Fredag den 24. april 2015  Kourou, Fransk Guyana
Vi tager det stille og roligt her til morgen. Vi vil efter frokost tager derhen, hvor vi skal registreres og bliver transporteret videre i busser. Lige før vi skal kører, snakker Ernst med en som arbejder i Space centret.

Opsendelsen er udskudt til i morgen. Vi tager alligevel forbi mødestedet og her får vi det samme at vide. Kedeligt. Vi tager til Cayenne efter telefonen, som Erik gerne vil have. Den skulle komme i dag. Da vi kommer derind får vi at vide, at det først er på tirsdag den kommer. Det vil vi så prøve. Vi tager tilbage til vores overnatning. Kl. 16.38, da lift of skulle være, så det ud til at være fint vejr. Vi håber på det samme i morgen. KM 124

Lørdag den 25. april 2015  Kourou, Fransk Guyana
Ernst har set på nettet, at der ikke bliver nogen opsendelse i dag. Kedeligt. Endnu en dag, hvor vi bare venter. Vi tager ind til byen, hvor der er marked. Der er diverse frugt og grøntsager, samt en del krydderier. Der er også et andet sted, hvor der er fiskemarked. Her køber vi til aftensmaden. En filet, som er lidt mørk i kødet. Smagte rigtig godt. Ellers fik vi vand på bilerne og kørte ud af strandvejen.

Byen er ikke særlig stor. Vi var lidt forskellige steder, hvor vi kunne sidde i skyggen. Vi slutter på en parkeringsplads ud mod havet og tæt på 2 hoteller. Det ene ser ikke ud til at blive brugt, men Ernst har fået at vide, at politiet bruger hotellet. Vi har ikke været der ret længe, før en masse politi / gendarmeriet kommer med deres kufferter m.m. og flytter ind på hotellet. Så det bruges, selvom det ikke ser sådan ud. Der kommer 2 mænd hen og spørger om vi er fra Sverige, på svensk. De er meget forbavset over, at se en svensk bil her. De er fra Telenor og de skal have en satellit op med Ariane-5. Så de venter bare på at den kommer op. KM 15

Video fra Youtube med opsendelsen af Ariane 5 / Thor 7 d.26-04-2015 

Søndag den 26. april 2015  Kourou, Fransk Guyana
Svenskerne kommer forbi og siger, at i dag sker det. De skal sidde i kontrolrummet.

Dejligt at det endelig sker. Vi spiser frokost i bilen og går så hen for at blive registreret. Vi er ikke på nogen af listerne, og Ernst og Susanne skulle til Agami, det område der er tættest på opsendelsen. Dette område er lukket på grund af vinden, som er for stærk. Man er bange for at der kan falde ting fra raketten ned på personerne. Nået af en kedelig start. Casper har klippet vores bekræftelse ud og sendt den som SMS. Da vi viser det til chefen får vi lov at komme med. Dejligt. Det er kun en platform åben, Ibis.. og alle skal dertil. Vi er der oppe ca. 2 timer før afgang og så er det bare at vente. Vi finder en plads i skyggen og der er vi til ca. ½ time før. Så bliver vi smidt væk, for busserne skal holde der. Vi finder en plads ude i solen og så venter vi igen. Susanne og Ernst ser det på storskærm inde i skyggen. Desværre bliver den lidt forsinket ca. ½ time, men til sidst kommer den op. Det er flot at se og hører. Der er enkelt skyer den lige flyver igennem / over ellers er det rimeligt klart. Da vi ikke mere kan se den med det fysiske øje, går vi ind i skyggen og ser det på storskærme. Der skal 2 satellitter op. Thor 7 / (Telenor) vejer 4.800 kg, og den anden Sicral 2 (militæret Italien og Frankrig) vejer 4.360 kg. Ariane 5 vejer totalt 780 tons og kan max bære 10 tons satellitter eller lignende. Først går den op i ca. 150 km højde og flyver ca. 8 km i sekundet. Da den er over Afrika et sted flyver den direkte opad og farten stiger til ca. 9 km i sekundet. Med den fart går det hurtigt opad. Efter ca. 28 minutter bliver Thor 7/ ”smidt af” i en højde af ca. 1.300 km. Ca. 6 minutter senere bliver Sicral 2 smidt ud i over 3.000 km højde. Meget interessant at se og hører. Vi får senere at vide, at for Thor 7 var 27. april aller sidste chance for at komme ind i det rigtige kredsløb. Ellers ville det hele blive aflyst. Derfor blev den sendt op på en søndag, noget som aldrig er sket før. Herefter er det ud i busserne og tilbage hvor vi har vores biler. Ikke alle kan være i busserne på en gang, så vi tager den senere bus. Ved 7-tiden er vi tilbage hvor vi bor. Lidt trætte af al den venten, men det har været en fantastisk oplevelse. KM 12

