Søndag den 3. oktober 2010  Victoria, Vancouver Island
Så skal vi rundt og se Victoria sammen med alle krydstogtgæsterne.

Der er mange i byen, men det er også British Columbia’s hovedstad. Om lørdage-søndage må man holde gratis i gaderne, så vi finder en P-plads tæt på byen. Noget af det første vi ser er parlamentsbygningen, der er bygget i gammel stil, meget engelsk, men flot. Det næste er The Empress. Et hotel, hvor der i bogen står man skal drikke Afternoon Tea, med det som hører til. Man skal regne med at betale 50$ pr. næse. Noget dyrt for en kop te med brød. Vi tog ikke derind, det er ikke lige noget for os. Vi går rundt langs vandet og derefter op i byen. Der er mange steder man kan tage ud og se hvaler, men vi vil gøre det oppe nordpå. Det har vi fået anbefalet. Det er en sød by, noget gammeldags. Vi får købt julegaver og fødselsdagsgaver. Julegaverne skal sendes i oktober med skib. Vi får også købt bøger og kort vedr. Baja California, Mexico. Vi spiser i et indkøbscenter. Normalt er disse spisesteder nede, men her er det oppe. Vi får noget kinesisk sur/sød sovs. På vejen tilbage finder vi en skotsk pub. Meget flot med store lysekroner og mørk indretning. Men der er store vinduer, så der er lyst. Der er rigtig mange forskellige fadøl, måske 20-25 slags og ellers flaske øl. Vi får lov at prøvesmage 3 af øens øl inden vi bestemmer os. Det var en god øl, lidt mørk. Vi tager lige ind på turisten for at høre hvad vi kan se på øen. Det er ikke meget han kan sige, dog siger han at helt oppe nordpå er vejene lukket på grund af  for meget vand. Det var der vi ville se hvaler, men det må vi finde ud af. Vi tager mod Sooke og videre langs kysten på øen. Der er meget beboet alle vegne, så det bliver svært med fricamping. Vi finder en naturcamping til 15$, ved Jordan River lige ud til Stillehavet (dog har vi USA på den anden side). Det er et yndet surfområde, så der er en del surfer i vandet. Vi ligger med udsigt over vandet. I aftes så vi det krydstogtskib, der lå ved siden af os i morges, sejle forbi vor campingplads, godt nok noget ude. En kanon overnatning. KM 76

Mandag den 4. oktober 2010  Jordan River
I dag går det videre ud på øen. Vi kører til Port Renfrew en meget lille by. Der er ikke meget liv her. Herfra tager vi mod Lake Cowichan. Vi kører ind i landet og her er virkelig skovbrug. Et sted holder vi fordi de er ved at fælde træer tæt på vejen.

En maskine tager fat i træet på 15-20 meter høje træer, men forholdsvis tynde. Maskinen saver træet over og lægger det meget fint ned og ikke ud over vejen. Interessant at se. Det er utroligt de kan styre disse høje træer ved at holde helt nede. Træet må også veje noget. Turen var meget flot og der kørte næsten ingen biler, kun enkelte lastbiler med træ. Vi så også Canyon Harris. Man kunne se den fra vejen. Vi så også det største Sitka træ på øen. Det var meget bredt for neden og meget højt. I nogle områder gror der mos på træerne og til sidst dør træet. Dette store træ havde også masser af mos på sig og nogle af sidegrenene groede en til to meter ud fra stammen og så lige op som et nyt træ. På grundt af al den mos kunne vi ikke se hvordan træets blade/grene så ud, men vi tror det er en slags grantræ. Imponerende at se. Vi manglede dog et skilt der fortalte hvor gammelt de troede træet var. Cowishan Lake er den største sø på øen. Vi har i bogen fundet en plads, som godt nok koster penge. Vi finder den og er de eneste der er der. Vi får en plads med udsigt ud over søen og ned til et lille strandareal. Da vi går op for at registrere os, ser vi først nogle hjortelorte, som ser helt friske ud. Vi løfter blikket og først står der 1, så 2 og til sidst 4 elke. De kigger bare på os. De er altså store, men ser meget fredelige ud. Vi finder en plads i solen ved vores bil og nyder livet. Dejligt. Men da solen går bag bjergene bliver det koldt og det går stærkt. En rigtig god dag. KM 145

Tirsdag den 5. oktober 2010  Lake Cowishan
Der kom heller ikke nogen og krævede penge op her til morgen, så det var en gratis overnatning. Det kan pensionister bruge. Der var ingen mobildækning ude ved søen, men da vi kommer længere ind er der dækning og vi får en SMS fra Lone. Hun spørger om vi kan Skype hurtigst muligt. Der er intet galt. Vi finder en turistinfo, hvor vi kan Skype, i Duncan. Hun har skrevet på skypen at hun skal opereres i nakken den 25/10 (Michala’s fødselsdag), og spørger om jeg kan tage en flyver (de betaler) over til dem for at passe børn og hund de 14 dage, hvor hun ikke må lave noget.

Vi svarer at vi begge kommer og vi vil være der inden den 25. Vi taler kort med Claus og han bliver rigtig glad for det. Vi skal nu finde ud af hvad vi gør. Vi vil dog gerne se Tofino, og efter dette tager vi til USA. Vi tager ind i Chemainus, en lille by med 441 mur (væg) malerier. Noget anderledes, men sjovt at se. Vejret er fint så vi går en stor del af turen. Deres huse er for det meste også holdt i gammel stil, så det gør oplevelsen bedre. Efter dette tager vi mod Tofino. Erik har i bogen set en gratis plads ved Sproat Lake, den ligger i den retning vi skal, dog er 10 km på grusvej. På denne grusvej ser vi 2 sorte bjørne. Den ene sidder og spiser og den anden løber over vejen ikke langt fra os. Vi havde fået at vide af nogle canadier fra øen, at her ville vi ikke se bjørne. Vi finder pladsen og i bogen står, at der er 7 pladser. Der er mindst 20 pladser. Kort tid efter vi er kommet kommer 2 damer og opkræver penge. 12$ – 6$ for senior og det er vi. KM 239

Onsdag den 6. oktober 2010  Sproat Lake
Så går det mod Tofino. Der er en underlig raslelyd i bilen og den har jeg svært ved at lokalisere. Jeg kører og så må Erik prøve. Han finder ud af at det er inde i komfuret. Han skiller det ad og ser at nogle af skruerne, som han kun har skruet i med fingerne er faldet ud. Han sætter dem alle ordentlig på, og så er larmen væk.

Det er en meget flot tur vi kører i meget kuperet terræn. Vi tager først til Ucluelet og går ud til havet ved fyrtårnet. Her er det en meget forrevet kyst med store bølger og klipper. Ikke lige et sted at surfe. Vi tager videre mod Tofino. Vi tager op til et udsigtspunkt, men vi ser ikke rigtig ud over  vandet mere ind mod land, hvor der er masser af søer. I Tofino havde vi regnet med at vi kunne se de surfer, som i hobetal tager hertil. Det skulle være et af de bedste steder at surfe, men der er fra byen ikke adgang til stranden. Her ligger hoteller, resort, RV-parker m.m. Det gør at der ikke er det store liv i byen, så vi tager tilbage igen. Lidt af en skuffelse. Vi ser Long Beach på vejen tilbage. Stranden her i Tofino skulle være 11 km lang sandstrand. Vi ser noget af den ved Long Beach, og da det er lavvandet er stranden bare meget bred. Vi går næsten ud til vandkanten, men da Erik har sandaler på og da vandet er ved at trække sig tilbage, er sandet meget vådt, så vi går tilbage. På store skilte ved vejen står, at i dag er bølgerne ekstreme, så det kan være derfor der ikke er mange i vandet. Det nærmeste land mod vest er Japan, som ligger 7.000 km væk. Vi tager ind på en National Park camping Green point. De bedste pladser er taget, men vi finder en OK plads med udsigt over vandet fra bilen. KM 141

Torsdag den 7. oktober 2010  Tofino
Så er det videre mod USA. Vejret er ikke helt godt, og det eneste vi skal se på vejen er nogle 800 år gl. Douglas fyr. De er enorm store. Det ene er målt til 76 meter. Vi skal til Little River og derfra med båd til Powell River på fastlandet. 1 time og 20 minutter.

Det bliver en god sejltur, men vi ser ingen hvaler. I bogen har Erik fundet en gratis plads, som skulle ligge ca. 5 km fra hovedvejen. Vi kører rundt efter vejledningen, men kan intet finde, og så tager vi ud igen til hovedvejen og finder en provinspark Saltery Bay. Meget store og flotte pladser, men vi er først inden ved 7-tiden, så det er begyndt at bliver mørkt. KM 271

Fredag den 8. oktober 2010  Saltery Bay
Vi skal med 2 færger i dag
Saltery Bay – Earls Cove  50 minutter
Langdale – Horseshoe Bay  40 minutter

Det regner igen, så det der er en flot tur i solskin, bliver en kedeligt tur i regnvejr. Vi kommer hele til Harseshoe Bay og så skal vi igennem Vancouver på motorvej. Det går meget stille og mange stop. Der er også vejarbrejde, men vi kommer til Langley, afkørsel 73. Der er også kø her og det går noget langsomt. Da vi kommer til grænsekontrollen er hans største problem, hvordan man registrere en svensk bil i computeren. Vi bliver smidt ind til siden, og så skal vi ind og have vores ½ års opholdstilladelse. Der står mange derinde og der er intet system i det, men vi kommer hurtigt til. Erik skal udfylde et grønt kort. Ikke jeg. Der gør vi. Det viser sig bagefter at det skulle han ikke. Vi bliver checket med fingeraftryk at vi passer til passet, og så får vi vores 6 måneder. Intet problem. Lækkert. Så er det videre nedad. Vi tager til Bellingham og overnatter på Walmart, sammen med mindst 20 andre. KM 200

Gallery Vancouver Island

Søndag den 12. september 2010  Lillooet lake
Det regner stadig her til morgen og det er bare kedeligt vejr. Vi kører de 7-8 km tilbage med 15-20 km i timen, og så går det mod Whistler. Vi kommer igennem et fist nation område. Det er typisk for disse områder at husene er meget lidt vedligeholdt og i haven står reservedelslageret, d.v.s.

De sidste 8-10 biler man har haft står rundt omkring huset, evt. også trailers eller andet. Det ser forfærdeligt ud. Vi har fundet ud af hvor vi skal bo, for vi skal både vaske og Skype Akkawi mandag. Det er en meget flot plads med hotel og hytter foruden camping. Den er også den dyreste til 61 $ incl. skat. Mange penge, så det er godt vi kun skal bo her en dag. Vi får vasket, gjort rent og Erik får vasket bilen. Det er altid godt at få gjort rent og rent sengetøj på. Vi får også set noget dansk fjernsyn om aftenen. KM 59

Tirsdag den 14. september 2010  Cal-Cheak camping
Akkawi har ringet til os 00.29 i nat. Vi sov. Det er med at komme ind på biblioteket så vi kan se om der er mails. Der er mail fra Tanja, der gerne vil have adressen hvor det skal sendes hen. Den har vi sendt til Akkawi for 10 dage siden, men vi sender den til Tanja, så må vi se om de får det sendt onsdag. Vi vil ud og gå en tur og har fået anbefalet en tur til Cheskamus Lake og et stykke op ad søen. Det er en tur på i alt 14 km. Vejret er helt perfekt med solskin. Der er mange høje gran og vandgran træer.

