Panama, Panama City

Tirsdag den 8. januar 2013  San Vito, Costa Rica
Så går det til Panama i dag. Vi har valgt en lille grænseovergang Sabalito, Costa Rica – Rio Sereno, Panama. Det sidste stykke er på meget dårlig vej med store sten og dybe huller. Vi kommer til et skilt med Alto – fuld stop. Her ser vi migration og går derind. Vi viser vores pas og tolderen siger en masse på spansk, at vi skal ud af Costa Rica først inden vi kan komme ind i Panama. Da ser vi at vi er kørt direkte til Panama. Vi må gå tilbage til nogle små skure hvor Costa Rica har sin migration og Aduana. Vi kommer ud af Costa Rica og Erik henter bilen så tolderen kan checke VIN-nummeret. Alt i orden og så er det tilbage til Panama indgangen. Migrationen er meget nem. Andre har betalt turistvisum 10 US$ pr. person. Vi betaler intet. Tolden med bilen er i et skur. Vi går derind og giver hende kopi af bilens papirer, Eriks pas, kørekort og forsikringen på bilen. Denne forsikring er ikke god nok, så vi skal tegne en ny. Det gør vi i et skur lidt længere nede. Kvinden er meget mere interesseret i at SMS’, så det tager noget tid inden hun bliver færdig. Pris 15 US$. Tilbage i tolden bliver importtilladelsen udarbejdet i hånden og den forbliver håndskreven. Så må vi håbe det er OK når vi skal sende bilen til Colombia. Tolderen ser ikke nærmere på bilen. Så skal bilen igennem furmation US$ 3 og en anden tolder går ind i bilen og ser sig rundt. Rører intet. Nu er vi færdige og kan kører ind i Panama. En god overgang. Ingen stres og jag. Vi har læst at hovedgrænseovergangen kan tage op til 8 timer, vi er ovre på mindre end 2 timer. Vi skal ikke så langt i dag. Der er næsten ingen skilte på vejen og da vi ikke har Panama på GPS’en er det lidt svært. Vi spørger et par gange og så er vi på vej. Det er et flot område vi kører igennem og de fleste veje virker gode.  Vi skal bo på en lodge, hvor vi kan holde på parkeringspladsen. Vi finder det uden de store problemer. Her er også internet, så vi kan fortælle Tea, shipping at vi nu er i Panama. Stedet er forholdsvis dyrt, men det er OK.  KM 87

Onsdag den 9. januar 2013  Guadalupe, Panama
I dag tager vi ud til Stillehavet.

Mailen fra Tea om hvornår vi kan komme med båden er der ikke endnu. Vi vil betale transporten på ca. 3.000 US$ kontant, så vi skal lige hæve nogle penge. Den ene bank tager kun deres egne kort, men banken på den anden side tager visa. Desværre kan vi kun hæve 500 US$, så det vil tage lidt tid. Pladsen vi har valgt er meget forfalden og rodet,  men vi kan få strøm og med 35 grader og høj luftfugtighed er det dejligt man kan sove godt om natten. KM 170

Torsdag den 10. januar 2013  Playa las Lajas, Panama
Det er en køredag i dag. Vi skal rimelig langt. Vi får dog lige handlet og hævet penge. I Santa Clara er der en RV park efter amerikansk standard. Nok den eneste i Central Amerika. Her er også net, så vi går derind. Den er dyr 25 US$ hvis man har air-con. Prisen er helt amerikansk. Vi får set vores mails m.m. KM 266

Fredag den 11. januar 2013  Santa Clara, Panama
Vi får besked fra Tea, at RoRo skibet går fra Panama den 21/1. Det skal bilen med. Hun vil bekræfte det i eftermiddag. Vi tager ind til Panama City.

Der er en Yacht Club hvor vi kan holde. Da vi kommer er det på vejen man skal holde og der er ikke mange pladser, men vi finder en. Vi går en tur langs Panama Kanalen ud til halvøen Amador. Helt her ude er der en parkeringsplads, hvor vi kan have udsigt til Panama City. En by med en del højhuse. Erik snakker med vagten og det koster 5 US$ at bo her i døgnet. Det er en noget bedre plads end den vi har. Dog bliver vi på den plads, for i morgen vil vi tage op nodpå til Atlanterhavet. Derfra skulle man bedre kunne se de skibe der skal gennem kanalen. Vi ser dog Wilhelmsens Ro Ro skib, et misfoster af et skib. Det ser helt forkert ud. Desværre havde vi ikke kameraet med, men vi ser nok et igen. KM 111.

