Lørdag den 6. juni 2015  Nord for Boa Vista, Brasilien
Det har været en fin nat, ingen problemer. Det er en ren køredag i dag. Vi skal lige have diesel på og handle lidt i Boa Vista og så går det bare sydpå. Det er hovedsagelig landbrug vi kører igennem. Lidt over 4 finder vi en stor tank. Den ser OK ud. Dog er det lørdag, så der er dæmpet musik hele natten indtil ca. 6 om morgenen. Så flytter de bilen med musik ned til os, og så er der fuld musik på. Ikke så sjovt, men vi kommer tidligt op. KM 412

Søndag den 7. juni 2015  Rorainopolis, Brasilien
Det er en ren køredag i dag.

Vi kører over ækvator og kører igennem et indianerområde, hvor man ikke må stoppe, har vi hørt fra andre. Det er rigtig regnskov dette område, dog er der palmer imellem nogle af træerne og især i vandhullerne / lave søer. Jeg mener de må være plantet. Vi ser nogle af indianerne i nogle hvide jeep med lad. Det ser ud til at de er ude og samle ting ind fra skoven. De er ikke ret store og dem vi ser, ser sure ud. De synes nok ikke det er spændende at have vej igennem reservatet. Det kan de jo have ret i. Vi har meget svært ved at finde en restaurant, så vi kan få lidt at spise. Jeg har fundet en tank ved en by, som vi kører efter. Da vi kommer til byen er den fyldt med badegæster, hvor de så ellers har badet. Der er også busser og biler alle vegne. Det ser ud til at alle er på vej hjem. Tanken jeg fandt i tabletten dur ikke, der er overhovedet ikke lige nogle steder, kun ved tankanlægget. Vi kører videre. Ikke så langt derfra finder vi en OK tank med god plads og en cafe. Der er mange Amazonas papegøjer her og de flyver over os og området før det bliver mørkt. KM 388

Mandag den 8. juni 2015  Presidente Figueiredo, Brasilien
I dag skal vi ind i Manaus og finde en båd til Porto Velho. Manaus er en by med over 2 mill. indbyggere, så den er ikke lige til at komme ind i. Vi har en parkeringsplads fra andre, og Erik har på nettet fundet nogle speditører eller lignende, som ligger i gåafstand fra parkeringspladsen.

Parkeringspladsen er gratis og i værste fald kan man bo der, men det håber vi ikke. Vi finder kontoret og taler med en ung pige. I starten er hun lidt afvisende og fortæller at de kun sejler med fragt. Så kommer en ung mand ind, hører vores ønsker fra hende, ringer lidt rundt og siger OK. De kan godt finde ud af noget, men det bliver til Humaita ca. 200 km fra Porto Velho, og så må vi kører de sidste 200 km. Det koster 1.100 Real for transporten og 200 Real ekstra for mad til os. I alt ca. 3.000 DKK. Vi kan komme afsted i morgen, men vi skal på skibet i dag. Det lyder fint. Vi accepterer. Vi skal kører efter den unge fyr, men han skal lige et ærinde, men er tilbage kl. 16. Vi får lavet papirerne, betalt og så går vi over og spiser. Vi går også lidt rundt i byen, især ved havnefronten.  En fyr, som taler engelsk, siger til os at dette ikke er et godt område, så vi skal ikke have kameraet fremme. Vi takker ham og lægger kameraet ned i rygsækken. Tilbage kl. 16 får vi at vide, at vi kan sejle i dag og helt til Porto Velho. Dejligt. Vi kører efter ham ned til en havn, noget ala den vi var i Belém. Han taler med nogle og kommer tilbage til os siger, at vi kan kører til en anden havn og sejle i dag. Her sejler de først i morgen. Vi siger OK til det og kører efter ham, et godt stykke udenfor byen. Det tager næsten en time at komme derud. Det er deres eget område og egne pramme. Vi skulle sejle kl. 9 om aftenen, men der er ikke plads til os. De vil læsse en pram til i morgen og på den kan vi være. Vi holder på rampen til prammen. Her får vi strøm på fra slæbebåden, så vi kan få vores air-con til at køre. Det er en fin nat, men kl. 5.30 begynder de at sejle efter den næste pram og strømmen ryger. KM 150

Tirsdag den 9. juni 2015  Manaus, Brasilien
Vi er tidligt oppe, slæbebåden slukker for strømmen 5.30 og sejler hen efter endnu en pram / bolsa. Kl. 6.30 står vi op, får morgenmad og vasket op. Så er vi klar, nu må vi se hvornår vi kommer om bord. Vi fik at vide at kl. 9 skulle vi sejle. Kl. 8 begynder de at køre anhængere på bolsaen. 

Der er en højdeforskel fra bådrampen til bolsaen. De har nogle store klodser, som skal udligne noget af forskellen. Lastbilen med anhænger skal så bakke op på disse klodser og videre ind på bolsaen. Ikke helt nemt, men anhængerne er alle tomme, så de er ikke så tunge. Selve bådrampen er flydende, men i går var der vand inde i rampen. Vandet skal de først have af og desværre virker kun den ene pumpe, så det tager lang tid. Til sidst kan de med hjælp fra lastbilen og de anhængere der er på bolsaen, endelig få nogle store runde splitter ind, som skal holde det hele sammen. Splitten er ca. 15 cm i diameter i massivt jern / stål og ca. 1 meter lang. Ikke en man bare lige putter ind. Der er sådan to ind mod bolsaen. Der bliver virkelig lagt kræfter i. Den bolsa vi skal være på har kun 2 rækker af anhængere på, med hver 4 anhængere. Den anden bolsa har 4 rækker af anhængere. Hver anhænger er ca. 15 meter lang. Det område vi holder i er kæmpe stort, for det er kun os og lastbilen, som holder inde i midten. Vi kommer på kl. 10. Vi kan holde helt forrest, dejligt. Nu skal vi bare have den anden bolsa sat på siden af os, og så kan vi sejle, måske. Vi prøver i lang tid at komme så tæt på bolsaen, at de kan sætte dem sammen, men der er ikke plads nok på grund af træer. Så vælger de en anden løsning, at sætte den anden bolsa bag os. Det er vi personligt lidt kede af, for så er vi ikke sikre på, om vi kan få strøm på. Nu må vi se. Slæbebåden bliver afmonteret vores bolsa og sat på den anden bolsa. Derefter bliver den anden bolsa sat efter os. Vi kører helt ned på vores bolsa og tager al det ledning vi har, og så kan ledningen lige nå. Dejligst så kan vi få air-con på. Erik kan ikke forstå hvorfor der ikke er strøm på. Han taler med nogen, som fortæller, at der er strøm fra 6 aften til 6 morgen. Helt fint med os. Mens vi sidder i vores stole på bolsaen og venter på at vi skal sejle, ser vi en del delfiner, ikke langt fra os. Vi sidder og snakker om, at det kun lige er rygfinnen vi kan se, da en af delfinerne springer helt ud af vandet. Det er nogle små nogen. Kl. halvfire kan vi endelig sejle. Vi får mad på båden, dog laver vi selv morgenmad. Vi vil gerne sidde længe over vores kaffe. Der er ikke rigtig nogle steder, hvor man kan sidde og spise, men vi har fundet en bænk bag i slæbebåden, hvor vi kan sidde ned. Vi er ikke vant til at stå op og spise. Der er heller ikke nogle stole til besætningen. Maden er OK. Den første del af turen er med strømmen mod Belém, og så drejer vi ned af en sideflod og så er det mod strømmen. Vi har sat vores tablet til at måle hvor langt vi sejler. Det bliver sjovt at se hvor lang turen er. Sejlet 187 km.

Onsdag den 10. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Da vi er ved at stå op, ser vi at vi er meget tæt på land og det ser ud til at vi er sejlet på grund.

De bruger en almindelig robåd med påhængsmotor til at skubbe den forreste bolsa ud. Det er strømmen der trykker bolsaen ind mod land. Efter det er sket 2 gange sejler han lidt længere ud. Det sker ikke mere den dag. Vi finder ud af at man spiser kl. 10 og kl. 17. Det må vi så indrette os efter. Vi kan ikke spise morgenmad kl. 8 og så igen frokost kl. 10. Vi må se hvordan vi får det til at fungere. Vi sejler nu opstrøms, og det vil sige ca. 5 -7 km i timer. Det er ikke hurtigt. Vi ser meget med oversvømmelse, og for os er det svært at se om det er normalt for årstiden eller vandstanden er højere end normalt. I nogle huse løber vandet igennem, mens andre, der står på pæle, er der få cm. tilbage før vandet når gulvet. Vi ser en del flotte høje træer og nogle fugle. Ellers ser vi ingen dyr. Det er en dejlig måde at rejse på, dog er det ret fugtigt og meget sol, så det er op ad bakke for vores køleskab. Vi har hovedsagelig kun drikkevarer og lidt kød i fryseren. Sejlet 139 km

 

 

Torsdag den 11. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Livet fortsætter på floderne. Det er rimeligt varmt og ikke meget vind, desværre. Vi har strøm på hele døgnet, men spændingen er kun mellem 160- 190 volt.

