Torsdag den 28. maj 2015  Georgetown, Guyana
Så er det endelig videre efter 6 dage her i Georgetown. Det går fint ud af byen og så er det bare sydpå. I byen Linden skal vi over en flod via en bro. De arbejder på broen så vi kan først komme over 13.30. Det må vi så vente på. Kl. 12.30 samles bilerne omkring broen og vi er også klar. Vi har lige spist frokost. Lidt efter kommer vi over broen. Dejligt vi ikke skal vente en time mere.

Efter ca.100 km kører vi ud på grusvej og det er dårlig grusvej, med mange store / dybe huller med vand i. Det regner lidt ind imellem men er ellers OK. Der kører nogle store lastbiler med containere på. Efter ca. 100 km på den dårlige vej, er der en politikontrol. Den ligger i en lille by. Da vi kører ind i byen kommer en nøgen sort mand gående imod os. Lidt specielt at se. Det chikanerede ikke ham, men det var svært at se om han var fuld eller påvirket af stoffer. Hans blik var noget stift. Nu kan vi jo læse de engelske skilte, og der står, at alle skal ind på politistationen og vise legitimation. Det gør vi. Han kigger lidt på vores kopi af passet og spørger om vi skal til Brasilien. Det skal vi. Så kan vi bare gå. 100 meter længere fremme bliver vi igen stoppet. Nu skal vi betale 1.000 GYD ca. 32 DKK for at køre igennem. Nu bliver det en bedre vej, men noget smallere. Der er enkelte passager med mudder ellers går det fint. Lidt i seks finder vi en god overnatning, lidt tilbagetrukket. KM 295

Fredag den 29. maj 2015  Mellem Linden og Lethem, Guyana
Det har været en fin nat, lidt varmt, men ingen insekter, dejligt.

Vi har holdt bilen fuldstændigt lukket og kørt med blæseren hele natten. Mellem 5 og 6 om morgenen gik Erik ud og startede generatoren. Strømmen var langt nede. Så skulle vi gerne nå til Lethem i dag. Vejret er fint. Vi kommer igennem nogle kontroller og vi skal også med en færge. Denne færgebillet skal købes i Georgetown, og det har vi selvfølgelig, så vi har ingen problemer. Vi kører lige om bord. På vejen ser vi en tukan flyve samt 2 store papegøjer. Vi tager afsted kl. 9 og ca. kl. 16 kører vi ind på en fin fricamping ca. 22 km før Lethem. Vi vil først over grænsen i morgen. Vi havde kun et problem på vejen. Det var et stykke på ca. 500 meter, som var meget mudret. Vi kom godt igennem det. Ikke så lang tid efter vi er kørt ind for natten begynder det at regne kraftigt. Regnen kommer vertikalt og det blæser kraftigt. Godt vi er færdige med at køre for i dag. Det vi holder i er savanne, og luftfugtigheden er ikke så høj, som i regnskoven. KM 241

Lørdag den 30. maj 2015  Lethem, Guyana
Så er det til Brasilien i dag. Vi kører ind i Lethem, bruger de sidste GYD på diesel og så til grænsen. Her skal vi først til migrationen, så customs og til sidst politiet. Her skriver de ind i en bog, at vi rejser ud. Gad vide om der er nogen der ser i den bog, men de er 3 mand på kontoret. Så er det ind i Brasilien. De har en speciel bro her, så når man kører igennem kommer til at køre i den rigtige side. Smart.

Vi kommer igennem migrationen uden problemer. Så skal vi til Boa Vista og handle. Det er dejligt at køre på asfalt igen. Vi har et stort supermarked fra Ernst, så her får vi handlet. Vi skal ikke regne med at kunne købe så meget i Venezuela, det skulle være lige som det gamle Sovjetunionen. Vi får også noget at spise i supermarkedet. De har buffet, smagte godt. Nu skal vi finde et sted hvor vi kan få vasket bilen. Den er mere end beskidt efter 2 dage på jordveje og masser af regn. Vi finder et sted og så går en ung fyr i gang. Bilen bliver næsten som ny og Erik synes han lavede sådan et godt arbejde, så han fik 10 Real – 23 DKK i drikkepenge. Glad var den unge fyr. Vi kører mod Venezuela for at finde en overnatning. Vi finder et asfalteret areal, hvor vi kan holde. KM 277

Gallery Fra Georgetown til Brasilien

Tirsdag den 26.maj 2015  Georgetown, Guyana
Det er nationaldag i dag. Landet har været selvstændigt i 49 år. Vi skal til Keituer Falls i dag, men det regner, så vi må se om de flyver.

Vi skal være der 11.30 og skal flyve kl. 13. Lang tid vi skal være der før. De vil flyve i dag, så vi booker ind. Så sidder vi bare og venter. Vi ser præsidenten og andre tale i forbindelse med deres uafhængighed. Præsidenten er sort og i noget tøj ala Mao. Ser lidt specielt ud, da hæren m.m.er i deres gallauniformer. Jeg har taget en bog med, for at bruge ventetiden fornuftigt. Lidt i 1 kommer 6 mere, så kan vi komme afsted. Det regner ikke så meget mere. Det er et lille propelfly med plads til 9 passagerer + piloten. Det er en OK tur derud. Nogle steder kan vi intet se på grund af skyerne. Vi ser vandfaldet, som falder 241 meter lige ned, fra flyveren. Først den ene side af flyveren, så den anden. Rigtig flot. Vi lander på en høj og går så ca. 2 timer rundt til diverse udsigtspunkter. Vi kommer helt tæt på hvor den løber ned. Meget specielt. Da det er regntid er der rigtig meget vand i. Det lyder ikke så voldsomt, som nogle af de andre vandfald vi ellers har set, men flot er det. Da vi er helt ude, hvor vandfaldet løber ned, ser vi en meget lille slange, som guiden fortæller er den meget giftig. Vi ser desværre ikke den lille gyldne frø, som lever i et bassin i en speciel plante. Da vi står helt oppe vedvandfaldet bliver det et kraftigt regnvejr, så det er på med regnfrakken og i ly ved nogle gæstehytter. Vi er her i 10-15 minutter, så er regnen ikke så kraftig og vi kan gå tilbage til flyet. På flyturen hjem, på ca. 1 time, ser vi ikke meget. I ca. 30 minutter flyver vi i tæt tåge, men vi lander uden problemer. En rigtig god tur. KM 15

