Fredag den 30. marts 2012  Apopka, Florida
I dag skal reparationen af fyret godkendes. Erik skyper med Mike, Truma. Alt ser meget fint ud og han sagde at selvfølgelig vil Truma hjælpe os. En flink mand. Sengen skulle lige ordnes og tøjet vaskes inden det går længere sydpå.

Vi vil køre langs vandet til key West, men der er stadig et stykke vej. Vi tager ind på Sebastian Intel State park og får den sidste ledige plads. Heldigt. Den ligger ved Indian River, som går udi Atlanterhavet. Alle fisker, men det er ikke så meget vi ser blive fanget. Der er et sted hvor man kan rense fisk. Rundt om det sted står masser af pelikaner, træstorke (ikke set før) og hejre, samt andre fugle. Et dejligt sted. KM 173

Lørdag den 31. marts 2012  Melbourne Beach, Florida
Her til morgen er der sms fra Niels Henrik. Dorrith har brækket armen ved at en sygehjælper tog alt for hårdt fat i hendes overarm da hun skulle hjælpe hende. Lægerne har opgivet at behandle hende for kræften og hun kommer ikke hjem, men skal på hospice. En hård besked om morgenen. Her er desværre ikke internet, så vi må klare os med sms’er. Vi går en tur i området. Badestranden ligger på en anden side af broen, så vi går derover. Det er ikke beregnet på at man går over broen. Der er meget lidt plads på broen til gående og cyklende. Der er nogle flere mennesker herovre og vi går ud og ser dem fiske ude på molen.

Der er mange der står derude og fisker, men vi ser ikke nogen fange noget. De har nogle sjove vogne til at køre alt deres fiskegrej på. Det er en form for legevogn, hvor der er sat plasticrør fast, som kan holde fiskestængerne. Det er en der kræver plads på bilen. En dejlig tur. Vi er ved at planlægge vores tur til Mexico, hvad vi skal se og den slagt. Om eftermiddagen blæser det op og det regner en del. Vi sætter os ind i bilen og er sikker på at vi skal spise inde. Efter en time klarer det op og vi kan igen være ude. Dog er det meget fugtigt i vejret, så efter maden sætter vi os ind igen.

Søndag den 1. april 2012  Melbourne Beach, Florida
I dag skal vi videre sydpå. Vi har fundet en boghandel på GPS’en, hvor vi vil købe de bøger vi skal have med. Der er en campingbog over Mexico, som er svær at få fat i. Den bog bestiller vi og vi skal hente den samme sted, som vi har bestilt den. Lidt ærgerligt. Vi får også Skypet Dorrith. Hun har ondt i armen og kan intet. Vi finder en plads via Passport, med internet.

Vi får en kanon plads på campingpladsen, lige ved siden af en stor flod med alligatorer og masser af fugle. KM 139

Mandag den 2. april 2012  Okeechobee, Florida
Vi får lige skypet Lone og Dorrith inden vi tager af sted. Vi er tæt på en stor sø, og på et tidspunkt ser vi ud over søen. Den er kæmpestor og vi kan ikke se den anden side. Vi fortsætter sydpå. Erik mener det er et inddæmmet område vi kører i. Søen ligger også højere end det omkringliggende område. Der høstes allerede majs nu. Vi ser dels majsmarker og lastbiler fulde af majs. Vi ser også marker med tomatplanter. Normalt bliver disse dyrket i drivhuse. Vi finder campingpladsen, som ser fin ud med swimmingpool. KM 213

Tirsdag den 3. april 2012  Homestead, Florida
I dag skal vi ud på The Keys – øerne.

Vandet er utrolig flot, men mange steder er det også meget lavt, så bådene skal passe på hvor de sejler. Det er et meget turistet område, så man kan bruge mange penge her. Mange steder her på østkysten har vi set speedbåde ligge på et stativ, hvor båden ligger 1 – 1 ½ meter over vandet. Det har vi ikke rigtig forstået hvordan de kan. For nogle dage siden fandt vi ud af, at stativet består af fire stolper med en form for hejseværk. Båden sejler ind mellem stolperne og så bliver den hejst op. Smart. På campingpladsen får vi en plads helt ud til vandet. Vi måtte betale ca. 15$ mere for at komme helt ned til vandet. Ved brug af passport kan man ikke få vandpladserne, og da de pr. 1. april har sat priserne ned på alle pladser til 49$ + skat. Normalprisen for vandpladser er 80$ + skat. Havet er meget stille og flot at se ud over. Vi bader i havet det er dejligt varmt. Vi tager briller og snorkel på, de har ikke været brugt siden Grækenland. Der er ikke så meget at se, men vi ser nogle store fisk. Erik mener det er baracuda’er. KM 114

Onsdag den 4. april 2012  Marathon, Florida
I dag skal vi helt ned til Key West.

Det er en flot tur. Vi kører til den gl. bydel og havn, hvor vi finder en parkeringsplads. 2,50$ i timen. Key West er åbenbart en party by. Der er levende musik på mange af barerne som også serverer mad. Det er et sted man kan bruge mange penge. Der er bådture ud for at snorkle, sejle kajak, jetski, paragliding, solnedgang, aftenture med mad og dans og meget mere. Her er også små museer med alt muligt. Det koster 10-15$ pr. person at komme ind. Der er også en del jamsebutikker, så alt i alt en by med gang i. Der er også en del mennesker i byen. I havnen svømmer der nogle meget store fisk rundt, muligvis laks, vi ved det ikke. Kl. 16 bliver de fodret med fiskeskiletter, nok fra restauranterne. Fiskene ved åbenbart når tiden nærmer sig, for de var alle på plads kl. 16. Det  samme var pelikanerne. Mens fiskene blev fodret blev pelikanerne holdt væk med en vandstråle. Vi fik købt badeshort til Erik. Et af hans par blev ødelagt, da vi havde vandskade i ”snavsetøjskurven”. Alt i alt en fin dag. KM 189

Torsdag den 5. april 2012  Marathon, Florida
I dag skal vi ikke ret langt. Vi vil prøve at komme ind på en State park, som ligger ud til Atlanterhavet.

Det er ikke noget problem. Vi får en kanon plads ud til Atlanterhavet. Det er noget lavt vand, men farven er flot. Vi går en tur i området, her er også mangrove, og vi får badet i havet. Det er klart vand, men der er ikke meget at se. Erik siger man skal ca. 4 miles fra kysten, før der er rev. Golfstrømmen bliver opbygget hernede og går op nord om Norge til Rusland. Sjovt at tænke sig. Det blæser noget, men da solen skinner fra en skyfri himmel, skal man passe på ikke at blive skoldet. KM 15

Fredag den 6. april 2012  Long Key, Florida
Det er noget overskyet i dag og vandet ser ikke helt så indbydende ud som i går. I dag skal vi til Everglades.

Det er snart de sidste dage inden der bliver for mange myg. Vi kører helt ned til campingpladsen med det samme. Der er strøm på nogle af pladserne og det vil vi gerne have til Air-con. Der er masser af pladser med strøm, så det er intet problem. Vi tager ned i havnen for at se hvad der er af bådture til i morgen. Det ser ikke ud til at være noget problem, så vi vil bestille i morgen. Erik ser en krokodille ude i havnebassinet på saltvandssiden. Desværre havde han ikke kameraet parat. Vi får noget regn om eftermiddagen, men vi kan sidde ude og spise sammen med utrolig mange spyfluer. I tusmørket kommer alle myggene, så vi flygter ind i bilen. Da jeg står og vasker op ser vi en frø ca. 3-4 cm lang på indersiden af vinduet. Erik tager et billed af den inden han forhåbentlig kommer af med den. Vi har ikke set den siden. KM 183

Lørdag den 7. april 2012  Everglades National Park, Florida
I dag skal vi først ud og sejle backcountry, og bagefter skal vi gå de forskellige korte trails. Det er en god sejltur vi har.