Der er mange af dem. Desværre lader de bare det hele ligge hvis/når et træ vælter. Det gør det umuligt at gå udenfor stien. Der er fra søen udsigt til nogle glaciser, og med sole på er det helt fantastisk. Turen er rimelig at gå, ikke de store op og ned ture. Da vi kommer tilbage til campingpladsen tænder vi op i bålet, men ca. kl. 8 er det meget mørkt. Vi laver også mad ude, men spiser den inde. Vi vil gerne se hvad vi spiser. KM 48

Onsdag den 15. september 2010  Cal-Cheak camping
Samme rytme igen i dag. Der er svar fra Akkawi med trekkingnr. , men vi kan ikke se det endnu. Vi håber på i morgen. Den nye bilforsikring er også snart på plads, vi har scannet kørekort og registrerings attesten på bilen ind og det sender vi til Pierre, så skulle det gerne køre. Vi vil gå en tur ud til the Lost lake tæt på Whistler.

Vi kører derud, men vi kan ikke parkere der så vi kører tilbage igen. Vi finder en fri parkeringsplads. Her stiller vi bilen og går ud til søen. Der er en del bjørnelorte i området især tæt på byen. Det er ikke en stor sø så turen er hurtigt overstået. Der er en der fisker i søen. Han har en lille gummibåd om maven, og så går han – plasker med fødderne – og på den måde kommer han frem. Det ser sjovt ud og det er smart. Da vi kører fra parkeringspladsen ser vi en sort bjørn tæt ved vejen. Det er nok den der går og skider. Hjemme på campingpladsen tænder vi igen op. Vi har været rundt og hentet brænde, så vi har noget. Vejret er OK, men det begynder at regne så vi laver mad inde. KM 50

Torsdag den 16. september 2010  Cal-Cheak Camping
Samme rytme igen i dag. Trekking nr. Virker stadig ikke, så vi har bedt Tanja om at undersøge om det er det korrekte nr. vi har. Bagefter tager vi til den Olympiske park med langrend, skiskydning og skihop.

Det er et flot område, med for det meste asfalterede stier til langrend. Der er masser af langrend her. Om sommeren kan de gås, cykles, rulleski og rulleskøjter. Der er ikke mange her. De fleste er turister som os, som bare skal se det. Vi kommer ind som senior begge to. Det er OK. Bagefter vil vi tage ud til en sø og gå rundt om den. På vejen derud ser vi en coyote der bare går over vejen. Vi skal betale for at komme til søen, så det dropper vi. Vi tager tilbage til campingpladsen, hvor man også kan gå ture. De sidste par dage har der været reklamefilms optagelse for Duracell batterier. Det har foregået på den ene campingplads. Der har været grizzly, ulve m.m. men de har været en slags tamme. Erik så et billed af grizzlyen, hvor en person giver den vand. Ikke normalt. Da vi kommer derover er de ved at pakke sammen. Det er utroligt hvor mange mennesker der skal være til sådan en optagelse. Vi går en tur ud af stien. Vi tænder op i bålet, men laver mad/spiser inde. Fyret skabte sig i nat. Den gik i fejl ved 6-tiden den 17. med 6 røde blink. KM  65

Fredag den 17. september 2010  Cal-Cheak Campground
Vi skal igennem det samme igen. Dog vil vi tage videre mod Vancouver på en gratis campingplads. Tanja har ikke sendt det med DHL men med posten. Det bliver spændende at se om DHL vil opbevare pakken til vi kommer.

Vi kan jo ikke sidde hos DHL hele dagen i måske en uge. Vi skal være i Vancouver mandag formiddag. Der var mail fra Lissie og Christian. Lissie er faldet på cyklen og slået hoften. Der er ikke sket noget, men hun har svært ved at gå. Det er synd, de har været meget uheldige. Vi var sammen i Spanien i foråret, vi var på vej hjem og de på vej ud. Da de kom hjem i maj kunne Christian dårligt gå og først i efteråret var han OK igen. De kom ikke til Silkeborg. Vi tager ud til den fri campingplads ca. 50 km syd for Whistler. Den hedder Ashlu Flats Campground. Der er ni pladser hvoraf de 2 er til handicappede. Vi finder en fin plads, men da folk selv skal tage deres affald med, ligger der en del rundt omkring. Lokummet er heller ikke særligt lækkert og det er uden papir, men vi har vores eget og så kan vi bare tømme i lokummet. Fyret ryger igen i fejl. Det er den samme som sidst kode l22. Vi må finde ud af hvordan vi kan få det repareret/udskiftet. Det sidste fyr har kørt knap 6 måneder. KM 88

Lørdag den 18. september 2010  Ashlu Flats Campground
I dag skal vi næsten ikke noget. Vi får lige gang i fyret så vi kan få et varmt bad. Dejligt. Vi skal også kigge på køleskabet. Det har en underlig lyd, men vi kan ikke løse fejlen. Erik mener det kommer fra kompressoren. Vi får også skiftet olie på generatoren. Ellers er der bare dømt afslapning.  Vi går en tur i skoven og får tændt op i bålet sidst på eftermiddagen. Erik fandt nogle store knuder i går og dem brænder han helt af i dag. Da det er ved at være mørkt, går vi ind og laver mad. Alle pladser er fyldt op (der er ni) og nogle af dem er der 10-12 mennesker på, så der er god gang i den. Når vi går ind kan vi ikke høre noget. Vi får ikke gang i fyret igen. Ærgerligt

Søndag den 19. september 2010  Ashlu Flats campground
Vi kan ikke få gang i fyret, så det er et koldt bad – ikke så sjovt. Vi tager ind mod Vancouver. Det er en utrolig flot tur. En del af vejen kører vi langs vandet med en del øer ude i fjorden. Vi kører også forbi Shannon Falls.

Et vandfald der falder ca. 350 meter. Flot, men det jo ikke så bredt. Vi tager først forbi DHL for at se hvor det ligger. Det er godt vi har GPS’en ellers havde vi aldrig fundet det. Vi kører videre til campingpladsen. Det er en fastligger/trailerhuse campingplads, men de har internet og bad til 22$. Det er OK. KM 134

Mandag den 20. september 2010  Vancouver
I dag regner det, så vi tager bilen ind til Vancouver/DHL. Da vi kommer derind er der lukket til 11.30. Vi venter og snakker med ham. Han er vældig sød og finder ud af at pakken er hos tolden i Toronto. Han vil maile til os hver dag indtil den kommer. Det må vi håbe. Vi tager videre til Abbortford for at tale med en om køleskabet. Han siger det er bedst at reparere. Det kan være svært at få den rette størrelse. På vejen hjem handler vi. Vi taler med de tyskere som vi mødte i Lillooet. De har boet her en uge og er nu på vej sydpå. Om 5 uger tager de til Tyskland. Om aftenen ser vi noget fjernsyn over nettet. KM 163

Tirsdag den 21. september 2010  Vancouver
Der er mail fra Truma. Det virker som om vi godt kan få lov til at skifte fyret selv, men nu må vi se. Vi tager ind til byen med bus og tog.   

Det er meget hurtigere end at tage bilen. Vi tager skytrain til endestationen. De tyskere vi talte med i går sagde der er et dampur derinde. Vi går ind på turisten og får en masse brochurer. Vi får retningen til dampuret og finder Gastown.En rigtig hyggelig bydel. Old Fashion. Vi taler med endnu en tysker som bor her i Vancouver. Vi finder uret. Den står ud mod vejen og er lidt svær at se, dog samles især turister omkring det hvert kvarter, hvor det tuder ligesom et dampskib/tog. Meget sjovt at se. Gastown er en enklave i Vancouver Downtown. Vi finder en god restaurant i solen. Mens vi sidder der kommer der 1 + 1 brudepar, hvor de får taget billeder fra forskellige vinkler, hvor vi er med på nogle af dem. Vi tager også havnebussen, som sejler over til Nord Vancouver. En tur på 15 min. og 15 min. retur. Det er et ordentligt havnebassin vi sejler i. Bagefter er det bare hjem til campingpladsen. En dagsbillet koster 9$ pr. næse, men frem og tilbage til byen koster 10$, og det er lige frem uden svinkeærinder.

Onsdag den 22. september 2010  Vancouver
Erik står tidligt op  kl. 5, og der er mail fra Truma. De spørger hvilken diesel vi bruger. Erik prøver at ringe til Marco (chefen), men får sekretæren som siger at han er gået for i dag. Erik siger vi må snart have en afgørelse inden det bliver alt for koldt. Vi tager toget ind til byen. Det er dejligt lunt med solskin.

Vi tager til Stanley park. Et lækkert område hvor der er en sti, rundt om hele parken, der går langs vandet. Et must. Mange cykler eller løber på rulleskøjter. Vi går den. En tur på 8,8 km. En rigtig god tur.

Torsdag den 23. september 2010  Vancouver
Erik står igen tidligt op kl. 6, og ser at marco har mailet at de sender et helt nyt fyr.  Lækkert. I går fik vi også besked fra DHL om at pakken fra Akkawi var kommet. Vi henter den i bil, det regner for en gangs skyld. Vi får handlet på vejen hjem. Erik får installeret pumpe og filter og det virker selvfølgelig. Det er dejligt. Nu kan vi få pakket gasapparatet og gasflasker væk. KM 61

Fredag den 24. september 2010 Vancouver
Det regner så vi tager en stille dag. Vi får handlet og ryddet al gas ud bagi bilen og ellers bare slappet af. Det er dejlig en gang imellem. KM 14

Lørdag den 25. september 2010  Vancouver
Vejret er dejligt så vi tager ind til byen. Vi tager til Island Granville, hvor der er masser af kunstnerbutikker og mad m.m. En rigtig hyggelig bydel, og da vejret er så godt er der masser af mennesker derude. Rigtigt hyggeligt.

I det område vi bor i bor der mange kineser og sikher. Mange bus-,taxa- og lastbilchauffører er sikher. For nogle dage siden var vi i et supermarked hvor alt også stod på kinesisk. Der var også specielle ting de solgte. Man kunne købe hønsefødder der var dyppet i et eller andet og derefter friturestegt. I et andet supermarked, hvor mange sikher handlede, så vi en sikher-kvinde med fipskæg og speciel hat på. Vi kiggede meget for at være sikker på at det var en kvinde. Det var det og vi har aldrig set det før. Da vi kom hjem var det dejligt lunt i vejret, så vi satte os udenfor og fik en øl. Senere på aften blev det et kraftigt regnvejr, men da var vi gået ind.