 

 

 

Gallery Opsendelse af Areane  5

Tirsdag den 21. april 2015  Cayenne, Fransk Guyana
Vi går ned på den Surinamske konsulat for at få et turistvisum. Ernst og Susanne har fortalt, at man skal have lange bukser, T-shirt / skjorte med ærme i samt sko og strømper. Ikke sjovt når det er over 30 grader og høj luftfugtighed.

Heldigvis fik vi visaene næsten med det samme. Så vi kan gå hjem og skifte tøj igen. Derefter går vi på cafe for internet og en tur rundt i byen. Dette er hovedstaden i Fransk Guyana, men det er ikke noget man føler. Her bor iflg. Lonely Planet 63.000, ikke meget for en hovedstad. Vi går også ind i Catedralen. Stor bygning, men spartansk indrettet. Vi får lidt at spise før vi går hjem igen.

Onsdag den 22. april 2015  Cayenne, Fransk Guyana
Ernst har købt en Samsung Smartphone her i byen for 179 €. Rimeligt billigt efter danske forhold. Desværre var det udsolgt, så vi prøvede 2 steder mere. På fredag skulle der komme en ny forsyning.  Vi tager også ud til den eneste sandstrand her ved byen. Desværre regner det en del af dagen, så det bliver ikke nogen lang tur.

Vi er også forbi et gammel fort. Ikke særlig interessant, men området var meget flot. Især kørte vi i en levende ”tunnel” af bambus, meget flot. Vi skal til Kourou. Vi skulle gerne se et lift off den 24. april. Vi vil være sikre på, at vi kan se det. Vi får også bestilt en rundtur på Space centret, men først på mandag. Dog er turen på fransk. Vi tager ud til en overnatning, som Ernst og Susanne har brugt før. En fin overnatning, men vi får meget regn. KM 110

Torsdag den 23. april 2015  Kourou, Fransk Guyana
Det er vaskedag i dag. Der er et selv service sted, så der tager vi hen. Mens jeg vasker tager de andre på kirkegården, for at få vand på bilerne. Det er mere besværligt her at få vand, også fordi vi ikke kører så meget. Efter det handler vi og tager ud til Space centret, for at høre om vi kan komme til at se opsendelsen i morgen. Der er intet brev og hende der står for det, kan vi ikke komme forbindelse med.

Vi tager nogle billeder af bilen, alle flagene og en model af raketten 1:1. På det tidspunkt skinnede solen lidt. Vi tager ud og går en tur op af en bakke. Herfra er der god udsigt til Space centret, såfremt det er klart i vejret. Det er det ikke og det regner en del. Vi kører forbi Space centret igen, men stadig ingen svar. Vi skal på nettet for at se om hun har svaret der. Ernst ved et sted, hvor der er en internet cafe. Det er en meget lidt venlig mand, kineser, som har den. Det koster 1 € for 15 min. Vi prøver det via webmail, men computerne kører på XP og vi kan ikke komme ind på vores mail. Erik får en ide. Vi Sms’er Casper og spørger om han kan gå ind i vores mail og se om der er kommet svar fra Space centret. Vi sender Sms’en sent, ca. kl. 23 dansk tid, men her til morgen er der svar fra Casper. Vores ”billetter” skulle ligge på Space centret. Dejligt. Vi behøver ikke disse billetter, bare vores pas. KM 55