 

Gallery Keituer Falls

Vi kørte ind i Guyana d. 22-05-2015 fra Surinam.

	Georgetown Georgetown, hovedstaden i Guyana 22-05-2015 - 25-05-2015 27-05-2015
	Keituer Falls En meget stor oplevelse, alle pengene værd. 26-05-2015
	Fra Gorgetown til Brasilien Over 500 Km på meget dårlig vej. 28-05-2015 - 30-05-2015 Herfra tager vi til Brasilien igen og derfra til Venezuela.

 

Fredag den 22. maj 2015  Nieuw Nickerie, Surinam
Det er tidligt op, for jeg har læst et eller andet sted, at færgen sejler kl. 11. Der er ca. 88 km fra hvor vi bor til færgelejet, og det kan være dårlig vej. Det er fin vej næsten hele vejen, så der er ingen problemer. Da vi kommer til færgelejet er der ikke meget aktivitet. Først ret sent får vi at vide, at færgen sejler kl. 13. Det giver ventetid i havnen og fortæller os hvorfor der ikke er andre der skal over. Vi får færgebillet til ca. 400 DKK, mindre end det svejserne betalte, men de har nok fået en retur. Det koster ikke meget mere. Vi bliver også registreret ud af Surinam, og på den anden side af floden kommer vi ind i Guyana. De har en billig vin i Taxfree på havnen, så vi køber 2 flasker. Vi kan få problemer på den anden side, hvis vi køber mere. Ved 11-tiden kommer færgen over fra Guyana og der er en del med. Der kommer også flere, som skal samme vej som os. Vi går ind i bilen og får noget frokost. Så kommer der mennesker til bilen – toldere, politi, militær. Alle vil se bilen indvendigt, og det får de lov til. Erik fortæller vi skal videre til Brasilien, og så er der en der fortæller at vores fordæk ikke er gode nok, vejen er meget dårlig ned gennem Guiana. Erik kan miste styringen med de dæk. Vi bliver nød til at skifte dem i Georgetown. Kl. 12.30 kører vi ombord og vi sejler kort tid efter. Vi får udleveret nogle sedler, hvor vi bl.a. skal skrive ned hvad vi har med der koster over 1.000 GYR – ca. 32 DKK. Det kan vi ikke, det er vores hjem nu. De vil også vide om vi har frugt, kød, landbrugsprodukter, grønsager m.m. Det har vi og Erik gemmer vores kød og æg i sengen. Så må vi se hvordan det går. I havnen bliver vi registreret ind i Guyana. Så skal vi bare have bilpapirerne. Vi afleverer sedlen med at vi har madvarer med. Hun ser at Erik ikke har skrevet under og det gør han så. Vi skal købe blanketten til den midlertidige bilregistrering – ca. 6 DKK. Den køber vi hos en meget sur dame. Vi udfylder den så godt vi kan og går hen til politiet / customs. Her finder vi ud af at den ikke bliver lavet med gennemslag. Vi skal skrive det hele 2 gange. Desuden skal vi skrive policenr. på vores forsikring, hvor vi skal bo og Eriks pasnr. Og kørekortnr. Da vi endelig er færdige, skal vi ind til customs damen. Hun sidder så og kigger det hele igennem og finder ud af, at vores internationale kørekort ikke nævner, at det gælder i Guyana. Heller ikke Brasilien. Vi siger at vi aldrig har kigget nærmere på disse papirer. Vi får det bare udleveret på kommunen og forventer det er i orden. Hun siger at vi kan løse problemet ved at Erik får et midlertidigt kørekort her i Guyana. Det kan vi få lavet hos politiet. De vil vise hvor det er. Efter dette skal hun se bilen. Erik henter den og jeg åbner sidedøren. Hun kigger kort ind i bilen, går ikke ind i bilen, og siger at der er OK. Vi kan kører udenfor havnen og vente på dem, så vil de kører foran os ind til politiet. Det var en meget hurtig gennemgang af selve bilen og vi fik ikke taget noget eller skulle vise hvad vi havde med af madvarer. Dejligt. Det er utroligt mange, som er ansat til at tage imod de få passagerer / biler der kommer. I dag var der over dobbelt så mange ansatte, som passagerne. Vi kører efter dem ind til byen. På et tidspunkt siger chaufføren, at de er nød til at køre tilbage igen, for de har glemt noget. Vi skal bare kører ind til siden og vente. Det gør vi, og i ventetiden tager vi kødet / æggene ud af sengen og ind i køleskabet igen. Dejligt at vi ikke mistede det. Vi kører derefter ind til politiet efter dem. Han kører stærkt og overhaler mange. Vi prøvet at følge med, men har svært ved at komme forbi en lastbil. Vejene er meget smalle og der er mennesker / cykler / motorcykler / dyr på vejen. Alt det skal man tage højde for. Det virker som en lang by. De finder ud af at vi er sakket bagud og venter på os. Vi finder politistationen og en fra den anden bil går med os ind. Hun siger til personalet, at vi skal have et midlertidigt kørekort, og nu skal vi bare vente. Vi sætter os og venter. På et tidspunkt skal vi udfylde nogle papirer og afleverer Eriks kørekort. Efter en rum tid får vi udleveret en seddel som kørekort for Guyana og Eriks rigtige kørekort. Nu kan vi kører videre. Klokken er ca. 14.30 Guyana tid. Da vi kom over fik vi en time. Vi skal gerne til Georgetown i dag, men det kan knibe med tiden. Vi kører til New Amsterdam og får hævet penge, så vi kan købe diesel. Vi kan hæve i Scotiabank. Her står at vi kan hæve 40.000 GYD. Det kan man bare ikke af en gang. Vi kan hæve 30.000 GYD på en gang. Vi får hjælp af en dame ved ATM-en. Det er ca. 1.000 DKK ikke meget, men vi må nøjes med det. Vi får diesel på og så er det mod Georgetown. Det sidste stykke vej kører vi på meget smalle veje, og vi kommer til Expo centret, hvor vi skal bo, lige inden de lukker. Vi spørger i vagten om vi kan bo her, men de fortæller, at vi skal kører over ved det hvide hus og her kan vi spørge. Det er blevet mørkt nu og vi har svært ved at se hvilket hus hun mener. Så kommer hun gående og vi går hen til hende.