Søndag den 26. september 2010 Vancouver
Det regner i dag, så vi tager lige hen og bliver klippet og ellers er der dømt hjemmedag. Jeg går i gang med at skrive dagbogen ind. KM 9

Mandag den 27. september 2010  Vancouver
Det er dagbog og billeder i dag, det regner.

Tirsdag den 28. september 2010  Vancouver
Vi venter stadig på fyret, så vi fortsætter med dagbog og billeder. Erik får lagt noget ud på hjemmesiden. Det ser godt ud. KM 4

Onsdag den 29. september 2010  Vancouver
Der er dømt hjemmeside igen i dag + vask. Erik kontakter

TNT da status ikke flytter sig og får at vide at pakken kan leveres mandag den 4/10. Ærgeligt.

Torsdag den 30. september 2010  Vancouver
Det samme igen i dag. Vi får ordnet seng og får vasket det hele. Dejligt. Om eftermiddagen går vi en tur ud for at handle.

Fredag den 1. oktober 2010  Vancouver
Her til morgen er der mail fra TNT. De kan levere pakken i dag, vi skal bare svare at det er OK. HURRA. Endelig. Erik får dårligt spist morgenmad før han går i gang med at tage det gamle fyr ud. Det er lidt hårdt fordi fyret ligger nede under klædeskabet ca. 35-40 cm under hvor man står. Der er ikke plads til 1 og slet ikke 2, men han får det ud. Ved 12-tiden kommer det nye fyr. Det er komplet med alle installationerne.

Vi tager det vi skal bruge og Erik får det installeret. Lækkert. Der står at det muligvis skal bruge nogle gange til at komme i gang, men det går i gang første gang. HURRA, HURRA. Så skal vi bare have pakket den gamle heater og få den sendt retur til Truma. Det får vi gjort. Det koster 156$. Det er OK. Vi får handlet det sidste og så skal vi til Victoria, Vancouver Island i morgen. KM 12

Lørdag den 2. oktober 2010  Vancouver
Vi får lige talt med Casper og Betina over Skype. Det er altid hyggeligt. Vi får lige gjort det sidste rent og sendt mail til Truma med papirerne, så de selv kan følge pakken. På posthuset sagde hun det vil tage 2 måneder før Truma får heateren. Vi tager ned til Tsawwassen syd for Vancouver og tager båden til Swartz Bay. Vejret er helt stille og solen skinner, så vejret kan ikke blive bedre. Vi sejler 1 time mellem en del øer. Meget flot. Den første halve time sad vi og talte med nogle canadier fra Victoria. Der fik vi også gode oplysninger. Da vi kommer af skibet tager vi scenic drive, som går langs vandet ned mod Victoria. Flot vej med masser af flotte huse. I visse områder minder det om Strandvejen. Vi kommer helt ned til krydstogtskibenes kaj, men der er ingen i øjeblikket. Vi finder en parkeringsplads her med direkte udsigt til indsejlingen til Victoria havn, helikopter landings plads samt masser af vandflyver. Et hyggeligt sted med meget at se på. Her bliver vi til 7,50$ for 24 timer. Vi ser en masse i løbet af aftenen inden det bliver mørkt. En god dag. P.S. Her til morgenen den 3. ligger der et stort krydstogtskib 15-20 meter fra vores bil. Vi hørte godt en underlig larm i nat, men har ikke tænkt på krydstogtskibe. Vi troede de var færdige med at sejle for i år. Alaska er slut omkring den 20. september. KM 109

Gallery Whistler Vancover

 

 

 

 

Efter at have været i Alaska fra d. 19 Juli til den 29 August er vi nu tilbage i Canada.
Se Alaska.
Mandag den 30. august 2010 Congdon Creek
Vejret er fint i dag, så vi tager en dag til her. Vi går en tur i området, både ned til søen og rundt. Vi kan se masser af bær men ingen bjørne.

1 bjørn spiser 200.000 bær på en dag, så der skal være ekstremt mange bær. Vi ville godt have set nogle, men det bliver nok ikke denne gang. Kluane søen er meget stor, den største i Yukon. Solen skinner fint om eftermiddagen, så vi får siddet lidt i solen inden vi laver bål. I dag skal vi have pølser lavet på bålet. Det bliver OK.

Tirsdag den 31. august 2010  Congdon Creek
I dag skal vi til Whitehorse. Det regner en lille smule, men ikke så meget. Vores telefon virker ikke i Yukon. Der er kun 1 udbyder og TDC har ikke aftale med dem. Lidt ærgerligt. Vi skulle få en SMS fra Akkawi når tingene var sendt. Vi finder en campingplads med internet. Vi får æggekage til aftensmad. Det er meget fint. KM 259

Onsdag den 1. september 2010  Whitehorse.
Erik taler med Akkawi via skype. De er på messe denne uge, men på mandag kan han tage sig af det. Vi skal bare sende ham en ny adresse. Vi må så videre mod Vancouver. Der er 2.578 km, så det tager noget tid. Vi får lige roteret vores dæk på bilen.

no images were found

Får vi det gjort for hver 10.000 km er der 80.000 km garanti. Fountain Tire gør det gratis, da vi har købt dækkene hos dem. De flytter baghjulene frem og X-er forhjulene til baghjulene. De tager os næsten med det samme. Vi handler mens de skifter dem. Så er det bare sydpå mod Watson lake. Vejret er som det plejer, det regner ind imellem, men ellers er det godt. Da vi kørte på vej herop overnattede vi på en fricamping ca. 100 km nord for Watson Lake. Vi finder denne fricamping og selvfølgelig tager vi den. Erik får lavet mexicansk mad på vores ene blus. Det bliver godt. Dog er vi nød til at lave det inde i bilen. Det regner. KM 380

Torsdag den 2. september 2010  100 km nord for Watson Lake
Vi skal lige ind i Watson lake og se alle de skilte der er. De er nu oppe på 67.932 skilte. De fleste er fra Canada og USA, men der er også en del tyske.

Vi så en enkelt fra Danmark fra Yvonne og Kai. Vi er ret sikre på at det er nogle fra Dansk Autocamperforening. De var herovre for nogle år siden. Vi var også inde i visitorcentret, hvor de viste en film om Alaska Highway, hvordan den blev bygget på lidt over 9 mdr. af soldater. Det var meget interessant. Det var efter angrebet på Pearl Harbour, at amerikanerne gik i gang med at bygge den. De måtte på en eller anden måde have fragtet mennesker til Alaska, som er noget tættere på Japan. Efter den blev færdig gik professionelle i gang med at reparere og udbedre broer m.m. Det tog lidt over et år. Vi tager videre af Stewart/Cassiar Highway sydpå. Der har været en del skovbrænde kan vi se, og nogle steder var der stadig ild i bunden. Vi skal forbi Hyder for se bjørne spise laks. Vi ved ikke om det er for sent på året. Vi finder en camping der er gratis lige før Iskut. Det er en provencial park. Vi skal bare notere dato, hvor vi kommer fra, hvor mange vi er og hvad vi gør (campere). Vi finder en plads ned til en stor flod. Det regner for en gangs skyld. KM 378

Fredag den 3. september 2010  Nær Iskut
Vi skal videre i dag mod Stewart og Hyder. Vejret er kedeligt. De sidste 60 km til Stewart er meget flotte. Vi kører i en dal med bjerge på begge sider og der er en del glacisere, men som altid er de hyldet ind i skyer, men en meget flot tur. Vi kører lige igennem Stewart og videre til Hyder, Alaska.

Der er en grænsekontrol, men ingen mennesker. I Hyder er vejen bare grus med store huller i. Man må kun køre 20 miles i timen, men det er også meget her. Byen er et stort rod med alt muligt lort og det meste er til salg. Vi finder stedet hvor der skulle være bjørne der spiser/fanger laks. Det koster 5$ pr. næse at komme ind, men vi har vores National Park kort, så for os er det gratis. Vi er der i 3 ½ time uden at se en bjørn. Vi kører lidt længere ned af vejen, hvor vi har fået at vide at vi bare kan holde natten over. Fin plads ud til en meget stor flod. KM 360

Lørdag den 4. september 2010  Hyder, Alaska
Vi står tidligt op kl. 6.30 for at se bjørne igen. Vi tager kaffen med ud til bjørnene og så venter vi bare. På vejen ned af Cessair Highway har vi talt om at vi ikke har set de store træer, som vi har set på fjernsynet. De er her i Hyder. De er virkelig store og meget høje, men det er enkelt træer, der er ikke de store mængder af dem.

Der står på nogle skilte at de er ca. 350 år gamle. Efter 3 ½ time uden at have set en bjørn tager vi videre. Ved den canadiske grænse bliver vi stoppet og hun skal se vores pas og vores bjørnespray. Det var vi ikke rigtig forberedt på, men det gik godt. Vi skal de samme 60 km tilbage, men det er jo flot. Vi er ikke kommet ret langt fra byen før vi ser først 1 sort bjørn og lidt efter 1 til. Vi skulle have set dem ved floden. Vi kører videre derudaf og beslutter at vi vil finde internet i dag og få sendt den mail til Akkawi vedr. komfuret. Vi finder det i Smithers. Fin plads og vi får sendt de mails vi skal. KM 333

Søndag den 5. september 2010  Smithers
I dag skal vi lige handle og så er det videre mod Vancouver. Det er fint vejr og fine veje så det kører. Det er blevet til meget landbrugsjord og køer og heste, men også masser af skovbrug. Der er noget mere beboelse her, så det bliver nok svært med en fricamping. På turen går en sort bjørn i vejsiden, men den er væk mellem buskads inden vi får taget et billed. Ærgeligt. Vi prøver på Walmart i Prince Goerge, men bystyret har valgt at man ikke må overnatparkere her i byen. Men vi kører 1-2 km længere, og her ligger det et hotel/casino med RV parkering. Her er det åbenbart OK at parkere. Vi gør det uden problemer. Det er hurtigt mørkt nu, kl. 20.30 – 21 er det mørkt, men det er jo den vej det går nu. KM 401

Mandag den 6. september 2010 Prince George
Så er det bare derudaf igen. Vi må se hvor langt vi kommer, for det regner det meste af tiden. Ikke særligt sjovt. Der er også mange biler på vejene. Folk har fri/holdt lang weekend, det er laborday i dag. Vi ser en sort bjørn ude på en høstet kornmark. Det virker helt forkert. Køerne går ude med deres kalve, og en grizzly bjørn kan sagtens tage en kalv, jeg ved ikke om en sort bjørn kan. Hegnene omkring markerne består af 4-5 tråde på tværs, så det kan være svært for bjørnene at komme helt tæt på kalvene. Vi finder en Provencial Park ved Green Lake ved mile 83 House. KM 374

Tirsdag den 7. september 2010  Green lake
Inden vi kører vil Erik lige finde ud af hvorfor lampen over komfuret ikke virker. Inden vi får set os om er det meste af den ene side skilt ad og sengen er ved at skride. Efter meget møge og besvær finder Erik ud af at dels er lampen i stykker og dels var det ikke ordentligt ude ved strømfordelingen. Vi fik det ordnet og fik også ordnet sengen rigtigt, så intet gik galt. Dejligt. Nu skal vi bare finde en ny lampe, og den skulle gerne kunne tåle fugt, for den hænger lige over komfuret. Vi skal på nettet for at finde ud af om Akkawi har sendt noget. Der er ingen mail, så vi mailer til ham igen.