Gallery Cayenne

 

Søndag den 19. april 2015  Cacao, Fransk Guyana
Vi skal til byen Cacao, hvor der er marked om søndagen. Ernst og Susanne var der sidste søndag og byen var proppet med biler og boder. Da vi kører ind i dag er der ikke meget, men det er hyggeligt at gå lidt rundt og se på det forskellige. Området her leverer ca. 80% af grønsagerne til Fransk Guyana.

Det som de ikke importerer fra andre lande. Vi køber noget frugt og så får vi noget suppe. De er berømte for deres suppe. Det er en kæmpe skål med bånd nudler og en del kød, samt 3 rejer. Smagte rigtigt godt. Vi går lige ind og ser en udstilling med sommerfugle, fugleedderkopper og lignende. Meget interessant. Der var en guide, som talte meget levende om bl.a. skorpioner og fugleedderkopper. Desværre er det på fransk så vi forstår intet, men mange mennesker hørte på ham. Der er en form for forsamlingshus uden sider, ved parkeringspladsen. Her kan vi rigtig sidde og snakke, rigtigt hyggeligt. Vi har ikke mødt nogen siden Praia du Forte. KM 7

Gallery Cacao

Lørdag den 18. april 2015 Oiapoque, Brasilien
Det er op kl. 6 for vi skal med en færge i dag til Fransk Guyana. Vi skal være der 7.30 og det er vi. Som de eneste.

Vi bliver 4 biler med båden, 2 fra hver sin side, så vi skal betale 240 Real eller 80 €. Dejligt, noget billigere end vi har regnet med. Det er en noget stejl rampe, men vi kommer op. Da vi så er kommet op, skubber en gummiged båden det sidste stykke ud. Erik er kørt pænt ind til siden, men kaptajnen siger han skal holde midt i, for at der er balance i båden. Erik vil gerne vende bilen, før vi skal af igen. Vi måler op at skibet er 5,80 i bredden, så han kan ikke vende. Vi er 6 meter. Turen tager 25 minutter og vi sejler under den bro, som stadig ikke bruges, selv efter 3 år. Da vi så er på den anden side regner vi med, at vi skal til Aduana / Migration, men en franskmand fortæller at vi bare kan kører ind. Vi skal dog lige vente på kaptajnen, som fik vores registreringspapirer på bilen, dog i kopi. Vi får lige hævet nogle penge og købt brød, og så er det ind i landet. Der er ikke mange mennesker her, ca. 220.000 og landet er lidt mindre end Portugal. Det er regnskov vi kører igennem, men der er fine asfaltveje. Dog tror vi at arkitekten bag vejene er en gammel racerkører. Svingene er meget skarpe og vejen hælder en del. Vi skal møde Ernst og Susanne ved en flod, hvor vi kan fricampe. Vi har ikke set dem siden Cusco, Peru i september. De har kørt den modsatte tur af os, så det er dejligt at få nogle oplysninger om hvad der venter os. De skal ned den vej vi er kommet, så vi kan også give en del oplysninger. Nu er Brasilien dog nemmere at rejse i end de andre lande. Især i Venezuela er det næsten som i det gamle Sovjetunionen, at der er mangel på varer, så man må lave noget mad af det man kan få. Bl.a. toiletpapir, mælk, sæbe og shampoo er umuligt at opdrive, så vi må have ekstra med. Ved 5-6 tiden begynder en del unge at spille høj musik. Der er en der kommer hen til os og fortæller, at der kommer et stort musikanlæg, og så vil der blive spillet høj musik til kl. 12 midnat. Vi vælger at køre et andet sted hen, til en Mirador (Bellevue). Et godt sted, hvor der er stille og roligt. Vi kan hører brøleaber i det fjerne. Jeg er blevet noget snottet efter vi har fået vores nye fan, så efter aftensmaden går jeg i seng. KM 176
Gallery Færge fra Brasilien til Fransk Guyana

 

Lørdag d.18-04-2015 kom vi til Fransk Guyana fra Brasilien.

