| On the road Marianne og Erik

Nashville Phoenix

Udgivet den 10. januar 2016 af calomi

Vi har desværre mistet en del billeder fra Nashville til Phoenix Arizona, så I må nøjes med dagbogen hvor vi har lagt link ind til nogle af de steder vi har været.

Der er lagt link ind til steder på internettet fra de steder vi har mistet billeder.

Torsdag den 2. december 2010 Nashville, Tennessee
I dag går det videre mod Memphis og Graceland. Vejret er fint, dog er det noget koldt, men jo længere vi kommer syd-vest på bliver det varmere og varmere. I nogle områder er det meget sumpet. Vi finder en Walmart i Oakland, lidt udenfor Memphis. KM 318

Fredag den 3. december 2010 Oakland, Tennessee
Så er det Graceland i dag. Det ligger udenfor Memphis på Elvis Presley boulevard selvfølgelig. Det er en stor industri, men vi kommer på et tidspunkt hvor der ikke er mange. Først bliver vi i små busser kørt til hans hjem Graceland. Det var interessant at se. Meget med spejle og stærke farver. I kælderen var der billard og stof på væggene. Man kom ikke på 1. sal, der er hans soveværelse m.m. Huset er ikke ret stort men der er flere huse med kontor, plade rum m.m. Hans grav ligger også på dette sted i meditation shaven. Det ser ud til at han havde en tvillingebror, som døde samme dag han blev født, der var en gravsten. Hans far, mor og mormor er begravet sammen med ham. Vi så også hans biler og 2 flyvemaskiner, og mange af hans ”dragter” som han brugte i den senere periode. Der var også masser vedr. hans 63 eller 68 film han indspillede. Han ville gerne være skuespiller, men sang i alle filmene. Der var også en plade han havde fået for 50 mil. Solgte plader. Et godt besøg. Der er tonsvis af jamsebutikker og alle udgange går gennem en butik. Vi tager videre til Mississippi, Grenada hvor vi finder en Walmart. KM 210

Lørdag den 4. december 2010 Grenada, Mississippi
Fyret gik i fejl i nat. Ved 5-tiden så vi det og så sov vi ikke meget resten af morgenen. Intet bad her til morgen, vandet er bare koldt. Godt det ikke var frost udenfor så var det blevet meget koldt. Vi tømmer klædeskabet, starter fyret igen og det går i fejl med det samme. Samme fejl som sidst. Det er noget skidt. Vi må bare nedad mod varmen og ind på en campingplads med bad. Vi har fundet en ved New Orleans ud til sumpene med alligatorer og andre dyr. Den kører vi imod. Vejret er fint og der er ikke meget trafik. Kort før New Orleans kører vi på en bro ud over sumpene. Vi kører der rigtig mange kilometer. Det er svært at se hvad stormen Katrina ødelagde, men vi kan se nogle områder hvor det er nye huse alle sammen. For at komme til campingpladsen skal vi sejle over Mississippi floden. Campingpladsen er en god plads. Ikke mange besøgende, godt bad og gratis internet. Dejligt. Det har været en lang dag, så det er bare afslapning. Det bliver mørkt mellem 5-6 hernede. Temperaturen er 23 grader, men det er en fugtig varme. Der er også myg her. KM 510

Søndag den 5. december 2010 New Orleans, Louisiana
I dag skal vi have mailet til Truma og ellers bare slappe af. Det er bidende koldt fordi det blæser. Vi har en varmeblæser som vi sætter ind. Det er ikke sjovt at fryse. Vi kører ind mod byen for at handle. Vi er noget ude på landet. Et sted kører vi forbi marker med køer. Det er også et raffinaderi, så området er ikke så spændende. Der er mange nye huse, så området har nok været ramt af Katrina, eller måske er man begyndt at bruge området igen efter Katrina. Der er en del med ”parker” hvilket vil sige en samling huse med fælles indkørsel til om rådet. Nogle gange med port på. En stille og rolig dag. KM 30

Mandag den 6. december 2010 New Orleans, Louisiana
Vi får mail fra Truma som siger at vi skal se på pumpen. Det gør Erik og han skifter den også. Fyret kører og ikke et øje er tørt. Vi har nu varme på bilen igen. Dejligt. Dog den 7/12 om formiddagen går fyret ud med samme fejl igen. Brænderfejl. Pis. Vi er nu tilbage igen.

Tirsdag den 7. december 2010 New Orleans, Louisiana
I dag vil vi ind og se lidt af det franske kvarter. Erik er noget nede over fyret, men vi kan ikke rigtig gøre noget nu. Vi sender billederne af pumpen før og efter montering af den nye pumpe. Så finder vi ud af at Truma manden først er tilbage på fredag. Det er rimelig nemt at komme ind til New Orleans, der er næsten ligeud hele vejen. Vi kommer igennem nogle kvarterer som ikke ser spændende ud. Nogle af husene er skiftet ud med nye, men der er stadig en del som er skoddet til eller næsten faldet helt sammen. Ikke et kønt syn. Ligesom man kan komme på en alligatortur, kan man også komme på en Katrina tur. Men det lyder lidt som om at tjene penge på andres nedtur, men sådan behøver det ikke at være. Vi får parkeret nede ved Mississippi floden og ser hjuldamperen Naches som sejler med jazz og diner. I Fairbanks (Alaska) var en hjuldamper med samme navn, den blev brug som visitorcenter i en park. Vi går rundt i de små gader i det franske kvarter. Det ser ikke ud til at de har været ramt af Katrina. Det er nogle hyggelige gader, men man skal nok gå her om aftenen. Der er ikke meget musik og slet ikke levende musik. I morgen booker vi ind på en RV park i byen. Den koster 70-100 $ i døgnet og så vil vi rigtig se byen. KM 56

Onsdag den 8. december 2010 New Orleans, Louisiana
Så skal vi ind og opleve New Orleans by night. Der er en RV park lige bag det franske kvarter. Efter at bilen er installeret tager vi først til det franske marked, et udendørsmarked, men der er ikke meget liv. Det er hundekoldt og der er ikke mange boder. Vi tager videre med streetcar (sporvogn med træsæder) til Garden distrikt, hvor der er mange flotte store huse og kirkegård, hvor kisterne står oven på jorden. Noget anderledes. Efter dette tager vi til riverwalk som ligger langs floden, der er et stort indkøbscenter for enden. Det ser vi og derefter er der gratis koncert i byen. Gospel musik i St. Louis Cathedral. En flot kirke med masser af plads. Der er rigtig mange til koncerten. Det er et kor/orkester med kun mænd, sorte. Der er 2 gitar, klaver og trommer. Det er rigtig godt, og det varer en time. Efter dette er det videre til Pat O’Brian. Et spise/drikkested med levende musik. Vi sidder ude i haven hvor der er et springvand med ild i midten. Underligt. Her får vi det man skal drikke her en hurricane. En drik med masser af is og det der ellers er i er hemmeligt. Det smager fint. Det bliver serveret i nogle høje store glas og man betaler for glasset. Når man aflevere det tilbage får man pengene igen. Det gør vi for vi har ikke mulighed for at have disse glas med i bilen. 3$ pr. glas. De scorer nok mange penge på dette. Ikke alle husker at levere glassene tilbage, de lader dem bare stå på bordet, som man normalt gør. Herefter skal vi ind hos naboen. Preservation Hall. Et gammelt spillested hvor man sidder på træbænke og resten må stå op. Man har ikke gjort stedet i stand siden det blev opført, så det er meget specielt. Erik har været der nogle gange og musikkerne har været gamle mænd der sad og spillede, meget uengageret. Vi står i kø ca. 15 min. og får nogle af de sidste siddepladser. Det er et forholdsvis ungt band der spiller med en sangerinde. Der er fuld gang i dem og det hele gynger. Det er en koncert på 2 timer med et kvarters pause i midten. Der er ingen udskænkning her, men utrolig mange bliver der begge timer. En fantastisk oplevelse, og hatten bliver fuld af sedler selvom vi betaler for at komme ind. Efter dette er det videre til Fritzels, et værtshus med europæisk jazzmusik. Dette er et værtshus med levende musik. De dem der er der spiller godt. Det er også en god oplevelse. Bagefter går vi ned af Bourbon Street. Nu er der musik fra alle sider og noget af det er meget højt, så det overdøver alt andet musik. Vi er fyldt op med musik og oplevelser, så vi går hjemad ved 00.30 tiden. Vi får et glas vin da vi kommer hjem og lige får sunket alle indtrykkene. En super duper dag. KM 28

Torsdag den 9. december 2010 New Orleans, Louisiana
Så er det videre mod Texas. Vi kommer hurtig ud af New Orleans uden problemer. Vi har fået efteråret tilbage. Hernede er der blade på træerne, som er ved at falde af. Vejret er flot, men det er stadig koldt. Vi har fundet en campingplads ved Lake Charles, en state park. Vi er der tidligt på eftermiddagen, så vi går en tur i området. Det er et sumpområde, men vi ser ingen alligatorer, kun egern og dem er der mange af. Et lækkert område, men på denne tid bliver det mørkt omkring kl. 17. KM 343

Fredag den 10. december 2010 Lake Charles, Louisiana
Så er det videre ind i Texas i dag. Vi får lige en god mail fra Truma at de meget gerne vil hjælpe os og at de vil sende en ny dieselpumpe og en ekstern tank til diesel og så skal vi prøve det. De sender det til Ib’s adresse i Phoenix, Arizona. Så faldt der ro i bilen, så nu er det bare derudaf. Vejret er blevet bedre og på køreturen er det tæt på 20 grader, dejligt med lidt varme igen. Vi kører ind i Texas og går på deres visitorcenter. Vi får en masse fra dem bl.a. en brochure over Dannevang, en dansk by i syd Texas. Den passer ikke lige på vores rute, men måske en anden gang. Vi kommer godt igennem Houston, hvor motorvejen går lige igennem byen. Vi ser downtown fra vejen. Der er 6 baner i en retning plus 2 baner som er betaling hvis man er under 2 i bilen ellers gratis. Vi tør ikke rigtigt køre derud for normalt er RV-er ikke med i det gratis. Man betaler via en slags brobizze og har man den ikke, tager de et billede af nummerpladerne og sender regningen + adm. gebyr hjem til en. Det turde vi ikke rigtig. Vi finder en statspark i San Filip hvor der er det hele. En OK plads og for første gang i lang tid kan vi sidde ude og få en øl. Problemet er bare det bliver mørkt kl. 17-17.30, men vi har vores stearinlys. Dejligt at sidde ude. Der er en del hjorte her. De er meget små og går i en indhegning, som de springer ud af når det passer dem. KM 332

Lørdag den 11. december 2010 San Filipe, Texas
Så er det videre mod Austin. Vejret er flot. Vi finder en campingplads tæt ved byen hvor vi kan tage bussen ind til byen. Vi vil dog først tage derind i morgen. KM 208

Søndag den 12. december 2010 Austin, Texas
Vi tager bussen ind til byen. Byen er meget død og på turisten fortæller de os også at meget er lukket om søndagen. Det meste musik starter ved 9-tiden og da vi skal med bussen hjem ved 10-tiden giver det ikke megen mening. Dog er der i en anden del af byen musik kl 7 til 15$ pr. næse. Det må vi så prøve. Ellers går vi rundt i downtown og er inde og se the Capitol (folketinget) for denne stat. The Capitol minder meget om den i Washington DC, dog er den meget mindre og beige i stedet for hvid. Her får vi lov at se repræsentanternes hus og senatet. Det må man kun lørdag/søndag. Sjovt at se. De har nogle store chefstole til alle i læder og hvor der i ryglænet er den texanske stjerne. De er også meget glade for deres eget flag. Det er oppe mange steder sammen med USA-flaget. Da der ikke er meget liv i byen går vi ind på en sportsbar, hvor de viser amerikansk fodbold. Der er mange mennesker og en god stemning. Her bliver vi til vi går ud til Continental Club, spillestedet der starter kl. 7. Vi er der kvart i syv og der er allerede en del mennesker der står i kø. Der er ikke mange siddepladser derinde men vi får en. Så er det bare at vente og vente. Klokken bliver 7.40 før Junior Brown kommer på scenen med sit band. Deres bagage kom ikke med flyet, så det er derfor de er forsinket. Så spiller de. Det er en form for country, men hans guitar er så høj at det piber i øerne. Min siddemand putter papir i øerne for at kunne holde det ud. Hans sang er også meget høj, så de andre musikere kan man ikke høre. Han kan ikke spille guitar og meget at det lyder som Jimi Hendrix. Vi klarer 50 min. og så tager vi den tidlige bus hjem for at hvile øerne. Ikke så god en oplevelse som Nashville.

