Mandag den 31. januar 2011 Guerrero Negro, Baja
Så skal vi ud til Laguna Ojo de Liebre. Det er ikke en ret lang tur. Vi skal igennem et kæmpe område hvor de udvinder salt af havvandet. På en eller anden måde kører vi helt forkert, så vi havner ude ved udskibningen af saltet.
Der er en i en bil der viser os vejen tilbage. Det er nogle enorme maskiner som kører her i saltområdet. Der er en maskine som tager saltet fra ”jorden” og sender det op i nogle store vogne.
Der er et par fra Alaska, som boede på den samme campingplads som os og lidt senere kommer 2 tyskere i en Toyota Landcruiser. Vi får en snak med begge par og vil i morgen mødes nede ved bådene for at tage en båd sammen ud og se hvaler, gerne kun os 6.
Vi får en del informationer Af begge par..Dem fra Alaska dyrker surfing om vinteren og om sommeren har de et kajakfirma i Seward, Alaska. Det blæser en del og vandet er meget uroligt. Vi må håbe det er bedre i morgen. KM 69
Tirsdag den 1. februar 2011 Laguna Ojo de Liebre, Baja
Tidligt op for vi skal ud og se hvaler. Vi har aftalt med de andre at vi mødes før 8 nede ved bådene, så må vi se om vi kan komme ud alene os 6. Det ser ikke ud til at der kommer selskaber i dag, men alligevel er vi 10 i båden, men det er OK der er god plads.
Vejret er helt kanon, det er stille og vi er den eneste båd der går ud. Der er så mange hvaler alle vege, at det er helt utroligt, og mange af dem har baby.
En baby er når den bliver født ca. 4,5 meter og vejer mellem 500-700 kg. Det kan man kalde en stor baby. Moderen kan blive optil 18 meter og veje 36 tons. De er virkelig store. Der er nogle der ligesom stikker hovedet op af vandet og så lader det falde ned til siden med et ordentligt plask. Vi er derude i over 1 ½ time og der er hele tiden mange hvaler. Det sidste kvarter ebber det lidt ud og det begynder igen at blæse op. Så er det hjemad. Det var virkelig godt, netop fordi der er så mange.
Der er også en der kommer helt tæt på båden. Erik får taget et billede af en lille del af hvalen, men man kan samtidig se hvor tæt den er på båden, da der er en hånd på bådens ræling. Erik er meget glad for sit nye kamera.
Dem fra Alaska har et kamera som Erik’s det gamle og det er ikke mange billeder han får taget af hvor hvalen ”står opad”. Hvalen er væk før kameraet har fokuseret. Erik får også taget næsten alle billederne der kan ligge på kortet, så han skal hjem og grovsortere og kun tage de bedste. Vi får også snakket noget mere med tyskerne. De er altid ude, da de kun kan sove og have deres ting i bilen. Hun fortalte at de kom meget sent til Alaska ca. den 21. september og efter et par dage var det sne og frost. De lå med meget tøj på og i 2 soveposer hver og kunne kun lige holde varmen, selvom de har et webasto dieselfyr. Om morgenen var alt frosset, vandet i deres 30 liters vanddunk, hårshampoo, opvaskemiddel m.m. Så kørte de bare sydpå igen. Det var for surt. De er startet ca. 1 måned senere end os, og vil tage Mexico, Mellemamerika, Sydamerika, Australien og hjem over Rusland. Nogenlunde den samme tur som vi vil køre. Vi får oplyst om et skib som kun sejler hver 2. måned fra Costa Rica til Ecuador, for ca. 2.500 $. Det lyder som en god ide og ikke en helt vandvidig pris. Det må vi arbejde på. (Senere har vi fået at vide at denne forbindelse ikke sejles mere, ærgerligt) Vi fik deres mailadresse og vil prøve at holde kontakt med gode infoer til hinanden. De havde også et USB-modem fra Movistart, som skulle dække det meste af Sydamerika og Mellemamerika. Vi må kigge på det når vi tager til Mexico næste gang. Det blæste en del igen, men vi kunne sidde i læ af bilen. Vi har en skøn udsigt ud over lagunen og ved lavvande er der utrolig mange fugle. Ligesom det bliver mørkt for vi besøg af en coyote. Vi sidder i bilen og den er ligeglade med os. En helt utrolig dag.
Onsdag den 2. februar 2011 Laguna Ojo de Liebre, Baja
Så skal vi videre i dag. Det er 24 km på et vaskebræt. Det er rigtig langt, men vi må bare køre stille. Da vi kommer ud på hovedvejen blæser det rigtig meget og det fyger med sand, så sigtbarheden er ringe. Vi skal lige en tur i banken og have handlet. Så er det bare derud af.