Vi ser 2 amerikanske krokodiller, de kan blive optil 4,5 meter. Det er det nordligste sted de er og man kan også være heldige at se alligatorer her, og det er det sydligste de går. Den kanal vi sejler i er gravet ud, for at få adgang til backcountry her. Det vand vi sejler i er brakvand. Ferskvand blandet med saltvand. Hele backcountry, som består af nogle kanaler og masser af store søer, er på det dybeste 2 meter. Meget er under 1 meter, så en båd må ikke stikke ret dybt. Det blæser en del, så selv på disse søer er der bølger. En interessant tur, hvor vi også så en del planter på træerne, bl.a. orkideer. Efter dette kørte vi turen tilbage mod indgangen og gik de interessante ture. De fleste ture er på nogle træstier, som er hævet over bunden. Der er meget mangrove og ofte bliver området oversvømmet, så det er den eneste måde man kan komme ind i området. Det sidste område er Royal Palm, hvor vi ser en del alligatorer, skildpadder og fugle. Vi havde forventet også at kunne se disse dyr andre steder. KM 135

Søndag den 8. april 2012  Everglades National Park, Florida
I dag vil vi køre op i den nordlige del af Everglades National Park. Heroppe er alle Airbådene. Selskaberne ligger meget tæt langs vejen. Først på den ene side og længere fremme på den anden. Vi kører videre af en grusvej, Looproad og her kører vi langs et vandløb. Turen er 40-50 km lang, men vi ser så mange alligatorer,

nogle skildpadder og en enkelt hjort, at det er hele turen værd. Her er næsten ingen biler, så vi kan sidde oppe i bilen og tage billeder. En gang gik Erik ud, for at tage et billed og pludselig sprang alligatoren i vandet og var på vej over mod Erik. Erik sprang ind i bilen. De fleste andre billeder tog vi fra bilen. KM 215

Mandag den 9. april 2012  Big Cypress Natinal Preserve, Florida
Vi tager ned til Everglades visitorcenter ved Gulfkysten. Herfra kan man med både komme ud og se de tusind øer. Desværre kan vi kun få et tur ca. 2 timer senere, så det vil vi ikke. Vi kører videre. Vores bog er kommet til Jensen Beach, så vi tager derop ad. Vi tager til campingpladsen ved søen Okeechobee og får en plads igen ud til vandet. KM 238

Tirsdag den 10. april 2012  Okeechobee, Florida
I dag skal vi hente den bog vi bestilte for over en uge siden. Vi skal også have blækpatroner til printeren, en ny disk og selvfølgelig mad. Derfor bliver køleskabet også lige afrimet inden vi tager afsted. Vi finder også ud af at vi kan tage kopier af pas m.m. på et Fedex office. Her kan man tage farvekopier, så det skal vi have gjort inden afgangen til Mexico. Det tager 3-4 timer alt det her og vi er først ved campingpladsen efter 5. Det er en mobilhome by med nogle enkelte pladser. Vi taler først med et par, der siger at vi må vente til i morgen. Så kommer en mand og siger at vi godt kan blive og så bare betale i morgen. Det gør vi. KM 218

Onsdag den 11. april 2012  Sebring, Florida
I dag skal der vaskes og gøres rent. Erik får også kigget lidt på nettet vedr. Mellemamerika og Sydamerika. Han finder ud af at fra 10. maj i år kommer der færge mellem Panama og Columbia. Det bliver dejligt. Det vil blive meget billigere og nemmere for os at komme over her. En rigtig god nyhed.

Torsdag den 12. april 2012  Sebring, Florida
Erik taler med Dorrith. Hun er kommet på hospice i Måløv og er meget glad for det. Hun er kommet lidt op ad sengen og har fået lammesteg med rødvin til. Rødvinen kunne hun ikke rigtig klare, det er nok al den medicin hun får. Håber hun får et godt ophold der. Vi får skrevet en masse sider ud vedr. grænseovergange igennem Mellemamerika. Vi skal have taget en masse kopier inden vi tager til Mexico. Ellers en rolig dag.

Fredag den 13. april 2012  Sebring, Florida
I dag er det videre. Vi skal over til kysten i vestsiden af Florida, så det er bare en køretur i dag. Der er en del landbrug i Florida og kvægdrift, men de har også det gode vejr. Vi har fundet en campingplads lige nord for Clearwater. Fra den kan man gå ud til floden Anclote, som løber ud i Mexico Golf. Der er en havn hernede og her er en bar/restaurant. Det er meget sjældent at vi ser det. For det meste er havnene lukket af for os, det er kun dem der har både, som kan komme ind. De fleste af bådene ligger på ”hylder” i en kæmpe ”reol”. Sjovt at se. Der er en mega truck, der henter bådene op og ned. Om aftenen ser vi dansk TV, det er første gang at vi har kunnet se det på denne tur. KM 200

Lørdag den 14. april 2012  Tarpon Springs, Florida
I dag skal vi ind til byen. Her er den største koncentration af grækere i USA. Det virker som at komme til Kalymnos med alle deres svampe og en masse andet. Sjovt at se. Vi tager bussen til Clearwater for at se den. Det er en bustur på 1 time hver vej, så vi tager tilbage med den samme bus.

En dejlig tur. Vi spiser på en græsk restaurant og jeg får en mega portion af græske specialiteter, til en rimelig pris. Erik får noget lammekød. Vi er meget mætte resten af dagen. KM 12

Søndag den 15. april 2012  Tarbon Springs, Florida
I dag er det bare videre nordvest på.

Vi finder en campingplads i Old Town. KM 201

Mandag den 16. april 2012  Old Town, Florida
I dag er det videre. Det er et rimeligt øde landskab vi kører igennem. KM 133

Tirsdag den 17. april 2012  Lamant, Florida
I dag skal vi have taget en masse kopier af pas, kørekort og bilpapirer til Mellem- og Sydamerika. Vi gør det hos Fedex Office, godt sted, men ret dyrt ca. 90$ for 20 kopier af hver i farve. Det er noget vi skal have med. Vi får handlet lidt og tager til en campingplads ude ved vandet. KM 163

Onsdag den 18. april 2012  Carrabelle, Florida
Det regner her til morgen, så vi må sidde inde og spise morgenmad. Det er lang tid siden vi har gjort det. Vi fortsætter videre vestpå. Vi tager ud på en lang ø, St. George Island. Det er en smal ø og hvis man stod lidt højt oppe ville man se vand på begge sider. Der er en statspark herude, men det blæser meget, så der vil vi ikke bo. Det er hovedsaglig en ferieø og de fleste af husene står på pæle. Vi ser en fiskehandler og køber frisk Grouper, lokal fisk, til aftensmad. Det ser meget lækkert ud. Lige da vi har købt fisken står det ned i stænger, så vi bliver noget våde for at gå ind i bilen, ca.5-10 meter.. Vi fortsætter til Mexico Beach, hvor vi har fundet en campingplads. Nu regner det rigtigt meget. Vi finder en plads og venter på at det holder op med at regne. Hele pladsen sejler, men ca. ½ – 1 time efter er det meste væk. Utrolig så meget vand jorden/sandet kan optage. Vi går ned til stranden og det er en flot strand. Der er en restauration ved stranden, så vi får en øl. KM 129

Torsdag den 19. april 2012  Mexico Beach, Florida
Vi får lavet en masse vedr. rejsen ned til Mexico og videre. Dejligt.

