Mandag den 28/3 2022 Ella Så er det videre til Yala National Park. Vi ser lige et vandfald, som kan være meget flot i regntiden, men der er begrænset vand nu. Ellers er det til et meget flot hotel, tæt på indgangen til National parken. Vi skal på safari om eftermiddagen og Daya arrangerer det. Vi når lige en tur i poolen før vi tager på safari. Det er en fin tur, vi ser lidt elefanter, en del krokodiller og en læbebjørn. Det at se bjørnen var specielt, for pludseligt kommer der jeeps fra alle sider og de kører på kryds og tværs. Vi ser også en masse fugle. Det var en god tur og vi tager også en i morgen tidlig. Da vi næsten bor i National parken må vi ikke gå ud om aftenen uden en vagt fra hotellet. Vi bor i en hytte / lille hus, men går op til hotellet inden det bliver helt mørkt. Da vi skal hjem bliver vi fulgt hjem af en vagt med en stor lygte. En af grundene til dette kan være at strømmen ryger mindst en gang om dagen, især om aftenen, så når alt lys forsvinder, kan det være farligt for gæsten. De har også en del hunde, som går rundt mellem hytterne om aftenen / natten. Vi hører bl.a. en del gøen i løbet af natten.
Onsdag den 30/3 2022 Unawatuna Det er ren afslapning. Vi går en tur ned til havet og får lidt at spise. Ellers sker der ikke meget. Der er dog problemer med strømmen. Da der ikke er så meget diesel, gas m.m. lukker elværket for strømmen det meste af dagen. Det betyder at der på visse hoteller m.m. køres med generator. Ikke helt i orden når det er så varmt. Det er regeringen / præsidenten der lukker for strømmen.
Torsdag den 31/3 2022 Unawatuna Vi tager en tuk-tuk ind til Galle fort. Det er et kæmpe fort, hvor ydermuren fungerer som bymur. Vi går en tur på bymuren og ind i den gamle bydel. Vi vil gerne have lidt at spise, men da der er lukket for strømmen kan de kun serverer drikkelse. På vejen hjem hjælper Erik nogle fiskere med at få båden ud. Det er rimelig hårdt. Vi tager en tuk-tuk hjem.
Fredag den 1/4 2022 Unawatuna Det er ren afslapning hele dagen. Om lørdagen tager vi hjem til Danmark, hvor vi lander den 3/4.
Udgivet iSir Lanka|Kommentarer lukket til Sir Lanka uge 4
Mandag den 21/3 2022 Passkudah Så er det videre i dag. Vi skal ind i landet og kører roligt dertil. Vi ser en del fugle på vejen. Her i Sri Lanka laver regeringen nogle low cost huse. Disse huse lejer man i 20 år og så er det ens eget, smart. Det næste hotel ligger ud til en stor sø og i sofaen ved receptionen ligger en rigtig høne. Ikke helt normalt. Standarden her er noget lavere end ellers. Vi kommer en tur i poolen og kl. 17.30 tager vi en bådtur ud til søen. Vi skal se solnedgangen og alle de fugle, som samles i træerne til aften. Det er hovedsalige skarver og ko-hejre. Skarverne i toppen og de hvide fugle nederst. Vi ser også en masse papegøjer flyve hen over båden. En god tur.
Tirsdag den 22/3 2022 Mahiyanganaya Det er tidligt op. Vi skal en tur på safari. Vi bliver hentet i safaribilen og på vej til Nationalparken kører vi en hund ned. Her i landet er der utrolig mange hunde og de går lige ud på vejen og forventer at bilen stopper. Det gjorde denne bil ikke og hunden bliver kørt over af 2 sæt hjul. Hunden giver et skrig fra sig, men vi kører videre. Selve nationalparken er meget tæt. Vi ser en masse spor efter elefanter. Lorte, stier til store dyr, knækkede grene og steder hvor de har ligget. Alle de spor er gode, men da skoven er så tæt kan de stå 3-4 meter væk fra vejen, og vi kan ikke se dem. Flere gange kunne vi hører det pusle, men intet se. Nogle gange kunne vi også lugte dem, men ikke se dem. Vi så dog en enlig han elefant. Ellers så vi utrolig mange påfugle. Det må være sæson for at finde partner. Vi så en del med opslået hale – meget flot. Det er også flot at se påfugle hannen flyve med den lange hale. Desværre fik Erik ikke et billede af en flyvende påfugl, men vi har den på nethinden. En OK tur selv om vi ikke så mange dyr. Det er natur og ikke Zoo. Herefter kører vi en tur til byen for at handle og hæve penge. Kursen på Sri Lanka rupee er faldet en del. Da vi kom, kunne vi hæve 50.000 rp lige under 1800 DKK. Nu har vi hævet 70.000 rp til samme pris. Senere på dagen kommer der 12-14 tyske gæster. De er her kun en enkelt nat.
Onsdag den 23/3 2022 Mahiyanganaya Da vi skal afregne har hotellet også taget penge for safarituren, selv om vi havde betalt direkte til chaufføren og indgangen. De får talt med Daya og chaufføren og fjerner det fra regningen. Fint. På grund af al dette glemte jeg at afleverer nøglen, så vi får Daya til at tage sig af at sende den retur til hotellet. Jeg opdager det først da vi er på det nye hotel. Så er det til Kandy. Det er en flot tur, men meget snoet. Hotellet er stort og flot. Vi slapper af om eftermiddagen, og kl. 16.30 går vi ned for at se Kandy dans. Det er et flot show, men trommerne, som er næsten den eneste musik, er meget hårde, så det bliver pigernes dans også. Mændene viser også noget flot, bl.a. flik flak og andre spring. De ser også hvem af mændene der kan snurre rundt flest gange, man blev helt rundtosset af at se det. Der var også en balancekunstner med utrolig mange tallerkener i luften på en gang. Meget flot. De slutter med et ildshow, hvor de ”spiser” ild og kører flammen op ad armene. Til sidst går de på gløder. Det er kun de yngre mænd der gør det. Jeg synes de trådte op i noget savsmulds agtigt før de gik gennem gløderne. Deres tøj kommer heller ikke i brand, så det er noget specielt. Efter dette gik vi ned til Buddha templet, som har en af Buddhas tænder. Utroligt. Man har lidt en fornemmelse af at alle de Buddha templer der er, er en pengemaskine. Vi har betalt til alle de Buddha templer vi har set, mellem 2.000-5.000 rp, svarende til 60-150 DKK for 2 personer. Det er dog kun udlændinge der betaler den høje pris. Det er en flot tempel og vi får lov til at gå ind og filme. Templet ligger i det gamle kongeslot. Da der er messe er der mange mennesker, og her er der 2 trommer og 1 fløjte Det er meget højt og helt ensformigt. De bliver ved en hel time. Vi kommer ind i nogle forskellige rum, og i nogle rum passerer folk forbi en præst og fra der hvor vi står, ser det ud til at han bare giver tegn til folk ”videre-videre”. Ikke særligt venligt. Jeg ser en ældre dame i orange dragt som munkene. Hun er helt kronraget. Den første gang man er i templet som troende, skal man være skaldet. De fleste er det jo som små børn. Underlig ting. Vi er også inde i et bibliotek, hvor der er bøger skrevet på palmeblade. Nogle af disse bøger er 1100 til 1200 år gamle. Det at skrive på palmeblade, som jeg ser det, må være selve stænglen, der bliver splittet ad og konserveret, så man kan skrive på det. Højden på bladet var ca. 5 cm og 50-60 cm lang. Spændende at se.
Torsdag den 24/3 2022 Kandy I dag tager vi til et elefant børnehjem i Pinnawela. Det er noget vi har fået anbefalet. Vi kører igennem Kandy by hvor der bor ca. 1,2 mill. mennesker og det er myldretid. Det tager ca. 1 time og 10 min. før vi er igennem byen. Der er trafik alle steder og da der mangler benzin og diesel er der udenfor tankstationerne meget lange køer. Vi har checket op på nettet at der skulle være fodring af elefanterne kl. 9.15. Da vi kommer, er dette desværre blevet strøjet. Hjemmet har også ændret sig. Elefanterne er der på livstid, så vi ser kun 3 baby elefanter. Den ene er sammen med den store flok og de 2 mindste går med deres mor. Det er altid sjovt at se elefanter, men konditionerne har ændret sig meget. Især er der en del af de store elefanter, som har lænker på og vi ser en hvor bagbenene er lænket sammen – ikke tæt, men den mangler sin naturlige bevægelsesfrihed. Kl. 10 går der en stor flok ned og bader i floden. Jeg er blevet lidt væk fra de andre, så pludselig er der en snabel foran mig, og den forventer bananer. En mand giver mig nogle, som jeg giver til elefanten. Den er forholdsvis stor. Meget sjov oplevelse. Elefanterne elsker vand og nogen af dem lægger sig på siden og så bliver de sprøjtet til og gnubbet godt af forskellige elefantmænd. Det er noget de nyder. Snablerne kommer op for at få luft. Nogen bliver liggende rigtig længe. Vi tager derefter til Botanisk Have. Det er en kæmpe have, så vi får ikke set det hele, men går rundt i ca. 3 timer, så det må være nok. Vi ser bl.a. et kanonkugle træ. Det har vi aldrig set før. Selve kuglen er forholdsvis tung og lidt mindre end en håndbold bold. Vi ser også et pølsetræ, som vi også har set i Afrika. Ellers ser vi mange meget store træer, orkideer, medicinske urter og meget mere. Vi tager lige en tur ind i den centrale bydel og går lidt rundt, før det er tilbage til hotellet.
Fredag den 25/3 2022 Kandy Så er det op i højlandet i dag. Vi skal se temarker for første gang. Det er en meget snoet vej, så det er ikke helt godt for maven, men jeg klarer den. Vi går først rundt ved nogle temarker. Det er kun de yderste og mest grønne blade man bruger. Man kan plukke fra den samme plante hver 2. uge. Hver 4 år bliver plantet klippet godt ned for ellers bliver den 3-5 meter høj, og så er der ingen der kan plukke de øverste blade. Selve træet / busken kan blive 50 år. De fleste planter gror på skrænter, så det må være svært at plukke bladene. Det at plukke bladene er kvindearbejde pr. tradition. I starten hentede man tamiller ned fra nord som slaver, til at plukke teblade. Vi er inde på en fabrik, hvor de bearbejder de plukkede blade. Først skal de tørre i 24 timer, hvor de mister 50% af deres vægt. Bagefter bliver de mast / kværnet og stilk og gren fjernes. De bliver også tørret igen og sorteret maskinelt. 80% af deres høst går på aktion, hvor bl.a. Lipton og andre køber det. Kunderne tilsætter så deres egne smagsnuancer og sælger teen under deres eget navn til hele verden. Interessant. Vi købte noget af det, så må vi se hvordan det er, når vi kommer hjem. Vi bor på hotel i Nuwara Eliya, som er et gammelt hus fra kolonitiden. Det er et godt hotel. Vi er oppe i 1800 meter over havet, så det er ikke så varmt. Her er el radiator i stedet for air-con. Vi får vores hidtil bedste frokost og gourmet middag til aften. Vi ofrede en flaske hvidvin til maden. Det er første gang. Den kostede ca. 150 DKK, hvor en stor øl koster 20-25 DKK. Desværre havde vi ikke telefon eller kamera med, maden var meget flot serveret. Vi har fået lange bukser og trøjer på her til aften.
Lørdag den 26/3 2022 Nuwara Eliya Det er videre i dag. Vi skal med tog til Ella, men det er først 12.30. Morgenmaden var også rigtig god og flot arrangeret. Vi tager ud til en sø, hvor vi tager en sejltur ud på den. Meget sjovt, men det er en forholdsvis lille sø og nogen synes man skal ræse gennem søen, og det samme skal vand scootere. Jeg fik lavet en ”perlekæde” af en åkande med lang stilk. Desværre holder de ikke længe. Vi tager ned til stationen og da vi har været der ca. ½ time, får vi at vide at toget er 45 min. forsinket. Det kan man ikke gøre noget ved. Da toget endelig kommer, er det ret fyldt, og vores pladser er ikke de bedste. Vi sidder 3 voksne på en smal bænk og overfor sidder 2 voksne og 2 børn. Vi kan dårligt se ud af vinduet og får ikke taget et eneste billede. Nogle af de andre turister har reserveret 2 sæder til hver, hvor der kun er plads til 4 personer i alt. Det var meget bedre for dem. Vi er umiddelbart de eneste turister, der sidder så dårligt. Turen tager ca. 3 timer, det er lang tid når du sidder dårligt. Da vi står af toget i Ella kan vi se at vi sidder på 3. klasse og 2. og 1. klasse er meget bedre. Vi sender en klage med til rejsebureauet, når vi skal sende vurdering. Vi sender også en mail til Lars C & C Travel. Fremme ved hotellet i Ella, som ligger højt oppe ca. 1400 meter, har vi en flot udsigt fra vores altan. Hotellet er en lavere standard end det vi ellers er vant til, men det er OK.