	Faerge fra Brasilien til FG Vi er nu kommet til Fransk Guyana fra Brasilien 18-04-2015
	Cacoa I 1970'erne kom der en del flygtninge fra Laos her til Cacao. 19-04-2015
	Cayenne Cayenne er hovedstaden i Fransk Guyana, der ikke så meget at se her. 21-04-2015 - 23-04-2015
	Opsaendelse af Thor 7 med Areane 5 Dette var en meget stor oplevelse at se 780 tons blive sendet ud i rummet. 24-04-2015 - 26-04-2015
	Devels island, Iles du salut, Papillon Disse øer var noget af det mest berygtede sted at sidde i fængsel. Filmen Parpillon handler om fangerne på disse øer. 27-04-2015
	EU Space Center En meget stor oplevelse at se dette center. 28-04-2015 - 29-04-2015
	Læder skildpadder og Transportation Camp Skildpadderne kan veje op til 600 - 800Kg 30-04-2015 - 01-05-2015 Herfra tager vi til Surinam

Fredag den 17. april 2015  Nord for Amapa, Brasilien
Så skal vi ud på et stykke, som Ernst kalder swiss cheese.

Det skyldes de mange huller i vejen. Kl. 10 rammer vi det dårlige stykke vej og 15.15 er det asfalt igen. 110 km på 5 timer + 15 minutters frokost pause. Det regner en stor del af tiden, så alle hullerne er fyldt med vand, så man ikke kan se hvor dybe de er. Vi har kun et problem på denne tur, og det var da vi fejlbedømte dybden af nogle hjulspor. De var dybere end forventet, så vi skrabede på bunden. Der var smidt sten ned i mellem hjulsporene. Vi tror ikke der skete noget. Vi så også to store papegøjer flyve hen over bilen, samt 2 små aber, der løb over vejen foran os. Da vi kommer til grænsebyen Oiapoque får vi diesel på, vand på og benzin. Så er det til migrationen (Policia Federal), hvor vi bliver stemplet ud. Vi spørger om man kan kører over broen, det kan man ikke. Broen har stået færdig i over 3 år, men er aldrig blevet brugt. Måske er det noget EU har betalt, men brasilianerne er ikke interesseret i denne bro. Vi ved ikke hvad der ligger bag, at man ikke bruger broen, nu da den er bygget. Vi tager ned i havnen, hvor vi får en aftale om at sejle over i morgen tidlig. Der er 2 andre der også skal med, så det skulle koste os 300 Real – eller 100 €. Hvis man er alene skal man betale 600 Real. Vi finder en parkering ved strandpromenaden. En fin plads, dog er der ingen vind / luft. KM 218

 

 

Gallery Macap Fransk Guyana

Onsdag den 15. april 2015  Amazonas, Brasilien
Det har været en rolig nat. Jeg vågnede på et tidspunkt og så ud af vinduet, lige ud til nogle mennesker på kajen. Vi var åbenbart sejlet ind til en havn. Vi er hurtigt videre igen. Det vi sejler med er både fragt og mennesker.