Ikke nok til air-con, men blæseren kører og batterierne bliver opladet. Der kommer nogle små både hen til vores båd, dels for at sejle mod strømmen ved at hægte sig på vores båd, og dels for at sælge frugt og grønsager. Vi køber nogle små bananer – søde og dejlige. Vi spiser ikke morgenmad p.t. da frokost er kl. 10. I dag får vi en stor fisk, Erik mener det er en piratfisk. Det smager rigtig godt. Om aftenen var der mange myg og andre flyvende væsner, så vi lukkede bilen fuldstændig af og så blæseren på. Vi fik fjernet mange myg, næsten alle sammen, men det tog lang tid. De bliver ved med at dukke frem fra ingenting. Vinduet ude på badeværelset har vi også lukket, men myggene kan komme frem til nettet. Erik tog et billede af dem næste morgen. Sejlet 114 km

Fredag den 12. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Vi holder stille her til morgen. Vi skal have en flydende rampe med. Den bliver spændt foran vores bolsa, så vi er blevet ekstra lange.

Den ekstra belastning betyder at vi kun sejler 3 km i timen. Det er meget langsomt. Jeg får ordnet badeværelset og vasket gulvet. Bolsaerne har sejlet med beton eller lignende, for der er meget af den slags støv. Vi ser en del delfiner i dag, men de er næsten umulige at tage billeder af. Det er selvfølgelig varmt og høj sol. Det ville være dejligt med mere vind og lidt regn. De finder ud af, at den forreste del af rampen, som vi hentede i morges, stikker meget dybere end den bagerste del. Vi mister hastighed og der er helt sikkert et stort dieselforbrug. Lidt i fire lægger vi ind til siden, de vil flytte rampen om på siden af vores bolsa. De får løsnet rampen så den kun er sat fast i den venstre side af vores bolsa. Den lille båd med påhængsmotoren skubber – trækker rampen, så den kommer om på siden af vores bolsa. Let og smertefrit. Her bliver den snøret fast. Så sker der noget underligt. Rampens pontoner er fyldt med vand og det tømmer de. Det tager over en time at tømme dem. De har en generator med pumpe på, som de bruger. Utroligt den ikke var tømt for vand da de hentede den. Når de skubber den vil vandet selvfølgelig ryge helt frem og derfor stikker den dybere. Nu bliver den slæbt og så har de ikke de problemer, men de behøver ikke at slæde alt det vand, som var i rampen. Skulle være gjort fra starten. Efter denne øvelse sejler vi 5 km i timen i steden for 3. En forøgelse på 66 %. I dag er der mange små fluer, men de forsvinder med solen. I dag lukker vi bilen helt af inden det bliver mørkt. Da vi går ind starter vi bilens air-con i ca. ½ time, så bliver bilen kølet lidt ned. Blæseren kører uafbrudt, så længe vi har strøm på. Inden vi går i seng kører vi med bilens air-con igen. 15 min. så er det lidt køligere. Vi har også lukket vores emhætte med plastic, for vi tror at der kommer myg ind den vej. Sejlet 93 km.

Lørdag den 13. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Turen fortsætter som hidtil og vi har stadig rampen med = langsom fart. Vi ser igen en del delfiner og masser af fugle, samt store flotte træer.

Vi ser også nogle specielle ”både”. Det ligner et hus uden sider, men midt i huset er en sliske, hvor de pumper vand eller lignede op fra floden. Det ser ud som om de vasker / leder efter noget. De minder lidt om guldgraverne, der ledte efter guld i gamle dage. Vi har set en enkelt i brug, og det så ud som om de tog vand fra floden og pumpede det op på slisken. Dog løb vandet alt for hurtigt til at man kunne se noget og ingen kiggede på slisken. Der er nogle riller på slisken som muligvis kan opfange / opsamle tungere ting fra floden. Vi vil gerne vide hvad det er til. Det er stadig meget varmt og ingen regn. I eftermiddags var der 45 grader inde i bilen. Det er varmt. Alt er 45 grader, vandet i tanken, alle ting i skabene. Dog kører køleskabet så vi har koldt drikkevand m.m. Sejlet 105 km

Søndag den 14. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Vi taler med en fra besætningen og han siger det er guld de graver efter. Dog ikke støv / småt, men større klumper. Vi ser rigtig mange af disse sjove både, men ingen der arbejder. Det er måske ikke så nemt som det lyder, og det koster diesel / benzin at drive pumperne. Vi ser en del isfugle.

Vi er sikre på at de har reder inde i skrænterne. De snakker meget, og det er en flot fugl at iagttage. Vi tror de har unger i rederne, så det er derfor der er sådan en aktivitet. Vi ser også en del delfiner igen. Ved 17-tiden sejler vi ind til flodbredden. Bådmotoren slukkes og der hældes olie på. De kan ikke rigtig få startet motoren igen, så de er ude og hente batterierne på lastbilen. Så kan de starte motoren. Håber de lader den kører hele tiden. Sejlet 105 km

Mandag den 15. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Så er vi i gang med vores 7. dag på Amazonas. Vi var ikke helt klar over hvor lang tid denne tur ville tage. Svejtserne, som var de første til at fortælle os om denne tur, sagde det tog 5 dage.

Vi er også dem der sejler langsomt. Især rampen, som vi har med på siden, den koster 2-3 km i timen. Vi har endnu ikke prøvet at overhale nogen, men mange har overhalet os. Ellers er livet det samme her på floden. Floden vi sejler på hedder Rio Madeira, og det har været den vi har sejlet på siden vi sejlede væk fra floden mellem Manaus og Belém. Vi har et enkelt stop i dag. Det var ind til siden og binde båden fast til et træ. Derefter blev motoren stoppet. Efter ½ time blev motoren startet igen og vi sejlede videre. Sejlet 101 km

Tirsdag den 16. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Det fortsætter bare. Godt vejr = varme. Båden stopper nogle gange og vi ved ikke helt hvad der er galt.

Også i dag ser vi mange fugle bl.a. papegøjer og vores delfiner. Det er nogle små fine nogle. Da vi vågner her til morgen holder vi stille igen. Vi ved ikke hvor længe. Sejlet 94km

Onsdag den 17. juni 2015 Amazonas, Brasilien
Vi holder stille her til morgen, og vi ved ikke hvor længe. Det er diesel der er problemet. Vi er ved at løbe tør. Til frokost kl. 10 får Erik det at vide fra en fra besætningen. Der var nogle få dunke tilbage.

De er nede og tømme det sidste i tankene over i nogle dunke. Det sidste er meget tyktflydende og det allersidste kommer de ikke ned i dunkene, det bliver smidt i floden. Ikke nogen god løsning. Kaptajnen og maskinmesteren tager den lille båd og sejler efter diesel. De kommer retur i løbet af eftermiddagen med ca. 4 store dunke. Så må vi se hvor langt vi kan komme på det. Vi sejler meget langsomt 2-3 km i timen og da vi har sejlet ca. 10 km stopper båden og sejler ind til siden. Nu skal vi bare vente. I starten af turen kom der en båd med store beholdere hen til vores båd og fik noget diesel over. Det er den vi mangler nu. Det virker meget amatøragtigt. Ved aftensmaden er kokken og hendes fyr sejlet med maskinmesteren. Der er ingen mad. Vi koger nogle æg dernede og der er rester af ris og pasta. Vi deler æggene ud over dette og spiser det. Kl. 19 sejler vi. Sejlet 69 km

Torsdag den 18. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Så er det 10. dag i dag, og vi har valg til folketinget hjemme. Det er lidt køligere i dag, men OK. Vi har ikke fået løst vores diesel situation, men vi sejler dog. Nu må vi se hvor længe. Ca. kl. 12 – 1 om natten stopper vi,

så har vi nok brugt vores diesel. Her til morgen den 19. ser vi den største samling bolsaer foran 1 stor slæbebåd. Der er 3 bolsaer i bredden og 4 i længden, i alt 12 bolsaer. En bolsa (den vi sejler med) er 65 meter i længden og 15 meter bred. Det vil sige 260 meter i længden og 45 meter i bredden. Sejlet 83 km

Fredag den 19. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Det er dejligt koldt her til morgen ca. 22 grader, men det føles koldt for os. Det er med træningsjakke på og Erik tager joggebukser på. Jeg finder også mine varme sutsko frem. Meget anderledes. Ellers er der ingen forandring. Vi har ingen diesel. Besætningen prøver at finde diesel, men finder intet.

