Overnatninger Guatemala

 

Overnatninger Guatemala

Dato

By og navn

GPS

Pris i

Quarzal

Højde

Diverse

14-11-12

Tikal

Tikal Ruinas Camp

N 17.22476

W 89.61112

100 Q

Toilet og bad. Mulighed for at få vand

18-11-12

Poptún

Finca Ixobel

N 16.30335

W 89.42032

60 Q

Strøm og mulighed for vand. Toilet og
bad. Internet i restaurant

21-11-12

Rio Dulce

Bruno’s Hotel and Marina

N 15.65950

W 89.00204

75 Q

Strøm med lang ledning. Toilet og bad.
Holder på en parkeringsplads. Båd herfra til Livingston

23-11-12

Rio Hondo

Hotel Pasebien

N 15.00527

W 89.67150

120 Q

Strøm med lang ledning. Toilet og bad.
Swimmingpool

24-11-12

Ved Antigue

Parque Ecologico Florencia

N 14.56917

W 90.67500

Bedst at finde fra Antique
siden

60 Q

1.910 m

Offentlig park som mest bruges om dagen.
Toilet. Mulighed for vand

26-11-12

Antigue

Turistpolitiet

6a Calle Poniente

N 14.56917

W 90.73970

??

1.492 m

Toilet og bad. I gåafstand til byen.
Lille mulighed for strøm men ikke hele tiden. vand

28-11-12

Panajachel

Hotel Tzanjuyú

N 15.74323

W 91.16250

100 Q

1.560 m

Toilet og bad. Strøm med lang ledning.
Vand

04-12-12

Zunil

Fuentes Georginas

N 14.78155

W 91.48464

Taget ved hoved-vejen
herefter 8km

110 Q

210 Q for 1.nat

2.410 m

Toilet & bad. Mulighed for strøm med
lang ledning. Det bedste hot springs i Guatemala. Der er i alt 5 pools

06-12-12

Mellem Brito
& Parque Auto

Safari. Restaurant lige før broen over
floden

N 14.11555

W 90.64088

100 Q

Toilet. Mulighed for strøm med lang
ledning

 

 

Udgivet i Central Amerika | Kommentarer lukket til Overnatninger Guatemala

Livingston og Antiqua

Mandag den 19. november 2012  Poptún, Guatemala
I dag skal vi skrive til Webasto og lave hjemmeside. Vi er lige kommet på nettet oppe ved restauranten, da Lone ringer på Skype. Desværre er hendes og vores forbindelse ikke særlig gode, så samtalen bliver lidt kort. Jeg bliver helt færdig med dagbogen, overnatning Belize og regnskab. Om aftenen går vi op og spiser i restauranten. Det er god mad til en OK penge, dog kan vi lave den noget billigere selv.

Tirsdag den 20. november 2012  Poptún, Guatemala
Der er ikke mail fra Webasto, og nettet er ikke så godt at Erik kan oploade billeder til hjemmesiden. Jeg bytter to bøger på engelsk med 2 danske. Dejligt at læse dansk, det er noget nemmere. Ved 2-tiden har vi en aftale om en tur til Cave Ixobel.

Guiden, Manuel, som vi skal gå med kan kun spansk, men det går fint. Først går vi ca. 1 time. Vi kommer forbi en del uudgravede pyramider. En del af det vi går på er hestestier, og da vi ikke er lang tid efter regntiden, er det meget mudret visse steder, og meget op og ned. Grotten er rimelig stor og med mange drypsten. Godt vi har taget en god lygte med, for den Manuel har er der ikke meget power på. Han har også stearinlys med. Mange af drypstenene har fået brækket spidserne af, synd de ikke passer bedre på tingene. Det var underligt at gå mere eller mindre på de forskellige formationer og Erik fik dyppet foden i vandet. Her var også meget mudret. Det var en meget fin tur og jeg håber Erik fik nogle gode billeder.

Onsdag den 21. november 2012  Poptún, Guatemala
I dag er det videre nedad. Det er en fin tur og vejene er OK, dog skal man passe på toppe. Tit er der skilte om toppe, men der er ingen toppe, men desværre også toppe uden skilte. Vi skal bo på Brunos Hotel & Marina. Der er en enkelt plads på parkeringspladsen, og der kan vi holde. Strøm skal vi tage ved swimmingpoolen. Det bedste er, at der er vaskeri. Vi får hurtigt ordnet vasketøj og afleveret det. Det er færdigt kl. 5 i eftermiddag. Dejligt. Der er mange store både i havnen, og vi taler med en fra Schweiz, som har boet her næsten et år. Før det sejlede de rundt i 17 år. Det bliver man træt af. Vi så senere hendes mand, og han virkede ikke som om han var 100% mobil, det kan også være en grund. De er ikke de eneste der har gjort det. Her er en bar og restaurant, og det ser ud til at mange af de sejlende lever livet her. Desværre kan vi ikke sidde udenfor, så vi går ned i baren og får en øl om eftermiddagen. Først skal vi i banken. Der er 2 forskellige og de kan kun give 2.000Q pr. hævning ca. 1.400 DKK. Ikke meget.  KM 102

Torsdag den 22. november 2012  Rio Dulce, Guatemala
I dag skal vi med båd til Livingston, som man kun kan sejle eller flyve til. Den ligger ud til Golfen og herfra er der ikke langt til Belize. Det er en flot sejltur dertil,

på ca. 2 timer. Byen er der ikke så meget ved, det minder meget om Belize, med en del sorte med deres reggae hår. Vi får noget fantastisk mad til frokost. Erik får fiskesuppe med store rejer, krabbe og en hel fisk. Virkelig god. Jeg får en grillet fisk, meget lækker. Vi er tilbage ved 4-tiden. En rigtig god dag.

Fredag den 23. november 2012  Rio Dulce, Guatemala
I dag går det mod Antigue, men vi tager en overnatning på vejen. Det er svært at køre mange hundrede km på 1 dag. I byen Rio Hondo ligger hotellet Pasabien,

og her kan man bo i camperen. Det er et flot hotel med stenhuse som værelser, og et kæmpe område med swimmingpool og rutsjebane. Det er dyrt at bo her ca. 84 DKK. Her til aften er der et stort arrangement, vi tror det er forbryllup. Det er først ved 1-tiden der bliver stille, men det har ikke chikaneret os. Her til morgen kan vi se de stiller op til selve vielsen.  KM 149

Lørdag den 24. november 2012  Rio Hondo, Guatemala
I dag skal vi forbi Guatemala City, vi kan ikke rigtig undgå det. På vej mod Guatemala City bliver vi vinket ind af politiet, det har vi tit prøvet, normalt vil de se bilen. Ham her er anderledes. Han spørger om kørekort og får en kopi. Den kan han ikke bruge, så får han bilens papirer både vores egne og dem fra Guatemala, stadig kopier. Så er det passet, stadig kopi. Intet er godt nok og alle andre rejsende har advaret os mod netop denne situation. Det han er ude på, er at få ens kørekort eller pas i original og først levere det tilbage når han har fået penge. Han er også inde i bilen og åbner alle skuffer og skabe, men tager ikke noget. Han vil give os en bøde for ikke at udlevere kørekortet. Vi viser at på politistationen – Erik står og viser den spanske ordbog – Her vil vi vise vores originale kørekort. Han vil have det her og nu, men vi står fast. Så vil han give os en bøde på 400Q, men kunne slippe hvis vi giver ham 300Q. Han viser hvor mange penge det er, og hans pung er fuld af sedler. Erik har på et tidspunkt bedt mig tømme min pung næsten, så der er under 100Q i. Erik beder mig om pungen til sidst og viser betjenten hvor mange penge der er. Betjenten mister interessen for os, og lader os kører. Vi betaler intet. Måske skulle vi forbi politistationen og vise kørekortet, men da han ikke har sagt hvor, kan vi ikke gøre det. Det var dejligt at vi vandt, men det er ikke helt nemt, især for Erik, som skal argumentere med dem. Vi kan gudskelov ikke spansk, og da vi taler dansk indbyrdes er det sværere for dem. Vi håber dette er første, sidste og eneste gang vi skal sloges med politiet, men det er det nok ikke. Betjenten har jo helt klart vist, at det eneste han ville have var penge. Kommer vi først på politistationen er det ikke ham privat, der indkasserer bøden. Efter denne hårde kamp, som tog ca. ½ time, måske længere, skal vi ind i Guatemala City, en by med over 2 mill. mennesker. Vi skal også handle og ser et supermarked i starten af byen, hvor vi også kan holde. Da vi kun kan hæve 2.000Q pr. gang, skal vi helst handle stort ind og bruge kortet. Det gør vi, men kassedamen vil se originalpasset ikke en kopi. Da der er mange mennesker i forretningen accepterer de det denne gang, men næste gang skal det være originalpasset. Vi kommer ikke i den forretning igen, så det er nemt at love. Videre gennem byen er der masser af trafik og biler på kryds og tværs. Den ene gang kommer vi op og ride på en kantsten, da en stor lastbil bruger noget af vores bane til at komme rundt i et sving. Vel ude af Guatemala misser vi vejen, hvor vi skulle dreje til campingpladsen, og da vi kører på en ensrettet vej skal vi ca. 6 km længere frem for at vende rundt. Da der er ca. 2 km til vi skal vende rundt står trafikken helt stille. Vi kommer de sidste 2 km på næsten 1 time. Gudskelov er campingpladsen noget nemmere at finde fra den anden side og ca. kl. 5 kører vi ind, godt trætte. Det har været en hård dag, men også god, da vi har bevist for os selv at vi kan køre spillet igennem mod politiet og vinde. I går var temperaturen ca. 30 grader, men da vi stiller bilen og går ud, er her kun 13 grader. Vi ser helt forkerte ud i korte bukser og T-shirt. Vi er også kommet op i højden ca. 1900 meter. KM 172

Søndag den 25. november 2012  Nær Antigue, Guatemala
Erik skal lave komfuret i dag. Vi har mailet med Webasto og de siger at den ene jumper skal stå i X1 S6. Det gør den ikke. Erik sætter den og skifter til den nye kontrolenhed og komfuret kører perfekt. Dejligt. Den plads vi er på bruges meget af lokalbefolkningen. I går og i dag er der masser af glade mennesker der spiser, hygger sig, spiller fodbold og meget andet. Når det bliver mørkt ved 6-tiden er alle væk og vi har det helt alene.