Der er også en mand på cykel, og det er ham vi skal spørge. Vi kan godt bo her, og han viser hvor. Der er et halvtag med betongulv, her kan vi sidde og bilen kan holde lige udenfor. Desværre er der ingen strøm siger han. Men måske kan vi finde ud af noget i morgen. Erik checker stikkontakten og der er strøm i. Det er amerikanske stik, så Erik tror det er 110 volt, dog vil han lige checke det, inden han sætter det til bilen. Det viser sig at det er 246 volt. Godt vi ikke satte transformeren til så ville spændingen til bilen værer 492 volt. Dejligt vi kan få strøm på. Så kan vi få en god nattesøvn med air-con. KM 285

Lørdag den 23. maj 2015  Georgetown, Guyana
Det har regnet en del af natten og da vi har air-con på er det svært at komme ud af sengen. Vi kan sidde under halvtag og få vores morgenmad og skrive dagbogen. Toilettet har vi ikke fundet endnu, så vi må bruge vores eget. Vi går over i turistinformationen, da vi kan se at der er mennesker.

En ung fyr tegner og fortæller en masse på vores bykort. Vi går en tur ud i byen, til den nærmeste gade, hvor vi kan handle lidt. Vin er meget dyrt ca. 75 DKK for en flaske. Spiritus er meget billigere. Der er ingen fortove at gå på, og nogle af vejene er meget smalle, så det er ikke altid lige sjovt. Vi får købt en kylling, så må vi prøve at grille den i morgen. Vi finder toilettet da vi er hjemme igen.

Søndag den 24. maj 2015  Georgetown, Guyana
Vi tager en tur ind til byen, vi vil gerne finde dækfirmaet. Vi tager en taxa ind til centrum. Der er ikke meget storby / hovedstad over byen.

Her er meget lidt fortov og de få steder, hvor de er, er der oversvømmelse, så vi skal alligevel gå på vejen. De fleste forretninger er lukket, men der er noget marked, hvor vi kan købe grønsager. Vi er også i et stort supermarked og køber lidt brød og samarin. Der hvor dækfirmaet skulle ligge iflg. ham fra turisten, er der intet. Der er en autoreservedels forretning, der har åben, og vi spørger ham. Han fortæller at der ligger et stort dækfirma på hjørnet af North Street og Light Street. De har også Goodyear dæk. Vi går derhen og plotter stedet ind på telefonen, så har vi det. Vi går hjem igen, det er ikke så langt. Det er et stort boligområde vi bor i. Nogle af husene er meget flotte og store, andre er klar til nedrivning. Noget specielt.

Mandag den 25. maj 2015  Georgetown, Guyana
Vi skal ind og have dæk på i dag, håber vi. Der er noget mere trafik i byen i dag end i går, søndag. Vi finder forretningen og efter noget søgning finder han 2 Nexen dæk med godt mønster i vores størrelse. Pris 88.000 GYD. Desværre tager de ikke Visa-kort så vi må ud og finde en Scotia bank. Vi får fat i pengene, tilbage igen og så bliver dækkene skiftet. Vores reservehjul er ikke så godt, det mister lidt luft, så det bliver udskiftet med et af fordækkene. Bilen kan ikke komme ind på værkstedet, så han må skifte dækkene ude på vejen, men det er han nok vant til. Vi får dækkene på, får betalt og så er det videre. Vi tager ud i lufthavnen. Her får vi købt billetter til i morgen til vandfaldet, 145 US$ pr. person. Ellers er det bare tilbage. Vi får lige købt noget øl og sodavand. Hjemme igen får vi grillet kyllingen. Det er lang tid siden. Der er nogle knægte her i området og i dag er de meget nærgående. De stiller sig bare op og glor på os. ”Campingfar” må smide dem væk et par gange, før de forsvinder helt. En noget kedelig oplevelse. En lidt sjovere oplevelse var, at vi havde et tik tak firben inde i bilen. Den kravlede rundt ved mit vindue oppe. Desværre var Erik nød til at slå den ihjel. Han kunne ikke bare flytte den. De gør ingenting tager bare insekter. Ernst og Susanne havde også en inde, da de var her. De havde den nogle dage. KM 33