Søndag den 27/3 2022 Ella I dag tager vi til Little Adams Peak og de ni buers bro. Det er lige udenfor byen. Det er en lidt hård tur, men OK. Man går tæt på nogle teplantager og nogle af markerne er meget stejle. Ikke sjovt at gå og plukke blade her. Der er nogle enkelte der gør det, men det er jo søndag. Ca. halvvejs oppe kan man prøve en zip-line ned. Det ser ret vildt ud og især pigerne skriger højt. Vi kommer helt op og der er en flot udsigt til dalen og Ellas Rock. På vejen herop ser vi et sted hvor te arbejderne bor på ejerens grund. Det minder om en favella – bare meget mindre. Her er ikke rindende vand eller afløb. Ikke i orden. Så er det bare ned og vi går direkte ud på den næste tur. Det er til en tog bro bygget for ca. 100 år siden. Der er ni buer under den og der er ikke brugt jern til at bygge den, kun cement og sten. Englænderne troede ikke på at den kunne holde, men ham der havde kontureret den, ville ligge under broen når det første tog kørte over. Gik broen i stykker ville han blive dræbt. Der skete intet og broen står her endnu. Vi ser også toget kører over og bagefter går vi over broen og en anden vej tilbage. Her ser vi en mand sidde højt oppe i en palme og tage væske ud af palmens frugt. Denne ”saft” bruges til at lave en form for honning / sirup. Det var en stor frugt han tappede fra. Bagefter tager vi ind til byen og får noget frokost sammen med Daya. Det er ved at være sidste dag. Om aftenen spiser vi også sammen på hotellet. Det var rigtigt hyggeligt.
Udgivet iSir Lanka|Kommentarer lukket til Sir Lanka uge 3
Mandag den 14/3 2022 Anuardhapura Det er videre i dag. Morgenmaden var lige som alt andet ved hotellet ikke noget at skrive om, men værelset var OK, dog noget slidt. Vi skal til Jaffna i dag. En tur på 218 km. Sri Lanka er tæt befolket, der er 21 mill. mennesker og det er ½ gang større end Danmark. Her oppe nordpå er der ikke nær så mange mennesker, det kan skyldes at der har været borgerkrig mod resten af Sri Lanka i 30 år. Krigen sluttede i 2009. Det er også her de dyrker jorden og vi ser mange traktorer, men udenfor byerne er der ikke meget trafik. Det er en fin tur og kl. 13.30 er vi her. Hotellet ligger tæt på bymidten, men der er ikke megen støj. Vi får et flot værelse med satellit TV og godt internet. Det eneste problem er at de ikke serverer alkohol. Vi kan købe det i forretningerne og tage med til poolen eller i restauranten. Lidt underligt. Vores chauffør Daya er her i Jaffna for 3. gang i hans liv. Han er i dag 67 år. Vi må se hvad vi kan se her oppe. Vi spiser sammen til aften – meget hyggeligt. Nede under haven / restauranten er der en bunker, som under borgerkrigen har huset nogle af de tamilske tigers ledere. Underligt at tænke på. Nu er der billeder af forskellige steder man kan se i den nordlige del af Sri Lanka. Grunden til at krigen startede – som jeg har forstået – er at der er 2 forskellige sprog og skrifttegn på Sri Lanka, og det nordlige Sri Lanka ville løsrive sig. Det tamilske sprog, som de taler oppe nordpå, er det samme som i Indien. Resten ca. 75% taler singalesisk og det vil sige at den sydlige del ikke kunne tale med den nordlige. Daya må tale engelsk til de fleste heroppe, der er dog nogle der kan tale / forstå singalesisk.
Tirsdag den 15/3 2022 Jaffna Vi tager ind til byen for først at se Nullar hindu templet. Det er meget anderledes end Buddha templerne. Der er nogle kæmpe tårne med mange detaljer på. Vi kan gå ind i templet, men skal dække vores ben med et klæde og mændene skal have bare maver. Underlig ide. Sko skal også blive udenfor. Det er kæmpe stort med masser af ”guld”. Det meste er nok maling, men der er mange krummelurer på pælene. Desværre må man ikke tage billeder derinde. Det kan skyldes at der er bedende folk flere steder. I det aller helligste må kun præsterne komme. Folk kommer med frugt m.m. til disse præster, og som jeg forstod det tog præsterne den ene halvdel og giveren fik den anden halvdel efter det var blevet ”velsignet”. Desværre var det svært at se de store tårne ordentligt. De er med rigtig mange detaljer. Efter det tager vi ned til fortet, som portugiserne har bygget i 1619. Det er et kæmpe fort, og der er hovedsalig kun yderskallen der er tilbage. Under borgerkrigen var Sri Lankanske soldater fanget inde i fortet, med masser af tamilske tigere udenfor, som skød på dem hvis de prøvede at komme væk fra fortet. Det har helt sikkert ikke været spændende. Der er en flot udsigt deroppe fra ud mod byen og havet. Efter dette tager vi ud til det offentlige bibliotek, som er ny opført efter det blev bombet i borgerkrigen. Jeg har set billeder at det oprindelige og det er meget flottere. Det er bygget i gammel kolonistil. Vi så ruinerne efter det gl. bibliotek. Så har vi hørt / læst at old park skulle være godt. Det viser sig at være en stor legeplads for børn. Ikke særlig interessant for os. Til sidst jagter vi et marked, men finder det måske ikke rigtigt. Vi får i hvert fald fornemmelsen af en storby med masser af tuk-tuk, motorcykler, biler og gående. Vi kommer forbi et lille fiskemarked, men det er næsten lukket. Is er ikke noget de bruger her. Fiskene er noget slatne. Vi ser også en lille nursinhaj. Vi ser også en slagter med en fårekølle, ikke så spændende. Vi er hjemme lidt over 1.
Onsdag den 16/3 2022 Jaffna Da vi går ned til morgenmaden er der masser af unge piger i flotte saronger. Det ser ud til at det er brude med brudepiger / veninder der skal fotograferes rundt om i haven / ved poolen. De er rigtig flotte og her er det rigtige saronger ikke faik , som i det sydlige Sri Lanka. Erik får taget nogle billeder af dem, han spørger pænt først. Vi skal ud over nogle forskellige øer, hvor der er en masse fugleliv, for til sidst at sejle til øen Naynativu. På turen ser vi også nogle Hindu templer. De er utrolig farverige, og en af dem vi så havde figurer af nogle kraftige damer med stor bar mave og store bryster. Virker lidt underligt. Alle de figurer, der er på disse tårne har en mening. Vi kender den bare ikke, men de er meget flotte / særpræget. Vi er også forbi et Baobabtræ – utrolig flot. Daya kendte det ikke, jeg havde fundet det på tabletten. Det var en meget lille omvej. På øen er der både et tempel for Buddha og Hindu. Selve sejlturen er i en træbåd med træ tag, hvor motorcykler og lignende kan stå. Pris for 15 min. tur 1,20 DKK pr. person hver vej. Utroligt de kan gøre det til disse priser. Vi ser først Buddha templet. Der er ikke mange og det koster 30 DKK pr. person at komme ind. Det lyder som om munkene ”messer”, men det er bare nogle højtalere der sender lyden ud. Vi har boet ved et tempel og her bad de tidlig morgen og om eftermiddagen. Svært at kende forskel på de forskellige måder at bede på. Vi går rundt og ser forskellige Buddha figurer, lidt museum m.m., men det er lidt kedeligt. Så går vi til Hindu templet. Erik skal igen have bar mave og så kan vi gå ind. Her er der mennesker alle steder. Erik får nogle gode billeder af nogle børn m.m. Her er der meget lange køer til at blive velsignet af præsterne, som er i det helligste. Det er et flot område og Erik får en masse billeder. Der er ligesom en bred gang rundt om præsternes rum, og på disse gange er der nogle altre vil vi kalde det. Efter at / eller før deres fødevarer (bananer, kokos m.m.) er velsignet går kvinderne rundt på gangene med det. Hver gang der er et ”alter” går de 3 gange rundt om det, før de går videre. Der har vel været en 6-7 ”altre”. Der er noget travlhed over det hele, men også en masse ro. Folk sidder rundt omkring og spiser. Jeg tror det er den mad der er blevet velsignet. En stor oplevelse. Vi tager båden tilbage og da vi er ca. halvvejs giver motoren en ordentlig ”skid” og stopper. Så må skipper i gang med en ring-gaffel nøgle – tang – håndtaget til at starte motoren. Så bliver der arbejdet og efter 15 min. er der gang i motoren igen. Så kommer vi helt ind. Det er så tilbage til Jaffna og hotellet. Vi ser igen en del fugle på hjemvejen. Om aftenen går vi ned under hotellet i de bunkere, som var et af hovedkvarteret for de tamilske tigere.
Torsdag den 17/3 2022 Jaffna Vi skal til Trincomalee i dag. Det er en køretur på 243 km. Det er noget overskyet i dag og det passer fint til en køretur. Vi ser en del køer på vejene og så er det bare med at stoppe. De er ikke hellige køer, som i Indien, men tilhører nogen. Ejerne har dog ikke land / mad nok til dem, derfor må de selv finde det. Om aftenen kommer de ind. Da det er fuldmåne i aften/nat har alle offentlige kontorer m.m. fri. Det har de så 12 gange om året. Skoler m.m. har også lukket og sprut forretningerne holder også lukket. Alle andre må arbejde. Her er en del checkpoints på vejene / både fra militæret og politiet. De holder ikke fri. Vi blev stoppet en gang, men da de så vi var turister fik vi lov at køre. På vejen kørte vi forbi Elephant Pass. Det var her der var et stort slag hen mod slutningen af krigen. Der blev dræbt 1200 soldater fra Syd Sri Lanka. Vi ved ikke hvor mange tamiller der blev dræbt. På hotellet måtte de heller ikke servere alkohol i dag.
Fredag den 18/3 2022 Trincomalee Vi tager en tur ind til byen. Her er et fort som bl.a. Danmark har været med i. Det er en endnu større område end i Jaffna, og der er stadig militærbase eller lignende. Her er også et Hindu tempel. Der er lige startet en 10 dages ”fest”, så der er utrolig mange mennesker. Alle kvinder og piger har fint tøj på og masser af ”guld” smykker og øreringe. Her er en form for messe, som en ældre præst holder. Det er sjovt at se præsten med bar mave. Foruden en der messer er der en der spiller på tromme og en der spiller blæsehorn. Vi står tæt, men forstår ikke meget. Sjovt at se. Herefter kører vi ind til byen, hvor der er endnu et hindu tempel. Her må vi tage billeder indenfor, så det gør vi. Vi tager hjem igen til hotellet og får lidt sol og vand. Vi er en tur i havet og det er dejligt varmt, men kun sandbund.
Lørdag den 19/3 2022 Trincomalee Vi skal videre til Passikudah. Vi kører stille og roligt og ser nogle forskellige fugle og nogle boder, hvor de sælger frisk fisk. De fleste fisk er ikke ret store, og man ville nok ikke købe nogle. Vi ved ikke hvor længe de har ligget i solen uden is. Der er også nogle steder, hvor de tørrer fisk. De skal passe på at rågerne ikke tager fiskene. Det ser ud til at fuglene kun er interesseret i fiskene så længe de er friske og ikke tørre. Ved kl. 13.30 er vi ved hotellet. Det er et flot et med pool og stor strand. Den ser vi i morgen, vi skal ikke overanstrenge os.
Søndag den 20/3 2022 Passikudah Det er ren afslapning. Vi tager en tur i havet. Vandet her er varmere end i poolen. Meget lækkert. Vi synes kun vi har været i skyggen, men om eftermiddagen kan vi mærke at vi har fået sol. Om eftermiddagen kommer en stor flok ”lokale” fra Sri Lanka, og så kommer der liv. Vi går en tur langs vandet ud til nogle lokale både, som hovedsalig ligger på stranden. Sjove at se. I går fik vi fra menukortet og det var rigtigt godt. I dag er der buffet fordi vi er ca. 40 personer. Det var også godt.
Udgivet iSir Lanka|Kommentarer lukket til Sir Lanka uge 2
Mandag, tirsdag den 7/3 2022 fra Danmark Så er det endelig til Sri Lanka. Vi tager taxa til Helsinge station og herfra er det med tog og metro resten af vejen til lufthavnen. Vi har checket ind hjemmefra, men alle vores papirer bliver checket i lufthavnen og vi får gammeldags boarding pas. Det er det eneste tidspunkt at alle papirerne bliver checket. Vi har ikke behov for vores PCR-test, men har den med alligevel. Vi har via nettet udfyldt mange papirer. Der er visum, speciel sygeforsikring for Covid-19, bevis for at vi har rejseforsikring på engelsk. I går har vi så udfyldt et helbredsbevis på nettet, som udmønter sig i en QR-code, som bliver ”læst” af myndighederne i Sri Lanka. Her er de meget omhyggelige med netop dette, flere har ikke fået lavet deres, så de må gøre det i lufthavnen i Sri Lanka. Vi flyver med Qatar Airways – et godt selskab. OK plads på sæderne og flyvene var ikke helt fyldt op. Vi havde 1 ½ time i Doha, men det gik hurtigt, dog kom vi en time senere afsted fra Doha end forventet. Vi bliver hentet i lufthavnen af vores chauffør / guide de næste 22 dage – Daya. Som vi har læst alle steder kører folk meget specielt her. For det første er der venstre kørsel (som England), og der er mange tuk-tukker, en 3-hjulet knallert, med en ”kasse” til 2 personer. Det ligner en lille bil, og er folks taxa her. De kører max 40 km i timen, så almindelige biler overhaler dem hele tiden. Jeg har også på fornemmelsen, at hvis man har ventet længe på at komme ud fra en sidevej eller lign. kører man stille ud og så må de andre vente. Det giver nogle hårde opbremsninger. Vi får hævet penge 50.000 Rb = ca. 1800 DKK. Vi finder en god måde at udregne priser på. Fjerner de 2 sidste cifre og ganger resten med 3 + lidt mere. Det er vigtigt med nemme prisudregning, ellers forvirres man af de mange nuller. Det er et flot hotel / resort vi kommer til. Det ligger helt ud til vandet og har en kæmpe swimmingpool. Vi har også et stort værelse med en stor altan, lækkert. Da vi ikke har sovet det sidste døgn sumper vi lidt rundt. Er en tur i poolen – lækkert. Vi får noget mad kl. 18 og kl. 19 er vi i seng og sover dejligt til næste morgen.