Mandag den 26. november 2012  Nær Antigue, Guatemala
Vi får lige vand på og så er det videre ind til byen Antigue. Vi skal igennem den samme kø som i lørdags, men den er ikke helt så lang. De er ved at lægge sten i beton som vejbelægning, og det betyder at der er kun en vejbane. Derfor er der nogle lange perioder hvor intet sker, men det er først til sidst man finder ud af det. Vi tager ind til turistpolitiet, som har en stor grund man kan bo på. GPSén finder det uden de store problemer, det meste af byen er ensrettede gader, så det er svært for os uden kort. Vi kan sagtens bo der, der er et argentinsk par i en jeep fra 1969, de er på vej mod Yucatan. De har rejst i 11 måneder nu og behøver en pause. Den vil de tage i Yucatan. Her vil de leje en lejlighed eller lignende og så bare få sol og varme. Vi går ned i byen og ser den.

Det er en rigtig koloniby med en del flotte huse og bygninger. Byen er omgivet af 3 vulkaner og her har været mange jordskælv igennem tiden. Før i tiden var det hovedstaden i Guatemala, men i 1777 blev Guatemala City hovedstaden. I 1773 var der et stort jordskælv, som bl.a. lagde det meste af Katedralen i ruiner. Det er den stadig og her er mange andre kirker, som også er ruiner. Vi finder en boghandel, som har kort og vi køber nogle af dem. Desværre har vi ikke taget så mange penge med at vi kan købe dem alle. Måske i morgen. Hvert kort koster ca. 70 DKK.  KM 11

Tirsdag den 27. november 2012  Antigue, Guatemala
Vi skal på nettet, og så vil vi købe nogle flere kort samt bog over Columbia, som vi mangler. Vi får talt med Lone over Skype, men den er stadig dårlig, så det bliver ikke så lang tid. Vi får sendt vores mails. Vi går også en tur på marked.

Det er et kæmpe marked med alt muligt blandet sammen. Der er også begyndt at komme lyskæder, julestjerner og andre ting vedr. jul, og ellers går vi bare rundt i byen. Det er en hyggelig by med mange pæne huse

Gallery Finga Ixobal, Livingston og Antiqua

Udgivet i Central Amerika | Kommentarer lukket til Livingston og Antiqua

Lake Atitlan Chichi

Onsdag den 28. november 2012  Antigue, Guatemala
Vi handler i byen inden det går videre mod søen Atitlan. I det nye kort kan vi se en vej og det er også den GPS’en vil. Midt i det hele bliver det til en slem grusvej med dybe spor af regnvand. Efter ca. 10 km bliver det asfalt igen. Det er et frodigt område vi kører igennem. Det er hovedsalig grønsager der dyrkes og nogle af markerne er meget stejle, så alt er pr. håndkraft. I byen Panajachel, kaldes Pana har vi udset os et hotel hvor vi kan campere, men vi kommer ind det forkerte sted. Det sted vi er kommet ind på ligger lige ud til vandet, lidt højt oppe så vi har en god udsigt. Her bliver vi.

Her er desuden også 2 rullende hoteller, en fra Tyskland og en fra Tjekkiet. Her er også swimmingpool. Vi taler med nogle af tyskerne. De er lige startet i Guatemala City og skal til Panama på 24 dage. De sover i bussen, hvor de ligger på en form for hylder, ser meget specielt ud, og umiddelbart må man ikke lide af klaus. Vi så også sådan en i Afrika. Det er hovedsagelig ældre mennesker, der er med bussen.  KM 87

Torsdag den 29. november 2012  Panajachel, Guatemala
Vi går en tur i byen for at se den og for at komme på nettet. Den er større end vi først antog, men det er en turist by. Vi prøver også lige swimmingpoolen.

Det er utroligt at vandet kan være så koldt. Vi er ikke længe i. Om aftenen efter vi er gået ind kan vi se det lyner meget i horisonten. Vi hører aldrig noget torden, men det er flot.

Fredag den 30. november 2012  Panajachel, Guatemala
Erik får lige lavet lidt hjemmeside, som vi går ned og opdaterer på nettet. Vi får også sendt penge til ungerne, så må de selv købe julegaver. Ellers går vi lidt rundt i byen.

Udsigten fra vores bil er utrolig flot. Om aftenen før det bliver helt mørkt bliver det køligere og det er på med joggetøjet.

Lørdag den 1. december 2012  Panajachel, Guatemala
Vi tager ud på søen i dag. Umiddelbart ser vandet stille ud, men det er det ikke. Vi tager først Colectivo båden til San Pedro,

en sød by med ca. 10.000 indbyggere hovedsagelig indianer. Det er nogle små mennesker, mange af dem kan stå under vores arme. Herovre ser vi et ligoptog. De bærer kisten på deres skuldre og følget går bagved. Der er rigtig mange. Bagerst kommer en varevogn med mega højtalere på, som sender musik ud. Vi ved ikke hvad det er for musik, men det virker ikke som sørgemusik. For at komme herfra til Santiago, skal man over i en anden havn i den anden ende af byen. Her er rigtig mange huse der er oversvømmet og forladte. Vi ved ikke hvad der er sket, men det er et stykke tid siden. Vi har også set det hvor vi bor. Vi skal på tværs af bølgerne herfra, og det er store bølger selv om det er en sø. På et tidspunkt får jeg en ordentlig bølge og T-shirt og bukser bliver godt våde. Vi taler med nogle amerikanere på båden og de skal til noget blues og Jazz festival. Det lyder spændende, men vi vil lige først se byen. Vi finder stedet hvor de spiller, selvom det ligger et godt stykke ude. Det koster 110Q pr. person at komme ind, ca. 80 DKK. Det er udelukkende amerikanere som er her, og de fleste kender hinanden, de bor nok hernede. Meget sjovt at se, men musikken var ikke ret god, så ved 4-tiden går vi tilbage til havnen og tager båden hjem. Han sejler rimelig stærkt, så båden vipper meget, men der kommer ikke bølger ind. Tilbage på pladsen var der kommet en ny bus rullende hotel (rotel). De er startet i Mexico City og skal også til Panama på 30 dage. En rigtig god dag.

Søndag den 2. december 2012  Panajachel, Guatemala
Så skal vi på marked i Chichicastenango, kaldes Chichi,  det største marked i Central Amerika.

Vi tager en shuttlebus dertil og tilbage. Hvis man tager en colectivo er man nød til at skifte bus i en af byerne, og jeg vil tro det kan være svært at finde en bus tilbage, hvor der er plads. Det er et stort marked og man kan forbavses over hvad man kan sælge. Et sted så vi de solgte brugte forkanter til bilradioer, højst sandsynlig noget en har stjålet. Det er intet værd. Vi så også en ældre kvinde, som var inde og købe et brugt fjernsyn, ikke fladskærm. Senere så vi hun prøvede at sælge det på markedet. Al det er kun lokale der køber, men der er også mange boder for turister. Erik tog en del billeder og mange af dem er skudt fra hoften mens vi går. Her er næsten kun turister og indianere. Vi køber nogle flotte kartofler af en ældre mand. 7 DKK for 2 kg – ikke dyrt. Vi går ind på en restaurant for at få lidt at spise før det går hjemad. Herinde sidder 2 fra Jylland. De er på en 3 ugers tur Cancun, Belize og Guatemala. Hun har lige fået sin telefon stjålet på den klassiske måde. En taber nogle mønter omkring dem og der opstår tumult. Desværre checker hun ikke på det tidspunkt om hun har telefonen, først da de kommer til restauranten. De har lukket telefonen, men det var vist en forholdsvis ny telefon, så det er ærgerligt.

Mandag den 3. december 2012  Panajachel, Guatemala
I dag er det vaske og rengøringsdag. Vi tager en tuk-tuk ned til vaskeriet og han sætter os af ved et byggemarked langt væk, så vi må selv gå tilbage til byen. Vi får handlet lidt, på nettet og gjort rent. Om eftermiddagen bager vi rugbrød. En arbejdsdag.

Tirsdag den 4. december 2012  Panajachel, Guatemala
Først skal der hentes vasketøj og så skal der handles. Vi ved ikke hvornår vi ser et godt supermarked, hvor vi kan holde. Vejen op til Solola er ret stejl og med mange sving, men det så vi da  vi var på marked i søndags. Vi skal til de bedste hot springs i Guatemala, Fuentes Georginas. Vi har GPS-positionen, men hun har meget svært ved at finde det. I en storby Xela får hun os ind på nogle smalle ensrettede gader og den ene gade går lige ned og der kan Erik ikke kører. Erik bakker ud og hun viser os ind på en gade der ender blindt. Efter meget møje og besvær får Erik vendt bilen. Vejen er meget smal og for enden kan man vende. Vejen er ca ½ meter breddere end bilen er lang, så det er meget svært, og der er parkerede biler i begge sider af vejen. Vi kommer ud af byen efter endnu nogle forsøg. Desværre er det ikke den rigtige vej vi kommer ud på med det samme, så hun sender os 20 km i den forkerte retning. På et tidspunkt går jeg ud og spørger en dame som venter på bussen. Hun siger vi skal kører tilbage til Zunil og der er en afkørsel. Så vi kører 20 km tilbage og jeg er ret sikker på hvor det er gået galt. Kommer man forkert ind i en by står der ikke hvilken by det er. Vi finder vejen med det samme. Et sted skulle vi have kørt til venstre og ca. 1 km til sidevejen til Fuentes Georginas.

Vi kørte til højre og fortsatte alle disse km. Vejen er asfalteret, men der er ikke plads til meget mere end en bil. I dette område dyrker de grønsager. Det ser ud til, at de kan høste hele året, for den samme grønsag kan vi se på forskellige stadier på markerne. Det er små fine jordlodder, det meste meget velholdt. Det ser dog ud til at de sprøjter meget, men vi ved ikke hvad det er. Deres hovedsprog her er Maya og andetsproget er spansk. Vi er kommet ind i et andet område. Det minder noget mere om Mexico, fordi der er affald alle vegne. Lidt synd. Oppe ved hot springs, som ligger i 2.400 meters højde er det lidt køligt, men vi tager en tur i en stor swimmingpool med varmt vand. Det er rigtigt dejligt. Temperaturen over vandet er ca. 12 grader. Vi bliver godt gennemvarme, det er dejligt. Fordi GPS’en sendte os forkert er kl. 4 inden vi kommer til hot springs. Derfor tager vi en ekstra dag. Den første dag koster 210Q og de efterfølgende 110Q. Det er i alt ca. 150 DKK for den første dag. KM 157

Onsdag den 5. december 2012  Zunil, Guatemala
Vi går en runde i område for at se hvad der er af pools. Erik har også kameraet med for at tage billeder inden skyerne kommer. Oppe ved restauranten er der 3 pools, hvoraf den største er meget varm. Der er også en nede ved vandløbet.