Mandag den 14. januar 2013  Panama City, Panama
Vi tager ud mod Santa Clara, dog skal vi lige checke mailen. Ingen mail fra Tea, så vi rykker hende. Der kommer et ungt par fra Canada i en landcruser af ældre årgang. Vi taler kort med dem. Vi får handlet og købt nye sandaler til Erik. Da vi kommer til Santa Clara er campingpladsen lukket for i dag. Vi ser der bor nogen på pladsen, som vi taler med og de siger vi kan kører rundt og på den måde komme ind. Det gør vi. Først går Erik på nettet og ser at i morgen kl. 8.30 skal vi være i Panama City til inspektion hos politiet. Så er det bare at vende næsen tilbage mod Panama City. Pludselig kommer ejerens mand ud og siger at nu stikker vi af igen. Det gjorde vi også sidst uden at betale, siger han. Vi betalte om eftermiddagen, men ejeren er en ældre dame, så måske har hun ikke huske det. En ubehagelig slutning. Da vi kører tilbage beslutter vi, at der vil vi ikke komme igen. Vi vil ikke svines til for dyre penge. Vi skal møde Tea’s datter i morgen på Amador Yacht Club, som ligger til venstre for restauranten Friday. Da vi er næsten derude ser vi et skilt med Restaurant Friday, og det er det samme sted som vi hele tiden har været, men clubben hedder Balboa og ikke Amador. Dem vi mødte i morges skal til den samme fremvisning, så om aftenen får vi en ordentlig snak. Nogle de har mødt på turen, og som de skal dele container med kommer ved 9-tiden og så bliver der snakket endnu mere. KM 231

Tirsdag den 15. januar 2013  Panama City, Panama
I dag skal vi til DIJ Inspektion. Det er hos politiet og Tea’s datter kommer og henter os her kl. 8.30-8.45. Vi er tre campere og desuden kommer nogen fra Argentina og Uruguay, så vi er i alt 5 biler.

Lidt i ni kommer hun og manden og så går det mod politistationen. Det er en tur på ca ½ time i udkanten af byen. Det går fint, han kører roligt og vi venter hvis nogle bliver stoppet af trafiklys. Det er et kedeligt område og vi skal vente mens motoren bliver kold. Der skal checkes motornr. Og chassisnr. Vi har kun et nr. og det er ved døren. Vi får nogle gode samtaler med andre som sende deres biler, mens vi venter. Lidt over 10 kommer en officiel person og ser dels de originale papirer på bilen, midlertidig tilladelsse, forsikring, Eriks pas og kørekort. Han får også en kopi af hver. Han checker en bil af gangen og efter ca. ½ time er alt i orden. Vi kan så komme kl. 3 – 3.30 på et specielt kontor og få udfærdiget selve eksporttilladelsen. Bilerne kan ikke holde her, området er ikke sikkert, men der ligger et mall Albrook ca. 3 km væk og der kan bilerne holde og så kan vi tage en taxa til politistationen og tilbage. Adam fra Californien var i mallen i går, så han kan godt vise vej. Det er ikke helt nemt, men til sidst finder vi det. Dejligt. Det er et kæmpe indkøbscenter hvor der er dejligt køligt, så her skal vi slå nogle timer ihjel. Vi aftaler at mødes ved bilerne kl. 2.30. Da vi var hos politiet i morges skulle vi have lukket sko, lange bukser og T-shirt med ærmer i. Det er lang tid siden vi har haft det og med temperaturer over 32 grader er det ikke sjovt. Det er det samme her til eftermiddag. Erik kører med 1 fra Argentina og 1 fra Uruguay. Det er til stor hjælp, for politidamen kan ikke engelsk. Egentlig burde Amy have været med, men alt går godt. Vi får vores tilladelse. Erik får en god snak med ham fra Uruguay og han sagde, at der er masser af opbevaringssteder i Uruguay. Han ville undersøge det når han kom hjem og sende os en mail. Mens mændene er på politistationen går vi andre på nettet. Her er mail fra Tea om at vores booking ikke er bekræftet fordi der ikke er plads på skibet. Den eksporttilladelse vi har fået gælder kun i 8 dage, så vi skal måske det hele i gennem igen. KM 24

Onsdag den 16. januar 2013  Panama City, Panama
Vi er nød til at finde et net. Der er intet i området. Det på Yacht klubben virker stadig ikke. Vi kører mod Colon, hvor vi så camping ved byen Chilibre. Det viser sig at det er et navn på hotellet. Vi får dog lov til at låne deres net. Ingen mail fra Tea. Vi ser de har værelser til 25-35$ + skat i de normale dage. Det vil vi tage, vi vil dog gerne se det først. Det ser fint ud. På vej tilbage til receptionen ser vi at de har nogle andre værelser med carport, hvor bilen kan holde. Noget bedre for os. De koster dog 60$, men det tager vi i stedet for. Det er et kæmpe rum med air-con, bad og toilet. Internettet er også godt, så vi går i gang med hjemmesiden. I løbet af eftermiddagen har vi meget mailkontakt med Tea. Hendes datter er i Colon og prøver at få et bookingnr. Kl. 4.30 får vi endelig et booking nr. Vi skal være i havnen med bilen fredag, båden sejler søndag. Lækkert. Vi tager værelset en dag til, så vi kan få lavet væggen i bilen mellem førersæderne og bodelen. Det er dejligt at vi ikke behøver at bo i bilen mens vi laver det. KM 32

Torsdag den 17. januar 2013  Chilibre, Panama
Jeg er ikke frisk her til morgen. Det går ud af begge ender. En dum dag at have det på.  Op af formiddagen bliver det bedre og vi får bygget vores væg, og fjernet alt fra førerkabinen.