Onsdag den 9/3 2022 Negombo På værelset er der el-koger og te/kaffe. Desuden får vi 2 x 1 liter vand hver dag. Vandet i hanen kan vi ikke engang bruge til at børste tænder i. Daya gav os hver en te-stjerne med 6 forskellige typer te. Engelsk te fra Sri Lanka. Vi får te/kaffe på værelset inden vi går ned til morgenmad. Det er en kæmpe buffet med næsten alt. Æg/omelet bliver lavet når man beder om det. I haven er der opstillet en speciel ”trone” og der er flere forskellige brudepar. De fleste af disse brudepar får kun taget billeder i haven, men et par bliver viet, et buddhistisk bryllup. Brudgommen er udklædt som buddhistisk konge med sabel og det hele. Det er en meget speciel klædningsdragt og der er mange lag stof især omkring hofterne, så de ligner lidt fede damer – især bagfra. Han har 3 brudesvende / brødre ? De har en tilsvarende dragt på bare andre farver og alle 3 ens. De havde dog ikke sabel. De svedte alle tran. Hele ceremonien starter med at nogle mandlige dansere og trommeslagere laver Kandy dans – meget flot og speciel dans. Herefter tager brudeparret skoene af og går ind i en hvid ”pavillon” fra hver sin side. Sammen stod de derinde og en buddhistisk præst vier dem. Det er meget anderledes end vores bryllup. Der er nogle ting med bl.a. kokosnød, ris, grønne blade og flere andre ting. Det sluttes af med at gaver bliver givet. Den enkelte familie giver noget og enten siger de selv noget ellers gør præsten. Der var også 4 unge piger – ens klædt, som giver nogle kuverter til brudeparret mens pigerne synger. Alle gæsterne er i fint tøj og der er 3 brudepiger. Kvindernes dragt var før i tiden sari, men i dag er der mange der løser det nemmere. Det ser ud til at man har nederdel med elastik i taljen. Så har man en top i samme stof. Der er også en stykke stof, som dækker maven og går op over den ene skulder. Det betyder, at når man ser det forfra ligner det en hel kjole, men bagfra er der et stykke med bart. Nu er de alle lidt brune, så det betyder ikke så meget, men i Danmark ville det ikke være smart med et stykke hvidt. Nogle brude har dog ikke dette stykke med bart, og nogle af de ældre har det heller ikke. Erik filmer og tager masser af billeder. Noget af en morgen. Her er mange råger og de er bange når ham med slangebøssen er der. I går så vi en råge tage en champignon fra en tallerken, som stod på bardisken, for at blive serveret. De er bare frække. Vi går en tur langs stranden. Der er OK bølger og det bliver hurtigt dybt. Vi går langs vandet. Der er først nogle tour-makers, 1 restaurant som ikke har åben og eller kæmpe hoteller. Ikke i højden, men over et kæmpe område. Vi finder en vej tilbage så vi ikke skal gå i sandet/gruset. Det er varmt, varmt ca. 32 grader og høj sol. Fugtigheden er også høj. Tilbage på hotellet kommer der endnu 2 bryllupper, efter nogenlunde samme koncept. Dog er den ene brudgom med sarong og lang jakke, den anden i normalt jakkesæt. Man kan godt forstå at hvis du er her en uge har set rigeligt med bryllupper.
Torsdag den 10. marts 2022 Negombo Det har været dejligt at slappe helt af, så nu er vi parate til at komme ud og se Sri Lanka. Til morgenmad gør de igen klar til et bryllup. Denne gang er det så små piger, som er brudepiger, og små drenge som brudesvende. De er igen udklædt som buddhistiske prins / soldater. Så søde. Vi bliver hentet kl. 9 og det er lige før det hele går i gang. Vi ved ikke om der kommer Kandy dansere. Vi kører mod hotel Sigiriya. Vi kører i ca. 3 timer og det er interessant at se landskabet. Vi tager til rock-templerne Dambolla, som ligger på vejen. Der skal vi op ad rigtig mange trin, og selvfølgelig er afstand og materiale på trinene af forskellig art og der er utrolig mange. Der oppe skal vi tage skoene af og gå ind i de hellige templer. Vi ser 4 templer hvoraf det 1.er fra 100 B.C. Herinde ligger en 30 meter lang Buddha, der er hugget ud af en sten. Meget flot. Her er også en del andre buddhaer, bl.a. mediterende buddha – som er den vi kender bedst. Man stiller sine sko i en skoreol, og 1 mand har styr på det. Det koster 25 rp pr. par, så for os alle 3 er det lidt over 2 DKK. Vi har hver giver 60 DKK for at komme ind. Vi skal gå på stenene, som solen har bagt på hele dagen, det er bare varmt, så vi går efter skyggen. De tre andre templer har også en liggende buddha, mest i træ og meget mindre. I det første tempel bliver der opsamlet helligt vand, som bruges ved ceremonier. Vi forstod ikke helt hvordan vandet blev samlet, men det var noget med at vandet løb i en rande opad og ned i en stor krukke, som selvfølgelig var hegnet ind. På lofterne i hulerne er der malet en masse friser. De oprindelige er gået tabt, men man har rekonstrueret dem og har de ”oprindelige” på et museum, så de altid kan lave dem igen. Der var forskellige billeder / historier på de forskellige lofter. I det sidste tempel var der en lille pagode, som havde indeholdt et kostbart smykke. Det forsvandt da portugiserne, hollænderne eller englænderne okkuperede øen. Vi kører derefter til vores hotel i Sigiriya. Flot hotel med udsigt til klippen.
Fredag den 11. marts 2022 Sigiriya Kl. 8 tager vi til Polonnaruwa. Det var hovedstaden fra 1100 – 1300 A.C. Her er vi bl.a. på et museum vedr. byen. Det meste er ruiner i dag, der ligger over et meget stort område, så vi er ind og ud af bilen mange gange. Daya fortæller om et træ, som hedder Olive. Det har nogle gule blomster og dens frugter er giftige. Før i tiden, måske stadig, bliver der lagt horoskopfor de 2 som gerne vil giftes. Hvis horoskoperne ikke passer sammen, kunne de ikke få hinanden, kedeligt. Somme tider tog pigen så disse frugter, blandet med sukker og så virker det som cyanid. Trist historie. Vi ser en masse forskellige ting, bl.a. et kongeslot, hvor der havde været 1.000 værelser. Det var vigtigt for kongen at have over 300 ”dronninger”, men kun den ene var rigtig – resten var af en lavere status. Vi så også en stuba, men den var hellig, så vi skulle gå på de brandvarme sten uden sko. Det prøvede vi i går og det er ikke spændende. Vi sluttede af med den døde Buddha, hugget ud af en klippe, utrolig flot. Man kan se at det er den døde Buddha ved at øjnene er halvt åbne, maven er tømt og det øverste ben er bøjet let, så tæerne ikke er lige over hinanden. Vi var også forbi et sted hvor munkene badede i gamle dage. Det er et stort rundt hul med 7 lag nedad med indad vendte buer, som man kunne side i. Udenom var en høj mur så ingen kunne se munkene bade. Så specielt ud. Efter alle disse ruiner tog vi på safari i Minneriya National Park. Det er i en åben jeep og vi er rigtig heldige med at se elefanter. Vi ser 28 elefanter i en del forskellige grupper. Der er også mange aber, fugle, en enkelt kanin, 2 sjakaler, 2 varaner og en hel masse plettede hjorte. Det er en rigtig god tur. Det sidste vi så var 2 store han elefanter og de var meget tæt på. Det virkede som om den ene kunne finde på at angribe bilen. En meget fin dag. Daya fortæller at National parkerne selvfølgelig er hegnet ind, men elefanterne er ikke dumme. De lægger nogle stammer / store grene på ledningerne og så kan de bare gå ud.
Lørdag den 12/3 2022 Sigiriya Så er det videre igen. Vi skal til Anuradhapura. Først tager vi forbi en, som skulle lave træarbejde – bare ikke lige her. Han viste os de forskellige træsorter og de fleste var hårdt træ og tungt. Andet var utroligt let og de brugte også kokospalmer. Her kunne de ikke bruge det inderste – nok fordi det er en art græs. Han viste os også hvordan man kunne lave maling af regnbuetræets stamme. Først fik han noget smulder fra stammen ved at bruge et specielt rivejern. Dette smulder kommes op i et glas vand. Så bliver det rødt. Han puttede mange forskellige ting i og farven ændrede sig hver gang. Sjovt at se. Bagefter var vi inde i butikken og se den. Der var mange flotte ting og meget jams, som de sælger ved alle turiststederne. Vi købte intet. Vi tog videre til Aukana Buddha. Vejen derud er meget dårlig og vi kommer forbi endnu en dam, som er kæmpe stor. Den blev bygget for flere hundrede år siden. Vi kørte oppe på voldene. Den Aukana Buddha er den stående Buddha. Den er hugget ud af en klippe og er 13-14 meter høj. Utrolig flot. Daya fortalte en historie om en konge, som fik sit første barn med en kvinde af lavere klasse. Efterfølgende fik han en søn med dronningen og denne skulle selvfølgelig efterfølge sin far. Den 1. søn blev selvfølgelig vred over dette – så slemt at han slog sin far Kongen ihjel. Jeg forstod ikke helt hvad denne historie havde med denne Buddha figur at gøre, men der er nok noget sigende. Hvis kongen har op til 300 koner og kun den ene er dronning, må det virkelig give problemer. Dronningen skulle være af adelig slægt og resten er bare almindelige kvinder. Buddha figuren står med højre hånd oppe med håndfladen vendt mod venstre. Det betyder råd. Så er det videre til hotellet. Det er et kæmpe område hotellet ligger i og det er fra kolonitiden, som sluttede i 1948. Bygningerne er kæmpe store og her er ikke et øje. Vi må selv slæbe vores rygsække og det er ret langt. Værelset er også kæmpe stort, men en del nedslidt. Vi får badet i en kæmpe pool og slappet af.
Søndag den 13/3 2022 Anuradhapura Vækkeuret ringer 4.45 på en søndag. Vi skal på safari i Wilpattu National Park. Det ligger 45 min. væk. Det er helt mørkt da vi starter, men da vi er fremme er det blevet lyst. Der holder mange jeeps, som skal ind i parken. Vi er i en jeep med Daya og så en chauffør / guide. Vi ser en del dyr: 3 slags hjorte, bøfler, vildsvin, desmerdyr, varaner og en masse fugle. Vi ser bl.a. Sri Lankas nationalfugl. Den ligner fuldstændig en lille høne og hane. Der var også en lille fugl, hvor halen var mindst dobbelt så lang som fuglen. Den fløj underligt, men desværre fik vi ikke taget nogen billeder af den. Vi har fået en morgenmadpakke med fra hotellet, og den spiser vi sammen med de andre biler og utrolig mange makakaber. De er frække og stjæler maden fra kassen eller din hånd, hvis den kan komme til det. Det er en rigtig god tur. Herefter kører vi tilbage til byen for at se den. Det er den første hovedstad på Sri Lanka fra 300 B.C. til 900 A.C. Da det er søndag og det er et meget helligt sted er der mange mennesker. De fleste er lokale. Der var et figentræ, som er kommet fra Indien, som et lille træ / gren. Buddha har plantet det oprindelige i Indien. Træet i Indien er senere død af en sygdom. Træet her er ca. 2.100 år gammelt og meget helligt. Vi kunne ikke komme helt tæt på det, for der var lukket. Vi gik rundt om den største stube på Sri Lanka. Jeg mener den er ca. 500 meter i omkreds. Jeg vil tro den er hul indeni, men der er ingen indgang til den, så det er bare en stor skal. Ved hellige steder skal man gå uden sko og hat. Det er ikke sjovt i 36 grader og solen der bager. Vi så også hvor munkene badede før i tiden. Det var anderledes end de bade vi så sidst. Disse her var meget større. Vi tager tilbage til hotellet og slapper af.