Fredag den 20. april 2012  Mexico Beach, Florida
Dorrith døde i nat mellem 2-3. Vi får ikke rigtig de sms’er der bliver sendt, men Lone fortalte os det, hun har det fra Michael. Erik tager ikke hjem til begravelsen, det har han besluttet for lang tid siden. Det ændre intet og det koster os en masse penge. Vi tager videre for at få et bedre net. Nettet det nye sted er ikke bedre og her skal vi betale for det. Vi får ikke fat i Niels Henrik eller Michael, men klokken er også over 10 derhjemme.
KM 206

Lørdag den 21. april 2012  Holt, Florida
Nettet er meget dårligt, men vi får fat i Niels Henrik, men han er nede på skolen med Jonatan, og vi kan ikke tale sammen. Vi må have et bedre net, så det er ud på landevejen igen. Vi har udset os en plads, men da vi kommer frem er den ikke mere Passport. Der er ingen toiletter og nettet virker ikke. Vi må videre og finder en dejlig plads med et rigtig godt internet. Erik får en rigtig god snak med Niels Henrik og om aftenen ser vi dansk fjernsyn. Dejligt. Det er noget koldere i dag og det regner ind imellem. Vi har ikke air-con på om natten, bare vinduerne oppe er åbne. KM 172

Søndag den 22. april 2012  Robertsdale, Alabama
Det er koldt i dag. Vi sidder inde og spiser morgenmad og får talt med Niels Henrik, Lone og Michael. Vi ser også Vibes mave. Hun har en flot gravid mave, det pynter på hende. Ellers fik vi begyndt på hjemmesiden. Vi måtte også lave mad inde.

Mandag den 23. april 2012  Robertsdale, Alabama
Vejret er ikke bedre i dag. Vi får lavet hjemmeside og dagbog, det skal jo gøres. Vi taler med Niels Henrik sidst på dagen. Bisættelsen bliver torsdag kl. 11. Vi håber vi kan høre den via skype. For os er det kl. 4 om natten. Ikke det sjoveste. Maden bliver også lavet inde i dag.

Tirsdag den 24. april 2012  Robertsdale, Alabama
I dag er det videre. Vi kører ind i Mississippi, får handlet og finder en Passport camping. Vi får endeligt bagt rugbrød, selvom det tager 1 ½ time mod normalt 1 time. Det er fordi det blæser. KM 217

 

Mandag den 26. marts 2012  Apopka, Florida
I dag vil vi ind og se Seaworld,

men allerførst skal vi se om der er en mail fra Truma. Det er der og de vil sende en ny kontrolenhed til fyret og så mener de at fyret virker. Erik vil gerne have et nyt kabel med til airconditionen. Det er i stykker og virker kun hver anden gang. Så der skal hurtigt tages et billede og sende med mailen til Truma. Nu må vi se om vi får den med. Vi skal igennem Orlando for at komme til Seaworld. Lone fortalte at det er en rimelig flad by, ikke så mange høje huse. Det koster 14$ at parkere og det er sat i system. Folk viser os hen til parkeringspladsen, som er mega stor. Inde står vi i kø for at få billetter. Dagsbillet 82$ – en billet resten af året samme pris, så det tager vi. Vi er her til fyret er i orden. Lone havde sagt at vi skulle se alle de shows vi kan, det er ”gratis” når man først er kommet ind. Der står i brochuren at man helst skal være der ½ time før showet begynder, for at være sikker på en plads. Først ser vi spækhuggerne. Det er en kæmpe scene med mange tilskuerpladser. Vi er der en halv time før og får en god plads. Ca. 15 min. før er der store mængder personer der kommer ind og det er kun pladserne helt ude i siden, der ikke bliver besat. Gad vide hvordan der er i højsæsonen. Det er et utroligt flot show. Det er nogle store dyr og det er utroligt hvad de kan få dem til. Inden showet starter fortæller de at alle dyrene i showene er født og opvokset i fangenskab, så de kender ikke til andet. Dette show er helt klart hovedshowet. Efter dette ser vi hvaler og delfin show. Scenen er lidt mindre, det samme er tilskuerpladserne, men det er også et fantastisk show. Her er menneskene i vandet med delfiner og hvalen, de står på dem, både på ryggen af dem og på deres snude, helt utroligt flot. En kæmpe oplevelse. Derefter får vi lidt at spise inden det er videre til det næste show. Det er nogle kinesiske akrobater. Flot show men ikke så interessant. Derefter gik vi over i wild arctic. Det skal forestille en flybase på nordpolen eller deroppe af. På et tidspunkt stod der Tuktoyaktuk hvor vi har været, men der er ingen isbjørne der. Via en film man ser, lander man på flybasen, går rundt på den og ser ud i landskabet 3 steder. Her er det første sted en balugahval, andet sted en isbjørn, der lå og sov og det sidste sted en hvalros. Det var lidt tamt og især når dyrene ikke er så aktive. Efter dette er det søløver og oddere. Det er lidt mere som en cirkusforestilling med 2 søløver, en odder og en hun hvalros, som mangler næsten al pelsen. Et lyserødt ynkeligt syn. Showet var OK. Efter dette er det hjemad. En utrolig god dag, som vi nok på torsdag vil gøre igen. Her koster det jo kun 14$ i parkering. Vi sidder udenfor indtil ca. 9, så går vi ind og tænder pc’en, og ser der er mail fra Truma. Vi skal betale 42 EURO for det kabel. Det er for sent at komme i banken, for der er lukket mellem 2-6, så vi må vente til i morgen. Det meddeler vi Truma. Her til morgen (den 27.) ligger der en mail fra Truma, som siger vi får kablet gratis, fordi vi har haft så mange problemer med fyret. Der er nok nogen oppefra der har sagt noget til ham, men vi er glade. KM 63

Tirsdag den 27. marts 2012  Apopka, Florida
I dag er der en masse løse ender der skal bindes. Vi taler med min mor via skype og Dorrith via Michaels telefon. Vi får handlet mad og ting som Erik skal bruge når fyret skal repareres og air-con skal have ny ledning på. KM 32

Onsdag den 28. marts 2012  Apopka, Florida
I dag tager vi til Seaworld igen. Det ser ud til at reservedelene til fyret kommer i morgen. Det er lidt mere lummert i dag end sidste gang, og der er flere mennesker især børn. Vi ser først det show, som vi ikke så sidste gang. Det er en forestilling med katte, hunde, ænder, duer, et marsvin, to grise og et stinkdyr. Et godt show. Det var bygget op som en lille by med hotel, bank, blomsterforretning, frisør og en pølsevogn med hot dogs. Det gik mest ud på at dyrene kom ind af en lem på scenen og gik ud af en anden, efter at være løbet over scenen eller lignende. Virkelig godt. Der var en kat, der gik til frisør og ud kommer en helt korthåret kat. En hund kom i bil og skulle besøge sin kæreste. Først skal han ringe til hende, hente penge i automaten og købe blomster før han tog hen til hende. Virkelig sjovt. De hunde og katte de træner med er fra hunde/katte hjem, hvor folk har afleveret eller de er blevet fundet. Der var heller ikke mange ”ægte” dyr. Noget af det sidste i showet var et stinkdyr der løb over scenen og ind til de andre dyr. Alle dyrene flygtede over scenen og ind alle mulige forskellige steder, sjovt at se. Det var en god forestilling og der var fuldt hus. Vi så også spækhuggerne og delfinerne igen.