Her tager vi til Keituer Falls en dag

Onsdag den 27. maj 2015 Georgetown, Guyana
Vi skal til byen i dag. Først går vi ned til Survival supermarked, her kan vi købe færgebillet, som vi skal bruge på vejen mellem Linden og Lethem. Det sker oppe på 1. sal hvor Western Union er. Der er noget kø og hver ekspedition tager lang tid. Endelig er det vores tur og vi får at vide, at det koster 7.000 GYD ca. 210 DKK. Ikke så galt, nogle fortalte os at det kostede næsten 1.000 DKK. En positiv ting.

Herefter tog vi en taxa ind til byen. Vi skulle hæve penge og Erik skal have nye sandaler. De gamle er kun 3 måneder, men de er gået helt i stykker. Vi finder nogle nye sandaler og en paraply til ham. Herefter hæver vi penge og går over og spiser en kinesisk buffet. Ikke så spændende, da det meste af kødet var væk, men sådan er det. Herefter handler vi de sidste ting før vi tager en taxa hjem.

Gallery Georgetown

Onsdag den 6. maj 2015  Domburg, Surinam
Så er det afsted med Klaus til Botopasi. Vi kører først 163 km i Klaus’ lejede bil til Atjoni. Det er fin vej hele vejen, så ved 11 tiden er vi der.

Vi skal på en 2 timers bådtur til jungle hotellet. Vi laver en aftale med en ung fyr om 70 SRD pr. person, ret dyrt. Vi skal først sejle efter at alle busser / collectivoer er kommet. Erik og Klaus begynder ved 1-tiden, da vi skulle sejle, at snakke med andre og finder ud af, at de lokale giver 20 SRD pr. person. Vi får en aftale med en anden båd, kommer ombord, men inden båden sejler er vi nød til at gå tilbage til den oprindelige båd. Vi forstår ikke helt hvorfor. 13.45 er vi endelig ved at sejle. Der er en del strøm i floden og mange små bølger, så det er en god sejltur vi får. Da vi kommer til hotellet er ejeren der ikke, men i Holland. Det er et hotel med værelser og hytter med bad. Da værelserne har toilet / bad på gangen vælger vi en hytte. Priserne er noget anderledes, end hvad Klaus har fået forståelsen af. Værelserne koster 37 € pr. person og hytterne 42,50 € pr. person. Her er lys fra 19-23 – via en generator i landsbyen overfor. Her bor en ung mand i forvejen fra Holland. Ham der står for det i øjeblikket hedder Ian, og da vi spørger ham, hvad vi kan gøre / lave her, har han ikke mange forslag. Vi kan tage en tur over til landsbyen, hvor der skulle bo ca. 2.000 mennesker, hvis alle var hjemme. Det er de selvfølgelig ikke. Nogen er i Paramaribo, på skattejagt efter guld samt skole. De kan kun gå i skolen her til og med 6. klasse. Man kan også gå på museum i Pikin Slee eller en gåtur i ”junglen”. Efter disse forslag vælger vi kun at være her i 2 dage, det vil sige vi får en hel dag i morgen og så hjem i overmorgen. Maden er OK, dog er det ikke store mængder der er, kun ris, og slet ikke kødet. Vi får kylling og der er vel knap 1 kylling til 5 mennesker. Dagens højdepunkt er sejlturen, som var rimelig interessant. Dog så vi ingen dyr og kun enkelte fugle.

Torsdag den 7. maj 2015  Botopasi, Surinam
Det har regnet meget af natten og også her til morgen. Ian spørger os hvad vi vil i dag og vi siger museet formiddag og jungletur eftermiddag. Jungleturen kan han ikke tilbyde. Det er alt for vådt.