Udgivet iSir Lanka|Kommentarer lukket til Sir Lanka uge 1
Mandag den 4. april 2011 Guerrero Negro, Baja California Vi skal lige gøre rent inden vi tager videre. Vi handler også det meste af det vi skal bruge i Baja, inden vi den 10/4 håber at tage ind i USA. Man må ikke have hverken kød, æg eller grøntsager med ind. Vi tager til Bahia Los Angeles, som ligger ind mod Mainland Mexico. Vejret skulle være varmere der. Vi tager ind på en campingplads, som vi har fået anbefalet. Nogle gange er den gratis.
Det er en gammel goverment campingplads. Det er vidst lang tid siden noget har fungeret her. Det eneste der fungerer, er en dumpstation. Ingen WC. Det er for dårligt til at vi vil være her i 2 dage, så vi tager videre til den campingplads vi sidst var på. Den er meget mere hyggelig og der er en del andre campere. Bl.a. et par fra England, som har været i Australien. I Australien havde de købt en brugt Toyota High Es for 9.000 AUS$. Kørte i den i 5 måneder og solgte den for 7.000 AUS$. Camperne derovre er alt for dyre. Han vil gerne kunne tage sin egen Dethleff med derover og bruge længere tid der. Det er et dejligt land. KM 204
Tirsdag den 5. april 2011 Bahia Los Angeles, Baja California Englænderne, som vi snakkede med i går tager på kajaktur i dag. De er 4 der tager af sted i 7 dage regner de med. Området bruges meget til kajakture.
Erik klipper mig og han bliver bedre og bedre til det. Vi prøver at gå en tur i området, men meget af det er privat, så vi dropper det igen. Der er nogle der har været ude og fiske. De har fanget meget, men over halvdelen burde have været smidt ud igen. Der er intet mad på dem, kun skind og ben.
Onsdag den 6. april 2011 Bahia Los Angeles, Baja California Vejret er ret overskyet og blæsende. Vi ser en hval eller lignende slå kraftigt med halen, det minder lidt om den parring vi så i San Carlos, men det er for langt ude til at vi kan se ordentlig hvad der sker. Lige før vi tager af sted begynder det at regne. Det er nogle ordentlige dryp, men det bliver ikke til meget.
Vi kører mod Catavina, hvor vi skal bo i Santa Ines. Vi boede her på vej ned. Vi går en tur i området. Det er et flot område med masser af forskellige kaktusser. Nogle af dem er ved at blomstre. KM 173
Torsdag den 7. april 2011 Santa Ines, Baja California Vi tager videre til Colonia Vicente Guerrero. Det er et meget lækkert område ved Catavina med nogle specielle sten. Meget flot. Vi har Internet og finder ud af at der er problemer med køleskabet, men vi får dem heldigvis løst. KM 208
Fredag de 8. april 2011 Colonia Vicente Guerrero, Baja California Vi får en ordentlig sludder med Lone. Hun har lige været til eksamen over nettet og fået 94 ud af 100. Flot klaret. Vi aftalte at mødes i Grand Canyon den 21/4. Det bliver interessant.
Vi tager videre til Bufadora til blowhole. Der er en parkering/RV Park helt ned til vandet og tæt på byen. Vi går en tur ned til blowholet. Vi skal igennem tonsvis af jamsebutikker, hvor alle råber efter en, for at få os til at kigge/købe.
Vi ønsker slet ikke at kigge selvom vi talte om at købe nogle T-shirts herfra. Det er et OK blowhole, der sprøjter vand højt op. Heldigvis er der rigtig mange krydstogtsgæster samtidig med os, så de tager noget af trykket fra sælgerne. KM 175
Lørdag den 9. april 2011 Bufadora, Baja California Så kører vi mod den sidste overnatning på Baja. Vi får lige handlet nogle ting for de sidste Pesos. Vi kommer godt igennem Ensenada og så er det bare mod Tecate.
Vi overnatter på Rancho Sordo Mudo. Der er strøm men intet vand. Det vand vi har på bilen er ikke godt. Der er noget saltvand i det, så kaffen kan ikke drikkes. Vi må vente med at skifte vandet ud. Vi bruger købevand til kaffen. Vi får lige lavet en 3 timer på hjemmeside/dagbog. KM 82
Søndag den 10. april 2011 Rancho Sordo Mudo, Baja California Så skal vi over grænsen til USA. Da vi kommer til Tecate er der lang kø til grænsen og det tager os 40 minutter at komme hen til manden i buret. Han skriver en orange seddel, sætter den på bilen og vi kører ind til siden. Vi skal jo have vores ½ års visum igen. Der kommer en ældre mand hen til bilen og snakker med os. Erik mener det er chefen, og det er rigtig nok. Efter et stykke tid bliver det vores tur og først kommer jeg hen til tolderen, som spørger hvor vi skal hen herfra. Jeg fortæller at vi skal besøge min bror i Phoenix. Hun spørger om vi har talt med den ældre mand og det har vi. Så skal jeg lige have checket fingeraftryk og billede og betale 12$ for os to. Så er det Eriks tur, han får bare checket fingeraftryk og billede. Så bliver Erik smidt tilbage til bilen. Han åbner bilen fordi han tror hun vil se den. Hun går ind i huset og kommer ud med visum til os begge og giver os passene. Hun skal ikke se bilen, vi kan bare køre. Lækkert. Nu skal vi så bare registreres ud af Mexico. Vi finder en parkeringsplads til 5$ for 24 timer og går ind i Mexico og bliver stemplet ud og afleverer vores mexicanske visum. Så skal vi ind gennem USA-grænsekontrollen igen. Det er hende der gav os visum, som nu checker os ind igen. Så kan vi komme videre. Vi kommer ind i Arizona, får lige handlet ind til aftensmad – store bøffer med salat. Det har vi ikke fået i 2 ½ måned. Vi tager ind på en campingplads med Internet. Vi får en god snak med en canadier, som bor på denne plads i 3-4 måneder. Vi finder ud af at vi har mistet en time, men den får vi ikke rigtig indhentet. Den er 12 inden vi kommer i seng. Lækkert nu kan vi være her i 6 måneder igen. KM 350
Udgivet iMexico 2012|Kommentarer lukket til Guerrero Negro til USA
Onsdag den 16. marts 2011 Playa Juncalito, Baja California Så er det videre i dag. Vi tager først op for at se Mission San Javier.
Det skulle være den flotteste af missionerne her på Baja, Så den må vi hellere se. Det ligger oppe i bjergene og de første 19 km er på asfalt, resten 15 km er på grusvej. Det er helt specielt. Man kører gennem ørken og pludselig er der en oase med huse og palmer og et helt lille samfund. Kirken er bygget 1744-1758 og den 2. december hvert år vandrer pilgrimme fra hele Mexico hertil for at fejre de dødes dag.
Vi tager hele turen tilbage igen og til byen Loreto. Vi har en del mails at skrive og følge op på. Der er rimeligt fyldt op på pladsen, men der er plads til os. Vi taler med nogle amerikanere, som også var på den forrige strand. KM 94
Torsdag den 17. marts 2011 Loreto, Baja California I dag er det lidt hårdt arbejde. Vi skal undersøge en masse, sende diverse mails og rejsebrevet. Vi får også skypet Preben og Bente. De holder råhyggeren i Sverige den 18. 19. og 20. marts, så vi må prøve at skype dem. Bagefter gik vi en tur rundt i byen og ned til vandet. En hyggelig by. Fiskemanden var forbi og vi købte store rejer og nogle fiskefileter. Lækkert så er der fisk til middag.
Fredag den 18. marts 2011 Loreto, Baja California Der er nogle der kører i dag så vi får en noget bedre plads og ikke lige midt i solen.
Dejligt. Jeg får talt med min mor og vi vil også gerne tale med Lone, men de har problemer med Internettet, så det kommer vi nok ikke til, men så på et andet tidspunkt. Erik bliver klippet, det er også over 2 måneder siden sidste klipning. Vi går igen rundt i byen og får set lidt andet af byen.
Lørdag den 19. marts 2011 Loreto, Baja California Dorrith bliver 60 år i dag. Vi sender hende en mail. Så må vi håbe på at hun bliver fejret. Vi har købt en lille ting til hende her i Mexico, men vi vil først sende den til hende fra USA. Vi ved ikke hvordan det er hernede fra. Ellers er der dømt rengøring og vask. Erik tager ud i byen for at få vasket bilen udvendigt. Der er kun 3 vaskemaskiner og 2 tumbler, så det tager noget tid, når man er 3 der hver vasker flere maskiner, men vi bliver alle færdige. Vi har fået anbefalet en bager, men da vi finder ham er den lukket for 5 min. Siden, ærgerligt.
Vi går lidt rundt i byen og finder en anden bager med OK brød. Vi har fået nye naboer fra Manitoba, Canada. De er meget søde men lidt forvirrede. De cykler en tur uden at de lukker og låser bilen. Det er dumt at friste folk. Vi sidder lige udenfor deres bil, men de ved ikke om vi bliver siddende eller går. Til den anden side er nogle englændere, som vi også mødte i Negro. Det var først i går jeg fandt ud af hvor vi havde talt sammen. Jeg kunne huske ham. De har en mega truckcamper registreret i Arizona. Deres datter bor der. De vil bytte camper med en fra Australien i 5 mdr. De gjorde det samme i New Zealand og var en stor succes. Det er noget billigere end at bringe sin egen til Australien. Erik mener også at den er for bred til at køre på vejene i Australien.
Søndag den 20. marts 2011 Loreto, Baja California Så skal vi videre opad i dag. Erik taler lige med Dorrith på Skype. Hun holdt åbent hus i går og der kom 18.
Det var hun meget tilfreds med. Vi tager til Playa El Requesón, som vi rejste fra den 15/2. Alle fastliggerne er væk, men der er stadig en del fra Canada og USA. Det blæser en del, men det gør ikke så meget når det er så varmt. Der er rigtig mange hunde som bare løber rundt. Det bliver stille til aften, så det er dejligt at sidde ude. KM 98
Mandag den 21. marts 2011 Playa El Requesón, Baja California I dag skal vi bage brød, men det blæser stadig en del, men vi får bagt et lækkert franskbrød. Det må vi bruge i steden for rugbrød, da vi kun har 1 rugbrød tilbage. Der kommer et tysk ægtepar på stranden. De kommer fra Sydamerika og skal hele vejen til Dead Horse i Alaska. Fra den ene spids til den anden. De havde brugt ½ år i Sydmellemamerika og Mexico. Ikke ret lang tid. Vi forventer at bruge mindst 1 ½ år på den samme tur. De har planlagt at tage til Alaska i maj/juni. Da kan der sagtens være sne og glat, især på vejen til Dead Horse. En vej på 700-800 km på grusvej – permafrost. Det gjaldt lidt om for dem at komme så langt som muligt. Her i Baja California havde de afsat lidt over en uge. Vi bruger 2 ½ måned frem og tilbage. Muligvis kører nogle af deres venner med Sea Bridge den samme tur, den koster bare meget mere. Det kan være det er det han prøver at bevise. Om eftermiddagen bliver det køligt og der er meget havgus i luften så vi går ind. Det er første gang i lang tid vi går ind før solen er væk.
Tirsdag den 22. marts 2011 Playa El Requesón, Baja California Det blæser meget her til morgen så vi må sidde inde og spise morgenmad. Vejret er også lidt gråt så vi beslutter at tage til Mulege en dag før og blive der 2 dage i steden for. Campingpladsen ligger ned til en flod og man kan gå langs den til byen. En dejlig tur selvom det er lidt køligt. I et område ved floden er der huse der er smadret og palmer der er faldet. Det er fra 2006 hvor man havde en hurricane John.
Vandstanden var 1,5 meter over, og det vil sige at alt var oversvømmet. Det er voldsomme kræfter i vand og storm. I byen får vi lidt frokost hos Danny. Fisketacos, meget lækkert. Vi får også handlet lidt. Casper har lagt en masse billeder ud på nettet. Bl.a. fra Tivolitur den 23/12, julen og mormors fødselsdag. Dejligt at se disse billeder, især af børnebørnene og den lille ny pige Anna, Mia og Anders’s 3. barn. Hun er virkelig sød. Alle de andre er blevet rigtig store, men det er også snart 1 år siden vi så dem sidst. Vi ser en del fjernsyn med Gaddafi og Japans jordskælv. KM 42
Onsdag den 23. marts 2011 Mulege, Baja California Vi får betalt vores køleskab og ordnet andre ting på nettet. Vi går ned i byen til museet, som ligger i et gammelt fængsel. Desværre er der lukket, så vi kan ikke komme derind.
Torsdag den 24. marts 2011 Mulege, Baja California Så er det videre i dag. Vi får dog lige talt med 2 af børnebørnene. De skal i parken i morgen og se X-faktor, det glædede de sig meget til. Det er næsten 1 år siden vi så dem sidst, så de er blevet noget større, især Laura, som blev 6 i december. Hun går nu i børnehaveklasse på den samme skole som Andreas og er meget glad for det. Hun er begyndt både at regne og læse. Flot. Vi tager ud til Playa Santispac, en stor strand hvor der p.t. ikke er mange mennesker.