En forholdsvis lille en med bålsted og det hele. Desværre havde vi ikke håndklæder med ellers ville den have været dejlig. Den ligger ret langt nede og man skal hele vejen op igen, så det er nok den mindst brugte. Til sidst er der den vi badede i i går. En lækker pool. Efter runden tager vi badetøj på og går op til restauranten, hvor vi prøver den midderste. Den er dejlig varm og der kommer meget varmt vand fra den største pool. Den skal vi også lige prøve. Jeg kommer i til lårene og alle glor underligt på mig. Det kan man ikke. Jeg må også gå op for den er for varm, det stikker i benene. Vi bliver lidt længere i den anden. Da vi ikke gider bade mere går vi tilbage til bilen og laver nogle timer på hjemmesiden. Ved 4-tiden tager vi en tur til i vores egen pool. Mens vi er der kommer nogle lokale og de hopper i den lille ved siden af vores, men den er ikke så varm. Det ligner mor, datter og barnebarn. De to voksne har bare underkjoler på. Vi går op da de kommer ned. Det lokale sprog her har en snært af grønlandsk i vores ører.

Torsdag den 6. december 2012  Zunil, Guatemala
Vi tager lige en tur i hot springs her til morgen, inden det er videre mod El Salvador. I lavlandet dyrker de sukkerrør, og det ser ud til at de kan dyrke det hele året. Vi ser helt små planter, nogle der snart kan høstes og nogle der bliver høstet. Der er mange store sukkerfabrikker i området. Sukkerrørerne bliver kørt hertil i mega store lastbiler med anhænger. De fleste af disse lastbiler kører meget langsomt. Vi har ikke rigtig nogen overnatning, men finder en i Brito ca. 60-70 km fra grænsen til El Salvador. Det er en restaurant med stort udenoms område ned til en flod. Her finder vi en god plads ud til floden. Vi får også strøm. Her til morgen var det 9 grader da vi vågnede og nu er det 32 grader. Vi er helt nede nu. Vi sætter air-con på, her er en del små fluer. Her er også en del små papegøjer. KM 198

Gallery Lake Atitlan


Gallery Chichicastenango

Gallery Fuentes Georginas

Udgivet i Central Amerika | Kommentarer lukket til Lake Atitlan Chichi

Tikal

Onsdag den 14. november 2012  San Ignacio, Belize
Så er det til Guatemala i dag, endelig. Der er ca. 16 km til grænsen. David fra England har lavet en god beskrivelse og den følger vi. Vi kommer godt ud af Belize, får betalt exit skat på 37,50 B$ pr. næse, ca. 115 DKK, får stemplet reservedele og bil ud af Eriks pas. Så er det ind i Guatemala. Spray af dæk/bil 59,21 Q. Så parkerer vi bilen og går ind til immigration. Her får vi 90 dage i alt for Guatemala, El Salvador, Honduras og Nicaragua. Her skal vi betale 20Q pr. pas for de 90 dages stempel. Kvitteringen er i passet ?? Ikke helt sikker. Har senere fundet ud af at det er lommepenge til tolderne, ca. 28 DKK, ikke mange penge, men irriterende. Så er det den midlertidig tilladelse til bilen, det er lige ved siden af. Det går rimeligt nemt, de kan noget engelsk og på papirerne står både spansk og engelsk. Det er meget lidt vi selv udfylder. Tolderen er også ude og checke VIN nummer på bilen. For denne tilladelse betaler vi 160Q. 60Q for tilladelsen og 100Q fordi vi er turister. Underligt. Vi får sat en stikker i bilen. Det tog ikke så lang tid og kostede os at komme ind i Guatemala ca. 185 DKK. Lige efter vi kører væk fra grænsen kører vi over en bro, hvor vi skal betale en afgift. De fleste har betalt 50Q, vi betaler 20Q. Underligt. Vi vekslede de sidste B$ i Belize, for de tager også mønter, men vi er nød til at have lidt flere penge. Der er en ATM på Texaco-tanken. Den tager vi. Vi skulle gerne have 6000Q men kan kun få 2000Q – ca. 1400 DKK. Det bliver vi nød til selvom vi skal betale fuld gebyr hver gang. Diesel er dyrt i Belize, så vi er næsten kørt herned på dampene. Vi får diesel til 6,42 DKK pr. liter. Dyrere end Mexico, men billigere end Belize. Det er næsten den eneste tank vi ser inden vi er ved Tikal. Vejene er noget ala Mexico. Der er toppe – tumulos hedder de her. Der er store huller i vejene og nogle steder er det pludselig grusveje i steden for asfalt. Man skal se sig for hele tiden. Vi havde fået at vide at man skulle være der ved 4 tiden, det forstod vi ikke rigtigt. Da vi er der ved 1 tiden får vi at vide, at hvis vi kører ind nu gælder vores billet, som vi skal købe, kun i dag. Venter vi til 3.30 gælder billetten både i dag og i morgen. Da vi skal betale 300Q – 210 DKK er det meget relevant. Vi venter selvfølgelig. Vi mødte nogle svejsere på tankstationen, som var på vej ind i Belize, de fortalte at vi skulle passe på i Tikal. Man må kun kører 45 km i timen og de checker hvornår man kører fra indgangen til man kommer frem til vicitorcentret, der er ca. 17 km. Man får bøder for at køre for stærkt. Erik har pludselig problemer med bilen, den vil ikke tage gassen, men vi må se om det bliver ved.

Der er en kæmpe campingplads, hvor vi finder en god plads med en kæmpe palapas på beton. Vi går lidt rundt på området, og finder et kort over området. Det regner ind imellem, men det ligger også lige midt i regnskoven. Lidt i 6 er det helt mørkt med masser af insekter, så vi går ind. Her er ingen strøm, så vi må se hvordan det går. Vi laver mad inde på vores enkelte gasapparat. Natten går OK uden de store problemer. Det største problem er luftfugtigheden. KM 119

Torsdag den 15. november 2012  Tikal, Guatemala
I dag går vi ind og ser Tikal. Vi er blevet enige om at tage en guide, men gerne med andre. Da vi kommer derhen er der ingen andre at dele med, så vi går bare ind alene. Vi har købt kort og det bruger vi.

TiIkal er den største af maya ruinerne og dækker et kæmpe område i junglen. Vi har ikke gået længe før vi ser en edderkoppeabe. Det er nogle livlige fyre. Vi går først til Gran Plaza. De bygninger der er der tog mere end 1.000 år at bygge. Her er også tempel 1 og 2. Ingen af dem må man kravle på. Nr. 1 blev lukket efter mindst 2 blev dræbt ved at kravle der, og nr. 2 er lukket på grund af restaurering. Det er et kæmpe område Gran Plaza, med masser af bygninger. Derefter gik vi til tempel 3, hvor det kun er toppen der er gravet ud, resten er dækket af træer og græs. Tempel 4 er 64,6 meter høj, og der er nogle trætrapper, så man kan komme op til toppen. Der er en flot udsigt deroppe fra. Herfra kan man se tempel 1, 2 og 3 stikke op over træerne. Man kan også komme på en tur for at se solopgang eller solnedgang herfra. Vi ved ikke hvor meget solnedgang man kan se, hvor det vi ser er øst, syd. Det er bare meget tidligt man skal af sted, og man skal gå i mørke enten frem eller tilbage, og her er virkelig mørkt. Vi ser også tempel 5 og 6 ikke så flotte som de andre. Vi ser også en masse andre bygninger. Tempel 6 ligger ikke lige for, så vi kommer ud hvor der ikke er mange turister. Her ser vi bl.a. en hjort og nogle aber, de var dog for højt oppe til at tage billeder af. Man går mindst 10 km på sådan en tur, og der er visse steder meget glat jord, fordi det regner en del. Jeg glider et enkelt sted, men slår mig ikke. Det har været en rigtig god tur, og det er altid specielt at gå i junglen.

Fredag den 16. november 2012  Tikal, Guatemala
Da vi bor godt her vil Erik reparere komfuret her. Det hjælper ikke kun at skifte måtten, komfuret bliver ikke varmt nok. Så skifter han kontrolenheden og så virker komfuret meget lidt. Det ryger helt forfærdeligt og kommer aldrig ordentlig i gang. Vi må prøve noget andet i morgen.

Lørdag den 17. november 2012  Tikal, Guatemala
Erik sætter den gamle kontrolenhed i igen og skifter nålen. Det er stadig ikke nok, desværre. Vi må maile til Webasto igen. Der står at Jaguar Inn har internet, men det virker desværre ikke. Det er en kæmpe græsplæne vi ligger ud til og her går vilde kalkuner og spidsnæset vaskebjørne rundt.

Det var sådan en jeg så i Cancun uden at vide hvad det var.