Det nederste dæk, hvor vi står i forstavnen er fyldt med fragt. Sække, kasser, poser og alt muligt andet. På dæk 2 bor en stor del af besætningen, samt mange af passagererne. De har deres egen hængekøje med og hænger hulter til bulter på dækket. På det øverste dæk bor kaptajnen og resten af besætningen. Her er også nogle kahytter, som man kan leje. Vi har simpelthen den bedste plads. Vi holder helt ude i forstavnen med udsigt ud af vores vinduer i 3 retninger. Vi bliver i bilen, det er meget bedre. Vi holder ind nogle steder hvor folk kommer på / af og diverse varer kommer på og af. Der er også både, der sejler op til skibet. Der var en familie med et flyttelæs, der gjorde dette. Noget anderledes. Så vidt Erik kan se på tabletten sejler vi ikke den normale rute, men af mindre kanaler. Vi får en del regn i løbet af dagen. En rigtig god oplevelse denne bådtur.

Torsdag den 16. april 2015  Amazonas, Brasilien
Vi er i havn omkring kl. 8, men desværre kommer vi først fra borde omkring kl. 10. Vi skal lige have handlet og hævet penge. Bådturen 1.500 Real skulle betales kontant. Ved 12-tiden kører vi igen nordpå.

Vi er nu på den nordlige halvkugle. Ækvator går lige nord for byen Macap, men først længe efter husker vi dette. Vi har fået at vide at det er dårlig vej vi hovedsaglig skal kører på, men det er ikke rigtigt. Vi kører næsten 400 km og det er alt sammen på asfalt. Der kommer et dårligt stykke, men det tager vi når det kommer. Vi finder en OK plads og ligesom vi er gået i seng, kommer politiet. Erik finder ikke ud af hvad de vil, men vi bliver her for natten. KM 398

Gallery Belem – Macap

Mandag den 13. april 2015  Belem, Brasilien
Vi får diesel, vand og benzin på inden vi tager ind til byen. Vi vil finde den agent, som Alli og Hendrik brugte. Vi finder området, men det er svært at finde en parkeringsplads, som i alle større byer.

Vi finder en og begynder at gå derudaf. GPS’en har ikke fundet det rigtige nummer, men vi finder det. Kontoret hedder Macamazon, Av. Boulevard Castilhe Franca, 716, Centro, Belem. Koordinater S 01.44859 og W 48.49852. Han prøver at finde en plads til vores bil til Porto Santana. Med hensyn til prisen er han noget af en bavian. Han starter med 1.100 US$, så siger han at det svarer til 3.000 Real. Vi fortæller at Alli og Hendrik har betalt 1.290 Real for en bil i samme størrelse. Han kommer tilbage og siger han har en plads til i morgen og prisen er 1.500 Real. Det siger vi OK til. Han fortæller at båden sejler i morgen tidlig kl. 6 og at bilen skal på båden i dag. Han kører med os ud til båden. Den ligger ikke inde i byen, men i udkanten af byen, sammen med mange andre både, der skal alle mulige vegne hen. Vi ser båden og får at vide, at vi kan komme ombord med bilen kl. 16. Det er gået hurtigt. Nu skal vi bruge nogle af vores kontanter. De tager ikke kort. Godt vi hævede rigeligt. Vi bliver ved bilen, går en enkelt tur for at få lidt frokost. De er ved at læsse og losse båden samtidig. Alt foregår ved håndkraft, så der er mange mennesker alle vegne. Vi kommer ikke på kl. 16, hvorfor ved vi ikke, så Erik spørger kaptajnen hvornår vi så kan komme ombord. Han siger kl. 12 nat, så passer det med tidevandet. Vi holder os vågne til kl. 12, der sker intet. På et tidspunkt lægger Erik sig, men jeg bliver oppe. Kl. 4 er det også OK at få bilen på, men intet sker. Ved 6-tiden, da vi skulle sejle, begynder der at komme liv i båden, men kun for at få flere varer med. En meget lang nat. KM 27

Tirsdag den 14. april 2015  Belem, Brasilien
Vi havde jo forstået at vi skulle sejle kl. 6 morgen i dag, men vi sejler kl. 6 aften. 12 timer igen på kajen. Kl. 11 kommer bilen ombord, og vi har virkelig fået 1. parket med udsigt ud over det hele i sejlretningen. Da bilen bliver stillet kan vi ikke forstå hvorfor vi holder så langt ude. Det forstår vi senere.

