Mandag den 27. februar 2012 Greenbelt Park, Maryland
I dag skal vi lige handle og så er det sydpå mod Williamsburg, Virginia. Vi skal også lige forbi Ikea for at se om de har rugbrød. Lones Ikea har det ikke mere. Det har de – gudskelov her. Vi kører rundt om Washington DC og videre sydpå. Vi finder en campingplads i Milford i Passport America. Vi får bagt rugbrød, selvom vejret er blevet lidt koldere igen, ca. 10 grader. Vi taler med en kvinde fra Pennsylvania, som ikke kan lide Obama. Det er hans skyld alt sammen, dog ikke krisen i Europa. Sjovt at tale med hende, men enige bliver vi ikke. De er meget selviske. KM 178
Tirsdag den 28. februar 2012 Milford, Virginia
I dag skal vi til Williamsburg. Vi har udvalgt en Passport plads, så den kører vi til. Der er internet, så vi får sendt mails til forskellige shipping firmaer, og sendt mails til alle dem vi kender, som har gjort Sydamerika. Nu må vi se hvad vi finder ud af. Vi var ikke opmærksomme på at her er veje på begge sider af campingpladsen, samt et tog 15 m fra os. Det havde vi glæde af i nat da lange godstoge kørte igennem, men det ligger centralt. KM 119
Onsdag den 29. februar 2012 Williamsburg, Virginia
Det regner og regner i dag, så der er dømt hjemmedag. Vi får Skypet en del, handlet lidt og ellers slappet af. KM 10
Torsdag den 1. marts 2012 Williamsburg, Virginia
I dag er vejret dejligt, så vi tager ind og ser Williamsburg – det historiske område. Det koster 30$ pr. næse for 3 dage.
I det historiske område går folk rundt med tøj fra 1770’erne. Vi var inde i mange forskellige huse, hvor vi fik historier om dem der havde boet i huset og hvad de var i samfundet. Vi så også mange af rummene i husene. Det var et velhavende kvarter vi var inde i. Der boede dengang ca. 1800 mennesker i byen og 52% af dem var slaver. Der hørte nogle tobaksplantager til byen og de brugte mange slaver.
Vi fik fortalt at nogle slaver, især dem der kom over som de første, var kommet til et bestemt arbejde og efter dette var personen fri. Hvis en sort kvindeslave fik børn, var børnene født slaver. Børnene fulgte moderens status. Der havde i Williamsburg været en sort fri mand, som også havde sorte slaver. Underligt at tænke på.
Vi så også paladset, hvor guvernøren havde boet. Et sted fik vi fortalt, at når man skulle vaske det fine tøj, tog man alle knapper m.m. af, vaskede, tørrede og strøg tøjet, og derefter syede alle knapper m.m. på igen. Når man ser herrens veste og jakker, er der rigtig mange knapper på, så det har været et kæmpe arbejde. Det er Rockefeller, som står bag opbygningen af Williamsburg så det ligner 1770’erne. I 1920-30’erne begyndte han at opkøbe nogle af bygningerne i det skjulte. Senere gik han helt ind i det og i dag er det en fond ”Colonial Williamsburg”, der ejer og driver det. Der var en sjov regel i samfundet dengang. Alle skulle gå i den engelske kirke mindst 1 gang om måneden. Dette skyldes, at i kirken blev nye love og regler annonceret 4 søndage i træk, således at ingen kunne sige at de ikke kendte en given regel. En meget interessant dag. KM 11
Fredag den 2. marts 2012 Williamsburg, Virginia
I dag skal vi se resten af den historiske by. Vejret er noget koldere i dag, men det er tørt. Vi ser første Capitol. I 1700 tallet var Williamsburg hovedstaden i Virginia.
Der var 2 huse i Capitol. Det ene ”hus” var valgt af indbyggerne, og det andet var indsat af den engelske konge. På dette tidspunkt gik Virginia helt til Mississippi floden. Noget større end i dag. Selve bygningen ligger for enden af en vej, næsten som det hvide hus i Washington DC. Når man står i bygningen og ser ud på hovedgaden ligger guvernørens palads til højre.
