsk og vi kan meget lidt spansk. Dårlig start. Vi har fået at vide at Luis eller Boris vil hente os, og så kommer Carlos. Carlos ringer efter Boris’s søn, som kommer og siger at alt er i orden. Han guider os til Customs og så forsvinder han. Carlos er med og vi er heldige, for inde i Customs står Ben fra USA. Han kan spansk. Han skal med samme skib med sin motorcykel. Ben hjælper os. Ved spørgsmål vedr. papirerne henvender tolden sig til Ben, som så spørger os og oversætter til spansk. En stor hjælp. Efter dette er det videre i havnen. Vi kører efter hans motorcykel. Han kører stille og roligt. Ude ved havnen parkerer vi bilen og går hen til nogle luger. Først til Aduana ( tolden ) og derefter en anden. Det er nogle huller i væggen med mørkt glas, så man ikke kan se om der er nogen eller hvem der er bag glasset. Underligt. Efter dette kører vi længere ned til havnen. Det er et underligt område. Beskidt og med masser af lastbiler med containere m.m. Først går Carlos ind på området. Efter et stykke tid kommer en vagt hen og beder os om at køre ind på området. Her bliver bilen først undersøgt grundigt af en. Før han undersøger bilen beder han mig om at gå et andet sted hen med vores bagage. Det er for at vi ikke placerer noget i bilen efter den er undersøgt. Alt bliver åbnet og alle kasser bag i skal ud og åbnes. Så kommer han med en narkohund, som snuser det hele igennem. Hunden er mere interesseret i de lugte som kommer fra dækkene. Alle hunde elsker at tisse på dækkene. Derefter kommer en gut til og går bilen igennem igen. Han ser mere udenpå bilen m.m. Endelig er vi færdige. Så skal vi til betalingen. Vi skal aflevere 2.922 $ kontant til Carlos. Vi får først kvitteringen og så får han pengene. Det er mange penge og især når det er 20$ sedler. Han får dog talt dem efter og alt er i orden. Ben bliver også færdig og sammen tager vi en taxa ind til busstationen. Vi bestiller en taxa via Carlos/Boris’s søn. Det tager lidt lang tid før den kommer. Det er aftalt spil mellem nogle. Vi giver alt for meget for den taxa, 20$, men der kommer ingen taxaer forbi i det område. Vi tager bussen til Panama City og derfra en lokal bus. Ben har booket os ind på hans hostel, så vi følger bare med ham. Det ligger centralt i byen. Der er mulighed for at lave mad selv, men i dag går vi ud og spiser indisk mad. Vi har kun fået morgenmad, så vi er sultne. Maden er OK, måske noget dyr. Vi får bestilt flyvebilletter til søndag, samt hotel i Cartagena. En lang dag. Vi bor på hostel Urraca. KM 70

Lørdag den 19. januar 2013  Panama City, Panama
I dag går vi ind og  ser den gamle bydel. Der er en god sti langs vandet, hvor folk løber, leger, cykler eller bare går. Den tager vi, det tager ca. ½ time at gå derhen. I Casco Viejo er der mange flotte bygninger, men desværre også mange forfaldne bygninger. Vi er sammen med Ben fra USA og en fra La Paz, Baja California.

Præsidentens bolig er også i dette område, men vi kan ikke komme tæt på. De er ved at lave vejene om i store dele af området, så en del steder kan vi ikke gå. Her er nogle specielle indianere,  som har nogle specielle bånd/snore på den nederste del af benene og på armene. De er ikke ret store og deres næser er også anderledes og mange har ring i næsen, som en tyr. Vi ser kun disse kvinder sælge forskellige ting, men kun i dette område. De er måske ”klædt ud” for turisterne. Om aftenen spiser vi alle 4 sammen. Erik og jeg går ud og handler og laver mad til os alle. Rigtigt hyggeligt. Der er et OK køkken, men da her er mange unge mennesker er de ikke så gode til at rydde op efter sig.

Gallery Panama City

Lørdag den 12. januar 2013  Panama City og Panama kanalen, Panama
I dag tager vi op nordpå for at se Panama Kanalen.

Vi har fået at vide at det bedste sted at gøre det er op mod Atlanterhavet ved Gatun sluserne. Dog skal vi først have købt træ til at bygge en væg mellem forsæderne og bodelen. Vi kører af landevejen og ser på et tidspunkt et byggemarked. Her går vi ind. De har krydsfiner, men kan ikke save pladerne til. Erik spørger om han kan låne en sav og selv gøre det. Det kan han godt. Vi betaler pladerne først, ca. 330 DKK. Så henter vi målebånd og kuglepenne. Så kommer rundsaven frem og vi får fint lavet pladerne. Resten af pladerne lader vi stå. Så kan en anden få glæde af det. Pladerne stiller vi op hvor stolene er og stolene tager vi ind under bordet. Det må vi leve med til bilen skal sejles. Erik er glad, nu er alt klar til at vi kan sejle. Vi fortsætter ud af vejen, men pludselig er den væk og vi må kører tilbage. Der er lavet en midlertidig nedkørsel til betalingsvejen. Den tager vi. Da vi skal betale er det gratis. De tvinger jo folk ned på den. Vi finder Gatun sluserne og tager derind. Det koster 5 US$ pr. person at komme op på en platform, så man står lige over sluserne. Skibene er helt utrolig store og der er ikke megen plads mellem kajen og skibene. Der er 2 uafhængige linier med hver 3 sluser. Skibene, hvis de kommer fra Atlanterhavet hæves i alt 26 meter op til den menneskeskabte sø Gatun Lake. Ud til Stillehavet er tilsvarende 3 sluser fordelt over 2 forskellige steder. Her kommer skibene så ned til havoverfladen igen. Det tager ca. 10 minutter at tømme/fylde bassinet. Hvert slusehul kan tage skibe der er op til 294 meter i længden og 32,3 meter i bredden. Selve slusen er 304,8 meter lang og 33,5 meter bred. Det vil sige at der er 1,2 meter slup i bredden, ikke meget på så bredt et stykke. De er ved at bygge ekstra sluser ikke så langt fra de gamle. De kan tage skibe op til 366 meter lange og 49 meter i bredden. Selve slusen bliver 427 meter lang og 55 meter bred. Det forventes at de bliver færdige i 2015. I dag ryger alt vandet direkte videre ud i Atlanterhavet/Stillehavet. Med de nye sluser vil der blive nogle bassiner, som vil spare ca. 60% af vandforbruget. Bilerne kører igennem den sluse ud til Atlanterhavet, for at komme over på den anden side. Det skal vi, for vi skal til San Lorenzo National Park. Et fort som skulle være godt bevaret. Da vi er nogle km væk fra det går vejen gennem et militærområde og vi får at vide at vejen til San Lorenzo er faldet ned, så vi kan ikke komme videre af den vej. Vi må vende om. Det er ved at være tid til at finde en overnatning, så vi er heldige at finde en lige ud til kanalen, så her bliver vi. Vi ser de store skibe sejle op til sluserne, bl.a. et Ro Ro skib. Desværre kan vi ikke blive her. Da det bliver mørkt kommer politiet/militæret og smider os væk, samt nogle lokale der fiskede. Ærgerligt. De henviser os til en stor parkeringsplads på den anden side, i nærheden af de nye sluser. Der sover vi i nat. Ikke spændende med masser af larm. Her til morgen går vi i bad og så tager vi tilbage til pladsen ved kanalen igen. Her vil vi spise morgenmad og se på skibene. KM 132