Mandag den 13. december 2010 Austin, Texas
Her til morgen ligger der 2 mails fra Truma. Vi skal besvare en masse spørgsmål og prøve nogle ting for dem. Det er noget der vil tage det meste af dagen, så vi bliver en dag til. Vi får lavet alt til Truma og sendt det. Vi går en lille tur og handler og så er den dag gået. Vi ser lidt dansk fjernsyn om aftenen.

Tirsdag den 14. december 2010 Austin, Texas
Så er det videre i dag. Vi skal til Frederiksburg. Det ligger i et bakket område. Det er en flot tur derhen. Normalt er Texas meget fladt, men dette område er bakket. Vi kommer forbi den by hvor Lyndon B. Johnson var født. Det er mange år siden han var præsident. Han var vicepræsident for Nixon, så da han gik af blev han præsident og kun for denne periode. Amerikanerne kan koge suppe på næsten ingen ting. Frederiksburg er opstået da 120 tyskere i 1848 kom hertil og bosatte sig. Vi talte med en ældre mand hvis oldeforældre var blandt de første 120, så han håbede vi kunne tysk. Byen er rimelig stor med en mainstreet som hovedstrøget. Forretningerne er også anderledes end dem vi ellers ser. Der var også et vindue fra Dresden, som kun blev sat op til jul. Vi finder en park lige udenfor byen, hvor vi campere. KM 143

Onsdag den 15. december 2010 Frederiksburg, Texas
Så er det videre igen. Vejene er gode og på I10 må vi køre 80 MpH = 128 km. Det højeste vi endnu har set i USA. Der er ikke meget trafik så det kører godt. Landskabet er lige som det vi ser i western filmene, og der er bare øde. Vi er oppe i 900-1300 m. Jeg troede det var helt nede i vandoverfladen. Vejret er også godt. Vi finder en plads i Van Horn. KM 617

Torsdag den 16. december 2010 Van Horn, Texas
I dag går det til Carlsbad caverns national Park, som ligger i New Mexico. Vi kører igennem en form for ørken. Meget goldt område med bjerge i baggrunden. Grotterne er meget store og det største trækplaster er flagermusene, som fra maj til oktober flyver ud af grotten om aftenen. Det ser vi desværre ikke. Alle flagermusene er taget til Mexico. Man kan gå ned i grotten gennem den naturlige indgang. Turen er en mile lang og falder 850 fod. Flot tur. Det har ikke været helt nemt at komme ned til grotten i 1880, da man først opdagede den. Vi har lejet audio så vi får historien om grotterne. Vi er kommet gratis ind på vores Nationalparkkort, normalpris 6$ pr. næse. Nede i grotterne er der en tur på 1,5 mile kaldet Big room. Det er også meget interessant. Heldigvis er der ikke mange mennesker, så vi går mest helt alene. Der er elevator op efter grotteturen, så det tager et øjeblik at komme op til overfladen igen. En rigtig god tur. Efter dette er det tilbage mod El Paso, Texas, hvor vi efter mørkets frembrud finder en RV-park til 25$ uden bad og toilet. Det bliver mørkt kl 5 så den sidste tid vi kørte var ikke spændende. KM 447

Fredag den 17. december 2010 El Paso, Texas
Så er det bare videre i dag. Vi er ca. ½ mile fra New Mexico. Lige i starten er der nogle mega jernfolde, hvor der går rigtig mange køer og kalve. Det er over et kort område der er alle disse køer. Vi finder ikke ud af hvorfor de samler så kører på et så lille område. Ellers er det bare derudaf. Der kan pludselig opstå sandstorme hvor sigtbarheden kommer ned på 0, vi har hørt at bilen og ruderne kan blive helt sandblæste. Vi oplever det gudskelov ikke. Vi kører til Tucson, Arizona hvor vi finder en statspark. KM 490

Lørdag den 18. december 2010 Tucson, Arizona
Nu er der ca. 2 timer til Ib, og vi skal være der inden 12 ellers går han på arbejde til 10 AM-11 PM. Vi kommer inden 12.

Udgivet i USA 2010 | Kommentarer lukket

Nashville

Udgivet den 10. januar 2016 af calomi

Tirsdag den 30. november 2010 Smoky Mountain, Tennessee
Så er det videre mod Nashville. Vejret er dårligt og det regner meget, men er godt varmt op til 20 grader.

Der er noget længere end vi først troede, så det tager 3-4 timer inden er vi der. Vi har valgt at prøve Yogi bear. Der er både internet og vask. Vi får vasket og ordnet seng. Om aftenen ser vi lidt dansk fjernsyn. KM 343

Onsdag den 1. december 2010 Nashvillle, Tennessee
Her i formiddag vil vi lige Skype, gøre rent og sende rejsemail. Det er altid hyggeligt når man får skypet forskellige. Der er kommet en del sne i Danmark. Her er det også koldt, under frysepunktet om natten.

I aften tager vi en shuttlebus ind til Nashville for at høre noget country musik. Vi bliver hentet på campingpladsen kl. 15. Chaufføren fortæller at den 1. og 2. maj fik de meget regn i Nashville. Vandet løb over en dæmning og for ikke at ødelægge den åbnede de den og vandet strømmede ud i floden og videre ud i gader og huse. Floden var 76 fod over daglig vande. Bl.a. blev et hotel, det største i Nordamerika uden kasino, fuldstændig oversvømmet og er først for nylig genåbnet. Ved siden af ligger et stort indkøb center som også blev oversvømmet, men det er man ikke begyndt at renovere. Han mente heller ikke det vil blive renoveret.

Der er et godt stykke vej ind til downtown. I downtown er der kun få gader hvor der er barer med gratis levende musik. Det er Broadway og 1. og 2. Avenue. Vi er inde på Tootsies, The Stage, The Wheel og 2 mere hvor jeg ikke lige kan huske navnene. Det øl de serverer er der ikke meget alkohol i, man skal bare tisse hele tiden. Musikken var meget forskellig men det var rigtig godt og det at det ikke koster penge gør at man bare går videre til det næste værtshus. Der er ikke noget der hedder pause. De spiller i 3-4 timer. En gang imellem forsvinder 1 eller 2 fra orkestret, men ellers er de på scenen hele tiden. Det er kun når man skifter fra et orkester til et andet at der er anden musik. Shuttlebussen kører 1 gang i timen fra 20.30 til 00.30. Vi tager den kl. 23.30 og vi er dem der har været ude længst den dag. En rigtig god aften.

Gallery Nashville

Udgivet i USA 2010 | Kommentarer lukket

Skyline drive

Udgivet den 10. januar 2016 af calomi

Fredag den 19. november 2010 Greenbelt Park, Maryland
Så er det videre i dag. Vi tager det stille og roligt. Får handlet, kommer rundt om Washington DC og mod Front Royal. Her finder vi en Walmart. KM 147

Lørdag den 20. november 2010 Front Royal, Virginia
Vi finder vores mobil frem og der er 5-6 beskeder fra Bent vedr. vores hjemmeside. Vi finder fra Walmart en Starbucks, hvor Erik får lavet det han skal for Bent. Pludselig er nettet væk og Erik kan ikke finde det igen.

Mærkeligt. Vi skal i dag begynde på Skyline Drive, en tur på ca. 100 miles på toppen af Shenandoah National Park. Her bruger vi vores nationalpark årskort. Sparet 15$. Det har tjent sig hjem og det udløber først august 2011. Vejret er meget flot og der er næsten ingen blade på træerne, men vi er også kommet op i 500-1000 meter. Man må kun køre 35 MpH, så man kan nå og se noget. Der ligger en grotte Kluray Cavens som vi gerne vil se. Det er Østamerikas største grotter. Den ligger ca. 12 miles udenfor nationalparken. Det er rigtig flot og den er meget stor. Her går man selv turen med en audioguide. Normalt når vi har set grotter er det i grupper med en guide. Den er virkelig flot og det tager ca. 1 time at gå denne tur.

Der er også en orgel derinde hvis piber er Stalacpibe – d.v.s. Man bruger de naturlige piber m.v. der er i grotten. Nogle af disse drypsten gror 1 tomme (2,5 cm) på 120 år. Det er meget langsomt. Et meget interessant besøg. Der er også en mindre udstilling af de tidlige biler. Vi går den lige kort igennem. Det var OK. Tilbage i nationalparken kører vi mod den eneste campingplads der er åben Big Meadows. Vi er der ca. 16.15 og det bliver mørkt kl. 17. Her er rigtig mange i telt. Vejret er også fint, men det bliver ned til et par grader om natten, så det må være koldt. Da vi står op næste morgen kl. 8 er nogen af dem allerede taget af sted. KM 128

Søndag den 21. november 2010 Big Meadow, Virginia
Først skal vi gå en tur ned til et vandfald der p.t. er parkens højeste, det er 70 fod, ca. 21 m. Den normale parkeringsplads er lukket på grund af renovering, så vi må holde et andet sted. På den strækning ser vi en coyote som spiser et egern.

Den er ikke bange for os, men vi bliver også på en passende afstand. Mens vi står og ser på denne kommer 2 hvidhalet hjorte, som er noget oprørte over denne coyote. De vender om. Meget interessant at iagttage. Det er de eneste dyr vi ser på denne tur. Det var en fin tur og vejret er igen dejligt. Vi kører videre ned ad Skyline Drive. Ved slutningen tager vi mod Charlotteville og videre til Monticello. Thomas Jeffersons private bolig. Han var Amerikas 3. præsident. Han var oprindelig arkitekt og har selv tegnet huset med en masse sjove ting i. Bl.a. er der et ur, som er et uge ur.

Der var nogle store lodder på og uret skulle trækkes op en gang om ugen. Disse lodder gik ned i kælderen, de lå ikke bare på gulvet. Hans klædeskab var også med snoretræk og stiger, så han kunne have meget tøj på lidt plads. I spisestuen var der adgang ved nogle flaskeelevatorer til vinkælderen. Så kunne man bare hente mere vin i flaskeelevatoren. Maden blev også sat op i en runddel skab, så kunne herskaberne bare vende rundt på disse, så var maden der. Jefferson brød sig ikke om at slaverne skulle rende rundt og servere. Det sørgede familien selv for. Han havde 2 døtre. Hans kone var død for mange år siden. Den ene datter tog sig af sin far med sin familie på 11 børn og en mand. De boede alle i huset. Den anden datter havde 6 børn. Så der var altid meget larm i huset. Han havde også den første kopimaskine. Når han skrev et brev med pen og blæk, var der tilsluttet et tilsvarende pen på som ”skrev” automatisk. Der var også et stort rundt hul i jorden, som var muret op.

Her tog man i december ned på søen og hentede isblokke, som man opbevarende i dette hul med halm imellem. Så havde man is til august. Helt utroligt. I den gruppe vi var, var der et par med 7 børn. En stor pige på 14-15 år og de andre var fra 9-10 år og ned til ½ år. Noget af et job og passe dem. Jefferson stod bag uafhængighedserklæringen, som siger at alle er skabt lige, dog havde han altid slaver så længe han levede og han var den der havde flest slaver i området, ca. 200. På en eller anden måde må han have ment at de – slaverne – ikke var almindelige mennesker. Underligt at han ikke officielt er blevet stillet det spørgsmål, eller også var man ikke klar over at han havde så mange slaver. Meget interessant. Vi finder en Walmart i Chartlotteville. KM 158

Mandag den 22. november 2010 Charlotteville, Virginia
I dag skal vi videre på Blue Ridge Parkway, en 469 miles kørsel til Smoky mountain. Vi mangler noget info omkring hvad vi kan se, bo m.m. det håber vi at et visitorcenter kan fortælle. De visitorcentre vi ser er alle lukket og det samme er toiletterne. Underligt. Det er stadig en kørsel oppe på bjergtoppene, flot tur, men det er stadig diset. Vejret er meget flot og mellem 12-18 grader. Utroligt på denne årstid.

Vi kører til Natural bridge. En naturlig bro som man forventer er ca. 500 mil. År gl. Der er ca. 63 meter høj, 12 m. bred og et spænd mellem ”benene” på ca. 30 meter. Den er virkelig høj, og om sommeraftenen spilles musik, mens der er en form for lysshow. Det er nok flot. I billetten var også et besøg på et voksmuseum.

