Tirsdag den 11. august 2015  Bonito, Brasilien
Efter 10 gode dage er det tid at komme videre. Vi får handlet og får diesel på. Så går det nordpå. Vi skal til Santa Clara i dag. Det er det sydlige Pantanal og der har vi ikke været før. Det er en fin tur, dog er de sidste 25 km på dårlig vej.

Det er en slags hotel med campingområde. Området ligger et stykke fra hotellet, ned til floden med en del krokodiller. På campingpladsen holder Uve og hans kone, som vi hilste på i søndags. De har været på en bådtur. Efter alle har spist mødes vi i baren og får en øl samt hyggelig snak. Der er også nogle som bor i hængekøjer her. Det er alle unge mennesker. KM 263

Onsdag den 12. august 2015  Santa Clara Camping, Brasilien
Vi prøver at komme på en bådtur, men det lykkes ikke. Der er fuldt booket. Det forstår vi godt, da der lidt senere kommer en stor truck fra Tucan Travel. Ellers fik vi kylling i går og vi har gemt indmad, hoved, fødder og ben.

Det giver vi til krokodillerne. I starten er der kun 2-3 stykker, men lige så snart de hører nogle plask kommer de fra alle sider. Sjovt at se. Ellers er det bare hygge. Det er ret varmt, men virker ikke så slemt. Her er også en del blå papegøjer, de fodre dem med nødderne fra palmerne.

Torsdag den 13. august 2015  Santa Clare Camping, Brasilien
Vi tager tilbage til Bonito i dag. Da vi ikke kan komme på en bådtur er der ikke meget ellers at foretage sig.

Der er dog nogle der bader i floden sammen med krokodillerne. Da vi kommer ud på den store vej, kan Erik mærke der er noget galt med et ene forhjul. Der er ikke noget fysisk at se, og når vi kommer op i fart er det ikke så slemt. Vi må prøve at finde et Mercedes værksted. Vi skal til Gordo camping, som ligger 8 km ud af en grusvej, ikke langt fra Bonito. På campingpladsen er vi de eneste. Desværre er der ikke mange lige pladser – om nogen overhovedet, men vi finder en OK skyggeplads, dog hælder bilen noget bagud. Vi skal ikke bruge badet i bilen. KM 273

Fredag den 14. august 2015  Gordo Camping, Brasilien
Det er ren afslapning i dag.

Vi går en tur rundt i området. Vandet er alt for koldt til at svømme i. Man skal have våddragt på. Der er nogle andre på campingpladsen. De har majskorn med, som de fodre aberne / fiskene med. Aberne er rigtig søde. Her er også nogle af de langbenede fugle, som har nogle sjove topfjer. De går hen til vores bil og måske kan de spejle sig selv i den, for de banker på bilen med næbet. De bliver så fornærmede når man skælder dem ud.

 
Gallery Santa Clara

Gallery Camping Gordo, Bonito

 

Torsdag den 30. juli 2015  Pocone, Brasilien
Vi skal videre i dag. Vi får vand på og så er det derudaf. Ude på den store landevej får vi diesel på, og her kan vi også spise frokost. OK mad, men det grillede kød er noget sejt. Vi får også grillede kyllingehjerter. Smager godt, men en underlig ide. Der er bare lastbiler alle vegne nu. Vi kommer godt rundt om Cuiaba, dog er der en lastbil, som har problemer, så al trafik stopper. Her holder vi det meste af en ½ time.

Da vi begynder at køre kommer vi til at holde på en høj bro. Det er jeg ikke vild med, især da broen ryster en del, men man kan intet gøre. Vi vil lige rundt om Rondonópolis. Her holder vi i næsten en time, fordi en truck har problemer. Ikke særligt spændende. Det bliver mørkt før vi finder en tank og her holder Raymonde og Thomi. Vi havde ikke forventet at se dem så tidligt. KM 360

Fredag den 31. juli 2015  Rondonópolis, Brasilien
Det har været en fin nat, ikke for varmt. Vi skulle gerne nå lige nord for Campo Grande i dag. Vi kører samtidig, men vi skal have diesel på først. Vi finder også et trucksted, hvor vi får vasket bilen. Den bliver også spulet ovenpå taget. Det er lang tid siden det er sket. Da vi har spist frokost overhaler vi Raymonde og Thomi. De er også inde at spise, bare et andet sted. Der er ikke helt så mange lastbiler i dag, men rigelig.

