North and South Carolina

Onsdag den 7. marts 2012  Shawboro, North Carolina
I dag skal vi ud til Outer banks – Det er lidt ala Key West, men ligger på den østlige side af North Carolina, og er nogle øer der går ned langs Atlanterhavskysten. Der er bro derud og først kører vi nordpå, helt op til vi ikke kan køre længere.

Der ligger nogle store huse her og jo længere vi kommer nordpå, jo større er husene. Helt oppe kan man med 4×4 køre ud på stranden i alt det løse sand. På stranden er der vilde heste. Vi kører ned til stranden i håb om at kunne stille bilen og gå tur på stranden. Det kan man ikke og ved nedkørslen til stranden holder politiet. Vi vender om og kører tilbage. Der er kun en vej og en masse private sideveje. Vi kommer ned til, hvor vi kom ind på øen og kører sydpå. Her kan vi køre rimelig tæt på stranden, der er lige en række huse helt ude. Her er de fleste huse til leje, decideret udlejnings huse og ikke ret store i forhold til dem nordpå. Her er der med rimelig mellemrum parkeringspladser med adgang til stranden. Vi var inde på en af dem. Det er en utrolig flot sandstrand uden en eneste sten. Vandet er også stille, men der kommer meget havgus fra det. Længere nede på øerne er der Nationalparker med beskyttede områder for fugle. Desværre er det hele ikke åbnet endnu. Det åbner først til påske. Et sted ser vi et havhus hælde 10-15 grader. Det så ikke godt ud. Det er muligvis Irene-stormen der har gjort det. Vi har udset os en Passport campingplads, men der er lukket da vi kommer frem. Vi må så køre tilbage en 20-25 km, der så vi nogle campingpladser. Vi finder en til 45$ med det hele og lige ud til stranden. Dog kan vi kun høre vandet ikke se det på grund af sanddiger. Vejret har været fint i dag. Vi sad ude og spiste morgenmad, og da vi kommer frem får vi en øl udenfor. KM 277

Torsdag den 8. marts 2012  Waves, North Carolina
I dag skal vi med færge over til øen Ocracoke. Det er en gratis færge og vi er der ved 11-tiden. Desværre sejler den først kl. 12. Vi kommer som nr. 4, men er en af de siddste biler der kommer med. Alle de erhvervsdrivende skal først på, og så kommer turisterne. På bildækket ved siden af os er der et stort hul mellem bilerne, hvor der kunne have stået en bil. Det sker ikke og da vi sejler er der stadig biler tilbage på kajen. Overfarten tager 40 minutter og farvandet vi sejler i er meget lavt, så vi sejler ikke så stærkt. Dog lykkes det os at sejle på grund, men båden kommer selv fri. Vejret er lidt la la med lidt regn og sol mellem skyerne. På øen Ocracoke er der kun 1 by og det er nede i den anden ende, hvor der er en færge til fastlandet.

Sejladsen her tager 2 ½ time og den sidste sejler kl. 13, så det bliver først i morgen. Vi finder en campingplads i byen. Det er hovedsagelig for fast liggere, men der er nogle tomme pladser til gæster. Prisen er 30$ med strøm. Vi parkerer bilen og går ned til havnen, for at få billet til i morgen. Det får vi og derefter går vi rundt i byen. Det er for tidligt på året vi er her, næsten alt er lukket ned for sæsonen. Der er meget til salg/leje og meget af det er dårligt vedligeholdt. Vi går hele byen igennem og oppe ved den anden campingplads ved indgangen til byen, finder vi en sportsbar, hvor vi kan få øl. Kl. 3-5 PM serverer de chickenwings til 50 cent stykket. Det er Eriks yngling, så vi bestiller 10 hver, vendt i Saint dressing, som er hot. Det er hot, men det smager godt. Vi ser også at i aften kl. 18.30 er der jazz, det må vi se. Vi kommer igen kl. 18.30 og der er næsten ingen mennesker, men musikken er ved at stille op. Der er 6 musikere. De er ikke de bedste til at spille og man må tro at de bare holder øveaften foran publikum. Alle melodier er i en langsom rytme. Det er klarinetten der trækker det ned, men han er også den der spiller mest. Efter 1 ½ time har vi fået nok, så vi går hjem og hører noget ordentlig jazz. En god dag. KM 78

Fredag den 9. marts 2012  Orcacoke, North Carolina
I dag skal vi længere sydpå. Vi skal med færgen kl. 13. Der var 2 tider 7.30 eller 13., så for os var der kun et valg. Det er lidt overskyet, men vi får morgenmad ude. Ved 10.30 begynder det at regne, så vi får alt ind, får vasket op og så er det ned til havnen. Vi ville gerne gå en tur på stranden, men ikke i regnvejr. ½ time før vi skal sejle begynder det at blæse op og bilen står og gynger noget. Der er masser af plads på båden, og den første time vipper færgen noget, men den falder til ro. Vi bliver i bilen for her er mere hyggeligt. Turen tager 2 ½ time så vi er ovre kl. 15.30. Vi har udset os en walmart i Jackonville, men på vejen dertil er der sket en ulykke, så vejen er spærret ca. ½ time, så vi tager en Walmart i Morehead. Fin parkering. KM 77