Vi havde udset os en by på kortet hvor der burde være gratis internet. På biblioteket er der ikke trådløst og desuden lukker de om 10 min., men i nabobyen har de åben til kl. 15. Vi kører til byen Ashcroft. Den ligger i en dal mellem nogle meget specielle bakker/bjerge. Utrolig flot. Da der ikke er noget fra Akkawi vælger vi at tage over Whistler, der hvor vinterOL 2010 blev afholdt. Det er en utrolig flot tur fra Cache Creek til lillooet. Man kører meget af vejen i Mable Canyon. Vi finder en campingplads i Lillooet ned til Fraser river, med udsigt ud over floden. Her er internet. KM 200

Onsdag den 8. september 2010  Lillooet
Nettet virker ikke her til morgen, og campingfar kommer først i eftermiddag. Det blæser en del, men ellers er det varmere her. Vi tager til byen Lillooet for at komme på nettet. Det kan vi på biblioteket med en god forbindelse. Der er mail fra Webasto og fra Webasto-dealer i Vancouver, men ikke fra Akkawi. LORT. Erik rykker igen. Vi går en tur i byen. Det er en gammel guldgraverby. Vi spiser frokost lige udenfor byen. Her møder vi nogle tyskere, som har kørt rundt i 8 år i USA/Canada.

De bor på en gratis BC Hydro Campingplads, 200-300 meter længere nede af vejen. Vi kører lige forbi og ser at den er god, så her bliver vi. Vi går en tur i området, vejret er dejligt lunt, om aftenen er der gang i bålet. KM 13

Torsdag den 9. september 2010  Seton Dam Campground
Vi skal på nettet igen. Vi får også skrevet servicemanualen ud til komfuret, så Erik Kan  finde ud af hvordan pumpen skal skiftes.

Der skal også handles og inden vi får set os om er kl. 14.30, så vi bestemmer os for at blive en dag til. Der er intet svar fra Akkawi. Igen går vi en tur i området, denne gang til Seton Lake. Det er en stejl tur op, men så får man også den store udsigt. Bagefter går vi ned til søen. Den er spejlblank og meget flot og stor. Man kan leje kanoer og kajakker der. Vi vil gøre det ½ dag i morgen hvis vejret stadig er godt. Man kan gå rundt om den store bakke i steden for op og ned, så det gør vi. Vi har gang i bålet igen, men denne gang fra noget træ vi fandt i skoven. Man må godt sanke her og det vi kan købe er ikke meget bedre. Vi har en lille håndsav med så den bruger Erik samt hans økse. En god dag. KM 16

Fredag den 10. september 2010  Seton Dam Campground
Vi skal på nettet igen. Akkawi har stadig ikke svaret.

Vi tager en kanotur på Seton lake. Vejret er fint på campingpladsen, men da vi kommer ned til søen blæser det noget. Vi tager ud alligevel afsted. Det er lidt svært at komme ned i kanoen fordi det blæser, men vi kommer afsted. I starten sejler jeg på tværs af bølgerne så jeg sidder nede i bunden af kanoen og hører Erik padle. Der skal padles en del, og det går meget langsomt. Lidt senere sætter jeg mig rigtigt i kanoen og hjælper med at padle. Det er en god tur. Vi spiser frokost i kanoen. Vi sejler ind mod land og binder kanoen fast til en stålwire. Her er der læ. Der går jernbaneskinner langs den ene side af søen, og her ser vi et lille tog – faktisk kun 1 vogn – der kører fra Lillooet til en indianerby, så indianerne kan komme ind og handle. Om fredagen tager den turister med, idet den kører tilbage til Lillooet med turisterne. Det ser ud til at være en flot tur, men nu er vi i kano. Vi prøver på det smalleste sted at komme på tværs af søen, men det lykkes ikke rigtigt. Vi bliver ude midt på søen. Her glider vi bare tilbage mod det sted vi tog ud fra. Bølgerne er blevet noget større så vi sejler stille tilbage. Der er en dæmning næsten ved siden af hvor vi sejler ind, så Erik skal sørge for at strømmen ikke tager os med. Vi kommer fint ind til kajen, men på grund af bølgerne er det næsten umuligt at komme op af kanoen og i land. Der kommer 2 canadier og hjælper os. Jeg bliver godt våd af turen ud af kanoen, men ingen skrammer. Det var godt de kom. Vejret er også blevet noget dårligere og jeg fik noget kulde med de våde bukser. Efter at vi er tilbage på campingpladsen og har skiftet tøj, taler vi med nogle canadier om at tage til Baja California i Mexico. De har været dernede mange gange og har aldrig haft problemer. Man skal tænke sig om, ikke køre om natten og ikke campere som den eneste. Der er masser af fricamping på stranden, men campere sammen med andre turister. Det er ikke noget problem. Vi skal også huske at få et turistkort (visum). Kommer man i problemer vil politiet se ens turistkort. God samtale med disse mennesker, meget behagelige. Intet bål i aften, og vi spiser også inde i bilen. Det blæste for meget eller vi havde fået nok blæst på sejlturen. KM 12

Lørdag den 11. september 2010  Seton Dam Campground
Vi skal på nettet igen i dag. Ingen mail fra Akkawi. Vi taler med Michael på Skype ude fra bilen. Vi tager ud til Seton for at spise frokost inden det går videre. Da vi sidder og spiser frokost er der nogle der siger, at de har set en sort bjørn på pladsen. Erik er lidt bange for at blive lukket inde af bjørnen, så han går lidt væk.

Pludselig kommer den ud af en busk meget tæt på. Erik får taget et rigtigt godt billede af den. Den er ikke så stor, men dog smidt ud hjemmefra. Vi vil køre til et hotspring, som skulle være noget af det rigtige Canada. Vi har fået anbefalet 2, det ene er dog lukket på grund af mudderskred fra en glaciser. Det andet vil vi prøve at finde. Vejen ned mod Whistler er noget knoldet, især er siden af vejen faldet sammen, så vi kører som en racerbil. Lige før Lillooet Lake kører vi ned af en snoet bakke. Vi falder næsten 1100 meter i højden. Det er en meget lang bakke med 2 runaway’s. Vi skal køre langs Lillooet Lake til Sloquet hotsprings. Vejen er som et vaskebrædt og der skal vi køre 70 km, og det samme retur. Det gider vi ikke for nogle hotsprings. Vi finder en campground 7-8 km oppe af denne vej. Her bliver vi og tager til Whistler i morgen KM 100

Gallery Alaska til Lilloet

Lørdag den 17. juli 2010  Inuvik
Så skal vi på turen til Tuktoyaktuk. Halvøen ligger 180 Km fra Inuvik, man kan kun køre til Tuktoyatuk fra midten af december til en gang i april når havet er frosset til, i perioden før og efter det fryser til, kan man kun flyve og sejle. Vi mødes på hotellet kl. 5.30 – tidligt. Vi er 10 der skal af sted bl.a. en motorcyklisk som vi mødte nogle gange op ad Demster Highway.

Vi sejler i en overdækket motorbåd med plads til 15, men vi er kun 12 incl. guide og en dreng. Det er en ung fyr der sejler, men han skulle være dygtig. Efter vores mening sejler han alt for stærkt, det er meget svært at se noget. Grunden til at han sejler så stærkt er måske at der er langt mellem Inuvik og Tuktoyaktuk (185 Km), og han har kun 5 timer. Det er ikke helt den fornøjelse som vi har regnet med. Vi havde også forstået at vi ville se hvalfangercentralen m.m. men vi ser den kun som nogle små huse meget langt væk. Det er et stort delta vi sejler i med masser af små kanaler og vi ser et søkort for hele området, der er umuligt at finde ud af, dog går floden Mackenzie igennem deltaet som det faste punkt. For enden af deltaet, hvor det går ud i havet skulle det være muligt at se Baluga hvaler, men der er så mange bølger på vandet at det er svært at se en hvid hval. Det er også en hård tur på disse bølger, vi hopper frem og tilbage. Ikke behageligt. Vandet er meget grumset i hele deltaet, det skyldes bl.a. at floden løber stærkt igennem deltaet og der tages træer m.m. som igen river skrænter, træer m.m. med. Et sted løb det så hurtigt at man ligefrem kunne se permafrosten i jorden over vandet. Sjovt at se. Da vi kommer til Tuktoyaktuk er det en ung pige fra byen der tager imod os og skal vise os rundt. Hendes mor og far er nogle af de driftige i byen. Vi får en rigtig god rundtur i byen på ca. 2 timer. Vi tager bl.a. op på en Pingo for at se den største Pingo i Canada og den anden største i verden. En Pingo opstår ved at vand løber ned i permafrosten, fryser og udvider sig og trykker jorden op i en stor høj / bakke hvor der så gror græs m.m. på. Pingoer bliver ved med at vokse. Den største er 1400 år gammel. Der er ca. 1350 Pingoer i Canada. En sjov ting at se. Vi kan også komme ned i et frysehus, der er lavet inde i permafrosten. Man går ca. 10 meter ned i jorden på en glat træstige, så jeg bliver oppe. Erik går derned og det er meget interessant. Der er 19 rum dernede og gange m.m. Den bliver ikke brugt mere, men der ligger en død ulv dernede, hvor de bare har taget pelsen af den. Ikke et kønt syn. Der er konstant -20 grader året rundt hernede. Vi kan også stikke fødderne i det arktiske hav. Meget koldt. Alle huse er bygget på pæle, som er banket ned i den blivende frost ca. 1,5-2 meter nede. Det er vigtigt at der er luft mellem gulvet i huset og jorden, så permafrosten ikke tør og fryser igen. Hvis det sker synker husene. Det er utroligt hvor meget de kan rode generelt. Alle har snescooter stående, som koster 12.000-15.000 $ og mange af dem er hverken pakket ind eller noget. Det ser ud som om de bare er sat ude i sneen i vinters og nu er sneen smeltet og det regner m.m., men snescooteren er stadig ikke flyttet. Græsset gror op imellem det. De bør passe bedre på deres ting. Vi ser også kirken, som kun bliver brugt i julen og til påske. En rigtig god rundtur. Vi skal flyve hjem med en lille propelflyver med plads til 10-12 mennesker. Der er meget kraftig sidevind, men vi kommer op og har en god tur hjem. Der er også sidevind da vi skal ned, men vi kommer godt ned. Det vi flyver over er en masse søer uden tilgang eller afløb, højst sandsynlig smeltevand. Vi henter camperen og kører lidt derudaf. På vejen ind havde vi set et godt sted at overnatte. Det finder vi ikke men et andet i nærheden af McPherson, efter den første færge. Ned til en sø. KM 159

Gallery Tuktoyaktuk

Mandag den 12. juli 2010  Whitehorse
Der er også internet her, men det er meget dårligt. Vi taler lige kort med Casper. Familien er samlet hos Mia og Anders fordi Ib er hjemme. Mia og Anders skal have det 3. barn til januar. Det bliver spændende. Lone taler vi også med.