De er ved at udvide vejen til en motorvej, så der er mange omkørsler. Nogle af disse omkørsler er meget skæve, så vi ser 2 forskellige steder, hvor lastbiler er kørt galt ved disse omkørsler. De har nok for meget fart på. Den ene lå helt nede på siden, mens den anden havde fået ødelagt en del fortil. Vi finder en tank ved 4-tiden. Et OK sted. KM 438

Lørdag den 1. august 2015  Nord for Campo Grande, Brasilien
Vi skulle gerne nå til Bonito i dag. Da vi kommer ind til Campo Grande ser vi en Walmart. Der må vi ind. Vi undrer os dog over hvorfor der ikke er så mange biler. Walmart ligger i et center og her åbner de først kl. 10. Vi venter ca. 3 kvarter før vi kan komme ind. Deres madafdeling er ikke så stor, som den plejer, men stor nok. Vi går noget godt kød. Dejligt. Vi får også en stor pose rejer, så vi har til 2 gange. Tabletten vil en anden vej, end den vi kørte sidst, så den prøver vi. Den kører langs det sydlige Pantanal og er en flot tur. Desværre ser vi et dovendyr og stor myresluger, som er dræbt på vejen. Det er hvad der sker. På et tidspunkt kører vi forbi Raymonde og Thomi, som er inde og handle. Den tur tabletten vil, bliver til grusvej de næste 100 km.

Det gider vi ikke, men GPS-en har en anden vej. Den er dog noget længere. Den tager vi og lander i Bonito lidt i 4. Her er vinter festival, så der er en del på campingpladsen. Men her er plads til os. Prisen er den samme stadigvæk. Vi bliver installeret og får en øl. Lidt i 5 kommer Raymonde og Thomi. De har taget den korte vej, grusvejen, men det tog længere tid. Vi går en tur ned i byen for at se hvad der sker. Vi får lidt at spise og her prøver de igen at snyde os, men det accepterer vi ikke. Vi skal bl.a. betale for musikken og selvfølgelig drikkepenge / service. Irriterende. Ellers går vi rundt på pladsen og ser hvad der sker. Der skulle være musik kl. 7, men først lidt i 9 kommer de på scenen. Det er bare højt. Man kan mærke bassen i brystet. Helt utroligt at de kan holde det ud. De spiller godt, men alt for højt. Mens vi har ventet har vi set nogle akrobater og nogle der spille / sang og udførte en form for dans / kamp. Virkede som noget stammemusik / dans. Mange af dem der så på kunne synge med på sangen. Det var den samme hele tiden. Ved 10-tiden var vi tilbage på campingpladsen. En interessant dag. KM 379

Søndag den 2. august 2015  Bonito, Brasilien
Det er ren afslapning i dag. Dog får vi lavet lidt dagbog / billeder. Ved 5-tiden går vi ned til festivalpladsen. Det er noget mere afdæmpet i dag. Det er et strygeorkester som spiller og det er rigtigt godt. Ikke for højt. Jeg sidder i siden af scenen og får derfor ikke den kraftige bas ud af højtalerne. Perfekt. Efter dem er der en musical står der i programmet. Det er 3 mænd der spiller guitar, trommer og klaver. Desuden er der en mand og en dame, som danser. Det helt specielle er, at der er en storskærm, som er med i forestilling. Det er rigtigt godt, dog forstod vi intet. Kl. 20.30 er det hele slut og de begynder at pille scenerne ned. Noget bedre end i går. Vi kan se dansk TV på nettet, så vi bliver lige opdateret. Tidligere på dagen talte vi med Michael og så dem alle. Andreas er snart lige så høj som Vibe og han er ikke 14 år endnu.