De var begge fantastiske og der var også fulde huse. Et sted kunne man fodre delfiner og ae dem.  Vi så det først meget sent og køen var lang, så vi gjorde det ikke. En god dag. På vej hen til bilen drypper det lidt fra himlen, men det bliver ikke til noget.
KM 66

Torsdag den 29. marts 2012  Apopka, Florida
I dag skulle stumperne til fyret gerne komme. Vi kan se på internettet, at de er på FED-EX vognen. Jeg vil samtidig vaske, og da jeg tager vasketøjet ud af ”skabet” er det vådt. Der er røget et Y-stik igen. Heldigvis har vi flere nye, så Erik skifter den og jeg vasker tøjet. Hele vores tøjskab skal tømmes, for under bunden af skabet er fyret og det skal helt ud. Der er en afløbsslange, der er næsten mast helt flad af fyret og det stykke vil Erik gerne udskifte med et fast stykke, så det ikke bliver klemt. På et tidspunkt vil det stoppe til hvis vi ikke får det ordnet. Kl. 12.30 kommer reservedelen og så er det med at få fyret ud. Erik havde forstået at det var printkortet, der skulle skiftes, men den del der kom var en kontrolboks. Erik vidste ikke hvor den skulle sidde, men da han fik fyret ud og tog dækslet af, gav det sig selv. Den var nem at skifte. Bagefter skulle afløbet skiftes og så på plads med fyret igen. Ved 4-tiden var han færdig, så skulle han lige i bad. Det er varmt og at kravle rundt i en lille bil gør det ikke koldere. Dejligt da alt er på plads igen. Nu bliver det spændende at høre hvad Truma siger i morgen. De vil ind og se på fyret via internettet. En god arbejdsdag.

 

Tordag den 22. marts 2012  Mims, Florida
I dag skal vi ind og se Kennedy Space Center. Da vi kommer, ser det ud til at det er  en god dag at komme på, der er ikke mange biler. En normal billet koster 43$ pr. stk. + skat. Det er et kæmpe område.

Først går vi lidt rundt og ser nogle af de første raketter. Der er meget stor udvikling. Senere går vi ind og ser en 3-D film om livet på en rumstation. Utrolig interessant. De er jo vægtløse derude og det var sjovt at se hvordan de bevægede sig rundt. Alt skulle også spændes/sættes fast ellers flyver det bare rundt. For ikke at få problemer med benene er de nød til at køre på kondicykel. Også måden de kunne drikke vand på. Det var en vandbobel som de ”smed” ind i munden. En spiser også popkorn, hvor han prøvede at fange dem der fløj rundt i rummet. De sover i en slags sovepose, som de er nød til at lukke, ellers flyver de ud. Det så ud til at de stod op og sov, men det har nok ingen betydning når man er vægtløse. I ”soveværelset”, som så ud til at have en størrelse som et kosteskab, var der et lille vindue ud til verden. Denne rumstation er et samarbejde mellem bl.a. USA, Rusland og Europa. Det mest specielle ved denne film var, da de arbejdede udenfor rumstationen på reparationsarbejder. Der fik den ene ikke rigtig fat i en stige og røg væk fra stationen. Det gav et gib i hele salen. De har noget udstyr på, som har både motor og styreegenskaber, så de kan komme tilbage til stationen. Selvom der ikke var så mange mennesker, som der kan være i parken var biografen fuld. Efter dette tog vi en bus ud i området. Vi kørte forbi det sted hvor de bygger raketterne og sætter det hele samen. Herfra kører de det hele til affyringsrampen. Der er ca. 2 miles derud og det kan tage optil 8 timer at køre derud. De kører 3 fod pr. gallon. Det er nogle helt specielle veje de kører på. Vejbelægningen er 6 meter dyb og er med helt specielle sten der kan tåle det. Normale veje vil knække som papir med den vægt. Vi tager derefter til en observationspost, hvorfra man kan se affyringsstedet og det sted raketterne bliver bygget. Vi tager videre til Apollo/Saturn V Center. Her så vi en film om den første mand på månen. Vi sad i ”kontrolrummet” og fulgte det. Vildt godt lavet. Først er vi med til afsendelsen af raketten. Forud er gået nogle mislykkede forsøg, hvor raketterne med mændene i eksploderede i luften. Vi kan mærke afsendelsen i rummet vi er i, og der er nogle enorme høje lyde. Senere i filmen er vi før nedsænkning på månen. Der var problemer med kommunikationen og til sidst er der problemer med brændstoffet, men de kommer ned. Sjovt at se. Herefter går vi ud i en stor hal, hvor en model af Apollo 11 er. Den er helt vildt stor, det er ikke til at fatte. Efter dette ser vi en film hvor de går ud på månen. Rigtigt godt. Selve den raket man lander med kommer på en scene foran, også med en astronaut. Begge dele i mindre format + selvfølgelig det amerikanske flag. Efter dette tilbage til Kennedy Space Center. Det er et sumpet område det ligger i, så på busturen ser vi en del alligatorer – kaldet gator – her. Den ene er ca. 1,5 meter mens de andre4 er under 1 meter. Tilbage i centret mangler vi kun at se Exploration Space. Det handler mere om fremtiden, hvad der vil ske. Vi kunne forstå de var ved noget nyt, uden vi helt ved hvad det går ud på. Også interessant. Vi så også en kopi af Discover flyet, desværre kun på afstand. Det skulle til Houston og renoveres og bagefter stilles op i Atlanta, Georgia. Når det rigtige fly havde været ude på en tur blev det skilt ad i atomer. Alt blev checket igennem og checket igen og derefter repareret og samlet. Det tog ca. ½ år hver gang.
KM 171

Fredag den 23. marts 2012  Haines City, Florida
Vi skal videre i dag. Pladsen her er ikke spændende og vi holder der hvor der aldrig bor nogle, så folk vader lige forbi vores bord, selvom vi sidder der. Underligt. Vi får handlet, hævet penge og så nord på til Apopka. Der har vi fundet en Passport plads til 14$ med internet og det hele. Vi kan få pakken fra Truma leveret her, så her bliver vi nok til vi har løst problemet med fyret. Vi har fået mail fra Truma, at de selvfølgelig vil hjælpe os. Det er dejligt. Det er en fin plads med swimmingpool. Alt er grønt her. Da vi startede hos Lone for ca. 1 måned siden var der intet grønt, men jo længere vi kom ned begyndte det at blive grønt og i Georgia var alt sprunget ud, også mange af de blomstrende buske. Meget flot. KM 71

Lørdag den 24. marts 2012  Apopka, Florida
I dag er det lige afslapning. Vi går en tur om eftermiddagen. Erik havde håbet vi så nogle alligatorer, men vi så ingen. Kun Søren Spætte, han ligner fuldkommen tegneserie figuren. Vejret er ikke det bedste, men vi kan være ude hele tiden. Dog regner det ind i mellem.

Søndag den 25. marts 2012  Apopka, Florida
I dag tager vi til merritt Island national Wildlife Refuse. Det er ”nabo” til Kennedy Space Center. Her ser vi søkøer for første gang i naturen.