Søndag den 13. januar 2013  Ved sluserne Gatun, Panama
Der er ikke mange skibe, som skal igennem her til morgen, men nogle er der. Vi får spist vores morgenmad og skrevet dagbog, før vi tager tilbage til sluserne. Det koster 15 US$ pr. person at komme ind og se byggeriet af de nye sluser. Erik synes det er for dyrt, så vi kører igen. Vi tager tilbage til Panama City og her får vi vasket tøj og ordnet sengen. Dejligt. Vi tager ud til Amador og vil holde på den parkeringsplads vi så forleden og fik at vide at det kostede 5 US$ pr. nat. Nu får vi at vide at det koster 25 US$ pr. nat for at holde her. Det vil vi ikke give, så vi kører tilbage. Alle de store tomme parkeringspladser er nu fyldt med biler og mennesker. Dog er der et stort parkeringsanlæg ikke langt fra Balboa Yacht Club og der er stadig en del pladser. Vi finder en plads og ser alle børnene lære at køre på cykel eller rulleskøjter på parkeringspladsen. En del spiller også bold, og nogle prøver at sætte drager op. Kl 6 – 6.30, da det er ved at blive mørkt er de fleste væk. I Yacht Klubben er der levende pigtrådsmusik, men her er det ikke for højt. Der er også et diskotek med høj musik i nærheden, men det chikanerer os ikke. KM 93
Gallery Panama kanalen

Tirsdag den 1. januar 2013  Nord for San Isrido de El General, Costa Rica
Erik får loadet det hele til internettet. Jeg får kigget på Panama og Colombia. Vi finder overnatninger i de forskellige lande og får dem printet ud.

Onsdag den 2. januar 2013  Nord for San Isrido de El General, Costa Rica
I dag skal vi have sat nogle brædder på stolene, så vi hurtigt kan få lavet en væg når bilen skal sendes til Colombia. Vi prøver også at pille radioen ud. Ellers er det rengøring og vask af bilen. Det regner kraftigt om eftermiddagen.

Torsdag den 3. januar 2013  Nord for San Isrido de El General, Costa Rica
Jeg Skyper lige min mor inden vi tager af sted. Vi vil ud til Stillehavet igen. Dog skal vi lige have handlet i San Isidro og have diesel på. Med 5 dage uden indkøb er vores lagre noget magre. Bl.a. har vi kun 1 liter vand tilbage. Normalt har vi 10-20 liter. Det er en flot tur og efter vi har handlet i San Isidro skal vi op over en mindre bjergkæde med meget snoede veje. Jeg skal lave lidt arbejde for min gl. chef, så vi tager hen et sted hvor der er internet. Turen langs Stillehavet er også flot, men her er meget til salg. De skilte pynter ikke på landskabet. Vi finder campingpladsen uden problemer. Det er en ny plads, men vi finder noget skygge. Vi kan få strøm på men den er ikke meget værd. Den er så svag at den ikke kan lade vores batterier. Vi går ned til vandet, men helt ude ved vandet ligger National Park Manuel Balena, og vi skal betale 6 US$ pr. person for at komme det sidste stykke til vandet. Det vil vi ikke så vi går hjem og tager en tur i swimmingpoolen i steden for. Sent om eftermiddagen begynder det at regne, men vi sidder under markisen så det er OK. Nu da vi er nede igen er det varmt ca. 32-35 grader og høj lufftfugtighed.  KM 92

Fredag den 4. januar 2013  Uvita, Costa Rica
I dag tager vi til Sierpe for at se om vi kan komme en tur til Drake Bay i Corcovado National Park. Vi kender nogen der har gjort det. I Sierpe tager vi ind på restaurant Las Vegas, for at få nogle informationer. De ringer rundt for at finde et sted vi kan bo, men flere steder er der fuld booket. De finder et sted og Erik taler med hende. Hun siger det koster 600 US$ for 3 nætter med fuld kost + snorkeltur + hiking tur til Sirena.

Det accepterer vi, og de vil hente os i Drake Bay. Bilen kan holde på en lukket parkeringsplads for 6 US$ pr. dag. Desværre sejler den næste båd først kl. 16, og kl. er 12.30, men det må vi finde ud af. Vi parkerer bilen og får pakket vores ting, og så er det bare at vente. Vi får noget mad og en øl, og vi har hver vores bog, så vi får læst lidt. Tiden går. Mens vi venter, ser vi en del af de store Marcow papegøjer. Utrolig flotte når de flyver. De danner par for livet og flyver næsten altid 2 og 2. Da båden kommer er vi rigtig mange der skal med, så båden pakkes efter alle kunstens regler. Desværre er der 6-8 lokale som ikke kommer med, men alle turisterne kommer med. Turen tager 1-1 ½ time. Da vi kommer ud i Stillehavet er der nogle bølger, men det er OK. Før vi kan komme i land skal alle lige betale. Lokale betaler 10 US$ og vi betaler 20 US$. Sådan er det mange steder. Båden bakker ind til stranden og så er det ud i vandet for at komme i land. Det er intet problem, dog bliver skoene våde eller man kan gå på bare fødder. Vi skal bo på Jade Mar og bliver hentet i bil. Der er ikke ret langt det ligger i byen. Vi ser værelset, som er meget spartansk med en dobbelt + en enkelt seng, bad og toilet samt air-con. Desuden er der et lille bord. Udenfor er der en bænk på en lang veranda, med udsigt til havet. Det er fint nok. Vi bruger den ekstra seng som klædeskab. De ture vi skal på er først snorkeltur til øen Isla del Caño, og dagen efter hikingtur fra Sirena Ranger Station. Prisen er normalt 620 US$, men da de havde oplyst 600US$ i telefonen, får vi det til den pris. Det var ejeren selv der oplyste det. Desuden er det med fuld kost, men da der ikke er restaurant på hotellet får vi billetter til en restaurant, som ligger 200 meter væk. Vi får lige pakket ud og så er det til restauranten, som sjovt nok hedder Jade Mar som hotellet. Her vælger vi hver en hovedret fra kortet + 1 øl til hver. Det hele går på regningen til hotellet. Intet problem. KM 60

Lørdag den 5. januar 2013  Drake Bay, Costa Rica
Vi skal være nede ved stranden lidt over 7 for at komme med på snorkleturen til Isla del Caño. Vi er tidligt oppe og nede ved restauranten 5.50. der er helt lukket selvom der står at de åbner kl. 5.30. Vi går tilbage igen og taler med ejeren. Hun siger 6 – 6.10 er der åben. Vi går tilbage til restauranten lidt senere og den har nu åben. Vi tager selv kaffe og får noget frugt efterfulgt af ris og sorte bønner. Ikke spændende som morgenmad, men vi skal have noget i maven. Vi er ved stranden lidt over 7, som de første sammen med guiden. Klokken er tæt på 8 før vi sejler ud. Vi er 13 turister, guide og bådfører. Så går det ellers stærkt  ud over havet med en masse bump. Det tager ca. 1 – 1 ½ time at sejle ud til øen.