Mandag den 3. august 2015  Bonito, Brasilien
Vi får lavet billeder / dagbog, og jeg bliver færdig.

Vi spiser aftensmad sammen med Raymonde og Thomi. Det er en rigtig hyggelig aften.

Tirsdag den 4. august 2015  Bonito, Brasilien
Det er hjemmeside i dag. Jeg får lavet rejsebrevet, så nu skal Erik bare læse det og tilføje billeder.

Onsdag den 5.august 2015  Bonito, Brasilien
Vi går en tur ned i byen for at handle.

Vi køber nogle kæmpe avokadoer til vores rejer. 1 pr. næse og det er rigeligt. De var virkelig gode.

Torsdag den 6. august 2015  Bonito, Brasilien
Raymonde og Thomi tager videre. De skal flyve hjem fra Montevideo den 26/8. Jeg får vasket vores tøj i den specielle ”vaskemaskine”, som de har her. Det lufter godt så det tørrer hurtigt. Erik bliver færdig med hjemmesiden.

Fredag den 7. august 2015  Bonito, Brasilien
Vi får lige vasket sengetøjet før vi går ned i byen.

Her bliver jeg klippet lidt kort og vi får hævet penge.

Lørdag den 8. august 2015  Bonito, Brasilien
Jeg har lidt problemer med varen, så det er ren afslapning. Vi får dog talt med Karla, Betina og Casper over skype.

Søndag den 9. august 2015  Bonito, Brasilien
Så er det rengøring i dag. Her til morgen holdt der en camper fra Tyskland. Vi talte kort med dem. Vi har også set dem i Alaska i 2010, det kan vi dog ikke huske. De havde lejet en autocamper. De har 13 måneder før de skal hjem og arbejde. Han havde taget nogle fantastiske billeder af papegøjer og tukan.  Vi vil senere tage derhen.

Mandag den 10. august 2015  Bonito, Brasilien
Vi får en ordentlig snak med Lone på skype, næsten 2 timer. Altid hyggeligt.
Galleri Bonito 2015

 

Amazonas, Pantanal nord, Porto Jofre, og bådtur til Amazonas.

Mandag den 20. juli 2015  San Lorenzo, Peru
Det er igennem migrationen og Aduana i Peru. Vi får også vekslet de sidste Soles til Real, stadig 1 – 1. Gad vide hvad hun lever af. For at komme ud af Peru skal vi allerførst lige ind til politiet, og de sætter 2 stempler på vores turistkort, som er indlagt i passet. De ser ingenting. Vi kommer også ind i Brasilien og får selvfølgelig 90 dage.

Vejen herfra og et godt stykke ind i Brasilien er bare dårlig vej med meget dybe huller og store huller. Vi finder en tankstation i en by. I byen prøver vi at finde et sted hvor vi kan få noget mad, men vi finder intet. Der er en del steder, der har åben, men de serverer kun kager og lignende. Vi får noget der minder om forårsruller, bare i en anden form. Her er ret varmt. KM 341

Tirsdag den 21. juli 2015  Capixaba, Brasilien
Det er stadig ren køredag. Vi skal bare så langt som muligt. Det er i dag vi skal ud og sejle over en af floderne. Færgen er så fuld, at vi skal skubbes ud af en gummiged. Der er også en bus med, og passagererne her, må gå ombord.