En ny læge, som er dansker men arbejder i Florida, skal lige vurdere hendes billeder med hensyn tiil at blive opereret for discosen i nakken. Hun har fået at vide at et enkelt hårdt slag kan rive nerverne i nakken over og hun kan risikere at blive lam. Ikke gode uddsigter. Vi får handlet og får diesel på og så er det bare mod Dawson City. Vi finder en fricamping før Minto. En fin plads. KM 277

Tirsdag den 13. juli 2010  Ved Minto
Nu skal vi til Dawson Cityi dag. Vejret er ikke det bedste, det regner ind imellem. Vi ser ingen dyr, men der er ikke mange biler på vejene. Vi når Dawson City efter frokost. Det er en gl. guldgraver by. Det kan man sagtens se,

det minder meget om kulisserne til en cowboyfilm. Vi skal lige have handlet det sidste, det er ikke meget, men vand er meget dyrt, 6$ for 4 liter. Vi går ind i turisten for Demster Highway og hun er virkelig flink. Hun fortæller også om en tur til Tuktoyaktuk, ved det arktiske hav, hvor man kan sejle op og flyve hjem, eller flyve begge veje. Vi falder begge for den med at sejle op og flyve hjem. Turen koster ca. 1000$ for 2. Mange penge, men også en speciel oplevelse. Vi kører ud på Demster Highway. Det er en grusvej på 736 km og vi skal samme vej tilbage. Det er begyndt at regne igen. Ikke de bedste betingelser for at køre. Vi campere på Tomstone Mountain Camping til 12$. Denne national park er anbefalet af flere, men det regner så der er ikke meget at se. Ideen var at vi ville trekke næste dag inden vi kører, men nu må vi se. KM 407

Onsdag den 14. juli 2010  Tomstone Mountain
Vejret er ikke godt. Det har regnet det meste af natten og det regner stadig. Ikke det bedste vejr at køre i, men vi må derudaf. Landskabet er meget varieret,

der er tundra ikke langt fra hvor vi har overnattet, men vi ser ingen dyr. Hen på eftermiddagen holder det op med at regne. Der er stadig is på nogle af søerne, underligt at se her midt i juli måned. Vi får tanket midtpå Dempster Highway, eneste tankstation inden Inuvik, så går det videre til den arktiske polarcirkel. Her bliver det ikke mørkt i hele juli. I et stykke tid har vi ikke følt at det blev mørkt. Når vi går i seng ved 23.30 tiden er det stadig lyst og når vi vågner om natten er det lyst. Det er svært at gå i seng når det er lyst. Vi ser ingen dyr i dag, men det kan skyldes det dårlige vejr og at områderne er så store så de behøver ikke at være i nærheden af vejen. Et sted har der været brand i 1991. Branden startede sidst i juli og blev først slukket af sne og regn i midt august. Det bredte sig over 40 km langs vejen og lige så langt øjet kunne se ud over bjergene. Et enormt område. De lader bare det hele stå efter branden, så det er svært at få noget til at gro igen. Træerne er meget små måske 1 til 1 ½ meter på de 19 år, ikke meget. Lige efter Arktisk polarcirkel finder vi en fricamping ud til en åben ”mark” med bjerge i baggrunden. Vi kan se meget langt og håber at se dyr i løbet af aftenen. Det gør vi ikke, kun et jordegern ser vi. KM 341

Torsdag den 15. juli 2010  Arktisk polarcirkel
I dag skal vi gerne nå Inuvik. Landskabet ændre sig hele tiden, det er bare flot. Vi skal med 2 færger i dag. Om vinteren kører man bare på isen. Vi ser nogle få caribou (rener), og det er alt hvad vi ser af dyr.

Vi mister en time da vi kører over grænsen til Northwest Teritorie, den får vi igen når vi kører tilbage. De sidste 10-20 km er på en slags asfalt. Det bomber meget mere på disse veje. Vi har valgt at bo inde i byen på den eneste campingplads. Vi finder en god plads til 28$. I aften skal vi høre de sidste afsnit af Eriks mosters bog. Det er spændende hvad det slutter med. En rigtig god ”bog”. KM 329

Fredag 16. juli 2010  Inuvik
I dag skal vi rundt og se byen. Vi skal også have bestilt en tur til Tuktoyaktuk til i morgen. Byen er ikke særlig stor og den minder meget om Grønland, der dog ikke har træer. Vi går på turisten for at finde ud af hvor man kan købe en tur og hvad der ellers er at se. Først vil vi bestille turen til i morgen. Vi skal først sejle ca. 5 timer og bagefter rundtur i Tuktoyaktuk og så hjem med fly. Det er også den vi har fået anbefalet af andre. På brochuren står 499$ + skat pr. person, men vi betaler kun 385$ + skat pr. persom. Rimelig dyrt, men det skulle være det værd.

Vi tager til igloo-kirken hvor der kl. 13.30 er gratis rundvisning. Det er en ”søster” der holder rundvisningen. Kirken er bygget i 1959 af en ”fader” der også var snedker/tømrer. Der var ikke rigtig nogle tegninger og de havde ikke fået tilladelse til at bygge kirken. Det er en rimelig stor kirke som kan rumme 350 mennesker. Den er ikke bygget på pæle som alle andre huse er her, på grund af permafrosten, men der er ligesom støbt en ”skål” i jorden og på ”skålens” kant er træskelettet sat. Træet er hentet ca. 1600 km væk og det blev sejlet op ad Mackenzie river til Inuvik. Det blev fragtet på pramme. Han var meget interessant at høre på. Kirken ligner en igloo, d.v.s. At den ser også ud som om det er is den er lavet af, disse firkantet isklumper. Det er lavet af træ. Rigtig godt. Der er malet billeder oven over alle vinduer og døre. Det er en kunstner fra byen, som var meget ung da hun malede disse. Hun lever stadig og maler stadig. En rigtig god rundvisning. Der er også Art festival i byen. Det foregår nede i ishockeyhallen. Da vi går derned er vi ikke sikre på at det er rigtigt, for der er ingen mennesker dernede, men det er det. Det koster 5$ for mig at komme ind. Erik er gratis da han er over 60. Det er en salgsudstilling og hos nogle af kunstnerne kan man komme i workshop, som koster mellem 60-160$ for 1 person. Heldt vildt. Det ser heller ikke ud til at der er nogle i disse workshops. Nogle af tingene er pæne, men det er meget dyrt. Der er bl.a. en isbjørn der står på næsen og en fod. Meget stor og flot. Den koster 15.000$ og er solgt. Der er dans om aftenen, men vi gider ikke. Det ser ikke særligt spændende ud. Vi skal også op i morgen kl. 4.15 for at komme på turen.

Søndag den 18. juli Nær McPherson
den 17 er vi Tuktoyaktuk.
Så er det bare videre igen i dag. Det har regnet en del i nat og her til morgen, så vejene er ikke helt gode. Der er steder, at hvis man kører ind til siden for at passere en bil, er det som at køre i brun sæbe. Men det kører. Turen er flot, men vi ser ingen dyr, desværre. Vi finder en god fricamping ned til en flod. Der er masser af bær ved denne plads, men bjørnen kommer ikke lige forbi, desværre. Det ville have været en kanon oplevelse. KM 384

Mandag den 19. juli 2010  Nær Ogilvie River
Så skal vi lige køre de sidste 200 km af Demster Highway. Vejret er ikke ret godt, men det regner ikke så meget. Sidste gang vi kørte her var det også dårligt. Vi ser desværre ingen dyr, men det er stadig en flot tur.

Nu har vi kørt knap 1500 km på grusvej. Ret godt klaret. I går så vi 2 franskmænd på cykel på vej tilbage fra Inuvik. Vi mødte dem lige før grænsen mellem Northwest Territorie og Yukon. De var på vej op ad bakken, som stiger 300 meter i højden i strid modvind. De gik. Vi stoppede for at høre om der var noget galt. Pigen ville gerne have været med, men vi kan ikke have deres cykler, så de fik noget af vores brød i stedet for. Da vi kom til Inuvik var de på vej tilbage, så det er virkelig en lang vej for dem på cykel. Når de når grænsen har de kørt 272 af de 737 km. Man skal være et specielt menneske for at gøre dette, men der er en del der gør det. Problemet er at de skal have mad med til hele turen. Der er to steder de kan spise på turen. Af hensyn til at der er bjørne i området skal deres mad gerne være i en metalboks som bjørnen ikke kan åbne. Det samme gælder tandpasta og deodorant. Disse to ting tiltrækker også bjørnene. Ikke nogen sjov tur. Håber der er nogle der kan tage dem med et stykke derudaf. I Dawson City ser vi de tyskere som fik deres bil udleveret i Canada samtidig med os. Desværre er det kun bilen vi ser og ikke dem. Det kunne ellers have været sjovt at tale med dem. Det så ikke ud til at de havde været i Inuvik endnu. Bilen var alt for pæn. Vi skyller bilen, den er virkelig beskidt. Der er store ler klumper der sidder på vangerne og i hjulkasserne. Trin brændet har vi ikke brugt i al den tid vi har kørt på Demster Highway. Det er fuldstændigt dækket af jord og ler. Det pynter på bilen at den bliver skyllet. Fra Dawson City skal vi med en færge over til ”the top of the world highway”, som kører til Alaska. Det er en flot vej hvor vi kører på toppen af ”bjergene” og med bjerge rundt om. Virkelig flot. Vi kører mellem 900-1200 meter oppe. Vejret er stadig lidt dårligt. Det regner ind imellem og vi kører for det meste på grusvej igen. Vi finder en fricamping deroppe. En god plads. Der var et par andre biler der var interesseret i pladsen, men da de så vi holdt der kørte de videre. KM 313

Gallery Dempster Highway og Inuvik

Onsdag den 7. juli 2010  Snaring River Camping
Så skal vi mod Inuvik, men der er langt. Vi kører af hovedvej 40. En meget flot tur, men vi er stadig ved bjergene, så det går meget op og ned.

Vi har udset os en plads i Grand Prærie, da vi skal have internet og strøm. En meget kedelig plads, men pris og forhold er i orden. Den er helt ny så derfor er den 10-15$ billigere end de andre med internet. KM 407

Torsdag den 8. juli 2010  Grand Prærie
Vi skal lige købe en scanner og så er det videre mod Whitehorse, Yukon. I Dawson Creek går vi ind på turisten, men hun er utrolig dårlig. Ingen information, kun en liste over de campingpladser og tankstationer der er på Alaska Highway.

