Søndag den 20. juni 2010  Brocks
I dag skal vi ned til museet Head Smashed in buffalo Jump. Der er masser af oliepumper på markerne og masser af kvæg. De har været hårdt ramt af vand hernede. I lethbridge tager vi ind for at spise frokost. Afløbene i bilen lugter fælt, så vi tager ind et sted hvor de sælger RV’er ( en RV er en autocamper ).  

Vi kører lige ind på pladsen og så kommer 2-3 personer løbende for at se denne sjældne bil. Det får de selvfølgelig lov til, og er imponeret af hvor meget vi har på så lidt plads. Vi spørger om de har noget til afløbet.  En går ind for at finde noget, forretningen er lukket i dag søndag. Han finder noget og så fortæller han hvordan vi skal rense den. I byen er en dumpstation, der kører vi hen. Vi fylder spildevandstanken helt op. Det gør vi og så finder vi ud af, at vi har et overløb på, så hvis tanken løber fuld løber de bare udover og ned på vejen.Derefter hen og tømme spildevandstanken, og derefter ½ kop opvaskemiddel i tanken og fylde den halvt med vand. Så ud og køre i 15-20 min. og så tømme tanken igen. Så skal vi putte ½ teske af det pulver vi fik af ham i tanken, så skulle tanken være god igen. Det virker som om vi er kommet af med lugten. Dejligt. Vi var ude et sted og kigge på dæk og her mødte vi nogle hollænder, som bor i Canada. Dejligt at snakke med dem. Vi tager ned til head smashed in buffalo jump, og her kan vi bo på parkeringspladsen. lidt efter kommer et dansk ægtepar med 2 store drenge. Vi får ikke lige talt med dem i dag. KM 276

Mandag den 21. juni 2010  Head smashed in buffalo jump
Vi får talt med danskerne. De er ankommet i fredags til Calgary og skal være her en måned. Kl. 11 skal der være optræden og da vi er kommet lidt sent ser vi kun lidt af filmen og går ned og finder en siddeplads. Det regner udenfor,

så de må holde det indenfor. Guvernøren for Alberta kommer, 2 der er medlem af ældrerådet i en indianerstamme. Der er mennesker fra mange steder bl.a. Holland, Tyskland, Sudan, Saudi Arabien, USA og mange flere. Det er flot at se de dansende med deres indianerklæder og de 2 ældre der er rigtigt udstyret han bl.a. med en kæmpe masse fjer, som går helt ned til fødderne. Det er et flot show. Bagefter ser vi filmen og selve udstillingen. Meget interessant. Grunden til at museet hedder ”Head smashed in buffalo jump”, er at fra ca. 6000 år siden og frem, arbejde indianerne sammen om at samle en flok buffaloer  sammen, drive dem ud over en klippe ca. 15 meter høj, sådan at de alle døde af dette styrt. Meget smart og godt udtænkt. Men der var en del ting som skulle være i orden. Vinden skulle være i den rigtige retning og til allersidst skal buffaloerne bisse, men det skal gøres på det rette tidspunkt, ikke for tidligt og ikke for sent. Det var virkelig interessant.

 

 

 

Gallery Buffalo Jump

 

Onsdag den 16. juni 2010  Lanigan
I dag tager vi videre over hovedstaden og derefter mod provinsen Alberta. Det land vi kører igennem er virkelig prærie. Det ser ud til at man kun dyrker markerne hvert andet år og det andet år ligger marken bare brak. Ude på markerne står de store runde halmballer stadig fra sidste år. De er ikke samlet sammen eller noget. Der er jo kommet meget vand her og der er masser af pludselig opstået søer på markerne. Herude ligger disse halmballer også nogle gange næsten dækket helt af vand. Man har også nogle steder samlet dem sammen, men ikke dækket dem til. De ligger bare der og rådner. Men de må bruge de fleste ellers ville der være meget mere på markerne/samlet sammen. Vi tager ind til Saskatoon, hovedstaden i provinsen Saskatchewan med ca. 250.000 indbyggere. Der er mange native/oprindelige i byen og de giver byen et lidt rodet udseende. Vi skal på farmers marked, hvor de lokale kommer og sælger deres varer. Det er nok ikke helt rigtigt. Meget af det er købt på marked og solgt her til den dobbelte pris. Vi finder nogle bison bøffer, som vi skal have i aften. (De var gode). Vi finder også et lækkert brød og nogle grønsager. Vi får handlet resten i supermarked og så går det derudaf. Vi finder en picnicplads lige før grænsen til Alberta. Byen hedder Alsask. På denne plads er der masser af præriehunde. Det er en gnaver der hovedsalig lever af græs. De bor i jorden og nogle holder vagt mens de andre spiser. De er virkelig søde at se på. Der kommer også en Coyote, en lille ulv, den ser ikke helt rask ud. Den ligner lidt en ræv med skab. Den går bare igennem og er ligeglade med præriehundene.

Torsdag den 17. juni 2010  Alsask
Vi kører ind i Alberta i dag. Turisten ligger 30 km inde. De er utrolig flinke. Det er 3 unge mennesker, der giver os masser af info og brochurer.