Ved vejkanten, et sted på turen, ser jeg en lille myresluger. Dem har vi ikke set før i det virkelige liv. Man burde have taget et billede af den, men inden man finder kameraet frem er den væk. Vi ser også en del af de store papegøjer flyve hen over os. Vi finder en tank i byen Jaci Paranã, som vi også brugte, da vi kørte fra Porto Velho. En OK plads i enden af en by. KM 465

Onsdag den 22. juli 2015  Jaci Paranã, Brasilien
Det har været en forholdsvis god nat, lidt køligt, så det er dejligt. Ellers er det bare ud af landevejen og rundt om Porto Velho, og så videre. Det meste er god vej så det kører fint. Ved 5-tiden finder vi en OK tank i Presidente Medici. KM 496

Torsdag den 23. juli 2015  Presidente Medici, Brasilien
Det er bare videre i dag. Da vi skal have diesel på, på den tank hvor vi har sovet, kommer 3 mand hen imod bilen. De er meget nysgerrige, men det er umuligt at forstå, hvad de siger. Erik prøver dog. Så er det ud på landevejen igen. Det første stykke er der meget trafik, men sidst på dagen går det meget bedre. På et tidspunkt åbner lågen sig over køleskabet. Det der holder lågen lukket er gået i stykker. Erik må ind til siden og vi tømmer skabet. For at holde det lukket bruger vi gaffa tape. Så må vi løse problemet, når vi kommer frem. Vi når en tank, hvor vi har boet før. Desværre har vi glemt hvor meget larm der er. Dog bliver det stille om natten. Vi ser på lågen i morgen. KM 516

Fredag den 24. juli 2015  Conquista D Oeste, Brasilien
Her på tanken er meget fine badeforhold, så vi tager et bad her. Efter morgenmaden får vi lavet låsen til skabet ved at bytte om mellem skabene. Nogle skabslåger er mere belastet end andre. Så skulle det virke. Vi må skifte den ødelagte låse, når vi kommer hjem. Igen en ren køredag.

Det skulle være den sidste, herefter kører vi ned mod Porto Jofre. Vi er i rimelig god tid, så vi får handlet og hævet penge, så i morgen går det til mere spændende steder. Vi tager samme overnatning, som da vi var her sidst. Det er ikke så varmt og her er skygge fra nogle træer. Da vi kommer, er skolebørnene væk, de har weekend. KM 424

Lørdag den 25. juli 2015  Øst for Cáceres, Brasilien
Så rammer vi Pantanal i dag. Det er også den 8.dag vi kører siden Cusco, så det er langt. Vi skal sydpå og det går fint. Vi kan se at diesel i Pocone er ca. 1 DKK dyrere end ude på den store landevej.

Vi håber vi kan vente med at få diesel på, så vi får den billige. Vi tager til campingpladsen og der er ikke andre end os. Vi har dog ikke været der ret længe før der kommer et ungt par fra Spanien. Vi får en god snak med dem. Vi griller i dag. Vi tror det er en hel kylling vi har købt, men det er 4 lår med vedhæng. Sjovt at de pakker det, så det ligner en kylling. Det smager rigtigt godt.
KM 194

Søndag den 26. juli 2015  Pocone, Brasilien
Det er en dejlig plads her, men den er for dyr. Vi har lidt problemer med at få vand på, men får det til sidst. Vi kan se at der er mere vand i landskabet end sidste gang. De 2 fra Spanien stod og fiskede på ”marken”. Sidste gang de var her fangede de piratfisk. I går fangede de ikke noget. Det er en rigtig god tur vi kører og vi ser mange flere krokodiller / caiman end sidste gang.

Vi ser også nogle gå over vejen foran os. Da vi kommer ud til Porto Jofre / Hotel Pantanal Norte, kan Mr. Nelson godt huske os. Han fortæller også at her er 2 svejtsere, som har fortalt at vi var på vej. Det er Raymonde og Thomi. Vi får en ordentlig snak med dem. Med hensyn til strøm på pladsen er det lidt sværere. Der er ikke mere stik på, men Erik finder en løsning, så vi kan få air-con på. Det er ikke så varmt som sidst, men når det bliver mørkt er her mange myg. Kedeligt. Vi går ind da det bliver mørkt. KM 130

Mandag den 27. juli 2015  Porto Jofre, Brasilien
Raymonde og Thomi tager afsted i dag mod Bonito. Vi går en tur i området og taler med Nelson om bådtur. Vi vil ikke have en båd alene. Vi aftaler at vi tales ved sidst på eftermiddagen. I løbet af eftermiddagen kommer der et tysk par, som vi kan dele båden med. Hvert par skal betale ca. 900 DKK. Så får vi vores bådtur.