I Washington DC ligger det Hvide Hus også til højre. Det skulle være en tilfældighed at det er ens.
I Capitol var også en domstol, som tog sig af mord, kidnapning og større tyverier, hvilket normalt betød hængning. De var ikke altid interesseret i at hænge folk, for der var mangel på arbejdskraft. Dette kunne betyde at man prøvede at dømme manden for en mindre forbrydelse. Hvis man blev dømt for at stjæle, fik man et brændemærke i højre hånd lige under tommelfingeren, altså på ydersiden af hånden. For tyveri var det et T, som aldrig ville forsvinde. Det hjalp også folk til ikke at stjæle igen, næste gang blev man hængt. Man kunne blive tilgivet 1 gang, aldrig 2 gange. I andre stater fik man T brændt ind i panden, så det var synligt for alle. Efter dette gik vi over i fængslet.
Her sad man mens man ventede på at blive dømt. Efter dommen blev man hælngt/brændemærket eller løsladt fordi man ikke havde gjort det de ville dømme en for. Der var ikke noget med at afsone en dom. Stod man anklaget for mord ville man være her længere.
Vi var også inde i en Taverne, som dengang var meget andet end et spisested. Man kunne spise, sove og ens heste ville også få mad og en stald at være i.
For at kunne blive ejer af en Taverne skulle man overholde nogle faste regler. 1. Folk skulle kunne få et måltid mad for en bestemt pris. 2. Man skulle kunne tilbyde en del af en seng til en bestemt pris. 3. For heste skulle der være en staldplads + mad til den. Der hvor en taverne ejer tjente penge var på at have det samme for velstående personer, men her var det hele i private rum. I den taverne vi var inde i, var ejeren kommet fra England, været heldig at gifte sig 2 gange, begge gange med en enke efter en taverne ejer. Han havde også været flittig og havde sat mange af sine tjente penge i sølvting, som enten kunne sælges eller smeltes om til andet sølvting.
Vores guide her var gift med en mand, med aner fra Sverige. Hendes egne aner kunne føres tilbage til 1600 tallet, ret usædvanligt i USA. Hun var meget interessant.
Vi så også et psykisk hospital fra 1773. Der var også et museum med mange forskellige ting, men meget porcelæn, sølvvarer og nogle møbler.
Det var ikke helt så interessant, men det passede fint for det var begyndt at regne og tordne. Igen en udbytterig dag. KM 11
Lørdag den 3. marts 2012 Williamsburg, Virginia
I dag tager vi til Jamestown.
Det er her de første engelske soldater tog til i 1607. De havde håbet at finde guld og andre metaller, men fandt intet. Der kom ca. 100 soldater og de fik bygget et fort m.m. Der skulle komme et skib ca. hver 4-6 måneder, men det var noget usikkert.
De havde nogle hårde år de første, dels var der intet ordentligt vand, der var salt i vandet, og dels skulle de få forsyninger fra England, så i starten dyrkede de ikke jorden og efter et stykke tid var de næsten døde af sult alle sammen. Der var kun ca. 30 tilbage. Senere kom der også farmere, smede og andre håndværkere, og der kom også kvinder derud, så det blev et rigtigt samfund. De omkringboende indianere havde de et anstrengt forhold til og i 1622 sloges de og mange af englænderne dør. Det man kan se i Jamestown er det fort de byggede, skibene de kom i og en lille indianer by. Alt i kopi og ikke helt på det rigtige sted. Vi går en guidet tur på 1 ½ time med 3 forskellige guider og det var meget interessant. Især skibene var ikke store, selvom de var i 1:1.
