Skildpadder og Transportation camp

Torsdag den 30. april 2015  Cayenne, Fransk Guyana
Nu skal vi skilles fra Ernst og Susanne. De skal ned i Brasilien og vi skal videre mod Surinam. Det har været 13 gode dage.

Det har været dejligt at have lidt selskab, selv om vi ikke mangler det i hverdagen. Vi glemte at købe noget ost i går. Det er en rigtig god camembert, blød og lækker, eneste minus at det lugter i køleskabet. Vi tager mod Awala-Yalimopo og Plage les Hattes. Her skal vi se store skildpadder lægge æg i sandet. Da vi først er forbi Kourou er der ikke meget trafik. Det går rimeligt stærkt. Vi har fra Ernst fået positionerne hvor vi kan holde for natten, og hvor vi kan få information. Desværre er der ikke nogen i informationen. Der er nok frokost. Vi tager ud det sted hvor vi kan holde om natten. Her er stranden meget smal og vi er der ved højvande. Vi går en tur langs stranden og kan se skildpaddernes spor i sandet og de dybe huller de laver i sandet. De kommer ved højvande om natten. Vi går i seng ved 9-tiden og sætter vækkeuret til kl. 1. Månen skinner noget og det er også snart fuldmåne, så det er ikke helt mørkt. Vi har ikke gået ret langt før vi ser en meget stor læderback skildpadde. Den kan blive optil 1,10 meter over skjoldet og veje optil 600 kg. Den er i gang med at lægge æg. Vi går videre og her er bare mange, som er i gang. Nogen graver kraftigt for at lave et hul til æggene, andre lægger æg mens nogle er ved at dække hullet til før de tager tilbage til havet. Til den ene side var det hovedsagelig læderback skildpadder og til den anden green turtle og andre mindre. Vi har ikke tal på hvor mange vi har set, men det er mange. Vi så også 2 som var på vej op af havet, men vendte om, måske på grund af os. Yderligere 2 som bare gik op af havet mens vi så på og 1 der vendte tilbage til havet. Desværre var der en del skyer, så vi så ikke så meget til månen, og dermed fik lys. Efter 2 timer går vi tilbage til bilen. Mætte af indtryk. KM 246

Fredag den 1. maj 2015  Plage les Hattes, Fransk Guyana
Vi tager det stille og roligt her til morgen. Vi skal til Saint Laurent Da Maroni, for at se hvor fangerne kom ind, når de ankom fra Frankrig til Fransk Guyana. Vi finder stedet, men der er lukket.

Dog kan vi se nogle af bygningerne, men kan ikke komme ind. Vi taler med en vagt og han siger der er også lukket lørdag og søndag. Det vil sige at vi skal vente 3 dage. Det gider vi ikke. Vi tager ud på en stor kirkegård for at se om der er vand. Vi har lært af Ernst og Susanne at det er der man kan få vand på. Vi finder vandhanen med vand og kører ind og fylder på. Nu kan vi tage til Surinam. Vi finder færgen og der er mange der skal med. I færgelejet er også migrationen, så vi kommer ud af Fransk Guyana. Sjovt, vi er ikke kommet ind. Vi får at vide at vi kan komme med kl. 16. Det er OK kl. er 14.30. Der er en masse motorcykler der skal over. Erik taler med en af dem, som arbejder på Space centret. Han fortalte at grunden til at Ariane-5 blev sendt op på en søndag, som var første gang nogen sinde, var, at den 27. april var absolut sidste dag eller var det hele aflyst. Satellitten kunne ikke senere komme ind i den bane den skal ”løbe” i. Jeg forstod ikke helt hvorfor. Derfor kom den op den søndag, dagen før deadline.  Alle motorcyklerne skulle på træf i Surinam. Det er nogle flotte maskiner. Lidt i 3 begynder folk at køre om bord. Det er ikke nogen stor båd, der er vel plads til max 8 biler. Vi bliver vinket ombord før motorcyklerne. Vi er lidt større end en almindelig bil. Motorcyklerne kommer på til sidst. Det er ikke muligt at gå mellem bilerne. Det tager ca. 30 minutter at sejle over, og lige før vi er inde begynder de at kræve penge op. Vi skal betale 55,90 €, hvis vi er under 3,5 tons. Det er vi i dag. Ovre på den anden side skal vi igennem migrationen, det går let. Vi skal lige udfylde et kort. Det er værre med bilen. I Surinam vil de ikke anderkende forsikringen, hvis forsikringen ikke er lavet med et Surinam forsikringsselskab. Det kommer op på det aller højeste sted. Han siger, at for at de kan anerkende vores forsikring, skal forsikringsselskabet skriftligt oplyse hvilket Surinam forsikringsselskab de samarbejder med. Ikke nemt en fredag eftermiddag, hvor alle har fri. Aduana damen sagde også at vi kunne købe en forsikring her i byen i dag og så kører videre. Den løsning er vi nød til at vælge. Vi tager en taxa derhen og tilbage, og en har ringet og sagt at forsikringsdamen vil vente på os. Så kan vi komme videre i dag. Det koster os 43 € i forsikring for det mindste, 1 måned. Taxaen koster os 40 Surinam dollar over 80 DKK. Helt urimeligt, men vi har ryggen mod muren, så vi kan ikke gøre meget. Vi får vores papirer og er videre. Det er 1. maj så der er demonstrationer, men meget fredelige. Vi skal kører i venstre side af vejen her, men det virker ikke svært. Vi har en fricamping fra andre. Trukket lidt væk fra vejen. En fin plads. Kl.er over 6. KM 113