Det er et specielt dyr. Det har et sødt hoved og en krop på 800 kg, som ligner en sæk kartofler. Halen er flad og minder lidt om en bævers hale, bare meget større. De var rigtig søde og meget stille og rolige. Sjove at se. Nogle af dem havde skrammer efter bådskruer, synd. Vi var også ude i et marsk område, hvor der var masser af fugle. Mange store og flotte ala hejre og traner. Vi så også 3 alligatorer, men fik kun billed af en. Da vi om aftenen sad på campingpladsen kom et ægtepar gående. Han havde elektrisk kørestol og på skødet af ham sad en lille hund. Hun gik med en hundeklapvogn, lyserød, med net på for fluerne, og herinde sad en tilsvarende hund. Gad vide hvordan de hunde bliver luftet. KM 233

 

Mandag den 19. marts 2012  Skidaway Island, Georgia
I dag skal vi ind og se Savannah. Vejret er fint selvom de har lovet tordenvejr.

Vi kan holde inde ved visitorcentret. Den første time er gratis og derefter 1$ pr. time. Vi spørger i informationen om hvad man kan se i Savannah og får at vide at det bedste er at tage en bustur rundt i byen, hvor chaufføren fortæller hvad vi ser. Det gør vi og vi kommer rundt mange steder. Han fortæller en masse, men det er svært at høre ham, for bussen kører med åbne vinduer og der er en del andre biler. Det var en OK tur. Efter dette gik vi ned til havnen og fik noget at spise. Senere går vi op gennem gaderne. Der er mange grønne områder med en statue eller lignende ellers er vejene ret smalle, så mange er ensrettet. Der er mange flotte huse og gamle huse. De fleste er velholdte, men der er også en del til salg. Vi ser det ældste træhus, som er meget lille med 2 ½ værelse. Sidst det blev solgt, blev det solgt for 247.000$. Mange penge for så lidt. Vi ser også Catherdral of St. John the Baptist. Det er en meget flot fransk kirke. Den er fra l780’erne, men er brændt nogle gange og den nuværende blev færdig i 1900. Den er meget lig med de katolske kirker i Europa. Der er en guide der fortæller om den. Ved 4-5 tiden tager vi tilbage til campingpladsen. KM 52

Tirsdag den 20. marts 2012  Skidaway Island, Georgia
Fyret går i fejl her til morgen, men anden gang vi starter det kommer det i gang. Det er første gang siden vi installerede det i julen 2010. Vi skal have vasket og gjort rent inden vi tager videre sydpå. Desværre er der en der tager vaskemaskinen før os og hun har 4 maskiner, så det varer længe inden hun er færdig.

Vi får ordnet sengen og tager videre, så må vi få vasket det næste sted vi kommer. Vi skal ikke så langt, så vi får ordnet det hele det nye sted. Vejret er fint, dog blæser det noget det nye sted. KM 135

Onsdag den 21. marts 2012  Brunswick, Georgia
Fyret går i fejl igen her til morgen. Vi tømmer det meste af klædeskabet for at se hvilken fejl det er. Det er 122 – den sædvanlige brænderfejl. Da vi åbner mailen er der mail fra Eriks bror Niels-henrik, der siger at Dorrith er kommet på hospitalet, hun kunne ikke få vejret. Noget af en morgen. Erik taler med Niels-Henrik via Skype, han tager der ud og besøger Dorrith i aften. Vi sender mailen til vores børn. Så er det videre til Florida. Vi kommer til campingpladsen, som desværre kun har betalingsinternet. Det må vi gøre. Vi ringer først til Casper og han er på hospitalet hos Dorrith.  Michael og Niels-Henrik er der også, så vi får talt med alle. Hun har det noget bedre i dag, nu får hun konstant ilt. Dejligt at høre. Vores kommende børnebørn har det også godt i deres mødres maver. Så får vi skrevet til Truma, så må vi se hvad de gør. Vi kan bare håbe. En noget underlig dag. Fyret er kun gået i fejl 2 gange, men vi tror det er en stakket frist. KM 293

Onsdag den 7. marts 2012  Shawboro, North Carolina
I dag skal vi ud til Outer banks – Det er lidt ala Key West, men ligger på den østlige side af North Carolina, og er nogle øer der går ned langs Atlanterhavskysten. Der er bro derud og først kører vi nordpå, helt op til vi ikke kan køre længere.

Der ligger nogle store huse her og jo længere vi kommer nordpå, jo større er husene. Helt oppe kan man med 4×4 køre ud på stranden i alt det løse sand. På stranden er der vilde heste. Vi kører ned til stranden i håb om at kunne stille bilen og gå tur på stranden. Det kan man ikke og ved nedkørslen til stranden holder politiet. Vi vender om og kører tilbage. Der er kun en vej og en masse private sideveje. Vi kommer ned til, hvor vi kom ind på øen og kører sydpå. Her kan vi køre rimelig tæt på stranden, der er lige en række huse helt ude. Her er de fleste huse til leje, decideret udlejnings huse og ikke ret store i forhold til dem nordpå. Her er der med rimelig mellemrum parkeringspladser med adgang til stranden. Vi var inde på en af dem. Det er en utrolig flot sandstrand uden en eneste sten. Vandet er også stille, men der kommer meget havgus fra det. Længere nede på øerne er der Nationalparker med beskyttede områder for fugle. Desværre er det hele ikke åbnet endnu. Det åbner først til påske. Et sted ser vi et havhus hælde 10-15 grader. Det så ikke godt ud. Det er muligvis Irene-stormen der har gjort det. Vi har udset os en Passport campingplads, men der er lukket da vi kommer frem. Vi må så køre tilbage en 20-25 km, der så vi nogle campingpladser. Vi finder en til 45$ med det hele og lige ud til stranden. Dog kan vi kun høre vandet ikke se det på grund af sanddiger. Vejret har været fint i dag. Vi sad ude og spiste morgenmad, og da vi kommer frem får vi en øl udenfor. KM 277

Torsdag den 8. marts 2012  Waves, North Carolina
I dag skal vi med færge over til øen Ocracoke. Det er en gratis færge og vi er der ved 11-tiden. Desværre sejler den først kl. 12. Vi kommer som nr. 4, men er en af de siddste biler der kommer med. Alle de erhvervsdrivende skal først på, og så kommer turisterne. På bildækket ved siden af os er der et stort hul mellem bilerne, hvor der kunne have stået en bil. Det sker ikke og da vi sejler er der stadig biler tilbage på kajen. Overfarten tager 40 minutter og farvandet vi sejler i er meget lavt, så vi sejler ikke så stærkt. Dog lykkes det os at sejle på grund, men båden kommer selv fri. Vejret er lidt la la med lidt regn og sol mellem skyerne. På øen Ocracoke er der kun 1 by og det er nede i den anden ende, hvor der er en færge til fastlandet.