Vi ser en gruppe meget små delfiner, og det kan man altid nyde. Vi skal have nogle specielle veste på når vi skal ud og snorkle, det er ved lov. Har vi det ikke og det bliver opdaget, mister guiden sin licens i 1 år. Ikke sjovt når man lever af det. Vandet er varmt og  vi snorkler rundt i ca. 1 time. Det er OK, men ikke som Belize. Herefter skal vi snorkle et andet sted. Vi har ikke sejlet ret langt, før vi ser delfiner i vandet igen. Det er ikke normale delfiner, men falske spækhuggere. De kan blive næsten 6 meter lange og vi ser en del af dem. Efter dette kan vi ikke snorkle mere, fordi de er næsten lige så farlige som den rigtige spækhugger. Så tager vi til en strand, hvor vi skal bade og have frokost. Før frokost går vi en tur langs vandet  og her ser vi en marcow papegøje tage grønne frugter fra træet, flække den og tager nødden ud. Den får meget hurtigt spist en del nødder, det kan man se på skallerne der ligger under træet. Papegøjen er fuldstændig ligeglad med os. Vi ser også white-faced Capuchin aber på stranden, men de er meget fredelige. Frokosten er OK. Herefter er der en time inden vi sejler hjemad.. Vi er hjemme ca. kl. 2. 6 timer brugt på at snorkle 1 time. Pris per person 75 US$. Havde vi vidst at vi skulle bruge så meget tid på så lidt havde vi nok ikke valgt snorkleturen. Vi går lidt rundt  i byen og langs vandet. Det er hurtigt overset. Nogle af de steder man kan bo er meget isoleret. Kan kun komme dertil med båd.

Søndag den 6. januar 2013  Drake Bay, Costa Rica
I dag skal vi endnu tidligere op, vi skal sejle kl. 6. Hotellet har en lille isbar og her kan vi få morgenmad kl. 5. Vi er der lidt over 5 og alt er klart. Vi får kaffe, juice, frugt og pandekager. Noget bedre end ris og bønner. Vi skal hentes samme sted som i går. Vi er 10 turister og 2 guider. Den ene er ham fra i går. Vi sejler rimelig langt ca. 1 ½ – 2 timer.

På vejen derud ser vi hvaler. Det er Northen Right Whales, som kommer fra Nord Amerika. Det er de første de ser i denne sæson. Længere henne ser vi nogle delfiner. Da vi kommer til Sirena Ranger station bliver vi delt i 2 grupper. 1 engelsk og 1 spansk. Vi får den unge guide fra i går. Vi får også vand og madpakke. Her er godt varmt og luftfugtigheden er høj. Så er det ind i National Parken. Det er en god tur vi har og vi ser en del fugle, 5 slags aber, en slags væsel og en myresluger. Vi ser også fugle så store som kalkuner elller større. Guiden fortæller også en masse om planter og træer. Desværre er hans kikkert ikke kraftig nok, man ser det næsten lige så godt med det blotte øje. Vi kommer ud og gå i meget mudder og igennem diverse vandløb. Vi spiser vores medbragte mad på Ranger Stationen inden vi går den sidste tur i et andet område. Kl. 1.30 sejler vi hjemad og er hjemme ca. 2.30. En rigtig god dag. De andre i vores gruppe kunne være vores børn, men vi fulgte godt med, vi havde ingen problemer. Turen kostede 85 US$ pr. person.[

Mandag den 7.  januar 2013  Drake Bay, Costa Rica
Så skal vi tilbage i bilen igen. Erik er meget spændt på hvordan batterierne har klaret det. Vores båd skal sejle kl. 7.15, så tidligt op og få morgenmad. Vi bliver kørt ned til bådene og chaufføren får os med den rigtige båd. Vi er ikke nær så mange med som sidste gang. Da vi kommer til Sierpe er vi 4 turister som ikke skal betale. Hvorfor ved vi ikke, men vi spurgte heller ikke. Vi betaler for vores parkering af bilen og går over og henter den. Batterierne står på 12 volt så det er flot. Køleskabet er helt i orden det har ikke været tøet op, så det må have haft nok strøm hele tiden. Vi kører mod grænsen til Panama, dog vil vi først over i morgen. Vi kører op i bjergene og ind i landet. Det er en flot tur og der er ikke mange biler. Ved San Vito har vi i bogen fundet en campingplads i noget park. Det hedder Finca Cantaros. Her får vi en plads ved en rancho med vores eget bad og toilet. Desuden udekøkken med plads til 24 personer. Vi går en tur rundt i området. Den plads vi har fået er den eneste til biler. KM 99

Gallery Corcovado

Tirsdag den 25. december 2012  Santa Elena, Costa Rica
Vi tager videre i dag. Vi vil ned til søen Arenal, hvor der er en offentlig campingplads, hvor man kan bo gratis. På vejen møder vi enstor familie vaskebjøtne.

Det er ca. 30 km på grusvej ud af Santa Elena, og det er ikke de samme som vi kom ind ad. Det tager noget tid at køre dette stykke, for det regner ind imellem og det er smattet. Efter dette stykke bliver det asfalt. Søen er en opdæmmet sø, så den første by Arenal er nu 27 meter under søens overflade. Den nye Arenal ligger tæt på søen. Vi finder det og får også en god plads lidt væk og højt oppe på en høj. Der er blødt mange steder, men vi får bilen derop, så må vi se hvordan vi kommer ned igen. Der er en del mennesker her, men vi er de eneste der overnatter. De andre kører hjem da det bliver mørkt. Det bliver ikke rigtig mørkt, vi ved ikke om det muligvis er søens vand der lyser op. Da det bliver aften begynder det at regne, det er noget fint støvregn. KM 69

Onsdag den 26. december 2012  Nuevo Arenal, Costa Rica
Det regner en del her til morgen, men vi får bilen ned af græsplænen uden problemer. Vi vasker bilen let, den er meget beskidt med mudder, inden vi tager mod vulkanen Arenal. Det er en flot tur, men meget snoet. Det er kun de sidste ca. 5 km der er på grusvej.