Vi skal videre mod Drumheller og de fortæller at der er en vej der er meget bedre end den vi ville. Vi vil komme til at se en masse andet på vejen. Den tager vi. Vejret er meget dårligt, det regner en del og blæser. Vi skal se en kulmine på vejen. Vi regnede med at man kom ind i kulminen, sådan lød det da hun fortalte om det, men nej. Vi går op gennem en tunnel i træ på ydersiden af bjerget og så fortæller hun en masse. Det er meget godt, men ikke det vi havde forventet. Kulminen lå lige under overfladen.  Den gik 4 km ind og var 1,5 km bred. Jeg fandt ikke ud af hvor langt nede lige under overfladen var. De havde brugt minen i 20 år, så var alt væk. Det var fra 1926-1946. I starten brugte de karbid lamper. De virkede sammen med vand, men der var stadig en flamme, så det var ikke godt. De havde en ulykke på et tidspunkt hvor 4 mennesker døde. Så måtte de finde på noget andet. Batterier var opfundet på det tidspunkt, så de fik batterilamper. Ingen flamme. Batterierne var bare tunge ca. 1,5 kg. Og de kunne vare 10 timer. Man brugte ponyer til at slæbe de tomme vogne ind til mændene og de fyldte ud til ”toget”, som kørte dem ud. Om vinteren blev hestene inde i minen, der var varmere. Det var interessant, men ikke det vi havde forventet. Vi tager videre til Hoodoos. Det skulle minde lidt om Cappadocia, Tyrkiet. Det gør det også, dog er de enkelte ”søjler” ikke højere end en mand. De ser godt ud på billeder, men er meget små. Vi vil gerne på nettet og finder i bogen 2 campingpladser der har internet. Det er samme ejer. Vi prøver først den ene, kontoret er lukket og henviser til den anden. Vi tager til den anden. De har internet, men det er ikke wifi, det er med snor. Man skal sidde i receptionen og det koster penge. Oveni koster det 32$ at bo. Det vil vi ikke, så vi tager til Walmart, som ligger lige uden for byen. Her kan vi holde gratis, dog uden strøm. Der er 6 biler der holder her denne nat. KM 242

Lørdag den 19. juni 2010  Tyrrell Museum
Vi skal lige forbi turisten igen. Vi har set at der er en aborinial day den 21. juni 2009. Er det så den samme dag eller er det søndag den 20. juni. Det er den 21. juni, så vi må få det til at passe.

Vi skal i dag ud i Dinosaur Provence park. Det er herude de har fundet ca. 300 dinosaurer. Det ligger ca. 200 km fra museet. Vi kommer derud og der er mulighed for at gå 5 ture uden guide. Det gør vi og det er gratis. Det ligger i et utroligt flot område som i Drumheller. Der kan blive meget varmt i denne dal, optil 47 grader, men det er omkring de 20 grader i dag. Hvis man vil se nogle af de steder hvor man har fjernet dinosaur, skal man på en guidet tur. Vi synes vi så nok dinosaur i går, så det behov har vi ikke. Dog er der 2 steder hvor man kan se diverse ben. Vi tror de viser disse 2 steder for at folk kan få en fornemmelse af hvor meget arbejde der er med at ”grave” disse ud. Vi tager videre til Brocks Aquadukt. Det er en 3 km lang aquadukt 5-7 meter oppe i luften. Da vi kommer er der lukket og det er kun stykker af den der står tilbage. Den har aldrig virket som forventet. Vandet løber for langsomt, duede ikke om vinteren og blev meget hurtig tilgroet. Vi kører til Brocks og finder Walmart hvor vi holder for natten KM 290

 

 

 

 
Gallery Alberta / Dinosau museum

 

Tirsdag den 8. juni 2010  Upsala
I dag skal vi mod Winnipeg. Vejret starter OK men går over i regn og det regner det meste af eftermiddagen. Jeg kører det meste af tiden på de lange stræk, så Erik også får set noget af landet. Vi så det første rådyr ved vejen og Erik så en bjørn tæt ved vejkanten.

Vi kommer ind i den næste provins Manitoba og ved disse ”grænseovergange” er der næsten altid turist info. Vi går ind i denne og hun er utrolig flink. Vi får kort og bøger med og vi er specielt interesseret i national parker. Her koster camping 12-20 $ og der er ingen park fee. Det er betydeligt billigere end i Ontario, hvor vi i en national park betalte 29 $ uden strøm. Her får vi lov at overnatte på parkeringspladsen. Der er 2 andre der også gør det. KM 426

Onsdag den 9. juni 2010 Grænsen til Manitoba
Så skal vi op i en national park. I går valgte vi en campingplads ud. Vi vil blive i 2 dage og få lavet nogle e-mails, som vi kan sende når vi kommer til et net. Vi har valgt Big Whitesheel Lake Camping. Det er små veje vi kører på og vi ser 1 rådyr med kid og Erik ser masser af bæverbo og -dæmninger. Vi finder pladsen og får en stor plads med strøm. Vi slår forteltet op for første gang på denne tur. Vejret er lidt la, la.

Det blæser en del og vinden er kold. Der er en hikingtur men stien er blevet til et helt vandløb, på grund af at de har fået masser af regn. Vi får begyndt på vores rejsemail, Erik får redigeret billeder og jeg får skrevet dagbog. Sidst på eftermiddagen bliver det koldt så vi må trække ind i bilen. KM 72

Torsdag den 10. juni 2010 Big Whitesheel Lake
Vi fortsætter hvor vi slap i går. Vi sidder både ude og inde. Vi går også en tur rundt i området, men der er meget vådt alle steder så det er mest på vejene vi går. Til aften kommer naboen og spørger om vi vil have nogle fisk til aftensmad. Det vil vi gerne og vi får 4 filer. De smager rigtig godt med kartofler og hollandaise til. Rigtig god mad. Fisken er en Walleye.

Fredag den 11. juni 2010 Big Whitesheel Lake
I dag vil vi videre til Winnipeg. Det småregner og har regnet en del i nat, men vi får slået forteltet ned og ind i bilen uden de store problemer. Vi har snakket om at gå et trail, men det er alt for vådt til det. Naboen kommer over og spørger om vi kunne lide fisken og om vi vil have mere. Det vil vi gerne. Han henter 4 frosne filer til os. Desuden siger han at vi kan holde i hans baghave i Winnipeg.