Vi sejler over til den anden side af floden, her er en lille by. Da vi er derovre bruger de meget tid til at få lavet, så man kan gå i land. De tager en hel træstamme og får bakset den hen til rampen, som er det der vender ind mod land. Det er noget forfærdelig mudder de vader rundt i, og 2 af mændene er smurt ind i mudder fra top til tå. Endelig har de rampen på plads og de lægger nogle brædder eller lignende, som man kan gå på. De to meget beskidte hopper i floden og får fjernet det værste mudder og deres støvler bliver helt rene. Vi ved ikke helt hvorfor de bruger al den energi, men finder ud af at de går i land alle sammen. Jeg vil ikke ned af den træstamme, men Erik vover sig ned. Han går sammen med kokken, som rigtig er majet ud med makeup og det hele. Der er en bar / supermarked i byen og Erik kommer tilbage med en flaske rom og 2 store colaer, ca. 90 DKK. Meget dyrt efter brasilianske forhold, men vi har nok også betalt en overpris. Vi plejer at spise kl. 17, men der er ingen. Kl. 17.30 går vi ned, for at finde ud af hvad vi kan få at spise. Der kommer 2 fra besætningen samtidig. Der er kylling og fisk, men ingen ris eller pasta. Fisken fik vi i formiddags. Det er en rigtig god fisk, meget stor optil 2 meter lang. Den smager bare godt. Vi ser ingen af de andre fra besætningen. Den ene sætter gang i strømmen og den anden går tilbage igen. Sejlet 1 km

Lørdag den 20. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Vi ligger stille endnu, så det er endnu en dag, hvor vi er bundet fast til land. Det er noget varmere i dag.

Ved ni tiden om aftenen begynder vi at sejle, dejligt. Det er efter 44 timers ventetid, næsten 2 døgn. Håber vi har nok diesel, så vi kan komme helt til Porto Velho. Vi ser masser af delfiner. Det virker som om der er 2 forskellige slags, men de er næsten umulige at tage billeder af. Sejlet 49 km

Søndag den 21. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Vi er i gang med 13. dagen på vores tur fra Manaus til Porto Velho. Vi sejler desværre ikke så længe, kl. 10.30 om formiddagen holder vi ind til flodbredden tæt på byen Saõ Carlos. Så er det bare at vente endnu engang. Nu er det ikke sjovt mere. Vi har heller ikke meget vand på bilen mere, og vi har endda sparet længe. Vi bruger vandet kun til kaffe og drikkevand. Vi har nogle store colaflasker, som vi har fyldt med flodvand fra båden. Det bruger vi til at vaske hænder i og til toilettet. Vi må se om vi kan komme en tur ind til byen og købe noget drikkevand.

En fra besætningen foreslår at vi kan køre herfra til Porto Velho, der er en vej. Erik tager med ind for at se hvordan det ser ud, men der vil være et drop off på ca. 1 meter fra båden til land. Det er vi sikre på at hverken vi eller bilen kan klarer. Ham der sagde det kan godt se, at det ikke går. Nej vi må bare vente. Godt man har god tid. Vi tror vi er ca.80 km fra Porto Velho. Sejlet 12 km

Mandag den 22. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Maskinmesteren, ham der står for maskinen og dieslen er her ikke i dag. Vi ved ikke helt hvor han er. Det finder vi ud af om aftenen.

Da kommer der mindst 4 dieseltønder til. De er kørt hertil. Det må være ham der har været i Porto Velho og hentet dem. Det betyder at kl. 19.30 sejler vi, helt fantastisk. Her i dag har vi set rigtig mange delfiner især en del pink delfiner, men også mange af de små delfiner, som springer helt ud af vandet. De er bare søde. Vi skulle så gerne nå Porto Velho i morgen og så videre til Peru. Sejlet 54 km

Tirsdag den 23. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Her til morgen sejler vi stadig og der er ca. 30 km tilbage inden Porto Velho. Der er noget mere beboelse her og der er masser der ”graver” efter guld. Nogle af bådene er noget større og mere avanceret.

Endelig når vi Porto Velho, men vi skal først af med rampen, derefter den bagerste bolsa, før vi kan komme helt ind og kører fra borde. Ham der solgte os bådturen i Manaus er her. Vi kører fra borde lidt i fire. Dejligt at være på landevejen igen. Vi får lige handlet før det er mod Peru. Vi tager den første tankstation udenfor byen. Vi har i alt sejlet 1.242 km og for os har det taget 15 dage. Heri er 89 timers ventetid på diesel. Næsten 4 døgn.  Sejlet 36 km og kørt 92 km

Gallery Manaus til Porto Vehlo  7 til d. 10 Juni

Gallery Manaus til Porto Vehlo  11 til d.14 Juni

Gallery Manaus til Porto Vehlo 15 til d. 21 Juni

Gallery Manaus til Porto Vehlo 22 til d. 23 Juni

Søndag den 31. maj 2015  Nord for Boa Vista, Brasilien
Det er til Venezuela i dag. Vi kører de sidste 100 km til grænsen. Det sidste stykke går det opad og er meget mere kuperet. Her bor der mange indianere. Vi kommer godt ud af Brasilien. Så er det ind i Venezuela. Vi tager dog lige forbi den internationale tankstation, som ligger i ingen mands land. De har desværre ikke diesel, men får det i morgen. Vi må tage forbi i morgen. Vi kommer ind i Venezuela, men vi kan ikke få lavet bilpapirer, for det er weekend. Vi kan bare komme forbi i morgen. Der er meget trafik hen over grænsen, men det er ikke mange der bliver registreret.

Vi får også at vide, at vi bare kan køre ind ingen mands land i morgen for at få diesel på. Vi har fra svejseren Michel i den lille gule 6×6, fået et sted at bo i byen Santa Elena. Den prøver vi først, for vi skal have nogle penge på det sorte marked. Efter nogen søgning finder vi stedet, noget tilbagetrukket og ingen skilte. Her kan vi godt bo, og her er også Wifi. Det koster 1.000 Bolivar ca. 3 US$, hvis man veksler US$ på det sorte marked. Hæver man pengene i en ATM vil prisen være over 1.000 DKK – helt ude af proportioner. Vi går ned til torvet, men der er ingen der veksler i dag. De har nogle røde veste – jakker på, har vi fået at vide. Vi må prøve igen i morgen. KM 114

Mandag den 1.juni 2015  Santa Elena, Venezuela
Vi går ned for at få penge på torvet. Nu er der mange sælgere med røde jakker / bluser / veste.

Vi veksler til kurs 330 Bolivar for 1 US$, og da det er en 100 US$ seddel giver det 33.000 Bolivar. Den største seddel de har, er 100 Bolivar, så vi skal have 330 sedler. De er bundtet i 10.000 Bolivar. Vi tager et billede af det, da vi er hjemme igen. Så kører vi ned til tanken for at få diesel på. Klokken er knap 12. Der er ikke mere diesel i dag, men i morgen kl. 8. Så må vi være der. Vi kører til Aduana for at få ordnet vores bilpapirer. Der er frokost til kl. 13. Vi spiser frokost i bilen og går tilbage kl. 13. Ca. 15 minutter senere kommer en og lukker op, så vi kan komme ind til kontoret. Her venter vi så til kl. 13.40 før manden, som skal lave vores papirer, kommer. Så bliver der kigget på papirer. Vi har originalen + 3 kopier, det er det de skriver på store plancher. De skal kun bruge 1 kopi og Aduana manden skal også se bilen, dog ikke helt tæt på. Det hele tager ca. 1 time udover ventetiden. Godt vi ikke skal det hver dag. Vi kører hjem igen, dog kigger vi lige i nogle af forretningerne. Det er ikke helt billigt. Rødvin koster ca. 10 US$ pr. flaske, ret dyrt. KM 35

Tirsdag den 2. juni 2015  Santa Elena, Venezuela
Det er tidligt op og ned i køen for at få diesel på. Som pæne mennesker kører vi ned i køen, som er meget lang og der er ingen mennesker i de fleste lastbiler. Jeg sætter vand over til kaffe og Erik går ned for at snakke med dem ved tanken. Efter et stykke tid kommer han tilbage og siger, at en af sælgerne her siger, vi kan holde på den anden side. Sælgeren hjælper os med at komme ud af køen