Gallery Skildpadder og Transportation camp

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Skildpadder og Transportation camp

EU Space center

Tirsdag den 28. april 2015  Kourou, Fransk Guyana
Vi skal ind og se Space centret i dag, så det er tidligt op igen.

Turen er gratis og varer ca. 3 timer. Space centret ligger på et kæmpe område, så vi starter med at køre i bus 25 km. Vi har 2 guider med og den ene er vældig dygtig til engelsk. De taler begge meget levende, men desværre forstår vi intet. Der er masser af sikkerheds check på vejen. Vi kommer ud og ser Soyuz’s affyringsrampe. Fransk Guyana køber raketterne af Rusland, og med dem sender de satellitter op til 3 tons. Raketterne bliver sendt med RO/RO fra Sankt Petersburg til Kourou. I Kourou samler russerne dem. De bliver samlet anderledes end Ariane-5 og Vega. De samles horisontalt. Herefter bliver de via togskinner transporteret til affyringsrampen, hvor den kommer på højkant. Raketten står tæt på et tårn, som ca. 1 time før affyring ”kører” 80 meter væk på skinnerne. Under platformen, hvor raketten står, er et kæmpe beton hul / sliske, for at få udstødningen væk fra raketten. Desuden er der 4 elmaster, som er rundt om raketten. Det er for at forhindre lynnedslag. Hele raketten med brændstof vejer 308 tons og er 46,2 meter høj. Meget interessant at se. Vi kan desværre ikke se Ariane-5’s affyringsrampe, for der er stadig vogne med flydende brændstof og ilt på pladsen, og af hensyn til vores sikkerhed kan vi ikke komme derhen. Ved denne rampe er der samtidig et kæmpe vandtårn. Før affyring af Ariane-5 fyldes et bassin under raketten med 1 million liter vand. Det skal mindske rystelserne ved opstarten, som kan ødelægge satellitterne. Vi kommer også ind ved siden af kontrolrummet, som står for affyringen af raketten. Der er et team, som 5 timer før opsendelsen begynder at fylde flydende brændstof og ilt på raketten. 4 timer før affyring programmerer en anden gruppe raketten med hvor den skal hen. Det var chefen for dette rum der i søndags stoppede opsendelsen af Ariane-5 i ca. 20 minutter. Der var noget galt med kommunikationen med raketten. De fik løst problemet og var så klar til at sende den afsted. Det virker som om det er en almindelig bygning man går ind i, men det er en bunker. Ingen vinduer og stærkt armeret. Vi så en film derinde og bagefter fortalte guiden os lidt om filmen og pludselig blev hun kaldt via radioen. Vi har 30 sekunder til at komme ud af bygningen. Så fik vi fart på, men nåede det selvfølgelig. Efter dette tog vi til Jupiter centret. Det er her kunder / kommende kunder / VIP og andre er. Det er herfra det endelig affyrings signal kommer. Dog først efter at det andet kontrolrum siger at alt er i orden. Et helt andet sted sidder 2 personer helt alene. De skal i tilfælde af større problemer tage stilling til om raketten skal destrueres. Det er sket 2 gange. Sidste gang i 2002. Grunden til at de sidder helt isoleret er, at deres beslutning skal være objektiv. Det at trykke på denne knap er mange penge der ryger, men hvis ikke de gør det, er det måske hele selskabets rygte der bliver ødelagt og måske må selskabet lukke. Svær beslutning. Det var en rigtig god tur. Man får mange indtryk og oplysninger på sådan en tur, og ikke alt kan man huske. Efter dette tog Erik og jeg ind på museet. Ernst og Susanne havde set det. Det er et meget interessant museum med mange oplysninger. Alle oplysninger er på fransk og engelsk. Meget let for os. Vi er næsten de eneste i museet. En af oplysningerne var, at jorden roterer rundt om solen. Det tager 365 ¼ dag. Hastigheden er 100.000 km i timen. Det med hastigheden er helt nyt for os. Raketten Ariane-5 flyver ca. 35.000 km i timen, altså næsten 3 gange langsommere end jorden. Museet var interessant. Erik tog et billede af nogle af de bedste oplysninger. Vi så også en sjov ting. Vi kom ind i et område hvor ”en mand” begyndte at tale. Hans øjne fulgte os, men det var elektronisk. Han var en glasplade, der stod op og talte. Den nederste del af museet var for børn. Det var ala eksperimentariet, men på fransk. En informativ dag. KM 16