Søndag den 18. november 2012  Tikal, Guatemala
I dag er det videre. Vi skal lige have handlet i Flores og hæve penge. Da det er søndag prøver vi flere forskellige ATM’er, men de vil kun give 2000Q. Vi handler i et supermarked, som Walmart er med i, det minder meget om Bodega i Mexico.  På vejen hertil overså vi en top. Vi fik taget noget af farten af men ikke nok. Vores brusevæg fik ved denne lejlighed et hul ude i siden. Erik vil prøve om han kan reparere det. Hullet betydninger ikke noget, når vi bader. Så er det sydpå. Her er noget pænere end i Mexico, der er ikke så meget rod i haverne og der ligger ikke affald alle vegne. Der er nogle sjove buler i landskabet, de virker menneskeskabte. Senere får vi at vide, at det er maya pyramider, som ikke er gravet ud. Der er rigtig mange. Vi har udset os Finca Ixobel, et økologisk feriecenter med hytter, værelser og camping. Der er også en restaurant, som har internet. Vi får en god plads i skyggen og med strøm, dog har vi ikke betalt så vi kan bruge air-con. Det virker som om det ikke er nødvendigt, her er noget køligere selvom vi kun er oppe i 600 meter. Her er også mulighed for forskellige ture. Vi bliver her nok nogle dage. KM 179
Gallery Tikal

Udgivet i Central Amerika | Kommentarer lukket til Tikal

Overnatninger Belize 2012

 

 

Overnatninger Belize

Dato

By og navn

GPS

Pris i

B$

Diverse

22-10-12

Orange Walk

Victors Inn

N 18.56083

W 88.24917

25 B$

El og vand fra huset. Toilet i et
værelse. Pladsen noget nedslidt

24-10-12

Bermudian Landing

Community Baboon Sanctuary

N 17.55556

W 88.53444

20 B$

Strøm. Toilet og bad i vicitor

centret

25-10-12

Belize City

Cucumber Beach Marina

(Old Belize Marina)

N 17.47391

W 88.25010

15 B$

Strøm Vand. Toilet og bad i bygning.
Internet ved Marina office. Skype virker ikke

02-11-12

San Ignacio

Inglewood Camping Grounds

N 17.13908

W 89.08750

25 B$

+ 9% skat + el
efter tæller. El og vand. Dumpstation. Toilet og bad. Internet via satelit 6-11 morgen og aften

 

 

Udgivet i Central Amerika | Kommentarer lukket til Overnatninger Belize 2012

Overnatninger Mexico 2012

Overnatninger Mexico 2012 Word version  Mexico 12 overnatning word

Overnatninger Mexico 2012 Open Document Mexico 12 overnatning Open Document

 

 

Dato

By og navn

GPS

Pris i

Pesos

Højde

Diverse

07-06-12

Kino Bay

Kino Bay RV Park

N 28.85853

W 112.024783

269 P

Ikke passport.
Fuld hookup

Toilet, bad med koldt vand

09-06-12

San Carlos

Totonaka RV Park

N 27.96416

W 111.02422

300 P

Fuld hookup.
Flotte bade-værelser med varmt vand

Godt internet

10-06-12

AlamosRancho Acosta
RV Park og Guest Ranch

N 27.02308

W 108.92539

150 P

Fuld hookup.
Gode bade-værelser. Swimmingpool

12-06-12

Los Mochis
Los Mochis Copper Canyon
RV park

N 25.82085 

W 108.92539

250 P

Fuld hookup.
Toilet og bad. Ingen skygge og støj fra vej

13-06-12

El Fuerte

Hotel Bugambilios

N 26.41019

W 108.26633

150 P

El m/lang ledning. Bedst self containt. Mulighed for
bad/toilet. God sted at stille bilen hvis man skal med toget

16-06-12

Celestino Casca

Celestino RV Resort

N 23.79583

W 106.87556

150 P

+ el

Fuld hookup.
Toilet og bad.

God plads ned til dejlig strand

17-06-12

San Blas

El Chaco Hotel & Trailer Park

N 21.49430

W 105.19774

250 P

Fuld hookup. Vi
så ikke bad og toilet. Ned til havet.

18-06-12

Etzatlän, Tequila

Delia’s Trailer Park

N 20.77301

W 104.06472

200 P

Fuld Hookup.
Godt bad og toilet. Masser af skyggge.

20-06-12

Guanajuato

Morrill Trailer Park

N 21.02472

W 101.25250

150 P

2.040 m

El, vand og dump. Kun for små RV. Ligger
tæt på byen

22-06-12

San Miguel de Allende

San Miguel RV Park & Tennis

N 20.90698

W 100.74915

250 P

1.890 m

Fuld hookup.
Godt bad/toilet.

Internet. Tæt på byen

23-07-12

Tequisquiapan

El Oasis

N 20.60883

W 99.91333

220 P 1.920 m

Kun el. Adgang til badeland.

Toilet og bad.

24-07-12

San Joaquin

N 20.91329

W 99.57382

Gratis

2.465 m

Campingområde for telte. Mulighed for
parkering. WC

25-07-12

Pinal de Amoles

N 21.13176

W 99.62984

Gratis

2.440 m

Campingområde. Parkering ved indgang.

27-07-12

Tæt på Zimapán

Ved opdæmmet sø

N 20.66275

W 99.48576

Gratis

1.565 m

Ingen faciliteter. Skøn udsigt

28-07-12

Tolantongo

La Gloria

N 20.64888

W 99.00865

200 P

1.424 m

Et naturligt badeland. Holder over
parkeringsplads Svært at komme til, men dejligt

31-07-12

National Park El Chico

N 20.18192

W 98.71926

140 P

3.080 m

Ingen faciliteter, med vagt på om natten

01-08-12

San Juan Teotihuacan

Teotihuacan Trailer Park

N 19.68309

W 98.87033

200 P

2.277 m

Fuld hookup.
Toilet og bad. Er god til engelsk og hjælpsom

15-08-12

Tlaxcala – IMSS Centro Vacacional
La Malintzi

N 19.28083

W 98.04361

100 P

3.089 m

Et feriested. Vi holder på teltplads.
Toilet og bad.

17-08-12

Cholula

Trailer Park Las Americas

N 19.07242

W 98.29568

230 P

2.130 m

Fuld hookup.
Toilet og bad. Intet engelsk

24-08-12

Tlamacas

La Venta Villa Ecuturistica

N 19.09155

W 98.60481

50 P

3.366 m

Et feriecenter. Vi holdt udenfor. Ingen
faciliteter

25-08-12

Atlacholoaya Xochitepec

El Paraiso
Trailer Park

N 18.76469

W 99.22194

180 P

Fuld hookup.
Bad og toilet.

Swimmingpool. Internet

26-08-12

Ved Toluca
National Park Nevado de Toluca

N 19.13244

W 99.79144

100 P

3.712 m

En parkeringsplads ved indgangen. Toilet

27-08-12

Atlacomulco

Parque El Ocatal

N 19.80600

W 99.76000

105 P

2.700

Statscampingplads. Toilet og bad.

28-08-12

Pátzcuaro

Villa Pátzcuaro

N 19.53388

W 101.61088

160 P

2.140 m

Fuld hookup.
Godt bad og toilet. Internet. Tæt på byen

04-09-12

AngahuanCentro Turistico
de Angahuan

N 19.54229

W 102.23424

100 P

2.400 m

Offentlig feriested. Toilet

05-09-12

Troncones

Troncones RV Park

N 17.77742

W 101.71661

100 P

Fuld hookup.
Toilet og bad. Naboen releaser skildpadder hver
aften. Helt specielt.

08-09-12

Acapulco

Acapulco Trailer Park

N 16.90345

W 99.97552

250 P

Fuld Hookup.
Bad og toilet. Lige ud til Stillehavet

09-09-12

Puerto Escondido

Hotel Villa Las Brisas

N 15.85244

W 97.05181

150 P

Kun strøm ingen vand eller toilet.

10-09-12

Puerto Ängel

Rancho Los Mangos

N 15.66616

W 96.51982

300 P

Fuld hookup.
Toilet og bad. Internet

11-09-12

Oaxaca

Oaxaca Trailer Park

N 17.07861

W 96.71083

200 P

1.500 m

Fuld hookup.
Toilet og bad. Ingen tryk på vandet. I byen

15-09-12

San Cristobal
de las Casas

Rancho San Nicolás

N 16.73417

W 92.62167

150 P

2.100 m

Fuld hookup.
Bad og toilet. Internet. Tæt på byen

26-09-12

Palenque

Maya Bell Campground

N 17.48808

W 92.03781

180 P

El og vand. Bad og toilet. Swimmingpool.
Tæt på ruinerne.

30-09-12

EscárcegaCentro Conserv.
De la Vida Silvestre

N 18.60227

W 90.70304

?? ingen kom

Strøm og Toilet. Gal Javanina
på grunden. Angriber en.

01-10-12

Campeche

Club Nautico

N 19.77833

W 90.63107

350 P

El og dump. Lækker swim-mingpool.

02-10-12

Puerto Progreso

Hotel y Apartm.  Bienestar

N 21.26889

W 89.73540

170 P

El, vand, dump. Toilet og bad.
Swimmingpool

03-10-12

Chichén Itzá

Piramide inn

N 20.69338

W 88.58265

15o P

El, vand. Toilet og bad. Lange elkabler
og vandslanger.

04-10-12

Ticuch

Restaurante Hacienda Ticuch

N 20.70111

W 88.11306

200 P

El, toilet. Ikke særlig interes-sant ud til Mex 180

05-10-12

Cancun

Trailer park Mecoloco

N 21.21167

W 86.80306

180 P

Fuld hookup.
Meget dårlig toilet og bad. Intet holdt.

13-10-12

Xpu Ha

La Playa Restaurante

N 20.47182

W 87.25852

250 P

Fuld hookup.
Dårligt vand. Toilet og bad. Internet mod betaling, min. 15 dage 125 P

17-10-12

Tulum – El Mariachi Beach Restaurant og
Bar

N 20.20608

W 87.43320

100 P

Toliet og bad.

18-10-12

Pedro Santos

Laguna Azul

N 18.95459

W 88.17008

Taget ude ved vejen Mex
307.

3 km på grusvej

150 P

Vand og dump. Ingen strøm. Toilet og bad
m/ varmt vand.

19-10-12

Chetumal

Yax-Ha Resort

N 18.56083

W 88.24917

250 P

El. Dumpstation med vand. Toilet og bad.
Swimmingpool. Internet

 

 

 

Udgivet i Mexico 2012 | Kommentarer lukket til Overnatninger Mexico 2012

Caye Caulker

Fredag den 26. oktober 2012  Belize City, Belize
I dag skal vi til the cayes – øerne. Vi har valgt den ikke så store ø Caye Caulker. Vi får et privat lift ind til havnen og herfra tager vi en hurtigbåd. Det tager ca. 1 time at sejle derud. Vandet er fuldstændig stille, så det er en god tur. Vi har på forhånd set i bogen hvor vi skal bo. Det er Lena’s Guesthouse, som ligger lige ud til havet.  Da vi ser det er, det helt lukket, og vi får at vide, at vi skal henvende os i deres private bolig nogle gader væk. Vi finder det og får manden til at komme ned lidt senere. Vi vil se værelset inden vi bestemmer os. Mens vi venter ser vi noget tæt på, en bygning, som er helt ny og ser noget mere spændende ud. Erik går over og ser det mens jeg venter. En ældre mand kommer og viser os Lena’s Guesthouse. Det er meget lidt spændende. Der er en seng, 2 træstole og et minimalt badeværelse. Der er en fan i loftet. Det er også billigt ca. 150 DKK.