Bilen skal stå ulåst på kajen og det siges at de kan stjæle alt. Nu er vi klar til forsendelsen.

Fredag den 18. januar 2013  Chilibre, Panama
Så sker det. Vi tager tidligt afsted til Colon. Vi er der lidt over ni og der skulle komme en og hente os foran Burger King kl. 9.30. Lidt i 10 kommer en ung fyr på motorcykel op til os og siger en masse på spansk. Vi forstår intet, men han tager papirer frem fra Wilhelmsen, med vores bil på. Han kan intet engelsk og vi kan meget lidt spansk. Dårlig start. Vi har fået at vide at Luis eller Boris vil hente os, og så kommer Carlos. Carlos ringer efter Boris’s søn, som kommer og siger at alt er i orden. Han guider os til Customs og så forsvinder han. Carlos er med og vi er heldige, for inde i Customs står Ben fra USA. Han kan spansk. Han skal med samme skib med sin motorcykel. Ben hjælper os. Ved spørgsmål vedr. papirerne henvender tolden sig til Ben, som så spørger os og oversætter til spansk. En stor hjælp. Efter dette er det videre i havnen. Vi kører efter hans motorcykel. Han kører stille og roligt. Ude ved havnen parkerer vi bilen og går hen til nogle luger. Først til Aduana ( tolden ) og derefter en anden. Det er nogle huller i væggen med mørkt glas, så man ikke kan se om der er nogen eller hvem der er bag glasset. Underligt. Efter dette kører vi længere ned til havnen. Det er et underligt område. Beskidt og med masser af lastbiler med containere m.m. Først går Carlos ind på området. Efter et stykke tid kommer en vagt hen og beder os om at køre ind på området. Her bliver bilen først undersøgt grundigt af en. Før han undersøger bilen beder han mig om at gå et andet sted hen med vores bagage. Det er for at vi ikke placerer noget i bilen efter den er undersøgt. Alt bliver åbnet og alle kasser bag i skal ud og åbnes. Så kommer han med en narkohund, som snuser det hele igennem. Hunden er mere interesseret i de lugte som kommer fra dækkene. Alle hunde elsker at tisse på dækkene. Derefter kommer en gut til og går bilen igennem igen. Han ser mere udenpå bilen m.m. Endelig er vi færdige. Så skal vi til betalingen. Vi skal aflevere 2.922 $ kontant til Carlos. Vi får først kvitteringen og så får han pengene. Det er mange penge og især når det er 20$ sedler. Han får dog talt dem efter og alt er i orden. Ben bliver også færdig og sammen tager vi en taxa ind til busstationen. Vi bestiller en taxa via Carlos/Boris’s søn. Det tager lidt lang tid før den kommer. Det er aftalt spil mellem nogle. Vi giver alt for meget for den taxa, 20$, men der kommer ingen taxaer forbi i det område. Vi tager bussen til Panama City og derfra en lokal bus. Ben har booket os ind på hans hostel, så vi følger bare med ham. Det ligger centralt i byen. Der er mulighed for at lave mad selv, men i dag går vi ud og spiser indisk mad. Vi har kun fået morgenmad, så vi er sultne. Maden er OK, måske noget dyr. Vi får bestilt flyvebilletter til søndag, samt hotel i Cartagena. En lang dag. Vi bor på hostel Urraca. KM 70

Lørdag den 19. januar 2013  Panama City, Panama
I dag går vi ind og  ser den gamle bydel. Der er en god sti langs vandet, hvor folk løber, leger, cykler eller bare går. Den tager vi, det tager ca. ½ time at gå derhen. I Casco Viejo er der mange flotte bygninger, men desværre også mange forfaldne bygninger. Vi er sammen med Ben fra USA og en fra La Paz, Baja California.

Præsidentens bolig er også i dette område, men vi kan ikke komme tæt på. De er ved at lave vejene om i store dele af området, så en del steder kan vi ikke gå. Her er nogle specielle indianere,  som har nogle specielle bånd/snore på den nederste del af benene og på armene. De er ikke ret store og deres næser er også anderledes og mange har ring i næsen, som en tyr. Vi ser kun disse kvinder sælge forskellige ting, men kun i dette område. De er måske ”klædt ud” for turisterne. Om aftenen spiser vi alle 4 sammen. Erik og jeg går ud og handler og laver mad til os alle. Rigtigt hyggeligt. Der er et OK køkken, men da her er mange unge mennesker er de ikke så gode til at rydde op efter sig.

Gallery Panama City

Dette indlæg blev udgivet i Central Amerika. Bogmærk permalinket.