Vi gik det kort igennem. Det handlede om dette område, men dukkerne var ikke rigtig gode og det kan man rigtig se på en del præsidenter som til sidst var samlet. Det var svært at se hvem der var hvem, hvorfor de alle havde et skilt på med deres navn. Tilbage på sporet finder vi igen et visitorcenter og en lukket campingplads. Da vi ikke ved om vi må overnatte på restepladserne, tager vi til Bedford og overnatter på Walmart. KM 235

Tirsdag den 23. november 2010 Bedford, Virginia
Visitorcentret i Bedford har åbent. Vi får nogle brochurer og kort af dem. De ved ikke om man må overnatte på parkerings pladserne, men en lodge er åbent og de ved det. I visitorcentret er der internet, så inden vi kører får vi sendt mails, bank m.m. Godt at man kan få disse ting ordnet en gang i mellem.

Inden vi kom til visitorcentret blev vi lige klippet i Walmart. Så bliver det nemmere at vaske hår. Vi tager ud til lodgen og får at vide at alt er lukket, og vi må ikke overnatte på parkeringspladser eller lignende. Rangerne kører rundt om aftenen/natten og vi vil blive smidt væk. Det er lidt kedeligt, men vi må tage væk fra vejen. Vi kører op på toppen af Roanoke Mountain. Der er en flot udsigt. I dag er vejret lidt overskyet så vi kan ikke se så langt. Vi finder en Walmart i Roanoke. Der er meget langt til den næste by. KM 91

Onsdag den 24. november 2010 Roanoke, Virginia
Så er det bare videre dernedad. Vejret er fint så det er en dejlig tur. Vi ser rigtig, rigtig mange rododendron.

De står i vejsiden og som bunddække. Det må være meget flot når de springer ud. Der er også noget kvægbrug på denne strækning, men det er kødkvæg alle sammen. Det er en flot tur. Vi ser også en del hjorte på vejen, samt en enkelt vild kalkun som ikke vil spises den 25. Thanksgiving. Vi finder en Walmart i Boone, North Carolina. KM 298

Torsdag den 25. november 2010 Bonne, North Carolina
Vi er tæt på 1000 meter i højden da vi starter, så der er en del tåge, men lige så snart vi er højere oppe er det fin solskin. Der er mange ude at køre i dag. Det er nok fordi vejret er fint og alle har fri. Vi ser slet ingen dyr i dag, men vi kan fornemme at der tidligt i morges nok har været is nogle steder. Vejen er temmelig våd. Vi kører op til Mount Mitchell 6.684 fod, som er det højeste punkt øst for Mississippi floden. Vi kan herfra se at der stadig er tåget længere nede.

Det ser ud som når man flyver, at nogle bjergtoppe stikker op over skyerne. Der er vejarbejde noget længere nede og ved disse vejarbejder kan man godt have en omkørsel på 50-60 km. Ved denne omkørsel kommer vi forbi et vandfald der er rigtig pænt. Vi har fundet en Walmart i Wayneville, som vi kører imod. Det område vi kører igennem er meget rodet og mange har deres sidste 10-15 års biler stående i haven. Det må være ærgerligt at bo i sådan et kvarter. Vi finder Walmarten og det er en mega parkeringsplads. KM 292

Fredag den 26. november 2010 Wayneville, North Carolina
Så er det videre til Smoky Mountain. Det har regnet i nat og her til morgen, men det er holdt op inden vi kører. Der er ikke ret langt. Vi kører igennem et indianerreservat Cherokee. Der er også en by med dette navn og det ligner umiddelbart en jamseby, med masser af spisesteder, jamsebutikker og casino. Den så ikke spændende ud, men der var en del mennesker alligevel.

Vi så også 2 steder hvor 1 indianer hvert sted optrådte. Vi tog til visitorcentret for at få noget info. Vi køber 2 kort med diverse trekking ture. Der er også dumpstation der. Der er 3 miles til campingpladsen og der er en del mennesker, også nogle telte. Det er stærkt gået. De har sagt det bliver ned til -3 grader i nat. Vi bliver installeret og går en tur i området. Her finder vi ud af at vi skal have støvler på. Stierne bliver også brugt som ridestier, så de er helt ødelagte. KM 60

Lørdag den 27. november 2010 Smoky Mountain, North Carolina
I dag vil vi ud og gå en god tur. Vejret er flot. Det var frost i nat, men vi har det godt varmt. Der er en del telte og de fryser med anstand.

Vi blander nogle ture sammen og får til sidst en noget hårdt tur, hvor det bare går op og op. Vi klarer den, vi er sultne og trætte da vi kommer hjem efter 5 timer hvor vi har gået konstant. Turen var på ca. 18 km. Da vi kommer tilbage skifter vi olie på generatoren inden vi går ind. En god dag.

Søndag den 28. november 2010 Smoky Mountain, North Carolina
Så skal vi lidt videre i dag. Vi kører tværs igennem nationalparken. Inde midt i er det højeste punkt. Clingsmans Dome, højde 6.643 fod. Vejen derop lukker den 1/12 så det er i sidste øjeblik. Vejret er dejligt, så der er rigtig mange der er ude og køre. Man skal gå de sidste 800 meter derop. Det lyder ikke langt, men det går op og op, så det føles langt. Helt oppe er et tårn så man kan se 360 grader rundt. Flot udsigt, men som altid er der lidt dis ved bjergene. Vi er ca. 2000 m oppe og på nogle strækninger på vejen, hvor solen ikke kommer frem er der is”vandfald”.

Meget flot. Børnene er vilde med at brække istapper af. Vi kører videre ind til Tennessee. Vi skal på nr. 2 campingplads som også lukker her 1. december. Det er også en mega plads hvor en del er lukket af. Vi ligger lige ned til floden, og efter en tur i området sætter vi os i vores stole og får en enkelt øl i de sidste solstråler. Ellers får vi kigget lidt på dagbog og billeder/hjemmeside. KM 81

Mandag den 29. november 2010 Smoky Mountain, Tennessee
Vejret er ikke helt godt i dag. Det er noget overskyet og temperaturen er omkring 10-12 grader. Vi tager et trail på 8-10 km og igen går det bare op og op i starten. Vi ser en del bjørnelorte, men desværre ingen bjørne. Herovre i USA er verdens længste trail på 3.380 km. Det går fra New Orleans/Nashville til Maine.

Det hedder Appalachian Trail. Det går igennem Smoky Mountain og løber noget af vejen ved siden af Blue Ridge Parkway og Skyline drive. Gad vide hvem der går dette trail. Vi tager derefter til den sidste campingplads der er åben. Cades Cove Camping. Den er ikke så hyggelig som den vi kom fra. Det blæser op om aftenen og det begynder at regne. Rangeren kommer forbi og fortæller at det kan blæse en del og hvis vi føler os usikre er vi velkommen til at køre ned på en stor åben parkeringsplads. Der kan der ikke falde træer ned i bilen. Så slemt føler vi ikke det er, så vi bliver. KM 40

Gallery skyline drive.

Udgivet i USA 2010 | Kommentarer lukket

Washington DC 2010

Udgivet den 9. januar 2016 af calomi

Lørdag den 13. november 2010 North Port, New York

Så går det nedad i dag. Vi kører godt gennem New York City, ingen problemer. Videre gennem new Jersey og til Delaware. Den første stat i USA. Vi finder en Walmart i New Castle. Vejet er meget fint. KM 304

Søndag den 14. november 2010 New Castle, Delaware
Så er det til Washington DC i dag. Vi skal først gennem Maryland og Virginia. Vi har set en campingplads ved Fairfax VI,

men da vi kommer er der lukket, det var ellers et lækkert område. Vi tager så til Centreville, Bulkl run regional Park campground. I bogen står mellem 13-16$ og vi skal give 30$ med strøm. Lidt svært at forstå. OK plads, men det er mørkt kl. 5 om eftermiddagen, så vi får ikke meget glæde af det. KM 244

Mandag den 15. november 2010 Fairfax, Virginia
Vi kører lige forbi Walmart for at se om vi kan bo der. Det kan vi ikke så der er ingen grund til at tage toget ind vi tager bilen. Det er lidt svært at køre her i USA, bl.a. i New York er der parkway hvor lastbiler ikke må køre bl.a. på grund af højden. Vi prøvede det en enkelt gang og det er først lige før broen der står hvor høj broen er. Der er broer helt ned til 7 fod ca. 2,10 m, og vi er 3,36 m. så det er ikke helt godt. Vi kom ud for det igen på route 66 hvor trucks ikke må køre. Vi ved ikke om det er højden, vægten eller andet, vi tør ikke køre der. Efter noget besvær kommer vi ind til Washington DC. Vi finder en parkeringsplads for 3 timer ved Lincoln Memorial.

Vi får set Washington Monument, Det Hvide Hus, 2. verdenskrigs memorial, Lincoln memorial, Vietnams veterans memorial og Korean war veterans memorial. Det er alt sammen flot og især Vietnam er noget skræmmende med alle disse navne på soldater der er døde fra 1959-1975. Der er rigtig mange navne. Som vores barnebarn sagde om det hvide hus. ”Det er utroligt lille” og det er det.

Når man ser det i fjernsynet er der meget åbent, men i virkeligheden kan man bare se ind gennem parken til huset. Ikke så stort. Heller ikke i amerikansk forstand. Vi har set en del huse der er ligeså store eller større. Efter dette vil vi ud af byen, finde et sted og bo og tage toget ind næste gang. Vi finder camping i Greenbelt Park til 16$ med toilet og bad. Helt fint. Vejret har været meget flot i dag, så det har været dejligt at gå rundt i byen. KM 91

Tirsdag den 16. november 2010 Greenbelt Park, Maryland
I dag er det bare regn-regn. Vi tager toget ind til centrum. Bilen parkerer vi på metrostationen. Man skal betale denne parkering med et smarttripkort. Det koster 10$ og så er der 5$ på det. Man kan også bruge det til togbilletter m.m. Man skal have 10$ til at købe for. Vi har kun 20$ og den tager ikke 20$ sedler. Visakortet kan vi ikke bruge, for man skal opgive Zipkode og der duer vores postnr. I Sverige ikke, så vi får ikke købt kortet. Man skal også først betale når man henter bilen.

Vi tager toget ind og vil gerne se National Air og Space Museum. Vi kommer lige da der er en gratis guide tur der starter, så den tager vi. Først ser vi noget om de allerførste fly og de starter med brdr. Wright. Interessant at høre om. Vi ser også starten af de første ”rigtige” fly, flyvere fra 2. verdenskrig og det første rutefly Douglas DC3. Det er det Indiana Jones altid flyver i. Vi så også en model af den kapsel som landene på månen hvor Armstrong gik på månen. Det udstyr de havde på fik dem til at veje over 300 kg. Vi så også nogle af de kapsler de landene med. Der er ikke meget plads. Vi så også nogle af de ubemandede fly som man bruger i dag i bl.a. Afghanistan. Man styrer dem fra USA. Helt utroligt. Meget interessant museum, og det bedste er, at det er gratis at besøge. Vi var med børnebørnene inde og se en udstilling om Kong Tut på Manhattan. Det kostede over 130$ for os fire, og det var ikke rigtig godt, men Marcus skulle lave en rapport om Kong Tut, så det var derfor vi tog derind.

Efter Air og Space museet tog vil til National Museum of American Indians. Det er et ”levende” museum, d.v.s. At det mest viser noget om de ca. 600 forskellige stammer der findes i Nord Amerika, og hvordan de i dag prøver at holde ved deres traditioner og sprog. De fleste steder i USA er sproget væk, men det andet holder de i gang. Omkring 1920 og frem blev indianerne/first native/ Native people inddelt om de var hel/halv/kvart eller mindre indianer. Det var de aldrig gået op i selv, men det var regeringen der ville have det. Gad vide om det hænger sammen med om de skal have land eller ej fra regeringen. Det fandt vi ikke rigtig ud af. Et OK museum, men man kunne bruge meget mere tid der. Derefter var det hjem med toget, hente bilen og retur til campingpladsen. En fin dag selvom vejret var dårligt. KM 20

Onsdag den 17. november 2010 Greenbelt Park, Maryland
I dag vil vi se US Capitol. Det er en meget stor bygning og der er vagter alle vegne. Vi går rundt om den og finder ud af at vi kan komme ind og se det, dog må vi ikke have vores specielle vandflaske med, så det må vi gøre i morgen. Bagved ligger Goverment biblioteket. Det går vi ind i.