Vi finder den parkeringsplads vi vil bo på i nat, men kører videre, da vi gerne vil hike. Vi kører op lige før Arenal Observatoriums Lodge. Der er en hikingtur til lavaen fra 1992. Her ser vi nogle aber white-faced capuchin oppe i træerne. Ellers ser vi ikke mange dyr. Lava er noget underligt at gå på. Vi går også til et udsigtspunkt, hvor vi kan se vulkanen Arenal, men toppen er skyet til. Før i tiden kunne man se den røde lava om aftenen/natten, det kan man desværre ikke mere. Vi ved ikke hvorfor. Det er derfor vi har valgt denne parkeringsplads som overnatning. Vi bliver her alligevel, for det er en god plads. Der er en del fugle. Desværre regner det igen, også mange gange i løbet af natten. KM 41

Torsdag den 27. december 2012  Vulkanen Arenal, Costa Rica
Det regner igen her til morgen, og man kan slet ikke se vulkanen. Godt vi tog billederne i går. I dag er det videre til vulkanen Poas. Det er en fin tur selvom det regner ind imellem. Vi kommer til at køre på bakketoppe, hvor kanterne skråner ned på begge sider. Det er en helt ny vejbelægning, som selvfølgelig er god. Vi ser vandfaldet La Paz på vejen.

Rigtig flot. Efter dette bliver vejen dårlig med store huller og manglende asfalt. Vi vil ikke se vulkanen i dag, men vente til i morgen. Vi vil prøve at holde på parkeringspladsen, men da vi spørger får vi nej, men vi kan holde udenfor porten på vejen, der er plads i højre side, når man ser på porten. Det gør vi. Da det regner meget bliver vi i bilen og finder ud af hvordan resten af turen i Costa Rica skal være. KM 133

Fredag den 28. december 2012  Vulkanen Poas, Costa Rica
Det er tidligt op i dag og op i køen til vulkanen. National Parken åbner kl. 8 og vi er 5-6 biler i kø. Vejret er lidt lala. Det regner ikke, men det er svært at vide om det er godt nok. Rangeren siger 50/50 % chance for at se krateret. Vi tager ind. Først går vi op til vulkanen. Det er en nem tur på asfalt.

Herfra skal man kunne se krateret, som er 1,3 km i diameter og ca. 200-300 meter dyb. Vi kan intet se. Vi kan dårligt nok se ud over rækværket. Ærgerligt. Der er nogle gåture man kan gå og dem går vi. Det er noget opad og da vi er i 2500-2600 meters højde kan man godt mærke det. Da vi er tilbage ved vulkanen 9.15-9.30 kan vi se en lille del af krateret, men tågen kommer hurtigt igen. Vi står lidt længere, men det bliver ikke bedre, så vi går tilbage til bilen. I bogen står at efter 10 kan man næsten aldrig se krateret. Alle turistbusserne kommer på dette tidspunkt, så det er lidt synd for dem. Vi tager nu videre. Vi kommer igennem hovedstaden San Jose og videre ned til Valle de Orosi. En opdæmmet sø i en dal. Her skulle være camping ved et hostel. Vi finder hostellet, men skal bo på gaden og for at bruge toilet og bad skal vi betale 5 US$. Det vil vi ikke, vi kører videre. Der er en National Park Tapanti i området, den prøver vi at køre imod. Det er hovedsagelig kaffe de dyrker her, og i øjeblikket er de ved at plukke kaffen. Vi kommer næsten ud til National Parken, da vi ser et skilt om camping. Den tager vi. Der er en lille parkeringsplads hvor vi kan holde, og da det kun er dem der bor her der bruger vejen er det en fin løsning. Der er toilet og bad ved restauranten, som vi kan bruge. Det er en ældre dame der har det og i et hus ved siden af bor datteren med 3 børn. Det er et smukt sted lige ind til National Parken, men det regner og regner. Lidt kedeligt. For denne overnatning skal vi betale 4 US$. Noget bedre end inde i byen Orosi. KM 125

Lørdag den 29. december 2012  Før N.P. Tapanti, Costa Rica
Det regner lidt til morgen. Vi vil kører en tur rundt om søen i Orosi dalen. Vi har ikke kørt ret langt, før vi når til en bro hvor vi ikke kan komme over. Den er kun ca. 2 meter i højden. En bus der holder inde i siden dytter af os for at stoppe os. Pænt af ham. Vi kører tilbage og dropper det. I byen Paraiso er der sket en ulykke.

En bil ligger med alle fire hjul lige op i vejret og dem der har siddet på forsæderne kan ikke se godt ud. Den er helt smadret fortil. Vi må rundt i byen af alternative veje, men vi kommer ud og gennem byen og den næste by, men da vi er ca. ½ km fra den vej vi skal, stopper trafikken og det kører meget langsomt. Da vi kommer næsten hen til vejen vi skal af, ser vi at alle bliver ledt tilbage til byen. 30 meter før vi skal vende rundt stopper trafikken fuldstændig. Ingen får lov til at køre. Så her holder vi. Alle veje er stoppet så det må være noget specielt. Det viser sig at det er cykelløb, Costa Rica rundt og det er sidste etape, som går til San Jose. Det tager det meste af en time før sidste rytter er igennem og vi kan kører igen. Det betyder at der er mange biler alle vegne i alle retninger. Vi skal op over bjerge for at komme til det næste sted. Oppe i bjergene er der mange skyer, så nogle steder kan vi næsten intet se. Desuden regner det. Det er en plads vi har fundet, som andre har været på, og de skriver at det er det bedste sted i Costa Rica. Vejen ligger i et sving og er så smal, at vi næsten skal holde stille for at komme ind på vejen. En stor turistbus bremser kraftigt og dytter af os. Det er ham der har set os for sent. Det går op og op ca. 300 meter, og heroppe ligger et dejligt B & B, hvor vi kan holde. Der er en flot udsigt selvom det stadigt er skyet. Her er også godt internet, så vi vil holde nytår her. KM 127

Søndag den 30. december 2012  Nær San Isidro de El General, Costa Rica
I dag er det hjemmesiden det går på. Vi får dog talt med Casper og Michael over skype, og set begge de to små. De er blevet store og begyndt at få grød. Michael giver os også en rundtur i det nye hus. Det ser dejligt ud.

Mandag den 31. december 2012  Nær San Isidro de El General, Costa Rica
Nettet kører ikke ordentligt i dag. Det går ned hele tiden. Vi får lavet det sidste til hjemmesiden, så skal det bare oploades. Vi får også bagt rugbrød.