Det Erik har set er en helt ny lejlighed med køkken i stuen, soveværelse og badeværelse. Der er også air-con og selvfølgelig køleskab, fryser, kaffemaskine, kogeplader og mikroovn, samt stor fladskærm. Det koster også cirka 700 DKK pr. nat, men er meget bedre. Det er trods alt min fødselsdagsgave – 60 år. Vi tager lejligheden. Meget lækkert. Vi har udsigt ud over havet. Vi er de første der har lejet den. Vi går ud og handler så vi kan lave vores egen morgenmad og nogle drikkevarer. Vi får en lækker grillet fisk til aftensmad. En rigtig god dag.

Lørdag den 27. oktober 2012  Caye Caulker, Belize
I dag skal vi ud og snorkle. Vi har taget en heldagstur til bl.a. Hol Chan, som ligger tæt på San Pedro. Vi er sammen med 5 unge mennesker på alder med Casper. Det er en rigtig god tur. Vi er ude og snorkle 4 forskellige steder.

Vi ser rigtig mange fisk, mange rigtig store. Vi ser 2 forskellige skildpadder, læderskildpadden og den grønne skildpadde. Især læderskildpadden er rigtig stor og den svømmede efter os der snorklede. Erik rørte den flere gange. Jeg synes den kom lidt tæt på flere gange. Den kunne også finde på at svømme op og få luft måske 20-30 cm fra en af dem der snorklede. Det virkede lidt som om den legede med os. Vi så også mange rokke. De svømmede også meget tæt på os. En meget elegant svømmer. Koralerne var ikke så flotte som jeg husker dem fra Indonesien, måske er det bare noget man bilder sig ind. Vi så også hajer, som guiden fodrede med sardiner. De sugede maden ind, det giver en helt speciel høj lyd. Efter han var færdig med at fodre dem og stoppede bådmotoren, forsvandt de og vi andre hoppede i vandet. Vi så dem så enkeltvis i vandet. En del af dem var over 1 meter lange. Vi så også en grøn moræne, som guiden fik til at svømme mellem forskellige huler. Den svømmer meget elegant. En utrolig god tur. Erik håber at undervands kameraet har klaret turen, og fået taget nogle gode billeder. Vi var tilbage ved 4-tiden og havde fået rigelig sol.

Søndag den 28. oktober 2012  Caye Caulker, Belize
I dag er ren afslapning. Vi går rundt på øen og tager op i den nordlige del,

hvor øen blev delt af en orkan for en del år siden. Orkanen Sandy ser vi en del om i fjernsynet og vi SMS’er til Lone, for de ser ud til at blive berørt af orkanen. De er alle hjemme også Claus, så det er godt. Vi får noget meget lækker fisk, rejer, hummer og krabbe til aften. Helt fantastisk lækkert.

San Pedro
Lørdag den 10. november 2012  Belize City, Belize
Vi tager bussen ind til byen og tager båden ud til Caye Caulker og San Pedro. Vi tager en anden båd end sidst, den er lidt hurtigere. Vi har udset os et hotel i bogen.

Thomas hotel og det er OK med 2 dobbeltsenge, fan air-con, bad, TV og køleskab til ca. 250 DKK. En OK pris og det ligger midt i byen. Byen er noget større her end på Caye Caulker. Det er fliseveje og der er også biler og lufthavn. Vi går rundt i byen for at finde en god restaurant. Vi har ikke fået frokost, så vi sultne. Vi finder en med en menu og maden er god. I central park vil en gruppe amerikanere lave talent show. De har været her i ca. 2 måneder på noget kunstskole, de er også religiøse, men meget søde. Vi ser lidt af det, men da de vil have publikum til at te sig ondsvagt, går vi. Vi har også bestilt snorkeltur til i morgen kl. 9

Søndag den 11. november 2012  San Pedro, Belize
Det er tidligt op, ud og finde morgenmad, og så er vi klar til turen. Det blæser en del, men turen gennemføres. Vi er 6 mennesker, 2 fra Tyskland og 2 fra USA.

Vi skal til Hol Chan og Shark Ray Alley og det er lige så godt som sidst. Guiden her tager fat i en mindre haj og aer/klør den på undersiden. Erik prøver også at holde den, og siger den er rigtig blød. Guiden tager også fat i en rok, men den er noget sværere at holde. Vi var også forbi, hvor de fodre rokke og skildpadder med kødet fra de muslingeskaller, som de sælger på øen. Det er de samme skildpadder som sidst der er der, og jeg rører den ene. Bølgerne er lidt høje og Erik bliver søsyg i vandet, kaster op og så er han klar igen. Vi er inde ved 12-tiden, går til hotellet og får et bad og tørt tøj på. Vi går rundt og ser forskellige steder på øen, får frokost og øl et sted. Det regner ind imellem, så vi er nød til at søge ly, og det kan man jo gøre på en restaurant. Vi går langs vandet sydpå og her ligger nogle flotte resorter. Det er nok dyrt at bo her.

Mandag den 12. november 2012  San Pedro, Belize
I dag tager vi båden 11.30 retur til Belize City og vores bil. Vi kan se på nettet at pakken er  kommet til Miami, Florida så der sker noget. Vi tager forbi FedEx da vi kommer til byen, det ligger ikke ret langt fra båden vi kommer med. Vi taler med receptionen og hun kan se at pakken er kommet til Guatemala City og regner med at i morgen eftermiddag kommer den til Belize City Airport. Så skal vi hente den i tolden der, det ville være dejligt. Her i Belize City kommer mange krydstogtskibe. Der er lavet en stor terminal til at modtage alle gæsterne. Der er også et toldfrit område med butikker kun til dem. Lige udenfor er der masser af små boder, som sælger alt muligt. Man kan også kører byen ”rundt” i et lille tivolitog. Vi så toget på vej over til FedEx. I Old Belize Marinaen, hvor vi bor, er der mange både som bl.a. tager gæsterne på snorkelture, andre henter dem på skibet og sejler dem ind til terminalen. Krydstogtskibene bliver ude på havet, der er ingen steder de kan komme ind til havnen. Bilen har det fint da vi er tilbage på pladsen.

Gallery Caye Caulker

Gallery San Pedro

 

Udgivet i Central Amerika | Kommentarer lukket til Caye Caulker

Belize

Mandag den 22. oktober 2012  Chetumal, Mexico
Så er det ind i Belize i dag. Vi får lige tanket diesel og handlet lidt brød, så vi har suppe til i aften. Vi må ikke have frugt, grønsager, kød, ost, æg og alkohol med over grænsen, så køleskabet er næsten tomt. Vi har fået en god beskrivelse af grænseovergangen af Judy og Rob, England. Den følger vi slavisk og så går det nemt. Vi får afleveret vores turistvisum i Mexico, får ophævet vores midlertidige bil papirer i Mexico. Så skulle der gerne gå ca. 400 US $ ind på vores konto. I Belize køber vi først bilforsikring, det er 1 af 4 lande, hvor vi skal have en ekstra forsikring ud over den vi har. 14 dage koster 58 B$ og for 30 dage skal vi betale 60 B$. Da vi ikke rigtig ved hvad vi skal, tager vi den på 30 dage. Det er 6 DKK for de sidste 16 dage. Ikke galt selvom vi ikke bruger det. Vi får en stikker i vinduet, så man kan se vi har betalt forsikring. Så skal dækkene sprayes med noget giftigt noget. Det koster 10 B$ og vi får en seddel på det. Så er det ind i paskontrollen. Det er nemt, vi skal ikke udfylde noget og giver ingen kopier. Hun kører det ind i computeren. Vi får 30 dages visum. Så er det bilens papirer. Det går også nemt. Hun udfylder det hele i hånden. Hun skal udover bilens papirer se forsikring og spraykvittering. Vi giver ingen kopier. Så skal vi fysisk ind i Belize, vi skal dog lige forbi kontrollen. De ser vores nye papirer på bilen, samt vores pas. Erik har et stempel i passet, hvor der står at han har en bil med ind. Det stempel skal annulleres, når vi rejser ud af Belize igen. En kommer ind i bilen og kigger i alle skabe og skuffer. Køleskabet kan han ikke finde ud af at åbne, så det må Erik. Alt er OK. Så kan vi endelig køre ind i landet. Totalt har det vel taget 1-1 ½ time. Vi har fået en time ved at køre ind i Belize. Landet virker rimelig fattigt. Vi skal til Orange Walk, den 2. største by i Belize. Her får vi hentet penge og handlet. Det er meget småt med kød, grønsager og frugt. Der er kun frosset kød. Vi køber lidt og finder også kartofler. Øl er små 25 cl. dåser og vin meget dyrt. Vi køber i stedet for en rom på 1,75 liter til ca. 63 DKK. Rimeligt billigt. En flaske vin på 0,75 liter koster det samme. Vi finder en overnatning hos Victors Inn, hvor vi kan få strøm. Dejligt, så kan vi bruge air-con. Det regner ind i mellem, men ellers er det varmt. KM 94

Tirsdag den 23. oktober 2012  Orange Walk, Belize
I dag skal vi på en bådtur ned af New River, til nogle Maya ruiner Lamanai. Vi vil blive hentet herfra kl. 8, så det er tidligt op igen. Ham der skal hente os kommer først 8.45. Da vi kommer ned til båden sidder 8 mennesker og venter, så vi sejler med det samme. Guiden/bådføreren fortæller os først noget om de forskellige ting vi ser. Bl.a. viser han os nogle meget små flagermus, som sidder på barken af et træ. De er meget små. Vi ser også en fugl med dens fire unger gå rundt på bladene fra åkanderne. Han tog os også med til en edderkoppe abe.

