Onsdag den 14. november 2012 San Ignacio, Belize
Så er det til Guatemala i dag, endelig. Der er ca. 16 km til grænsen. David fra England har lavet en god beskrivelse og den følger vi. Vi kommer godt ud af Belize, får betalt exit skat på 37,50 B$ pr. næse, ca. 115 DKK, får stemplet reservedele og bil ud af Eriks pas. Så er det ind i Guatemala. Spray af dæk/bil 59,21 Q. Så parkerer vi bilen og går ind til immigration. Her får vi 90 dage i alt for Guatemala, El Salvador, Honduras og Nicaragua. Her skal vi betale 20Q pr. pas for de 90 dages stempel. Kvitteringen er i passet ?? Ikke helt sikker. Har senere fundet ud af at det er lommepenge til tolderne, ca. 28 DKK, ikke mange penge, men irriterende. Så er det den midlertidig tilladelse til bilen, det er lige ved siden af. Det går rimeligt nemt, de kan noget engelsk og på papirerne står både spansk og engelsk. Det er meget lidt vi selv udfylder. Tolderen er også ude og checke VIN nummer på bilen. For denne tilladelse betaler vi 160Q. 60Q for tilladelsen og 100Q fordi vi er turister. Underligt. Vi får sat en stikker i bilen. Det tog ikke så lang tid og kostede os at komme ind i Guatemala ca. 185 DKK. Lige efter vi kører væk fra grænsen kører vi over en bro, hvor vi skal betale en afgift. De fleste har betalt 50Q, vi betaler 20Q. Underligt. Vi vekslede de sidste B$ i Belize, for de tager også mønter, men vi er nød til at have lidt flere penge. Der er en ATM på Texaco-tanken. Den tager vi. Vi skulle gerne have 6000Q men kan kun få 2000Q – ca. 1400 DKK. Det bliver vi nød til selvom vi skal betale fuld gebyr hver gang. Diesel er dyrt i Belize, så vi er næsten kørt herned på dampene. Vi får diesel til 6,42 DKK pr. liter. Dyrere end Mexico, men billigere end Belize. Det er næsten den eneste tank vi ser inden vi er ved Tikal. Vejene er noget ala Mexico. Der er toppe – tumulos hedder de her. Der er store huller i vejene og nogle steder er det pludselig grusveje i steden for asfalt. Man skal se sig for hele tiden. Vi havde fået at vide at man skulle være der ved 4 tiden, det forstod vi ikke rigtigt. Da vi er der ved 1 tiden får vi at vide, at hvis vi kører ind nu gælder vores billet, som vi skal købe, kun i dag. Venter vi til 3.30 gælder billetten både i dag og i morgen. Da vi skal betale 300Q – 210 DKK er det meget relevant. Vi venter selvfølgelig. Vi mødte nogle svejsere på tankstationen, som var på vej ind i Belize, de fortalte at vi skulle passe på i Tikal. Man må kun kører 45 km i timen og de checker hvornår man kører fra indgangen til man kommer frem til vicitorcentret, der er ca. 17 km. Man får bøder for at køre for stærkt. Erik har pludselig problemer med bilen, den vil ikke tage gassen, men vi må se om det bliver ved.
Torsdag den 15. november 2012 Tikal, Guatemala
I dag går vi ind og ser Tikal. Vi er blevet enige om at tage en guide, men gerne med andre. Da vi kommer derhen er der ingen andre at dele med, så vi går bare ind alene. Vi har købt kort og det bruger vi.
Fredag den 16. november 2012 Tikal, Guatemala
Da vi bor godt her vil Erik reparere komfuret her. Det hjælper ikke kun at skifte måtten, komfuret bliver ikke varmt nok. Så skifter han kontrolenheden og så virker komfuret meget lidt. Det ryger helt forfærdeligt og kommer aldrig ordentlig i gang. Vi må prøve noget andet i morgen.
Lørdag den 17. november 2012 Tikal, Guatemala
Erik sætter den gamle kontrolenhed i igen og skifter nålen. Det er stadig ikke nok, desværre. Vi må maile til Webasto igen. Der står at Jaguar Inn har internet, men det virker desværre ikke. Det er en kæmpe græsplæne vi ligger ud til og her går vilde kalkuner og spidsnæset vaskebjørne rundt.
Søndag den 18. november 2012 Tikal, Guatemala
I dag er det videre. Vi skal lige have handlet i Flores og hæve penge. Da det er søndag prøver vi flere forskellige ATM’er, men de vil kun give 2000Q. Vi handler i et supermarked, som Walmart er med i, det minder meget om Bodega i Mexico. På vejen hertil overså vi en top. Vi fik taget noget af farten af men ikke nok. Vores brusevæg fik ved denne lejlighed et hul ude i siden. Erik vil prøve om han kan reparere det. Hullet betydninger ikke noget, når vi bader. Så er det sydpå. Her er noget pænere end i Mexico, der er ikke så meget rod i haverne og der ligger ikke affald alle vegne. Der er nogle sjove buler i landskabet, de virker menneskeskabte. Senere får vi at vide, at det er maya pyramider, som ikke er gravet ud. Der er rigtig mange. Vi har udset os Finca Ixobel, et økologisk feriecenter med hytter, værelser og camping. Der er også en restaurant, som har internet. Vi får en god plads i skyggen og med strøm, dog har vi ikke betalt så vi kan bruge air-con. Det virker som om det ikke er nødvendigt, her er noget køligere selvom vi kun er oppe i 600 meter. Her er også mulighed for forskellige ture. Vi bliver her nok nogle dage. KM 179
Gallery Tikal