Onsdag den 29. april 2015  Kourou, Fransk Guyana
Vi skal til Cayenne i dag. Telefonen til Erik skulle komme i går, så vi håber vi kan få en i dag. Det kan vi, men den koster 199 € i steden for 179 €. Vi køber den alligevel. Nu skal den sættes op så vi kan bruge den. Vi kører til vores parkering og går ud i byen for at finde noget internet. Det er ikke lige til. Først det 3. sted virker internettet og det var godt. 4 mennesker sidder ikke og taler, men arbejder på nettet. Vi får noget godt at spise før vi går hjem igen. Det er vores sidste aften sammen før vi tager i hver sin retning. Vi håber vi ses i Paraguay. KM 69

Gallery EU Space Center

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til EU Space center

Iles Du Salut, Papillon

Mandag den 27. april 2015  Kourou, Fransk Guyana
Det er tidligt op i dag. Vi skal gerne på en bådtur til Iles du Salut, nogle fangeøer, som blev brugt fra 1852 til 1947.

Filmen Papillon handler bl.a. om disse øer. Vi har ikke bestilt plads, men stiller bare op i køen og kommer med som de sidste. Vejret er fint. Vi skal med en katamaran derud. Der er modvind hele vejen, så nogle steder kommer der gode bølger ind over nettene i katamaranen. Her sidder 3 knægte og de synes det er sjovt at blive våd. Ude på den største ø er der en del bygninger fra dengang, meget lidt velholdte og ingen information. Der er et hotel og restaurant på øen, samt noget militær. De bygninger, som hørte til fængslet har bare fået lov at ligge og forfalde, og det går hurtigt i denne regn / sol. Der er nogle få plancher i en bygning, med lidt på engelsk. Man kan gå en tur rundt på øen. Her kommer man igennem en del regnskov, hvor der er 2 forskellige slags aber og en sjov gnaver. Den har høje smalle ben og når den spiser bruger den forbenene til at holde på maden, som et egern. Sjovt at se. Nogle af de andre gæster madede aberne, så de hoppede op på skulderen af dem. En uskik. Især var der nogle ret store aber, og de kan blive aggressive, hvis der kommer mennesker, som ikke giver dem mad. Efter denne ø tager vi tilbage til båden, som sejlede til en af de andre øer St. Joseph og vi spiste vores medbragte mad på båden. Derefter kunne man bade fra båden eller tage ind på land og gå rundt på denne ø også. Farvandet øerne ligger i er barsk med masser af turbulente bølger m.m. Der er en ”borg” oppe på en høj, der går vi op og så en tur rundt på øen. Her er kun de sjove gnavere ingen aber. På vejen tilbage fra øerne bliver sejlene hejst, så vi har sejl på, på vejen hjem. Det er mere roligt hjem, for vi har medvind. En fin dag.

Gallery Iles Du Salut, Papillon

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Iles Du Salut, Papillon

Kourou Areane 5 opsaendelse

Fredag den 24. april 2015  Kourou, Fransk Guyana
Vi tager det stille og roligt her til morgen. Vi vil efter frokost tager derhen, hvor vi skal registreres og bliver transporteret videre i busser. Lige før vi skal kører, snakker Ernst med en som arbejder i Space centret.