Tirsdag den 28. juli 2015  Porto Jofre, Brasilien
Vi skal på bådtur i dag, så det er tidligt op. Vækkeuret ringer kl. 5.15, på med tøjet, børste tænder og pakke rygsæk. Vi spiser morgenmad med bådmændene. Det er OK. Vi får kaffe med sukker i og en bolle med margarine. Ikke særligt spændende, men så er vi selv fri for at lave morgenmad. Kl. 6 sejler vi ud med tyskerne. Her er en del myg, men når vi sejler er det OK. Vi må sige med det samme.

Vi ser ingen jaguarer, men det var alligevel en god tur. Vi så utrolig mange fugle i alle størrelser og masser af krokodiller / caiman. Der er mange rigtig store og de ligger og nyder solen. Ikke et godt sted at bade for os. Turen varer 5 ½ time, nok for os. Tyskerne tager afsted igen efter frokost, men ser ingen jaguarer. Kedeligt. Her er en del myg, men vi spiser tideligt, så vi kan lave mad ude på vores gasblus. Da det bliver mørkt går vi ind.

Onsdag den 29. juli 2015  Porto Jofre, Brasilien
Vi kører tilbage i dag. Det er for koldt at bade i swimmingpoolen, selvom det er blevet ca. 10 grader varmere end da vi kom til Pocone. Tyskerne rejser også, men siger ikke farvel. Vi får sagt pænt farvel til Mr. Eric Nelson. Han har vundet en tur til Disneyland Orlando for 4 personer. Der skal han til i september. Han tager sin mor, sin søster og sin partner med. Alt betalt.

Han synes vi er nogle sympatiske mennesker, meget mere end tyskerne. Vi kører stille og roligt tilbage. 2 af broerne går jeg over for at tage billeder af bil og bro, samt filme det. Jeg er spændt på om man på filmen kan hører broerne knage, det er i hvert fald tydeligt, da jeg filmer. Men så længe det knager holder det, som man siger. Vi ser en meget stor flok køer blive drevet op af vejen. Vi kørte ind til siden, så de kunne passerer. Det er nogle magre køer og ret højbenet. Vi ser også en enkelt krokodille gå over vejen, men vi er for langt væk til at tage billeder af den. Da vi kommer hen hvor den har gået over, ser vi nogle mørke klatter på vejen. Det er små krokodilleunger. Erik skynder sig ud og tager billeder af dem. Moderen kommer ikke tilbage efter dem, og nogle af dem løber den forkerte vej. Håber de klarer sig. Vi tager ind på campingpladsen igen. Her bor kun nogen på hotellet. KM 129

Gallery Pantanal nord 2015

Gallery bådtur Pantanal nord 2015

Lørdag den 11. juli 2015  Uyuni, Bolivia
Det har været en fin nat og vi har ikke frosset, takket være de lejede soveposer. Det er ikke almindelige soveposer, indvendigt er de foret med kunstpels.