Vi kan ikke låne gummistøvler her, som vi har gjort andre steder på sådan en jungletur. Så om eftermiddagen kan vi tage over til landsbyen Botopasi. Efter morgenmaden tager vi til Saamaka Marron museumi Pikin Slee. Vi sejler til byen, selv om Ian ikke rigtig gider. Folkene i byen Pikin Slee er alle meget sorte og de fleste stammer fra Ghana, Afrika. Menneskene, som bor i dette område bryder sig ikke om at blive fotograferet og de bliver rigtig gale, hvis man gør det. Iflg. guiden tror de, at vi vil offentlig gøre disse billeder og tjene en masse penge på dem. En noget speciel tankegang. Kvinderne bruger meget tid ved floden. De vasker tøj, vasker op, renser fisk, vasker børn og dem selv og meget andet. Det hele i det brune flodvand. Nogle af kvinderne, især de ældre, har ingen bluse på bare et stykke stof om maven, som en nederdel. Brysterne er frie. Mange af børnene optil måske 7 år har ikke tøj på og de hjælper mor med at vaske m.m. Mange bor i små træhuse med palmeblade eller blik som tag. Museet ligger et godt stykke oppe i byen. Det ser ikke ud til at de har husdyr ud over høns, og det er svært at finde ud af hvad de lever af. Nogle sejler selvfølgelig på floden og bringer ting og mennesker fra A til B. Selve museet ligger i en have, hvor der er en del træfigurer bl.a. en stor tissemand, hvad den så ellers repræsenterer. Vi går ind af en speciel ”port”, hvor mændene går til venstre og kvinderne til højre. Jeg forstod ikke helt hvad det betød. Inde i museet må vi desværre ikke tage billeder. Det er en ung fyr der fortæller om museet, og det gør han rimelig godt. Han viste nogle plancher, som fortalte at visse familier havde været her fra ca. 1700 tallet. Han fortalte også om hvordan de lever / har levet. Pigerne og drengene kan blive gift fra de er 16 år + . Kvinden lever i sit hus og manden i sit. Dog sover de sammen i kvindens hus. Manden kan tage mere end en kone, hvis han har råd til det. Kvinden / kvinderne laver mad til manden, og hvis han har flere koner deler han maden med sine venner. Noget specielt. Før i tiden jagede / fiskede manden, men vi ved ikke hvad han laver i dag. De gifte kvinder har et specielt klædestykke, ala et tørklæde om livet. Dette er for at vise, at de er gifte, samt at der står på ”rumpen” at de elsker manden og ved at han elsker dem. Har manden flere koner er det noget andet der står på disse ”trekanter”, på kvindens rumpe. Her sviner de en af de andre koner til. Jeg forstod ikke helt hvad de så skrev. Klædestykkerne er meget fint broderet. Desuden har gifte kvinder 2 ”nederdele” – 2 stk. stof – om maven. Hvorfor vides ikke. Der var også nogle flotte træarbejder / stole, som var lavet ud af 1 stk. træ. Meget flot. Den flotteste stol blev afleveret til den gamle hollandske dronning, som gave. Da hun døde fik de stolen tilbage, da den betyder mere for dem, end for den nye konge. Et meget interessant besøg. Efter dette gik vi rundt i byen og besøgte et par af kunstnerne i byen. De laver nogle specielle skamler. Flotte, men ikke til at tage med hjem. Jeg ved ikke helt hvem de laver disse ting til. Her fik vi lov til at tage billeder, også af børnene, som ”hjalp” far. De fleste mennesker i byen er ret reserveret, så vi ved ikke helt om vi er velkomne. Nogle af børnene spurgte efter candy, men vi havde heldigvis ikke noget. Hjemme igen får vi frokost. Et fad med pastaskruer vendt i lidt olie / krydderier + peanutsovs. Ikke noget vildt måltid. Efter frokost går Ian, selvom vi har en aftale om at tage til landsbyen Botopasi. Vi dropper det. For vi skal igen betale ca. 200 DKK for at få ham til at sejle os over og gå rundt med os i byen. Vi holder en stille eftermiddag og har en hyggelig aften med Klaus. Maden er næsten den samme som i går. Kylling. Ian spiser ikke kød fra dyr med 4 ben. Gør livet lidt surt for os andre. Det er også første gang vi har været ude for at guiden spiser sammen med os. Især er han hurtig til at finde de bedste stykke kylling. Ikke særlig pænt, da der kun er 2 små stykker til hver.

Fredag den 8. maj 2015  Botopasi, Surinam
Så er det tilbage igen. Vejret er fint her til morgen, selvfølgelig. Da vi skal betale har vi nogle problemer. Vi skal betale 42,50 € pr. person pr. dag. Inden vi tog afsted så vi på nettet, at prisen var 46 € eller 160 SRD.

Den lavere pris vi skal betale skyldes selvfølgelig regntiden. Vi er derfor noget forbavset, da Ian siger at i SRD skal vi betale 185. Med dagens kurs bliver det 50 €. Det går ikke. Vi siger derfor at det må være nettet der er afgørende og vil derfor betale 148 SRD. Der bliver talt meget frem og tilbage og chefen i Paramaribo bliver ringet op. Han taler kun hollandsk, så ham kan vi ikke tale med. For at være fair siger vi, at vi tager dagens kurs og omregner til SRD. Så skal vi betale 157 SRD pr. person pr. dag. Det kan Ian ikke gå med til, men det bliver han nød til. Inden vi betaler vil vi gerne have en kvittering. Vi ved fra en gæst, som var her da vi kom, at Ian ikke kan regne overhovedet. Efter 3 forsøg får han endelig lavet en kvittering. Jeg skriver på den at vi vil betale 1.222 SRD og ikke 1.390 SRD, som Ian er kommet frem til. Vi skriver også grunden til dette og hvordan vi er kommet frem til det. Desuden afleverer vi også vores kort, så kan ejeren kontakte os. Dette tog 1 time. Jeg forstår ikke de hollandske gæster, som accepterer disse kurser. Vi kan se at nogle af dem har betalt i SRD. På vores nye tablet har vi fået en Exchange app, så hver gang vi er på nettet henter vi nye kurser. Det gør livet meget lettere. Så er det bådtur tilbage til Atjoni. Vi tager nogle mennesker med båden, så den er OK fyldt op. Det er en flot tur igen, og vi ser en enkelt lille abe. Vi kommer til Atjoni og kører vejen tilbage. Lige nord for Brownsberg er der et skilt med guldminer. Der prøver vi at køre hen. Det første område vi kommer til virker ikke særlig organiseret, så vi kører hurtigt videre. Det andet sted er et stort firma der graver efter guld. Vi går hen og spørger om man kan se det. Vagten, der taler fint engelsk, siger at vi skal spørge i Paramaribo. Han finder 3 telefonnr. til os, så kan vi prøve at ringe. Vi får også adressen. Desuden siger han, at vi skal have lange bukser, lukkede sko og T-shirt med ærmer i, hvis vi skal ind og se det. Klaus forsøger nogle dage senere at få en aftale om at komme ind og se guldminen. Han får at vide, at i øjeblikket er de ved at lægge det hele om, så først om et år er det igen muligt at besøge guldminen. Så længe vil ingen af os vente. Lidt kedeligt. Vi kommer tilbage til Domburg får benzin på bilen, så vi kan dele udgiften. Det har været en fin tur selv om det ikke blev helt som vi havde forventet. Vi ville gerne have set nogle fugle og dyr. Vi tror de har dræbt / solgt de fangede dyr, og de sidste er bare forsvundet længere væk. På vej hjem i bilen ser vi nogle unger holde noget op for at sælge det. For mig så det ud til at den ene var en brøleabe. Den så rimelig død ud. Da vi kom hjem var alt i orden. Køleskabet kører som det skal. Erik sætter det op til 3,5. som det altid står på. Vi går ud og spiser med Klaus. Han kender et godt sted hos en kineser. Stedet ser underligt ud men han laver rigtig god mad. Vi kan ikke spise det hele, så vi har også til i morgen. Da vi kommer hjem er køleskabet gået i fejl. Det er noget med strømmen, siger fejlkoden. Vi får tørret op, startet generatoren og så køleskabet. Vi må se hvad der er galt.