og vi kører ned som han siger. Erik går ind og snakker med dem på tanken og får at vide, vi skal holde længere oppe. Sælgeren kommer ned til Erik og siger, at vi holder fint. Erik spørger om han vil gå med over og snakke med dem fra tanken. Det gør han og vi holder fint. De er ved at fylde diesel på tankene – 1 tankbil. Der er en mand i soldatertøj, der går rundt og skriver numre på bilernes ruder i køen. Nogle der prøver at springe over bliver smidt tilbage i køen, mens andre får lov at holde ”lidt skævt”. Lidt i 9 åbner man for tanken og så myldre det bare ind med biler / lastbiler fra alle sider. Erik kører også frem og vi bliver også vinket ind. Så holder vi i selve køen på tanken, så vi skulle gerne have diesel på i dag. Vi holder sammen med en masse skolebusser fra Brasilien. Der er også taxaer, som kører mellem Venezuela og Brasilien. De kommer også ind som nogle af de første. Der kommer 4-5 lastbiler ind fra den lange kø. De er i 1 række og vi andre i en anden. Lastbil nr. 1 har dunke på ladet og 2 tanke, og han er først færdig lige før det er vores tur. Den række vi holder i går meget hurtigere, heldigvis. Man tanker selv og nogle af især de almindelige biler prøver at fylde bilen helt til kanten, og det tager meget tid. Nogle bliver også bedt om at stoppe. Køen til benzin bliver bare længere og længere. Ved 10-tiden får vi fyldt vores bil op. Nu er det jo den meget dyre diesel vi køber her, fordi det er en international tankstation. Vi giver 1,30 DKK pr. liter. ikke galt, men det er meget tid at bruge for det. Vi tror der er diesel i ca. 2 timer om dagen. Det skyldes bl.a. at der kun kommer 1 tankbil om dagen. Desuden tager mange af lastbilerne – tit kun for vognen – mellem 1.000 – 1.500 liter pr. lastbil. Cirka kl. 10 er bilen fyldt og glade er vi. Nu kan vi komme tilbage til Brasilien. Vi får ca. 70 liter på, så vi burde have nok til at komme til Boa Vista, Brasilien. Det siges, at hvis man kan få den rigtig billige diesel inde i landet, får man ca. 6.000 liter for 1 US$ hvis man veksler på det sorte marked. For os er det lige meget, når de ikke har noget diesel. Alt bliver smuglet til Brasilien og Guyana. Ved middagstid går vi en tur ind i byen. Vi kan se at her i byen holder de også i kø for at få benzin, dog er prisen her meget lavere end ved den internationale. Da vi kørte forbi i morges var der også kø. Gad vide om der er problemer med at få benzin og diesel i hele landet, eller det kun er et problem i grænseområdet. Vi får lidt at spise, for byen er meget død midt på dagen, alle holder siesta. Ved 2-tiden begynder der at komme liv i byen igen. Vi finder en tusindkunstner, som kan lave min urrem. Den gik i stykker for et par dage siden. Ved at tage lidt fra forskellige brugte urremme får han lavet remmen. Pris 4 DKK. KM 32

Onsdag den 3. juni 2015  Santa Elena, Venezuela
Vi vil gå hen med vores vasketøj i dag. Der ligger et vaskeri lidt længere nede af gaden. Dog skal vi have skiftet sengetøjet først. Vi kan hente det i morgen efter 17. Fint. Det koster ca. 4 US$. Meget billigt. Vi går en tur ned i byen. Vi vil gerne finde dåseøl af deres lokale øl. De eneste dåser vi kan få er Heineken til over 1 US$ pr. styk. Alt for dyrt. I et kineser supermarked kan vi få Smirnoff Ice.

Vi får ca. 4 af dem for hvad en dåseøl koster. Så dem tager vi. Vi har hørt fra andre, at man må se hvad man kan få og så lave mad efter det. Lidt den omvendte verden. I supermarkederne er der ikke nogen ferske varer. Det er umuligt at opdrive mælk eller mælkeprodukter. Det har vi fået at vide før vi kom, så vi har fyldt godt op med mælk og havregryn, så vi kan få vores morgenmad. Vi går ned på en kineser restaurant og får noget mad. Erik går især efter forårsruller. Her har de nogle, dog ikke så store, som dem vi kan få hjemme. Maden smagte fint og det kostede knap 4 US$ for os 2 + 1 ½ liter vand. Meget billigt. Vi skal se om vi ikke kan lave en tur til Salto Angel herfra, men Eric, som står for det her, har vi endnu ikke set.

Torsdag den 4. juni 2015  Santa Elena, Venezuela
Erik får at vide, at guiden Eric kommer næste onsdag. Det vil vi ikke vente på. Vi får renset drikkevands filtret og så er det en tur ned i byen. Der er mange mennesker i byen og de fleste kommer fra Brasilien, så der er meget liv i byen. Vi vil tage en anden kineser restaurant i dag,

men der er fyldt med mennesker alle vegne, så vi tager den samme igen, der er plads. På vejen hjem går vi forbi Backpacker Tours, for at høre om en tur til Salto Angel. Man kan ikke flyve herfra mere, kun med et chartret fly til ca. 1.000 US$ pr. vej. Alt for dyrt. Den anden mulighed er en natbus. Der er ca. 750 km herfra til Ciudad Bolivar. Vi gider ikke sidde i en natbus frem og tilbage, så vi dropper turen. Kedeligt, men heller ikke sjovt at bruge 2 nætter på at sidde i en natbus.

Fredag den 5. juni 2015  Santa Elena, Venezuela
Der er kommet en mail fra Sea-bridge, at vi skal med et andet skib hjem, og det sejler den 5. oktober. Vores plan nu er noget tyndbenet, da vi ikke går højere op i Venezuela, så vi vælger hurtigt at tage en anden vej over Peru. Det betyder bl.a. at vi ikke vil komme til Pantanal Norte i Brasilien. Det er umiddelbart det eneste kedelige ved denne plan. Måske kan vi så tage til Salar de Uyuni i Bolivia, et stort plus.

Nu må vi se. Vi tager ud og ser de 3 vandfald, som andre har anbefalet. Især det første er flot, Jaspe. Vi er heldige, for vi er nogle af de første der kommer dertil, så Erik kan få et billede uden alt for mange mennesker på. Man stiller sig ind under vandfaldet og får det kolde vand over sig. Vi går ikke ud i det, men tager videre til de andre vandfald. Det der er kendetegnene for alle 3 vandfald er, at der ikke er meget vand i nogle af dem. Måske kommer regntiden senere, vi ved det ikke. Efter det sidste vandfald kører vi tilbage til byen, bruger de sidste penge på noget vin bl. a. i pap og så er det ud af landet. Der er ingen problemer i det og vi tager hen hvor vi holdt sidste gang. Ejeren af stedet kommer og snakker med os, og tilbyder at vi kan holde nede ved hans hus. Vi takker pænt nej tak. Vi holder fint. I løbet af aftenen kommer politiet forbi og siger, at det kan være farligt at holde her. Vi fortæller at vi har holdt her før uden problemer, og at vi rejser igen i morgen tidlig. KM 260

Gallery Venezuela

 

Søndag d. 31-05-2015 tog vi til Venezuela.

Santa Elena 31-05-2015 - 05-06-2015 Efter Santa Elena, tager vi til Manaus i Brasilien

 

Torsdag den 28. maj 2015  Georgetown, Guyana
Så er det endelig videre efter 6 dage her i Georgetown. Det går fint ud af byen og så er det bare sydpå. I byen Linden skal vi over en flod via en bro. De arbejder på broen så vi kan først komme over 13.30. Det må vi så vente på. Kl. 12.30 samles bilerne omkring broen og vi er også klar. Vi har lige spist frokost. Lidt efter kommer vi over broen. Dejligt vi ikke skal vente en time mere.

Efter ca.100 km kører vi ud på grusvej og det er dårlig grusvej, med mange store / dybe huller med vand i. Det regner lidt ind imellem men er ellers OK. Der kører nogle store lastbiler med containere på. Efter ca. 100 km på den dårlige vej, er der en politikontrol. Den ligger i en lille by. Da vi kører ind i byen kommer en nøgen sort mand gående imod os. Lidt specielt at se. Det chikanerede ikke ham, men det var svært at se om han var fuld eller påvirket af stoffer. Hans blik var noget stift. Nu kan vi jo læse de engelske skilte, og der står, at alle skal ind på politistationen og vise legitimation. Det gør vi. Han kigger lidt på vores kopi af passet og spørger om vi skal til Brasilien. Det skal vi. Så kan vi bare gå. 100 meter længere fremme bliver vi igen stoppet. Nu skal vi betale 1.000 GYD ca. 32 DKK for at køre igennem. Nu bliver det en bedre vej, men noget smallere. Der er enkelte passager med mudder ellers går det fint. Lidt i seks finder vi en god overnatning, lidt tilbagetrukket. KM 295

Fredag den 29. maj 2015  Mellem Linden og Lethem, Guyana
Det har været en fin nat, lidt varmt, men ingen insekter, dejligt.

Vi har holdt bilen fuldstændigt lukket og kørt med blæseren hele natten. Mellem 5 og 6 om morgenen gik Erik ud og startede generatoren. Strømmen var langt nede. Så skulle vi gerne nå til Lethem i dag. Vejret er fint. Vi kommer igennem nogle kontroller og vi skal også med en færge. Denne færgebillet skal købes i Georgetown, og det har vi selvfølgelig, så vi har ingen problemer. Vi kører lige om bord. På vejen ser vi en tukan flyve samt 2 store papegøjer. Vi tager afsted kl. 9 og ca. kl. 16 kører vi ind på en fin fricamping ca. 22 km før Lethem. Vi vil først over grænsen i morgen. Vi havde kun et problem på vejen. Det var et stykke på ca. 500 meter, som var meget mudret. Vi kom godt igennem det. Ikke så lang tid efter vi er kørt ind for natten begynder det at regne kraftigt. Regnen kommer vertikalt og det blæser kraftigt. Godt vi er færdige med at køre for i dag. Det vi holder i er savanne, og luftfugtigheden er ikke så høj, som i regnskoven. KM 241

Lørdag den 30. maj 2015  Lethem, Guyana
Så er det til Brasilien i dag. Vi kører ind i Lethem, bruger de sidste GYD på diesel og så til grænsen. Her skal vi først til migrationen, så customs og til sidst politiet. Her skriver de ind i en bog, at vi rejser ud. Gad vide om der er nogen der ser i den bog, men de er 3 mand på kontoret. Så er det ind i Brasilien. De har en speciel bro her, så når man kører igennem kommer til at køre i den rigtige side. Smart.