Vi har bare skiundertøj og strømper på. Vi får noget morgenmad og ved 8-tiden kører vi videre. Først besøger vi en rygende vulkan, men vi kører først lige forbi grænsen til Chile. Herfra kan vi ikke se den ryge, men ved et udsigtspunkt længere sydpå, er det meget tydeligt. I dag skal vi se 4 forskellige søer. De ligger flot alle 4 og især er der mange flamingoer ved 2 af dem. Den ene hedder noget med dårlig luft på spansk / indiansk og den har en speciel lugt. Her er mange flamingoer og vi spiser også frokost her. Vi kører ind i en nationalpark, hvor vi skal betale 150 Bob pr. person, ret dyrt. Her ser vi laguna Colorado. En sø med en speciel rød farve på vandet og igen masser af flamingoer, meget flot. Det meste af dagen har vi kørt på off road veje og for os dødelige, kan det være svært at forstå, hvorfor han lige tager denne vej fremfor en af de andre. Måske har de alle samme retning. Efter dette tager vi til en overnatning langt ude. Vi er i ca. 4.300 meters højde og det er koldt, hunde koldt, men det blæser ikke meget. Her skal vi alle 6 bo på samme værelse, så må vi se hvordan det går. Det er indianere der kører stedet, så de serverer ikke noget for os, det skal guiden. Dog skal han først ordne bilen så den er klar til i morgen. Vi får te / kaffe og kiks – OK. Dog prøver Erik at få en ekstra kande varmt vand, det går ikke amigo, sagde de til ham. Meget uvenligt. Her er selvfølgelig ingen varme og indenfor er det meget koldt. Vi tager vores hovedpuder for ikke at sidde direkte på de kolde bænke. Nogle i de andre grupper har problemer med maven. Sidst på eftermiddagen får jeg det også og jeg kaster også op. Før maden går jeg i seng med et par albyler. Håber det hjælper. Det er ikke sjovt at være syg sådan et sted. Vier ca. 50 mennesker og der er 2 toiletter. Ikke meget. Erik har også problemer, så efter maden går han også i seng. Senere på natten må han op på toilettet og kaster også op. Han sover ikke så godt denne nat. Ellers går det fint for de andre at vi alle sover sammen. Ingen fryser om natten, dog havde Erik svært ved at få varmen da han kom i seng 1. gang, men det lykkedes til sidst.

Søndag den 12. juli 2015  Uyuni, Bolivia
Vi skal op kl. 4.45 for vi har en lang køretur foran os. De fleste har det lidt bedre her til morgen, og Erik er næsten OK. Efter morgenmaden kører vi til Gejser Sol de Manana. Det er lidt det sammen som i Chile El Tatio,

som ligger meget tæt på, dog er der kun damp her i Bolivia. Det er rigtigt koldt og det blæser en del, så ikke mange er vilde med at være meget ude. Efter dette kører vi ned til Laguna Verde, også tæt på Chiles grænse. Vi kan dog ikke rigtig se den grønne farve, fordi søen er frosset. Efter dette tager vi til et Termal bad. Det er under frysepunktet i skyggen, men lidt højere i solen. Det er meget specielt, men da ingen har været i bad i 3 dage, hopper vi alle i og det er dejligt. Ca. 35 grader. Vi ville gerne have haft det nogle grader højere. Alle bliver godt varme. I dag kommer vi op i 5.000 meters højde og har en flot udsigt. Ellers er det mest en køredag. Vi spiser frokost i et område med klipper, hvor vind og vejr har formet klipperne til forskellige figurer. Sjovt at se. Dog blæser det så meget, så alle får sand i maden. Ikke så spændende. Vi gør et stop i San Cristobal, før vi kører helt til Uyuni, hvor vi er ved 3-tiden. Kontoret er lukket, men Omar får fat i hende, så vi kan få vores ting. Vi får dem og siger farvel til de 4 andre. De skal til Potosi. Det har været en dejlig oplevelse. Vi får noget mad et hyggeligt sted, hvor vi kan være til vi skal med bussen kl. 20. Vi skal dog lige have de lange skiunderbukser på igen. Vi er bange for at det ellers bliver for koldt i bussen. Vi bliver lidt forsinket ca. 10 minutter, og skynder os ned til busstationen. Nu skal vi finde vores bus. Erik spørger en og vi opfatter hans forklaring forskelligt, hvorfor vi bliver skilt fra hinanden. Vi finder hinanden igen og Erik ved hvilken bus vi skal med. Vi kommer ind i den og der er andre der har samme sæde nr. Pludselig er der en ældre mand, som siger vi er i den forkerte bus. Vi skynder os ud og over i den rigtige, og her er lige 2 pladser tilbage. Dem tager vi selvom det ikke er de sæde nr., der står på billetten. Kort efter kører bussen. En noget forvirret start på 10 timer i bus. Desværre mangler der et tæppe til mig, men det må jo gå. Nogle har nok ventet at vi ikke kom. Lyset bliver slukket med det samme og der varer ikke længe før vi sover. En fin bustur.