Gallery Botopasi

 

Mandag den 4. maj 2015 New Amsterdam, Surinam
Her er bare mange mennesker her til morgen. Det er et eller andet Municipal vi holder ved, men ingen chikanerer os.

Vi tager ned til dæmningen Brokopondo. Det er en kæmpe sø der er skabt bag dæmningen. Meget interessant at se. Vi tager tilbage mod byen Paramaribo. Vi har fra ioverlander et sted langs floden, hvor vi kan holde. Her er swimmingpool m.m. Da vi kommer dertil er ejeren ude og rejse og ham som passer stedet kender ikke noget til at her kan holde campere. Efter et stykke tid siger han det er OK. Dejligt. Vi bliver installeret ud mod floden Surinam river. Her er også internet. Vi får talt med nogle af de sejlere der er her, også dem vi mødte i Olinda, Brasilien er her. Hen mod aften kommer en af sejlerne Klaus fra Tyskland hen og taler med os. Hans kone er taget hjem og han tager også snart hjem og lader båden ligge her. De startede sammen med et andet par fra Holland. De andre tog til Brasilien og i San Luis havde de ankret op ud for en favella. Politiet havde kontaktet dem via radio eller lignende, men de havde ikke rigtigt forstået, hvad politiet ville. I løbet af natten kom 3 unge fyre ind på båden og manden gik op og sagde noget. Han blev skudt i brystet og døde af det. Ikke nogen god historie. Vi har været i San Luis, den historiske del, men var der ikke mange timer før vi tog en færge videre. Vi følte os ikke helt trygge. Klaus spurgte om vi ville med på en jungle tur og det vil vi gerne. Nu må vi se hvad det bliver til. KM 228

Tirsdag den 5. maj 2015  Domburg, Surinam
Her er meget stille her til morgen. De fleste er taget til byen. Mange sejlere lejer åbenbart en bil når de ligger længere tid i en ”havn”. Også ham der står for stedet er taget afsted, så vi kan ikke spørge ham om vores bil kan stå her mens vi tager til junglen. Klaus var forbi og fortalte, at han nu har lavet en aftale med Hotel Botopasi. Han har forstået at prisen er 27 € pr. person pr. dag. En OK pris, så må vi se hvad det dækker. Da der er helt stille her forsætter Erik med at downloade til telefonen og jeg får skrevet nogle flere dagbøger ind. Da ham der står for det kommer tilbage, spørger vi om vi kan holde her mens vi tager i junglen. Det kan vi sagtens, bare på parkeringspladsen i steden for. Fint. Vi får handlet lidt til i aften, hvor der skal være barbecue for alle der vil være med. Vi laver vores rejser, for de kan måske ikke holde sig mens vi er væk. Vi har ikke helt forstået systemet, for vi skulle lave noget tilbehør og så kan vi købe kød fra baren til at grille. Det er en rigtig hyggelig aften vi har og vi er 8 par og Klaus, samt en anden dame, som jeg ikke helt forstod hvor hun kom fra. Drikkevarer køber vi i baren.

Her tager vi en tur til National parken Botopasi  i Amazonas 3 dage.

Lørdag den 9. maj 2015  Domburg, Surinam
Den er stadig gal med køleskabet, så vi starter generatoren igen. Så kører det. Fejlkoden siger det er for lav strøm. Det er ikke korrekt.

Jeg har fået træk igen og er blevet forkølet igen. Jeg får ordnet sengen og vasket sengetøjet. Så må vi tage det andet vasketøj i morgen.

Søndag den 10. maj 2015  Domburg, Surinam
Efter morgenmaden tager vi køleskabet ud. Erik ser hurtigt at der er en løs forbindelse i det ene stik, det er det der er problemet. Erik skifter stikket og køleskabet kommer på plads igen. Nu skulle problemet være løst. Vi får vasket resten af tøjet. Vi kan se TV fra Danmark, dejligt. Vi skyper Lone, men hun er på vej ud og hente kyllinger, så hun skyper os i morgen.

Mandag den 11. maj 2015  Domburg, Surinam
Nettet kører ikke her til morgen, men vi laver vores hjemmeside alligevel. Der er nok at lave offline. Vi har aftale med Lone, men det er der ikke noget at gøre ved. Vi kan ikke engang sende hende en SMS, vores danske telefonkort virker ikke her. Sidst på eftermiddagen kommer nettet tilbage og Lone vil kontakte os kl. 5 vores tid. Lige inden kommer 2 autocampere.