Den var meget tæt på. Den bruger sin hale som et meget stærkt 5. ben. Halen har altid fat før den flytter benene. Den ventede på at blive fodret med vandmelon. Den gik helt ned i båden. Håber vi har fået nogle gode billeder. Så er det mod ruinerne. Der er ca. 30 miles af vandvejen. Han viste os også fugle og træer på vejen, bl.a. en rovfugl, der kun spiste snegle. Den gik ned og fiskede dem op og fløj hen i et træ, og med sit rovfuglenæb får den sneglen ud af huset. Ved floden er der mange menneskeskabte kanaler og laguner. Vi skød genvej gennem nogle af dem. Selve sejlturen var ikke bare lige ud. Der var mange kanaler og sving og for os syntes det svært at finde vej. Da vi kommer frem til ruinerne får vi først noget frokost, som han har med. Det er noget ris med brune bønner i, noget kylling i en god sovs og så lidt salat m.m. Smagte fint hertil vand eller juice. Efter det går vi mod ruinerne. De ligger i junglen og er svære at se. Først ser vi brøleaberne. De lever i flokke af 8-12 stykker, med 1 dominerende han, og det er ham der brøler. De lever højt oppe i træerne, men vi kan sagtens se dem. De er det 2. dovneste dyr i verden, så de bevæger sig ikke så meget. Han fortæller også en masse om de forskellige træer og planter. Bl.a. orkideer, som lever på træerne, slyngplanter der overtager træerne, de kommer altid oppefra. Vi så også en speciel kokosnød. Den var dobbelt så stor som en almindelig valnød. Plantens blade var verdens længste, helt specielt. Med hensyn til ruinerne har vi set mange der er meget flottere, men han vidste en masse om det og fortalte meget levende. Det høje tempel kunne man kravle op på, og det gjorde de fleste andre. Det var alle unge mennesker. Der var et reb at holde i, men det lå på trinene, så det var bedst opad og det er nedad, som er problemet. Der var da også en der faldt nogle trin ned, men han var næsten nede og holdt godt fast i rebet. Han fik dog en skramme på armen. Mens vi står under nogle store træer kommer der to helikopter og flyver så tæt på træerne, at blade og ”frugter” flyver om øerne på os. Jeg finder ikke ud af om det er militæret eller lignende der gør det, der er et rødt kors på helikopterne. De gør det flere gange, og lyden er så høj, at vi ikke kan tale sammen. Underlig ide. Det ser ud til at det kan begynde at regne, så vi hører først en brøleabe, og så ser vi den også. Så begynder en anden brøleabe, og den går tæt på den første. Vi kan se begge aber og lyden er meget høj og skræmmende. Dejligt at opleve. Vi får ingen regn, og på turen tilbage får vi enkelte dryp. Det går stærkt tilbage, men alligevel ser vi en krokodille i vandet. Da han stopper og sejler tilbage, fordi alle ikke har set krokodillen, er den væk. Det var en meget interessant tur og vi er tilbage ved bilen lidt i fire. Vi sætter gang i grillen med det samme. Da vi fik en time mere i går betyder det at kl. 17.45 er det mørkt. Lige uden for bilen er der nogle små myrer og de bider, meget ubehageligt. Vi sidder med benene oppe på skamler, men så snart benene kommer ned er de der. Når vi går ind i bilen skal vi checke vores ben og sko og dræbe dem, hvis vi har taget nogle med ind. En meget interessant dag.

Onsdag den 24. oktober 2012  Orange Walk, Belize
I dag tager vi videre nedad til Community Baboon Sanctuary. Det er et stort område, hvor bønderne har lavet aftale om at bevare flodbredderne for dyr og planter. Især er det vigtigt ikke at fælde de høje træer, hvor den sorte brøleabe lever.

Selve ideen er god, og det ser ud til at det er lykkedes for dem. Man kan holde ude foran visitorcentret og få strøm fra bygningen. Det gør vi og vi aftaler at kl. 15.30 går vi en tur med guide i skoven for at se aberne. Inde i visitorcentret hænger der levende flagermus, som lever her. De har babyer hængende på dem. Kl. 15.30 er vi klar til at gå turen, men da det er Belize venter vi 20 minutter før guiden kommer. Vi går ind i skoven, som ligger ca. 200 meter nede af vejen. Han går meget bevidst efter aberne, fordi vi har sagt at det er vi interesseret i. Han finder dem hurtigt og med bananer får han dem helt hen til os. Erik får nogle gode billeder af dem. Det er en mindre han der kommer helt hen til os. Den dominerende han sidder ikke ret langt fra os i et træ og brøler. Efter dette viser han os 2 ting, som vi har set før, og så er turen slut. Han var ikke særlig engageret og turen virkede lidt plat. Han prøvede at sælge os natur eller kanotur, men vi sagde pænt nej tak. Hvorfor skulle han være mere engageret på disse ture. Her bider myrerne også, men med rigtige sko og strømper på, får de ikke rigtig fat på os. KM  91

Torsdag den 25. oktober 2012  Bermudien Landing, Belize
Under vores udendørs måtte finder vi tonsvis af myrer med æg. Den har ikke ligget der i 24 timer, utroligt. Vi får selvfølgelig mange myrer på os igen. I dag går turen til Belize City. Der er camping i en Marina ca. 6 miles fra byen. Det er hovedsagelig turbåde der ligger i havnen. Sæsonen begynder først i næste måned.

Vi kan bo på havnen med strøm og vand for 45 DKK. Her er også internet, bare kun ved kontoret, og her er ingen strøm. Vi finder en plads med udsigt ud over havet. Det er meget stille. Der er også en svømmesø med en meget høj rutsjebane. Vi får at vide af havnefoged at vi kan benytte søen og en tilstødende restaurant. Da vi går derover finder vi ud af, at normalt koster det penge. 10 US$ for at bade i søen med rutsjebanen. Alt for meget. Vi bader gratis i søen og får en øl i restauranten. Alle priser de opgiver her er i US$. Der går 2 B$ til 1 US$. 2 øl koster 6 US$ eller 10 B$. Ikke helt efter bogen. Her er ingen myrer gudskelov, men små sandfluer, der er næsten lige så slemme. KM 47

Mandag den 29. oktober 2012  Caye Caulker, Belize
I dag tager vi tilbage til vores bil. Vi har valgt at tage ”færgen” kl. 11.30. Da vi kl. 11 går ned til båden, kan vi se at 11:30 afgangen ikke sejler, og har ikke gjort det et stykke tid. På den sejlplan vi har fået for 3 dage siden står det som om den sejler. Ærgerligt. Vi går tilbage til vores lejlighed. Den næste båd sejler først 13.30. Vi ser lidt mere om stormen Sandy. Allerede nu er Long Island meget berørt af orkanen, selvom det først er i aften/nat den rigtig rammer dem. Vi tager bussen tilbage til vores bil. Det er et meget kedeligt område vi skal gå igennem, for at komme op til busstationen. Bussen er næsten fuld inden de kører ud. Det er gamle amerikanske skolebusser man kører med, og sæderne er meget tætte, selvom det nu er voksne og ikke børn man kører med. Vi kan dårligt sidde der med vores dagrygsæk på skødet. Bilen har klaret det fint. Dejligt.

Tirsdag den 30. oktober 2012  Belize City, belize
Der er SMS’er fra Lone her til morgen. De har mange væltede træer i haven m.m. Hun har sendt dem i går kl. 17, men vi har først se dem her til morgen. De er sendt før orkanen rigtig ramte dem og nu kan vi ikke få kontakt med hende. Al kommunikation er nok stoppet. Vi kan se de heller ikke er på nettet. Håber de og huset har klaret det. Der er stadig ingen mail fra Webasto, ærgerligt. Vi får handlet og læst om Guatemala og Costa Rica. I det supermarked man handlede i, måtte man ikke tage indkøbsvognen med ud af forretningen. Varerne blev sat ned i en anden vogn med gummihjul, som en af de ansatte kørte ud til bilen. De er nok bange for at de bliver stjålet. Her i Belize City skulle der også være meget kriminalitet. En stor del af befolkningen er sorte. Kom hertil som slaver i sin tid. KM 17

Onsdag den 31. oktober 2012  Belize City, Belize
Vi får en SMS fra Lone, mens vi er inde og vaske tøj. De og huset har det godt, og der vil gå 10 – 14 dage inden de får strøm og internet. Godt der ikke er sket dem noget. KM 15

Torsdag den 1. november 2012  Belize City, Belize
Vi står tidligt op for at se om der er mail fra Webasto. Det er der, en regning på 600 EURO for reservedele til komfuret. Efter meget møje og besvær får vi betalt regningen. Vi er nød til at ringe til Danmark for at få betalingen godkendt. Det viser sig, at i dag har de problemer med at sende SMS’er for at godkende betalingerne, det var derfor det var så svært.

Vi tager en tur i Zoo. Alle dyrene er blevet bragt hertil, enten fordi de har været skadet, været brugt som kæledyr eller andet. De havde i 2005/06 fået en jaguar ind, som spiste landmændenes får. Det viste sig at være en ung hun, som var gravid. Drengen blev født nogle uger senere og moderen ville ikke kendes ved ham, så menneskene opfostrede ham. Han er nu en flot han, som man kan få lov til at fodre for 100 B$ ca. 300 DKK. De har i alt 15 jaguarer. De har også en del tapirer og der var en unge, hvis mor var blevet skudt, vel af krybskytter. Her er også brøleaber, og vi har tidligere fået at vide at de her modtager unger, som er faldet ned fra træerne. Moderen går ikke ned på jorden for at samle ungen op, så den vil gå til, hvis ikke nogen sørger for den. Burene dyrene er i er noget ”skov” med hegn om. Alle kattedyrenes hegn var store og med elektrisk hegn indvendigt. Dyrene har rig mulighed for at gemme sig, hvis de vil. Dejligt at se. Det var et rigtigt godt besøg. KM 79

Fredag den 2. november 2012  Belize City, Belize
Pakken med reservedelene er sendt, og estimeret ankomst den 7/11. Vi tager sydligere for at se dette område. Først skal vi lige have handlet og have diesel på. Det er nogle smalle veje og længere sydpå er de også meget bulet og hullet. Vi finder campingpladsen, som er lidt dyr og internettet virker ikke. Vi tager den. Det er en pæn plads med el, vand og dumpstation. El betaler vi efter forbrug og 25 B$ + 9% skat for pladsen ca. 80 DKK + strøm. Der er toilet med bad med nogenlunde varmt vand. Vi får lige klippet hinanden. Her er dejligt grønt og der er små papegøjer der flyver rundt. Det er noget køligere her. En dejlig plads. Senere på aftenen kommer han hen og siger at internettet nu kører. Dejligt KM 125

Lørdag den 3. november 2012  San Ignacio, Belize
Der er marked inde i byen i dag. Vi tager en dele taxa ind. Det skulle være det største marked i Belize og det er det nok, men det er ikke ret stort. Deres grønsager ser ikke ret godt ud, det bedste de har er bagekartofler. Frugt ser lidt bedre ud. Vi får samtidig set byen, som Greg (campingfar) siger er den flotteste i Belize. Vi synes ikke den er særlig interessant. De er ved at bygge noget nyt inde midt i byen. Det bliver flot, bare de så kan holde det. Vi tager bussen hjem. Det er begyndt at regne, men bliver ikke til noget.