Sejladsen her tager 2 ½ time og den sidste sejler kl. 13, så det bliver først i morgen. Vi finder en campingplads i byen. Det er hovedsagelig for fast liggere, men der er nogle tomme pladser til gæster. Prisen er 30$ med strøm. Vi parkerer bilen og går ned til havnen, for at få billet til i morgen. Det får vi og derefter går vi rundt i byen. Det er for tidligt på året vi er her, næsten alt er lukket ned for sæsonen. Der er meget til salg/leje og meget af det er dårligt vedligeholdt. Vi går hele byen igennem og oppe ved den anden campingplads ved indgangen til byen, finder vi en sportsbar, hvor vi kan få øl. Kl. 3-5 PM serverer de chickenwings til 50 cent stykket. Det er Eriks yngling, så vi bestiller 10 hver, vendt i Saint dressing, som er hot. Det er hot, men det smager godt. Vi ser også at i aften kl. 18.30 er der jazz, det må vi se. Vi kommer igen kl. 18.30 og der er næsten ingen mennesker, men musikken er ved at stille op. Der er 6 musikere. De er ikke de bedste til at spille og man må tro at de bare holder øveaften foran publikum. Alle melodier er i en langsom rytme. Det er klarinetten der trækker det ned, men han er også den der spiller mest. Efter 1 ½ time har vi fået nok, så vi går hjem og hører noget ordentlig jazz. En god dag. KM 78

Fredag den 9. marts 2012  Orcacoke, North Carolina
I dag skal vi længere sydpå. Vi skal med færgen kl. 13. Der var 2 tider 7.30 eller 13., så for os var der kun et valg. Det er lidt overskyet, men vi får morgenmad ude. Ved 10.30 begynder det at regne, så vi får alt ind, får vasket op og så er det ned til havnen. Vi ville gerne gå en tur på stranden, men ikke i regnvejr. ½ time før vi skal sejle begynder det at blæse op og bilen står og gynger noget. Der er masser af plads på båden, og den første time vipper færgen noget, men den falder til ro. Vi bliver i bilen for her er mere hyggeligt. Turen tager 2 ½ time så vi er ovre kl. 15.30. Vi har udset os en walmart i Jackonville, men på vejen dertil er der sket en ulykke, så vejen er spærret ca. ½ time, så vi tager en Walmart i Morehead. Fin parkering. KM 77

Lørdag den 10. marts 2012  Morehead, North Carolina
I dag skal vi ind i South Carolina. Det er bare en køredag, men OK. I North Carolina ligger der, især på landet, små kirkegårde med 10-12 gravsten. Det ser underligt ud, at ude på en bar mark er gravene. Vi har udvalgt et område der hedder Myrtle Beach. Det er et rigtigt turistområde, med alt hvad det indebær. Vi tager ind på en State park og tager 2 dage. Det er et kæmpe område og helt ned til Atlanterhavet. Vi tager en øl og går ned på stranden. Desværre er det lidt koldt, så vi går hurtigt tilbage. KM 320

Søndag den 11. marts 2012  Myrtle Beach, South Carolina
I dag vil vi gå ind til byen via stranden. Havet er lidt mere stille i dag og solen skinner. Ved havet er der dog strid modvind. Da vi kommer hen til byen er der ingen strandpromenade. Man kan gå i sandet hele vejen eller gå ind mellem hotellerne til en vej bag hotellerne. Det gør vi for at slippe for blæsten. Herinde er der heller ikke andet end hoteller, man skal en vej højere op for at få forretninger og spisesteder. Det var den vej vi kom ind i byen, så der er ikke spændende at gå. Vi får handlet lidt mad og så går vi hjem igen. Der er nogle utrolig flotte minigolf baner her. De er meget kuperet, med vandfald og meget andet. Da vi kom lørdag var der fuld gang i mange af dem. Nu er de helt øde. Vores tur blev alligevel på 3 timer, så det er OK. Mærkeligt at se at der ingen promenade er. Erik er i gang med at konvertere alle de lydbøger vi har fået, så de passer til telefonen. Det er et større arbejde.

Mandag den 12. marts 2012  Myrtle Beach, South Carolina
I dag skal vi først til Mercedes og få olieskift 120.000 km, selvom vi kun har kørt 110.000 km, men her i USA kan de ikke stille kilometerne mellem service højere. Det er GPS’en der har fundet værkstedet, men desværre var stedet lukket og var nu et kontor for republikanerne. Så er det videre til Carleston.

Vi har udset os en campingplads kun 6 miles fra byen. Der er ikke mange pladser tilbage, men os er der plads til. KM 221

Tirsdag den 13. marts 2012  Charleston, South Carolina
I dag prøver vi igen at få service på bilen. Vi finder Mercedes på internettet og det er ikke så langt væk. De har det hele, så de kan tage os med det samme. Det gør de og den skulle være færdig kl. 14. Vi ser lidt på forretninger og går ind et sjovt sted og spiser frokost. Det er et barberque sted med svin. Erik drømmer om en ribbens stegs sandwich, men det vi får er noget svinekød i strimler og i en burgerbolle.Det smager godt, men det er lidt som om det er fortygget. Vi er tilbage på værkstedet lidt i 2 og vi får bilen ca. 14.30. Det koster 283$ – 1600-1800 kr., ikke så galt. Så går der 30.000 km inden næste service. Der burde gå 40.000 km, men her kan de ikke stille det anderledes. De synes det er helt vildt at bilen kan køre 40.000 km inden næste olieskift. Det er blevet varmt i vejret, men i løbet af eftermiddagen/aftenen begynder det at regne. Vi sidder under solsejlet for første gang på denne tur. Jeg læser Giganternes Fald om 1. Verdenskrig, Erik hører bogen Bismark om 2. Verdenskrig, og om aftenen ser vi Band of Brothers om 2. Verdenskrig, så det er bare krig, men det er godt. Der er megen viden i det. KM 40

Onsdag den 14. marts 2012  Charleston, South Carolina
I dag skal vi ind og se selve byen. Downtown er gamle hyggelige huse og gaderne er rimelig smalle, så det er svært at finde en parkeringsplads, men nede ved vandet finder vi en plads, hvor vi betaler 8$ for en hel dag. De andre på vejene er 2 timer og enkelte parkometre er 4 timer. Der er en overdækket markedsgade,

der går over flere gader. Det er et ordentligt sted med pæne forretninger, og der er ikke for mange mennesker, så det er hyggeligt. Vi går op til visitor-centret for at finde ud af hvad der er at se. Vi ser en film om Charleston eller Charles Towne, som den oprindelig hed. Der var en kæmpe brand i 1785, som ødelagde det meste af byen. Der har også været nogle kraftige storme og den sidste Hugo var i 1980’erne, hvor også meget blev ødelagt. Ca. 1/3 af de slaver, der blev sejlet til USA kom til Charleston. Vi var inde på et museum, som lå hvor de havde handlet med slaver. Man regner med at der er solgt over 1 million slaver, som var født i USA. Når en kvindeslave fik et barn, blev barnet født som slave. Det var ligegyldigt hvem faderen var. På alle de gamle papirer/plakater står slaverne omtalt som neger, og det må være derfor en neger i dag hedder en sort. Neger er skældsord i dag. Slaverne blev inddelt i forskellige klasser når de skulle sælges og her på museet havde man omregnet de gamle priser til 2007-priser. En slave kostede mellem 20.000-40.000$ pr. stk., men så skulle de også bare have mad og lidt tøj engang imellem. Plantageejerne havde ikke altid brug for alle sine slaver, så derfor fik han en mægler til at sælge dem for ham. Mæglerne sørgede for at slaverne så pæne ud i huden, ved at smøre huden ind i olie. Var slaven for tynd blev de feddet op, fik lidt pænt tøj på og var han/hun for gråhåret, blev håret farvet engang, så de ikke så gamle ud. Medens dette foregår, er de i en slags fængsel med kæder og det hele. Meget sjovt at se og læse om, men vi betalte 7$ for hver for at komme ind. Alt for dyrt, burde være gratis så alle fandt ud af, at man ikke kan behandle folk sådan. I Tyskland/Polen er det gratis at komme ind og se koncentrationslejrene. Vi gik også en tur ned til vandet og her så vi delfiner tæt på kysten. Det var en dejlig tur i byen., M 52

Torsdag den 15. marts 2012  Charleston, South Carolina
I dag vil vi til Savannah, Georgia. Da vi kommer til campingpladsen er alt booket til denne weekend, hvor man forventer 1 million ekstra mennesker i Savannah. Det er Sct. Patriks day. Vi tager tilbage til South Carolina og kører mod Hunting Island, hvor der er en statspark. Da vi kommer derud kan vi få en enkelt nat og ellers prøve igen i morgen. KM 298

Fredag den 16. marts 2012  Hunting Island, South Carolina
Tidligt op, for kl. 8 skal vi stå nede i butikken og høre om der er nogle pladser. Desværre, men efter nogle forsøg fik vi en plads i 2 dage – herligt.