Det er dem Ernst hørte om fra Venezuela. Vi får en god snak med Lone. Efter dette går vi op i baren og snakker med Klaus. Erik taler med Gabby, ham der står for stedet, om vi kan tage strøm oppe fra swimmingpoolen, for der er 220 volt. Efter lidt frem og tilbage får vi lov til det, men kun for at lade batterierne. Så er vi fri for at bruge generatoren, nu da der er andre campere.

Tirsdag den 12. maj 2015  Domburg, Surinam
Det regner og regner i dag. Ikke særligt sjovt. Erik fortsætter med at lave hjemmeside. Jeg får læst lidt. Michel, fra en af de nye campere, kommer over og fortæller lidt om Venezuela. En sød fyr.

Onsdag den 13. maj 2015  Domburg, Surinam
Det fortsætter med at regne og vi fortsætter med hjemmesiden.

Torsdag den 14. maj 2015  Domburg, Surinam
Vi tager med Klaus en tur ind til Paramaribo. Det skulle blive bedre vejr i dag. Det er det desværre ikke. Da vi kommer ind til Paramaribo regner det igen, igen. Vi får vekslet nogle Euro til at betale campingpladsen med.

Derefter er det Klaus’ vasketøj der skal hentes, men det er desværre ikke færdigt. Så skal vi til museet. Klaus har fundet det i kortet. Da vi finder det viser det sig at være lagerplads for Fort Zeelandia museet. Vi handler lige på vejen hjem før vi tager tilbage. Vi fik ikke det helt store ud af turen. De er ved at lave noget her ved campingpladsen. Det er kajen, som skal udvides med 6 meter. Det ser ikke ud til at de er færdige endnu, men iflg. Gaby skal præsidenten komme i dag kl. 16.30. Det er stillet nogle telte op med stole samt en form for gulv. Desuden sætter de højtalere m.m. op. Kl. 16.15 går vi op for at se om vi kan se noget. Det kan vi sagtens, og der bliver holdt en del taler, men vi ser intet til præsidenten. Der er 2 af bådene, som har været på tur og de kommer tilbage her til aften, bl.a. Anita og Dirk, som vi mødte i Olinda, Brasilien første gang. Hun havde fødselsdag i går og blev 55 år. Så der er øl til alle og vi havde nogle hyggelige timer. Vi sad sammen med Anita og Maaike fra katamaranen. Erik fik vist en del af sine bedste billeder og de var forbavset over hvordan der ser ud i bl.a. Chile og Argentina.

Fredag den 15. maj 2015  Domburg, Surinam
Vi fortsætter med vores hjemmeside. Vejret fortsætter også med en del regn.

Lørdag den 16. maj 2015  Domburg, Surinam
Vi fortsætter som hver dag og regnen fortsætter desværre også.

Søndag den 17. maj 2015  Domburg, Surinam
Det er det samme igen. Erik bliver færdig med hjemmesiden, så nu mangler vi bare at sende rejsebrevet.

Amerikaneren har fødselsdag, så vi går med op og fejre det. Vi får noget mad i restauranten. Ikke noget specielt, især da vi får fisken først og pommes frites længe efter vi har spist fisken.

Mandag den 18. maj 2015  Domburg, Surinam
Vi får sendt rejsebrevet og ellers ikke meget.

Tirsdag den 19. maj 2015  Domburg, Surinam
Det er vask og rengøring i dag. Vi får vasketøjet ind, inden det bliver rigtig regn. Det fortsætter hele aftenen. Vi får også skiftet olie på generatoren. Det trængte den til.

Onsdag den 20. maj 2015  Domburg, Surinam
Det er vores bryllupsdag i dag, 43 år. Det er mange år. Vi vil fejre det senere med en middag ude. Her er ikke nogle spændende steder at spise. Vi klipper hinanden, så kan vi spare vand. De andre campere tager afsted i dag og ejeren af stedet kommer tilbage fra Holland. Vi får en farvel øl med Klaus. Måske ser vi dem i Europa.

Torsdag den 21. maj 2015  Domburg, Surinam
Så er det videre i dag efter 15 dage. Vi handler lige i Tulip – et lækkert supermarked – ikke kineser. Så er det bare ud af byen og vest på. Det tager lang tid inden vi er ude af Paramaribo. Vi har en overnatning ikke langt fra byen Nieuw Nickerie, ved en sø. God overnatning.

På vejen hertil ser vi nogle på cykler – langtur. De kommer lige forbi, da de har problemer med den ene pedal. Erik hjælper dem med værktøj til at sætte den på igen, men bolten er noget kværnet i gevindet, så de må finde en ny bolt. De kommer fra Uruguay og har kørt ca. 1 år. Lang vej og meget af vejen er kedelig. I løbet af aftenen får vi mange insekter ind og dem har vi glæde af hele natten, foruden varmen. Ikke en god nat. KM 194

 

Vi kørte ind i Surinam d. 02-05-2015 fra Fransk Guyana

	Paramaribo Hovedstaden i Surinam 03-05-2015 - 03-05-2015
	Domburg marina Et dejligt sted hvor vi mødte mange som var på vejen jorden rundt i egen sejlbåd. 04-05-2015 - 05-05-2015 09-05-2015 - 21-05-2015 Herfra tager vi til Guyana.
	National park Botopasi Er stor oplevelse at se efterkommerne fra slave tiden i landsbyerne i Amazonas. 06-05-2015 - 08-05-2015

Lørdag den 2. maj 2015  Vest for Albina, Surinam
Det er en stille og rolig plads vi har, men varmen er der. Ikke meget vind. Vi skal til Paramaribo, hovedstaden i Surinam.