Det er en bygning med flotte malerier i loftet og på siderne. Minder meget om katolske kirker med disse malerier og udskæringer m.m. Der er noget udstilling i dette bibliotek, men der hvor vi kan komme er der ikke bøger man kan læse i. I den ene fløj er der Thomas Jeffersons bibliotek. Der er også nogle malerier et sted, hvor man på en computer kan vælge hvilket biled du vil kigge nærmere på og så ellers bruge fingeren til at køre rundt på billedet, zoome ind m.m. Rigtig godt lavet. Efter dette tager vi til Holocaust Memorial Museum. Meget interessant. Der er også en særudstilling af Nazis propaganda. Det er en guidet tur gennem årene 1929 – 1945. Hele Nazi partiets levetid. Her fik vi bl.a. at vide at Hitler aldrig på demokratisk vis har fået magten. Jeg tror det var i 1933 Nazi partiet fik 1/3 del af stemmerne, men præsidenten på den tid (en gammel general som var syg) sagde at Hitler kunne være kansler og så prøve at regere. Kort tid efter dør præsidenten og Hitler tager politisk magten og fængsler sine politiske modstandere. Han indfører diktatur og kun 1 mening der Führers. Det er ikke sådan vi har opfattet det, men det er nok ikke de timer vi hørte mest efter i skolen. Den propaganda de udførte var helt nede fra de små børns legetøj og hele vejen op. Der var kun der Führers radioprogrammer man måtte høre. Det er fuldstændig som i Sct. Petersborg/Leninggrad på nogenlunde samme tidspunkt. Virkelig godt, og som guiden sagde, var Hitler mørkhåret og ikke ret høj, og Göppel var endnu mindre og invalid med klumpfod. Ikke umiddelbart nogle typiske ariske racer. I propagandaen var det meget gennemført. I næsten alt var der en del – lille eller stor – imod jøder, invalide m.m. Guiden fortalte også at Hitler blev fortalt hvordan han skulle holde taler og at han aldrig svarede på spørgsmål. Alt var nøje tilrettelagt. På den permanente udstilling var der også mange ting, men her ved vi noget mere og hvad der skete, og vi har også været i både Auswitz og Birkenau i Polen og set det. Der står også om Danmark på udstillingen. Danmark fik de fleste jøder over til Sverige dog tog tyskerne ca. 500 jøder som blev sendt i koncentrationslejer, men kun 51 af disse døde. Der var også en rigtig lille båd, som var blevet brugt til at sejle jøderne over til Sverige. Også det danske politi blev nævnt, da de nægtede at fængsle jøderne og selv blev sendt i lejre. Rigtig god udstilling. Også en rigtig god dag i dag. KM 16

Torsdag den 18. november 2010 Greenbelt Park, Maryland
Så vil vi ind og se US Capitol i dag. Det er gratis at komme ind og rigtig mange gør det. Også en del klasser. Vi kommer på en tur der starter 9 min. efter vi er kommet, så det er hurtigt. Først ser man en film om bygningens historie. Den oprindelige blev bygget i 1800, men blev nedbrændt af englænderne nogle år efter. Derefter blev der bygget en ny og den har man så bygget til en del gange. Desværre arbejdede de i Senatet og Repræsentanternes Hus, så det måtte vi ikke se.

Vi var inde i ”kuplen”, hvor der er en masse statuer m.m. Når en præsident dør kan han ”ligge” i denne sal indtil han skal begraves, hvis det er det han ønsker. Nixon har ikke ligget her pga. Watergate. Det er et utroligt flot rum og meget højt. Vi var også inde i et andet rum med endnu flere statuer. Det havde tidligere været rum for de folkevalgte og der var bl.a. en messingplade i gulvet, hvor vi stillede os og tog vores headset af. Guiden gik hen til et andet sted og talte helt almindeligt til os. Vi kunne høre det helt tydeligt. Sjovt. Bagefter var der en udstilling om selve huset, og senatet og repræsentanternes hus. Her fandt vi lidt ud af hvordan systemet virker. I senatet sidder der 2 for hver stat = 100. De sidder der for 6 år, så hvert andet år er 1/3 del på valg. Senatet er der for at skabe stabilitet. Repræsentanternes hus er på valg hvert 2. år.

Det er efter hvor mange der bor i en stat der bestemmer hvor mange valgte der kan være i huset. Der er p.t. ca. 425 (tror jeg nok). Hvert 10. år tælles alle personer i en stat, og så bliver antallet reguleret efter denne tælling. Lone og Claus har været med i den sidste tælling. En person kommer til huset og får at vide hvor mange der bor her. Det var først 3. gang de fandt nogle hjemme. Det må være en dyr optælling og man kan i princippet sige hvad som helst. Det må være på dette tidspunkt at mexicanerne skal holde sig i ro. Det var et interessant besøg. Vi tog så videre til Georgetown, som bøgerne skriver man skal se. Det er et hyggeligt kvarter med smalle huse – tit i 2 etager. Forretningerne er også i disse små huse. Sjovt at gå rundt i et kvarter der ligger meget kort fra Washington DC. Her er stille og roligt. KM 21

Gallery Washington DC

Udgivet i USA 2010 | Kommentarer lukket

Amish Pennsylvania

Udgivet den 8. januar 2016 af calomi

Torsdag den 21. oktober 2010 York, Pennsylvania
I dag skal vi se/høre om Amish folket. Der er en stor population i Lancaster Country. Det er meget interessant.

Vi ser 2 forskellige film om Amish og en om Minnonite, som Amish, men de følger med udviklingen i samfundet. Når Amish børnene bliver 15-16 år skal de tage stilling til om de vil være Amish eller ej. Det handlede den ene film om. Meget interessant og desuden var det eksperimenterende teater, så der var mange specielle effekter bl.a. døde personer stod ligesom i mørket, men man kunne se dem. Virkelig godt.

Bagefter var vi inde i et Amish hus, som det så ud i starten af 1800, dog var det lidt op to date med køleskab og komfur på gas og en slags vaskemaskine på batterier. Amish folket har en ide om at de ikke må være forbundet til det omliggende samfund, derfor har de ikke strøm som normalt, men solceller/generator som oplader batterierne. Vi havde en rigtig god rundvisning med guide. Bagefter kørte vi lidt rundt i området og så de forskellige gårde. Det er meget store gårde de har, og de bruger stadig heste til at ordne jorden. Køerne skal malkes 2 gange om dagen og de bruger malkemaskiner.

De kører rundt i deres sorte buggy med sort hest foran. De kører på jernhjul ikke gummihjul, så går det for hurtigt. Børnene må ikke have cykler men løbehjul. Både hestevogne og løbehjul er lidt farlige i trafikken. Der sker en del ulykker. Vi kører til Reading og finder en Walmart. KM 236
Fredag den 22. oktober 2010 Reading, Pennsylvania
Så går det til Long Island og Lone i dag. Det er ikke sjovt gennem New York. KM 315

Vi bliver hos vores datter Lone til den 13. november hvor turen går videre.

Alt gik godt hos familien også Lones operation

Gallery Amish Pensylcania

Udgivet i USA 2010 | Kommentarer lukket

Sejltur Sydamerika-Europa

Udgivet den 21. december 2015 af calomi

Så er turren ved at være slut, efter 5.5 år i Nord Central og Syd Amerika – nu mangler vi bare en 32 dages sejltur fra Montevideo til Hamborg.

Mandag den 12. oktober 2015 Montevideo, Uruguay
Det er tidligt op, lave kaffe og så tager vi til havnen for at spise vores morgenmad. Det er Columbus dag i dag, så alle offentlige har fri, derfor er det ikke svært at finde en parkeringsplads. Kl. 9.15 kommer franskmændene Alain og Sylvaine, og lidt i 10 kommer agenten. Vores aftale var kl. 9. Vi kører ind på havneområdet for at aflevere bilpapirerne, og så kører vi ud til skibet. Set hernede fra kajen er det et kæmpe skib, over 200 meter langt. Her skal vi så vente til vi kan komme ombord.

Der er 6 campere med herover på skibet, og vi snakker kort med dem. De fortæller at det er et fantastisk skib med god mad og en god kaptajn. Det lyder godt. Lidt over kl. 11 kommer kaptajnen ned til os og vi kan kører ombord. Der hvor vi holder er der god plads og vi kan også komme ind bag i. Vi tager nogle af vores ting med op. Bilen holder på dæk 5 og vi skal op på dæk 12. Her er gudskelov elevator, så vi ikke skal bærer kufferten så langt. Vi får vores værelse, et stort rum godt med skabsplads. Vi henter også vores stole og hynder. Så er vi klar til frokost kl. 12. Det er god mad og rigelig mad. Kl. 18 er der aftensmad. Vi er i havnen og sidder på dækket og ser masser af biler blive læsset af. Til aftensmad spørger vi kaptajnen, hvornår vi skal sejle, og det skal vi kl. 1 i nat. Godt så sker der måske noget. KM 10

Tirsdag den 13. oktober 2015 Grande Francia
Vi er sejlet kl. 1.30 her i nat, siger Sylvaine og Alain, men da vi kommer op, sejler vi ikke mere. Vi ligger et stykke øst for Montevideo og det gør vi hele dagen indtil kl. 16. Så sejler vi ind mod Montevideo. Da vi spiser aftensmad kommer 2 pilot ombord. De skal hjælpe os ind til Zarate, Argentina. Byen ligger et godt stykke oppe af floden Parana. Den som vi kørte langs med tidligere. Det er lækkert vejr med masser af sol. Der er lige 4 stole på dækket, som vi kan benytte. Vi har

vores hynder på, så vi ikke bliver alt for beskidte. Maden er god og positionerne er ikke små. Vi smagte mave i dag. Alain og Sylvaine fortalte, at grunden til at der er passagerer med skibet er, at skibet kommer foran andre skibe, når de skal ind i havne, fordi de har passagerer med. Derfor skal der altid være nogle, med på hvert skib. Det var nok derfor at Hans og Doris fra Schweiz ikke kunne komme med dette skib.

Onsdag den 14. oktober 2015 Grande Francia
Vi har sejlet det meste af natten, dog holdt en pause. Nu sejler vi ind i Parana floden. Den er rimelig smal, 2 skibe af vores størrelse kan lige passerer hinanden. Vi kommer ind til Zarate og bliver for tøjret. Det er en lille havn og der ligger i forvejen et ro-ro skib og et container skib fra Brasilien. En slæbebåd hjælper med at vende skibet rundt. Der er lige plads til skibet kan vende.

Da vi først er blevet for tøjret er kl. 12, og der er frokost. Ved 2-3 tiden begynder der at køre nye biler fra borde. Alain fortæller os, at der kan være ca. 3.000 biler på dette skib og 1.000 containere. Det er rigtigt mange, og da bilerne bliver kørt fra borde tager det lang tid. Det er nogle daglejere der kører bilerne fra borde. Efter aftensmaden går vi til vores kahyt og hører noget musik og ser en film, før vi går i seng. Mens vi ser filmen hører vi noget i højtalerne, men da det er italiensk forstår vi intet. Senere finder vi ud af, at der har været en kraftig storm om aftenen og alle yderdøre er blevet lukket totalt. For os virkede det lidt, som om vi sejlede.

Torsdag den 15. oktober 2015 Grande Francia
Vi er stadig i havnen i Zarate, og vi får læsset en masse biler på. Vi sejler kl. 20 – 21. Vejret er meget koldt og meget blæsende. Der er ikke meget sol. Vi spiser i samme rum som kaptajnen og de højere herrer. Der er i alt 8. Maden er noget varieret, men der er alligevel et mønster. Frokost: Pasta, fisk, kød eller grønsagsret, frugt. Middag: Suppe, kød, kød eller grønsagsret, frugt.

Efter hvert måltid slutter vi af med en lille kop rigtig god kaffe. Ikke så stærk som espresso, bare rigtig god. Der er rigelig mad, så vi kommer ikke til at savne noget. Med hensyn til drikkevarer får vi 1 ½ liter vand hver og hver to små rødvin. De kan skiftes ud med sodavand, hvidvin eller mere vand. Meget passende. Det der er meget anderledes for os danskere er, at kød i noget sovs bliver serveret helt alene. Der er altid brød på bordet, men spiser man det kan man ikke spise al maden. Også grillet fisk bliver serveret uden noget.