Man bliver ved med at læsse skibet, så det tomrum, der var bag os bliver fyldt fuldstændig ud. Lige før vi sejler kommer en personbil på, til den ene side af os. På den anden side er der en kæmpe motor, en masse generatorer + diverse armeringsjern. Der kommer også en masse mennesker med båden. Det har nok hele tiden været meningen, at vi først skulle sejle om aftenen. Desværre er det for mørkt da vi begynder at sejle. Det skal nok blive en god tur. Vi tager en søsygetablet da vi går i seng. Man sover godt på den og hvis skibet vipper er vi forberedt.
Gallery Belem

Lørdag den 11. april 2015  Santa Rita, Brasilien
Vi skal ind til São Luis og se den historiske bydel. Vejen derind er meget dårlig, fyldt med lastbiler og andre biler.

Vi har en parkeringsplads tæt på den historiske bydel, og da det er lørdag er der masser af parkeringspladser. Det der er specielt ved disse huse er, at facaden er beklædt med kakler i mange farver og mønstre. Desværre er de fleste huse i meget dårlig stand. Vi er også inde i en flot kirke, hvor det ser ud til, at der skal være bryllup senere på dagen. Der er i tusind vis af blomster, som skal pynte i kirken. Det må være nogle velhavende, som skal giftes. Efter rundturen i byen tager vi ud til en færge, som skal få os over på den anden side af en kæmpe bugt. Alternativt skal vi samme vej tilbage ca. 100 km på meget dårlig vej og 150 km, som vi ikke har kørt før. Det var meningen at vi ville finde et sted at holde i byen for natten, men byen var ikke tiltalende. Vi har senere hørt fra nogle sejlere som kom over for tre måneder siden, at en af dem blev overfaldet i deres båd her i Sao Luis, og skudt tre gange i brystet. Vi kører derud og kommer med færgen kl. 14. Sejlturen tager 1 time og 1 kvarter. En OK tur og på den anden side, hvor vejen heller ikke er helt god, finder vi en tankstation, hvor vi kan holde. Det er lørdag aften, og der er igen musik en stor del af natten. Vi har meget glæde af vores nye fan, som vi også kan bruge når vi ikke lader, via vores omformer. Den bruger ikke meget strøm og det hjælper en del at flytte rundt på luften. KM 172

Søndag den 12. april 2014  Pinheiro, Brasilien
Så er det op igen og videre. Vi vil gerne så tæt på Belem som muligt. Der er ikke meget trafik, men en del huller. Vi når helt til Belem og finder en tank i udkanten af byen. KM 464

Gallery Sao Luis

Mandag den 6. april 2015  Areia Branca, Brasilien
Det er bare videre igen. Natten har været OK, dog har der været en del musik fra en restaurant i nærheden.

Vi skal rundt om Fortaleza i dag, mod Jericoacoara. Vi får lige handlet, diesel og vand på og så er det videre. Vi har fundet avokado med rejer til aftensmad, så det er nemt. Ikke varme bilen op. Det går godt rundt om byen og så bare videre. Vi finder en tankstation i Barrento. En OK plads. KM 436

Tirsdag den 7. april 2015  Barrento, Brasilien Vi skal til Jericoacoara i dag. Der er ikke så langt, så vi håber vi kan få vasket og gjort rent. Vi finder campingpladsen, som ligger lidt udenfor byen, ud til en sø. Vi kan få vasket i morgen af en dame, så det er bare få ordnet sengen og gjort bilen ren inde og ude. Det trængte den til. Vi griller til aftensmad. KM 142

Onsdag den 8. april 2015  Jijoca de Jericoacoara, Brasilien Vi tager en collectivo ud til Vila de Jericoacoara. Det ligger helt ud til havet og klitterne. Vi sidder på ladet af en 4 x 4 pickup truck.