Vi tager ind på en campingplads i Vizcaino. Der er vand og internet. Vi surfer en del på nettet, men forbindelsen er for dårlig til af Skype, desværre. Blæsten og om aftenen temperatur omkring 6-7 grader gør at det er lidt koldt om aftenen, men fyret kører bare. Dejligt. KM 118
Torsdag den 3. februar 2011 Vizcaino, Baja
Så er det videre mod Laguna San Ignacio. Det blæser en del, men vi har medvind så det går. Da vi kommer til San Ignacio skal vi ud på en dårlig vej.
Der er 45 km på vaskebræt igen. Det er langt og det tager os over 2 timer at køre turen. Campingpladsen har skiftet navn i forhold til bogen, men ellers passer det. Vi får en god plads ned til vandet, men det blæser så meget at vi ikke kan sidde ude. Der kommer sand ned i øllet og det dur ikke. Vi sætter os ind i bilen, med varme og det hele og tænker på de tyskere som er tvungen til at være ude eller ligge i sengen. Jeg tror det er det sidste de gør. Det er rigtigt koldt og vi sætter de store forhæng for og ekstra stearinlys på, så er det råhygge. KM 135
Fredag den 4. februar 2011 Laguna San Ignacio, Baja
Det blæser her til morgen igen, så vi slukker vækkeuret og sover videre. Da vi taler med campingfar får vi at vide at den anden campingplads sejlede ud her til morgen, men måtte vende om. Det er ikke sjovt at betale penge tilbage, så der skal nok meget til før de vender om. Vi tager ind til San Ignacio og her finder vi ud af at det var den forkerte campingplads vi var på. Den anden lå 7 km længere ude. Da vi så på det så det ikke ud til at vejen fortsatte, men det må den have gjort. I byen ser vi byen og torvet. En hyggelig by men ikke meget liv.
På campingpladsen ved floden møder vi et ungt tysk par, som kommer fra Sydamerika og på vej til USA. Vi får en rigtig god snak om Sydamerika, Mellemamerika og USA. De har købt deres gamle Toyota Landcruiser i Argentina og kørt hele vejen op.
Vi får en beskrivelse af deres tur senere på mail over de enkelte lande. De skal alligevel lave den til nogle andre. Erik lavede noget mad til os alle med hvad vi havde og de kom over. Vi kan godt sidde 4 i bilen og spise. En rigtig hyggelig aften. Jeg tror de er under 30, men har virkelig rejst meget, også med deres forældre. De arbejder 4 måneder om året omkring jul med at sælge tysk brød, pølser m.m. på Manhattan. På dette tidspunkt arbejder de næsten 24 timer i døgnet. Det er derfor de kan rejse så meget resten af året. De kører på tyske plader, nummerplader og bilen hører ikke sammen. Han har lavet nogle papirer så det ser ud til at det passer sammen. Der er ingen der undersøger det nærmere, om det er rigtigt, men skal man have et rigtigt carnet for Australien m.m. så skal det være rigtige papirer. KM 61
Lørdag den 5. februar 2011 San Ignacio, Baja
Vi får endnu en snak med tyskerne og ser deres bil. Den er fra 1992 og har kørt 375.000 km. De gav 7.000 € for bilen, og det var en rigtig god pris. De behøvede heller ikke at transportere den til Sydamerika, den var der. En god bil med en del stuverum. De er rigtig glade for den.
Vi tager videre til Mulegé, hvor vi gerne skal vaske og gøre rent. Her i Mexico er der ikke tørretumbler så vi hænger tøjet op. Vi kan ikke have det hele så noget kommer op på taget af hotellet. Det når ikke at tørre, så det må hænge ude om natten. Det går nok. Her er en italiener som også har været i Sydamerika og er på vej mod USA og Alaska. En speciel fætter. KM 138
Søndag den 6. februar 2011 Mulegé, Baja
I dag skal vi ud til stranden Playa Santispac. Det skulle være et godt sted med en lille bar og masser af canadier. Vi skal lige have handlet først og fordi mexicanerne skal stemme i dag sælges der ikke øl, vin og spiritus. Underlig regel.
Vi finder en lækker plads ned til vandet. Nu er vi blandt canadier og de er meget mere ligefremme end amerikanere. De kommer og spørger om de må se bilen, og selvfølgelig må de det. Meget søde mennesker. I baren må de heller ikke sælge øl, men der er mange derovre ved 4-tiden. Det er noget sport, muligvis ishockey. Det bliver køligt om aftenen med vinden lægger sig. En fin dag. KM 27
To Gallerier fra vores hvaltur.
no images were found