Søndag den 18. maj 2014 Santiago, Chile
Vi taler lige med min mor på Skype, inden det går ud af byen. Søndag er en god dag at køre ud af byen, da der er meget færre biler.
Det går meget nemt og vi suser også forbi vejarbejdet. Dejligt. Vi skal til Parque National La Campana. Vi handler lidt grønsager, æg og brød, så kan vi klare os nogle dage. Det er fin asfalt til ca. 2km før parken, og så bliver det rigtig dårlig grusvej, med dybe spor fra vand. Der er også en masse grene, som skraber på bilen. Det koster for os gamle 30 DKK i alt at komme ind og 60 DKK for campingen. Da det er søndag er der en del mennesker, men her er masser af plads. Vi er her ved 1-tiden, får lidt frokost og så vil vi gå ud til vandfaldet. Det er en tur på 6,5 km hver vej. Vi tager en genvej fra campingpladsen, men noget går galt. Vi går af nogle meget smalle dyrestier og stierne er helt tilgroet med træer med pigge samt kaktusser. Da vi har brugt over en time på denne sti finder vi den rigtige og går ud til vejen mod vandfaldet. Vi vil ikke gå derud i dag, men vente til i morgen.
Vi går i steden for Sendero Palmalillo, en lille tur med kaktusser og palmer. Det er nogle specielle chilenske palmer med meget tykke stammer. Meget flotte. Vejret er fint med god sol og ca. 20 grader. KM 112
Mandag den 19. maj 2014 Parque National La Campana, Chile no images were found
Vi går turen ud til vandfaldet Salto La Cortadera. Det er en god tur, dog er det opad næsten hele vejen derud. Vi tager lige en lille afstikker til Mirador El Amasijo, hvor vi har udsigt ud over en dal. Selve vandfaldet er ikke stort, men det ligger i en meget smuk dal. På vejen tilbage fra vandfaldet ser vi først 1 mountainbike og derefter flere.
Tirsdag den 20. maj 2014 Parque National La Campana, Chile
Det er vores 42 års bryllupsdag i dag, hvor er det lang tid. Vi skal til Valparaiso i dag, som ligger ud til Stillehavet. Der er ingen camping i byen, så vi må se hvad vi finder ud af. Vi får dog handlet i et supermarked, hvor Wal-mart er partner.
Vi kører efter strandpromenaden i Vina del Mar fra Ernst. Da det er tidligt kører vi mod Reñaca, hvor der skulle være camping. Vi finder ikke noget camping, men en strandpromenade, som vi tager. Det kan være lidt svært, fordi mange steder står at casa rodantes (motorhome / campingvogn) ikke må parkere. Vi finder dog en hvor der ikke står noget. Vi er også udenfor sæsonen, så her er masser af plads. Byen er meget en ferieby med lejligheder. Her gå elevatorerne ikke lige op, men skråt. Sjovt at se. Vi ser en del søløver i vandet, samt meget store pelikaner i luften / vandet. Det regner ind i mellem, men vinteren er også den våde tid. KM 102
Onsdag den 21. maj 2014 Reñaca, Chile
Vi tager ind til Valparaiso i dag. Det er Glorias Navales. Fra 1879 – 1884 var Chile i krig med Bolivia og Peru.
Det var en krig om det nu nordlige Chile, som Chile vandt. Der er mange mennesker i byen, men vi finder en parkeringsplads mellem busser ude langs havnen. Vi går tilbage mod pladsen foran en meget flot marinebygning. Det er hele hæren, der er repræsenteret her og til sidst får vi lige et glimt af den chilenske præsident Michelle. Lang fra minder hun om Angela Merkel. Vi finder en plads langs en gade op til den store plads. Der er nogle taler, men det er svært at høre, og det er jo på spansk.
Gallery Parque National La Campana
Gallery Valpariso