Fredag den 16. oktober 2015 Grande Francia
Vi er ud for Montevideo her til morgen. Det er fint vejr, men lidt koldt. Efter frokost kommer vi ud i meget rullen med skibet. Bølgerne kommer ind fra siden og det er slemt som den vipper. Erik lægger sig på sengen og så er han ikke så chikaneret af det. Han tager et par søsygepiller, før vi går op og spiser aftensmad. Da vi lige har sat os bliver der sagt i højtalerne, at vi skal sætte urene en time frem. Erik siger så, at nu er vi færdige med aftensmaden, for nu er kl. 19. Alle griner. Om formiddagen går vi alle ned til bilerne og henter det vi skal. Vi må ikke gå alene derned, men skal have en guide med. Vi henter det vi skal og går tilbage igen.

Efter aftensmaden, hvor skibet stadig vipper meget kommer vi i tanker om, at vi måske ikke har lukket alle skuffer / skabe. Erik går ned med en og får lukket en skuffe og 2 låger. Hvis skibet bliver ved sådan vil de være ødelagt når vi kommer frem til Hamborg. Efter frokost får vi vasket og tørret vort tøj. Vaskemaskinen kan ikke åbnes, så efter nogle forskellige forsøg, kommer en op med en skrutrækker og får åbnet lågen. Lidt besværligt, men dejligt vi kan vaske. Der er en vaskemaskine og en tørretumbler, kun til gæsterne. Vi har en fin nat og skibet vipper ikke voldsomt hele natten.

Lørdag den 17. oktober 2015 Grande Francia
Vi sejler nordpå med god speed på ca.30 km i timen. Skibet vipper lidt ind i mellem, men det er ikke slemt. Vi fortæller tjeneren Giuseppe, at vi ikke kan spise så store portioner, men gerne vil smage det hele.

Så må vi se om det bliver bedre. Vi er ikke sultne på noget tidspunkt, og det er tegn på at vi har spist for meget. Vi spiser sammen med de høje herrer, alle fra Italien / Sicilien. Det eneste tidspunkt alle 8 er der er til frokost. Ikke alle får det samme, nogle får anderledes mad. Det er for at ikke alle bliver syge, hvis der er noget dårlig mad.

Søndag den 18. oktober 2015 Grande Francia
Ved 12-tiden holder vi stille sammen med næsten 50 andre skibe af forskellig art. Vi er ud for Paranaguá, hvor vi skal ind. Lidt i 18 kommer der 2 pilot ombord og så sejler vi ind. Efter aftensmaden går vi ud for at se indsejlingen.

Der er mange små øer og lignende. Det sidste stykke bliver vi hjulpet af 2 slæbebåde. Vi skal ind på en plads hvor skibet kun lige har sluppet kajen og skal vendes rundt for at sejle ud. Den bliver også hjulpet af 2 slæbebåde. Vi kommer godt på plads og rampen kommer også ned. Kl. er 21 og vi ved ikke hvor meget der sker i dag. Vi går ned. Ellers har vejret været fint og vandet er forholdsvis stille.

Mandag den 19. oktober 2015 Grande Francia
Ved 12-tiden forlader vi Paranaguá og sejler mod Santos, som vi rammer om aftenen. Vejret er blevet varmere, så det er dejligt. Det drypper en lille smule om eftermiddagen, men ikke meget.

Tirsdag den 20. oktober 2015 Grande Francia
Vi er i Santos her til morgen og har nok været det noget af natten / aftenen. Nu skal der bare læsses på og det bliver der. Ude foran får vi stillet store container og ind i ”maven” kører busser, lastbiler og vejmaskiner.

Der bliver også kørt mange små containere ind. Lige nedenfor skibet er der også en masse nye biler. De kommer på store lastbiler og bliver læsset af og samtidig tager lastbilerne nogle andre biler med. Det er svært for os uvedkommende at forstå hvad der sker. Ved 17-tiden sejler vi ud igen. Santos er et stort område og vi sejler forbi hele byen. Vi ser også noget slum helt ned til og nede i floden. Vores kaptajn er kommet tilbage igen. Ham har vi ikke set siden Zarate og han bor i Santos. Han har nok taget en flyver hjem fra Buenos Aires.

Onsdag den 21. oktober 2015 Grande Francia
Vi sejler ind til Rio her til morgen. Det er en flot indsejling, men der er meget smog, så alt virker lidt tåget. Kristus figuren, som jeg troede var ud til havet, står et godt stykke inde i landet. Byen er meget spredt og der er mange grønne bakker / bjerge, så den virker ikke så voldsom. Der er også en national lufthavn inde midt i byen.

Flåden ligger her også med bl.a. et hangarskib. Det er en stor havn med mange kæmpekraner, men der er ikke travlt. Vi er 2 skibe og der er plads til mange flere. Vi får en del containere på og ved 16-tiden er vi klar til at sejle igen. Nu er der endnu mere smog og vi har solen lige imod os, så det er endnu sværere at tage billeder. Vandet er meget stille så vi har en meget rolig aften / nat. Vejret er stadig fint med nogen sol selvom solen ikke rigtig kan komme igennem smoggen.

Torsdag den 22. oktober 2015 Grande Francia
Det er meget blæsende i dag. Ved 11-tiden begynder vi at sejle ind mod Vitoria, som ligger inde ved en flod.

Det er en flot indsejling. Her bliver vi til ca. 20, hvor vi sejler ud. Dette er den sidste havn i Sydamerika. Nu bliver det Afrika næste gang. Vi er nu fyldt helt op med containere. Vi tror vi kom af med de sidste personbiler. Tabletten siger at strækningen fra Vitoria til Dakar, Senegal er 4.626 km. Vi har nu sejlet 303 km af dem.

Fredag den 23. oktober 2015 Grande Francia
Vi er bare på Atlanten hele døgnet. Vi forventer det tager ca. 6 døgn at komme over. Skibet sejler med 30 km i timen ca. 720 km på et døgn.

Vi ser flyvefisk og sulerne følger med skibet. Da vi får aftensmad fortæller de, at vi skal sætte urerne 1 time frem. Nu er der kun en forskel på 3 timer.

Lørdag den 24. oktober 2015 Grande Francia
Vi fortsætter på Atlanten. Vejret er rimeligt stille. Ved 17-tiden er der øvelse på skibet. Det er en brandøvelse. Meget sjovt at se. Ellers sker der ikke meget. De er ved at male det øverste dæk. Umiddelbart maler man bare oven på skidtet. KM 715

Søndag den 25. oktober 2015 Grande Francia
Da det er søndag er der mange der har fri. Der bliver grillet en lille pattegris ude bag køkkenet.

Det er til os alle og vi spiser sammen på det øverste dæk. Vi har aldrig prøvet en skovtur på et skib. Kl. 12.30 skal vi spise og vi får først antipasto, lasagne og så grillet pattegris. Da der er 17 filippinere er der også en kæmpe gryde med ris. Det er rigtigt hyggeligt og vi slutter af med vandmelon og kager. Vi får vin til vores mad og det får vi normalt ikke til frokost. Man bliver meget sløv af det. Vi har også siddet midt i solen, men mærker det ikke, for der er en stærk vind. Om aftenen kan man godt se og føle, at vi har fået sol.

Aftensmaden er meget let med et stykke lasagne og derefter ost med salat. Vi slutter af med frugt og kager. Kagerne er ala vandbakkelser med creme i. Dog er de ikke så store. Smager rigtigt godt. Mens vi spiser aftensmad kommer en albatros flyvende langs skibet. Den er rimelig højt oppe mod ækvator. Vi ser den et par gange og så er den væk. Den bruger ikke meget energi. En lidt anderledes dag. KM 732

Mandag den 26. oktober 2015 Grande Francia

Livet fortsætter. Vejret er stadig godt, dog er der lidt mere skum på bølgerne. Vi sejler over ækvator kl. 16.45 og om aftenen sætter vi uret en time frem. KM 702

Tirsdag den 27. oktober 2015 Grande Francia
Det er stadig det samme. Vand, vand og atter vand. Vi ser en enkelt skib her til morgen ellers intet. De fortsætter med at male dækket. Det bliver ret pænt. Erik laver en film af de billeder vi har med dyr på, til vores børnebørn. En film på ca. 25 min. Den er rigtig god, håber de kan lide den. KM 724

Onsdag den 28. oktober 2015 Grande Francia
Havet er meget stille og vi ser en enkelt skildpadde og nogle fisk, bl.a. en helt grøn en. Fra kl. 12.30 til 16.30 holder vi stille. Vi ved ikke helt hvorfor, muligvis for ikke at holde stille tæt på Afrika, for at komme ind til havnen. KM 583

Torsdag den 29. oktober 2015 Grande Francia
Vi rammer Dakar, Senegal kl. 13.30.

Det er meget varmt. Efter migrationen har været her og set os, går vi en tur ned i byen. Det er en kort tur, for vi skal hjem og spise . Der er bare mange mennesker der myldrer ind på dækket. Alain talte 50 mennesker. Det er virkeligt mange. Vi håber ikke der sker noget med vores bil. KM 175

Fredag den 30. oktober 2015 Grande Francia
Skibet bliver ved med at få tomme containere på. Inden den bliver løftet op checker de, at containeren er tom. Det er bl.a. fordi den bliver løftet op i 2 kroge, diagonalt, og det kan de kun hvis den er tom.

Ellers vil den muligvis vælte rundt. Kl. 16 er vi klar til at sejle videre. Næste stop er London har vi fået at vide. Erik kigger på tabletten og kan ikke forstå hvorfor vi sejler sydpå. Vi spørger og får at vide, at vi skal til Banjul, Gambia. Vi kommer til byen kl. 22

Lørdag den 31. oktober 2015 Grande Francia
Det er den mindste havn vi endnu har været i. Skibet ligger kun til kaj med halvdelen af skibet. Det betyder, at vores egen kran kun lige kan nå kajen, på det yderste stykke. Vi får igen en del tomme containere på. Først bliver de hentet fra et lager, derefter tømt for affald og så plomberet.

Herefter kun i en række, hvor kranen kun kan nå den yderste. Når den så er taget, skubber en kæmpe truck til rækken, så der kommer en ny container på den yderste plads. Ellers sætter vi gamle biler af. Dem har vi fået på i Dakar. Mange af dem kan ikke kører selv, så de bliver enten skubbet fra borde eller løftet op af gaffeltrucks og så kørt fra borde. Ikke sikkert at bilerne har godt af det, med udstødning m.m. under bilen.

Det er ikke fordi der sker meget. Nogle gange venter han i kranen halve timer på at han kan løfte containerne, fordi kranen først skal låses fast på containerne, før han kan løfte dem. Det er meget varmt og fugtigt. Vi er helt sikre på, at vi skal afsted en gang om aftenen, men det sker ikke.

Søndag den 1. november 2015 Grande Francia
Der sker ikke meget i dag, men vi sejler først kl. 22 efter 48 timer i en meget lille havn. Det er meget fugtigt og stærk sol. Vi får flere tomme containere ind og det ser også ud til at nogle sælger diesel på skibet. Der kommer tomme 20-25 liters dunke ind og de kommer ud igen fyldte.

Mandag den 2. november 2015 Grande Francia
Vi sejler op langs Afrika og skibet vipper en del. Vi har vind / bølgerne ind forfra, så vi sejler med 27-28 km i timen. Ca. 650 km pr. døgn. Her til morgen den 3. ser vi en masse delfiner, som elsker at springe og ”stå” på halen. Det er blevet noget koldere.

Tirsdag den 3. november 2015 Grande Francia
Det er rigtigt koldt her til morgen. Vi opholder os mest inde og jeg er begyndt at samle et puslespil. Jeg har også fundet nogle danske bøger. Til aften får vi barbecue. Meget lækkert. Vi får alle en gambisk øl til. Smager godt. KM 709

Onsdag den 4. november 2015 Grande Francia
Det er noget varmere i dag. Vi er oppe og se broen og de andre er rundt og se skibet. Det er næsten tomt.

De er nede og se motoren, 8 cylinder og 15.000 KW. Dieseltanken har til mere end en måned forbrug. De er også nede og se ankeret og ankerkæden. Den er kæmpe stor. Om eftermiddagen sejler vi forbi Gran Canaria. Vi kan se det i kikkerterne. KM 709

Torsdag den 5. november 2015 Grande Francia
Der sker ikke meget, men vi sejler stadig nordpå. Om eftermiddagen ser vi 4 krigsskibe på vej sydpå. Ved 17 tiden holder vi brandøvelse igen. Denne gang med røgdykkere og en enkelt såret. Godt de holder disse øvelser. KM 709

Fredag den 6. november 2015 Grande Francia
Det er noget koldere nu og der sker ikke meget. Til frokost holder vi stille og vi finder ud af, at det er fordi motoren skal renses.