Vi kommer igennem migrationen uden problemer. Så skal vi til Boa Vista og handle. Det er dejligt at køre på asfalt igen. Vi har et stort supermarked fra Ernst, så her får vi handlet. Vi skal ikke regne med at kunne købe så meget i Venezuela, det skulle være lige som det gamle Sovjetunionen. Vi får også noget at spise i supermarkedet. De har buffet, smagte godt. Nu skal vi finde et sted hvor vi kan få vasket bilen. Den er mere end beskidt efter 2 dage på jordveje og masser af regn. Vi finder et sted og så går en ung fyr i gang. Bilen bliver næsten som ny og Erik synes han lavede sådan et godt arbejde, så han fik 10 Real – 23 DKK i drikkepenge. Glad var den unge fyr. Vi kører mod Venezuela for at finde en overnatning. Vi finder et asfalteret areal, hvor vi kan holde. KM 277

Gallery Fra Georgetown til Brasilien

Tirsdag den 26.maj 2015  Georgetown, Guyana
Det er nationaldag i dag. Landet har været selvstændigt i 49 år. Vi skal til Keituer Falls i dag, men det regner, så vi må se om de flyver.

Vi skal være der 11.30 og skal flyve kl. 13. Lang tid vi skal være der før. De vil flyve i dag, så vi booker ind. Så sidder vi bare og venter. Vi ser præsidenten og andre tale i forbindelse med deres uafhængighed. Præsidenten er sort og i noget tøj ala Mao. Ser lidt specielt ud, da hæren m.m.er i deres gallauniformer. Jeg har taget en bog med, for at bruge ventetiden fornuftigt. Lidt i 1 kommer 6 mere, så kan vi komme afsted. Det regner ikke så meget mere. Det er et lille propelfly med plads til 9 passagerer + piloten. Det er en OK tur derud. Nogle steder kan vi intet se på grund af skyerne. Vi ser vandfaldet, som falder 241 meter lige ned, fra flyveren. Først den ene side af flyveren, så den anden. Rigtig flot. Vi lander på en høj og går så ca. 2 timer rundt til diverse udsigtspunkter. Vi kommer helt tæt på hvor den løber ned. Meget specielt. Da det er regntid er der rigtig meget vand i. Det lyder ikke så voldsomt, som nogle af de andre vandfald vi ellers har set, men flot er det. Da vi er helt ude, hvor vandfaldet løber ned, ser vi en meget lille slange, som guiden fortæller er den meget giftig. Vi ser desværre ikke den lille gyldne frø, som lever i et bassin i en speciel plante. Da vi står helt oppe vedvandfaldet bliver det et kraftigt regnvejr, så det er på med regnfrakken og i ly ved nogle gæstehytter. Vi er her i 10-15 minutter, så er regnen ikke så kraftig og vi kan gå tilbage til flyet. På flyturen hjem, på ca. 1 time, ser vi ikke meget. I ca. 30 minutter flyver vi i tæt tåge, men vi lander uden problemer. En rigtig god tur. KM 15

 

Gallery Keituer Falls

Vi kørte ind i Guyana d. 22-05-2015 fra Surinam.

	Georgetown Georgetown, hovedstaden i Guyana 22-05-2015 - 25-05-2015 27-05-2015
	Keituer Falls En meget stor oplevelse, alle pengene værd. 26-05-2015
	Fra Gorgetown til Brasilien Over 500 Km på meget dårlig vej. 28-05-2015 - 30-05-2015 Herfra tager vi til Brasilien igen og derfra til Venezuela.

 

Fredag den 22. maj 2015  Nieuw Nickerie, Surinam
Det er tidligt op, for jeg har læst et eller andet sted, at færgen sejler kl. 11. Der er ca. 88 km fra hvor vi bor til færgelejet, og det kan være dårlig vej. Det er fin vej næsten hele vejen, så der er ingen problemer. Da vi kommer til færgelejet er der ikke meget aktivitet. Først ret sent får vi at vide, at færgen sejler kl. 13. Det giver ventetid i havnen og fortæller os hvorfor der ikke er andre der skal over. Vi får færgebillet til ca. 400 DKK, mindre end det svejserne betalte, men de har nok fået en retur. Det koster ikke meget mere. Vi bliver også registreret ud af Surinam, og på den anden side af floden kommer vi ind i Guyana. De har en billig vin i Taxfree på havnen, så vi køber 2 flasker. Vi kan få problemer på den anden side, hvis vi køber mere. Ved 11-tiden kommer færgen over fra Guyana og der er en del med. Der kommer også flere, som skal samme vej som os. Vi går ind i bilen og får noget frokost. Så kommer der mennesker til bilen – toldere, politi, militær. Alle vil se bilen indvendigt, og det får de lov til. Erik fortæller vi skal videre til Brasilien, og så er der en der fortæller at vores fordæk ikke er gode nok, vejen er meget dårlig ned gennem Guiana. Erik kan miste styringen med de dæk. Vi bliver nød til at skifte dem i Georgetown. Kl. 12.30 kører vi ombord og vi sejler kort tid efter. Vi får udleveret nogle sedler, hvor vi bl.a. skal skrive ned hvad vi har med der koster over 1.000 GYR – ca. 32 DKK. Det kan vi ikke, det er vores hjem nu. De vil også vide om vi har frugt, kød, landbrugsprodukter, grønsager m.m. Det har vi og Erik gemmer vores kød og æg i sengen. Så må vi se hvordan det går. I havnen bliver vi registreret ind i Guyana. Så skal vi bare have bilpapirerne. Vi afleverer sedlen med at vi har madvarer med. Hun ser at Erik ikke har skrevet under og det gør han så. Vi skal købe blanketten til den midlertidige bilregistrering – ca. 6 DKK. Den køber vi hos en meget sur dame. Vi udfylder den så godt vi kan og går hen til politiet / customs. Her finder vi ud af at den ikke bliver lavet med gennemslag. Vi skal skrive det hele 2 gange. Desuden skal vi skrive policenr. på vores forsikring, hvor vi skal bo og Eriks pasnr. Og kørekortnr. Da vi endelig er færdige, skal vi ind til customs damen. Hun sidder så og kigger det hele igennem og finder ud af, at vores internationale kørekort ikke nævner, at det gælder i Guyana. Heller ikke Brasilien. Vi siger at vi aldrig har kigget nærmere på disse papirer. Vi får det bare udleveret på kommunen og forventer det er i orden. Hun siger at vi kan løse problemet ved at Erik får et midlertidigt kørekort her i Guyana. Det kan vi få lavet hos politiet. De vil vise hvor det er. Efter dette skal hun se bilen. Erik henter den og jeg åbner sidedøren. Hun kigger kort ind i bilen, går ikke ind i bilen, og siger at der er OK. Vi kan kører udenfor havnen og vente på dem, så vil de kører foran os ind til politiet. Det var en meget hurtig gennemgang af selve bilen og vi fik ikke taget noget eller skulle vise hvad vi havde med af madvarer. Dejligt. Det er utroligt mange, som er ansat til at tage imod de få passagerer / biler der kommer. I dag var der over dobbelt så mange ansatte, som passagerne. Vi kører efter dem ind til byen. På et tidspunkt siger chaufføren, at de er nød til at køre tilbage igen, for de har glemt noget. Vi skal bare kører ind til siden og vente. Det gør vi, og i ventetiden tager vi kødet / æggene ud af sengen og ind i køleskabet igen. Dejligt at vi ikke mistede det. Vi kører derefter ind til politiet efter dem. Han kører stærkt og overhaler mange. Vi prøvet at følge med, men har svært ved at komme forbi en lastbil. Vejene er meget smalle og der er mennesker / cykler / motorcykler / dyr på vejen. Alt det skal man tage højde for. Det virker som en lang by. De finder ud af at vi er sakket bagud og venter på os. Vi finder politistationen og en fra den anden bil går med os ind. Hun siger til personalet, at vi skal have et midlertidigt kørekort, og nu skal vi bare vente. Vi sætter os og venter. På et tidspunkt skal vi udfylde nogle papirer og afleverer Eriks kørekort. Efter en rum tid får vi udleveret en seddel som kørekort for Guyana og Eriks rigtige kørekort. Nu kan vi kører videre. Klokken er ca. 14.30 Guyana tid. Da vi kom over fik vi en time. Vi skal gerne til Georgetown i dag, men det kan knibe med tiden. Vi kører til New Amsterdam og får hævet penge, så vi kan købe diesel. Vi kan hæve i Scotiabank. Her står at vi kan hæve 40.000 GYD. Det kan man bare ikke af en gang. Vi kan hæve 30.000 GYD på en gang. Vi får hjælp af en dame ved ATM-en. Det er ca. 1.000 DKK ikke meget, men vi må nøjes med det. Vi får diesel på og så er det mod Georgetown. Det sidste stykke vej kører vi på meget smalle veje, og vi kommer til Expo centret, hvor vi skal bo, lige inden de lukker. Vi spørger i vagten om vi kan bo her, men de fortæller, at vi skal kører over ved det hvide hus og her kan vi spørge. Det er blevet mørkt nu og vi har svært ved at se hvilket hus hun mener. Så kommer hun gående og vi går hen til hende.