Det er en sjov tur derud. Først kører vi igennem en del beboelse, slags landbrug, det er for at sætte folk af, med deres indkøb af ris i sække, kød, fisk og andet. Det er decideret grusveje og da det regner ind i mellem er der store huller med vand i. Nogle steder vil vi ikke kunne komme igennem på grund af lavt hængende grene. Efter dette kører vi ind i Nationalparken, som skal beskytte klitterne. Her går det i bølger i starten. Meget dybe huller med vand i. Der hvor man kan kører man på siden af hullet, men nogle steder kører de lige igennem. Så kommer vi til nogle områder med næsten kun sand. Der er lidt græs men ikke meget. Her er stadig dybe huller / søer med vand. Nu er der ikke kun en vej, men mange veje, i forskellige retninger. For os er det svært at se hvilken vej man skal tage. De forskellige veje er måske for at undgå at blive fanget ved nogle store søer, som man ikke kan komme igennem. Collectivoerne ved hvilke veje de skal tage. Vi er glade for at vi ikke kører rundt med vores bil her. Der er meget med skæve huller m.m. Det er vores bil / vi ikke glade for, da vi er så høje. Det er en flot / sjov tur og vi ser også klitterne, som er rimelig høje. Nede i byen er vejene meget dårlige, med dybe spor fra vand. Vi går ud til havet, som ligner de andre stranden, dog er der et udløb, som ligner spildevand, som løber tæt på nogle restauranter og ud i havet. Ikke særligt lækkert. Om vinteren (vores sommer) er det godt at surfe her, for der er en god vind. Vi finder en restaurant, hvor vi får noget god fisk og skaldyr. Derefter er det en collectivo hjem igen. En god oplevelse. Vi skal dog som turister betale dobbelt pris for at køre med collectivoerne. Første gang vi har været ude for det i Brasilien. Vi har betalt 12 Real pr. person pr. vej. Ca. 30 DKK. Turen derud tog 1 time, da vi skulle læsse mennesker / varer af og ca. 45 minutter hjem. Det var mere direkte.

Torsdag den 9. april 2015  Jijoca de Jericoacoara, Brasilien Så er det videre i dag. Vi skal lige have hævet penge og vi vil prøve at få en vifte / fan, som kan kører når air-con ikke er god eller når vi fricamper. Vi finder en fan, men banken, som plejer at give penge er under renovering, så automaten virker ikke. Vi kører videre. Ved frokost er vi ved Parnaiba og her kan den gamle GPS se banken.

Vi finder banken og hæver rigeligt. Nu skulle vi gerne kunne klare os lidt. Det regner ind i mellem og nogle steder er der meget vand på markerne. I byen Brejo finder vi en tank, hvor vi kan bo. Det er en SP-tank og de siger de tager kort, men vores kort kunne vi ikke betale med, kedeligt. KM 387

Fredag den 10. april 2015  Brejo, Brasilien Vi skal til Parque National Dos Lencois Maranhenses i dag. Her er der mange klitter. Da vi begynder at køre nordpå mod denne park (148 KM) får vi en del kraftige regnskyl. Området minder ellers meget om det Indonesien vi så i 90’erne. De lerklinede huse med tag af palmeblade. Vi får lige handlet lidt inden vi kommer til de sidste 90 km, som er på grusvej. Da det har regnet så kraftigt de sidste timer ser vejen farlig ud. De sidste 90 km vil tage lang tid at køre, og vi skal samme vej tilbage, så det dropper vi hurtigt. Vi vil gerne op til Fransk Guiana inden regnen bliver for kraftig. Vi vender om og kører tilbage, og så mod São Luis. Vi finder en tank et stykke udenfor byen. Et OK sted. KM 360
Gallery Jericoacoara