Opsendelsen er udskudt til i morgen. Vi tager alligevel forbi mødestedet og her får vi det samme at vide. Kedeligt. Vi tager til Cayenne efter telefonen, som Erik gerne vil have. Den skulle komme i dag. Da vi kommer derind får vi at vide, at det først er på tirsdag den kommer. Det vil vi så prøve. Vi tager tilbage til vores overnatning. Kl. 16.38, da lift of skulle være, så det ud til at være fint vejr. Vi håber på det samme i morgen. KM 124

Lørdag den 25. april 2015  Kourou, Fransk Guyana
Ernst har set på nettet, at der ikke bliver nogen opsendelse i dag. Kedeligt. Endnu en dag, hvor vi bare venter. Vi tager ind til byen, hvor der er marked. Der er diverse frugt og grøntsager, samt en del krydderier. Der er også et andet sted, hvor der er fiskemarked. Her køber vi til aftensmaden. En filet, som er lidt mørk i kødet. Smagte rigtig godt. Ellers fik vi vand på bilerne og kørte ud af strandvejen.

Byen er ikke særlig stor. Vi var lidt forskellige steder, hvor vi kunne sidde i skyggen. Vi slutter på en parkeringsplads ud mod havet og tæt på 2 hoteller. Det ene ser ikke ud til at blive brugt, men Ernst har fået at vide, at politiet bruger hotellet. Vi har ikke været der ret længe, før en masse politi / gendarmeriet kommer med deres kufferter m.m. og flytter ind på hotellet. Så det bruges, selvom det ikke ser sådan ud. Der kommer 2 mænd hen og spørger om vi er fra Sverige, på svensk. De er meget forbavset over, at se en svensk bil her. De er fra Telenor og de skal have en satellit op med Ariane-5. Så de venter bare på at den kommer op. KM 15

Video fra Youtube med opsendelsen af Ariane 5 / Thor 7 d.26-04-2015 

Søndag den 26. april 2015  Kourou, Fransk Guyana
Svenskerne kommer forbi og siger, at i dag sker det. De skal sidde i kontrolrummet.

Dejligt at det endelig sker. Vi spiser frokost i bilen og går så hen for at blive registreret. Vi er ikke på nogen af listerne, og Ernst og Susanne skulle til Agami, det område der er tættest på opsendelsen. Dette område er lukket på grund af vinden, som er for stærk. Man er bange for at der kan falde ting fra raketten ned på personerne. Nået af en kedelig start. Casper har klippet vores bekræftelse ud og sendt den som SMS. Da vi viser det til chefen får vi lov at komme med. Dejligt. Det er kun en platform åben, Ibis.. og alle skal dertil. Vi er der oppe ca. 2 timer før afgang og så er det bare at vente. Vi finder en plads i skyggen og der er vi til ca. ½ time før. Så bliver vi smidt væk, for busserne skal holde der. Vi finder en plads ude i solen og så venter vi igen. Susanne og Ernst ser det på storskærm inde i skyggen. Desværre bliver den lidt forsinket ca. ½ time, men til sidst kommer den op. Det er flot at se og hører. Der er enkelt skyer den lige flyver igennem / over ellers er det rimeligt klart. Da vi ikke mere kan se den med det fysiske øje, går vi ind i skyggen og ser det på storskærme. Der skal 2 satellitter op. Thor 7 / (Telenor) vejer 4.800 kg, og den anden Sicral 2 (militæret Italien og Frankrig) vejer 4.360 kg. Ariane 5 vejer totalt 780 tons og kan max bære 10 tons satellitter eller lignende. Først går den op i ca. 150 km højde og flyver ca. 8 km i sekundet. Da den er over Afrika et sted flyver den direkte opad og farten stiger til ca. 9 km i sekundet. Med den fart går det hurtigt opad. Efter ca. 28 minutter bliver Thor 7/ ”smidt af” i en højde af ca. 1.300 km. Ca. 6 minutter senere bliver Sicral 2 smidt ud i over 3.000 km højde. Meget interessant at se og hører. Vi får senere at vide, at for Thor 7 var 27. april aller sidste chance for at komme ind i det rigtige kredsløb. Ellers ville det hele blive aflyst. Derfor blev den sendt op på en søndag, noget som aldrig er sket før. Herefter er det ud i busserne og tilbage hvor vi har vores biler. Ikke alle kan være i busserne på en gang, så vi tager den senere bus. Ved 7-tiden er vi tilbage hvor vi bor. Lidt trætte af al den venten, men det har været en fantastisk oplevelse. KM 12