Lørdag den 10. marts 2012  Morehead, North Carolina
I dag skal vi ind i South Carolina. Det er bare en køredag, men OK. I North Carolina ligger der, især på landet, små kirkegårde med 10-12 gravsten. Det ser underligt ud, at ude på en bar mark er gravene. Vi har udvalgt et område der hedder Myrtle Beach. Det er et rigtigt turistområde, med alt hvad det indebær. Vi tager ind på en State park og tager 2 dage. Det er et kæmpe område og helt ned til Atlanterhavet. Vi tager en øl og går ned på stranden. Desværre er det lidt koldt, så vi går hurtigt tilbage. KM 320

Søndag den 11. marts 2012  Myrtle Beach, South Carolina
I dag vil vi gå ind til byen via stranden. Havet er lidt mere stille i dag og solen skinner. Ved havet er der dog strid modvind. Da vi kommer hen til byen er der ingen strandpromenade. Man kan gå i sandet hele vejen eller gå ind mellem hotellerne til en vej bag hotellerne. Det gør vi for at slippe for blæsten. Herinde er der heller ikke andet end hoteller, man skal en vej højere op for at få forretninger og spisesteder. Det var den vej vi kom ind i byen, så der er ikke spændende at gå. Vi får handlet lidt mad og så går vi hjem igen. Der er nogle utrolig flotte minigolf baner her. De er meget kuperet, med vandfald og meget andet. Da vi kom lørdag var der fuld gang i mange af dem. Nu er de helt øde. Vores tur blev alligevel på 3 timer, så det er OK. Mærkeligt at se at der ingen promenade er. Erik er i gang med at konvertere alle de lydbøger vi har fået, så de passer til telefonen. Det er et større arbejde.

Mandag den 12. marts 2012  Myrtle Beach, South Carolina
I dag skal vi først til Mercedes og få olieskift 120.000 km, selvom vi kun har kørt 110.000 km, men her i USA kan de ikke stille kilometerne mellem service højere. Det er GPS’en der har fundet værkstedet, men desværre var stedet lukket og var nu et kontor for republikanerne. Så er det videre til Carleston.

Vi har udset os en campingplads kun 6 miles fra byen. Der er ikke mange pladser tilbage, men os er der plads til. KM 221

Tirsdag den 13. marts 2012  Charleston, South Carolina
I dag prøver vi igen at få service på bilen. Vi finder Mercedes på internettet og det er ikke så langt væk. De har det hele, så de kan tage os med det samme. Det gør de og den skulle være færdig kl. 14. Vi ser lidt på forretninger og går ind et sjovt sted og spiser frokost. Det er et barberque sted med svin. Erik drømmer om en ribbens stegs sandwich, men det vi får er noget svinekød i strimler og i en burgerbolle.Det smager godt, men det er lidt som om det er fortygget. Vi er tilbage på værkstedet lidt i 2 og vi får bilen ca. 14.30. Det koster 283$ – 1600-1800 kr., ikke så galt. Så går der 30.000 km inden næste service. Der burde gå 40.000 km, men her kan de ikke stille det anderledes. De synes det er helt vildt at bilen kan køre 40.000 km inden næste olieskift. Det er blevet varmt i vejret, men i løbet af eftermiddagen/aftenen begynder det at regne. Vi sidder under solsejlet for første gang på denne tur. Jeg læser Giganternes Fald om 1. Verdenskrig, Erik hører bogen Bismark om 2. Verdenskrig, og om aftenen ser vi Band of Brothers om 2. Verdenskrig, så det er bare krig, men det er godt. Der er megen viden i det. KM 40