Nu har vi to pakker tilbage fra USA. De har holdt i over 7 måneder, så det er godt gået. Der er nogle hiking trails her dem prøver vi lige. Det ene går længere op ad bakken til et udsigtspunkt, hvor vi kan se den nærmeste store by. De andre trails ser vi lige, men da vi ikke ved hvor lange de er gemmer vi dem til i morgen. Det er jo nytårsaften, men for os er det bare en normal dag, dog får vi kalvemørbrad til aften, dejligt. Der er intet skyderi og lignende, og vi bliver ikke oppe til efter 12.
Gallery Vulkanerne Arenalog Poas

Lørdag den 22. december 2012  National Park Barra Honda, Costa Rica
Franskmændene er tidligt oppe, vi får dog lige sagt god rejse til dem. Vi får vand på her, selvom de ikke er meget for det. Så er det videre op i højden. Vi vil til Monteverde/Santa Elena, et sted som Michael har anbefalet. De sidste 30 km er på en grusvej med meget store sten og meget op og ned. Landskabet er utroligt flot, men vi kan se at det har regnet forskellige steder. Det er et turistet område og vi har fundet et backpackersted, hvor vi kan camperer. Der er en lille parkeringsplads hvor vi kan holde, og vi kan sagtens være der. Det koster 14 US$ pr. dag, men det ligger også lige midt i byen. Det har blæst en del på vej herop, og nu både blæser og regner det. Vi bliver her til efter juleaften, så må vi se. KM 97

Søndag den 23. december 2012  Santa Elena, Costa Rica
Vi skal lige ordne sengen og vasketøj så det kan afleveres, før vi går en tur i området. Vi finder et sted hvor vi i morgen vil spise julemiddagen. De har lammekoteletter, det er lang tid siden vi har fået det. Hjemme igen får vi Skypet Michael og Lone. Vi får en ordentlig snak med begge.

Mandag den 24. december 2012  Santa Elena, Costa Rica
I dag tager vi til Monteverde Cloud Forest. Det er solskin og støvregn. Bussen derned kører kl. 9.30 iflg. en køreplan. Vi venter og venter, men den kommer ikke. Erik spørger i et infocenter, som fortæller at det først er den 26. at bussen kører 9.30. Vi tager så en taxa. Indgangen er 17 US$ pr. person og en guide koster det samme, men det skulle være godt at tage en guide.  Det gør vi. Det er en der er vokset op her, men han taler udmærket engelsk. Han har en stor kikkert på stativ med. Det er en meget speciel skov her.

Da det næsten altid støvregner vokser træerne også hele året rundt, så de har ikke ringe som andre træer, så man kan se hvor gamle de er. Der vokser også mos hele vejen rundt om stammen, normalt er det kun på nordsiden der gror mos. Desuden er der masser af orkideer og andre planter der gror på træerne. En biolog havde talt de forskellige planter der groede på 1 træ. Der var 74 forskellige. Vi så Quetzal’en gennem guidens kikkert, en utrolig flot fugl. Desværre er den højt oppe i træerne, bag mange blade, så den er svær at se med det blotte øje. Vi så en del andre fugle, en stor edderkop ala fugleedderkoppen, en lille bitte frø ca. 1 cm, en meget lille edderkop, som spændte edderkoppenettet op på en speciel måde, vilde kalkuner, som var noget mindre end dem i Tikal, vandrende pinde, som lignede mos og en masse andet. En rigtig god tur. Der er også mange orkideer her og mange af dem har meget små og uanseelige blomster. Her gror også vild kaffe, som har så meget koffein, at det er umuligt at sove. I skoven gror der også mange planter, som kan bruges/bliver brugt som medicin. Bl.a. saften fra Flittig Lise kan bruges mod insektbid. Turen varede ca. 2 ½ time og vi var også ude på en hængebro over trætoppene. Det er kun ca. 3% af arealet vi får lov at komme ind i, så dyrerne og fuglene har resten. Arealet vokser hvert år, for det overskud der er bliver brugt til at købe landbrugsjord op, og lade det indgå i skoven. Luftfugtigheden ligger på ca. 85%. Her i skoven er det man bruger til indhegning af stier og lookout lavet af plastic. Det kommer fra alle de gamle plasticflasker, som bliver indsamlet, og lavet om til disse brædder. Jeg tror nok de får lidt penge for at samle dem ind. Vi har set dem en del steder uden at vide hvor de kom fra. Efter dette går vi over til hummingbird Gallery. Her er der mange kolibrier og i alle mulige størrelser og farver. Der er også nogle meget små fugle, som også får sødt vand fra beholderne, som holder kolibrierne til. Her mødte vi et dansk ægtepar, som var på en 5 ugers tur med rygsæk. Vi får en ordentlig snak med dem. Vi tager bussen hjem. Om aftenen går vi ud og spiser lammekoteletter og dessert, og vi får en flaske vin til. En rigtig god og anderledes jul.
Gallery Monteverde

 

Mandag den 17. december 2012  El Coco, Nicaragua
Vi taler med Lone og Mormor via Skype i 1 ½ time, før det går videre til grænsen. Vi skal først ud af Nicaragua. Det er lidt bøvlet, men igen har David sendt os en mail om information om grænseovergangen. Da vi står i køen til migrationen står vi pludselig foran 2 danskere med rygsæk. Vi får en snak i køen. Vi render rundt nogle gange, men vi får løst alle problemerne. Så er det ind i Costa Rica. Her skal vi også først til migrationen og så bilen. Bilen er lidt bøvlet, for der er ca. 300 meter mellem papirtolden og EDB tolden. Desuden skal vi også tegne bilforsikring, så vi får gået denne tur nogle gange. Der er fyldt op med lastbiler alle vegne, så det er svært at få overblik over grænsen. Ca. 2.30 er vi færdige og på vej ud. Gudskelov har vi fundet en plads ikke langt fra grænsen, og vejen dertil er fint mærket op. Det er en finca med værelser og plads hvor vi kan holde. Det er folk fra Schweiz der har det og næsten alle der bor her kan tysk.

Vi mødte et tysk ægtepar ved grænsen i et folkevognsrugbrød, og de bor her også. Der er fællesspisning om aftenen for 12 US$ pr. næse. Det melder vi os til og får først rå tun, utroligt lækkert. Tunen er fanget for 2-3 timer siden i Stillehavet. Efter dette er der fisk med grønsager og kartofler. Der er juice til maden og derefter kaffe og hjemmebag. KM 77

Tirsdag den 18. december 2012  Sonzapote, Costa Rica
Det regner her til morgen, det er lang tid siden vi sidst har fået regn, men vi er også i regnskoven. Vi tager længere ned i Costa Rica. Vi skal have hævet nogle penge og have handlet. Det kan vi gøre i Liberia. De er ikke så meget værd pengene her. 1 Colon er lidt over 1 øre værd, så det er mange penge vi skal hæve. Supermarkedet vi er inde i har et stort udvalg af mange ting. Desværre er deres grønsager ikke så pæne, men vi finder nok på noget. Så er det videre mod Stillehavet. Nogle af vores venner har bekendte hernede og dem vil vi besøge.