 

 

 

Gallery Opsendelse af Areane  5

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Kourou Areane 5 opsaendelse

Cayenne

Tirsdag den 21. april 2015  Cayenne, Fransk Guyana
Vi går ned på den Surinamske konsulat for at få et turistvisum. Ernst og Susanne har fortalt, at man skal have lange bukser, T-shirt / skjorte med ærme i samt sko og strømper. Ikke sjovt når det er over 30 grader og høj luftfugtighed.

Heldigvis fik vi visaene næsten med det samme. Så vi kan gå hjem og skifte tøj igen. Derefter går vi på cafe for internet og en tur rundt i byen. Dette er hovedstaden i Fransk Guyana, men det er ikke noget man føler. Her bor iflg. Lonely Planet 63.000, ikke meget for en hovedstad. Vi går også ind i Catedralen. Stor bygning, men spartansk indrettet. Vi får lidt at spise før vi går hjem igen.

Onsdag den 22. april 2015  Cayenne, Fransk Guyana
Ernst har købt en Samsung Smartphone her i byen for 179 €. Rimeligt billigt efter danske forhold. Desværre var det udsolgt, så vi prøvede 2 steder mere. På fredag skulle der komme en ny forsyning.  Vi tager også ud til den eneste sandstrand her ved byen. Desværre regner det en del af dagen, så det bliver ikke nogen lang tur.

Vi er også forbi et gammel fort. Ikke særlig interessant, men området var meget flot. Især kørte vi i en levende ”tunnel” af bambus, meget flot. Vi skal til Kourou. Vi skulle gerne se et lift off den 24. april. Vi vil være sikre på, at vi kan se det. Vi får også bestilt en rundtur på Space centret, men først på mandag. Dog er turen på fransk. Vi tager ud til en overnatning, som Ernst og Susanne har brugt før. En fin overnatning, men vi får meget regn. KM 110

Torsdag den 23. april 2015  Kourou, Fransk Guyana
Det er vaskedag i dag. Der er et selv service sted, så der tager vi hen. Mens jeg vasker tager de andre på kirkegården, for at få vand på bilerne. Det er mere besværligt her at få vand, også fordi vi ikke kører så meget. Efter det handler vi og tager ud til Space centret, for at høre om vi kan komme til at se opsendelsen i morgen. Der er intet brev og hende der står for det, kan vi ikke komme forbindelse med.

Vi tager nogle billeder af bilen, alle flagene og en model af raketten 1:1. På det tidspunkt skinnede solen lidt. Vi tager ud og går en tur op af en bakke. Herfra er der god udsigt til Space centret, såfremt det er klart i vejret. Det er det ikke og det regner en del. Vi kører forbi Space centret igen, men stadig ingen svar. Vi skal på nettet for at se om hun har svaret der. Ernst ved et sted, hvor der er en internet cafe. Det er en meget lidt venlig mand, kineser, som har den. Det koster 1 € for 15 min. Vi prøver det via webmail, men computerne kører på XP og vi kan ikke komme ind på vores mail. Erik får en ide. Vi Sms’er Casper og spørger om han kan gå ind i vores mail og se om der er kommet svar fra Space centret. Vi sender Sms’en sent, ca. kl. 23 dansk tid, men her til morgen er der svar fra Casper. Vores ”billetter” skulle ligge på Space centret. Dejligt. Vi behøver ikke disse billetter, bare vores pas. KM 55

Gallery Cayenne

 

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Cayenne

Cacao

Søndag den 19. april 2015  Cacao, Fransk Guyana
Vi skal til byen Cacao, hvor der er marked om søndagen. Ernst og Susanne var der sidste søndag og byen var proppet med biler og boder. Da vi kører ind i dag er der ikke meget, men det er hyggeligt at gå lidt rundt og se på det forskellige. Området her leverer ca. 80% af grønsagerne til Fransk Guyana.