Onsdag den 14. marts 2012  Charleston, South Carolina
I dag skal vi ind og se selve byen. Downtown er gamle hyggelige huse og gaderne er rimelig smalle, så det er svært at finde en parkeringsplads, men nede ved vandet finder vi en plads, hvor vi betaler 8$ for en hel dag. De andre på vejene er 2 timer og enkelte parkometre er 4 timer. Der er en overdækket markedsgade,

der går over flere gader. Det er et ordentligt sted med pæne forretninger, og der er ikke for mange mennesker, så det er hyggeligt. Vi går op til visitor-centret for at finde ud af hvad der er at se. Vi ser en film om Charleston eller Charles Towne, som den oprindelig hed. Der var en kæmpe brand i 1785, som ødelagde det meste af byen. Der har også været nogle kraftige storme og den sidste Hugo var i 1980’erne, hvor også meget blev ødelagt. Ca. 1/3 af de slaver, der blev sejlet til USA kom til Charleston. Vi var inde på et museum, som lå hvor de havde handlet med slaver. Man regner med at der er solgt over 1 million slaver, som var født i USA. Når en kvindeslave fik et barn, blev barnet født som slave. Det var ligegyldigt hvem faderen var. På alle de gamle papirer/plakater står slaverne omtalt som neger, og det må være derfor en neger i dag hedder en sort. Neger er skældsord i dag. Slaverne blev inddelt i forskellige klasser når de skulle sælges og her på museet havde man omregnet de gamle priser til 2007-priser. En slave kostede mellem 20.000-40.000$ pr. stk., men så skulle de også bare have mad og lidt tøj engang imellem. Plantageejerne havde ikke altid brug for alle sine slaver, så derfor fik han en mægler til at sælge dem for ham. Mæglerne sørgede for at slaverne så pæne ud i huden, ved at smøre huden ind i olie. Var slaven for tynd blev de feddet op, fik lidt pænt tøj på og var han/hun for gråhåret, blev håret farvet engang, så de ikke så gamle ud. Medens dette foregår, er de i en slags fængsel med kæder og det hele. Meget sjovt at se og læse om, men vi betalte 7$ for hver for at komme ind. Alt for dyrt, burde være gratis så alle fandt ud af, at man ikke kan behandle folk sådan. I Tyskland/Polen er det gratis at komme ind og se koncentrationslejrene. Vi gik også en tur ned til vandet og her så vi delfiner tæt på kysten. Det var en dejlig tur i byen., M 52

Torsdag den 15. marts 2012  Charleston, South Carolina
I dag vil vi til Savannah, Georgia. Da vi kommer til campingpladsen er alt booket til denne weekend, hvor man forventer 1 million ekstra mennesker i Savannah. Det er Sct. Patriks day. Vi tager tilbage til South Carolina og kører mod Hunting Island, hvor der er en statspark. Da vi kommer derud kan vi få en enkelt nat og ellers prøve igen i morgen. KM 298

Fredag den 16. marts 2012  Hunting Island, South Carolina
Tidligt op, for kl. 8 skal vi stå nede i butikken og høre om der er nogle pladser. Desværre, men efter nogle forsøg fik vi en plads i 2 dage – herligt.

Pladsen ligger tæt på vandet og vi går nogle ture dels på stranden og i skoven. På stranden har der været oversvømmelse på et tidspunkt, så nogle af træerne er vældet ud på stranden og ligger der. Tidevandet oversvømmer det. På den ene tur vi gik, skulle vi gå tilbage langs stranden, men det var højvandet og vi måtte en tur ud i vandet. Vandet er faktisk ikke koldt, men vi har ikke lyst til at bade. Lige før det bliver mørkt begynder det at regne og tordne, men så er det bare at trække ind i bilen.

Lørdag den 17. marts 2012  Hunting Island, South Carolina
I dag er der dømt hygge. Vi går en lang tur langs strande. Der er en del på stranden, men der er masser af plads. Vi finder ud af, at idag er Sct. Patriks Day og der er parade inde i Savannah. Det er derfor der er 1 mill. flere mennesker i byen. Paraden bliver vist i TV og den er nr. 2 efter paraden i New York eller Chicago. Her er mange sandfluer. Det er nogle små fluer der bider og biddene klør som mygstik. Vi ser et hus som var totalt ødelagt af orkanen Irene.

Søndag den 18. marts 2012  Hunting Island, South Carolina
I dag skal vi til Hilton head Island, et sted Michael har anbefalet. Det er et flot område, men desværre skal alle efter kirke til stranden, så alle parkeringspladser er fyldte og folk kører rundt og leder efter pladser. Det gider vi ikke så vi kører bare væk fra det. Ærgerligt, men sådan er det. Vi tager til Georgia ind på den statspark vi forsøgte i torsdag. Der er plads, og vi får en af de sidste, her er Wifi, men det virker kun oppe ved kontoret. Vi får lige hentet vores mails og sendt en til Dorrith, der bliver 61 i morgen. Der er mail fra Seabridge. Det vil tage ca. 3 mdr. og koste ca. 10.500$ at sende bilen fra Argentina til Australien via Europa. Det er OK. Vi aftalte at vi nu tager via Mexico, Mellemamerika og Sydamerika, og vi skiber bilen og os fra Sydamerika i august 2013. Erik vil igen prøve at finde en mere direkte vej fra Sydamerika til Australien. KM 194

 

 

Dette indlæg blev udgivet i USA 2012. Bogmærk permalinket.