Vi kører derudaf, der er nogle rigtig lange bakker med f.eks. et fald på 8% de næste 5 km. Der er en plads hvor lastbilerne kan/skal køre ind og checke bremserne. Så skiftede vi chauffør, jeg bryder mig ikke om disse lange bakker, hvor bilen bare løber hurtigere og hurtigere. Efter den liste vi fik på turisten finder vi et område over 50 km, hvor der er 4-5 campingpladser. Vi kører ind på den første, uinteressant. Den anden kører vi forbi, fordi nogle campere vi kørte sammen med hurtigt kører ud derfra. Den 3. tager vi, den ligger ud til en flod og ser OK ud. Der er OK, og vi får en plads i skyggen. Det er 27-28 grader udenfor, så da vi har strøm på sætter vi air-con på. Dejligt. Vi taler med vor nabo fra Californien, som giver nogle gode tips om hvad vi skal se i Alaska. Dejligt. Der kommer et par fra Toronto over til os og taler med os. De har rejst meget i Europa i deres unge dage (de er på alder med os). De skal samme vej som os, men rejser langsomt siger de. Vi får også nogle oplysninger fra dem som er nyttige. Vi får en time mere, så der nu er 9 timers forskel. KM 395

Fredag den 9. juli 2010  Sikanni River RV-park
Det går bare videre mod Whitehorse igen. Vi starter på at høre Eriks mor læse Eriks mosters håndskrevne bog. Den lyder god. Den handler om livet på en gård på landet, fra den tid hvor Eriks moster var ung. Den er på 15 cd’er af hver 1 ½ times varighed, så den er lang. Vi har aldrig hørt den, men både Michael og Lone har hørt den da de var børn/unge.

Lone vil gerne høre den igen og muligvis få Marcus til også at høre den. Det er et flot landskab vi kører igennem og det ændre sig hele tiden. I dag har vi set får, caribou (ren), hjorte og det allerbedste sorte bjørne 2 gange. Den ene gang var det en mor med 2 unger, der ikke var ret store. De gik over vejen og skulle op af en skrænt. Denne ene af de små kunne ikke komme op af skrænten, så til sidst gik moderen og den ene unge tilbage over vejen. Den anden lille bjørn blev hvor den var. Vi kørte da de gik over vejen. Moderen var lidt gal på bilen. Et stykke bag os holdt 2 motorcykler som ikke turde komme for tæt på.. En rigtig god oplevelse. Vi kører videre til Muncho Lake hvor dem fra Toronto også er. KM 442

Lørdag den 10. juli 2010  Muncho Lake
Vi skal stadig videre mod Whitehorse. Det er OK kørevejr. Vi er nu kommet til et område hvor der er bison, og de advarer mod dem på store vejskilte. Vi har ikke kørt så længe, så ser vi en enlig han græsse, og i løbet af dagen ser vi en del. Nede ved floden står en masse både hunner og kalve, men de står lidt langt væk fra os.

Vi får en pause ved et vejarbejde på 25 min., hvor vi taler med et svejsisk par og et australsk par. Svejserne har fået et lille jordegern ind i motorrummet. Den har fundet ud af at derinde er masser af døde insekter, som den spiser. De vil gerne have den ud og lige før vi skal køre igen kommer den ud. Lidt senere da der kun er os og svejserne tilbage ser vi først en sort bjørn spise bær. Lidt længere fremme ser vi en stor sort han bjørn. Han er virkelig stor og flot. Vi finder en fricamping ud til en sø. KM 343

Søndag den 11. juli 2010 Før Continental Divide
I dag skal vi nå Whitehorse. Det kører betydeligt bedre i dag, så vi når Whitehorse om eftermiddagen. Tilpas tidligt til at få gjort rent og vasket.

Vi er også lidt tidligere inde end andre så der er helt frit i vaskehuset Herligt. Efter 2-3 timer er det hele færdigt og lagt på plads. Vi bor ved siden af nogle svejsere, som skal næsten samme tur som os. Dem ser vi nok senere igen. KM 362

Gallery Alaska Highway

Mandag den 5. juli 2010  Wilcox Creek
Vejret er værre i dag end i går, men vi tager alligevel ud for at gå op til glacisern. I dag kan vi ikke engang se hvor det er busserne kører. Det er koldt og det regner, men vi kommer op til iskanten. Siden 1885 er 60% af denne is forsvundet.

Der er sat skilte ned der viser hvor meget der er forsvundet på ca. 20 år. Det er virkelig meget. Vi kan ikke gå ud på isen og det bliver kraftigt frarådet. De sidste tre redninger de har haft er ikke lykkedes. Vi har heller ingen intentioner om det. Efter dette går det videre til Sunwapta Falls. Et flot vandfald. Det næste vandfald Athabasca Falls er noget større. På den anden side af faldene kan man white water rafte. Ved dette fald er der også et skilt med oplysning om, at der for ca. hvert 2. år dør en efter et fald i vandfaldet. Folk er slemme til at kravle ud over indhegningerne, for at tage et bedre billede. I 2001 faldt en ung fyr på 21 år ned og døde af det. Stenene er glatte som is og vandet er iskoldt. På vejen hertil så vi en stor Grizzly bjørn gå og spise. Der var mange mennesker og biler. Vi tager op til Jasper og kommer på turisten, får handlet og tager ud til Snaring River Camping. Endnu en naturcamping. Det er rimeligt koldt så intet brænde. KM 130

Tirsdag den 6. juli 2010  Snaring River Camping
I dag skal vi se Maligne Canyon. En helt speciel canyon. Den er meget smal og i starten er der fra broen over floden 51 meter ned til vandet. Da den er så smal og snoet kan det være svært at se vandet. Som man går længere ned af floden bliver den bredere og der kommer tilløb af vand ud af klipperne.  

Vi kører videre langs Medicine Lake, en sø der får tilført vand nedefra. Vi tager videre til Maligne Lake, som er den største sø i Jasper national park. En meget flot sø med den helt specielle farve. Vi går en tur langs søen og ind i skoven. Der skulle være caribou (rensdyr) her, men vi ser ikke nogle, kun en parkranger der er ude og gå. En dejlig tur. Efter dette får vi en is på terrassen ud mod søen. Den første is i Canada. Bjergene er utrolig flotte og forskellige. Nogle er brune, grå, sorte, næsten hvide og rødlige.Nogle steder kan man se at de engang for mange mil. År siden har rejst sig fra havet Nogle bjerge har deres linjer lodret,  på skrå og helt almindelig vandret. Meget specielt at se. Det er første gang vi ser det så tydeligt. Vi tager ind på den samme campingplads som i går. KM 130

 

 

Gallery Jasper

Mandag den 28. juni 2010  Dead mans flat
I dag går det videre mod Banff. Vi får handlet, tømt og fyldt i Canmore og så videre til Banff. Ved gaten køber vi årskort til national parkerne i Canada.

Det gælder til og med 06-11. Vi tager ind til Banff for at få info om trails og i hvilke parker årskortet virker. Det er svært at parkere i Banff. De almindelige parkeringspladser er ikke for RV’er. Vi går lidt rundt i byen og ser et vaskeri. Så bliver det besluttet at vi gør rent i dag og vasker i morgen aften efter hiking. Vi tager på national park campingplads. Der er godt nok plads til 380, men den er også meget stor. Vi får en god plads i skyggen, men med sol omkring. Vi får gjort rent og pakket vasketøj til i morgen. Vi kunne have bestilt plads med ildsted (9$ mere), så er der fri brænde. Vi gjorde det ikke. Det er en dejlig lun aften, så det ville have været godt med bål. Næsten alle har bål om aftenen. Vi nyder at sidde ude. KM 49

Tirsdag den 29. juni 2010  Camping Two Jack Main
I dag skal vi først gå en tur ved søen Minnewanka, den største sø i Rocky Mountain. Det er et meget turistet område lige udenfor Banff. Man kan sejle på søen for ca. 40$ pr. næse i 1 ½ time. Det er for dyrt. Det er en flot sø. Vi går først til Stewart Canyon og bagefter langs søen. Det er en rigtig lækker tur, dog er der nogle steder hvor vi går i sten på en meget smal sti med stejle helt åbne skrænter.

Det var ikke så sjovt, men jeg kom igennem. En tur på 16 km i alt. Man går ud til en såkaldt camp, det er bare et sted hvor der er lidt mere flat end andre steder. Intet bord/bænk, og det er kun gående/cyklende på mounten bikes der kommer derud. En rigtig god tur, hvor vi ikke mødte mange på stierne. Vi tager ind til Banff for at vaske og Erik køber en bjørnespray. Efter dette kører vi af 1A highway hvor man max må køre 60 km i timen og der skulle være masser af dyr. Vi ser også elke (en større kronhjort) og jeg så en sort bjørn, men det allerbedste er at vi ser en grizzly der fanger et egern eller , præriehund tæt ved vejen. Vi er en del biler der ser det, men alle bliver i bilerne og bjørnen ser os faktisk ikke. En helt speciel oplevelse. KM 59

Onsdag den 30. juni 2010  Johnston Camp
I dag skal vi gå Johnston Canyon. Der er nogle vandfald i den. Der er virkelig mange mennesker på parkeringspladsen, men vi finder en plads. De store camper har svært ved at komme rundt og finde parkering.

Der er også mange mennesker på trailet. Der er et lower falls ca. 1,1 km og upper falls ca. 2,7 km en vej. Vandfaldene er virkelig flotte. De fleste stopper ved lower falls men vi går videre. Det er jo ikke så langt. Vandfaldene blev først opdaget i 1929. Det er en rigtig god tur og vejret er dejligt. Efter dette tager vi videre mod British Columbia og Kootenay national park. Erik har fundet en campingplads, Marble Canyon. Vi kommer der tidligt på eftermiddagen og da vejret er godt køber vi pladsen med brænde. Det er en OK stor campingplads, men der er ikke mange mennesker. Vi får en kanonplads med sol. Vi tømmer bagagerummet og Erik bruger bilen til at hente brænde, da det ligger i den anden ende af campingpladsen. Når man betaler for bålplads må man hente/bruge al det brænde man vil. Man må ikke tage/flytte brænde med fra sted til sted. De har nogle biller i nogle områder og de ønsker ikke at de spredes. Man kan kun komme af med billen ved at fælde træet og brænde det, noget alla elmesyge. Erik henter rigtig meget, så der kan være til de næste. Vi får tændt op og vejret er godt. Vi mangler en økse. Stykkerne er så store så det er svært at få dem til at brænde, men det lykkes. Vi får brændt det hele af inden kl. 23 om aftenen. Campingfar kommer forbi med datter og kone. Vi får nogle gode ideer til hvordan vi kan komme til Alaska, og om det vildeste område Nahanni. Desuden er der i BC campingpladser der hedder Forest Park som er gratis eller næsten gratis. KM 31

Torsdag den 1. juli 2010  Marble Canyon
I dag vil vi ind og se lake Louise og lake Moraine. Det er Canada dag i dag så alle er på gaden. Mange mennesker og hunde har malet ahornbladet på deres kinder eller på siden af hunden. Der er bare prop fyldt alle steder. Da vi kører til lake Louise kan vi ikke finde en parkeringsplads så vi kører igen. Vi kører ned til lake Moraine og her spørger Erik en parkeringsvagt om vi må holde på en almindelig parkeringsplads, da vi ikke fylder mere end en bil. Det må vi godt, så vi finder en plads og går ned og ser søen. Her er også masser af mennesker og det er hunde koldt lidt over 10 grader.