De bor meget tæt på the Forks, i centrum af byen. Hans kone vil komme med informationerne, han skal ud og fiske igen. Vi får deres navn og adresse, og de vil ringe til den ene nabo, så hun ved at vi kommer og at det er OK. Det er vi virkelig glade for. Vi kører derind ad. På vejen ser vi lige The Petroforms of Manitoba. Det skulle være nogle sten der er lagt i en formation som bl.a. en skildpadde m.m. problemet er at de ligger over et område på 36 m x 24 m den enkelte stenformation, så det er nok noget der skal ses oppefra eller fortælles af en guide. Vi går rundt i det men får intet ud af det. Vi ser også et lille vandfald ved The Seven Sisters Fall. Da vi står og ser på det, undre det mig at man har sat nogle figurer af pelikaner ud i vandet. Det er rigtige pelikaner der venter på fiskene der kommer igennem faldene. De står bare så stille. Sjovt at se. Med hjælp af GPS’en finder vi deres hus og installerer os. De sagde vi bare kunne tage strøm fra garagen. Naboen kommer også over med hendes søn. De taler med os og inviterer os til aftensmad kl. 19.00. Det glæder vi os til. Vi bor hos Dave og Heather Paterson, 326 La Verendrye St., Winnipeg.  Naboen hedder Chris Dugas i nr. 322. Hun er af fransk/svejsisk afstamning og tager til Frankrig/Schweiz på ferie. KM 168

Lørdag den 12. juni 2010  Winnipeg
I dag skal vi ind og se byen. Vi kan gå derind. Vejret er lidt la, la. Det støvregner en gang imellem og er noget overskyet. Vi går ind til the Forks. Det er et stort grønt område med butikker i de gamle lagerbygninger, meget hyggeligt.

Der er noget børnefestival i byen, så en stor del af the Forks er lukket af, da man skal betale for at komme ind. Der er ikke mange gæster til denne festival. Det ser ikke ud til at det kan løbe rundt. Et andet sted er der konkurrence i skotsk dans for børn. Det enkelte barn danser alene og bliver bedømt af tre dommer. Musikken spilles på sækkepibe og både musik og dans er meget ensformigt. Det er kedeligt at se på. Vi får købt gave til Marcus, så skal den bare sendes. Vi tager shuttle-bussen til Downtown og går lidt rundt. Der er mange native/eskimoer her og det virker som om de ter sig ligesom grønlænderne i Danmark, med at drikke sig fulde og skabe sig. Mange af dem tigger også.
Naboen har inviteret os til middag i aften. Vi køber en flaske rødvin til hende og chokolade til hendes dreng. Hun har inviteret sin ven Bob med. Det er rigtigt hyggeligt. Der bliver snakket meget. Bob er meget berejst har bl.a. rejst i Afghanistan, Pakistan og Indien i slut 60’erne og begyndelsen af 70’erne. Det er en rigtig hyggelig aften og vi går først hjem kl. 00.30. En rigtig god dag.
Om vinteren er gennemsnits temperaturen mellem -20 til -30 grader. Men det er en tør luft, så det føles ikke så koldt.

Søndag den 13. juni 2010  Winnipeg
I dag går det videre. Vi talte med Chris og Bob i går vedr. Den videre tur og de sagde at vi skulle undgå Highway 1, den er alt for kedelig. Vi skal tage en af de andre der er mere og se, og mindre lastbiler. Det gør vi. Vejene er meget flade og lige ud. Der er masser af marker rundt omkring og masser af vand. De plejer ikke at få så meget vand. Deres sommer er normal varm og hed.

Vi tager op til en national park der hedder Riding Mountain national park. Der er for en del år sat bison ud og de lever og vokser i bedste velgående. Dem vil jeg gerne se. Det er et stort område og belært af sidste gang går vi ind og taler med dem for at finde det bedste sted for os. Det bliver lake Andy. Der kommer vi dels forbi bisonokserne og der er et hiketrail, som skulle være interessant, tæt på. I national parken på vej til campingpladsen ser vi en sort bjørn gå over vejen. Da vi kommer derhen er han væk. Vi ser kun en enkelt bison, hvad vi er lidt skuffet over. Vi finder en campingplads lige ned til søen som på kortet er meget lille, men er kæmpestor. Efter aftensmad går vi en tur og finder ud af at campingpladsen er meget større end vi først troede. Den går helt ned til indhegningen omkring bisonnerne. Ved 10-tiden om aftenen kommer en bil forbi os og siger at der er masser af bison nu på den åbne plads. Vi tager bilen derned, vi må ikke gå rundt indenfor indhegningen, og ser rigtignok masser af bison. De er i alle størrelser. De helt store hanner, som kan veje op til 3.000 lb +, hunnerne med deres nye lysebrune kalve og større kalve/ungkvæg. Der er bl.a. 2 unge tyre der prøver at sloges. Sjovt at se. Det er dejligt at vi fik dem at se. Her er mange myg og det varer længe inden vi falder i søvn. KM 337

Mandag den 14. juni 2010  Riding Mountain national park
Her til formiddag vil vi gå en tur rundt om Andy Lake.

Vi går  en dejlig tur i ca. 2 timer. Det er noget varmt, så vi ser ingen dyr. Sporet vi går af er meget mudret, dels på grund af meget vand og dels fordi de også rider denne tur. Hestene bliver ved med at holde sporet dårligt. På vejen tilbage går vi lidt længere væk fra sporet for at slippe for de store vandpytter. Da vi kom tilbage til bilen var vi begge fyldt af store tæger. De havde endnu ikke sat sig fast, men vi måtte undersøge hinanden og vores tøj, skifte tøj og lægge det tøj vi havde haft på ned i en pose og så til vask. Vi havde begge helt utrolig mange på os og disse tæger kunne hoppe. De var ca. 1 cm store. Vi kører videre til den næste provins Saskatchewan. Her er der en by der hedder Stockholm med 2 campingpladser, så der tager vi til. Byen er meget lille og campingpladserne ligger et stykke væk. Vi kører ned til campingpladserne. De ligger i et skønt område med bakker og søer/flod nede i dalen. Vi kører efter en campingplads med vaskemaskine/tørretumbler. Der er ingen med disse faciliteter, så til sidst tager vi bare en der ligger ud til en sø. Klokken er næsten 8, men da vi kørte over grænsen fik vi en time ekstra. Det finder vi først ud af senere på aftenen. Erik kunne ikke forstå hvorfor det var så lyst. GPS’en sætter tiden, det gør telefonen også, men da dækningen de fleste steder er lig 0, viste vi ikke at der var en ny tidszone. KM 262

Tirsdag den 15. juni 2010  Sunset beach (vej 247)
Her til morgen får vi gjort rent og skiftet sengetøj. Vi finder en vaskemaskine/tørretumbler på vejen. Vi tager tilbage til det sted i går, hvor de siger der er vaskeri. Erik går derind, men det er kontor, vaskeriet er under posthusskiltet. Meget logisk. Vi får vasket og tørret, og lige efter frokost er vi klar til at køre.

Vi skal se W.R. Motherwell homestead. Et farmerhus fra 1912. Det er bare en velhavende farmer og han var også medlem af regeringen som landbrugsminister. Meget sjovt at se. Der var også en traktor fra den gang. Meget stor med jernhjul næsten på højde med mig. Den kørte på benzin. Desuden var et tærskeværk, også mega stor. Der var også en gris, der havde folet for en uge siden, og høns som de så ud dengang og nogle enkelte heste. Hestene lånte de fra de omkringliggende gårde. 2 af hestene så noget syge ud, den ene hostede meget og den anden var bare skind og ben. Guiden fortalte at i ejerens stormagtstid havde han 32 heste, som man om vinteren slap løs, og om foråret tog alle farmerne ud for at finde alle hestene igen og fordele dem mellem sig. Han havde ikke råd til at give hestene foder hele vinteren. En interessant ting. Vi tog videre mod hovedstaden Saskatoon. Vi kommer til Lanigan, hvor Lions driver en campingplads. En OK plads til 12$. Lækkert badeværelse. KM 263

Gallery Manitoba

Mandag den 7. juni 2010  Neys province park

I dag går det videre til Thunder Bay. På vejen ser vi en moose stå tæt ved vejen og senere en sort bjørn, som sidder og spiser meget tæt på vejen.

Vi holder ind til siden og prøver at bakke, men vi kommer lige til at se rumpen på bjørnen, ærgerligt. De er virkelig søde. Vi tager til Fort William, Thunder Bay. Det er en handelsstation ud til lake Suprior. De købte skind fra jægerne, hvoraf mange var indianer. De sendte skindene til Europa først med kanoer til Montréal og derfra videre med skib. De store kanoer – som ikke så så store ud – kunne laste 4 tons, og så var det ellers ud over de store søer til Montréal. Det har virkelig været noget af en bedrift dengang. Fortet er i dag bemandet og vi har en guide, der er en af arbejderne fra ”1815”. Det er virkelig godt lavet og meget interessant. Vi ser en masse skind, ser hvordan de blev pakket ind i pakker på 90 lb. ca. 40-45 kg. De bedste skind var inderst og de billige yderst, så hvis de blev våde ville de yderste skind tage vandet. Vi så også hvordan de bagte brød, lavede tønder, lavede kanoer m.m. Meget interessant. Vi så også de telte indianerne boede i og hvordan de forede dem med tørt mos som isolering. Efter dette tager vi mod Winnipeg og finder en campingplads ved en masse søer nær Upsala. KM 443

Gallery Fort William

Fredag den 4. juni 2010  Midland
Vi tager ind for at se Sainte Marie among the Hurons. Det er utrolig interessant. I 1639 tager nogle franske Jesuits til Canada for at missionere.

De bygger en lejer her ved Midland og begynder at missionere. På et tidspunkt er de 66 personer. Missionærer, frivillige arbejder og soldater. De bragte en del sygdomme med som Wendaterne (indianerne) ikke kendte og derfor blev indianerne noget skeptiske overfor dem. Nogle blev omvendt medens andre var mere skeptiske og i 1648-49 sloges indianerne med europæerne, så europæerne til sidst brændte deres egen landsby af og rejste til Christians Ø (i Canada), hvor de efter et år rejste til Quebec. Man har nu bygget hele landsbyen op igen og der er mennesker i de enkelte huse, som fortæller om lige netop det hus de står i. De er klædt ud som de var den gang. Man starter med at se en film om det, så man får noget historie med. Der er 4 skoleklasser sammen med os til at se filmen. Efter filmen går vi ud i landsbyen og vi får lov til at gå først. Det er ikke så dårligt med disse skoleklasser. Nogle steder går vi med dem ind for at høre hvad husets beboer fortæller. Vi er bl.a. i køkkenet, kirken og indiansk langhus. Virkelig interessant. Bl.a. spørger præsten børnene om hvordan man kan forklare en kamel. Indianerne har aldrig set køer eller heste, det bringer europæerne med sig. Det eneste større dyr de kender er moose (elg), og når de jæger dem er de 10-15 indianer om at nedlægge den. Vi er heller ikke klar over at indianerne boede i langhuse. Kvinderne hos indianerne var landmænd og mændene jæger. Man samlede forråd til vinteren, som dengang var 10-15 grader koldere end i dag, det vil sige op til 30-40 graders kulde om vinteren. De ældste kvinder boede med deres piger/børnebørn/oldebørn. Når en pige blev gift i 12-14 års alderen (hun valgte selv manden), flyttede de sammen i hendes mors hus eller hendes bedstemors hus. Manden måtte så følge hende. I hvert langhus boede den ældre kvinde med hele hendes kvindelige familie med deres mænd og børn. De ældste kvinder satte en mandlig høvding ind, som sad så længe det passede kvinderne. D.v.s. De ældste kvinder havde magten. I køkkenet fik vi at vide hvordan de medbragte køer og grise kom dertil i kanoer. Dyrene var ikke så store og man bandt benene sammen og lagde dyret ned i kanoen. Det kunne skole børnene ikke lide at høre, de synes det var forfærdeligt. Dette sker jo også i dag i mange samfund, hvor man med håndkraft skal flytte et dyr fra et område til et andet. Det er bare ikke lige stedet at fortælle det til børnene. Vi så også en kano, som var byget af birkebark. Interessant. Det var et rigtig godt besøg. Vi skal nu videre mod Thunder Bay. Der vil gå nogle dage. Vi finder en friovernatning ved Beaver Lake udenfor Sudbury. Vi så 3 moose da vi kørte på highway. De var helt ligeglade med bilerne. KM 319