Det som de ikke importerer fra andre lande. Vi køber noget frugt og så får vi noget suppe. De er berømte for deres suppe. Det er en kæmpe skål med bånd nudler og en del kød, samt 3 rejer. Smagte rigtigt godt. Vi går lige ind og ser en udstilling med sommerfugle, fugleedderkopper og lignende. Meget interessant. Der var en guide, som talte meget levende om bl.a. skorpioner og fugleedderkopper. Desværre er det på fransk så vi forstår intet, men mange mennesker hørte på ham. Der er en form for forsamlingshus uden sider, ved parkeringspladsen. Her kan vi rigtig sidde og snakke, rigtigt hyggeligt. Vi har ikke mødt nogen siden Praia du Forte. KM 7

Gallery Cacao

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Cacao

Faerge til Fransk Guyana

Lørdag den 18. april 2015 Oiapoque, Brasilien
Det er op kl. 6 for vi skal med en færge i dag til Fransk Guyana. Vi skal være der 7.30 og det er vi. Som de eneste.

Vi bliver 4 biler med båden, 2 fra hver sin side, så vi skal betale 240 Real eller 80 €. Dejligt, noget billigere end vi har regnet med. Det er en noget stejl rampe, men vi kommer op. Da vi så er kommet op, skubber en gummiged båden det sidste stykke ud. Erik er kørt pænt ind til siden, men kaptajnen siger han skal holde midt i, for at der er balance i båden. Erik vil gerne vende bilen, før vi skal af igen. Vi måler op at skibet er 5,80 i bredden, så han kan ikke vende. Vi er 6 meter. Turen tager 25 minutter og vi sejler under den bro, som stadig ikke bruges, selv efter 3 år. Da vi så er på den anden side regner vi med, at vi skal til Aduana / Migration, men en franskmand fortæller at vi bare kan kører ind. Vi skal dog lige vente på kaptajnen, som fik vores registreringspapirer på bilen, dog i kopi. Vi får lige hævet nogle penge og købt brød, og så er det ind i landet. Der er ikke mange mennesker her, ca. 220.000 og landet er lidt mindre end Portugal. Det er regnskov vi kører igennem, men der er fine asfaltveje. Dog tror vi at arkitekten bag vejene er en gammel racerkører. Svingene er meget skarpe og vejen hælder en del. Vi skal møde Ernst og Susanne ved en flod, hvor vi kan fricampe. Vi har ikke set dem siden Cusco, Peru i september. De har kørt den modsatte tur af os, så det er dejligt at få nogle oplysninger om hvad der venter os. De skal ned den vej vi er kommet, så vi kan også give en del oplysninger. Nu er Brasilien dog nemmere at rejse i end de andre lande. Især i Venezuela er det næsten som i det gamle Sovjetunionen, at der er mangel på varer, så man må lave noget mad af det man kan få. Bl.a. toiletpapir, mælk, sæbe og shampoo er umuligt at opdrive, så vi må have ekstra med. Ved 5-6 tiden begynder en del unge at spille høj musik. Der er en der kommer hen til os og fortæller, at der kommer et stort musikanlæg, og så vil der blive spillet høj musik til kl. 12 midnat. Vi vælger at køre et andet sted hen, til en Mirador (Bellevue). Et godt sted, hvor der er stille og roligt. Vi kan hører brøleaber i det fjerne. Jeg er blevet noget snottet efter vi har fået vores nye fan, så efter aftensmaden går jeg i seng. KM 176
Gallery Færge fra Brasilien til Fransk Guyana

 

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Faerge til Fransk Guyana

Fransk Guyana

Lørdag d.18-04-2015 kom vi til Fransk Guyana fra Brasilien.

Faerge_til_FG033.jpgFaerge fra Brasilien til FG
Vi er nu kommet til Fransk Guyana fra Brasilien
18-04-2015
Cacao-014.jpgCacoa
I 1970'erne kom der en del flygtninge fra Laos her til Cacao.
19-04-2015
Cayenne-029.jpgCayenne
Cayenne er hovedstaden i Fransk Guyana, der ikke så meget at se her.
21-04-2015 - 23-04-2015
E_U_Space_center-012.jpgOpsaendelse af Thor 7 med Areane 5
Dette var en meget stor oplevelse at se 780 tons blive sendet ud i rummet.
24-04-2015 - 26-04-2015
Iles_du_Salut_Papillon-043.jpgDevels island, Iles du salut, Papillon
Disse øer var noget af det mest berygtede sted at sidde i fængsel. Filmen Parpillon handler om fangerne på disse øer.
27-04-2015
EU_Space_Center-006.jpgEU Space Center
En meget stor oplevelse at se dette center.
28-04-2015 - 29-04-2015
Skildpadder-031.jpgLæder skildpadder og Transportation Camp
Skildpadderne kan veje op til 600 - 800Kg
30-04-2015 - 01-05-2015
Herfra tager vi til Surinam
Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Fransk Guyana

Macap Fransk Guyana

Fredag den 17. april 2015  Nord for Amapa, Brasilien
Så skal vi ud på et stykke, som Ernst kalder swiss cheese.