Vi går ikke så langt, så tager vi tilbage til vores campingplads. Vi har booket den samme plads en dag til. Vi går en tur her, for at se canyonen, som ikke ligger ret lang væk. Desværre kan man ikke komme ind i canyon på grund af floden der løber i canyonen. Vi får hentet brænde og får tændt op. Det brænder noget bedre det brænde Erik har hentet i dag. Campingfar og -mor kommer forbi igen om aftenen, og de har flere gode forslag til os. Herligt. KM 128

Fredag den 2. juli 2010  Marble Canyon
Vi har ikke kørt ret længe før der pludselig er en masse biler parkeret i begge vejsider. Det er en grizzly bjørn der går fredeligt og spiser ikke ret langt fra vejen.

Erik går ud og tager nogle gode billeder. Han står ikke alene der er andre derude. Det er utroligt at den ikke bliver bange/cikaneret af menneskerne. Den spiser bare videre. Vi tager videre mod lake Louise for at se om vi kan få penge på visa kortet. Det er nogle gange svært. Vi kan ikke i lake Louise, så vi tager videre til Yoho national park, byen Field i BC. Det er en lille bitte by med 1 ATM og her kan vi heller ikke. Vi tager til byen Golden, som er den næste større by. Der er ca. 60 km derind. Her får vi handlet, hævet penge og købt økse. Dieselen er noget dyrere her, så vi venter til lake Louise. Det er en flot tur vi har kørt, men det regner ind imellem og nogle af bjergene er dækket af skyer. Vi booker ind på en campingplads Mountain, lige nedenfor vejen til Takakkaw Falls, som vi gerne skal gå i morgen. Campingpladsen er en selvregistrering, men vagten kommer forbi flere gange i løbet af aftenen. Her er mange små telte, nogle man kun kan sove i, så da vejret ikke er så godt går de tidligt i seng. Der er en vandhane (koldt) til alt. Her skal man vaske op, vaske sig, børste tænder m.m. Der er 44 pladser på campingpladsen. På grund af bjørnene må man ikke børste tænder udenfor sit telt. Lugten af tandpasta kan tiltrække bjørne, derfor skal ens toilettaske være i en bil. Ikke i teltet eller teltvogn. Alle teltene har også alt i bilen. Mad, kogegrej m.m. KM 196

Lørdag den 3. juli 2010  Takakkaw Falls
I dag skal vi se Takakkaw falls. Det er et vandfald der falder med 254 meter, men det er ikke så bredt. Man må ikke køre op med trailer (campingvogn).

Vi har ikke kørt ret langt før der er 2 hårnålesving, hvor der på et skilt står, at er bilen over 7 meter lang skal man først køre ligefrem, derefter bakke og så køre op eller ned. Vi kommer fint igennem. Lidt højere oppe går 5-10 caribou (rensdyr) og spiser. Nogle af dem går rundt på en stump sne i steden for at være på græsset. Der er masser af mennesker oppe ved vandfaldet. Det er meget flot og selvom det ikke er så bredt løber der meget vand igennem. Vandet må komme fra en glaciser. Vi går en tur langs Yoho river hvor der skulle være 4 vandfald mere. Der er en campingplads meget tæt ved Takakkaw falls, man kan ikke køre dertil, så det er kun for telte. Pladsen har lavet nogle vogne til transport af ens telt m.m. meget smart. Den er med store cykelhjul, så den er let at køre. Der er ca. 4 km til den næste campingplads og det er der vi går til. Ca. halvvejs er der 2 vandfald. De er flotte. Det ene er meget specielt. Det løber ikke så stærkt i et forholdsvis bredt stykke, men det er ikke et lige fald, men der er masser af stenflader der stikker ud så vandet ligesom falder fra sten til sten. Meget flot. Efter disse to vandfald går stien bare opad i meget lang tid. Næsten oppe sidder en ældre dame med 3 yngre piger, hvoraf i hvert fald en er damens datter. Den ældre dame er blevet dårlig, men det ser ud til at de har styr på det. Vi kommer helt op og så er det bare derudaf. En fin tur. Vejret er ikke det bedste, men det har kun små dryppet ind i mellem, så vi har ikke tager regnjakkerne på endnu. Vi kommer ned til campingpladsen, som ligger helt ned til vandet. Der er et lokum og en mast til at hænge maden op i. Maden skal op i 4 meters højde for at bjørnene ikke kan nå det. Der er et vandfald ved camp siten og der har været et til på vejen. Da vi går tilbage samme vej sidder den ældre dame der stadig og nu er der 2 piger ved hende. Da vi er kommet nærmere mod parkeringspladsen kommer der en yngre mand imod os. Han spørger om den ældre dame stadig sidder der. Vi svarer at det gør hun og han løber videre. Da vi er helt nede ser vi den 3. pige sammen med en ambulance. Vi spekulerer på hvordan de vil få den ældre dame herned. Ikke længe efter hører vi en redningshelikopter, der flyver derud. Da vi så den ældre dame sad de i et meget lukket område, kuperet og med masser af sten. De må have fået hende hen et andet sted hvor helikopteren kan få fat i hende. Senere ser vi helikopteren flyve mod hospitalet formodentlig og ambulancen kører væk igen.

Mens vi spiser frokost kommer der et selskab hvor der er en herre og en dreng der har kjole og hvidt og høj hat på. Lidt senere kommer en bil med en kvinde som står ud af bilen, løfter helt op i brudekjolen, så alle kan se hun har udtrådte sandaler og gamachebukser på indenunder. Hun løber forvirret rundt. Vi fandt ikke ud af om det var et stund eller det virkelig var et brudepar. Der kom også gæster og fotograf, men det hele virkede lidt underligt. Der blev bl.a. ikke taget billeder af brudeparret sammen kun hver for sig. Vi finder en campingplads i Mosquito Creek og vejret er blevet bedre så vi får bålplads også. KM 78

Søndag den 4. juli 2010  Mosquito Creek
I dag kører vi mod Icefield Center. Vejret er ikke godt det regner her til morgen. Det første stop er Bow Pass i 2067 meter højde. Der ligger en lækker glaciser sø Peyto Lake. Farverne er helt specielle. Den næste sø er Waterfowl lake.

Herefter går det videre til Mistaya Canyon. En canyon der ligger ca. 500 meter fra vejen. Det går meget nedad til canyonen så det er intet problem at komme derned. Det er en helt speciel canyon. Man kan sagtens høre vandet nedenunder, men ikke rigtig se det. Man skal virkelig se godt efter. Klipperne på begge sider er næsten filtret sammen og vandet løber langt nede. Tidligere har det løbet højere oppe med mere pres på vandet. Lidt længere henne er et lille vandfald som er helt åbent. En slags canyon som vi ikke har set tidligere. Vi tager videre. Her er mange glaciser og vi passere endnu et pas. Sunwapta Pass i 2030 meters højde. I morges besluttede vi at vi vil vente til i morgen med busturen op til en glaciser. Vi kører til stedet hvor det foregår fra, og her er masser af mennesker og her kan vi se hvordan det foregår. Man kører fra dette sted i nogle gamle busser op til glaciserne, som vi kan se fra denne bygning. Derfra går det så videre i specielle busser, som har ligesom nogle traktor dæk på, meget store og meget runde. De kører en ind på glaciseren, hvor man så kan gå rundt på glaciseren. For dette vil de have 49$ + skat pr. person. Alt for dyrt, og da vi står der kan vi se folk gå derop nedefra til glaciserne. Det vil vi gøre i morgen, vejret bliver forhåbentlig bedre. Vi tager til en campingplads der hedder Wiltox Creek. KM 109

Gallery Banff

Torsdag den 24. juni Calgary
I dag skal der skiftes dæk og så videre mod Canmore (Rocky). Det tager et par timer at få skiftet dækkene, så vi må ud og købe en kop kaffe. Dækkene er helt perfekte. Det pynter på bilen. Desværre mister vi den ene hjulkapsel, ærgerligt men sådan er det. Vi kommer til Canmore og tager ind på turisten.

Hun er utrolig flink og vi får masser f information. Vi beslutter at køre en tur i området. Den skulle være meget interessant og med mulighed for at se dyr. Vi kører ikke ret langt, så er der en hikingtur Grassi Lakes Hiking Trail. ca. 4km, moderat og 1,5 time. Det er en rigtig flot tur med vandfald, flot udsigt over byen og 2 helt blå søer. Meget flot tur men den vår noget våd og vi havde kun sandaler på, men det gik godt. Da vi er nede kl. 16, beslutter vi at finde en campingplads i byen med internet. På campingpladsen er der masser af kaniner der vader rundt på græsset. Hyggeligt. For en gangs skyld kan vi sidde ude i vore stole. Det hele kommer frem og så regner det. Virkelig ærgerligt, her er så flot. Vi er næsten omringet af bjerge og nogle med sne på. KM 142

Fredag den 25. juni 2010  Canmore
Nu da vi har net skal vi lige tømme vores mailbox, besvare mails, i banken og tale med min mor. Hun skal med min bror til Gardasøen i 5 dage til juli.

Der er også kommet mail vedr. kloakering, så det får vi printet og sendt. Vi skal også have tanket op med mad og drikke, så kl. er tæt på 1 da vi er klar til at køre videre. Turisten anbefalede en tur, som godt nok er grusvej men meget smuk. Vi kører ud af den. Den er virkelig smuk med bjerge som har masser af sne på, søer der er helt blå og masser af granskov. Vi ser en enkelt hjort på turen ellers ikke noget. Vi kører ud til Mount Shark, hvor der iflg. kortet er en del trails. Der er en del biler da vi kommer dertil og 2 unge fyre er på vej ud med rygsæk. Umiddelbart må man ikke være på P-pladsen om natten, men Erik spørger de 2 fyre og de ville gøre det da det jo bare er en van. Vi går en langrend ski rute rød/sort på 5 km. Den går meget op og ned og ud i noget sump, men vi får ikke sok. Der er grizzly bjørne i området, så man skal snakke, gå i gruppe og have bjørnespray med. Vi har ikke bjørnespray, så det må vi se at få. Vi ser desværre ingen bjørne på turen. På parkeringspladsen går nogle hjorte rundt, der er nogle som kommer og går, og nogle der bare går igennem. Vi ser en hvidtippet hjort der går igennem, og her til morgen er der 2 moose på parkeringspladsen. Erik mener det er søskende fra i år og sidste år. Ved 6-tiden er temperaturen nede på 3 grader. De fleste biler er stadig på pladsen, så folk sover i telt ude i naturen. Det må være koldt. Vi har en fin overnatning. KM 50

Lørdag den 26. juni 2010  Mount Shark
Vi prøver at tage længere ned i parken. På kortet finder vi et trail der ser fornuftigt ud med nogle vandfald. Da vi kommer derned er området lukket på grund af bjørneaktiviteter. Det tænder Erik.