Vi taler med en af filippinerne. Skibet sejler ikke på diesel, men noget meget billigere, næsten asfalt. Det skal varmes op til 135 grader, før det kan bruges. Det er derfor der er så meget sod alle vegne. Han fortæller også at skibet er solgt pr. 23/11, hvor han tager hjem. Alle har fået valget mellem at tage hjem eller tegne en ny kontrakt med de nye købere. Han har kun været på skibet 3 måneder

og normalt skal de være 8 måneder før de får betalt hjemrejse. Gad vide om det får nogen betydning for os. Man skulle tro at vi ikke skal have noget med fra England, eller kun ting som skal med til Hamborg. Alain og Sylvaine er oppe på dækket ved 20 tiden, og her ser de at der kommer gnister ud af skorstenen. Det varer ikke længe før der kommer nogle filippinerne med brandslangen og det stopper med at smide ild op. Så flot ud, sagde de. KM 601

Lørdag den 7. november 2015 Grande Francia
Ingen forskel. Dog er vi i Biscayen, og her vipper skibet. Vi holder os meget i ro, så er det ikke så slemt. Vi hører lydbog D-dag. Meget interessant.

Søndag den 8. november 2015 Grande Francia
Vi er i den engelske kanal og her er mange andre skibe. Skibet vipper ikke så meget. Vi stopper i løbet af aftenen / natten og ligger og venter et godt stykke udenfor indsejlingen til London via Themsen.

Mandag den 9. november 2015 Grande Francia
Vi venter til kl. 17.30 med at sejle. Vi ligger ud for en masse vindmøller. Dog er vi for langt væk til at se om det er Vestas møller. Det er mørkt ved 16 tiden, så vi ser intet af indsejlingen. Dog skal vi ikke ret langt ind, til Tilbury.

Tirsdag den 10. november 2015 Grande Francia
Vi er i havnen da vi står op. Vi får en masse biler på. Vi har oppe på det øverste dæk, som er over os, gamle biler og smadrede biler, som skal til forskellige steder i Afrika. Nogle af dem er fyldt med tøj, gamle cykler, køleskabe m.m.

I den ene er der også en motor. Nogle af dem har ikke lukket vinduet, ikke sjovt efter 1 måned på havet. Ellers er det bare at se på hvad de laver i havnen. De har nogle sjove containervogne. Det er nogle høje vogne med 4 sæt hjul og alle hjul kan dreje. Vi har ikke set disse vogne før. Kranen tager containere fra skibet, vognen kører hen over containeren, løfter den op og kører den på plads. Det kan være i en containerstak eller på en lastbil. De er meget effektive.

I andre havne kan kranen måske sætte containeren på lastbiler, som kører hen og får en containertruck til at løfte containeren på plads. Mange gange stiller kranen bare containeren på kajen, og så skal en containertruck løfte den op på en lastbil. Det kræver meget mere mandskab og materiel.

Onsdag den 11. november 2015 Grande Francia
Det er koldt og blæsende, ikke så spændende. Vi er stadig i havnen men der sker ikke meget. Ved 11-tiden sejler vi. Vi skal igennem en sluse og den er meget smal. Vi kan lige være der.

Vi sejler til en anden kaj og her kan vi få containere af og på. Det er et meget effektivt system de har her på havnen med de store kraner og de specielle vogne til at hente / bringe containere på plads. Containerne bliver låst sammen med nogle specielle ovale klodser. Dem skal man så løsne før kranen kan hente containerne. Der er en der har sat sig fast oppe i 3. container. Man har så en speciel åben kasse, som en person kravler ind i og bliver løftet på, så han kan løse problemet. Meget smart.

Vi sejler mod Hamborg ved 23-tiden. Vi får lidt i 22 at vide, at vi skal stille urene en time frem. Nu har vi dansk tid. I dagens løb har vi fået vasket det sidste, så vi er klar til at tage videre til Sverige. Vi får udleveret et stykke papir, som beskriver hvad der skal ske i havnen i Hamborg.

Torsdag den 12. november 2015 Grande Francia
Det er ren ventetid i dag. Vi sejler mod Hamborg, som vi når i løbet af natten.

Fredag den 13. november 2015 Grande Francia
Det er den sidste morgenmad vi får på skibet efter 32 dage. Vi glæder os til at få fast grund under fødderne. Efter morgenmaden og vi har sagt farvel til vores tjener Giuseppe, tager vi alle vores ting ned i bilen og får lidt af det på plads. Vi får også vores pas og vaccinationskort.

Zollen er rundt på skibet og ser alle vegne, men så vidt vi ved finder de ikke noget. Da de er færdige med skibet kan vi kører af og så er det vores biler, som skal undersøges. Det gør de meget grundigt. Der er 6 toldere. 4 mænd og 2 piger. Først bliver bilen snuset igennem af en narkohund. Både indvendigt og udvendigt.

Herefter gennemroder de alle vores ting. De finder 4 liter langtidsholdbar mælk, men efter nogen diskussion indbyrdes får vi lov til at beholde det. Herefter undersøger de under bilen med et lille kamera på en lang ledning med skærm. Den undersøger alle underlige huller og over spildevandstanken m.m. Heldigvis finder de ikke noget. Bagefter er det Alain og Sylvaine’s bil der bliver undersøgt. Her finder de heller ikke noget. Så er det ud mod den centrale gate. Her skal vi have frigivet vores bil og bagefter indfører den i Tyskland. Vi forstår ikke helt denne fremgangsmåde.

Da vi kommer op til en venlig pige på første sal, får vi at vide at bilerne stadig er på skibet og der er ingen papirer / registreringer på Alain og Sylvaine. Hun lover at undersøge det nærmere og vi kan vente nede i stuen i mens. Vi skal vente 15 minutter og franskmændene skal vente 1 time. Efter et kvarter går vi op til hende, men Grimaldi har endnu ikke frigivet bilerne. Der er snart pause, så vi må også vente til 11.30 efter pausen. Vi har ikke været længe nede før hun kommer og siger at Alain og Sylvaine er nød til at tage tilbage til skibet og snakke med dem. De tager tilbage til skibet med en shuttlebus og er tilbage inden 11.30. De har talt med kaptajnen og han forstår det ikke, men de bliver nok nød til at sejle med til Antwerpen, Belgien. 2-3 dage mere. Det passer Alain meget godt, Sylvaine synes det er for sindssygt.

Man skal i den forbindelse lige være opmærksomme på, at det er fredag den 13. i dag. Vi får sagt farvel til dem og god sejltur. Ikke sjovt for dem og meget amatøragtigt af Grimaldi. Kl.11.30 får vi vores godkendelse, så vi kan komme ud af havneområdet. Vi skal dog aflevere Eriks pas for at de kan være sikre på, at vi importerer bilen. Vi skal hen til Customs, ca. 3 km væk og importerer bilen. Dette går rimeligt smertefrit, selvom der på vores papirer står forkert WIN nr. og nummerpladen er også forkert. Vi får udleveret Erik pas, så nu er det mod Sverige. Vi ringer lige til Mercedes, Sverige og får en tid mandag kl. 10. Så må vi se hvor meget der skal laves. Så kører vi til Rostock, hvor der er en border shop. Vi får handlet, nu skal vi have noget at spise. Vi spiste morgenmad kl. 7.30 og kl. er næsten 17, så vi er lidt sultne. Vi finder et sted hvor vi også kan købe vores færgebillet. Her ved dette færgecenter (3 forskellige rederier) er der stillet telte op, som nogle flygtninge bor i. Dem og deres børn holder til inde i ventesalen, på nogle tæpper med deres legetøj. Vi skal vise vores pas for at købe billetter, samt vores campingpas, som giver 10 % rabat. Vi får hentet begge pas, købt billetter og får noget at spise. Så er det bare at vente. Båden sejler kl. 23 og er i havn 6.45 næste morgen. Kl. 21 kan vi checke ind og her ser vi, at vi ikke må sove i bilen. Det er vi helt ligeglade med, det vil vi gøre. Længere nede ser vi at det er en henstilling, de kommer med. De vil jo gerne leje deres kahytter ud.

Det er TT-line vi skal med og det er et kæmpe skib med 3 dæk til lastbiler på alle dæk. Skibet er ikke fyldt op og vi får en plads på øverste dæk, ude i det fri. Folk går fra deres biler og vi går også op og sover, dog har vi ikke trukket for, for neden så ingen kan se at vi er i bilen. Det er noget uvejr, så skibet vipper noget, men det gør ikke så meget når man ligger ned. Vores søsyge tabletter er i kufferten, som ikke er pakket ud. Vi sover OK og kl. 6.45 er vi inde og kan begynde at køre mod Tingsryd. Den værste grænseovergang fra skibet til Tyskland. Godt det ikke har været sådan hver gang man kommer til en grænse.

Gallery Sejltur over Atlanterhavet

Gallery Zarate Argentina.

Gallery Brasilien

Gallery Dakar, Senegal

Gallery Banjul, Gambia

Gallery London

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket

Colonia del Sacramento og camping Paraiso

Udgivet den 5. oktober 2015 af calomi

Torsdag den 1. oktober 2015 Andrisito, Uruguay
Vi skal mod Colonia i dag. Vi skyder genvej ind over landet, men stadig på asfalt. Dog dårlig asfalt. Det er utroligt, at de nogle steder kan lave så dårligt vejarbejde. Vi får lige hentet US$ i ATM-en, før vi tager ind til den gamle bydel. Her blæser det en del. Det bliver ikke for varmt i nat. Vi går ud i byen for at finde internet og få os en øl. Der er ikke noget særligt. Heller ikke fra skibsagenten. Ved 11-tiden om aftenen bliver det en forfærdelig torden, lyn og regnvejr. Da vi holder helt ud til havet føler vi rigtig blæsten og vi gynger meget, for meget synes jeg. Jeg går ned og læser og venter på at stormen tager af. Ved 2-tiden går jeg i seng igen. Vinden har lagt sig lidt. KM 217

Fredag den 2. oktober 2015 Colonia del Sacramento, Uruguay
Vi får lige handlet det sidste og vekslet til EURO. Det skal vi bruge på skibet hjem. Vi er lidt heldige for ham vi får EURO fra. Han tager kursen på US$ i steden for. En besparelse på ca.400 DKK. Dejligt. Det er anden gang det sker for os. Vi tager ud til Sandra, hvor vores bil holdt sidste gang. Hun har passet på vores kufferter. Efter dette går turen over på den anden side af Montevideo. Vi skal til svejtseren, som har en god campingplads. Her vil vi bo i 8 dage. Da vi kommer hertil regner og blæser det, så vi får bare stillet bilen og får strøm på. Erik taler kort med Heinz og får koden til internettet. Her er 4 andre campere. Den ene bil kender vi, de er fra Spanien. I morgen håber vi på bedre vejr. KM 300

Lørdag den 3. oktober 2015 Camping Paraiso, Uruguay
Det er meget dårlig vejr i dag. Det blæser utroligt meget og regner ind i mellem. Kun inde vejr. Vi får lavet dagbog og billeder. Vi får dog lige skypet Michael og Lone.

Søndag den 4. oktober 2015 Camping Paraiso, Uruguay
Vejret er noget bedre i dag. Vi får gang i at vaske tøj. Ellers er det dagbog og billeder. Vi får også lige skypet Casper.

Mandag den 5. oktober 2015 Camping Paraiso, Uruguay
Vi får vasket det sidste og får ordnet senge. Erik bliver færdig med hjemmesiden.

Tirsdag den 6. oktober 2015 Camping Paraiso, Uruguay
Heinz får fat i agenten fra Grimaldi. Forventet afrejse er 13. oktober, altså 2 dage senere end det vi kan se på nettet. Det betyder at vi kommer til at mangle mad, så vi kører en tur for at handle. Der er et sted, der minder lidt om Walmart. Det er et kæmpe supermarked, så vi går lidt amok og køber måske lidt for meget. Nu må vi se. KM 70

Onsdag den 7. oktober 2015 Camping Paraiso, Uruguay
Ernst kommer her til formiddag og vi får en ordentlig snak. Rigtigt hyggeligt. Der er også et ungt par, som kom i går. De har kun 2 ½ måned tilbage, før de skal på arbejde igen. De har en lille dreng på 3 år og vil ikke kører alt for langt. Vi fortalte om hvordan vi ville gøre det og det virkede de glade for. De inviterede alle til lidt beerfest kl. 17 foran deres bil. Desværre var det dårligt vejr, så de holdt det inde i restauranten. Vældig hyggeligt.