Det skyldes de mange huller i vejen. Kl. 10 rammer vi det dårlige stykke vej og 15.15 er det asfalt igen. 110 km på 5 timer + 15 minutters frokost pause. Det regner en stor del af tiden, så alle hullerne er fyldt med vand, så man ikke kan se hvor dybe de er. Vi har kun et problem på denne tur, og det var da vi fejlbedømte dybden af nogle hjulspor. De var dybere end forventet, så vi skrabede på bunden. Der var smidt sten ned i mellem hjulsporene. Vi tror ikke der skete noget. Vi så også to store papegøjer flyve hen over bilen, samt 2 små aber, der løb over vejen foran os. Da vi kommer til grænsebyen Oiapoque får vi diesel på, vand på og benzin. Så er det til migrationen (Policia Federal), hvor vi bliver stemplet ud. Vi spørger om man kan kører over broen, det kan man ikke. Broen har stået færdig i over 3 år, men er aldrig blevet brugt. Måske er det noget EU har betalt, men brasilianerne er ikke interesseret i denne bro. Vi ved ikke hvad der ligger bag, at man ikke bruger broen, nu da den er bygget. Vi tager ned i havnen, hvor vi får en aftale om at sejle over i morgen tidlig. Der er 2 andre der også skal med, så det skulle koste os 300 Real – eller 100 €. Hvis man er alene skal man betale 600 Real. Vi finder en parkering ved strandpromenaden. En fin plads, dog er der ingen vind / luft. KM 218

 

 

Gallery Macap Fransk Guyana

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Macap Fransk Guyana

Belem Macap

Onsdag den 15. april 2015  Amazonas, Brasilien
Det har været en rolig nat. Jeg vågnede på et tidspunkt og så ud af vinduet, lige ud til nogle mennesker på kajen. Vi var åbenbart sejlet ind til en havn. Vi er hurtigt videre igen. Det vi sejler med er både fragt og mennesker.

Det nederste dæk, hvor vi står i forstavnen er fyldt med fragt. Sække, kasser, poser og alt muligt andet. På dæk 2 bor en stor del af besætningen, samt mange af passagererne. De har deres egen hængekøje med og hænger hulter til bulter på dækket. På det øverste dæk bor kaptajnen og resten af besætningen. Her er også nogle kahytter, som man kan leje. Vi har simpelthen den bedste plads. Vi holder helt ude i forstavnen med udsigt ud af vores vinduer i 3 retninger. Vi bliver i bilen, det er meget bedre. Vi holder ind nogle steder hvor folk kommer på / af og diverse varer kommer på og af. Der er også både, der sejler op til skibet. Der var en familie med et flyttelæs, der gjorde dette. Noget anderledes. Så vidt Erik kan se på tabletten sejler vi ikke den normale rute, men af mindre kanaler. Vi får en del regn i løbet af dagen. En rigtig god oplevelse denne bådtur.

Torsdag den 16. april 2015  Amazonas, Brasilien
Vi er i havn omkring kl. 8, men desværre kommer vi først fra borde omkring kl. 10. Vi skal lige have handlet og hævet penge. Bådturen 1.500 Real skulle betales kontant. Ved 12-tiden kører vi igen nordpå.

Vi er nu på den nordlige halvkugle. Ækvator går lige nord for byen Macap, men først længe efter husker vi dette. Vi har fået at vide at det er dårlig vej vi hovedsaglig skal kører på, men det er ikke rigtigt. Vi kører næsten 400 km og det er alt sammen på asfalt. Der kommer et dårligt stykke, men det tager vi når det kommer. Vi finder en OK plads og ligesom vi er gået i seng, kommer politiet. Erik finder ikke ud af hvad de vil, men vi bliver her for natten. KM 398

Gallery Belem – Macap

Udgivet i Syd Amerika 2015 | Kommentarer lukket til Belem Macap