Her til morgen så vi også 2 moose da vi begyndte at køre. Den ene stod i vand næsten til bugen. Vi så også forskellige hjorte. Vi tager ind til Peter Longsheed provins park. Det skulle være et godt visitorcenter med masser af info. Vi køber et kort for 1,25$ og hun fortæller der er masser af trails i parken. Vi spørger efter ture på 10-15 km og hun foreslår forskellige, men den hun anbefaler er der fire lookout. Der har man udsigt over området 360 grader rundt. Den er 14 km lang og han sagde en stigning på 200 meter. Det passer ikke det er en stigning på 400 meter. Det er 2 ture man slår sammen for at komme helt derop. Vi går turen og har ikke gået ret længe før vi ser en bjørnelort. Lidt senere møder vi nogle der siger at de har set en del friske bær (som bjørne elsker) men ingen bjørne. Vi går videre men ser desværre ingen bjørne. Vi kommer helt op og på toppen, her bor et ægtepar i et lille hus som har et udsigts tårn, de holder øje med om der skulle opstå skovbrænde i området. Vi får lov til at komme op i toppen og hun fortæller at sidste år var der gået ild i et træ lige bag huset. Det var et lyn der slog ned. Hun alarmerede helikopteren og den kom med vand, men hun måtte dirigere den hen til stedet da det var holdt op med at brænde. Det der så sker hvis man ikke gør noget er at det så gløder i underbunden, måske i flere dage og pludselig kan en vind få skoven til at brænde rigtigt over et stort område, og så er det næsten ikke til at slukke. Det er derfor man har dette lookout. Vi kommer til at snakke om hvor vi skal hen, og hun foreslår os en anden rute. Vi havde talt om at køre helt op nord på i Alaska. Det kan man godt, men man kommer ikke ud til havet, idet olieselskaberne har lukket det sidste stykke, så hun havde hørt om folk der var meget skuffet over at køre den lange vej ca. 1000 km og så ikke se havet. De havde for en del år siden taget til Inuvik og ville derfra med en vandflyver til øen Herschel. Det kom de ikke men de tog i stedet til øen Tuktoyaktuk. De havde utrolig god tur. Da vi kom ned til camperen så vi på kortet, at det hun havde foreslået var rigtigt godt, så det gør vi. Vi finder en P-plads hvor vi holder selvom ild-damen sagde at man ikke kunne. Kl. 22.30 banker det på camperen. Det er en ranger der siger at efter kl. 23 må vi ikke holde her. Vi kører til en campingplads, der er lige overfor. Det er kun til telte og der er fyldt op. Vi kører videre til den næste, men inden vi når frem standser rangeren os og siger den er fuld, men vi skal tage til Boulton Creek. Det gør vi men der er lukket og vi prøver at køre rundt for at finde en plads. Vi bliver stoppet igen og henvist til Lower lake. Vi registrere os først og kører så rundt for at finde en plads. Vi synes alle pldser ca. 90 er optaget, men det er svært at se for det er meget mørkt, så vi parkere på parkeringspladsen lige udenfor. Kl. 24 banker det på igen. Det er ”campingfar”. Vi må ikke holde her. Erik siger vi har betalt men kunne ikke finde en plads. Vi kører efter ham ned til en plads. Grunden til at vi ikke kunne finde noget er, at 2 pladser kører sammen helt inde. Da vi kører rundt kan vi nogle steder se at pladsen ser tom ud, men inde i bunden holder der en bil + telt. De pladser har været tomme., men det er svært at se når det er så mørkt. KM 61

Søndag den 27. juni 2010  lower lake
I dag vil vi gå Rawson lake, en 8 km tur hvor der på 2,7 km er en stigning på 320 meter. En lidt hård tur men det hele værd når man kommer op.

Det er en sø i 2000 meter højde omringet af bjerge. Man kan gå helt ned i bunden af søen, men der ligger meget sne så man skal gå højt oppe på klipperne, så det dropper vi. Turen ned er nem. Der er mange der går turen, og da vi kommer ned kan vi se at ruren rundt om Upperlake er lukket på grund af bjørne. Vi tager videre til et højt pas Highwood Meadows i 2200 meters højde. Flot pas med masser af høje bjerge og igen sne. Passet er lukket fra 1/12 – 15/6 så dyrene kan være i fred. Store dele af det område vi var i i går er også lukket i denne periode. Vi tager nordpå mod Barrier lake, hvor der er et infocenter. Det var ikke godt.

Vi kører mod Canmore og finder en campingplads i dead mans flat, de tre søstre. En campingplads med god plads, men stadig kun lokum.

Vi finder en plads tæt ved floden. Efter installering sætter vi os ned til floden med stole og en kold øl. På vejen hertil så vi en grizzly bjørn bagfra. Det var ude ved hovedvejen, hvor en bil holdt underligt med front mod os. Vi ved ikke om bjørnen var gået over vejen. Dette så vi på vej til passet. Tilbage fra passet så vi en politibil holde ved stedet og vi så 3 rangerbiler – den ene med udrykning – ved stedet. De jager nok bjørnen væk. Kvinden vi talte med i går fortalte at de jager bjørnene med hunde. Det er lidt synd, men de er vel bange for de skader der kan ske på amerikanske turister, eller canadierne er måske lige så tossede med advokater. Mens vi fik vores øl så vi en bæver kravle op af vandet ved en lille ø og ned igen. Det er første gang vi ser en hel bæver. Vi har før set en svømme. KM 136

Gallery Canmore

Mandag den 21. juni 2010
Efter Buffalo Jump tager vi til Calgary, hvor vi har udset os en parkeringsplads, og sat GPS’en til. Vi kommer lige derind og der er en parkeringsplads. Vi parkerer her og går rundt i byen for at finde andre. Det der er problemet er at man skal op kl. 6 om morgenen og være hjemme kl. 6 om aftenen for at forlænge det. Vi finder en anden nede ved banen, hvor vi kan holde 24 timer. OK plads.  Der skulle være jazz i byen, men vi finder ikke rigtig noget, så vi får lidt øl og oser rundt i byen.

Der er en del hjemløse mænd, som ikke pynter i landskabet. I de andre provinser har vi betalt lokalskat, det gør man ikke her, det er muligvis derfor de har så mange hjemløse. Noget af skatten går nok til at hjælpe sådanne hjemløse. Alberta skulle minde meget om Texas. I de andre provinser ser vi gerne det canadiske flag og provinsens eget flag. Her er det det canadiske flag og flaget fra USA der vejre. En hyggelig by og vi bor meget centralt. KM 191

Tirsdag den 22. juni 2010  Calgary
I dag skal vi se Glenbow museet og forhåbentlig høre noget jazz. Museet er meget interessant og man kan komme og gå den dag man har købt billetten. Vi ser først en udstilling om dem der har gjort noget godt for samfundet.

Det var fra slut 1800 til 1950. Meget interessant. Bagefter var det first nation (indianerne), så var der våben, rustninger, krigsslag m.m. og til sidst malerier. Vi var ude på et tidspunkt, da der skulle være jazz i 8. Avenue. Vi går ud og går hele strækningen, men ingen jazz. Vi får en lækker hotdog med en farmerpølse. Vi tager tilbage til udstillingen og ser resten. Ved 3 tiden er vi færdige med udstillingen, men det er begyndt at regne, så vi tager tilbage til bilen, for det store vindue er åben og det kan regne ind.  Vi taler med en dame på vejen tilbage som siger at man kan gå indenfor lang 8. Avenue. Så tænker vi at det kan være at det er der man holder jazzen, så lidt i 4 går vi fra bilen og derhen, for at se om vi kan finde jazzen. Ingen jazz. Vi tager os noget mad og en øl inden vi skal til Jazz kl. 7. Vi går ind og får at vide at det er moderne jazz, men vi bliver alligevel. Der er ikke mange mennesker højst 30 inkl. venner af orkestret. Ejeren af stedet introducerer orkesteret og her finder vi ud af at de 15$ vi har betalt hver kun gælder for en enkelt koncert. Den næste koncert skal vi også betale for. Vi har nok af den ene, det er virkelig bib bob. Musikken er byget op om trommeslageren og det dur ikke. De 2 andre er dygtige musikere, men det bliver det ikke bedre af. Der er ingen melodi i musikken. En stor skuffelse. Vi spurgte dernede til koncerten hvor det var der var musik i gaden. Det var på gadehjørnerne, så vi havde været de rigtige steder, men det var ikke kommet i gang endnu. Måske i morgen eller i overmorgen. Det kan man ikke, det er annonceret fra mandag til fredag, og nu bliver det måske torsdag/fredag. Hun sagde også efter koncerten at hvis man vil høre traditionelt jazz sker det i New Orleans. Skidt dag med jazzen.

Onsdag den 23. juni 2010  Calgary
Vi tager videre i dag. Vi skal se Olympic Park, hvor der i 1988 var vinter OL. Det er et stort område. Der er 5 skihop baner fra 9-18 meter til 90 meter.

Vi tager skiliften op i området. I dag bruger man skiliften om sommeren til at tage mountain bike op og så cykler man ned. Vi skal over til det store skihop, hvor der er udsigtspunkt og Hall of Fame vedr. skisport. Der er elevator op og der er en flot udsigt deroppe fra, det er bare diset i dag. Det store skihop bliver i dag brugt til at blive zippet ned, dvs.. At man glider ned af en vejre. Der er ikke gang i den i dag. De andre skihop bliver brugt om sommeren, det er kunstbaner. Vi går over til bobbanen og går ned langs den. Man kan prøve denne bane om vinteren. Hele centret bliver brugt og det er jo godt. Vi tager over for at vaske bil og her taler vi med ejeren om dæk. Han siger at man også kan købe dæk i Walmart, så det prøver vi, men de har her kun 1 dæk af dem vi skal bruge 5 af., og dækket er meget groft. Der er også en Fountain Tire, som vi går ind i, og de har lige de dæk Erik gerne vil have, dog mangler de 1 stk. men det kan de få til i morgen. Vi bestiller disse dæk til i morgen. Vi bliver der ved og vil overnatte på Wal-Mart. Kl. 16 finder vi ud af at vi ikke må holde her. Parkeringspladsen er åbenbart ikke Wal-Marts men centrets. Vi finder e anden Walmart (via GPS’en) så der bliver vi for natten. KM 33

 
Gallery Calgary