Pladsen ligger tæt på vandet og vi går nogle ture dels på stranden og i skoven. På stranden har der været oversvømmelse på et tidspunkt, så nogle af træerne er vældet ud på stranden og ligger der. Tidevandet oversvømmer det. På den ene tur vi gik, skulle vi gå tilbage langs stranden, men det var højvandet og vi måtte en tur ud i vandet. Vandet er faktisk ikke koldt, men vi har ikke lyst til at bade. Lige før det bliver mørkt begynder det at regne og tordne, men så er det bare at trække ind i bilen.

Lørdag den 17. marts 2012  Hunting Island, South Carolina
I dag er der dømt hygge. Vi går en lang tur langs strande. Der er en del på stranden, men der er masser af plads. Vi finder ud af, at idag er Sct. Patriks Day og der er parade inde i Savannah. Det er derfor der er 1 mill. flere mennesker i byen. Paraden bliver vist i TV og den er nr. 2 efter paraden i New York eller Chicago. Her er mange sandfluer. Det er nogle små fluer der bider og biddene klør som mygstik. Vi ser et hus som var totalt ødelagt af orkanen Irene.

Søndag den 18. marts 2012  Hunting Island, South Carolina
I dag skal vi til Hilton head Island, et sted Michael har anbefalet. Det er et flot område, men desværre skal alle efter kirke til stranden, så alle parkeringspladser er fyldte og folk kører rundt og leder efter pladser. Det gider vi ikke så vi kører bare væk fra det. Ærgerligt, men sådan er det. Vi tager til Georgia ind på den statspark vi forsøgte i torsdag. Der er plads, og vi får en af de sidste, her er Wifi, men det virker kun oppe ved kontoret. Vi får lige hentet vores mails og sendt en til Dorrith, der bliver 61 i morgen. Der er mail fra Seabridge. Det vil tage ca. 3 mdr. og koste ca. 10.500$ at sende bilen fra Argentina til Australien via Europa. Det er OK. Vi aftalte at vi nu tager via Mexico, Mellemamerika og Sydamerika, og vi skiber bilen og os fra Sydamerika i august 2013. Erik vil igen prøve at finde en mere direkte vej fra Sydamerika til Australien. KM 194

 

 

Mandag den 27. februar 2012  Greenbelt Park, Maryland
I dag skal vi lige handle og så er det sydpå mod Williamsburg, Virginia. Vi skal også lige forbi Ikea for at se om de har rugbrød. Lones Ikea har det ikke mere. Det har de – gudskelov her. Vi kører rundt om Washington DC og videre sydpå. Vi finder en campingplads i Milford i Passport America. Vi får bagt rugbrød, selvom vejret er blevet lidt koldere igen, ca. 10 grader. Vi taler med en kvinde fra Pennsylvania, som ikke kan lide Obama. Det er hans skyld alt sammen, dog ikke krisen i Europa. Sjovt at tale med hende, men enige bliver vi ikke. De er meget selviske. KM 178

Tirsdag den 28. februar 2012  Milford, Virginia
I dag skal vi til Williamsburg. Vi har udvalgt en Passport plads, så den kører vi til. Der er internet, så vi får sendt mails til forskellige shipping firmaer, og sendt mails til alle dem vi kender, som har gjort Sydamerika. Nu må vi se hvad vi finder ud af. Vi var ikke opmærksomme på at her er veje på begge sider af campingpladsen, samt et tog 15 m fra os. Det havde vi glæde af i nat da lange godstoge kørte igennem, men det ligger centralt. KM 119

Onsdag den 29. februar 2012  Williamsburg, Virginia
Det regner og regner i dag, så der er dømt hjemmedag. Vi får Skypet en del, handlet lidt og ellers slappet af. KM 10

Torsdag den 1. marts 2012  Williamsburg, Virginia
I dag er vejret dejligt, så vi tager ind og ser Williamsburg – det historiske område. Det koster 30$ pr. næse for 3 dage.

I det historiske område går folk rundt med tøj fra 1770’erne. Vi var inde i mange forskellige huse, hvor vi fik historier om dem der havde boet i huset og hvad de var i samfundet. Vi så også mange af rummene i husene. Det var et velhavende kvarter vi var inde i. Der boede dengang ca. 1800 mennesker i byen og 52% af dem var slaver. Der hørte nogle tobaksplantager til byen og de brugte mange slaver. Vi fik fortalt at nogle slaver, især dem der kom over som de første, var kommet til et bestemt arbejde og efter dette var personen fri. Hvis en sort kvindeslave fik børn, var børnene født slaver. Børnene fulgte moderens status. Der havde i Williamsburg været en sort fri mand, som også havde sorte slaver. Underligt at tænke på. Vi så også paladset, hvor guvernøren havde boet. Et sted fik vi fortalt, at når man skulle vaske det fine tøj, tog man alle knapper m.m. af, vaskede, tørrede og strøg tøjet, og derefter syede alle knapper m.m. på igen. Når man ser herrens veste og jakker, er der rigtig mange knapper på, så det har været et kæmpe arbejde. Det er Rockefeller, som står bag opbygningen af Williamsburg så det ligner 1770’erne. I 1920-30’erne begyndte han at opkøbe nogle af bygningerne i det skjulte. Senere gik han helt ind i det og i dag er det en fond ”Colonial Williamsburg”, der ejer og driver det. Der var en sjov regel i samfundet dengang. Alle skulle gå i den engelske kirke mindst 1 gang om måneden. Dette skyldes, at i kirken blev nye love og regler annonceret 4 søndage i træk, således at ingen kunne sige at de ikke kendte en given regel. En meget interessant dag. KM 11

Fredag den 2. marts 2012  Williamsburg, Virginia
I dag skal vi se resten af den historiske by. Vejret er noget koldere i dag, men det er tørt. Vi ser første Capitol. I 1700 tallet var Williamsburg hovedstaden i Virginia.