Søndag den 4. november 2012  San Ignacio, Belize
Vi vil køre en tur i dag, men det regner og så lidt tørvejr og så lidt mere regn. Vi bliver hjemme for at lave hjemmeside. Erik skiller undervandskameraet ad og samler det. Endelig er der så meget liv i kameraet, at han kan overføre billederne. Dejligt. Der er nogle gode billeder. Kameraet smider vi ud. Det koster næsten det samme at udskifte alle pakninger, som et nyt kamera koster. Det er også næsten 5 år gammelt. Internettet kører via satellit, så vi kan kun bruge det 6-11 morgen og aften.

Mandag den 5. november 2012  San Ignacio, Belize
I dag er der dømt hjemmeside igen. Om eftermiddagen tager vi til Spanish Lookout. Det er et område fyldt af minoitter. Deres påklædning er gammeldags som Amishfolket, men de har store landbrugsmaskiner og biler. Det er et område med meget industri og landbrug. De er i alt ca. 10% af befolkningen i Belize, men de står for næsten al fødevareproduktion. De har også olie og naturgas i undergrunden. Man kan se det er et mere velhavende område, men de knokler nok også for det. Vi var inde i deres supermarked. Udvalget af kød og grøntsager var noget større end normalt, men kødet er stadig frossen. Vi købte bl.a. 2 store T-bone til min fødselsdag. Ca. 85 DKK, men de er også store.  KM 84

Tirsdag den 6. november 2012  San Ignacio, Belize
I dag tager vi tilbage til Belize City. Pakken er estimeret til i morgen, men det kommer nok til at knibe. De har sendt den fra Memphis til Baltimore og tilbage til Memphis. Det må være en fejl. Vi laver lidt mere hjemmeside da vi kommer derind. KM 106

Onsdag den 7. november 2012  Belize City, Belize
I dag skulle pakken komme, men der er intet sket siden den 5/11. Stadig i Memphis. Erik får hjemmesiden helt opdateret og jeg får gjort rent. Ved 5-tiden er der for mange sandfluer, så vi er nød til at gå ind.

Torsdag den 8. november 2012  Belize City, Belize
Hurra, Hurra. Så bliver jeg 60 år i dag. Erik vil gerne give mig morgenmad på sengen, men at spise havregryn i en seng, hvor man ikke kan sidde ordentlig oprejst er ingen fornøjelse, så jeg takker pænt nej tak. I mailen er der mange fødselsdagskort.

Det er rigtig dejligt. Michael  har sendt billeder med af børnebørnene, og Lone har sendt en lang mail fra mobiltelefonen, de har stadig ingen net. Dagen går med indkøb, vask af bil og store T-bone til aften. En rigtig dejlig dag. KM 18

Fredag den 9. november 2012  Belize City, Belize
Vi kører ind til FedEx for at få gang i pakken igen. Hjemme igen kan vi se der er sket noget, de må have fundet pakken igen. FedEx siger vi sagtens kan tage til San Pedro i weekenden, for der sker ikke meget. KM 26

Tirsdag den 13. november 2012  Belize City, Belize
Erik roder med pc’en, som har problemer med javaen. Til sidst fjerner han al java og lægger den gamle 6 update37 på og alt virker. Efter dette er pakken stadig ikke kommet. Vi skriver til FedEx, Belize og ca. 5 minutter efter kan vi se at pakken er registreret i Belize City lufthavn. Vi betaler for opholdet i havnen, pakker bilen og tager i lufthavnen. Cargo og customs er i en bygning væk fra lufthaven. Vi skal registreres for at komme derind, samt at de beholder mit pas som sikkerhed. Ved FedEx sidder tolderen og Erik synes han ser hoven ud. Vi fortæller at vi tager til Guatemala i morgen. Det accepterer han ved at indføre forsendelsen i Eriks pas. Så skal vi ikke betale noget. Dejligt. Efter dette er det til San Ignacio. Vi får lige handlet lidt på vejen. Det er næsten mørkt da vi kommer til campingpladsen og Erik bakker ind i vandhanen. Vandhanen brækker af og smadre en refleks på bilen og laver en bule i bagdøren. Ærgerligt. Greg kommer og vi får stoppet vandet. Kedelig slutning på en ellers god dag. KM 146

Udgivet i Central Amerika | Kommentarer lukket til Belize

Cancun

Fredag den 5. oktober 2012  Ticuch, Mexico
Så er det mod Cancun. Vi håber der er en ordentlig campingplads med internet. Det er det ikke. Den eneste campingplads der er, er meget forfalden og der er store liguaner alle vegne.

Internet er der heller ikke. Vi tager den alligevel. Vi bliver nød til at finde ud af forsikring og lignende inden vi tager videre. Der bor en svejser her med tyske nummerplader. Han har boet her  i 12-13 år. Vi får lov til at køre på hans internet og han vil også fortælle os hvor de forskellige ting er. Dejligt. Vi må håbe vi får lavet vores ting. KM 156

Lørdag den 6. oktober 2012  Cancun, Mexico
I dag skal vi handle til opbygning af væg mellem førersæderne og beboelsen. Vi skal dog ikke have selve væggen endnu. Det bliver først i Panama. Vi skal ordne seng og aflevere vasketøj først. Vi får handlet det vi skal.

Det er sjovt at iagttage disse leguaner, som bare går rundt omkring. KM 29

Søndag den 7. oktober 2012  Cancun, Mexico
I dag skal vi have sendt mails vedr. forsikring og shipping af bilen. Vi bliver inde til om eftermiddagen. Her er også nogle små papegøjer, der flyver rundt og skrapper op.

Mandag den 8. oktober 2012  Cancun, Mexico
Vi får arbejdet videre med forsikring og forsendelse. Ellers får vi købt dieselfilter til bilen, handlet og hentet vasketøj. KM 29

Tirsdag den 9. oktober 2012  Cancun, Mexico
I dag tager vi ind for at se byen Cancun. Vi tager en colectivo, som kører lige udenfor porten. Inde i byen finder vi ikke rigtig centrum,

men det er nok fordi byen ikke er ret gammel. Vi spiser noget frokost, lækker fiskesuppe, og nu er vi et turiststed, hvor de selv tager 10% i drikkepenge, bliver lagt på regningen. Ærgerligt for dem, så blev det ved de 10%.

Onsdag den 10. oktober 2012  Cancun, Mexico
Vi får bestilt forsikring og så tager vi over til øen Isla Mujeres.

Vi tager båden fra Puerto Juarez. Det er nogle store katamaranfærger der sejler herfra hver ½ time. Pris retur pr. person ca. 60 DKK. Det er en rigtig turistø, men der er nogle flotte strande oppe nordpå. Vi lejer liggestole og parasol bare for 1 time ca. 30 DKK og så får vi badet. Dejligt. Desværre kan vi kun bade 1 af gangen. Den anden må passe på kamera m.m. Efter den time begynder det at småregne, men det bliver ikke til meget. Vi går lidt rundt i byen, men der er meget der ikke er åbnet endnu. Så er det bare tilbage med båden. Det er en flot bådtur. Vandet er roligt, men det virker også meget lavt. Vi kan tydeligt se hvor der er sandbund. Tilbage på fastlandet kan vi se at det har regnet noget mere her. Der er kommet en på cykel med telt til campingpladsen, og senere kommer nogle belgier.

Torsdag den 11. oktober 2012  Cancun, Mexico
Erik snakker med belgierne Fred og Emmy, og senere kommer de over og fortæller om deres tur til Panama og tilbage igen. Vi får mange gode tips og overnatninger. Dejligt. Forsikringen ser ud til at falde på plads. Jeg ser et sjovt dyr på campingpladsen. Det minder om en abe, men har en spids næse. Den var meget sky, så den forsvandt hurtigt. Der er også nogle kattekillinger under en bil. De er ikke en uge gammel. Gad vide om de bliver gamle.

Fredag den 12. oktober 2012  Cancun, Mexico
I dag skal vi gøre rent og handle, inden vi går sydover mod Belize.

Man må ikke have kød, æg, ost, frugt og grønsager samt alkohol, så vi må tælle hvor meget vi skal købe, så vi ikke har noget af dette med over. Bilforsikringen løber fra den 15. oktober og er nu helt på plads. KM 29

Lørdag den 13. oktober 2012  Cancun, Mexico
Så skal vi endelig videre efter 8 dage. Vi får fyldt vand på og spildevand af. Der hvor vi skal hen er vandet dårligt. Der er en motorvej ned langs kysten med 2-3 baner i hver retning. Der ligger nogle kæmpe resorter ned langs vandet. Vi skal ned på en strand der hedder Xpu Ha Playa Restaurante.

Den sidste km ud til vandet er på en meget hullet, dårlig vej. Nede ved restauranten er der rigtig gang i den, men det er også lørdag. Vandet er rigtig flot blåt, og der er et orkester der spiller musik live, men det er bare alt for højt. Vi holder med udsigt ud over havet, der er bare hegn og planter i vejen for den helt rigtige udsigt. Vi tager os en tur i havet før vi går op i restauranten og får noget  mad. Man sidder på stranden under palme parasoller. Det blæser en del i dag, men det gør det kun nemmere at holde varmen ud. Vi får noget fisk i restauranten, ikke en god fisk, minder lidt om den billige laks i Alaska. Her lægger de 15% på i drikkepenge. Alt for meget. KM 104

Søndag den 14. oktober 2012  Xpu Ha, Mexico
Vi tager en svømmer i havet, før vi går i den kolde bruser. Det er dejligt forfriskende. Mens vi spiser morgenmad kommer en grøn slange forbi.

Den er ca. 80 cm lang og meget tynd. Erik tager et billede af den. Vi går en tur på stranden. Lidt længere henne er et ”ressort” med mange unge mennesker, og endnu længere henne er et meget fint ressort med nogle fine palapas med 2-3 liggestole under. Det er liggestole med tykke madrasser og beklædt med hvide håndklæder. Ser meget lækkert ud. Der er heller ikke mange mennesker. Om eftermiddagen får vi noget regn, men vi får bagt rugbrød. Vi får også noget internet, som vi må betale for.