Der er også en mand på cykel, og det er ham vi skal spørge. Vi kan godt bo her, og han viser hvor. Der er et halvtag med betongulv, her kan vi sidde og bilen kan holde lige udenfor. Desværre er der ingen strøm siger han. Men måske kan vi finde ud af noget i morgen. Erik checker stikkontakten og der er strøm i. Det er amerikanske stik, så Erik tror det er 110 volt, dog vil han lige checke det, inden han sætter det til bilen. Det viser sig at det er 246 volt. Godt vi ikke satte transformeren til så ville spændingen til bilen værer 492 volt. Dejligt vi kan få strøm på. Så kan vi få en god nattesøvn med air-con. KM 285

Lørdag den 23. maj 2015  Georgetown, Guyana
Det har regnet en del af natten og da vi har air-con på er det svært at komme ud af sengen. Vi kan sidde under halvtag og få vores morgenmad og skrive dagbogen. Toilettet har vi ikke fundet endnu, så vi må bruge vores eget. Vi går over i turistinformationen, da vi kan se at der er mennesker.

En ung fyr tegner og fortæller en masse på vores bykort. Vi går en tur ud i byen, til den nærmeste gade, hvor vi kan handle lidt. Vin er meget dyrt ca. 75 DKK for en flaske. Spiritus er meget billigere. Der er ingen fortove at gå på, og nogle af vejene er meget smalle, så det er ikke altid lige sjovt. Vi får købt en kylling, så må vi prøve at grille den i morgen. Vi finder toilettet da vi er hjemme igen.

Søndag den 24. maj 2015  Georgetown, Guyana
Vi tager en tur ind til byen, vi vil gerne finde dækfirmaet. Vi tager en taxa ind til centrum. Der er ikke meget storby / hovedstad over byen.

Her er meget lidt fortov og de få steder, hvor de er, er der oversvømmelse, så vi skal alligevel gå på vejen. De fleste forretninger er lukket, men der er noget marked, hvor vi kan købe grønsager. Vi er også i et stort supermarked og køber lidt brød og samarin. Der hvor dækfirmaet skulle ligge iflg. ham fra turisten, er der intet. Der er en autoreservedels forretning, der har åben, og vi spørger ham. Han fortæller at der ligger et stort dækfirma på hjørnet af North Street og Light Street. De har også Goodyear dæk. Vi går derhen og plotter stedet ind på telefonen, så har vi det. Vi går hjem igen, det er ikke så langt. Det er et stort boligområde vi bor i. Nogle af husene er meget flotte og store, andre er klar til nedrivning. Noget specielt.

Mandag den 25. maj 2015  Georgetown, Guyana
Vi skal ind og have dæk på i dag, håber vi. Der er noget mere trafik i byen i dag end i går, søndag. Vi finder forretningen og efter noget søgning finder han 2 Nexen dæk med godt mønster i vores størrelse. Pris 88.000 GYD. Desværre tager de ikke Visa-kort så vi må ud og finde en Scotia bank. Vi får fat i pengene, tilbage igen og så bliver dækkene skiftet. Vores reservehjul er ikke så godt, det mister lidt luft, så det bliver udskiftet med et af fordækkene. Bilen kan ikke komme ind på værkstedet, så han må skifte dækkene ude på vejen, men det er han nok vant til. Vi får dækkene på, får betalt og så er det videre. Vi tager ud i lufthavnen. Her får vi købt billetter til i morgen til vandfaldet, 145 US$ pr. person. Ellers er det bare tilbage. Vi får lige købt noget øl og sodavand. Hjemme igen får vi grillet kyllingen. Det er lang tid siden. Der er nogle knægte her i området og i dag er de meget nærgående. De stiller sig bare op og glor på os. ”Campingfar” må smide dem væk et par gange, før de forsvinder helt. En noget kedelig oplevelse. En lidt sjovere oplevelse var, at vi havde et tik tak firben inde i bilen. Den kravlede rundt ved mit vindue oppe. Desværre var Erik nød til at slå den ihjel. Han kunne ikke bare flytte den. De gør ingenting tager bare insekter. Ernst og Susanne havde også en inde, da de var her. De havde den nogle dage. KM 33

Her tager vi til Keituer Falls en dag

Onsdag den 27. maj 2015 Georgetown, Guyana
Vi skal til byen i dag. Først går vi ned til Survival supermarked, her kan vi købe færgebillet, som vi skal bruge på vejen mellem Linden og Lethem. Det sker oppe på 1. sal hvor Western Union er. Der er noget kø og hver ekspedition tager lang tid. Endelig er det vores tur og vi får at vide, at det koster 7.000 GYD ca. 210 DKK. Ikke så galt, nogle fortalte os at det kostede næsten 1.000 DKK. En positiv ting.

Herefter tog vi en taxa ind til byen. Vi skulle hæve penge og Erik skal have nye sandaler. De gamle er kun 3 måneder, men de er gået helt i stykker. Vi finder nogle nye sandaler og en paraply til ham. Herefter hæver vi penge og går over og spiser en kinesisk buffet. Ikke så spændende, da det meste af kødet var væk, men sådan er det. Herefter handler vi de sidste ting før vi tager en taxa hjem.

Gallery Georgetown

Onsdag den 6. maj 2015  Domburg, Surinam
Så er det afsted med Klaus til Botopasi. Vi kører først 163 km i Klaus’ lejede bil til Atjoni. Det er fin vej hele vejen, så ved 11 tiden er vi der.

Vi skal på en 2 timers bådtur til jungle hotellet. Vi laver en aftale med en ung fyr om 70 SRD pr. person, ret dyrt. Vi skal først sejle efter at alle busser / collectivoer er kommet. Erik og Klaus begynder ved 1-tiden, da vi skulle sejle, at snakke med andre og finder ud af, at de lokale giver 20 SRD pr. person. Vi får en aftale med en anden båd, kommer ombord, men inden båden sejler er vi nød til at gå tilbage til den oprindelige båd. Vi forstår ikke helt hvorfor. 13.45 er vi endelig ved at sejle. Der er en del strøm i floden og mange små bølger, så det er en god sejltur vi får. Da vi kommer til hotellet er ejeren der ikke, men i Holland. Det er et hotel med værelser og hytter med bad. Da værelserne har toilet / bad på gangen vælger vi en hytte. Priserne er noget anderledes, end hvad Klaus har fået forståelsen af. Værelserne koster 37 € pr. person og hytterne 42,50 € pr. person. Her er lys fra 19-23 – via en generator i landsbyen overfor. Her bor en ung mand i forvejen fra Holland. Ham der står for det i øjeblikket hedder Ian, og da vi spørger ham, hvad vi kan gøre / lave her, har han ikke mange forslag. Vi kan tage en tur over til landsbyen, hvor der skulle bo ca. 2.000 mennesker, hvis alle var hjemme. Det er de selvfølgelig ikke. Nogen er i Paramaribo, på skattejagt efter guld samt skole. De kan kun gå i skolen her til og med 6. klasse. Man kan også gå på museum i Pikin Slee eller en gåtur i ”junglen”. Efter disse forslag vælger vi kun at være her i 2 dage, det vil sige vi får en hel dag i morgen og så hjem i overmorgen. Maden er OK, dog er det ikke store mængder der er, kun ris, og slet ikke kødet. Vi får kylling og der er vel knap 1 kylling til 5 mennesker. Dagens højdepunkt er sejlturen, som var rimelig interessant. Dog så vi ingen dyr og kun enkelte fugle.

Torsdag den 7. maj 2015  Botopasi, Surinam
Det har regnet meget af natten og også her til morgen. Ian spørger os hvad vi vil i dag og vi siger museet formiddag og jungletur eftermiddag. Jungleturen kan han ikke tilbyde. Det er alt for vådt.