Der var 2 huse i Capitol. Det ene ”hus” var valgt af indbyggerne, og det andet var indsat af den engelske konge. På dette tidspunkt gik Virginia helt til Mississippi floden. Noget større end i dag. Selve bygningen ligger for enden af en vej, næsten som det hvide hus  i Washington DC. Når man står i bygningen og ser ud på hovedgaden ligger guvernørens palads til højre. I Washington DC ligger det Hvide Hus også til højre. Det skulle være en tilfældighed at det er ens. I Capitol var også en domstol, som tog sig af mord, kidnapning og større tyverier, hvilket normalt betød hængning. De var ikke altid interesseret i at hænge folk, for der var mangel på arbejdskraft. Dette kunne betyde at man prøvede at dømme manden for en mindre forbrydelse. Hvis man blev dømt for at stjæle, fik man et brændemærke i højre hånd lige under tommelfingeren, altså på ydersiden af hånden. For tyveri var det et T, som aldrig ville forsvinde. Det hjalp også folk til ikke at stjæle igen, næste gang blev man hængt. Man kunne blive tilgivet 1 gang, aldrig 2 gange. I andre stater fik man T brændt ind i panden, så det var synligt for alle. Efter dette gik vi over i fængslet. Her sad man mens man ventede på at blive dømt. Efter dommen blev man hælngt/brændemærket eller løsladt fordi man ikke havde gjort det de ville dømme en for. Der var ikke noget med at afsone en dom. Stod man anklaget for mord ville man være her længere. Vi var også inde i en Taverne, som dengang var meget andet end et spisested. Man kunne spise, sove og ens heste ville også få mad og en stald at være i. For at kunne blive ejer af en Taverne skulle man overholde nogle faste regler. 1. Folk skulle kunne få et måltid mad for en bestemt pris.  2. Man skulle kunne tilbyde en del af en seng til en bestemt pris.  3. For heste skulle der være en staldplads + mad til den. Der hvor en taverne ejer tjente penge var på at have det samme for velstående personer, men her var det hele i private rum. I den taverne vi var inde i, var ejeren kommet fra England, været heldig at gifte sig 2 gange, begge gange med en enke efter en taverne ejer. Han havde også været flittig og havde sat mange af sine tjente penge i sølvting, som enten kunne sælges eller smeltes om til andet sølvting. Vores guide her var gift med en mand, med aner fra Sverige. Hendes egne aner kunne føres tilbage til 1600 tallet, ret usædvanligt i USA. Hun var meget interessant. Vi så også et psykisk hospital fra 1773. Der var også et museum med mange forskellige ting, men meget porcelæn, sølvvarer og nogle møbler. Det var ikke helt så interessant, men det passede fint for det var begyndt at regne og tordne. Igen en udbytterig dag. KM 11

Lørdag den 3. marts 2012  Williamsburg, Virginia
I dag tager vi til Jamestown.

Det er her de første engelske soldater tog til i 1607. De havde håbet at finde guld og andre metaller, men fandt intet. Der kom ca. 100 soldater og de fik bygget et fort m.m. Der skulle komme et skib ca. hver 4-6 måneder, men det var noget usikkert. De havde nogle hårde år de første, dels var der intet ordentligt vand, der var salt i  vandet, og dels skulle de få forsyninger fra England, så i starten dyrkede de ikke jorden og efter et stykke tid var de næsten døde af sult alle sammen. Der var kun ca. 30 tilbage. Senere kom der også farmere, smede og andre håndværkere, og der kom også kvinder derud, så det blev et rigtigt samfund. De omkringboende indianere havde de et anstrengt forhold til og i 1622 sloges de og mange af englænderne dør. Det man kan se i Jamestown er det fort de byggede, skibene de kom i og en lille indianer by. Alt i kopi og ikke helt på det rigtige sted. Vi går en guidet tur på 1 ½ time med 3 forskellige guider og det var meget interessant. Især skibene var ikke store, selvom de var i 1:1. Desværre var det største skib til reparation, så det så vi ikke. Vi så også hvordan de ladede og skød med deres geværer dengang. For uden den udendørs udstilling, var der et museum, som vi dog gik lidt hurtigt igennem. Tiden var ved at være knap. Om aftenen Skypede vi Niels fra Grønland, som var i Thailand lige nu. Der er 12 timer imellem os, så han var lige stået op, og vi var næsten på vej i seng. KM 50

Søndag den 4. marts 2012  Williamsburg, Virginia
I dag skal vi ud og se Battlefield Yorktown. Det var her man i oktober 1781 udkæmpede de sidste kampe mod englænderne for uafhængighed. Vi gik 2 guidede ture. En ned til byen
hvor forsvarslinjen gik gennem byen, og en ud på slagmarkerne.

Begge var interessante,men desværre regnede et noget, så vi blev lidt kolde. Først havde den franske flåde næsten ødelagt den engelske ca. 25 miles væk fra Yorktown, og englænderne tog til New York for at blive repareret. Nogle andre englændere var allerede i Yorktown og byggede forsvarsværker. Franskmændene var gået sammen med amerikanerne, for at være imod England, som havde slået dem i 7 års krigen. Franskmændene og amerikanerne gik fra New York til Yorktown, en tur på 450 miles. Der var 17.000 soldater og hele menageriet var 30 miles langt. Englænderne i Yorktown ventede på de skibe franskmændene havde ødelagt og de var ca. 5.000 soldater. Selve slaget mod England her varede ca. 7 dage og englænderne overgav sig til sidst. Det var Georg Washington der ledte amerikanerne og Layfayette hos franskmændene. På et tidspunkt begyndte englænderne at fragte soldater over floden York til byen på den anden side. Det var i nogle små både på et par meter, med 8 mænd i hver. På et tidspunkt begynder det at storme og blæse, og bådene kæntrede og soldaterne drukner. De har alt deres udstyr med. I Yorktown blev ca. 80% af byen ødelagt under dette opgør, og i mange familier var der folk, som sympatiserede med de forskellige fløje. Efter dette tog vi ned på Victory museet, men vi var kolde og ikke rigtig interesseret i det. Dog så vi en film om det og vi så de telte som soldaterne havde brugt. Det var små spidstelte, hvor der skulle være 5 personer. Umiddelbart var der kun plads til 2. Franskmændene havde ingen telte. Vi så også de rifler de havde skudt med. De brugte flintesten til at tænde krudtet med. Disse våben var ikke særlige præcise at skyde med, men det tog kun 15 sekunder at lade og skyde. De mere præcise skydevåben kunne tage op til 2 minutter at lade inden de kunne skyde. Det var et noget andet skydevåben vi så i går i.

Mandag den 5. marts 2012  Williamsburg, Virginia
I dag tager vi Jamestown’s historiske område. Det regner ind imellem og er kedeligt vejr, derfor løber vi også dette hurtigt igennem. Lige nu er vi fyldt op med historie. Vi tager ud i et outlet, så jeg kan få nogle sandaler. Der er en Ecco-forretning, men de skal have 130$ for sandaler. Jeg finder nogle i Clarks + udskifter de gamle sorte sko = 2 par for 107$. De sandaler jeg har købt kan bruges i alt vejr, regn, vand, sand uden at der sker noget med dem. Det er koldt i nat ned til -2 grader. KM 52

Tirsdag den 6. marts 2012  Williamsburg, Virginia
Vi skal lige have vasket, ordnet seng og gjort rent, inden vi kører videre nedad. Vi har udset os en Passport campingplads. Vejret er flot med koldt omkring 5 grader. Vi kommer så tidligt til campingpladsen at vi også får bagt rugbrød, Men til sidst er det koldt at sidde ude, men vi kan ikke lade coopen være alene. Her må vi godt drikke øl/vin, men sidder du ude må man ikke se hvad vi drikker. Underlig regel, det er derfor mange amerikanere går rundt med deres kaffekrus. Ingen kan se hvad der er i. En arbejdsdag. KM 150