Torsdag den 8. oktober 2015 Camping Paraiso, Uruguay
Heinz får fat i os her til morgen. Han har fået mail fra Grimaldi og vi skal være i havnen den 11/10 (søndag) kl. 9. Nu begynder der at ske noget. Da vi har købt en del mad inviterer vi Ernst over og spise i aften. Jeg får lavet rejsebrevet, men Erik når ikke at få det sendt før Ernst er der igen og så bliver der snakket. Jeg får også byttet nogle bøger. Her er rigtig mange og jeg får en tyk stak. Vi sender diverse mails til børnene og Preben og Bente. Vi har en rigtig hyggelig aften med Ernst.

Fredag den 9. oktober 2015 Camping Paraiso, Uruguay
Heinz er her igen her til morgen. Det er rykket til mandag, kedeligt. Vi får gjort rent, skyllet bilen over samt sendt rejsebrevet. Da det er det sidste rejsebrev fra Sydamerika er der en del der reagerer, samt ønsker os en god tur hjem. Ernst er ovre og snakke her til aften. Det betyder at klokken er 21.30 før vi spiser aftensmad. Lidt sent, men det er altid hyggeligt med selskab. Det har vi ikke så tit.

Lørdag den 10. oktober 2015 Camping Paraiso, Uruguay
Ernst tager videre her til eftermiddag. Han skal hente Susanne i lufthavnen i Buenos Aires tirsdag morgen. Det er hovedsagelig ventetid og vejret er ikke helt godt, så vi må være inde.

Søndag den 11. oktober 2015 Camping Paraiso, Uruguay
Vi får tømt køleskabet, vasket det samt sagt farvel til alle. Vi tager forbi et indkøbscenter og får brugt de sidste penge. Så tager vi til fyrtårnet i Montevideo. Her får vi pakket alle vores ting, som vi skal have op på båden. Det regner og blæser. Vi får også lige hilst på franskmændene, som vi skal være sammen med den næste måned. KM 79

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket

San Ignacio mini

Udgivet den 5. oktober 2015 af calomi

Fredag den 18. september 2015 Obera, Argentina
Det er ikke så varmt i dag. Det er ren afslapning og vi klipper lige hinanden. Vi finder også ud af, at den ene af mine sandaler er væk. De ligger i et rum, hvor de kan falde ud når vi bruger den store skydedør. Den bruger vi altid når vi handler. Sidst jeg havde begge sandaler var i Iguazu, Brasilien.

Lørdag den 19. september 2015 Obera, Argentina
Det har lynet, tordnet og regnet siden tidligt i morges. Vi er ikke meget for at stå op. Vi tager vores bad i bilen. Badene her ligger langt fra bilen og vi skal igennem en masse jord/grus for at nå det. På et tidspunkt er der stilstand i regnen, så vi få pillet strømmen af og fjernet diverse sten samt får vores klodser ind.

Vi vil til San Ignacio mini, en by med Jesuit ruiner, de bedste som Argentina har. Gudskelov holder det op med at regne, så da vi kommer til San Ignacio er det tørvejr. Vi finder en privat camping til ca. 100 DKK. Vi skal også have vekslet de sidste US$ til Pesos. Vi spørger campingfar og han kender måske nogle der måske vil give kurs 13. Vi går ind til byen og her finder vi en restaurant med Wifi. Her får vi en øl og en af tjenerne taler godt engelsk, så Erik spørger om han ved hvor vi kan veksle.

Der er ikke sådanne steder her, men måske vil hans chef. Han kommer tilbage med en kurs på 12. Ikke godt nok. Vi går ind og ser ruinerne og skal selvfølgelig betale tre gange så meget som argentinerne. Det er et kæmpe område det dækker. Det er meget sjovt at se, men heller ikke mere. Da vi går ud derfra går Erik ind i en souvenirs butik, og her kan de veksle til 14. Noget bedre. Vi veksler de sidste 400 US$. Når pengene er slut må vi ud af landet. Vi går tilbage igen. Det er blevet varmt og høj luftfugtighed. KM 65

Søndag den 20. september 2015 San Ignacio mini, Argentina
Det regner, tordner og lyner, og har gjort det hele morgenen, så det er igen svært at komme ud af sengen. Vi kører til Posadas, hvor der skulle være en campingplads i gåafstand til den gamle bydel. Vi finder den, men der er ingen camping. Vi kører til byen Ituzaingo, hvor der også skulle være camping.

Den vej vi kører ud af Posadas viser nogle meget kedelige beboelsesområder. Ikke spændende. Vi bliver stoppet af politiet på landevejen. Han vil ind og se bilen. Herinde kigger han de mærkeligste steder og spørger efter cigaretter. Det har vi ikke og han går ud igen. Vi ved ikke helt hvad han ledte efter. Vi tager til udkanten af byen og her skulle være en Municipal camping. Vi finder den, men den bliver brugt af militæret. Den har nok kun åben om sommeren. Den ligger ud til den opdæmmede sø ved Rio Parana. Dæmningen hedder Yacyerta-Apipe måske. Her hos militæret var der en der fortalte hvor der var camping. Her kan vi godt være. Det er en kæmpe campingplads, hvor vi er de eneste gæster.

Der er også nogle daggæster. Den ligger ud til den samme sø, og her finder vi en fin plads hvor vi kan sidde og se ud over søen. Vi går en tur langs stranden og lidt senere kommer der 2 unge par, hvor det ene par lige har fået en datter. Hun er en måned gammel og har nogle fine små øreringe. Hendes mor skal være engelsk lærer, så hun vil gerne snakke engelsk. En lidt besværlig dag. KM 158

Mandag den 21. september 2015 Ituzaingo, Argentina
Vi vil til en nationalpark i dag. Vi skal dog lige have handlet, diesel på og se vores mails. Efter dette tager vi mod nationalparken. Vi har set at der også skulle være internet der. De sidste 56 km er på dårlig grusvej og det er ikke tilladt at køre på vejen i regnvejr. Det går OK at køre stykket, men det er ikke helt sjovt. Mange steder slingrer vi noget med bagenden, men vi sidder ikke fast. Det er meget varmt, og desværre er der ingen strøm, så vi må lide i nat. Det er et meget lækkert område og vi ser både hjorte og ræve. KM 196

Tirsdag den 22. september 2015 Parque National Mburucuyá, Argentina
Det har været en hård nat, ikke vild megen søvn. Det er først hen på morgenstunden hvor det bliver noget køligt. Køleskabet er gået i fejl. Vi mener det er fordi vi har startet det varme vand samtidig med at køleskabet kørte. Vi tror køleskabet har kørt det meste af natten. Da vi slukker køleskabet, laderen og

tænder det igen kører det fint. Der er intet sket med maden. Det er meget varmt i dag og vi går en tur på 6 km ned til et kæmpe vådområde, meget flot. Da vi kommer tilbage er vi meget varme, så vi går ned til en vandpost med vores dunk, og får vand ud over os. Selv om vi er meget varme er det altså for koldt, men vi bliver kølet af. Vi griller kylling med bagekartofler, så der er hurtigt 3 ræve i området. De får kyllingebenene og de er meget hurtigt væk. Den ene ræv er ikke helt frisk, den ligner en der har skab.

Onsdag den 23. september 2015 Parque National Mburucuyá, Argentina
Det har været en OK nat, ikke for varmt. Køleskabet kører godt igen. Vi vil videre i dag, for i morgen kan der komme regn og så er vejen hertil ikke til at køre på. Vi kører en anden vej ud. Den er noget kortere på grusvej ca. 25 km i alt. Det er et meget vådt område vi kører igennem og vi ser også en enkelt caiman ligge og sole sig. Heste og køer kan godt lide at gå rundt i vandet og spise. Vi har set det mange gange.

Vi tager til byen Bella Vista. Her skulle der være en campingplads ud til floden Parana og den er der. Her kan vi bo for 50 DKK. Det gør vi. Vi går en tur ned i byen, hvor næsten alt er lukket om eftermiddagen. Vi har fået vores billet til båden og har et skema vi skal have udskrevet, underskrevet og sendt til skat, vedr. bilen. Erik så en internet cafe, da vi kørte ind i byen, så der går vi hen. Her får vi vores udskrifter, og vi har fået at vide på campingpladsen, at der er net nede ved stranden. Vi går der forbi og der er godt internet. Vi går hjem, scanner den underskrevne blanket ind. Så laver vi mailen til skat med dokumenterne og går ned og sender den. Så må vi se. Campingpladsen har en stor legeplads m.m., som bl.a. bliver brugt af skoler. Dejligt at se. KM 131

Torsdag den 24. september 2015 Bella Vista, Argentina
Det er koldt her til morgen og der er en masse der arbejder / er på pladsen. Den er helt sikkert offentlig. Ham vi talte med i går er der ikke, men der er så en anden vi kan betale til. De putter nok pengene i lommen eller bruger dem til noget de alle kan få glæde af. Der er ikke noget vi kan gøre. Vi får handlet og diesel på, og så er det mod Esquina. Det er et vådt område vi kører igennem, og det regner lidt ind i mellem. Temperaturen er på ca. 17 grader, så det er lidt koldt. Vi har i vores kortbog set, at der skulle være camping 3 steder i byen. Vi har vejens navn, men ikke hvor på vejen. Vi kører og leder og finder en fin plads helt ud til floddeltaet, som er meget stort. Her kan vi bo til 100 DKK. Det er også muligt at komme ud og fiske. Her er også internet. KM 189

Fredag den 25. september 2015 Esquina, Argentina
Vi kører lidt længere sydpå, ned langs floden. Det er noget overskyet, så ikke så varmt. Vi har fundet en campingplads i byen La Paz på tabletten, så må vi se om det er rigtigt. Vi finder den, men her er ikke camping. Hun fortæller dog, at nede ved Termas’en kan vi campere. Vi tager derhen. Der er ikke camping, men motorhome er velkomne. Det er selvfølgelig lidt dyrere, for det er inkl. termal badene. Det koster 150 DKK alt i alt. Vi tager derind og her er strøm. Vi går en tur i badene. De er ca. 38 – 39 grader iflg. dem. Virker lidt koldere, men er meget fine. Der er noget salt i vandet, lidt underligt. Der er mange bade og der er ligesom telt uden tag omkring dem for at skabe lidt læ. Når solen skinner er det rigtigt dejligt. Vi er i vandet et par timer. Det har vores hud godt af. Vi har virkeligt svedt meget især i nationalparken. Alle vores bid fra insekter har også godt af dette vand. KM 98

Lørdag den 26. september 2015 La Paz, Argentina
Vi står op og laver kaffe. Så tager vi strømmen fra og kører ud til floden. Her kan vi have vores morgenmad i fred. Vi ved ikke hvor længe vi kan være her før nogen siger vi skal væk eller betale igen. Det gider vi ikke. Floden Parana er meget bred her og det ser ud til at mange fisker i floden. Efter morgenmaden er det videre mod Federal. Jeg har set på papirkortet hvilken vej vi skal kører. GPS’erne er lidt uenige og tabletten er helt forkert. Jeg får kigget nærmere på kortet og ganske rigtigt er der en grusvej på 60-70 km den vil ned af. Det vil vi ikke. Vi kører på asfalt hele tiden. Vi var i byen Federal sidste år, da vi skulle finde noget internet, så vi kunne om booke vores flybilletter. Da fandt vi et kæmpe område med camping m.m. Vi kom dog den gang fra den anden side. Vi får lige handlet lidt før vi leder efter campingpladsen. Vi finder den hurtigt og så må vi finde ud af prisen. Vi taler med en af de andre og han siger det er gratis. Rigtig god pris. Vi finder en god plads med strøm. Området bliver meget brugt af de lokale, men de fleste tager hjem når det bliver mørkt. Selv om det er lørdag aften har vi en meget rolig aften og nat. KM 143

Søndag den 27. september 2015 Federal, Argentina
Vi bliver her en dag mere. Vi skal have gjort klar til skibet. Vi forventer ikke at vi kan komme ind bag i bilen, så vi må lave noget plads i tøjskabet til vores ting. Det gør vi ved at tage bl.a. gaverne og de 2 linser ud bagi. Så får vi en hel hylde fri i skabet. Vi vil gerne have lidt vin med til om aftenen og det er billigst her i Argentina, så det vil vi købe her. Området bliver rigtigt brugt her. Der er nogen der holder fødselsdag, mange griller og nogen kører / går bare rundt, men når det bliver mørkt forsvinder alle og vi er igen alene. Helt fint.