De bor i Villareal, tæt på Tamarindo et meget turistet sted. Efter nogle forsøg finder vi det, men det ser lukket ud og er til salg. Stedet er meget velholdt, men vi kan ikke åbne porten. Erik kravler over og går rundt. Helt oppe er det hus de bor i og her er de også. De har et hus med 2 lejligheder, som de lejer ud, samt 4 cabinas. Det er p.t. kun den ene lejlighed og 1 cabinas der er lejet ud. Der er også en lækker swimmingpool. Vi får lov til at holde her og vi får strøm. Vi tager en tur i poolen og kl. 5 er vi inviteret til en drink hos dem. Vi får en ordentlig snak med dem på engelsk, tysk og spansk. De har i de sidste 3-4 år prøvet at sælge det hele, men det er ikke lykkedes for dem. Tiderne er ugunstige. De er ældre mennesker. Lorenzo er 73 år og der er alt for meget at holde. De vil gerne hjem til Europa, gerne Spanien, hvor Helgas tvillingsøster bor. Vi må håbe de får det solgt og kan komme videre med deres liv. En rigtig god eftermiddag havde vi sammen. KM 147

Onsdag den 19. december 2012  Villareal, Costa Rica
Vi er oppe og sige farvel til Helga og Lorenzo inden vi tager videre sydpå. Hun ville ikke have penge fra os. En fin overnatning. Vi har fået at vide flere steder fra, at ved stranden Junquillal kan man bo på stranden ved den sidste restaurant. Vi har også hørt at Costa Ricas veje er meget dårlige, men vi har ikke set det endnu. Det gør vi i dag, for vi skal ud på grusveje. Det er ren vaskebræt vi kører på. Gudskelov skal vi ikke så langt. Vi finder stranden med en park ved siden af.

Her kan vi godt bo. En mand der ligner en parkeringsvagt kommer hen til os. Erik spørger om vi kan holde her i nat. Sagtens, det koster 2 US$. Vi siger OK og betaler ham. Erik spørger om vi kan holde i parken i steden for. Sagtens. Det gør vi, og så går vi en tur på stranden. Da vi kommer tilbage står en ung pige og siger vi ikke må holde der. Erik siger at vi spurgte ham der står ved siden af hende og han sagde ja, men at det kostede 2 US$. Hun siger at han ikke har noget med parken at gøre, han er kommet for nogle dage siden og slået sig ned her. Han har brugt pengene og det er jo ærgerligt. Hun fortæller at det er gratis at holde på parkeringspladser her i Costa Rica, vi viste det ikke. Hun viser os en anden campingplads hvor vi kan bo. Det koster 10US$, men så får vi også strøm. Der er også bad og toilet, samt internet, dog er det ikke særlig godt. Her bliver vi. Her er også et par fra Sydafrika i en Landrover. De er på vej mod USA. Vi får en snak med dem. De har tidligere taget turen fra Sydafrika til Norge og har derfor været i Danmark. Vi klipper hinanden og får bagt brød. KM 34

Torsdag den 20. december 2012  Junquillal, Costa Rica
Dem fra Sydafrika tager af sted her til morgen. Vi får lige udvekslet visitkort. Vi tager også længere ned af kysten. Michael har anbefalet et sted helt nede, men med de veje de har her, vil det tage flere dage derned. Det må vi droppe desværre. Vi er ca. 3 ½ timer om at køre ca. 60 km. Det går ikke stærkt. Udlejningsbiler og de lokale kører noget stærkere. Vi kommer også over nogle floder, hvor vi skal ned i floden. Der er ikke så meget vand i floden, så det er OK. Vi har udset os et hotel en af de andre har været på, men da vi ser det er parkeringspladsen ikke særlig spændende, så vi kører igen.

Efter et par forsøg finder vi en parkeringsplads i skyggen lige ud til Stillehavet. Flot sted her bliver vi. Vi får badet i Stillehavet og går en god tur på stranden. Sandet er ikke helt hvidt men derhenad. KM 59

Fredag den 21. december 2012  Playa Garza, Costa Rica
Vi har sovet godt i nat, og det er dejligt at stå op til en udsigt ud over havet. I dag kører vi til National Park Barra Honda, men vi skal lige have handlet og have diesel på. Det kan vi få i Nicoya.

I National parken er der mange grotter, men de er svære at komme ned i, så vi vil bare overnatte på parkeringspladsen. Vi spørger og det kan vi godt, det er gratis. Hvis vi vil gå en tur i National Parken koster det 10 US$ per person, ret dyrt. Vi går en tur udenfor parken. Da vi kommer til parkeringspladsen holder en fransk bil, der har været mange steder. Vi får en ordentlig snak med dem, da de kommer tilbage til bilen. De er på vej op og har rejst 3 ½ år, startende i Europa, herunder Danmark, Tyrkiet, Iran, Pakistan og Indien. Herfra sejlede de til Malaysia og tog Thailand, Cambodja, Laos og i Vietnam tog de på cykel i 2 måneder. De måtte ikke kører i egen bil, sagde de. Herfra tog de til Singapore og sendte bilen til Australien. Fra Australien sendte de bilen til Chile og efter at have kørt Sydamerika er de nu i Central Amerika. De overnatter næsten aldrig på campingpladser, helst fricamping. Vi får en masse oplysninger bl.a. alle deres overnatninger og alt vedr. shipping til Australien og Panama/Colombia. En rigtig god snak. Her i National Parken er der en del frivillige unge mennesker, og da vi bruger deres rygebord at sidde ved, spørger de os hvor vi kommer fra. Da vi siger Danmark viser det sig, at to af pigerne er fra Danmark. Sjovt at mødes sådan et sted. I morgen tager de danske piger ud til havet for at holde jul. Her er en del brøleaber og vi både ser og hører dem. Især her til morgen er de tæt på os. KM 72
Gallery Nicoya

 

 

 

 

Fredag den 7. december 2012  Nær Brito, Guatemala
Det er tidligt op i dag. Vi skal over grænsen til El Salvador. Vi går over ved Pedro de Alvarado i Guatemala og La Hachadura i El Salvador. Ca. 10 km før grænsen stopper trafikken. Vejen er fyldt op med lastbiler.