Her bor ca. halvdelen af landet befolkning på i alt 500.000 mennesker. Det område vi kører igennem er et fattigt område hovedsagelig beboet af meget sorte. De bor i træhuse / skure med bliktag. Det er ikke glasvinduer de har i, kun skodder. Der er ikke meget trafik så det går OK med at køre i den forkerte side. Vi har en parkeringsplads helt inde ved det historiske centrum af byen. Når vi kommer ind i den tættere trafik er det noget mere forvirrende at køre i den forkerte side. Bilerne kommer og krydser os helt forkert. Lidt svært at vende sig til. Vi kommer helt ind og her er masser af pladser. Vi finder en god plads og går ind i byen. Vi skal have nogle penge, men ingen af de ATM’er vi prøver, vil give os penge. Ikke så sjovt. Vi går tilbage til bilen og henter US$, så må vi veksle dem. Dem får vi vekslet i kasinoet, til en rigtig god kurs. Mens vi går rundt for at finde penge, står vi udenfor McDonald, da der pludselig foran os springer 4 mænd ud af en varevogn og hen til bilen foran, og anholder de 2 mænd som er i bilen. Meget voldsom anholdelse. De 4 politibetjente, som gjorde dette har huer på, som de bare kan føre ned for ansigtet, så er de maskeret. Foran de anholdtes bil, kører chefen i almindelig tøj og bil. Det er ham der har stoppet bilen. Et meget voldsomt indtryk. Gad vide hvad de har gjort.   De tilfangetagne gjorde ikke modstand. Efter vi har fået penge får vi lidt at spise og kommer på nettet. Erik skal have en masse til hans nye telefon. Vi får taget nogle billeder af byen. De har mange flotte træhuse og en stor Catedral, som vi desværre ikke kan komme ind og se. Vi skal have lange bukser og lange ærmer i T-shirten, og ordentligt fodtøj. Ikke sjovt når det er over 30 grader og fugtigt. Erik tager et par billeder ind af døren. Flot trækirke, men vi gider ikke, at undersøge den nærmere. Vi bor ikke langt fra Præsident paladset, som i dag bruges til repræsentative formål. Der bor ingen vigtige personer i dag. Tilbage til bilen kommer der en af de lange limousiner med et brudepar i. Nu skal der tages billeder. Bruden er i en stærk blå kjole og brudgommen i hvidt jakkesæt med blå skjorte.De har 3 børn, som også er klædt ud. Pigerne er i hvide kjoler med blå bånd og sløjfer. Mange af gæsterne er også i blåt og hvidt. Selv en lille baby på under 3 måneder er klædt i blåt og hvidt. Noget anderledes for os. I limousinen kan der sidde mange, ca. 10 personer går derind. Her til aften læser vi i Lonely Planet at der kun er en bank, der tager udenlandske kort og det er RBC-bank. Den vil vi prøve i morgen. Vi kan ikke sende SMS’er, vi har prøvet hele dagen. KM 97

Søndag den 3. maj 2015  Paramaribo, Surinam
Det har været en meget stille nat, selvom det er lørdag nat i en hovedstad. Vi går ned for at se nogle små sangfugle. Her i Guyana’erne har man en sjov sport. Det er en mande sport. Mænd har deres små sangfugle i små bure og de lufter dem, som man lufter en hund. De går rundt med buret.

Det konkurrencen går ud på er, at få fuglen til at synge længst. Man væder om hvilken fugl der kan synge længst og på den måde kan man vinde penge. Underlig sport. Desværre var der ingen fugle / mænd, da vi kom forbi. Måske har de droppet stedet. Vi har kun informationerne fra Lonely Planet. Vi går derefter hen og hæver nogle penge i RBC-Bank. Her står der at de tager Visa for første gang, og det gør de. Vi går lidt videre for her i byen ligger en Moske og Synagoge lige ved siden af hinanden. Det sker ikke mange steder i verden. Da vi er ved at tage billeder af Moskeen kommer en bil, som skal ind i Moskeområdet. Vi får lov til at komme ind og tage billeder, dog er der lukket ovenpå, selve moskeen. Det er en flot moske med 4 minaretter, men vi har ikke hørt noget fra dem, så de bruger dem nok ikke. Vi går tilbage til bilen. Der er museet åbent på Fort Zeelandia. Det er et meget lille fort og det har aldrig kunne holde stand. Det blev bygget i1613 af hollænderne, men det har været taget af både franskmændene og englænderne, før man blev enige om at dele landene imellem sig Meget sjovt at se. Vi kører videre mod New Amsterdam, men vi skal lige have diesel, benzin og vand på. Det får vi hos Shell lige inden vi kører over den store bro. Vi får også handlet lidt. New Amsterdam er også et fort, bare på et meget større område og mere strategisk korrekt placeret. Ligger tæt på Atlanterhavet lidt nede af floden Surinam. . Der er mange mennesker, men det er også søndag. Vi går området igennem nogle gange, og går derefter til museet, som hører til fortet. Det vil vi gerne se men da vi finder ud af, at vi skal betale 4 gange den pris som Surinamerne betaler, fordi vi er over 60, går vi igen. Vi vil ikke være til grin for vores egne penge. Vi ser flere andre der gør det samme. Vi finder en fin plads, hvor der kan komme luft igennem bilen, hvis det blæser lidt. KM 25

Gallery Paramaribo