Mandag den 15. oktober 2012  Xpu Ha, Mexico
I dag får vi skrevet en masse ud vedr. grænseovergange m.m.

Vi kommer også i vandet en del gange. Det er dejligt. Det lufter lidt. Det er noget mere stille i dag, dog lyder det som om der er kommet et nyt hold på hotellet tæt på.

Tirsdag den 16. oktober 2012  Xpu Ha, Mexico
Det har dryppet ind nogle gange ved det store vindue i toppen. Erik låner en stige og får set på det. Der er måske en revne i kanten, så han sætter gaffatape på.

Vi skal have fat i noget selicone. Da jeg skal bruge komfuret her til middag, virker det ikke. Erik skiller og samler det igen, så virker det. Det må være en løs forbindelse et eller andet sted. Da vi sidder med kaffen siger Erik pludselig PAS PÅ. Jeg farer op af stolen. Et lille firben er gået ind under min stol og vores slange fra forleden kom farende efter den, det var det Erik havde set. Slangen fik hverken firbenet eller mig. Det var det mest spændende i dag, ellers afslapning.

Onsdag den 17. oktober 2012  Xpu Ha, Mexico
I dag er det videre til Tulum, et Maya bygget forsvarsværk.

Det ligger utroligt flot lige ud til havet. Der er en restaurant El Mariachi Beach Restaurant Bar, som ligger lige syd for ruinen. Her kan vi godt bo for 100 Pesos – 43 DKK. Der er ingen strøm så vi er lidt spændte på hvordan natten kommer til at gå. Vi finder en OK plads, får frokost og så går vi ned til ruinen, der er ikke ret langt. Parkering ved ruinen for vores bil er iflg. Lonely Planet 80 Pesos, som vi nu sparer. Selve ruinerne er der ikke meget ved, men der er en flot udsigt og der er en strand i området, som mange mennesker benytter. Vi går hjem og tager vores egen strand. Den er rigtig god. Flot klart vand og det er dejligt. Ikke for varmt, dog kommer der nogle kolde strømme ind i mellem. Vi holder så vi får noget vind ind i bilen og den virker ikke meget varm, men da vi går i seng er der varmt deroppe og der er en del fluer og myg. Det er noget sværere at sove uden air-con og vi vågner også tidligt. KM 47

Torsdag den 18. oktober 2012  Tulum, Mexico
Så vil vi til Laguna Azul camping. Vi får lige handlet lidt og diesel på, så går det sydpå. Det er en fin vej vi kører på. GPS’en kan ikke finde campingpladsen, så vi må finde den efter bogen. Den ligger ca. 3 km væk fra hovedvejen og ned til en stor sø Bacalar. Det ligger dejligt, men desværre har de haft en orkan for ca. 1 måned siden, så vandet har ikke den flotte farve som normalt, men er noget brunlig. Der er nogle små fisk i søen og de napper af fødderne og benene. Minder lidt om det kan kan prøve derhjemme på skønhedssaloner. Her er også en del myg og meget små fluer, men det kan ikke være anderledes ved en ferskvandssø. Vi får også lige prøvet hængekøjerne og en badetur i søen. Desværre er her ikke strøm, så vi får en varm nat igen. KM 188

Fredag den 19. oktober 2012  Pedro Santos, Mexico
Jeg har fået mange mygstik, så det har været en varm og urolig nat. Vi tager videre i dag. Vi tager ned  til Chetumal, lige før grænsen til Belize.

Det er et flot sted, men vi er stadig de eneste. Det er lige ud til havet, men der er ingen strand, så ikke noget sand. Dejligt. Her er også en swimmingpool. Vi holder så vi kan se ud over havet. KM 90

Lørdag den 20. oktober 2012  Chetumal, Mexico
I dag går det mest på hjemmesiden. Komfuret virker ikke godt nok, så Erik ser på det og skifter dieselpumpen og filteret. Det hjælper ikke. Han vil kigge på det i morgen igen.

Vi får en del regn både om eftermiddagen og i løbet af natten. Der kommer ikke vand ind ved det store vindue i toppen. Dejligt

Søndag den 21. oktober 2012  Chetumal, Mexico
Erik fortsætter med komfuret. Desværre hjælper intet af det han prøver, så vi mailer til Webasto, Tyskland. Håber de kan hjælpe os. Ellers får vi sendt mails og gør klar til i morgen.

Udgivet i Mexico 2012 | Kommentarer lukket til Cancun

Yucatan Chichen itza

Søndag den 30. september 2012  Palenque, Mexico
I dag tager vi mod Yucatán. Vi får dog lige handlet. Det er en noget mere lige vej og ikke så mange toppe. Vi har fundet en campingplads ved byen Escarcega. Der står det er en natur camping og jeg ser nogle store firben/øgler. Her er ingen mennesker ved pladsen, men Erik finder strøm så vi bliver her. Her er også en Javanina, den ligner et vildsvin,

men er mere i familie med en hjort og kan være farlig. Den rejser børsterne da Erik går hen imod den så han trækker sig tilbage. Vi starter grillen og så kommer den noget nærmere. På et tidspunkt angriber den mig, men jeg råber op, så den går væk. Erik rammer den med en sten, så forsvinder den. KM 224

Mandag den 1. oktober 2012  Escárcega, Mexico
Javanina’en kommer da vi er færdige med at spise morgenmad og prøver at angribe os. Vi får vasket op, sat på plads og så er det videre. Så er det mod Campeche. Der er ingen der kommer og kræver penge op for overnatningen, så den er gratis. Dejligt. Vi skal ikke så langt i dag. Der er 3 campingpladser i byen. Den første vi tager er Kin Ha Parque Acuatico Campeche, den er lavet til en fodboldbane og der er kun strøm helt ude ved vejen i fuld sol. Vi prøver så Nautico, som ligger helt ud til havet. Vi kommer fint ind og det er store pladser med fuld hookup, dog er der p.t. ingen vand.

Ved klubhuset, som ligger lige overfor campingpladsen er en utrolig flot swimmingpool med udsigt ud over havet. I klubhuset er der internet, det er bare ikke ret godt. Nede ved havet er der en del overdækket palapas. Efter vi har svømmet i swimmingpoolen går vi ned til havet og sætter os med en øl. Dejligt at sidde og se ud over havet og se pelikaner, fregatfugle m.m. Det blæser lidt, så det er ikke alt for varmt. En fin overnatning, bare for dyr ca. 140 DKK.  KM 178

Tirsdag den 2. oktober 2012  Campeche, Mexico
Det er overskyet i dag, så det er godt kørevejr. Vi skal til Merida. Vi finder den eneste campingplads i byen, men desværre er den lukket. Vi taler med damen som bor der, men desværre kan vi ikke være der. Vi får lige handlet før vi tager endnu nordligere. I bogen er der en plads tæt ved vandet ved Puerto Progreso. Det er en OK plads og vi er selvfølgelig de eneste. Det er samtidig et lille hotel med lejligheder. Det er en fransk dame som har det, men det er en mexicaner der kører det. Vi har været lidt uheldige med overnatninger. KM 249

Onsdag den 3. oktober 2012  Progreso, Mexico
Vi kan se på GPS’en, at der er en Home depot i Merida. Den tager vi inden vi kører til Chichén Itzá. Desværre er den koordinat på Home depot ikke rigtig, så vi finder den aldrig. Her på Yucatán har det været store veje og næsten ingen biler.

Yucatán er også rimelig flad. I byen Pisté, lige før ruinerne, er der 2 hoteller, som også tilbyder camping. Den ene Stardust Inn er en græsmark med højt græs, ingen interesse. Den anden Pyramide Inn har camping ude foran. Strømmen tages indefra en bygning og vand tages igennem denne bygning. Der er også toilet og koldt bad, samt swimmingpool. Vi går ned til ruinen for at se om der er lysshow om aftenen. Det er der ikke får vi at vide og det har der ikke været i 2 måneder. Ærgerligt. KM 166

Torsdag den 4. oktober 2012  Pisté, Mexico
I dag skal vi se ruinerne Chichén Itzá. Det er det bedst bevaret Maya site på Yucatán.

Det er rimelig dyrt at komme ind, især for udenlandske personer. Det koster 177 pesos pr. næse, normalt har vi betalt 57 pesos pr. næse. Det er flot især slottet, der desværre er ved  at blive restaureret, så man kan ikke gå på det eller komme ind i det. Der er en anden pyramide inden under. Der er ingen steder her, hvor man kan kravle op på bygninger/pyramider. Alt er spærret af. De har også en flot boldbane her. Den er 168 meter lang og formet som et stort i. De ringe som man skal have bolden igennem hænger der stadig. Det er rimeligt højt de sidder og da man ikke må bruge hverken hænder eller fødder, kun albuer, knæ og krop, må det have svært at spille. Taberne blev tit ofret til guderne og det var en ære at blive ofret. Mange steder var der ”tegninger” i stenene, som man har bygget de forskellige bygninger af. Flot at se. Der er også en platform, hvor man mener at hovederne af fjender, som er blevet ofret, har ligget så man kunne se dem. Siderne på platformen består af stenhoveder. Ser noget specielt ud. Der er også et område med tusindvis af søjler, som menes at være brugt som markedsplads. Ved krigernes tempel er der en Chacmool, et sted hvor man har ofret til guderne, især til regnguden Chac. Det menes at have været hjertet fra et menneske, der har ligget i den skål, som chacmoolen har i skødet. Meget markabert. Det er en stor oplevelse at se det. Da vi går er der mange flere mennesker end da vi kom. Det begynder at regne, da vi kører, men ikke længe. Derinde er der ikke rigtig nogle steder at stå i ly for regnen, så det er ikke så sjovt. Alle sælgerne med deres varer lagt op, må have noget plastic eller lignende for at tingene ikke bliver ødelagt. Vi tager videre mod Valladolid. De har ikke synlige floder her på Yucatán, men underjordiske floder, hvor man i gamle dage fik ferskvand fra. Det er meget specielt for området. Vi vil prøve at se sådan en cenote og gerne svømme i den, men da det igen er begyndt at regne gider vi ikke. Vi finder en campingplads i forbindelse med en restaurant. KM 56

Udgivet i Mexico 2012 | Kommentarer lukket til Yucatan Chichen itza