Vi har læst et sted at man bare skal kører forbi disse lastbiler og det gør vi. Helt derude er der nogle der siger at de kan guide os igennem. Vi kører bare selv. En gang imellem kommer der biler imod os, så er det bare ind til siden. Helt fremme ved grænsen parkerer vi bilen og går til migrationen. Der er en guide der kan engelsk, som bare vil forklarer hvordan det hele foregår. Det får han så lov til. Allerførst skal vi have et stempel på vores Guatemala bilpapirer af en mand der står udenfor. Det gør vi så. Derefter hen i køen ved migrationen. Her bliver vi stemplet ud af Guatemala. Hen og få kopi af passet med dette stempel + kopi af Guatemala bilpapirer. Herefter går vi til tolden. Den er ikke nem at se, guiden fortæller os hvor det er. Desuden siger han, at det koster 25US$ for at få slettet papirerne. Erik siger til ham at vi ikke skal betale noget i henhold til alle de informationer vi har. Guiden taler om at det er en speciel pris i december !!!! Vi har hørt at det er den måde guiden og tolderen får penge på. Ideen er at guiden fører en hen til en speciel tolder, som opkræver beløbet og bagefter deler de. Vores guide går ikke med ind i bygningen og vi får slettet bilpapirerne uden problemer og penge, efter at tolderen har været ude og checke VIN-nummeret på bilen. Efter al dette veksler vi vores Guatemala penge til US$, som er pengene i El Salvador. Erik giver guiden 20Q – 14 DKK som tak for hjælpen. Det var han ikke tilfreds med, men han havde sagt at det vi fik var gratis information. Med hensyn til den lange kø af lastbiler  fortalte han at det tager ca. 3 dage at komme igennem. Helt urimeligt. Godt ude af Guatemala er det ind i El Salvador. Vi parkerer bilen og går til migrationen, hvor vi bliver stemplet ind i El Salvador. Derefter til tolden for bilpapirer. Da vi kommer hertil siger tolderen på fint engelsk, at vi skal have en kopi af de annullerede Guatemala bilpapirer. Det får vi lavet og går tilbage til tolderen. Han laver papirerne i hånden og Erik og ham går ud og ser bilen. Alt er i orden. De håndskrevne papirer skal nu ind i computeren. Det er der en anden der gør. Da ham der normalt gør det er gået til frokost skal vi over i en anden bygning, for at få det gjort af en dame. Det er her alle lastbilers papirer og laster checkes, så køen er lang. Vi går udenom denne kø, og ingen sure miner. Hun laver papirerne og alt skulle være i orden. Da vi kommer hen til bilen ser jeg at VIN-nummeret er forkert. Vi går tilbage til hende, men hun er lige gået til frokost, så vi må pænt vente en time til hun kommer tilbage. Hun undskylder fejlen, og den bliver rettet i hånden. Der manglede også Eriks underskrift på forsiden, han underskrev kopien på bagsiden. Ved tolden står der et skilt på engelsk, at alle deres tjenester her er gratis. Hvis nogle beder om penge er der et telefonnr. man kan ringe på. En rigtig god ide for at komme denne korruption til livs. Så er det ind i landet. Vi tager bilen og kører 100 meter, så bliver vi stoppet igen. En anden tolder skal se bilpapirerne og give den et stempel. Vi kommer ikke meget længere før der er en mand, der banker på ruden og siger, vi er kørt ind i byen uden at betale 5$ for det. Vi undskylder og siger vi ikke så ham, han får sine penge og vi får en kvittering. Tolderen havde fortalt Erik at vi skulle betale disse penge. Efter 3 timer er vi endelig igennem disse grænseovergange. Vi kører ud til Stillehavet, hvor vi har fundet en overnatning. Desværre er GPS koordinaten forkert, så vi finder området og en campingplads tæt på stranden. Det er et surfer paradis med masser af unge mennesker. Vi ser en flot solnedgang i havet, men har ikke kameraet med. En anstrengende dag. KM 198

Lørdag den 8. december 2012  El Tunco, El Salvador
Det er en stille og rolig dag i dag. Vi går på nettet, en tur i Stillehavet,

hvor der pludselig kommer en kæmpebølge der vælter os fuldstændig rundt og omkuld. Vi finder også nogle flere overnatningssteder på nettet fra andre rejsende. Dem skal vi lige have printet ud. Om aftenen går vi ud og spiser og får en kæmpe fiskesuppe med hummer, kæmpe rejer, krabbe og muslinger. Desværre havde vi ikke kameraet med, det ville have været et flot billed. Der var live music ikke så langt fra os. Musikken var meget høj og først kl. 1.30 stoppede det. Så kunne vi endelig sove.

Søndag den 9. december 2012  El Tunco, El Salvador
Vi tager længere sydpå i dag. Det er en pæn tur, men folk virker fattige. Der er mange bræddehuse med bliktag eller palmetag. Der er også en del affald rundt omkring. Vi finder hotellet og her kan vi holde for 5 US$. Det er OK. Der er en stor swimmingpool og vi er tæt på stranden. Vi skal dog allerførst læse op på grænseovergangene. Vi tager igennem Honduras i morgen og ind i Nicaragua.

Efter dette går vi en tur ned på stranden. Dette er en strand, som hovedsagelig kun bruges af de lokale. Bølgerne er ikke så høje, og da det er søndag er mange i vandet og ved stranden. Det er sorte strande de har her, også den forrige var sort. En skæg ting, i nødsporet på vejene tørrer de majskorn. De lægger bare nogle sten for enderne, og så håber de at folk ikke kører ind over majsene. KM 169

Mandag den 10. december 2012  El Cuco, El Salvador
Så er det maraton i dag. Kl. 8 kører vi mod Honduras. Kl. 9.15 er vi i El Amatillo, på grænsen ind mod Honduras. Her ca. 3 km før grænsen checker El Salvador bilpapirerne. Herefter er det til migrationen. Desværre er der en meget lang kø, så det tager ca. 1 time at komme igennem. Efter dette skal vi ind i Honduras. Der er en mand, Rene, der er fulgt efter os siden vi fik bilen ud af El Salvador. På broen mellem El Salvador og Honduras står en officiel tolder sammen med Rene. Han beder om vores originale papirer på bilen, Eriks pas og kørekort. Det får han og går med det. Vi bliver gale og beder om at få dem igen. Vi parkerer bilen og går efter ham. Rene viser os hvor han er gået ind. Vi går derind og her ligger vores papirer. De er afleveret til en tolderdame med stenansigt, lidt ala det gamle Rusland. Vi vil gerne have vores papirer igen. Vi får passet og kørekortet, men bilpapirerne beholder hun. Vi går til migrationen. Her skal vi udfylde nogle papirer, som står på engelsk og skal betale hver 3 US$. Tilbage hos tolderen bliver nogle papirer udfyldt og Erik og Rene er ovre for at tage kopier nogle gange. Noget af det skal de have 4 kopier af. Til sidst skal vi lige i banken for at betale for midlertidige bilpapirer, lov til at køre på udenlandske plader og for at køre på vejene. I alt knap 45 US$. Da vi skal betale kan vi kun betale i Honduras penge, så Erik og Rene går ud og veksler dollars til lempiras. Tilbage hos tolderen med disse kvitteringer får vi endelig vores biltilladelse. Så skal vi lige have nogle kopier af den og så er det videre. Rene er stadig med og han tager os ind i baglokalet bag  kopibutikken, og her vil en eller anden, som vi aldrig ser, have 21 US$. Rene siger at enten betaler vi dem her eller længere oppe af vejen. Vi ved at der ikke er mere vi skal betale og går bare. Han kommer løbende efter os, han har vores kopier af hvad vi har betalt. Dem får vi og Erik giver ham 10 US$, for han synes at han trods alt har været en hjælp. Foran os i køen i El Salvador er en italiener på motorcykel. Han har også hjælp på og han har betalt de 21 US$ til manden i baglokalet. Vi har kun 1 kopi af biltilladelsen og den skal vi afleverer sammen med at de skal se vi har betalt de skatter vi skal. Ikke flere opkrævninger. Dejligt. Det har taget så lang tid med grænseovergangen, så vi finder en overnatning i Honduras på en tankstation. Ikke en særlig interessant sted med OK. En hård dag er slut. KM 232

