Puno Titicaca soen

Lørdag den 9.august 2014  Copacabana, Bolivia
Så er det mod Peru i dag. Ved grænsen er der utrolig mange mennesker og biler. Vi finder en parkering og så er det op i køen. Immigrationen er ikke noget problem, det tager bare tid og så regner det lidt. Der er en del busser, så det giver mange mennesker. Vi går ikke i Aduana’en, for vi har intet at aflevere. Så kører vi af bagvejen over grænsen til Peru. Her bliver vi stoppet af politiet, som siger vi skal parkere bag en bygning og tage Immigrationen og Aduana. Vi tager Immigrationen først før busserne kommer. Vi skal udfylde et turistkort og så aflevere det hele. Det går glat. Alle vegne står at denne service er gratis, så der er nok nogle, der har prøvet at score nogle penge på det. Ved Aduana’en er der en lang kø, men det går hurtigt. Vi skal ind til den eneste, som har computer, en ældre herre. Det går rimelig nemt og så er vi klar til at køre. Der er utrolig mange biler, som skal ind i Bolivia. De er næste alle fra Peru. Derfor kører man nogle steder i 2 baner, så os der skal væk fra grænsen ikke kan komme væk. Politiet står og dirigerer, men folk gør som det passer dem. Vi bliver bedt om at holde tilbage, og straks er der en der kører indenom og en prøver udenom. Så kører vi også. Til sidst kommer vi forbi og kan kører.

Vi tager til Puno. Danskerne snakkede om en bådtur til sivøerne, som var ret interessant. Da vi kommer til strandpromenaden er parkeringspladsen fyldt og det koster penge at holde der. Desuden lukker den kl. 17, så her kan vi ikke holde. En mand, som sælger bådture, viser os hvor vi kan holde. Det er på en lukket parkeringsplads, som koster lidt. Vi ved ikke hvor meget endnu. Vi køber en bådtur af ham til kl. 16. Han starter med 25 US$ per person, men vi får den for 40 Soles per person. Vi spørger hvilken båd, og han siger han henter os kl. 15.50 ved bilen. Der er noget demonstration i byen. Det er indianerne der demonstrerer for præsidenten. Der er præsidentvalg til oktober. Den er næsten 16 inden de henter os, og vi bliver overgivet til en ung mand, der kan lidt engelsk. Så er det bare at vente. Man skal lige have de sidste kunder med. Kl. 16.30 går vi om bord på en båd og kaptajnen er en knægt på 14-15 år. Hans far er guide. Vi har ikke sejlet ret længe før bådens motor stopper. Efter nogle forsøg får de gang i den igen, men den kan kun sejle meget langsomt. Vi skal ud og besøge Uros folkene. Oprindelig boede de på fastlandet, men efter inkaerne flyttede de ud på Titikaka søen på nogle sivøer. Der er i dag ca. 70 sivøer, og der bor i alt ca. 2.000 mennesker her. Vi sejler til en af øerne, hvor der vises hvordan man laver disse sivøer. Der er et kraftigt rodnet på ca. 1 meters tykkelse og disse rødder bindes sammen, så ”øen” bliver større. 1 rodnet svarer ca. til 1 hus. Rodnettet er også forankret ved hjælp af torv, sten og pinde. Oven på disse rodnet lægges masser af lag siv. Skiftevis Nord – Syd og Øst – Vest. Det er meget specielt at gå på, det gynger en del. Husene er også lavet af siv. Køkkenet er der et af pr. ø og det er lavet på en lerbund / lervægge. Det er af hensyn til brandfaren. Derefter kommer vi ind og ser et hus. Vi er 4 turister pr. hus. Det er noget mørkt herinde, så det er svært at se. Der er en seng i den ene ende og så er der en rulle siv, som udgør bænke. En ung pige får deres traditionelle klædedragt på og en lang hue. Vi får ikke taget billede af det, for blitzen virker ikke. Herefter er det deres salgsboder. Vi køber nogle ting her, som vi længe har været på udkig efter. Han starter med 200 Soles og vi får det for 130 Soles. Så skal vi ud og sejle i en slags sivbåd. I gamle dage var det rigtige sivbåde, i dag er det masser af plasticflasker beklædt med siv. Desværre er det blevet ret mørkt, så det er svært at se noget ordentligt. Vi sejler til hoteløen, hvor vi kan få kaffe og te. Så er det hjemad i båden og stadig meget stille og roligt. Vi er hjemme kl. 19. En fin tur. KM 144

Gallery Puno Titicaca søen