Vi kan ikke låne gummistøvler her, som vi har gjort andre steder på sådan en jungletur. Så om eftermiddagen kan vi tage over til landsbyen Botopasi. Efter morgenmaden tager vi til Saamaka Marron museumi Pikin Slee. Vi sejler til byen, selv om Ian ikke rigtig gider. Folkene i byen Pikin Slee er alle meget sorte og de fleste stammer fra Ghana, Afrika. Menneskene, som bor i dette område bryder sig ikke om at blive fotograferet og de bliver rigtig gale, hvis man gør det. Iflg. guiden tror de, at vi vil offentlig gøre disse billeder og tjene en masse penge på dem. En noget speciel tankegang. Kvinderne bruger meget tid ved floden. De vasker tøj, vasker op, renser fisk, vasker børn og dem selv og meget andet. Det hele i det brune flodvand. Nogle af kvinderne, især de ældre, har ingen bluse på bare et stykke stof om maven, som en nederdel. Brysterne er frie. Mange af børnene optil måske 7 år har ikke tøj på og de hjælper mor med at vaske m.m. Mange bor i små træhuse med palmeblade eller blik som tag. Museet ligger et godt stykke oppe i byen. Det ser ikke ud til at de har husdyr ud over høns, og det er svært at finde ud af hvad de lever af. Nogle sejler selvfølgelig på floden og bringer ting og mennesker fra A til B. Selve museet ligger i en have, hvor der er en del træfigurer bl.a. en stor tissemand, hvad den så ellers repræsenterer. Vi går ind af en speciel ”port”, hvor mændene går til venstre og kvinderne til højre. Jeg forstod ikke helt hvad det betød. Inde i museet må vi desværre ikke tage billeder. Det er en ung fyr der fortæller om museet, og det gør han rimelig godt. Han viste nogle plancher, som fortalte at visse familier havde været her fra ca. 1700 tallet. Han fortalte også om hvordan de lever / har levet. Pigerne og drengene kan blive gift fra de er 16 år + . Kvinden lever i sit hus og manden i sit. Dog sover de sammen i kvindens hus. Manden kan tage mere end en kone, hvis han har råd til det. Kvinden / kvinderne laver mad til manden, og hvis han har flere koner deler han maden med sine venner. Noget specielt. Før i tiden jagede / fiskede manden, men vi ved ikke hvad han laver i dag. De gifte kvinder har et specielt klædestykke, ala et tørklæde om livet. Dette er for at vise, at de er gifte, samt at der står på ”rumpen” at de elsker manden og ved at han elsker dem. Har manden flere koner er det noget andet der står på disse ”trekanter”, på kvindens rumpe. Her sviner de en af de andre koner til. Jeg forstod ikke helt hvad de så skrev. Klædestykkerne er meget fint broderet. Desuden har gifte kvinder 2 ”nederdele” – 2 stk. stof – om maven. Hvorfor vides ikke. Der var også nogle flotte træarbejder / stole, som var lavet ud af 1 stk. træ. Meget flot. Den flotteste stol blev afleveret til den gamle hollandske dronning, som gave. Da hun døde fik de stolen tilbage, da den betyder mere for dem, end for den nye konge. Et meget interessant besøg. Efter dette gik vi rundt i byen og besøgte et par af kunstnerne i byen. De laver nogle specielle skamler. Flotte, men ikke til at tage med hjem. Jeg ved ikke helt hvem de laver disse ting til. Her fik vi lov til at tage billeder, også af børnene, som ”hjalp” far. De fleste mennesker i byen er ret reserveret, så vi ved ikke helt om vi er velkomne. Nogle af børnene spurgte efter candy, men vi havde heldigvis ikke noget. Hjemme igen får vi frokost. Et fad med pastaskruer vendt i lidt olie / krydderier + peanutsovs. Ikke noget vildt måltid. Efter frokost går Ian, selvom vi har en aftale om at tage til landsbyen Botopasi. Vi dropper det. For vi skal igen betale ca. 200 DKK for at få ham til at sejle os over og gå rundt med os i byen. Vi holder en stille eftermiddag og har en hyggelig aften med Klaus. Maden er næsten den samme som i går. Kylling. Ian spiser ikke kød fra dyr med 4 ben. Gør livet lidt surt for os andre. Det er også første gang vi har været ude for at guiden spiser sammen med os. Især er han hurtig til at finde de bedste stykke kylling. Ikke særlig pænt, da der kun er 2 små stykker til hver.

Fredag den 8. maj 2015  Botopasi, Surinam
Så er det tilbage igen. Vejret er fint her til morgen, selvfølgelig. Da vi skal betale har vi nogle problemer. Vi skal betale 42,50 € pr. person pr. dag. Inden vi tog afsted så vi på nettet, at prisen var 46 € eller 160 SRD.

Den lavere pris vi skal betale skyldes selvfølgelig regntiden. Vi er derfor noget forbavset, da Ian siger at i SRD skal vi betale 185. Med dagens kurs bliver det 50 €. Det går ikke. Vi siger derfor at det må være nettet der er afgørende og vil derfor betale 148 SRD. Der bliver talt meget frem og tilbage og chefen i Paramaribo bliver ringet op. Han taler kun hollandsk, så ham kan vi ikke tale med. For at være fair siger vi, at vi tager dagens kurs og omregner til SRD. Så skal vi betale 157 SRD pr. person pr. dag. Det kan Ian ikke gå med til, men det bliver han nød til. Inden vi betaler vil vi gerne have en kvittering. Vi ved fra en gæst, som var her da vi kom, at Ian ikke kan regne overhovedet. Efter 3 forsøg får han endelig lavet en kvittering. Jeg skriver på den at vi vil betale 1.222 SRD og ikke 1.390 SRD, som Ian er kommet frem til. Vi skriver også grunden til dette og hvordan vi er kommet frem til det. Desuden afleverer vi også vores kort, så kan ejeren kontakte os. Dette tog 1 time. Jeg forstår ikke de hollandske gæster, som accepterer disse kurser. Vi kan se at nogle af dem har betalt i SRD. På vores nye tablet har vi fået en Exchange app, så hver gang vi er på nettet henter vi nye kurser. Det gør livet meget lettere. Så er det bådtur tilbage til Atjoni. Vi tager nogle mennesker med båden, så den er OK fyldt op. Det er en flot tur igen, og vi ser en enkelt lille abe. Vi kommer til Atjoni og kører vejen tilbage. Lige nord for Brownsberg er der et skilt med guldminer. Der prøver vi at køre hen. Det første område vi kommer til virker ikke særlig organiseret, så vi kører hurtigt videre. Det andet sted er et stort firma der graver efter guld. Vi går hen og spørger om man kan se det. Vagten, der taler fint engelsk, siger at vi skal spørge i Paramaribo. Han finder 3 telefonnr. til os, så kan vi prøve at ringe. Vi får også adressen. Desuden siger han, at vi skal have lange bukser, lukkede sko og T-shirt med ærmer i, hvis vi skal ind og se det. Klaus forsøger nogle dage senere at få en aftale om at komme ind og se guldminen. Han får at vide, at i øjeblikket er de ved at lægge det hele om, så først om et år er det igen muligt at besøge guldminen. Så længe vil ingen af os vente. Lidt kedeligt. Vi kommer tilbage til Domburg får benzin på bilen, så vi kan dele udgiften. Det har været en fin tur selv om det ikke blev helt som vi havde forventet. Vi ville gerne have set nogle fugle og dyr. Vi tror de har dræbt / solgt de fangede dyr, og de sidste er bare forsvundet længere væk. På vej hjem i bilen ser vi nogle unger holde noget op for at sælge det. For mig så det ud til at den ene var en brøleabe. Den så rimelig død ud. Da vi kom hjem var alt i orden. Køleskabet kører som det skal. Erik sætter det op til 3,5. som det altid står på. Vi går ud og spiser med Klaus. Han kender et godt sted hos en kineser. Stedet ser underligt ud men han laver rigtig god mad. Vi kan ikke spise det hele, så vi har også til i morgen. Da vi kommer hjem er køleskabet gået i fejl. Det er noget med strømmen, siger fejlkoden. Vi får tørret op, startet generatoren og så køleskabet. Vi må se hvad der er galt.

Gallery Botopasi

 

Mandag den 4. maj 2015 New Amsterdam, Surinam
Her er bare mange mennesker her til morgen. Det er et eller andet Municipal vi holder ved, men ingen chikanerer os.