Vi finder en stor palapas, et læhegn med tag på. Vi får det allerstørste, som blev ledigt her til morgen. Det får vi at vide af vores nabo, som oprindelig er fra Skotland, men bor nu i Ontario, Canada. Hun fortalte at alle canadier skal hjem og lave selvangivelse. Vi går en rigtig god tur over til en nærliggende strand, hvor der før i tiden var en campingplads. Muligvis har hurricane John været forbi i 2006, for der er en del fundamenter uden huse, men der har været huse. Vi fik at vide at der var myndighederne der har fjernet husene. De er muligvis bygget på statens grund. Det fortæller historien ikke noget om. Nu tror vi pladsen helt ud til vandet er amerikanere/canadier, der har lavet små huse omkring deres campingvogne. Det ser ikke ret godt ud. Der ser heller ikke ud til at være campingplads mere. KM 25
Fredag den 25. marts 2011 Playa Santispac, Baja California Vi bliver her et par dage til. Vejret er dejligt og her er god plads. Vi går den samme tur igen. Det er en tur på et par timer. Vores nabo er en ældre enlig dame fra Ontario. Hun kører rundt med en gammel pæn campingvogn, ikke ret stor.
Det er friskt gjort. Vi tror hun er over 70. Hun er på denne plads 1 måned, men hun er hjemmefra ca. 6 måneder. Hen på eftermiddagen tager hun en lille plastic kajak og sejler en tur langs kysten. Da hun vil sejler tilbage kan hun ikke komme ind, hun er ikke rigtig opmærksom på, at det er fralandsvind, så hun ryger endnu længere ud. Hun sejler mellem de både der ligger for svaj i bugten. Vi følger hende i kikkerten og kan se at hun har problemer. Hun kan kun lige holde den på samme sted, og slapper hun af ryger hun længere ud. Hun kommer dog videre og sejler på tværs af bugten, og kommer ind på land langt ude i bugten. Da vi ser det starter vi bilen og tager over og henter hende. Hendes ide var at gå i vandet langs stranden. Hun er træt kan vi se og hun sagde selv hun ikke havde kræfter til mere. Vi tager hende og kajakken ind i bilen. Vi fjerner vores bord og lægger kajakken der med åben dør.
Hun havde talt med nogle på bådene, og de havde sagt at hun skulle sejle på tværs i steden for at sejle imod vinden. Efter vi havde sat hende og kajakken af, kommer hun over for at invitere os på en øl i baren. Vi sagde nej tak, så hellere i morgen. Hun var glad for at vi hentede hende, men især at vi holdt øje med hende og kunne have hjulpet i givet fald. En redningsaktion der gik godt.
Lørdag den 26. marts 2011 Playa Santispac, Baja California Det samme mønster igen i dag. Erik får skiftet pæren i nummerpladelyset. Det er 3. eller 4. gang. Vi går vores sædvanlige tur, og så skal vi ud og spise og danse i aften, med vores nabo Katie (75 år). Vi skal være derovre kl. 5 ellers kan det være svært at få plads. Der er nu god plads da vi kommer, men snart er det meste fyldt op. På campingpladsen er en masse små telte, hvor nogle unge mennesker bor.
De kommer også og de må sidde ude fordi der ikke er plads inde. Man kan vælge mellem kylling og revelsben, men de fleste vælger revelsben. Det gør vi også og det er vældig godt. Kl. 18.30 begynder musikken. Det er en ældre duknakket mand, med en rigtig ”blondine” som kone. Hun er 20-30 år yngre end ham, meget tynd og høj, samt har 15 cm høje hæle på. Når de danser sammen ligger hans næse lige i kavalergangen. Et umage par, men det siges at han har penge. Hun elsker at stå og ”danse” foran alle. Hun kan ikke danse, hun vrider bare kroppen, hun har svært ved at gå på de høje hæle. Hun får ikke så meget plads som hun plejer, for de unge mennesker kan også lide at danse, og de er sjovere at se på. Der er masser af livsglæde. Ellers danser amerikanerne og canadierne også meget, d.v.s. de står hver for sig og danser hver sin dans, og mange gange ikke efter musikken. Anderledes at se. Ved 8-8.30 tiden begynder det at tynde ud. 9.15 går vi hjem. Vi tager Katie med. Her er ingen belysning kun stjernerne. Vi kommer godt hjem og kl. 9.45 stopper musikken og de unge mennesker går hjem. 10.15 er alt slukket derovre. En fin dag og lidt anderledes.
Søndag den 27. marts 2011 Playa Santispac, Baja California Vi tager ud på en anden strand i dag. Kathie vores nabo skal også af sted og vi har lovet at hjælpen hende. Hun ville ikke køre tidligt, men da vi ser over til hende, har hun sat campingvognen på og mangler kun det ene støtteben. Hun kan ikke få det op. Erik får det op med hjælp fra en hammer. Vi tror campingvognen er mindst 30 år. gl. Vinduerne er ligesom i stave, noget man ikke har brugt i mange år. Hun skal til Ontario, som ligger nord for de store søer mellem USA og Canada. Hun forventer at være hjemme inden 30. april. Hun har også en lille hund, Lady, som hun har fundet i Mexico Mainland for 5 år siden. Da så hunden, så den forfærdelig ud og hun havde givet den mad og drikke.
Hun kunne se den havde hvalpe, men fandt dem aldrig. De andre hunde havde nok spist dem. Der er rigtig mange løse/vilde hunde uden tilhørsforhold til nogen. Det er svært for disse hunde at finde føde. Vi så en der var næsten ved at spise sin egen lort, så de har det svært. Kathie tog hunden til sig den gang og har den stadig, Kathie kalder hende og hunden, Lady og vagabonden. En sød, stille hund. Vi tager til Playa El Coyote. Sidst vi var der var i begyndelsen af februar og da var der fyldt helt op. Vi fik dengang plads langs vejen, hvor vi kørte ind i sandet. Det er ikke alle der kan det. I dag er der kun 2-3 tilbage af de oprindelige ”fastliggere”, resten er taget hjem. Der er nogle meget flotte palmer tæt ved vandet, og de var næsten frie da vi kom. Bøger om Baja har altid mindst 1 billede af disse palmer, så vi kører bilen ind under disse palmer, kameraet på stativ og så bliver der taget billeder. Vi skal have lavet nogle gode visitkort og dette er et perfekt sted at tage disse billeder.
Vi får en god plads. Det blæser lidt op om eftermiddagen og på et tidspunkt ser vi en hajfinne rimelig tæt på stranden. Desværre var vandet for uroligt til at vi kunne følge den. En mærkelig oplevelse. Her er en rød fugl, jeg tror den hedder en Cardinal og den kigger i sidespejlene og ser en tilsvarende fugl. Det virker som om den kalder på denne fugl. Her til morgen den 28. kl. 6 begyndte den igen og kl. 7 gik Erik ud og hængte plastposer på spejlene, så vi kunne få noget ro. Det så sjovt ud. KM 10
Mandag den 28. marts Playa El Coyote, Baja California Så er det videre igen. Vi ser den samme haj som i går svømmede langs stranden, men det er svært at bestemme hvor stor den er eller om der er flere små. Vi tager først til Mulege for at se Missionen. Vi har ikke kunnet finde den, men Kathie fortalte hvor den lå. Den ligger højt oppe med udsigt over floden og en inddæmmet sø.
Ved søen er der mange fregatfugle og for første gang ser vi den røre vandet. Det kan være fordi dette er ferskvand og ikke saltvand, hvor vi normalt har set dem. Det må snart være tid til at de parrer sig, og hannerne puster den røde pose, som han har på halsen. Herefter tager vi til Rosalia. Det skulle være en fransk inspireret by med en kirke bygget af Eiffel. Det er det også og selvom de enkelte huse ikke er så velholdte, er det en meget anderledes by. Vi besøger også bageren, som har solgt/bagt brød siden 1901. Vi køber et godt brød til vores rejer, som vi skal have i aften. Vi skulle også have handlet, men finder ingen kød eller grøntsager. Kun langtidsholdbare ting. Da vi tager ud til campingpladsen er den nedlagt for lang tid siden. Vi kører så bare til San Ignacio, hvor vi mødte Ingo og Maria på vejen ned. Det er en god overnatning, men der er ikke strøm og vand. KM 178
Udgivet iMexico 2012|Kommentarer lukket til Mulege
Onsdag den 2. marts 2011 El Pescadero, Baja California Så skal vi til Tecolote, uden for La Paz. På vejen mod La Paz er der en militær kontrolpost. Vi bliver smidt ud af bilen og så ser de alt igennem. De åbner bare alle skabe og kigger ind, men de fandt intet. Selvfølgelig.
Vi kommer til Playa Tecolote og lægger os ud mod vandet, næsten ved siden af en canadier, som vi lå ved siden af på den 1. strandcamping. De havde været inde i La Paz og kunne se at der blev opstillet en masse ting. Vi fortalte det var karneval og vi udskriver programmet til dem. Vi går en tur langs stranden. Der er meget sort i sandet med nogle sten, ikke som stranden ved Los Frailes. Den var meget flottere. Det er alligevel dejligt at se ud over vandet. Der sejler en færge og 2 fragtskibe til fastlandet forbi. Om aftenen går køleskabet i fejl igen. Det er meget irriterende. Vi slukker for det varme vand, så må vi se om køleskabet klarer natten. Det gør det, men det er ikke i orden. KM 126
Torsdag den 3. marts 2011 Playa Tecolote, Baja California Her til formiddag kommer nogle franskmænd Alain og Claudie forbi.
De fortæller de lige har været i Sydamerika, og vil gerne fortælle om det. De skal lige en tur ind til byen, de skal på nettet, men de vil komme tilbage. Hun afleverede en brochure fra Mexico. Det ser interessant ud. Vi læser en del om Mexico og ellers er det bare råhygge. Vi går en tur langs stranden. Vejret er også fint i dag.
Om aftenen inviterer de på et glas vin, så vil han starte computeren og vise deres hjemmeside. Her er en fortegnelse over hvor de har boet hver nat med GPS-koordinater, hvad det har kostet, om det er en campingplads eller andet, samt om der er internet og med login koden. Meget smart. De havde også en wifi antenne inde i bilen. Det gjorde det meget nemmere at få gode signaler og at opfange internet meget nemmere. Det må vi lige undersøge. Der er mange oplysninger på deres hjemmeside. Da vi sad og så forskellige billeder igennem, var der pludselig et billede af de 2 franskmænd, som vi mødte i Quebec City. Dem havde de også mødt og de havde Skypet med dem. De var tilbage mod Mexico og ville rejse hjem fra Vera Cruz. Hun var ikke meget for at rejse mere. Hun synes der var meget beskidt rundt omkring, og det kunne hun ikke tage mere. Gad vide om det er grunden. Da vi mødte dem i Quebec City var arbejdet mellem dem delt meget hårdt op. Han kørte og hun sørgede for camperdelen af bilen. Den dag da de rejste fra Quebec gik han rundt som en løve uden bur og det har helt sikkert stresset hende. Vi så dem senere på landevejen. Han kørte og samtidig læste han kort. Det er ikke en god arbejdsfordeling. Når man rejser på denne måde må man samarbejde om det hele, så er der ingen der bliver stresset. Lidt synd for dem, men de havde også kun kendt hinanden i 2 år inden de tog af sted. Alain og Claudie havde også mødt italieneren, som vi mødte i Mulege. Verden er lille.
Vi forstod også på Ingo og Maria at når man mødte nogle, især europæere, snakkede man altid sammen og udvekslede erfaringer. Det samme siger disse franskmænd. Alain og Claudie’s bil har han selv bygget, men det er også hans arbejde. Han har heller ikke gas i bilen og hans dieselfyr er Vebasto. Komfuret er Wallas. Det varme vand bliver opvarmet af bilens motor. De har dobbelt så mange solpaneler som vi har og de har ikke problemer med manglende strøm. De sagde at det største problem med bilen er at det ikke er en Mercedes men en Fiat. Det er svært at få den repareret i Sydamerika, men Mercedes kan repareres alle vegne. En rigtig god dag.
Fredag den 4. marts 2011 Playa Tecolote, Baja California Der er igen dømt råhygge. Vi får læst noget mere, Erik gennemgår strømmen og vi går en tur på stranden. Om eftermiddagen blæser det op, så vi bliver fyldt med sand, Lidt senere går vi ind, selv i øllet er der sand.
Lørdag den 5. marts 2011 Playa Tecolote, Baja California Så må vi ind til La Paz. I morgen er den første aftanparade kl. 16. Vi kører lige ind i hele herlighederne.
Det hele foregår på strandpromenaden, som er 5 km lang. Der er boder/shops alle vegne, men de fleste er ikke åbne endnu. Vi kører lige ud til supermarkedet og får handlet og derefter videre til campingpladsen. Her er masser af plads, dog er de gode pladser taget, så vi får en i solen ikke langt fra toiletterne. Vi får vasket og ordnet sengen. Dejligt. På campingpladsen er et svejsisk par, som fik deres bil samtidig med os i Halifax. De kører i en Mercedes lastbil. Vi har kørt nogenlunde den samme tur, men det er første gang vi mødes. Vi mødes over en kop øl ved syvtiden. De har stadig deres bilforsikring hos Seabridge, De har prøvet forskellige selskaber. Nogle svarer ikke og nogle fortæller at bilen er så speciel at det er meget dyrt at reparere den, derfor vil de ikke forsikre den. Hun har prøvet Pierre – vores forsikringsmand – men han har ikke svaret. De har ingen børn og er i princippet flyttet ud af Schweiz, uden at flytte nogle steder hen. Det giver problemer bl.a. med sygeforsikring m.m. Vi havde en rigtig hyggelig aften, så aftensmad var først kl. 10. lidt sent, men det sker. Det var en dejlig lun aften. KM 37
Søndag den 6. marts 2011 La Paz, Baja California Vi får lavet mail til Waeco, Tyskland vedr. køleskabet, så må vi se om de kan hjælpe os. Vi kan sende den nede fra Cafeen på campingpladsen, så det gør vi.
Vi skal ind og se karneval i dag. Bussen kører 2 gange i timen. I programmet står der kl. 16, så vi vil gerne være derinde kl. 15. Det er gamle amerikanske skolebusser som kører som lokale busser. Vi kommer derind lidt i 3og finder strandpromenaden. Der er gang i mange boder, men ikke alt er åben endnu.
Vi finder en god plads hvor vi sidde på kantsten i skyggen og så venter vi. Overfor er der et skydetelt, meget ala dem med blomster i Danmark. Men der er et bestemt sted man kan ramme, og rammer man det er der en figur, som ”tisser” ud på folk. Sjovt at se. Da vi har siddet der et stykke tid kommer canadierne, som vi har boet sammen med to forskellige steder her og fortæller at paraden først er kl. 18.
Så går vi lidt rundt igen. Der er utrolig mange børn også helt små, næsten nyfødte. De kan ikke have meget glæde af dette. Lidt over 6 begynder paraden.
Det er som man har set det i fjernsynet fra Rio, bare meget mindre. Det er hovedsagelig Pacifico (øl) der er sponsor. Der er nogle meget flotte biler, nogle biler med musikere på ladet og nogle biler som er mindre flotte. Der er også nogle der danser mellem lastbiloptogene. Sjovt at se selvom ikke alle viser den samme entusiasme. Man har en tradition her, om at man smider konfetti efter optogene og især efter bilerne. Dette konfetti ligger i æggeskaller, hvor man har fjernet det øverste af æggeskallen, fjernet ægget og puttet konfetti i, og så tape på ægget. Vi sad ved siden af en familie, som havde lavet disse æg. Først slog moderen et æg ud i hovedet på drengen, så slog han et ud i hovedet på sin far og derefter fik Erik også et æg stået ud i hovedet. Drengen synes det var vældig sjovt.
Allerførst i optoget kommer 3 politibiler og de får de allerfleste æg. Alle, både børn og voksne synes det er sjovt at smide æg efter politiet. Det ser ud til at mange forskellige grupper mennesker laver/sælger disse æg. For 10 Pesos får man 5 æg der er malet og fyldt med konfetti. Ca. 4 – 5kr. Vi så bl.a. nogle blinde gå med ud og sælge disse æg. Det så også ud til at børnehaver solgte disse æg. Vi købte ikke nogen, men det må vi gøre i morgen. Efter optoget, som tog ca. 2 timer, var der underholdning på forskellige scener. Vi så på den største scene.
Allerførst var der nogle der dansede latinamerikanske danse. Det var i bedste danseskolestil med begynderholdene. Bagefter kom noget, som Erik mente var en talent konkurrence. Den første var en ung guitarist med en trommeslager og han gav en del af de nye hits. Det var rigtig godt. Bagefter kom et band på samme alder som dem i tro, håb og kærlighed, og det første nummer de gav, var det samme som i filmen.
De næste 2 bands der kom, var heavy rock, ikke interessant. Ved band nr. 2 gik vi videre. En anden scene spillede mexicansk cowboy musik, med 3 guitarer. OK. Klokken var lidt over 10, så vi gik ned for at få bussen. Vi viste ikke om den kørte, men spurgte nogle unge fyre om den kom. Det ville ikke vare længe inden den kom, sagde de. Den kom lidt over 11, men ville først køre kl. 1. Vi tog en taxa hjem, det ville vi ikke vente på. Det var ikke noget problem at få en taxa. En god og interessant dag.
Mandag den 7. marts 2011 La Paz, Baja California Vi vil ind og se karnevalet igen i dag.
Vi tager bussen så vi er derinde kl. 16. Igen i dag er det først kl. 18. Vi vil tage os en øl i ventetiden og den restaurant vi tager ind på sidder Erich og Ester fra Schweiz. Vi får en øl med dem og aftaler at mødes kl. 21 i aften og se om vi vil fortsætte eller hjem.
De har lejet en bil mens de går til spansk hernede og den har de med. I dag starter optoget fra den anden siden, men der er ikke mange mennesker, så optoget tager ca. 45 minutter mod næsten 2 timer i går. Erik har taget det store kamera med i dag, og kan rigtig få nogle gode billeder. Efter paraden tager vi en fiskesuppe på en god fiskerestaurant.
Det er et helt måltid og den er virkelig god. Det er lang tid siden vi har fået fiskesuppe. Vi går derefter ned til den store scene, hvor der spilles mexicansk cowboy musik og salsa efter. Der er en pige der optræder med sang og dans. Rigtig dygtig. Kl. 9 mødes vi med Erik og Ester. Vi får en øl og så tager vi alle hjem. Der er nogle flere scener i dag, men der er ikke mange mennesker, så musikken virker meget høj. Vi har aftalt at, i morgen eftermiddag mødes vi og Erik og Erik taler sammen om el. Det virker som om Erik har sat sig meget ind i det.
Tirsdag den 8. marts 2011 La Paz, Baja California Vi får gjort rent og været på nettet. Vi har mailet til Waeco, Tyskland om køleskabet. De har sendt den videre til USA. USA svarer at de forhandler ikke dette produkt, så vi skal bare finde et land der gør det. Vi prøver så Waeco, Danmark, så må vi se hvad de svarer.
Sidst på eftermiddagen går vi over til Ester og Erik, og så går snakken om alt muligt til kl. 11 om aftenen. Meget hyggeligt.
Onsdag den 9. marts 2011 La Paz, Baja California Så skal vi videre i dag. Først skal vi dog se deres camper. Det er en lastbil på 11 tons. Det er en stor kasse der er sat på med meget isolering og over 500 w solfanger. Diesel til 3.500 km, gas, vand 400 liter og batterier på 400 Amp 24 v. Den er meget flot indvendig med masser af skabe og skuffer. Desværre er alt fyldt op så bilen er altid total lastet. Det er hovedsagelig Ester der kører og ved at de er 40 cm bredere end os synes hun ikke om at køre på Mex 1(hovedvejen her). Den er meget smal mange steder. Vi synes selv det er meget smalt med vores bil. Vi fik nogle lagner/tæpper af hende. Af de varme lagner havde hun 12 stk. med. Helt vildt. Vi har 4 sæt sengetøj med så vi kan skifte uden at vaske først. Det er godt hernede for der skal det tørres på tørresnor og kommer man sent ind , skal det hænge til næste morgen. Ikke sjovt hvis man kun har 2 sæt. Alt i deres bil er lidt større en vores. Køkkenet, bordet, bænkene og sengen, og så har de både køleskab og fryser. Vi så desværre ikke badeværelset, men det er nok også lidt større end vores. Erik så en masse med strømmen. Der er et panel, hvor alt kan styres fra. Temperaturen i køleskab og fryser, hvor mange Amp der er til rådighed nu og meget, meget mere. Ude bagved er der også en vaskemaskine. De har afprøvet den da de fik bilen i 2009, men har ikke brugt den siden. De har virkelig meget nice to have.
Vi regner med at se dem hen af vejen. Vi skal jo samme vej i en del år. Efter vi har handlet, hvor vi igen ser en tysk autocamper, tager vi op på stranden Tecolote. Vi lægger os i nærheden af canadierne som sidst. Vi får en ordentlig snak med dem. De tager videre fredag som os. De fortæller også om den tyske autocamper vi har set i byen og som nu ligger ca. 100 meter fra os og at de kommer fra Sydamerika og Mellemamerika. Vi går en tur og efter denne taler vi med tyskerne. Vi får en del info og deres visitkort. (Vi må se at få lavet vores egne kort). Det er altid godt at udveksle erfaringer. De har rejst i 5 år i Sydamerika og har været i Tyskland 3-4 gange i den periode. De har en camper som minder om franskmændene, men er bygget på en Mercedes. Om aftenen kom en mexicaner og spurgte på engelsk om Erik kunne hjælpe ham med en generator, som han lige havde købt. Han kunne ikke rigtig få den til at virke. Erik tog lygten og gik over får at hjælpe ham. Han tog det med jordstikket helt alvorligt. Han prøvede at stikke det ned i jorden. De fik gang i generatoren og glad var han. En fin dag. KM 38
Torsdag den 10. marts 2011 Playa Tecolote, Baja California Der er afslapning igen i dag, dog får vi skiftet olien på generatoren. Det så fint ud. Vi gik også en tur. Vi ville gå til en anden strand, der ligger lige før Tecolote. Erik vil prøve at skyde genvej op over et ”bjerg”. Vi kommer også til en strand, bare ikke den vi havde forventet. Desværre skal vi samme vej tilbage. Det er bedre at gå op end ned, når man går på store løse sten, men vi kommer tilbage. Vinden er meget stille, så det er en skøn eftermiddag/aften. Der er også gang i stranden. Der kommer en del unge mennesker, men ved 8-tiden er der stille.
Fredag den 11. marts 2011 Playa Tecolote, Baja California Tyskerne kommer over og spørger med hensyn til forsikring hvad Pierre behøver. Erik fortæller det, men desværre har de ikke scannet disse papirer ind, så de kan sende dem. Erik siger vi har en scanner, så han kan lige komme over og så scanner vi det.
Han fortæller at det er en god ide at have registreringsattesten internationalt også, ligesom kørekortet. Vi vil prøve at få fat på transportstyrelsen, det må være dem der laver det. Tyskerne sagde også at det er bedst kun at udlevere kopier til myndighederne. Nogle gange kan det være svært at få papirerne tilbage. Man skal kun give 1 papir ad gangen. Vil de have flere skald man først have det andet retur. Vi må se om vi ikke kan lave sådanne kopier, når vi kommer hjem. Efter frokost går vi en tur over til den næste strand. Vi skød ikke genvej som i går. Den var ikke videre spændende. Der er mere læ, men vandet er meget lavt. På vejen tilbage ser vi 12 autocamper/campingvogne der kører mod Tecolote strand. Det er et selskab, som ligger i den anden ende af stranden, bag en af restauranterne, så vi ser ikke meget til dem.
Lørdag den 12. marts 2011 Playa Tecolote, Baja California Så er det videre i dag. Vi får sagt farvel til tyskerne og så er det videre mod Ciudad Constitucion. Vi handler i La Paz inden det går nordpå. Vejret er fint. Vi har udset en campingplads i bogen, men den er for ussel, så vi tager en anden. Den er noget bedre. Den første vi så på så ikke ud til at der havde været gæster i meget lang tid. Vandhanerne var rustne og kunne ikke åbnes. Den vi valgte efterfølgende var hyggelig med gode pladser og en del palmer. KM 243
Søndag den 13. marts 2011 Ciudad Constitucion, Baja California Så er det videre i dag. Vi skal lige syd for Loreto til en strandcamping. Den ene af dem har vi ikke været på før, så den prøver vi. Den er meget smal og ikke særlig interessant. Vi spiser frokost der og så kører vi igen. Vi tager til Juncalito Playa.
Vi var her også på vejen ned. Der er mange på stranden så vi vælger en plads lidt tilbage. Her er meget blødt sand så inden længe sidder vi uhjælpelig fast i sandet.
Der kommer i det samme et par fra Quebec, og han vil gerne hjælpe. Han har en kæde med som monteres på anhængertrækket og efter 2-3 forsøg kommer Erik fri og på fast grund. Glade er vi og vi drikker en øl sammen med vores befriere.
Han har rigtig god lune og han mener at ved at vi har stoppet bilen har vi fjernet firhjulstrækket. Hjulet skal lige løbe lidt inden det er tilsluttet. Han har været ude for det før, og uden 4×4 vil Erik aldrig komme igennem der.
Dejligt at vi kom fri, og tænk at det er en franskmand (Quebec) der redder os. KM 130
Mandag den 14. marts 2011 Playa Juncalito, Baja California I dag er det bare afslapning. Vi går de ting igennem, som vi skal lave på Internettet i Loreto. Vejret er dejligt, havet er stille og en del af de mennesker, der var her i går, er væk. Det var lokale mexicanere. Vi går nogle ture i området og vi finder toilettet, men det bliver vist ikke rigtigt brugt. Det er gemt godt væk. Franskmændene er af sted hele dagen. Om aftenen kommer han hen og snakker og han har stadig god lune. Det er ikke noget vi har set før. Normalt er de (franskmændene) meget stive i det.
Tirsdag den 15. marts 2011 Playa Juncalito, Baja California I dag skal vi lave lidt hjemmeside og rejsebrev. Det er snart 3 måneder siden vi lavede det sidste. Som tiden dog går. Erik får også skrevet mail til Mercedes vedr. hvordan 4×4 virker, samt til den australske ambassade om man skal have carnet for at tage sin bil med til Australien. Vi talte med nogle tyskere, som ikke mente man brugte det mere. Nu må vi se. Erik fik også lavet nogle visitkort. Dem kunne vi godt have brugt på denne tur, men nu har vi nogle. Om eftermiddagen kommer franskmændene over til en øl. Meget hyggeligt.
Fredag den 18. februar 2011 San Carlos, Baja California Vejret er helt stille, men det er noget tåget. Vi vælger at tage ind og snakke med dem, for at se om vi kan skaffe 2 mere. Kaptajnen vil lige vente til tågen letter og så se om der kommer nogle, ellers kan vi for 1500 Pesos tage af sted bare os to.
Det siger vi ja til. 9.45 tager vi af sted, ikke med en engelsk talende guide, men bare med en bådfører. Det er stadig noget diset, men vi kommer stille og roligt derned. Der er blevet talt om 7 andre, som vi kunne sejle sammen med, dem møder vi ude på vandet og vi kunne sagtens have været med, men kaptajnen får mere ud af det på denne måde. Lidt lusket, for ikke at sige meget lusket. Da vi kommer helt ud klarer det helt op og er kanon vejr. Vi ser en del hvaler, bl.a. et par der parrer sig, vi ser hvalens tissemand, det er helt underligt ud.
Vi så også meget med skaldyr og lignende i vandet. Vandet her er meget klart og på gode dage kan man se hvalerne svømme under båden. Det så vi desværre ikke. Det tager ca. 1 time at sejle derud og 1 time at sejle hjem, så vi bliver derude i ca. 1 time.
Han sejler også meget langsomt, det er vel for at spare benzin. På vejen ind ser vi en sæl, ligesom havodderne, på ryggen og nyder livet. Vi giver ingen drikkepenge og det passer ikke rigtigt bådføreren. Det var ikke den tur vi havde bestilt og ved at sejle langsomt trækker han tiden ud og sparer benzin. Ikke til vores fordel. Efter hvalturen tager vi videre mod Punta Conejo, hvor der er en campingplads. Fra hovedvejen er der 16 km derud og det tager næsten 1 time. Det er som at køre på et vaskebræt. Vi finder vandet, men ikke campingpladsen, så vi kører bare ind til siden.
Der er en flot solnedgang, og da det er fuldmåne stiger månen op samme sted som solen stiger ned. Meget flot at se. Det er et surfer sted, så vi må se om der ikke er surfere i morgen. Vi ser dog en enkelt komme gående med sit bræt. Vi var ved at sidde fast i sandet, men Erik klarede det. Vi er en tung bil. Der er andre der er kørt over sandet uden problemer. KM 212
Lørdag den 19. februar 2011 Punta Conejo, Baja California Der er mange der er ude og surfe her til morgen.
Der er også nogle gode bølger. Det ser flot ud når de kan surfe. Der er ikke mange der kører ned på stranden, så det er ikke uden grund vi var ved at sidde fast.
Vi kører ud en anden vej og det går OK. Så er der igen en time på den dårlige vej. Det var dejligt at se surferne og Stillehavet. Her er noget koldere ved Stillehavet, men det er også et stort hav. Vi kører til La Paz. Der er en Walmart og en campingplads inde i byen. Vi får handlet og skal så finde campingpladsen. Efter nogle forsøg finder vi stedet, men det er nu en medicinalklinik. Der er intet camping i byen.
Vi tager udenfor byen, hvor vi så en campingplads da vi kørte forbi. Den tager vi og vi får vasket og ordnet sengen. Der bor også nogle tyskere her og vi taler med ham. De kommer fra Sydamerika og vi får nogle gode oplysninger fra ham. Vi skal have struktur på de oplysninger vi får. KM 105
Søndag den 20. februar 2011 La Paz, Baja California Vi taler noget mere med tyskeren og får bl.a. oplyst rederi m.m. vedr. at sejle fra Panama til Columbia. Dejligt med disse informationer. Vi tager videre i dag. Vi kører mod vandet og Los Barriles, men stopper på Rancho Verde RV Haven. Vi har masser af tid, så vi kan ligeså godt gøre det stille og roligt. En fin plads, vi er de eneste. KM 89
Mandag den 21. februar 2011 Rancho Verde RV Haven, Baja California Vi tager til Los Barriles. Det ligger ud til havet og ind mod Mexico mainland. Tyskerne har fortalt at det er en surferby, men der er stor forskel på surfing. Det vi så i Stillehavet er surfing, det vi har her er både vindsurfing og ”dragesurfing”, jeg tror det hedder kitesurfing.
Det ser sjovt ud. De har de store drager, som de bl.a. sætter op ved Vesterhavet. De står på et bræt ala snowboard, som er bundet fast til et ”bælte”, som også dragen er sat fast til, og så ”flyver” de næsten hen over vandet. De får rigtig meget fart på og nogle af dem slår koldbøtter i luften, når de vender rundt ude på vandet. Det er første gang vi ser det, men der skulle være meget af det hernede.
Det er et meget turistet sted og den campingplads vi har valgt, er der ikke mange ledige pladser, men vi får en plads nede i teltområdet, der er kun strøm og vand. Det er hyggelige mennesker vi ligger sammen med, og flere roser vores bil. Der er flot nede ved vandet. Det er en meget bred sandstrand og ned til stranden ligger nogle store huse, hvor en del af dem er til salg. I den anden ende af stranden ligger et mega hotel og her tager vi en øl. Det er happy hour, så vi får 4 øl for 4 US$. God pris. Desuden fik vi gratis snacks med hjemmelavet Salsa.
Det var rigtig godt. Vi bestemmer os for at tage et par dage mere. Vi skal først være tilbage i La Paz den 1. weekend i marts til karneval. KM 33
Tirsdag den 22. februar 2011 Los Barriles, Baja California Det er lidt overskyet i dag og stille i vejret, så der er ingen på vandet, kun både. Vi går nogle ture rundt i byen og ellers slapper af. Om formiddagen ser vi en papegøje i et af træerne. Den første vi har set hernede.
Onsdag den 23. februar 2011 Los Barriles, Baja California Det er stille vejr igen i dag, så vi får ordnet hjemmeside/dagbogen. Vi skal jo videre med det. Om eftermiddagen blæser det lidt op, så vi tager ned til stranden for at tage nogle billeder. Der er en del der vindsurfer og kun enkelte med drager. Der er mange drager oppe, men de fleste står på land med dem.
Torsdag den 24. februar 2011 Los Barriles, Baja California Så skal vi videre i dag. Vi vil køre ned af østkysten til San Jose el Cabos. Det er en grusvej det meste af vejen, så vi vil gøre nogle stop. I Cabo Pulmo er det er koralrev ikke langt fra kysten, men det er for koldt og blæsende til at komme i vandet.
Der er en campingplads her, men det er en med nøgle som skal hentes et andet sted. I Los Frailes 8 km længere nede er fricamping i ”floden”. Den tager vi, det ser også meget bedre ud og vandet er i en bugt, så det er meget mindre blæsende her. Der er mange andre her. Vi taler med vores nabo fra Oregon, de har været her siden midten af november. Det er meget lang tid på et sted uden faciliteter. Vi får også at vide at på lørdag er der bilræs på grusvejen mellem 9-14. Det var meningen vi ville køre videre på det tidspunkt, men nu vil vi blive til søndag. Vi går en tur langs vandet, helt nede i vandkanten, for det blæser en del og det løse sand stikker ubehagelig på benene.
Vi ser en lille havslange og en lille vinkekrabbe. På vejen tilbage ser vi en gråhval. Der er flere der og vi kan ikke finde ud af om de parrer sig samtidig med at hun har en unge. Der er meget larm og der er en der slår kraftigt i vandet med en forholdsvis lille hale. Sjovt at se. Vi har senere fået at vide at normalt er der 2 hanner om 1 hun, idet det skulle være svært at parre sig. Vi havde ikke regnet med at se hvaler her. Det er noget mere sjældent her end i Stillehavet. En rigtig god dag. KM 67
Fredag den 25. februar 2011 Los Frailes, Baja California I dag vil vi gå nogle ture i området. Vi taler med naboen, som fortæller at hvis man vil ind på befolkningen, fiskerne og landmændene, skal man være her i lang tid og gerne over en del år. Det er for dem gode oplevelser, men vi er jo forskellige alle sammen.
Vi går til den næste by, for der er nogle bump som kan være sjove at se, når motorcykler, biler ryger udover dem i morgen. Det er bare svært at stå der, for man skal stå på vejen, og det er ikke sikkert. Efter frokost går vi en tur langs vandet. Vi har ikke gået ret længe før Erik ser en hval der rejser sig op i vandet og jeg ser kun plasket, som er kæmpestort. Synd vi ikke fik et billed af det. Stranden er med hvidt sand uden sten overhovedet. Meget flot. Vi ved ikke hvor lang den er, men vi gik ud af den i 1 time uden at vi så slutningen. Vi så også en gråhval svømme og en stor han søløve.
Her i området er der mange fugle og endelig fik vi et billed af en roadrunner – ligesom dem fra tegnefilmen. Vi har set dem en del gange, men aldrig fået et billed af dem.
Lørdag den 26. februar 2011 Los Frailes, Baja California I dag skal der være motorrace på den offentlige vej. Det ser ikke ud til at den bliver lukket af.
Først kommer motorcyklerne, så ATV’er og til sidst bilerne. Det starter ved 9 tiden. Der er ikke mange motorcykler, så vi ser dem kun far vores plads et stykke oppe. Desværre har vinden vendt sig, så i steden for at blæse væk fra campingpladsen, står vinden og støvet direkte mod os. Vi går ned og ser ATV’erne.
De kører rigtigt stærkt og det vil være fantastisk hvis der ikke sker nogle ulykker i dag. Efter dem er der en lang pause, hvor vi får sat rugbrødet over. Vi har lige sat det over, så begynder bilerne at komme. Det er ombyggede biler de fleste af dem og mange på folkevogn boblen. Erik går ned og ser det. Jeg bliver oppe og passer på brødet. Ved 2-tiden er det hele færdigt.
Vi får noget frokost og så går vi en tur ind i flodlejet. Det skulle gå helt ind til nogle bjerge langt inde. Det er lige så besværligt at gå her som nede på stranden. Vi går i en slags grus. Noget længere inde ligger der også nogle telte og biler, og her er noget varmere selvom vinden i dag kommer fra vandet. Da vi skal til at gå i seng er køleskabet gået i fejl. Batterifejl. Vi må se på det i morgen. Ikke så spændende, men vi har ikke noget kød i fryseren.
Søndag den 27. februar 2011 Los Frailes, Baja California I dag skal vi videre. Vi får liv i køleskabet igen, så må vi se hvor længe det holder.
Vi skal videre på grusvejen ca. 55 km. En lang tur og et eller andet sted er vi kørt forkert, for vi kommer ikke ud hvor vi havde regnet med, men det er jo hvad der sker. Vi kommer til Cabo san Lucas, hvor vi har fundet en RV park i bogen. Det skulle være det dyreste sted på Baja. Det er det også 315 Pesos ( ca.27US$ )for 1 nat, men det ligger i gåafstand til byen og der er internet. KM 96
Mandag den 28. februar 2011 Cabo san Lucas, Baja California I dag skal vi ind og se byen. Alle har fortalt os, at den er meget turistet og det må man sige. Langs stranden er der det ene store hotel efter det andet og stranden går lige ind i havnepromenaden.
Der er et stort krydstogtskib i byen i dag. Skibet ligger for svaj udenfor stranden. Det er et OK stort skib. Desuden ligger der også 2 lystfartøjer, som er for store til havnen – der er ikke plads. Havnen er fyldt om med skibe. Der er mange store og flotte skibe, som vi så det på Mallorca. Det er muligt at komme ud og dybhavsfiske her. På disse både er der højt oppe et sæde, hvor man må kunne se de store fisk i vandet og sejle derhen. Det minder lidt om tønden på sørøverskibe. Jeg vil ikke bryde mig om at side deroppe. Båden må vippe meget her. I byen er der ingen tiggere, men tonsvis af gadesælgere. Men de er ikke så påtrængende som de kan være andre steder. Ellers ligner byen den type byer med masser af restauranter og dyre forretninger. Der er mange smykkeforretninger. Det er altid sjovt at gå rundt i sådan en by, bare det ikke er hver dag. Vi tror det er Amerikas Mallorca. Der er mange helt hvide mennesker. En fin dag.
Tirsdag den 1. marts 2011 Cabo san Lucas, Baja California Så er det videre i dag. Erik spurgte en om hvor man kunne vaske bil. Det kunne man på pladsen, så det gjorde vi inden vi kørte videre. Det trængte den virkelig til.
Vi får handlet og så er det videre mod Todos Santos. Før i tiden var der fricamping på nogle af strandene, men vi hørte fra en canadier at for en uge – 14 dage siden blev alle smidt væk fra disse strande. Han havde mødt nogle, der var blevet smidt væk, i Tecolote, nord for La Paz. Vi tager den eneste campingplads i området. Den ligger i El Pescadero, syd for Todos Santos.
Den er lidt svær at finde, men efter 2 forsøg lykkes det. En ikke særlig spændende campingplads. De fleste er fastliggere med ”huse” omkring deres campingvogn og meget rodet. Det er OK for en nat. Vi går en lille tur ned til hovedvejen. Her er ikke meget at foretage sig. KM 91
Gallery San Calos
Udgivet iMexico 2012|Kommentarer lukket til San Carlos-Cabo San Lucas
Mandag den 7. februar 2011 Playa Santispac, Baja I dag er det bare afslapning. Vi går en tur langs stranden og her kan man komme over til en anden bugt.
Det er noget mere blæsende der. Vi ser også nogle fra Utah, som vi lå ved siden af i Negro. De kommer forbi i deres kajak og fortæller at de andre i gruppen de kørte med, er kørt videre og henter dem om 14 dage. De synes her er så dejligt så her bliver de.
De virkede også forkerte i denne gruppe. Alt er skemalagt til mindste detalje d.v.s. Ingen selvstændighed. Tidligt op og i gang. Om eftermiddagen laver vi franskbrød og rugbrød, men det blæser meget, så tiden er svær at beregne. Rugbrødet får næsten 2 timer, men er alligevel ikke bagt helt indeni. Ærgerligt. Vi taler også med et fransk par, som også har gjort Sydamerika. De kan kun fransk og er meget svære at forstå. Dog siger de at Columbia er godt, men Venezuela er dårligt. Det havde bla. taget en hel dag at få diesel på.
Tirsdag den 8. februar 2011 Playa Santispac, Baja I dag vil vi 1-2 km længere ned ad kysten. Her hvor vi er, er der en bugt med masser af øer. Der er også en vild kyst med bjerge og bakker. Ind imellem disse bjerge/bakker er der nogle strande med fint hvidt sand. Det er disse strande man flytter imellem. Vi har valgt at tage ud til Playa Escondida. Det er en lille strand som er svær at komme til. Dog skal vi lige handle først og have diesel på. Efter vi har handlet tager vi tilbage samme vej og kører bare 2 km længere frem.
Der er ikke mange på pladsen, men vi finder en god plads. Her er vejret helt stille, så det er lidt varmt. Vi sætter markisen ud for at give lidt skygge. Efter frokost går vi en tur til den lille by Posada Concepción. Det er en USA/Canada koloni. Meget er lavet om til huse, men der er også ”huse” der er bygget rundt op campingvogne. Det er meget dødt og meget er til salg. Vi håbede på at der var en restaurant/bar så vi kunne få en kold øl, men der er intet. KM 50
Onsdag den 9. februar 2011 Playa Escondida, Baja Så vil vi prøve at tage lidt længere ned af kysten. Vi har udset os en i bogen, og håber på at det er den vi kan se fra kysten. Det er det ikke. Den vi har udset os efter bogen er næsten kun med ”træhuse”, som er bygget af store masonitplader. Den så vi også fra kysten. Vi kører videre til den næste Playa el Coyote. Den har vi bl.a. fået anbefalet af de unge tyskere og den skulle være gratis.
Vi finder en fin plads lige i starten. Længere inde ligger de meget tæt. Erik taler med nogle fra British Columbia, Canada. De ligger på denne plads 2 måneder om året. Det er lang tid at ligge på en plads, men de har kajakker, båd og bil med foruden deres Mercedes autocamper. Vi går en tur ned i byen. Det er som den tidligere by, hvor alt er lukket af. Ikke særlig spændende. Der er en lille restaurant, hvor vi får en øl. Det blæser noget i dag, og solen går tidligt ned i vores område, og så bliver det koldt. Her er mange fugle at iagttage, det er sjovt at se når de stjæler føde fra hinanden. KM 8
Torsdag den 10. februar 2011 Playa El Coyote, Baja Vandet er fuldstændig stille da vi kommer op, men pludselig i løbet af 15-20 min. er der gode bølger på og det begynder at blæse. Der er dømt hjemmeside i dag. Vi sidder i camperen og får lavet en del. Dejligt vi får begyndt på det.
Fredag den 11. februar 2011 Playa El Coyote, Baja Der er dømt hjemmeside igen i dag, og det kører fint derudaf. Fiskemanden kommer forbi og vi køber nogle filer til aftensmad. Sidst på eftermiddagen går vi ned og køber kartofler. Da vi kommer hjem kommer der en og kræver penge op. Vi troede den var gratis, men vi må betale 75 Pesos pr. dag. Vi betaler dog ikke for den første dag.
Lørdag den 12. februar 2011 Playa El Coyote, Baja I dag skal vi handle og have vand på. Vi har fundet et lille sted i byen hvor der er en vandslange. Der får vi vand på. Vi fik informationen fra nogle canadier. For første gang i Mexico går vi ud og spiser til frokost. Vi får en lækker fisk lavet i ovnen. Meget lækkert. Vi gav 230 pesos inkl. 1 øl til hver og drikkepenge ca. 19 US$. God pris. Vi har udvalgt os en anden campingplads.
Det skal være El Requesón. Da vi kommer dertil er der mange fastliggere fra USA/Canada. Det er blæst op igen i dag, så vi sidder ikke længe ude. Det ser ud til at der skal være parti i dag på pladsen. Alle kommer med deres øl/vin og stole og går ind til en bestemt. Lidt senere kommer de over og spørger om vi vil komme over.
De holder noget Happy Hour. Det vil vi gerne. Da vi kommer derover er der et stort bord med masser af ”pindemadder”, meget lækkert. Det er bare at tage for sig af retterne. Der er oksekød og Moosekød. Det må de have haft med hjemmefra. Ellers er der forskellige slags tortilla, Nachos, vegetar suchi, kyllingevinger m.m. Alt rigtigt godt. Efter 1-1 ½ time går vi hjem igen. Nogle fortsætter. Da vi går i seng ca. 11 er der helt stille. En god dag. KM 74
Søndag den 13. februar 2011 Playa El requesón, Baja Vejret er helt stille her til morgen, så vi skal bage rugbrød. Mens vi bager kommer naboen over. De kommer fra San Diago og har en masse info vedr. Arizona, Utah og Californien. Det er nogle andre informationer end dem vi har fået før, bl.a. er der en del om indianer i Arizona. Det betyder at vi udvider vores tur.
Vi har ca. 6 måneder til det, så det skulle være nok tid, håber vi. Der er utrolig meget at se. Mens vi taler med dem er der en gruppe fra Seabridge, som besøger stedet. Det tror vi for de taler tysk alle sammen. Vi går en tur over til øen, som er landfast med resten ved lavvande. Det er lidt svært at gå rundt på øen, fordi den er fyldt med mangrove og det er meget tæt. Vi går gennem vandet tilbage. Det når næsten til knæene, men bukserne bliver ikke våde. Om eftermiddagen går vi en tur ud til en anden campingplads og så videre. Efter campingpladsen er der mange steder hvor de bare smider affald. Det er ikke særlig kønt, og især dåser, glas og plastic har svært ved at forgå. Der er også store områder med muslingeskaller. En god dag.
Mandag den 14. februar 2011 Playa El Requesón, Baja Mens vi sidder med morgenkaffen kommer Stephen (en af dem vi talte med i lørdags) hen og spørger om vi vil med ud og se delfiner, for så er det nu. Vi tager kameraet og går med. De har været ude, og delfinerne var meget legesyge.
De er desværre taget helt ned i bunden af bugten, men vi følger efter og finder dem. Vi sejler stille ind i flokken og så begynder de at svømme meget tæt på båden. Det er helt utroligt at se. Vi gør det en del gange og det samme sker hver gang. Delfinerne er rimelig store. Det er godt han ved hvordan man skal gøre. Jeg ville være bange for at beskadige dem med skruen. En helt speciel oplevelse, som man normalt ikke oplever.
Vejret er meget fint og havet helt stille, det er også derfor det er nemt at se delfinerne. Det forbliver varmt og stille hele dagen, så om aftenen griller vi. Samtidig med det, er der en der har et gasbål som tændes på stranden. Så mødes dem der vil + os. Det er rigtigt hyggeligt. Vi har netop siddet og talt sammen om hvornår vi forventer vores tur er færdig, og det bliver i 2017-2018. De andre er meget forbavset over, at vi vil rejse så længe. Stephen inviterer os til at komme forbi når vi er i Californien. Det vil vi prøve på.
Han bor lidt højere oppe end vi har planlagt at køre, men ikke så meget. Nu får vi se. En af de andre fortæller at vi bør gøre det. Han bor et lækkert sted, med masser af plads for rv-er på hans grund. Der er nogle af de andre der har gjort det og været meget tilfredse med det. Vi sidder ved bålet ca. 1 time, så bryder folk op.
Vi skal også over for at spise vores kylling. Kl. 8 er der stille mange steder. Vi sidder ude rigtig længe. Det er næsten fuldmåne, så der er masser af lys. En kanon dag.
Tirsdag den 15. februar 2011 Playa El requesón, Baja Så skal vi videre i dag. Vi skal til Loreto og komme på nettet. Vi skal se om vi kan få checket fyret, og høre hvordan det har det. Da vi kommer til campingpladsen er det første vi ser John fra Alaska’s bil. Vi mødte dem i Homer, hvor de bor. Dengang ville de til Europa og videre til Asien. Det er ikke blevet til noget. John kan huske vores ansigter, men ikke hvorfra, men da han ser bilen ved han hvem vi er. Hans bil er meget nem at huske, for det er nok den eneste på Alaskaplader, hvor camperdelen er af træ og med stålplader på taget som et hus.
Vi får en snak med dem. De er inde for at vaske og komme på nettet. Vi kommer også på nettet og får opdateret vores hjemmeside med billeder og dagbog. Vi skal også en tur i banken og hente kontanter. Vi går ned i byen og det er en hyggelig by. Vi ville gerne blive 2 dage, men i morgen kommer en gruppe som skal bruge hele pladsen. Ærgerligt, men sådan er det. Vi får sendt/besvaret vores mails, Skypet med Lone og Claus, som er på skiferie, men det er meget koldt der. Vi får også hørt dansk radio og set dansk TV. Det er en god internetforbindelse her. KM 96
Onsdag den 16. februar 2011 Loreto, Baja Vi får talt med min mor på Skype. Det er første gang i Mexico. Vi prøvede en gang tidligere, men da var forbindelsen for dårlig. Vi får også besvaret de sidste mails. Truma kunne desværre ikke, så vi må prøve en anden gang. Vi får handlet lidt og her møder vi en tysker, som har rejst i 26 år. Han fortæller om en god strand, så her tager vi hen. Stranden ligger ved byen Juncalito. Vi vil først tage op og se mission San Janvier, men vi misser vejen, så må vi tage den på tilbage vejen. Det er en dejlig strand og i løbet af eftermiddagen kommer tyskeren med en spand med citroner og grape. Vi må se om vi kan lave noget juice af det. Han er en ældre herre og han er lidt træt af at rejse, derfor har han lejet en grund hvor hans autocamper står.
Jeg finder ikke helt ud af hvad han vil, men han bliver hos os i 2 timer. Han har også en Mercedes Sprinter, men den kan kun køre på klasse 2 diesel, her kan man kun få den ”gamle” diesel. Bilen siger selv hvis det er forkert diesel der er kommet på. Erik troede det kun var personbilerne der havde dette problem. Hans bil er fra 2010 med 6 cylindre. Han har diesel med fra grænsen til USA i dunke herned, og han får nogle til at tage en dunk eller 2 ned til ham, så han kan komme til USA igen. Han kører 7-8 miles pr. gallon, så der skal noget til.
Han tog fra Tyskland som 18 årig og tog til Italien, Gardasøen. Her opbyggede han 3 restauranter, som han og konen solgte for 26 år siden. De havde alt hus, bil, båd, men de arbejdede 16 timer om dagen, 7 dage om ugen, så de fik aldrig glæde af alt det de havde. De havde heller ikke nogen børn. Desværre mistede han konen i en færdselsulykke for muligvis 13 år siden. Han går dårligt, har pacemaker og helbredet skrænter lidt, så han ved ikke rigtig hvad han skal. En sygeforsikring er for dyr for ham. Lidt synd. KM 29
Torsdag den 17. februar 2011 Juncalito, Baja California Så er det videre igen. Vi vil prøve at se hvaler igen. Det kan man ikke se for tit. Vi tager først til Lopez Mateos, men det er ikke rigtigt interessant. Der er masser af boder, restauranter m.m. og ikke særlig spændende. Man skal bo på parkeringspladsen og man kan ikke rigtig se vandet. Vi tager videre til San Carlos. Der skulle også være en parkeringsplads, men vi kan ikke finde den. Erik taler med en og får tegnet et kort, så vi kan komme ned til stranden. Vi finder stranden, men ikke parkeringspladsen. Vi holder ind mod vandet og så bliver vi der. Senere på aftenen holder der en camper mere ind. KM 271
Udgivet iMexico 2012|Kommentarer lukket til Conception