Mandag den 28. september 2015 Federal, Argentina
Vi skal til Concordia i dag. Vi får vand på ved hjælp af dunken, og så er det ud på landevejen. GPS’erne vil have os ned af rute 14, hvor der er meget korrupt politi, og de står der med ca. 10 km’s afstand. Vi kører ikke derned. Sidste år kørte vi helt udenom rute 14. Vi kommer fint til Carrefour supermarkedet, hvor vi skal have brugt vores sidste penge. Vi får ikke meget for dem i Uruguay. Supermarkedet er desværre lukket i dag. Vi taler med en taxachauffør, som siger, at det er helligdag i Concordia i dag. Vi tager over på tanken og får fyldt diesel på. Så tager vi ud til floden Uruguay, hvor der dels er fricamping og camping. Vi vælger en campingplads med strøm. Vores batterier er ikke helt i orden mere. En fin plads med god udsigt. KM 135

Tirsdag den 29. september 2015 Concordia, Argentina
Det regner her til morgen og har gjort det on / of i løbet af natten. Vi skal til Carrefour og bruge de sidste Pesos. Vi har ca. 4.000 Pesos ca. 2.000 DKK tilbage, og de er ikke meget værd udenfor Argentina. Vi får handlet en masse også til hjemturen, så vi kan klare os med sæbe, shampoo, tandpasta, barberskum og andet. Vi finder også en urmager, så han kan skifter batteriet i mit ur. Efter vi har brugt alle pengene kører vi til grænsen. Her står en ung soldat / betjent og fortæller at grænsen er lukket de næste 6 dage, men vi kan komme over ved Colon. Rigtigt kedeligt. Vi tager ud til fricamping området, for at finde ud af vores næste træk. Vi skal jo til Uruguay, så vi må kører til Colon af rute 14, den med al politikontrollen. Vi har jo brugt alle vores penge, og da vi skal kører af betalingsvej må vi skaffe nogle. Vi vil bytte en af T-shirtene til penge eller prøve at bytte 20 US$ til Pesos. Urmageren så vældig flink ud. Det er ikke varmt i dag, så vi finder en fricamping ud til floden. Der er mange mennesker, som bruger dette område. Manger kører og ser lidt på vandet mens de drikker deres mate. Nogle fisker, men vi har ikke set nogen fange noget. KM 38

Onsdag den 30. september 2015 Concordia, Argentina
Vi kører ned til Carrefour og bytter en T-shirt til Pesos. Så kører vi gennem byen for at undgå en politipost, som vi kender her. En af de lokale kører helt samme vej som os ved den politipost. Det viser sig at være en rigtig god ide, for det er åbenbart den sidste politipost. Vi bliver stoppet 2 gange, men det er hovedsagelig lastbiler med fødevarer de går efter. Vi kører over en stor bro ved grænsen mellem Argentina og Uruguay. Her skal vi betale 110 Pesos ca.55 DKK. Godt vi fik nogle penge. Denne her kunne vi dog have betalt med Uruguay penge, som vi har. Vi får afleveret bilpapirer i Argentina og fordi grænsekontrollen for begge lande ligger samme sted, skal vi bare ind i Uruguay, vi behøver ikke at blive stemplet ud af Argentina. Her ved grænsekontrollen står der en masse om fødevarer. Det har vi ikke tænkt os at rette os efter. Aduana er inde i bilen og bag i bilen, og kigger bare nysgerrigt på bilen. Han åbner ikke køleskabet, dejligt. Vi får lavet vores bilpapirer og så er vi videre. Vi har en gratis camping fra Ernst og Susanne. Her skulle være strøm, men det virker ikke, kedeligt. Det ligger ned til et opdæmmet område. Her til morgen har vi igen problemer med køleskabet, som går i fejl. Vi har umiddelbart kun 2 fricampinger tilbage inden vi sejler hjem. KM 289

Gallery San Ignacio mini

Gallery Parque National Mburucuyá

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket

Mocona falles

Udgivet den 5. oktober 2015 af calomi

Tirsdag den 15. september 2015 Iguazu, Argentina
Vi skal videre i dag. Vi vil ned til et andet vandfald, også ind mod Brasilien. Det er ren køredag. Det er hovedsagelig landbrug og skovbrug her. Her er også en del fattige mennesker og nogle af dem ligner indianere. Vi har en overnatning fra ioverlander. Den kører vi efter. Det er en pæn plads ned til floden Rio Uruguay. Vi finder den, men der er ikke ordentlig strøm, kun 157 volt. Ikke nok til bare at lade batterierne. Kedeligt. KM 294

Onsdag den 16. september 2015 Ved Mocona vandfaldene, Argentina
Vi tager ud til vandfaldene. De sidste 10-15 km er i et meget kuperet område, med mange stejle bakker. Her står også at lastbiler ikke må kører. Vejen er samtidig meget smal. Det er en flot tur og vi skal betale ca. 30 DKK for at komme ind i parken. Vandfaldene er meget specielle og herfra skal man ud i båd for at se dem.

Det koster ca. 250 DKK for bådturen, men det er jo de vi vil se, så bare betal. Vandfaldene er en 3 km lang canyon, med vandfald der løber parallelt med flodbredden. Højden på dem er mellem 5-15 meter. Vi tager ud i nogle kraftige gummibåde med 2 påhængsmotor på hver 115 hestekræfter. Vandet er meget uroligt og der er meget turbulens i floden. Det er utroligt flot at se og nogle steder sejler man helt ind til vandfaldet, og vi bliver stænket lidt til, men ikke meget. Det er meget anderledes og fantastisk at se. Hele turen tager 15-20 minutter, men helt sikkert alle pengene værd. Vi kører samme vej tilbage. Vi vil finde en campingplads med strøm. Temperaturen er ca. 38 grader og luftfugtigheden er høj. Efter nogle forsøg finder vi en fin plads, og der skulle være strøm. Det er der også, men ved 7-8 tiden slukkede han for strømmen. Erik går ned til ham og taler med store bogstaver, så får vi strømmen igen og har den hele natten. Dejligt. KM 108

Torsdag den 17. september 2015 El Soberbio, Argentina
Da vi er klar til at køre, er campingfar der ikke. Vi ser dog bilen kører ind ved siden af og så går vi derover. Det er nogle skrammelhuse og inde i det ene går der grise. De brokkede sig kraftigt. Erik går ned og betaler og så kører vi. Vi vil kører langs floden Uruguay. Det er en flot tur, meget bakket, men de fleste mennesker er fattige. De bor i hvert fald i nogle faldefærdige huse og der er mange som er hjemme. De burde være på arbejde eller skole. På et tidspunkt skal vi over en bro, og der står max 3 tons. Vi vejer tæt på 4 tons, men kører over alligevel. Det er en forholdsvis høj jernbro, der spænder ret langt. Vi kører alene over og der er ingen problemer.

Det ser også ud til at lokalbussen kører over. Flere steder i området bliver der dyrket mate. Argentinernes svar på te. Vi har hørt at der smager meget bittert, men de fleste går rundt og drikker det. Som vi ser det ligner planterne lidt te planter, men det er ikke kun bladene man plukker. Det ser ud som om man bruger en hækklipper og klipper buskene ned til ca. ½ meter. Om man også bruger de små grene ved jeg ikke. Det jeg har set folk drikke er sådan noget grønt hakket. Det er ufattelige mængder der bliver drukket. Vi kører til byen Obera, får noget diesel på, og så til Salto Berrondo. Her er også camping. Det er et kæmpeområde med camping, grillpladser, fodboldbaner m.m. Her kan vi bo for ca. 30 DKK.

De andre steder vi har boet har det kostet 100 DKK. Dette er også en kommunalplads, derfor den billige pris. Som det ser ud på kvitteringen er det kun folk fra andre kommuner, som betaler. Folk fra denne kommune får det gratis. Vi går ned og ser vandfaldet, men det er ikke ret stort. Det er meget lummert i dag og i løbet af natten bliver det et kraftigt uvejr, med lyn, torden, hagl og regn. Erik kan ikke lide når det hagler på bilen. Her er fin strøm, så vores air-con kører hele tiden. KM 139

Gallery Mocona Water falles

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket

Iguazu Argentina

Udgivet den 5. oktober 2015 af calomi

Søndag den 13. september 2015 Iguazu, Brasilien
Så er det til Argentina. Efter 9 dage er det tid at køre videre. Vores skib er på vej til Hamborg, så det kommer ikke afsted til tiden, som var den 12/9. Vi får brugt de sidste Real, før vi tager til grænsen. Det går nemt i Brasilien. I Argentina er det også nemt, vi ved dog ikke om vi må have fødevarer med, så da Aduana spørger om de må se bilen siger vi selvfølgelig ja.

Han kigger bare ind i bilen. Dejligt for vi har en del kød og grønsager. Selve byen virker meget død, så det er godt vi ikke skal veksle penge her. Vekselkontoret på grænsen var også lukket. Vi finder campingpladsen og finder en plads, som dog er meget skæv, men tager vi alle vores klodser på, så kan vi holde her. Bremserne står og snakker lidt og til sidst falder bilen ned fra klodserne, men Erik når at stoppe bilen før den kommer videre. Vi sætter bilen op på klodserne igen og får en stor sten bag det ene forhjul, som ikke er på klodser. Så bliver den der. Vi sætter os ned og ser livet flyde forbi ude på floden. Det der er på den anden side er Paraguay. Sidst på eftermiddagen kommer der 2 par i telte. Unge mennesker. KM 23

Mandag den 14. september 2015 Iguazu, Argentina
Vi skal til vandfaldene i dag. Vejret er med sol og ingen skyer, uden det dog er meget varmt. Det er rimeligt dyrt næsten 300 DKK for os og bilen. Der er ikke vildt mange mennesker. Vi går først ned til et lille tog. Helt åben så ikke godt i regnvejr. Man kan også gå denne strækning.

Vi hopper af som alle andre, ved upper og lower trail. Vi tager først det lower trail. Her går man først ned af en masse trapper og derefter rundt til mange vandfald. Vi ser også over på det sted, hvor man starter med at gå på den brasilianske side. Det er meget flot, og man bliver ikke våd. Dem der bliver våde er dem der sejler. Efter lower tager vi upper. Som ordet siger, går man oppe over vandfaldene. Stadig kan man se nogle hele vandfald et stykke borte. Efter dette skal vi med toget til Djævlens drøbel. Der er 25 min. inden toget går, så vi går ind og køber en sandwich. Jeg betaler og Erik går ud med bakken til nogle borde og stole udenfor. Her er rigtig mange vaskebjørne og Erik sætter kun bakken på bordet og straks er der en vaskebjørn, som åbner den ene sandwich og tager den øverste bolle. Erik er tosset, men kan ikke gøre noget. Flere vaskebjørne kommer til og Erik holder på bakken med resterne. De er bare frække. Der sidder en mand og får en øl ved et af de andre borde. Han skraldgriner af det, og det har helt sikkert set sjovt ud.

Den havde kun taget den øverste bolle med ost på. Resten er OK. Vi spiser den stående, det andet gider vi ikke. Vi er mange med toget op til Djævlens drøbel. Her går vi ud over vandet, som løber over som vandfald. Helt fremme står vi oppe næsten midt i vandfaldet. Utroligt flot. På vejen derud ser vi en skildpadde, som ligger på en sten ude i vandet. På tilbagevejen ser vi 2 kæmpe maller i vandet, samt en lille skildpadde. Vi tager turen tilbage til den samme campingplads. Vi tager en anden plads her på campingpladsen. Her er 2 Amazon papegøjer og nogle kaniner i samme bur. De papegøjer er sjove. De taler ligesom mennesker, og kan bl.a. sige hola og Pedro. Pedro er nok ham der har pladsen, og de taler som en kvinde, nok hans kone. De kan også grine og gø. Rigtig sjove, men nok ikke i det lange løb. Erik har prøvet at filme dem. Nu må vi se hvordan det bliver. En rigtig god dag. KM 43

Gallery Iquazu Argentina

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket

Translate: