Belem

Mandag den 13. april 2015  Belem, Brasilien
Vi får diesel, vand og benzin på inden vi tager ind til byen. Vi vil finde den agent, som Alli og Hendrik brugte. Vi finder området, men det er svært at finde en parkeringsplads, som i alle større byer.

Vi finder en og begynder at gå derudaf. GPS’en har ikke fundet det rigtige nummer, men vi finder det. Kontoret hedder Macamazon, Av. Boulevard Castilhe Franca, 716, Centro, Belem. Koordinater S 01.44859 og W 48.49852. Han prøver at finde en plads til vores bil til Porto Santana. Med hensyn til prisen er han noget af en bavian. Han starter med 1.100 US$, så siger han at det svarer til 3.000 Real. Vi fortæller at Alli og Hendrik har betalt 1.290 Real for en bil i samme størrelse. Han kommer tilbage og siger han har en plads til i morgen og prisen er 1.500 Real. Det siger vi OK til. Han fortæller at båden sejler i morgen tidlig kl. 6 og at bilen skal på båden i dag. Han kører med os ud til båden. Den ligger ikke inde i byen, men i udkanten af byen, sammen med mange andre både, der skal alle mulige vegne hen. Vi ser båden og får at vide, at vi kan komme ombord med bilen kl. 16. Det er gået hurtigt. Nu skal vi bruge nogle af vores kontanter. De tager ikke kort. Godt vi hævede rigeligt. Vi bliver ved bilen, går en enkelt tur for at få lidt frokost. De er ved at læsse og losse båden samtidig. Alt foregår ved håndkraft, så der er mange mennesker alle vegne. Vi kommer ikke på kl. 16, hvorfor ved vi ikke, så Erik spørger kaptajnen hvornår vi så kan komme ombord. Han siger kl. 12 nat, så passer det med tidevandet. Vi holder os vågne til kl. 12, der sker intet. På et tidspunkt lægger Erik sig, men jeg bliver oppe. Kl. 4 er det også OK at få bilen på, men intet sker. Ved 6-tiden, da vi skulle sejle, begynder der at komme liv i båden, men kun for at få flere varer med. En meget lang nat. KM 27

Tirsdag den 14. april 2015  Belem, Brasilien
Vi havde jo forstået at vi skulle sejle kl. 6 morgen i dag, men vi sejler kl. 6 aften. 12 timer igen på kajen. Kl. 11 kommer bilen ombord, og vi har virkelig fået 1. parket med udsigt ud over det hele i sejlretningen. Da bilen bliver stillet kan vi ikke forstå hvorfor vi holder så langt ude. Det forstår vi senere.

Man bliver ved med at læsse skibet, så det tomrum, der var bag os bliver fyldt fuldstændig ud. Lige før vi sejler kommer en personbil på, til den ene side af os. På den anden side er der en kæmpe motor, en masse generatorer + diverse armeringsjern. Der kommer også en masse mennesker med båden. Det har nok hele tiden været meningen, at vi først skulle sejle om aftenen. Desværre er det for mørkt da vi begynder at sejle. Det skal nok blive en god tur. Vi tager en søsygetablet da vi går i seng. Man sover godt på den og hvis skibet vipper er vi forberedt.
Gallery Belem

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Belem

Sao Luis

Lørdag den 11. april 2015  Santa Rita, Brasilien
Vi skal ind til São Luis og se den historiske bydel. Vejen derind er meget dårlig, fyldt med lastbiler og andre biler.

Vi har en parkeringsplads tæt på den historiske bydel, og da det er lørdag er der masser af parkeringspladser. Det der er specielt ved disse huse er, at facaden er beklædt med kakler i mange farver og mønstre. Desværre er de fleste huse i meget dårlig stand. Vi er også inde i en flot kirke, hvor det ser ud til, at der skal være bryllup senere på dagen. Der er i tusind vis af blomster, som skal pynte i kirken. Det må være nogle velhavende, som skal giftes. Efter rundturen i byen tager vi ud til en færge, som skal få os over på den anden side af en kæmpe bugt. Alternativt skal vi samme vej tilbage ca. 100 km på meget dårlig vej og 150 km, som vi ikke har kørt før. Det var meningen at vi ville finde et sted at holde i byen for natten, men byen var ikke tiltalende. Vi har senere hørt fra nogle sejlere som kom over for tre måneder siden, at en af dem blev overfaldet i deres båd her i Sao Luis, og skudt tre gange i brystet. Vi kører derud og kommer med færgen kl. 14. Sejlturen tager 1 time og 1 kvarter. En OK tur og på den anden side, hvor vejen heller ikke er helt god, finder vi en tankstation, hvor vi kan holde. Det er lørdag aften, og der er igen musik en stor del af natten. Vi har meget glæde af vores nye fan, som vi også kan bruge når vi ikke lader, via vores omformer. Den bruger ikke meget strøm og det hjælper en del at flytte rundt på luften. KM 172

Søndag den 12. april 2014  Pinheiro, Brasilien
Så er det op igen og videre. Vi vil gerne så tæt på Belem som muligt. Der er ikke meget trafik, men en del huller. Vi når helt til Belem og finder en tank i udkanten af byen. KM 464

Gallery Sao Luis

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Sao Luis

Jericoacoara

Mandag den 6. april 2015  Areia Branca, Brasilien
Det er bare videre igen. Natten har været OK, dog har der været en del musik fra en restaurant i nærheden.

Vi skal rundt om Fortaleza i dag, mod Jericoacoara. Vi får lige handlet, diesel og vand på og så er det videre. Vi har fundet avokado med rejer til aftensmad, så det er nemt. Ikke varme bilen op. Det går godt rundt om byen og så bare videre. Vi finder en tankstation i Barrento. En OK plads. KM 436

Tirsdag den 7. april 2015  Barrento, Brasilien Vi skal til Jericoacoara i dag. Der er ikke så langt, så vi håber vi kan få vasket og gjort rent. Vi finder campingpladsen, som ligger lidt udenfor byen, ud til en sø. Vi kan få vasket i morgen af en dame, så det er bare få ordnet sengen og gjort bilen ren inde og ude. Det trængte den til. Vi griller til aftensmad. KM 142

Onsdag den 8. april 2015  Jijoca de Jericoacoara, Brasilien Vi tager en collectivo ud til Vila de Jericoacoara. Det ligger helt ud til havet og klitterne. Vi sidder på ladet af en 4 x 4 pickup truck.

Det er en sjov tur derud. Først kører vi igennem en del beboelse, slags landbrug, det er for at sætte folk af, med deres indkøb af ris i sække, kød, fisk og andet. Det er decideret grusveje og da det regner ind i mellem er der store huller med vand i. Nogle steder vil vi ikke kunne komme igennem på grund af lavt hængende grene. Efter dette kører vi ind i Nationalparken, som skal beskytte klitterne. Her går det i bølger i starten. Meget dybe huller med vand i. Der hvor man kan kører man på siden af hullet, men nogle steder kører de lige igennem. Så kommer vi til nogle områder med næsten kun sand. Der er lidt græs men ikke meget. Her er stadig dybe huller / søer med vand. Nu er der ikke kun en vej, men mange veje, i forskellige retninger. For os er det svært at se hvilken vej man skal tage. De forskellige veje er måske for at undgå at blive fanget ved nogle store søer, som man ikke kan komme igennem. Collectivoerne ved hvilke veje de skal tage. Vi er glade for at vi ikke kører rundt med vores bil her. Der er meget med skæve huller m.m. Det er vores bil / vi ikke glade for, da vi er så høje. Det er en flot / sjov tur og vi ser også klitterne, som er rimelig høje. Nede i byen er vejene meget dårlige, med dybe spor fra vand. Vi går ud til havet, som ligner de andre stranden, dog er der et udløb, som ligner spildevand, som løber tæt på nogle restauranter og ud i havet. Ikke særligt lækkert. Om vinteren (vores sommer) er det godt at surfe her, for der er en god vind. Vi finder en restaurant, hvor vi får noget god fisk og skaldyr. Derefter er det en collectivo hjem igen. En god oplevelse. Vi skal dog som turister betale dobbelt pris for at køre med collectivoerne. Første gang vi har været ude for det i Brasilien. Vi har betalt 12 Real pr. person pr. vej. Ca. 30 DKK. Turen derud tog 1 time, da vi skulle læsse mennesker / varer af og ca. 45 minutter hjem. Det var mere direkte.

Torsdag den 9. april 2015  Jijoca de Jericoacoara, Brasilien Så er det videre i dag. Vi skal lige have hævet penge og vi vil prøve at få en vifte / fan, som kan kører når air-con ikke er god eller når vi fricamper. Vi finder en fan, men banken, som plejer at give penge er under renovering, så automaten virker ikke. Vi kører videre. Ved frokost er vi ved Parnaiba og her kan den gamle GPS se banken.

Vi finder banken og hæver rigeligt. Nu skulle vi gerne kunne klare os lidt. Det regner ind i mellem og nogle steder er der meget vand på markerne. I byen Brejo finder vi en tank, hvor vi kan bo. Det er en SP-tank og de siger de tager kort, men vores kort kunne vi ikke betale med, kedeligt. KM 387

Fredag den 10. april 2015  Brejo, Brasilien Vi skal til Parque National Dos Lencois Maranhenses i dag. Her er der mange klitter. Da vi begynder at køre nordpå mod denne park (148 KM) får vi en del kraftige regnskyl. Området minder ellers meget om det Indonesien vi så i 90’erne. De lerklinede huse med tag af palmeblade. Vi får lige handlet lidt inden vi kommer til de sidste 90 km, som er på grusvej. Da det har regnet så kraftigt de sidste timer ser vejen farlig ud. De sidste 90 km vil tage lang tid at køre, og vi skal samme vej tilbage, så det dropper vi hurtigt. Vi vil gerne op til Fransk Guiana inden regnen bliver for kraftig. Vi vender om og kører tilbage, og så mod São Luis. Vi finder en tank et stykke udenfor byen. Et OK sted. KM 360
Gallery Jericoacoara

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Jericoacoara

Praia Du Pipa

Torsdag den 2. april 2015  João Pessoa, Brasilien
Det er blevet påske, så her på campingpladsen er der en del og der kommer flere i løbet af morgenen. Vi tager videre, vi skal til et sted, som franskmanden fra Fransk Guiana sagde, var et must. Det ser ud til at mange har fri, så mange biler. Vi får lige handlet inden det går nordpå. Begge GPS’er får os ud på nogle smalle veje, og helt ude vil den gamle vende om, mens den nye vil fortsætte.

Vi skal over noget vand med nogle små pramme. Erik går ned og snakker med dem. De kan godt tage os over, så jeg går derned og tager nogle billeder, mens Erik kører ombord. De vælger den midterste pram, så de 2 andre kan støtte denne pram, når Erik kører ombord. Bilen kan lige være der og vi står helt fremme, mens de prøver at skubbe prammen ud. Vi kommer fint over. Sjovt at prøve, nu da det gik godt. Vi tager videre til byen Pipa. Her er bare mange mennesker. Noget af det første vi ser, er et stort festivalområde med scener og boder. Der er ikke åben endnu. Gaderne i byen er meget smalle, men vi kan lige komme frem. Vi ser først 1 campingplads, men den ser ikke ret spændende ud. Det er ikke den vi har i GPS’en, så vi fortsætter ned til en, som ligger ud til havet, dog noget oppe. Her kan vi godt bo, men det er dyrt, ca. 230 DKK, for der er festival. Vi er den eneste camper, alle andre er telte, og der bliver ved med at komme mennesker. KM 158

Fredag den 3. april 2015  Praia du Pipa, Brasilien
Der er kommet endnu flere telte i aftenens løb, og her til morgen kommer der også en del. Vi tager en tur ned til byen for at se den. Der er mennesker og biler alle vegne. Vi skal have downloadet fransk til vores oversætter.

Vi begyndte i går på campingpladsen, det var alt for langsomt, og vi fandt ud af, at det var vores eget mobilnet, vi havde downloadet med. Ikke så godt, når vi kun har 600 MB pr. måned. Vi finder en internetcafe, og det går rimeligt hurtigt at downloade det sidste. Efter dette sætter vi nogle flere penge ind på vores mobilnet. Det hjælper måske. Vi går helt ud til festivalpladsen, direkte modsat campingpladsen. Vi kan ikke se hvad der skal ske, men det er helt sikkert musik. Vi går tilbage, får noget mad et sted, hvor det lufter en lille smule. Min urrem gik i stykker for nogle dage siden, så vi skulle gerne finde en ny. Vi spørger et par steder og finder til sidst manden i en lille udendørs ”butik”. Han har én rem i min størrelse, ligner guldlæderrem, er helt sikkert kunststof, sætter den på og det hele får jeg for 23 DKK. Vi går ned til stranden inde i byen. Det er højvande og restauranterne går næsten ud over vandet. Vi får en øl mens vi ser på livet. Hjemme på campingpladsen er der kommet et telt lige foran os, og der sidder en ældre mand næsten op af vores bil. Det viser sig, at han er afsted med sin søn, svigerdatter og barnebarn. Han virker lidt dement, for svigerdatteren giver ham tøj og håndklæde og siger han skal bade. Sønnen viser ham hvor badene er, og en fra campingpladsen kommer tilbage med ham. Han kunne ikke finde ”hjem”. Ikke særligt spændende for nogle af dem. Næste morgen er de væk. Erik taler med campingfar Robert og siger vi gerne vil kører i morgen. Han fortæller at de godt kan lave plads, så vi kan komme ud af campingpladsen, men han tvivler på at vi kan komme ud af byen. Vejen udenfor campingpladsen er meget smal. Den er til biler i begge retninger, men nu er der parkerede biler i den ene side, så det vil være meget svært at komme ud. Vi siger vi tager en dag til. Der kommer et orkester og spiller nogle numre. De er meget lidt spændende, så efter nogle numre sætter de computeren til at spille musik. Stille og rolig. En del af de unge går ind til byen, men mange bliver og hygger sig.

Lørdag den 4. april 2015  Praia du Pipa, Brasilien
Jeg har rigtig dårlig mave, så vi bevæger os ikke fra bilen. Godt vi har vores eget toilet, det er ikke sjovt ellers.

Vi får skypet med Michael og Lone, men ikke særligt godt. Det er fuldmåne i dag. Månen er stor og starter helt nede i horisonten og går roligt opad. En of dag.

Søndag den 5. april 2015  Praia du Pipa, Brasilien
Der er opbrud på campingpladsen, de fleste rejser i dag. Kl. 9.30 kører vi ud af campingpladsen og regner med at vi får svært ved at komme ud af byen. Udenfor campingpladsen, hvor der i forgårs var parkerede biler hele vejen, holder der kun en enkelt bil. Vi er hurtigt ude af byen og kører nordpå. Vi skal til Areia Branca i dag over 300 km, så vi er ikke sikre på at vi kommer helt dertil i dag.

Det kører fint derudaf og lidt i 4 er vi der. De sidste 40 km er igennem et område, hvor de udvinder olie og hvor man også laver salt. Det ser ud til at saltvandet er gået ind i grundvandet, for alle har en stor tank ude i haven, hvor vi tror der er vand i. Vi skal ikke have vand på her. Vi finder en fricamping ud til havet. Her holder vi på en måde, så vi kan se solnedgangen, som ser ud til at gå ned i havet. Det er ikke havet men en kæmpe bugt med land på den anden side. KM 381

Gallery Praia du Pipa

 

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Praia Du Pipa

Olinda

Mandag den 30. marts 2015  São Miguel dos Milagros, Brasilien
Vi skal ikke så langt i dag. Vi kører langs havet, en flot tur, dog er der mange toppe i de små landsbyer vi kører igennem. Pludselig kan vi se på GPS’en at vi skal over vand og der er ingen bro.

Vi skal med en lille pram med plads til 4 personbiler. Vi kommer til at holde på tværs bagerst. En kort sejltur for 45 DKK. Vi skal til en campingplads, som hedder Jesus, hvor andre har skrevet at den er flot. Da vi ser den, kan vi godt se, at her kan vi ikke komme ind, desværre. Campingfar, der ligner Jesus med hår og skæg, kommer til og siger, at han også har på den anden side af vejen. Her kan vi godt komme ind med lidt held, og efter nogle forsøg finder vi en god plads i skyggen, væk fra meget høje kokospalmer, som smider kokosnødderne. Vi bliver installeret med strøm, får frokost og så skal vi klippes. Vi klipper hinanden og så er det en tur ud og svømme. Når det er lavvandet kan man gå helt ud til revene. Nu er det højvande og vi ligger i det varme vand og hygger os. Om aftenen viser ”Jesus” en film på storlærred, tæt på vores bil. Vi ser lidt af den, men det er med brasilianske undertekster og kvaliteten er ikke så høj, så vi går ind i bilen igen. Her kan man vise film udenfor, for det er mørkt ved 18.30 tiden. KM 47

Tirsdag den 31. marts 2015  Praia Ponta do Mangue, Brasilien
Vi vil gerne tæt op Olinda for at se den. Erik finder en campingplads i byen via nettet. Vi tager lige syd for Recife. Det er stadig sukkerrør der dyrkes her, som det har været siden vi kørte fra Aracaju. Vi finder campingpladsen, som vi har fundet i Ioverlander. Desværre er den her til små biler og telte.

Indgangen er ca. 2 meter høj og jeg er ikke sikker på at biler må komme ind på selve campingpladsen. Stedet her er et surfersted og vi finder et stort område med palmer, hvor vi kan holde gratis. Det tager vi, for der er god vind her. Vi finder en god plads, hvor kokosnødderne ikke kan ramme os. KM 95

Onsdag den 1. april 2015  Maracaipe, Brasilien
Det har været en fin nat uden problemer. Vi har sovet godt. Vi skal til Olinda i dag. Vi har set på nettet, at der skulle være en campingplads, så den prøver vi. Da vi kører ud af byen, som vi har boet i, bliver vi standset af militærpolitiet. De vil se bilens papirer og Eriks kørekort. Intet problem.

Alle bliver standset og skal vise disse papirer. Han skriver nogle af tingene ned fra disse papirer. Så kan vi kører. Vi skal forbi en storby Recife, før vi kan komme til Olinda. Det tager tid, men vi har ingen problemer. Vi finder også hvor campingpladsen har været, men den er desværre lukket nu. Erik snakker med en nabo. Vi har en vej, hvor man kan parkerer, så det prøver vi. Vi finder en parkeringsplads langs vandet og går til turistinformationen. Her får vi at vide, at der ikke er camping i byen, og vi får et kort over den gamle bydel. Vi går noget af turen. De offentlige bygninger er meget misligholdt, og de kirker vi ser udefra er alle lukket. Ellers er der nogle flotte farvede huse på de skæve veje. Vi har set andre kolonibyer, som har været flottere. Inden vi kører videre får vi lidt mad. Vi kommer til at sidde ved siden af 2 hollændere, som sejler jorden rundt. Har nu sejlet i 10 år. De kender også Hans og Anja fra Holland, som vi har mødt i Montevideo og Ushuaia. De har nok sejlet sammen i starten. Hollænderne har læst om os på Hans og Anjas blok. Verden kan være lille. Vi tager vores bil og kører nordpå, til en campingplads ud til havet. KM 200

Gallery Olinda

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Olinda

Salavador Praia du Forte

Mandag den 23. marts 2015  Nord for Diamantina, Brasilien
Det vi kører i er masser af træplantager. Det er Ecolupso træer. Meget høje og slanke. De er i alle stadier fra helt små planter og op. Vi kører i dette område ca. 100 km. Efter dette område kommer vi til en jordvej og her kører vi ca. 40 km. Nogle steder er der meget mudder, men vi klarer det fint.

Da der endelig kommer asfalt er den meget hullet, og sådan er det de næste 100 km. Her hvor vi kører er der hverken tankstationer eller spisesteder, så vi spiser vores brød. Så må vi finde en tank med restaurant. Ved 5-tiden kører vi ind på en stor tank med restaurant. Vi får noget pizza, og da vi næsten er færdige med at spise, kommer der et ordentligt tordenvejr. Dette vejr fortsætter on/of hele natten. KM 397

Tirsdag den 24. marts 2015  Nord for Medina, Brasilien
Vi kommer lidt sent af sted, for vi vil ikke kører i den værste regn. Vi har ikke kørt særligt længe før regnen stilner af og til sidst stopper. Her har de ikke fået meget regn. Det er bare derudaf. Vi får lige handlet i en butik som Metro, og får lidt at spise. Det er ren kørsel blandt utrolig mange lastbiler. Ved 17.30 tiden finder vi en god tank på toppen af en bakke med noget vind. KM 382

Onsdag den 25. marts 2015  Nord for Jequié, Brasilien
Så skal vi ramme Salvador i dag. Erik mener han har valgt en campingplads, som ligger ca. 20 km udenfor byen, men vi føler at vi kører gennem byen for at komme derud. Der er mennesker alle vegne og de fleste er sorte.

Vi kører forkert en enkelt gang, men vi finder campingpladsen, som ligger ud til havet. Dejligt. Her bor en franskmand, som kan noget engelsk og han hjælper os. Vi får arrangeret en guidet tur til Salvador med franskmanden som guide. Det skal vi i morgen. KM 284

Torsdag den 26. marts 2015  Salvador, Brasilien
Det er tidligt op, for vi skal på tur i dag. Det regner desværre. Lidt over 7 kommer franskmanden og siger, at hans motorcykel skal til service i dag, så han kan ikke komme med. Vi vælger at udskyde turen til i morgen. Dagen bliver brugt til hjemmeside. Jeg får skrevet 5 ugers dagbøger ind på computeren og Erik får ordnet mange af billederne. Her er desværre ikke net, men vores tablet kan tage mails.

Fredag den 27. marts 2015  Salvador, Brasilien
Vi skal til Salvador i dag, men lidt i 8 kommer franskmanden hen og siger, at hans motorcykel nu slet ikke kan kører og den står inde i byen. Vi siger at vi kører videre nu. Ærgerligt at vi ikke fik set byen, men sådan er det.

Vi kører nord på, først til Arembepe, hvor der er et center til indsamling af skildpadde æg / udsættelse af skildpadder. Det var meget sjovt at se, for her havde de store skildpadder, der var i, for dem, nogle små bassiner.  Det er sjældent man er så tæt på disse skildpadder, og især den ene var meget nysgerrig og ville gerne op. Det var rimeligt billigt, da vi er over 60 år, ca. 7 DKK pr. person. Her er også et hippie område, hvor bl.a. Mick Jagger m.fl. i 60’erne var her i perioder. Det er et sted man går ind, og det er vi ikke helt vilde med. Der skulle være en del gamle hippier, som prøver at sælge deres ting. Vi tager videre til Praia du Forte. Et sted som franskmanden sagde, var dejligt. Det er et kæmpe turistområde med en strand og rigtig mange mennesker, restauranter og butikker. Vi parkerer bilen og går ned til stranden. Her er også et skildpadde sted, men her koster det over 20 DKK pr. person. Vi tror ikke der er mere her, så vi tager ikke derind. Vi får lige hævet lidt flere Real i vores ”bank”. På vejen ud af byen ser vi en gammel Mercedes 911 med skotske nummerplader. Vi stopper op og hilser på dem. Han er fra Fransk Guiana og hun er fra Surinam. Vi går ind i deres bil og får en masse informationer vedr. resten af Brasilien og landene nordpå. Vi finder en campingplads med strøm lidt udenfor byen. I Salvador så vi de første aber på denne tur. Det er nogle små søde nogle med lange haler. På vejen hertil så vi nogle sjove canapy overgange over vejene. Det må være til aberne, så de ikke skal ned på vejen. Sjovt at se. KM 109

Lørdag den 28. marts 2015  Praia du Forte, Brasilien
Vi skal til Aracaju i dag. Det er en flot tur i dag, ikke langt fra havet.

Campingpladsen ligger næsten ned til havet, men på grund af diverse hegn skal man gå noget rundt, for at komme til havet. Det er en flot bred strand og Erik tager en tur i bølgerne inden vi går hjem igen. Luftfugtigheden er ikke så høj her. KM 234

Søndag den 29. marts 2015  Aracaju, Brasilien
Vi er tidligt oppe for vi har en lang vej. Det tager ca. 40 minutter at komme ud af byen og vi er på vej nordpå igen. De er ved at lave vejen BR 101 om til en tosporet motorvej, så der er nogle stop på vejen. Andre steder er de færdige, så går det hurtigt. Lidt i 4 er vi ved en Camping Club Brazil campingplads,

som ser noget lukket ud, men vi kommer ind. Det er en sur dame som har den, og hun snakker bare en hel masse, som vi ikke forstår. Vi finder en plads i skyggen. Det lufter dejligt for vi er helt ude ved havet. Strømmen er for lav til air-con, men vi kan bruge air-con som blæser. KM 373

Gallery Praia du Forte

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Salavador Praia du Forte

Ouro Preto

Lørdag den 21. marts 2015  Tiradentes, Brasilien
Det har regnet meget af natten, men det er nogenlunde tørvejr, da vi kører videre. Vi skal til en tredje koloni by Ouro Preto. Den sidste del af vejen er på en smal bjergvej, meget flot. Vi kommer op i næsten 1200 meter.

Vi finder campingpladsen i en ordentlig byge, men efter frokost stilner det af og vi går ind til byen. Vejen er for det meste nedad, så det er nemt. Selve den gamle by ligger med meget stejle veje og flotte huse. Her er også mange kirker, men man må ikke tage billeder og det koster penge at komme ind, så vi ser dem udefra. Vi finder et sted, hvor vi får en øl før vi tager en taxa hjem. KM 206

Søndag den 22. marts 2015  Ouro Preto, Brasilien
I dag starter vores lange tur til Salvador. Vi tror det tager 4 dage at køre 1.500 km. Det er bare afsted. GPS’erne er ikke helt enige, så vi dropper den gamle i første omgang. Vi kører først ud til en større vej, igennem et kæmpe byområde, og så mod Brasilia. På et tidspunkt drejer vi fra og kører mere nord/øst. Det er et flot område og der er ikke mange lastbiler. Det kan skyldes at det er søndag.

Vi kommer op i ca. 1400 meters højde. Det er højt i Brasilien, hvor det højeste punkt er 1822 meter. Vi finder et sted at spise frokost. De har meget med buffet her, med diverse kød på grillen og en masse andet. Vi finder et godt sted med god mad. Ca. 75 DKK for os to med en vand til. Ikke galt. Grunden til at vi gør dette, er at så kan vi bare få brød til aften. Laver vi mad inde bliver bilen varm, og det kan være svært at få den varme ud inden vi skal sove. Vi finder en overnatning i en træplantage. Her er ikke mange tankstationer. KM 451

Gallery Ouro Preto

 

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Ouro Preto

Tiradentes

Torsdag den 19. marts 2015  På BR-040, Brasilien
Vi skal til Tiradentes i dag. En gammel koloni by, som i Lonely Planet står som et must see. Jeg har bare ikke mærket det op,

fordi vi i første omgang ikke ville komme dertil. Der er 2 campingpladser i byen og den ene er mærket Camping Hans. Den tager vi. Den ligger ca. 1 ½ km fra den historiske bydel og er ejet af en fra Schweiz. Vi får stillet bilen, strøm på og så en tur ned til byen. Det er flotte huse, meget velholdte og vejbelægninger er store kampesten, de fleste dog flade på den ene side. Når vi kommer hjem griller vi. Dejligt. Det bliver tidligt mørkt, så kl. 18 skal man være færdig med at grille. KM 192

Fredag den 20. marts 2015  Tiradentes, Brasilien
Vi afrimer køleskabet før vi kører en tur til São João del Rei. Det skulle være en gammel koloni by, som her.

Det er en noget større by og efter nogle forsøg finder vi en parkeringsplads. Vi går til det som vi tror, er den historiske bydel, men den er ikke nær så sød som den i går. Vi kører hjem igen. Det bliver afslapning i dag. KM 30

 

 

Gallery Tiradentes

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Tiradentes

Paraty

Mandag den 16. marts 2015  Itanhaém, Brasilien
Vi skal rundt om São Paulo i dag. Vi kører ind i et betalingsanlæg på motorvejen. Her er der skudsikkert glas i og pengene bliver lagt ned i en skuffe, som så strækkes frem og tilbage. Skuffen er i jern, så man ikke stikke en pistol ind og true personalet. Det er åbenbart nødvendigt, men det er første gang vi ser det. Vi er også rimelig tæt på São Paulo. Det går fint i starten, men på et tidspunkt bliver alle biler smidt væk fra vejen. Da vi kommer nærmere kan vi se, at trafikken står helt stille på motorvejen. Vi kører rundt i byen for at finde en måde, at komme op på motorvejen bare længere fremme. Her er det godt at have tabletten, for hun er hurtig til at finde andre veje.

Desværre skal vi op på motorvejen igen, for rundt om byen er det et sumpet område, så der er ingen andre veje. Trafikken står også stille i byen, men pludselig sker der lidt. Lidt senere kommer der nogle demonstranter gående i de modsatte vejbaner. Om det er dem der er skyld i stoppet på motorvejen, ved vi ikke, men kort tid efter begynder bilerne at køre i den retning som vi skal. De modsatte vognbaner holder stadig stille. Så er vi videre igen. Det har vel taget en lille time. Nu er det ud langs kysten. Det er en flot vej med mange små byer, og en del store bakker vi lige skal op ad og så ned igen. Det tager lang tid, men ved 17.30 er vi på campingpladsen. En lang køredag. KM 269

Tirsdag den 17. marts 2015  Caraguatatuba, Brasilien
Vi skal ikke så langt i dag, vi håber på at få vasket. Vejen i dag er også flot, men heldigvis ikke så snoet. Vi finder byen og campingpladsen, som ligger næsten ude ved havet. Ved brug af tabletten spørger vi efter vaskeri, og det er der i byen.

Man skal bare ringe så kommer de. Vi får hurtigt revet sengetøjet af sengen og ordnet vasketøj, så vi kan aflevere det til campingfar. Han sørger for at det bliver hentet og ordnet. Lidt over 8 får vi det retur for ca. 90 DKK for 2 maskiner. Vasket, tørret, lagt sammen, hentet og bragt. Efter vi har afleveret vasketøjet får vi lidt frokost og så er det på med kameraet. Vi skal ud og se den historiske del af byen. Paraty har en flot gammel bydel, med næsten kampe stene i gaden. Noget dumt at gå på med klip klapper. Husene er meget velholdte. Midt i vejene er der en fordybning, og mange steder står der vand. På et tidspunkt ser Erik, at der lever krabber nede i nogle huller i vejene. Da vi ser os omkring, kan vi se at havvandet løber ind ved højvande. Hvad grunden er til dette ved vi ikke. Vi skal se om vi kan få nogle penge i ATM. Tyskerne vi mødte i Blumenau mindede os om, at visse steder kan det være svært at få kontanter. Vi har prøvet nogle gange uden at det lykkedes. I dag må vi gøre et ordentligt forsøg. De første 2 banker skrev intet om, at de tog Visa, så vi prøvede ikke. Den 3. bank Bradesco tog Visa og vi kunne hæve 800 Real ad gangen, så vi hævede 2 gange, så nu kan vi klarer os lidt. Vi bruger Visa kort til diesel og når vi handler stort ind. Vi går også en tur ned i havnen. Herfra sejler man ud til nogle strande, hvor man bader m.m. Det er en tur på 5-6 timer, og det er meget farverige både. Vandet ser roligt ud. KM 101

Onsdag den 18. marts 2015  Paraty, Brasilien
Vi skal udenom Rio i dag. Vi ville ellers godt have været dertil, men Erik har ændret planer vedr. at køre op til Surinam m.m.

Nu vil han gerne, mest fordi at der måske ikke er et sikkert sted til bilen i Belém, og hvis vi ikke kan komme ind i Brasilien efter Surinam, er vi skilt fra bilen. Denne tur skal vi bruge mindst 14 dage ekstra på, så derfor dropper vi Rio. Vi ved at der er for langt til den næste campingplads, så det bliver en tankstation. Den første del af turen er meget flot. Så kommer vi til noget by – byer, hvor vi for at undgå Rio skal ind igennem og have en vej nordøst, på den anden side. Det går OK, dog er vi nød til at stoppe den gamle GPS, mens vi er i byen. GPS’erne vil ikke samme vej, og den ene taler dansk, den anden engelsk. Ellers gik det OK: KM 307

Gallery Paraty


 

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Paraty

Uruguay til Salvador

Torsdag den 5. marts 2015  Cassino, Brasilien
Vi skal lige have handlet og diesel på, og så er det videre. Vi skal med en færge over til en lang tange, men da vi ser køen af lastbiler dropper vi det. De sejler en gang i timen og overfarten tager 1 time. Ved 5-tiden stopper de med at sejle. Der står det er en pram, så chansen for at vi ikke kommer over i dag er der. Vi vil ikke vente her så længe. Vi tager bare landevejen. Da vi kommer ud på BR116 finder vi ud af hvorfor der er så mange lastbiler der vil med færgen. Der er vejarbejde i ca. 500 km, og nogle steder meget snørklet. Vi ser nogle lastbiler med møllevinger.

Bilen inkl. vinger er 51,30 meter lange, helt enormt. Vi taler om, at det må være svært at få bilerne rundt i disse vejarbejder. Vi har ikke kørt ret længe før trafikken stopper fuldstændig. Der er kun passage en vej. Da vi kommer helt hen kan vi se, at det er en bil med møllevinger der er væltet, og ligger ned på siden. Gad vide hvordan man får flyttet den. Den har højst sandsynlig kørt om natten og nu er det eftermiddag. Erik mener, at bagenden er kommet udenfor asfalten og har trukket hele vogntoget ned. Ikke sjovt for nogen. Vi har i byen São Lourenco do Sul fundet en Municipal, så den tager vi. Det er en kæmpe plads helt ud til Lagoa dos Patos, en kæmpe indsø. Vi finder en god plads ned til vandet med noget vind, så føles det ikke så varmt. KM 153

Fredag den 6. marts 2015  São Lourenco do Sul, Brasilien
Det er en ren køredag i dag. Vi skal helt til Gramado, over 300 km. Vi har ikke kørt så længe, før vi ser 2 store lastbiler med møllevinger. Hver bil er 51,30 meter lang. Jeg tager lige et billede af dem, så kan man se hvor store de er.

Ellers er det bare derud af. Den nye tablet har også GPS, så da vi kommer til en by vil de hver sin vej. Vi vælger at tage den nye og vi kommer godt igennem uden at skulle ind gennem byen. Vi bliver på ”motorvejen”. Gramado ligger oppe i ca. 800 meter, hvilket er højt i Brasilien, og det er en svejsisk by. Vi finder campingpladsen, som vi har fået af andre. Det er en slags trailer by, meget velholdt. Folk har en campingvogn, som de har bygget et tag over og bygget en udestue til. Alt ser meget fint ud, men en del af det er lukket ned for vinteren. Et OK sted. KM 322

Lørdag den 7. marts 2015  Gramado, Brasilien
Vi går en tur ind til byen. Vi skal have købt et VIVO Sim-kort til vores tablet. Der er ca.3 km derind. Da vi kommer derind har de lige lukket for 5 min. siden. Da det er lørdag lukker de kl. 12 og åbner først mandag. Det vil vi ikke vente på. Vi går rundt i byen, som er meget flot med svejtsiske bygninger.

I byen har de buffet, hvor det du tager, bliver vejet, og det bestemmer regningen. Det folk tager, bliver spist. Vi finder et sted med mange mennesker og får noget lækkert mad. Efter dette går vi lidt rundt og finder en fortovs restaurant, hvor vi kan sidde og få en øl, og se verden glide forbi os. Det er en overdækket gade, hvor man promenerer frem og tilbage. På vejen hjem finder vi nogle nye shorts til mig, lynlåsen gik i de 6 år gamle shorts. Vi finder også en fugepistol, så vi kan få lavet mit vindue. Der kommer vand ind når det regner meget. Det hænger sammen med markisen, som har en gummikant, hvor vandet kan blive liggende. Hjemme igen kan vi se der skal være fest i en bygning ved siden af campingpladsen. Vi sidder på 1. parket, men gæsterne kommer først ved 8-tiden, og da er det ret mørkt. Det er professionelle der står for festen, bl.a. er der en stor fotostat af værten, en pige. Den er klippet ud og står på en fod og tager imod gæsterne. Sjov ide. Vi hører ikke meget larm derovre fra.

Søndag den 8. marts 2015  Gramado, Brasilien
Det er videre i dag. Vi skyper lige med Lone. Hun har sagt sit job op på grund af mobning. Det er en bestemt der mobber, og Lone har hørt fra andre, som er stoppet, at de også blev mobbet.

Vi tager til Parque Nacional Aparados da Serra. Der er en canyon. Vejen derud er god bortset fra de sidste 15 km. De er på dårlig grusvej, og der er mange biler, måske fordi det er søndag. Vi betaler ikke for at komme ind fordi vi er over 60 år, men vi skal betale for bilen 10 Real – ca. 23 DKK. Det er en gåtur på 6 km, og canyonen er ret speciel, da det er meget lige op og ned. Klipperne er meget lyse og de virker noget porøse. Det regner lidt på vejen tilbage. Vi kører tilbage til byen Cambara do Sul, for vi så camping i byen. Vi finder det med vores nye tablet. Det er ikke særligt spændende, kun en parkering med strøm til ca. 115 DKK. Det vil vi ikke betale, så det er videre. Vi skal se den samme National Park i morgen, så vi kører derud ad. Her skulle også være camping, men der er lukket. Vi finder en vejparkering. Helt fint. KM 165

Mandag den 9. marts 2015  Øst for Cambara do Sul, Brasilien
Det har regnet noget i nat. Vi kører mod National Parken og det sidste stykke bliver det grus / jordvej og her er de ved at skove træer, så der er mange store lastbiler og traktorer. De har ødelagt vejen med dybe spor og store sten, desuden er vejen lidt længere oppe blokeret, fordi man reparerer vejen. Vi vælger at vende om og køre nordpå. Vi tager ud til vandet og så opad. Det regner ind i mellem, så det er godt at køre. Vi har fået en del overnatninger fra nogle svejsere, men desværre passer koordinaterne aldrig, og det gør de heller ikke i dag. Vi kører ind mod byen og finder en turist information, som har åbent. Vi går derind med tabletten og spørger efter camping. De har ikke rigtig nogen adresse på det, men de finder det på tabletten og så er det bare for os at køre dertil. Vi skal igennem byen, men tabletten er god til at føre os ad de store veje og ikke ligesom den gamle GPS ind gennem byen. Byen ser meget interessant ud med flotte farvede huse. Det vil vi gerne se i morgen. Vi finder vejen og der er ikke mindre end 3 campingpladser, men kun den ene tager autocampere. Det er en stor plads, men desværre lidt for dyr, men vi tager den alligevel. Vi skal have ordnet mit vindue. Vi låner en stige og Erik skærer et stykke af gummikanten på markisen af. Vi mener det er den største skurk, for her står vand når det regner meget. Vi får også fuget mit vindue, med det vi har med hjemmefra. Det er gråt, mens der ellers er brugt sort. Da vi får det ud af ”tuben” er det ikke det helt rigtige, det er nærmere kit. Erik fuger med det, det er bedre end ingenting. Nu skulle det gerne holde til vi kommer hjem. KM 309

Tirsdag den 10. marts 2015  Laguna, Brasilien
Det regner og regner, men Erik finder en Vivo butik i GPS’en, så der kører vi lige forbi. Vi finder en parkeringsplads ved at give plads for en, der kørte ud, smart. I butikken er hun ikke meget for at sælge os et Sim-kort, for hun siger det muligvis ikke vil virke. Erik fortæller hende, via tabletten, at nogle af vores venner har haft det, og det virkede for dem. Vi får et kort og betaler 25 Real inkl. 15 Real, som vi kan bruge. Det er lidt over 50 DKK. Hun siger det tager lidt tid inden det virker, men tabletten kan ”se” at den har fået et Sim-kort ind. Vi kører videre.

Vi skal til Florianópolis, som ligger på øen Ilha de Santa Catalina, noget man skal se. I perioder regner det meget kraftigt, og vi ser på vejen en bil, som er kørt af vejen. Den holder i grøften med køleren imod kørsel retningen. Der ser ikke ud til at være sket noget, forudsat at folk har haft sele på og ikke for mange løse ting, der kan flyve rundt. Det sidste stykke er gennem en storby inden vi kører ud på øen. Vi finder campingpladsen, som ligger tæt på vandet. Det er et stort sted med hotel, men det er ordentlige forhold. Desværre bliver det ved med at regne, så Erik får tabletten til at køre på Sim-kortet, så nu er vi på nettet når der er mobildækning. Så må vi se hvor hurtigt det er. KM 142

Onsdag den 11. marts 2015  Florianópolis, Brasilien
Af Ali og Hendrik har vi fået en webside, hvor der er masser af overnatninger i hele verden. Vi får overført dem fra Brasilien ind i tabletten + til den anden computer i et Excel regneark, så vi kan sortere på dem. I dag står de hulter til bulter, og gør det sværere at finde et bestemt sted. Jeg får lige sat 0 foran de GPS-koordinater med kun 1 ciffer før punktummet. Det ser rigtig godt ud. Nu er det meget nemmere at finde overnatninger. Efter dette går vi en tur ned i byen – ikke den store – men en mindre tæt på. Det er en stor sø vi ligger ud til og da vi går ind til byen ser vi at der er en del kloakrør, som går ud til vandet. Ikke særligt lækkert. Vi kan dog ikke se om det kun er regnvand der løber derud, for det har regnet en del i nat og her til formiddag. Vi spiser i restauranten lige ved campingpladsen. Vi får noget rejer og fisk, meget lækkert. Dog skal vi selv pille rejerne og det er ikke nemt. Om aftenen finder vi ud af, at vi kan kører syd om São Paulo og ind til Rio, hvor vi vil stille bilen på en campingplads og tage bussen ind til byen, hvor vi vil bo nogle dage for at se den.

Torsdag den 12. marts 2015  Florianópolis, Brasilien
Vi skal til Blumenau i dag. En tysk by med ca. 300.000 mennesker. Det er høj sol i dag, så det er over 30 grader. Landskabet er noget pænere i sol end i regn. I de lidt større byer er der mange højhuse og nogle af dem er skyskrabere. Da vi kommer til den tyske klub er der en Landcruiser, som vi sidst så i La Paz. Vi får en ordentlig snak med dem om aftenen, så den er over 10 før vi får aftensmad. Ikke den planlagte, men en tidligere rest og lidt brød. Lige efter vi kom, gik de en tur i byen og vi fik lavet vores air-con. Vi rensede filtrene på den anden campingplads. De var meget beskidte og ved den rensning faldt en ledning af det stik, som vi har haft problemer med altid. Vi bliver nu nød til at skifte stikket, som vi har haft liggende siden 2012. Da vi først går i gang og jeg fortæller Erik ledning for ledning hvilke farver der skal være sammen, så går det rimeligt nemt. Inden vi sætter strøm på checker vi lige en gang til, at det hele er i orden. Vi sætter strøm på og det virker helt perfekt. En god dag. KM 168

Fredag den 13. marts 2015  Blumenau, Brasilien
Bernd og Viola tager videre i dag. Vi skal til Vivo for at finde ud af hvordan internettet virker og hvordan vi kan se hvor mange penge vi har tilbage. Erik har fundet en Vivo butik i den gamle GPS. Vi går derud og det er meget lummert i dag. Da vi kommer derud er det ikke noget forretningskvarter, og Erik spørger i en butik, men her henviser de til et center, som vi gik forbi. Vi går tilbage til det center og går ind. Her er en internet butik, hvor de også sælger Sim-kort. Vi går derind og prøver at fortælle om vores problem. Heldigvis er der en kunde der kan engelsk og hun træder til. De siger vi skal til en rigtig Vivo butik og sådan en ligger der i Newmarkt centret, en helt anden retning. Hun skriver en seddel for os, hvor hun forklarer vores problem. Hun sagde, at hvis hun havde tid havde hun taget med os derhen, men det har hun desværre ikke. Vi går næsten forbi hvor vi bor, for at komme til dette center. I Vivo butikken er der en der kan noget engelsk og så vidt vi forstår, er det en forkert løsning vi har fået. Vi betaler 30 Real mere og så kan vi i en måned bruge 600 MB for 24,90 Real. Det virker da vi går derfra. Nu må vi se hvor længe det virker. Vi får lidt mad i centret, og her finder vi ud af, at en avis eller lignende står for ca. ¾ dele af det forbrug vi har på internettet. Vi slår det straks fra. Lone har sendt billeder af min mors nye lejlighed og det ser rigtigt hyggeligt ud.

Lørdag den 14. marts 2015  Blumenau, Brasilien
Så er det det lange ben foran i dag. Vi vil se hvor langt vi kommer. Vi skal syd for São Paulo. Der er en del trafik, men det kører OK. Nord for byen Curitiba bliver trafikken mindre og vi er oppe at kravle lidt, ca. 700 meter i højden. Vi prøver her i højden at finde en tank, hvor vi kan overnatte. De lykkedes ikke. Der var en, men tankanlægget var væk og det virkede som et underligt sted. Vi kører videre og finder en anden tank, men det er ikke i højden. Det er en tank, så det er ikke så spændende. Vi kan ikke nå helt ned til campingpladsen. Desværre er det lørdag aften og der er en del gang i den. Desuden er det også meget varmt og næsten vindstille. Så vi sveder og sover ikke særligt godt. KM 395

Søndag den 15. marts 2015  Cajati, Brasilien
Vi er tidlig oppe, bad, morgenmad og så er det videre. Vi skal ud til havet syd for São Paulo. Der er en del trafik ned mod vandet, det er jo søndag. Vi har fundet en campingplads ud til vandet.

Det er en Camping Club Brazil campingplads – CCB. Da vi kommer, ser der næsten lukket ud. Meget lidt velholdt. Vi får dog fat i ejeren om at komme ind. Der er strøm og det er det vigtigste. Efter frokost går vi en stor tur på stranden. Der er mange ved stranden. En del bader og mange sidder og hygger sig ved borde og parasoller. Vi ser nogle paraglidere med motor på. Sjovt at se, dog flyver de lige hen over de badende. Burde ikke være nødvendigt. Vi får en øl ved et af stederne. Hyggeligt at se verden gå forbi. På hjemvejen ser vi nogle små ugler, som bor nede i jorden. En sød fugl, som vi bl.a. har set i Peru. KM 176

Gallery Uruguay til Salvador

Gallery Park National Aparados do Serra

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Uruguay til Salvador