Desværre var det største skib til reparation, så det så vi ikke. Vi så også hvordan de ladede og skød med deres geværer dengang. For uden den udendørs udstilling, var der et museum, som vi dog gik lidt hurtigt igennem. Tiden var ved at være knap. Om aftenen Skypede vi Niels fra Grønland, som var i Thailand lige nu. Der er 12 timer imellem os, så han var lige stået op, og vi var næsten på vej i seng. KM 50
Søndag den 4. marts 2012 Williamsburg, Virginia
I dag skal vi ud og se Battlefield Yorktown. Det var her man i oktober 1781 udkæmpede de sidste kampe mod englænderne for uafhængighed. Vi gik 2 guidede ture. En ned til byen
hvor forsvarslinjen gik gennem byen, og en ud på slagmarkerne.
Begge var interessante,men desværre regnede et noget, så vi blev lidt kolde. Først havde den franske flåde næsten ødelagt den engelske ca. 25 miles væk fra Yorktown, og englænderne tog til New York for at blive repareret. Nogle andre englændere var allerede i Yorktown og byggede forsvarsværker. Franskmændene var gået sammen med amerikanerne, for at være imod England, som havde slået dem i 7 års krigen. Franskmændene og amerikanerne gik fra New York til Yorktown, en tur på 450 miles. Der var 17.000 soldater og hele menageriet var 30 miles langt. Englænderne i Yorktown ventede på de skibe franskmændene havde ødelagt og de var ca. 5.000 soldater. Selve slaget mod England her varede ca. 7 dage og englænderne overgav sig til sidst.
Det var Georg Washington der ledte amerikanerne og Layfayette hos franskmændene. På et tidspunkt begyndte englænderne at fragte soldater over floden York til byen på den anden side. Det var i nogle små både på et par meter, med 8 mænd i hver. På et tidspunkt begynder det at storme og blæse, og bådene kæntrede og soldaterne drukner. De har alt deres udstyr med. I Yorktown blev ca. 80% af byen ødelagt under dette opgør, og i mange familier var der folk, som sympatiserede med de forskellige fløje. Efter dette tog vi ned på Victory museet, men vi var kolde og ikke rigtig interesseret i det. Dog så vi en film om det og vi så de telte som soldaterne havde brugt. Det var små spidstelte, hvor der skulle være 5 personer. Umiddelbart var der kun plads til 2. Franskmændene havde ingen telte. Vi så også de rifler de havde skudt med. De brugte flintesten til at tænde krudtet med.
Disse våben var ikke særlige præcise at skyde med, men det tog kun 15 sekunder at lade og skyde. De mere præcise skydevåben kunne tage op til 2 minutter at lade inden de kunne skyde. Det var et noget andet skydevåben vi så i går i.
Mandag den 5. marts 2012 Williamsburg, Virginia
I dag tager vi Jamestown’s historiske område. Det regner ind imellem og er kedeligt vejr, derfor løber vi også dette hurtigt igennem. Lige nu er vi fyldt op med historie. Vi tager ud i et outlet, så jeg kan få nogle sandaler. Der er en Ecco-forretning, men de skal have 130$ for sandaler. Jeg finder nogle i Clarks + udskifter de gamle sorte sko = 2 par for 107$. De sandaler jeg har købt kan bruges i alt vejr, regn, vand, sand uden at der sker noget med dem. Det er koldt i nat ned til -2 grader. KM 52
Tirsdag den 6. marts 2012 Williamsburg, Virginia
Vi skal lige have vasket, ordnet seng og gjort rent, inden vi kører videre nedad. Vi har udset os en Passport campingplads. Vejret er flot med koldt omkring 5 grader. Vi kommer så tidligt til campingpladsen at vi også får bagt rugbrød, Men til sidst er det koldt at sidde ude, men vi kan ikke lade coopen være alene. Her må vi godt drikke øl/vin, men sidder du ude må man ikke se hvad vi drikker. Underlig regel, det er derfor mange amerikanere går rundt med deres kaffekrus. Ingen kan se hvad der er i. En arbejdsdag. KM 150