Lørdag den 5. juni 2010  Beaver lake, udenfor Sudbury
Så skal vi bare videre i dag. Det bliver hovedsagelig en køredag. Vi vil dog gerne se sluserne i Sault Ste. Marie. Vi finder dem også, men der er en by i USA der hedder det samme ovre på den anden side af broen, og det er den de store skibe bruger.

Vi vil ikke tage derover af hensyn til vort visum. Vi kører videre og kommer til en national park hvor vi vil prøve at finde noget overnatning. Vi kommer for sent til kontoret for at få billetter, men finder en friplads ikke langt derfra. Erik taler med nogle lokale og får at vide at der er mange bjørne på den tur vi holder ved, men man skal bare passe på, de gør ikke noget. Nu må vi se hvordan vejret er i morgen. KM 431

Søndag den 6. juni 2010  Lake Superior province park
Det regner om morgenen så vi tager videre. Vi er ikke kommet ud af province parken før solen igen skinner og vejret er dejligt. Vi vil så tage ind i den næste national park og gå en tur der. Erik vil gerne se bjørne.

Vi tager til Pukaskwa national park. Det er et meget stort område, men der er kun trails ud mod vandet og ikke ret lange. Vi går 3 ture i forlængelse af hinanden. Det går meget op og ned og nogle steder er der masser af klipper. En god tur, men det eneste vi så var en porcupine, som sad i et træ og en lille slange. Vi kører videre mod den næste national park. Neys province park, en meget lille en ud til lake superior. Vi booker ind på campingpladsen og finder en plads helt ned til vandet. Vi får en øl nede ved vandet, men det er lidt koldt og der er masser af drivtømmer på stranden, så Erik synes vi skal lave bål i bålpladsen. Det bliver et ordentlig bål, der brænder til ca. kl. 9 om aftenen, hvor vi slukker det sidste med vand. Erik var nede mange gange for at hente små pinde til at holde liv i ilden. Drivtømmeret ser meget tørt ud, men det brænder ikke ordentligt. Vi kan godt se og mærke at vi er kommet højere mod nord. Det er sent mørkt og det er koldere. Her til morgen (den 7.) var det 5 grader om morgenen, så på med varmen denne morgen. KM 330

Gallery Saint Marie og Pukashwa nationalpark

Tirsdag den 1. juni 2010 Toronto
Nu er det videre til Niagara Falls.

GPS’en får ledt os ud af byen og vi forbliver på motorvejen hele vejen. Det ligner mere eller mindre by det meste af vejen. Vi finder en campingplads og så skal der vaskes, gøre rent og lades op. Vor strømsituation har været noget lav her på det sidste, så vi skal lige lades helt op. KM 130

Onsdag den 2. juni 2010 Niagara Falls
I dag skal vi ind og se vandfaldene. Vi tager bussen ind, det er nemmere. Det vi ved vi skal er at sejle med Maid of the mist. Det er et must do. Vi tager dette som det første, da vi ikke ved om der er ventetid. Vi går lige til. Vi får en rigtig god plads nede, helt ude og vi står ikke i flere lag. Man sejler først hen til den amerikanske del, det er et vandfald lige ud. OK stort. Vi bliver rimelig våde (Vi har fået udleveret et blåt regnslag).

Man har indtryk af at det går ud på at man skal være så våd som muligt. Vi tager videre til den Canadiske del. Det er en hestesko og er betydelig større end det andet. Det er flot og vi bliver endnu vådere her. Man holder båden meget tæt på selve faldet. Maskinen skal knokle for at holde den der. Derefter vender den rundt og retur til basen. En rigtig god tur. Derefter går vi op for at se det oppefra. Der er der ikke så meget vand i luften så det er bedre at se. Det er to forskellige ting, at se et vandfald oppefra eller nedefra. Vi går lidt rundt i byen, men der er noget alla Dyrehavsbakken over området ved vandfaldene. Der er hoteller, restauranter og en masse gøgl man kan bruge penge på. Det gider vi ikke, så vi vender retur til campingpladsen. En rigtig god dag.

Torsdag den 3. juni 2010  Niagara Falls
Så er det videre. Vi skal til Midland, nord for Toronto.

Vi kører næsten til Toronto inden vi tager nord på. Der er en masse strande tæt på det område vi skal til, så vi kører derhen for at prøve at finde en fricamping. Det er meget svært. Nogle steder ligger husene så tæt som i en kolonihave. Der er små private stier ned til vandet, og de få parkeringspladser der er skal man betale for og man må ikke holder der efter 22. Vi dropper dette og finder en campingplad ikke langt fra hvor vi skal hen i morgen. KM 367

Gallery Niagara Falls

Søndag den 30. maj 2010  Milhaven

I dag går det mod Toronto. Vi kører igennem et lækkert område med søer og mere. Her har de rigtige haver med træer og det hele. Vi kommer også med en lille færge. På kortet står der intet om færge og det er gratis at sejle med den. Vi skal have tømt toilettet.  Det er svært at finde et offentligt toilet, og vi får det først tømt da vi kommer på motorvejen. Vi kører ad motorvejen til Toronto.

Det er godt vi har GPS’en. Der er meget trafik en søndag eftermiddag, men vi kommer helt ind til havnen og kører langs havnen til vi finder en ledig parkeringsplads. Vi tager ind på den, læser alle skilte og taler med naboparkeringen. De siger det er OK så længe vi betaler. Det er et specielt system de har her. For 6$ kan man parkere til 6PM og for 6$ kan man parkere til 4AM (nat). Så kl.4 om morgenen ringer vækkeuret. Ud og købe ny billet og så i seng igen. Det er OK. Pladsen ligger tæt på byen, vi kan gå derind og har fin udsigt til byen med radiotårnet som varetegn. Det var meget flot i aftes, hvor tårnet hver time fra kl. 10 om aftenen har et lysshow i mange forskellige farver. Meget flot at se. KM 264

Mandag den 31. maj 2010 Toronto

Vi skal ind og se CN Tower. Det er 553 meter højt.

Man kan komme op i 346 meter og 447 meter. Jeg vil kun op i 342 meter. Der står i bogen at 447 meter kan være en rystende oplevelse især når det blæser. Det gider jeg ikke at give ekstra for. Der er ikke meget kø. Vi går gennem en kontrol hvor vi bliver gennemblæst. Det virker mærkeligt. Vi kommer ind i en elevator der kører på ydersiden. Vi er de sidste, så vi står helt yderligt og har fuld udsyn når vi kører op. De 346 meter bliver tilbagelagt på 58 sekunder. Det susede ikke i maven som det plejer, men jeg holdt også øjnene lukket. Der er en flot udsigt deroppe fra, man kan se meget langt. Sigten er optil 160 km på en god dag. Det er ikke så god en dag i dag. Der er noget dis, men det er der næsten altid. Der er en lang kø for at komme helt op, så Erik er glad for han ikke har betalt ca. 10$ mere. Vi går videre rundt i byen. Der er ikke på samme måde en gl. bydel med flotte gl. huse, det meste af bydelen er skyskrabere. Vi får gået rundt i byen, får købt TV-USB-stik til computeren, så vi kan se lokal TV i området.

Gallery Toronto

 

Torsdag den 27. maj 2010 Batiscan
I dag skal vi helt ind til Montréal. Vi har på turisten fået adressen på en parkeringsplads hvor vi kan holde. Vi finder pladsen nede ved havnen.

Det er et specielt område den ligger i. Ikke så flot som i Quebec City, men vi betaler også kun 20$ mod 45$ i døgnet i Quebec City. Vi bor tæt på byen og vi kan gå langs vandet derind. Den er meget anderledes end Quebec City, meget større. Der bor også ca. 3 mill. Mennesker i byen. Vi var på turisten for at høre hvad vi skal se, så det vil vi i morgen. KM 179

Fredag den 28. maj 2010 Montréal
Vi skal ud og se en del af Montréal. På turisten fik vi en tur hun synes vi skulle gå. Vi går langs vandet for at se en stor ”kugle”, som blev lavet et Expo 67.

Kuglen ligger på Isle Sainte Helene i St. Lawrence floden. Vi kan godt se den, men den åbner først 1/6 så det bliver en anden gang vi skal derind. Helt derude er der en mega parkeringsplads og Erik spørger om man kan holde her med en autocamper. Det kan man godt, så det må vi huske når vi kommer til Jazzfestival næste år. Efter dette går vi ned til Basilique Notre-Dame. Den er utrolig flot. Loftet er blåt og bag alteret er det også blåt. Der er noget skjult lys som lyser mod det blå bag. Alteret og giver et helt specielt lys. Vi går videre i byen og ser bl.a. en underjordisk by med 1600 forretninger, 200 spisesteder, metro m.m. Meget specielt. En gang imellem kommer man ind i bygninger på 4-5 etager, hvoraf de 2 øverste er over jorden. Vi spiser dernede i et område hvor der er ca. 20-30 forskellige spiseboder, med et fælles areal hvor vi kan spise den mad vi har valgt. Erik får noget japansk, mens jeg får noget mexicansk. Virkelig godt. Vi går videre gennem byen of finder også den gade hvor der er fest i weekenden. Der er en masse små spisesteder samt barer. Meget hyggeligt. Vi går videre og kommer forbi et område hvor der er latinamerikanske rytmer. Der skal åbenbart være fest i weekenden. Det er kun lige startet, så det er lidt tamt. Der er et jødisk samfund i Montréal og de er ortodokse. Vi ser drenge på ca. 5 år med lange fletninger udenfor kalotten. Og eller meget kronraget. Det er ikke sjovt at se.

Lørdag den 29. maj 2010 Montréal
Så er det videre mod Toronto. Nu da vi har alle de fricampinger bruger vi ofte generatoren og her forleden løb den tør for benzin. Så har vi også brugt den i over 3 uger på 4 liter. Det er OK. Vi skal videre til den næste provins Ontario. GPS’en får os ud af Montréal og lige efter vi er kommet ind i Ontario er der en turist info.

Her kan man få kort, bøger over området, camping, byer m.m. Et meget omfattende materiale og ganske gratis. Vi kører ned på den anden side af Kingston og derefter kører vi langs kysten for at finde en fricamping. Det var ikke svært, vi finder en lige ud til lake Ontario, en af de fem store søer. Vi bor tæt ved Milhaven. Det er et lækkert område med masser af ænder med ællinger og gæs. Vi holder med udsigt lige ud til søen. KM 321

Gallery Montreal

Mandag den 24. maj 2010  Waterborough
I dag går det videre mod Quebec City. Vi bliver stoppet ved ”grænsen” og de skal checke om dieselen er rød, dvs. Det er traktor/fiskekutter diesel. Vores er OK, og ved at vi blev trukket ind til siden bliver vi ikke undersøgt af endnu en betjent.

Man kan godt fornemme at vi er kommet til Quebec. Vi bliver straks tiltalt på fransk og der er mange flere huse m.m. Vi må køre 100 km på motorvejen, og der er en del biler, men alligevel kommer vi helt til Quebec City. Vi har samtidig fået en time ekstra. Vi når lige ind på Turisten (fordi de har glemt at lukke rigtig). Vi får at vide at der er en parkeringsplads inde i byen, hvor RV’er må holde. Vi tager derind og der holder nogle canadier og en franskmand. Det koster 45$ for 24 timer. Lidt dyrt, men i gåafstand til det hele. Vi går en tur ud i byen og spiser. Meget hyggelig by. Da vi kommer tilbage sætter vi os ned på en bænk ud til havnen, 10 meter fra vores bil, og drikker en øl. Vi kommer til at snakke med fransmændene. De skal 4 mdr. til Canada, 3. mdr. til USA, 3 mdr. til Mexico, 1 md. Til Costa Rica og så videre til Sydamerika. De har tegnet en bilforsikring for et helt år for ca. 300$. Vi har betalt ca. 2600$ for ½ år. Vi får mailadressen til forsikringsmanden, så vi vil checke op på det. Vi skal dog have kasko på. KM 663

Tirsdag den 25. maj 2010  Quebec City
I dag skal vi ind og se byen. Vi skal se Cotadellet (et fort), som er det største i Canada.

Vi går langs havnefronten derhen. Fra lystbådehavnen til den store havn er der sluser. Da vi kommer derhen skal kystvagten igennem med 2 store gummibåde, så vi får rigtigt set hvordan det foregår. Meget sjovt. Vi har lidt problemer med at finde cit6adellet, da det ligger oppe og der er en bymur omkring inder byen, men vi finder det til sidst. Der er kun guidede ture rundt på citadellet, højst sandsynlig fordi det stadig bruges. Det er en meget interessant rundvisning. Efter dette ser vi Notre Dame Catedralen. Virkelig flot kirke meget alla dem i Europa, med masser af guld. Mens vi sidder og spiser begynder det at lyne, tordne og regne, så vi sætter os indenfor og så regner det ellers den næste time. Dog med et enkelt ophold. Vi bliver på cafeen og efter ca. 1 time er der endnu et ophold og så går vi hjem til bilen. Vinduerne i toppen har stået åben, så de er kommet en del vand ind, dog ikke det store problem. Vi får tørret op og sætter os og nyder udsigten ved havnen. Senere på aftenen trækker det igen op og det bliver et forrygende torden- og regnvejr, som varer i knap 2 timer. Tordenen kører rundt om os og er meget flot. Det bliver lidt køligere efter regnen.

Onsdag den 26. maj 2010 Quebec City
Vi tager en tur ned på turisten for at komme på internettet og få at vide hvad der ellers er at se på mod Montréal og om der er Stilpladser der. Der er 2 i Montréal og vi får adresse/kort over det. Vi får også papir på en tur langs St. lawrence River. Vi venter på svar fra Gribskov kommune vedr. kloak. Det var der ikke, så vi rykkede dem. Inden vi skal videre skal vi dog først se Basilica Saint Anna de Beaupré. En meget flot kirke, som ligger ca. 40 km nord for Quebec City.

Det er en utrolig flot kirke med masser af guld, mosaik m.m. Minder meget om en europæisk katolsk kirke. Nedenunder er der også et kirkerum med hvælvinger som i en moske. Det der er malet på væggene er billeder af almindelige mennesker, som sorte, indianer, kinesere, hvide m.m. Meget flot. Efter dette tager vi syd for Quebec City og kører langs St. Lawrence River. En flot tur med masser af kirker. Quebec er noget mere befolket end de andre provinser vi har været igennem. Det er lidt sværere at finde fricamping i Quebec, men efter nogen søgen finder vi en plads ud til vandet og strand. Der ligger en cafe ikke så langt fra, hvor Erik spørger om vi må holde der. Det må vi godt. Lækkert. KM 184

 

 

 

Gallery Quebec City

 

Torsdag den 20. maj 2010  Isle Madame
I dag skal vi til Prins Edward Island. Vi tager de hurtige veje, men vi skal lige handle på vejen, så det bliver lidt sent, men vi når båden kl. 14.45. Vi kører hen til en luge ligesom derhjemme, her bliver vi bare henvist til en række. Det er en fin tur over, men skibet er meget skrabet, der er intet overflødigt. Det tager 75 min. at sejle over. Da vi sejler i land regner vi med at nu skal vi betale, men nej.

Vi skal nok betale når vi forlader øen. Der tager vi broen. Vi kører ikke ret længe inden vi finder en fricamping på Murray Head, selvfølgelig med udsigt over vandet. Herligt. KM 215

Fredag den 21. maj 2010  Murray Head
Vi tager først til Murray Harbour. Der er en af de travleste havne på øen. Foruden fiskerne som nu i maj og juni kun fisker hummer, er der også en fabrik som koger disse hummer og putter på dåse.

I en anden fabrik tager de halerne af de levende hummer og fryser halerne ned. Vi fandt ikke helt ud af hvad de gjorde med resten af hummeren, men de har vel smidt dem i gryderne til de andre. Vi tager videre rundt langs vandet. Alle steder fisker de kun hummer. Der er en del landbrug herovre, og de skulle dyrke kartofler, men de er ikke rigtig kommet i gang. Mange steder er de ved at ordne markerne. Vi tror de har et længere efterår her, idet mange campingpladser har åben til 31. oktober. Vi tager også forbi en meget lille national park som har bison, der kommer fra provinsen Alberta. De er indhegnet som i Zoo, det er bare en meget større plads der er indhegnet. Der er en del kalve, som ikke er ret gamle. Meget sjovt at se. Vi kommer også forbi et sted, hvor folk er klædt som i 1700-1800 tallet. Vi troede vi kunne komme ind og se det, men det var nu kun for skolebørn. Vi så dem. Sidst på dagen tager vi til Greenwich, Prince Edward Island national park. Det er et meget lækkert område med fjord/bugt på den ene side og havet på den anden. Der er tre ture man kan gå og vi går dem alle. På stierne er der store skilte som viser/fortæller om hvordan det har set ud før hvad man har dyrket i jorden. Der er en muslingefarm i bugten, d.v.s. Man putter små muslinger i en ca. 2 meter lang sok, der er lavet af net. Disse sokker sætter man ud i bugten og 1-2 år efter kan man høste store lækre muslinger. Smart. På tavlerne kunne der også være hvilke dyr man kan se i området. Den ene tur gik over en sø og ud til havet. Man gik på en gangsti som flød på vandet. I den ene ende var der simpelthen så mange myg at det var væmmeligt. Stranden var lækker med hvidt sand med næsten ingen sten i. Efter dette kørte vi ned mod stranden, hvor det også var muligt at gå ud til vandet. Her gik man også på gangstier af træ for at beskytte klitterne. Vandet kan være meget voldsomt. Selvom man sopper i vandet kan man på en dårlig dag blive revet med ud. Man må ikke gå i panik, bare drive med og så gå ind på land længere borte, og så gå tilbage. Vi prøvede ikke vandet, det er nok kun lige over frysepunktet. Temperaturen i luften er omkring 10 grader. Vi bliver og fricamper på parkeringspladsen. OK overnatning. KM 170

Lørdag den 22. maj 2010 Greenwich, Prins Edward Island National park
I dag tager vi ind og ser hovedstaden Charlottetown. Vi skal også gerne have noget mere materiale om øen. Det er en lille provinsby, med masser af parkeringspladser som er gratis fordi det er lørdag. Turisten har lukket fordi det er lørdag.

Vi får set byen og havnen. Vejret er lækkert så vi får en kop kaffe på havnen. Den havn vi er i er kun til små både. Vi tager videre til endnu en national park. Nu Prince Edward Island national park. Det er en langstrakt en og en stor del af den er lukket af. Vi ser stranden som er med klitter og hvidt sand. Vejret er blevet godt, så der er nogle der soler sig. Dog blæser det en del, så det må være lidt koldt. Vi skal ud og spise vor bryllupsmiddag, selvom vi havde den for et par dage siden. På vejen ser vi at der er drag racing lige nu, så det må vi se. Det er sjovt at se. Der er ikke mange tilskuer, så vi sidder i vore egne stole lige overfor starten. Resten af tilskuerne sidder på brædder som fungerer som bænke. Vi får set det i nogle timer, men på et tidspunkt tager de fleste af sted, så det gør vi også. Der er både standard biler, biler der er gjort meget ved, motorcykler almindelige og nogle der virkelig er gjort meget ved. Der er også en enkelt drag-bil, som dem vi har set i fjernsynet. En meget lang og smal bil. Den kan virkelig køre stærkt. Vi fandt ikke helt ud af hvor stærkt de kører. Lidt senere i løbet kører de med handicap, d.v.s. De biler med mindst motor starter før den anden bil, men i mange tilfælde bliver de hentet alligevel. Sjovt at se. Der var også en BMW standard bil som stillede op, den stod nærmest stille i forhold til de andre. Vi skal spise et sted som hedder Fishermanns Wharf. Turen går til Canada anbefaler den. Det er en meget stor restaurant, hvor man først bestiller inden man går ind i restauranten. Vi skal have hummer. Det får ca. 80% af gæsterne. Der er et salatbar på 60 fod med alt indenfor salat/kartofter. Der også alle de muslinger man kan spise. Fri sodavand, softice, kager, kaffe. Der er vist også noget dessert udover, men det fandt vi ikke rigtig ud af. Der er også rigeligt. Vi får hummeren varm og det smager faktisk bedre end kold hummer. Det er et godt måltid og vi er meget mætte. Vi kører uden for byen North Rustico, hvor vi finder en fricamping i skoven ud til stranden. Vi lå heldigvis i læ, da det blæste en del det meste af natten. KM 120

Søndag den 23. maj 2010  Orby Head (cirka)
I dag skal vi se Anne fra Grønne bakkens hus.

Det hus forfatteren Lucy Maud Montgomery havde opfundet til hende. Det er en hel industri af Anne fra grønne bakken. Vi var inde i selve huset og gik ”hunter lane” men ikke ”lovers lane”. Det er bare en tur i skoven og så er der nogle skilte der fortæller enten havde forfatteren skrevet om stedet eller lignende. Ikke særlig interessant. Vi tager videre til endnu et strandområde hvor der er hvidt sand. Det meste er lukket af og det blæser utroligt meget, så vi tager videre. Vi tager til Summerside, som er ”hovedstaden i Prince. Øen er opdelt i King, Queen og Prince. Vi kører lige en tur igennem, men det blæser meget og vi kan ikke se byens kerne, så vi tager videre mod New Brunswick. Vi er meget spændt på broen, om det blæser så meget at vi ikke kan komme over. Det blæser men vi har stik modvind, så det går fint. Broen blev færdig i 1997, men der er kun 1 spor i hver retning og den er 13 km lang. Vi betalte 42,5o$ for turen, og det var incl. bådturen over. Havde vi taget båden retur skulle vi betale 68$. Specielt system. De vil nok gerne have folk med broen. Det blæser utroligt meget her, men det er blevet noget varmere. Vi kører forbi Moncton og vil så finde noget. Der er en afkørsel lige efter, den tager vi ikke og så går der ca. 50 km inden den næste afkørsel. Det var vi ikke rigtig klar over, men vi hopper af og finder en campingplads i Waterborough. Der er fuldt booket, men man finder en plads til os på teltpladsen. Folk har fri i morgen fordi det er Victoria day. Det er dejligt varmt udenfor. Alle træerne er sprunget ud. Campingpladsen ligger ud til en stor sø. Den ligger lækkert her og de fleste er fastliggere for hele sæsonen. KM 355

Gallery Prince Edwards Island