Tirsdag den 11. december 2012  Honduras
Vi er lidt mere friske her til morgen, så vi kan komme ud af Honduras og ind i Nicaragua. Vi kommer til grænsen ved byen Guasaule. Her er ingen hjælp kun folk der vil veksle penge. Vi går til migrationen og bliver stemplet ud. Herefter til tolden og får bilen slettet i Eriks pas. Det er svært at se de forskellige kontorer, men folk er flinke til at vise/fortælle os hvor det er. Så er det ind i Nicaragua. Her bliver vi fanget af en forsikringsdame, og vi får tegnet bilforsikring 1 måned for 12 US$. Spraying af dæk 3 US$. Så til migrationen for at komme ind i landet, i alt 24 US$. Så til tolden og have lavet bilpapirer. Tolderen udfylder det hele på EDB, Erik skal bare skrive under.  Vi tager ned til Stillehavet, hvor vi kan bo på parkeringspladsen til et hotel. Det er noget fattigt her i Nicaragua. Der er en del lerklinet huse og nogle huse af sort plastic. Vi ser også oksekærer,  det er første gang vi ser det på denne tur. Vores GPS har ikke meget kort her i Nicaragua, men det er kun i byerne det er lidt svært. Vi finder dog stedet og her kan vi bo på parkeringspladsen.

Restauranten ligger lige ud til Stillehavet, men det er ikke rigtig surfer vand, så her er ikke så mange mennesker. Her er også Wifi, men vi skal betale for det. Strømmen er bedre her, men ikke helt god. Der er nogle store dyk i strømmen. KM 135

Onsdag den 12. december 2012  Las Penitas, Nicaragua
I dag er det hjemmeside og rejsebrev. Nettet kører ikke helt perfekt, men jeg får lavet rejsebrevet, så skal det bare sendes i morgen. Ved 4-tiden går vi ned i baren, som har udsigt ud over Stillehavet.

Vi får en øl og ser solnedgangen. Solen går meget stærkt ned.

Torsdag den 13. december 2012  Las Penitas, Nicaragua
Vi får sendt rejsebrevet med links, og Erik får opdateret hjemmesiden til 12/12. Vi går en tur på stranden inden vi sætter os i baren og ser solnedgangen.

Fredag den 14. december 2012  Las Penitas, Nicaragua
Vi må videre mod Costa Rica. Dog vil vi tage forbi Granada og se den. Det skulle være en flot by. Man kan bo i Centro Turistico Granada, et sted langs Nicaragua søen ca. 2 km fra byen. Der står fra andre at man skal undgå weekenden, men det har vi ikke mulighed for. Vi kommer forkert ind i byen, men finder det alligevel.

Vi kan holde på en parkeringsplads med udsigt ud over søen. Vi går en tur i området for at se hvad det er. Vi er kommet ind midt i området og er kørt væk fra alle diskotekerne og lignende. Det kan vi rigtig se når vi går. Vi har ingen problemer med støj om natten. Politiet banker på bilen kl. 12.30 om natten. Vi finder ikke ud af hvad de vil. KM 190

Lørdag den 15. december 2012  Granada, Nicaragua
Vi går ind til byen. Der skulle være ca. 2,5 km hver vej. Da vi går ind mod byen ser vi at deres kloakker er helt åbne. Spildevandet løber i rendestenen, dog ser det ikke ud til at toiletterne går denne vej. Granada er en by med ca. 107.000 mennesker, så det er meget der er åbne kloakker.

Selve inderbyen er flot med masser af colonihuse i mange forskellige farver. Katedralen er kun ca. 100 år gammel, flot men noget spartansk. Vi har ikke her i Nicaragua set særlig flotte kirker, det er kun i de store byer der er rigtige kirker. Rundt i landområdet er det bare en almindelig bygning der er kirke. Intet kirketårn eller lignende.. Efter byturen får vi kigget på hvad vi skal se og hvor vi skal bo i Costa Rica. Erik går i gang med Panama. Om aftenen når det bliver mørkt er der en ”parkeringsplads” under nogle træer, ca. 100 meter fra vores bil. Her kan være en eller to biler og efter ca. ½ time, måske mindre, kører de igen. Vi tror det er et sted hvor folk hygger sig, hvorfor skulle man ellers holde der. Der er intet at se når det bliver mørkt. Der er noget mere gang i den i nat. Først ved 7-tiden søndag morgen stoppede musikken. Det er ca. 25 grader om natten så vi har åbne vinduer, derfor kan vi hører larmen.

Søndag den 16. december 2012  Granada, Nicaragua
Der er noget mere aktivitet her til morgen. Da vi kører ud af området er der en eller anden gudstjeneste på stranden, hvor ca. 50 mennesker står ude i søen med alt tøjet på, og det ser ud som om der bliver bedt/velsignet over dem. Det ser ud til at det er mormoner, for inde i byen ser vi en mormon kirke. Vi tager ned til Stillehavet igen. Vi har fundet et hotel hvor vi kan bo i camperen ved stranden El Coco.

De sidste 10 km er på en grusvej med dybe render efter regnvejr. Det tager os næsten 1 time at køre denne strækning. Vi kan godt bo der for 10 US$, og det er med strøm. Da vi skal betale lægges der 15% oveni. Det er et dejligt sted lige ud til Stillehavet. Det ligger i en bugt, så der er ikke rigtig surfer vand. Vi går en tur på stranden. Der er ikke mange mennesker, men masser af krabber. Internettet er godt her så vi vil tale med Lone og Mormor i morgen. KM 128

Gallery El Salvador Nicaragua