Vi tager ned til dæmningen Brokopondo. Det er en kæmpe sø der er skabt bag dæmningen. Meget interessant at se. Vi tager tilbage mod byen Paramaribo. Vi har fra ioverlander et sted langs floden, hvor vi kan holde. Her er swimmingpool m.m. Da vi kommer dertil er ejeren ude og rejse og ham som passer stedet kender ikke noget til at her kan holde campere. Efter et stykke tid siger han det er OK. Dejligt. Vi bliver installeret ud mod floden Surinam river. Her er også internet. Vi får talt med nogle af de sejlere der er her, også dem vi mødte i Olinda, Brasilien er her. Hen mod aften kommer en af sejlerne Klaus fra Tyskland hen og taler med os. Hans kone er taget hjem og han tager også snart hjem og lader båden ligge her. De startede sammen med et andet par fra Holland. De andre tog til Brasilien og i San Luis havde de ankret op ud for en favella. Politiet havde kontaktet dem via radio eller lignende, men de havde ikke rigtigt forstået, hvad politiet ville. I løbet af natten kom 3 unge fyre ind på båden og manden gik op og sagde noget. Han blev skudt i brystet og døde af det. Ikke nogen god historie. Vi har været i San Luis, den historiske del, men var der ikke mange timer før vi tog en færge videre. Vi følte os ikke helt trygge. Klaus spurgte om vi ville med på en jungle tur og det vil vi gerne. Nu må vi se hvad det bliver til. KM 228

Tirsdag den 5. maj 2015  Domburg, Surinam
Her er meget stille her til morgen. De fleste er taget til byen. Mange sejlere lejer åbenbart en bil når de ligger længere tid i en ”havn”. Også ham der står for stedet er taget afsted, så vi kan ikke spørge ham om vores bil kan stå her mens vi tager til junglen. Klaus var forbi og fortalte, at han nu har lavet en aftale med Hotel Botopasi. Han har forstået at prisen er 27 € pr. person pr. dag. En OK pris, så må vi se hvad det dækker. Da der er helt stille her forsætter Erik med at downloade til telefonen og jeg får skrevet nogle flere dagbøger ind. Da ham der står for det kommer tilbage, spørger vi om vi kan holde her mens vi tager i junglen. Det kan vi sagtens, bare på parkeringspladsen i steden for. Fint. Vi får handlet lidt til i aften, hvor der skal være barbecue for alle der vil være med. Vi laver vores rejser, for de kan måske ikke holde sig mens vi er væk. Vi har ikke helt forstået systemet, for vi skulle lave noget tilbehør og så kan vi købe kød fra baren til at grille. Det er en rigtig hyggelig aften vi har og vi er 8 par og Klaus, samt en anden dame, som jeg ikke helt forstod hvor hun kom fra. Drikkevarer køber vi i baren.

Her tager vi en tur til National parken Botopasi  i Amazonas 3 dage.

Lørdag den 9. maj 2015  Domburg, Surinam
Den er stadig gal med køleskabet, så vi starter generatoren igen. Så kører det. Fejlkoden siger det er for lav strøm. Det er ikke korrekt.

Jeg har fået træk igen og er blevet forkølet igen. Jeg får ordnet sengen og vasket sengetøjet. Så må vi tage det andet vasketøj i morgen.

Søndag den 10. maj 2015  Domburg, Surinam
Efter morgenmaden tager vi køleskabet ud. Erik ser hurtigt at der er en løs forbindelse i det ene stik, det er det der er problemet. Erik skifter stikket og køleskabet kommer på plads igen. Nu skulle problemet være løst. Vi får vasket resten af tøjet. Vi kan se TV fra Danmark, dejligt. Vi skyper Lone, men hun er på vej ud og hente kyllinger, så hun skyper os i morgen.

Mandag den 11. maj 2015  Domburg, Surinam
Nettet kører ikke her til morgen, men vi laver vores hjemmeside alligevel. Der er nok at lave offline. Vi har aftale med Lone, men det er der ikke noget at gøre ved. Vi kan ikke engang sende hende en SMS, vores danske telefonkort virker ikke her. Sidst på eftermiddagen kommer nettet tilbage og Lone vil kontakte os kl. 5 vores tid. Lige inden kommer 2 autocampere.

Det er dem Ernst hørte om fra Venezuela. Vi får en god snak med Lone. Efter dette går vi op i baren og snakker med Klaus. Erik taler med Gabby, ham der står for stedet, om vi kan tage strøm oppe fra swimmingpoolen, for der er 220 volt. Efter lidt frem og tilbage får vi lov til det, men kun for at lade batterierne. Så er vi fri for at bruge generatoren, nu da der er andre campere.

Tirsdag den 12. maj 2015  Domburg, Surinam
Det regner og regner i dag. Ikke særligt sjovt. Erik fortsætter med at lave hjemmeside. Jeg får læst lidt. Michel, fra en af de nye campere, kommer over og fortæller lidt om Venezuela. En sød fyr.

Onsdag den 13. maj 2015  Domburg, Surinam
Det fortsætter med at regne og vi fortsætter med hjemmesiden.

Torsdag den 14. maj 2015  Domburg, Surinam
Vi tager med Klaus en tur ind til Paramaribo. Det skulle blive bedre vejr i dag. Det er det desværre ikke. Da vi kommer ind til Paramaribo regner det igen, igen. Vi får vekslet nogle Euro til at betale campingpladsen med.

Derefter er det Klaus’ vasketøj der skal hentes, men det er desværre ikke færdigt. Så skal vi til museet. Klaus har fundet det i kortet. Da vi finder det viser det sig at være lagerplads for Fort Zeelandia museet. Vi handler lige på vejen hjem før vi tager tilbage. Vi fik ikke det helt store ud af turen. De er ved at lave noget her ved campingpladsen. Det er kajen, som skal udvides med 6 meter. Det ser ikke ud til at de er færdige endnu, men iflg. Gaby skal præsidenten komme i dag kl. 16.30. Det er stillet nogle telte op med stole samt en form for gulv. Desuden sætter de højtalere m.m. op. Kl. 16.15 går vi op for at se om vi kan se noget. Det kan vi sagtens, og der bliver holdt en del taler, men vi ser intet til præsidenten. Der er 2 af bådene, som har været på tur og de kommer tilbage her til aften, bl.a. Anita og Dirk, som vi mødte i Olinda, Brasilien første gang. Hun havde fødselsdag i går og blev 55 år. Så der er øl til alle og vi havde nogle hyggelige timer. Vi sad sammen med Anita og Maaike fra katamaranen. Erik fik vist en del af sine bedste billeder og de var forbavset over hvordan der ser ud i bl.a. Chile og Argentina.

Fredag den 15. maj 2015  Domburg, Surinam
Vi fortsætter med vores hjemmeside. Vejret fortsætter også med en del regn.

Lørdag den 16. maj 2015  Domburg, Surinam
Vi fortsætter som hver dag og regnen fortsætter desværre også.

Søndag den 17. maj 2015  Domburg, Surinam
Det er det samme igen. Erik bliver færdig med hjemmesiden, så nu mangler vi bare at sende rejsebrevet.

Amerikaneren har fødselsdag, så vi går med op og fejre det. Vi får noget mad i restauranten. Ikke noget specielt, især da vi får fisken først og pommes frites længe efter vi har spist fisken.

Mandag den 18. maj 2015  Domburg, Surinam
Vi får sendt rejsebrevet og ellers ikke meget.

Tirsdag den 19. maj 2015  Domburg, Surinam
Det er vask og rengøring i dag. Vi får vasketøjet ind, inden det bliver rigtig regn. Det fortsætter hele aftenen. Vi får også skiftet olie på generatoren. Det trængte den til.

Onsdag den 20. maj 2015  Domburg, Surinam
Det er vores bryllupsdag i dag, 43 år. Det er mange år. Vi vil fejre det senere med en middag ude. Her er ikke nogle spændende steder at spise. Vi klipper hinanden, så kan vi spare vand. De andre campere tager afsted i dag og ejeren af stedet kommer tilbage fra Holland. Vi får en farvel øl med Klaus. Måske ser vi dem i Europa.

Torsdag den 21. maj 2015  Domburg, Surinam
Så er det videre i dag efter 15 dage. Vi handler lige i Tulip – et lækkert supermarked – ikke kineser. Så er det bare ud af byen og vest på. Det tager lang tid inden vi er ude af Paramaribo. Vi har en overnatning ikke langt fra byen Nieuw Nickerie, ved en sø. God overnatning.

På vejen hertil ser vi nogle på cykler – langtur. De kommer lige forbi, da de har problemer med den ene pedal. Erik hjælper dem med værktøj til at sætte den på igen, men bolten er noget kværnet i gevindet, så de må finde en ny bolt. De kommer fra Uruguay og har kørt ca. 1 år. Lang vej og meget af vejen er kedelig. I løbet af aftenen får vi mange insekter ind og dem har vi glæde af hele natten, foruden varmen. Ikke en god nat. KM 194

 

Vi kørte ind i Surinam d. 02-05-2015 fra Fransk Guyana

	Paramaribo Hovedstaden i Surinam 03-05-2015 - 03-05-2015
	Domburg marina Et dejligt sted hvor vi mødte mange som var på vejen jorden rundt i egen sejlbåd. 04-05-2015 - 05-05-2015 09-05-2015 - 21-05-2015 Herfra tager vi til Guyana.
	National park Botopasi Er stor oplevelse at se efterkommerne fra slave tiden i landsbyerne i Amazonas. 06-05-2015 - 08-05-2015