Mandag den 13. juli 2015  Uyuni, Bolivia
Vi vågner kun enkelte gange, bl.a. da vi kan komme ned og tisse, men vi gider det ikke. Ved 6-tiden er vi i La Paz og da bussen stopper i El Alto, hopper vi af. Det er meget tættere på lufthavnen. Vi spørger buschaufføren i hvilken retning lufthavnen er og han viser retningen. Det er koldt og vi er i et kedeligt område, så vi tager en taxa, og han siger at det koster 20 Bob. OK siger vi og hopper ind. Vi kommer lige over den store vej og så er lufthavnen der. Dog ligger afgangshallen ca. 1 ½ km inde så det er OK, men let tjente penge for ham.

Vi har fået at vide, at flyet afgår kl. 10.40, det er det eneste vi ved. Vi får noget morgenmad og så kan vi se, at folk står i kø for at checke ind. Det gør vi også og så går det slag i slag, dog med meget ventetid. Vi får vekslet de sidste Bob til Soles. I Cusco tager vi en taxa udenfor lufthavnsområdet, det er meget billigere. Vi betaler 20 Soles, mens det koster mindst 70 Soles at tage en taxa indenfor. Det første vi gør da vi kommer hjem er at tage et bad og alt vores beskidte tøj bliver sendt til vask. Det må have været koldt her, for fyret har smidt vandet. Efter et stykke tid ser Erik at det er fugtigt ude i stuerummet. Han tørrer op og kort tid efter er der fugtigt igen. Alt under gulvet tages op og ganske rigtigt er der en af samlingerne fra HRZ der lækker. Erik får det ordnet, men det er en større omgang. Desværre var det ikke kun det, der var også et problem helt nede ved fyret. Det var en kobling der ikke var tæt, som vi heldigvis havde en ekstra af, så Erik kunne skifte den. Nu er det helt perfekt. Vi er blevet noget kuldeskær, så da solen er væk går vi ind. Naboen, en franskmand, kommer og inviterer os alle – 4 campere – til en drink om et kvarter eller så. Vi er lidt bange for kulden og alt vores varme tøj har vi sendt til vask. Vi siger selvfølgelig ja tak, og tager alt muligt underligt tøj på og slutter af med regnjakke for at beskytte mod vinden. Det er rigtigt hyggeligt og vi sidder i læ af bilerne. Ham der inviterede, samt hans kone skal vi være sammen med på båden hjem. Det bliver nok godt.

Gallery Laguna rute Bolivia

Torsdag den 9. juli 2015  Cusco, Peru og Salar de Uyuni.
Det er tidligt op. Taxaen kommer og henter os kl. 5.30. Så er det til lufthavnen. Erik er lidt luren ved, at det eneste vi har fået, er boardingpas til flyet Cusco – La Paz. Han spørger ved indcheckningen og finder ud af, at det er en retur billet. Det er jo fint. Det er en lille lufthavn i Cusco, selv om den er international. Fra landingsbanen kan man næsten se ind i husene omkring lufthavnen. Utroligt at det er tilladt. Vi har en fin flyvetur i meget klart vejr, dog er der noget turbolens. I La Paz lufthavnen finder vi ud af, at der er en collectivo, som går ind til byen for 8 Bolivianos pr. person. En taxa koster 50 Bob. Vi tager collectivoen for tid er det vi har mest af. Vi har mistet en time, men klokken er ca. 10 da vi stiller os i køen, og vores bus kører først kl. 19. Vi har jo været i byen nogen gange, så vi har ikke svært ved at finde rundt.

Vi bliver sat af ved San Fransisco Pladsen og går op til agenten, som bor i dette område. Her får vi vores vouchere til bussen og turen i Uyuni. Dejligt. Vi lader bagagen stå hos hende og går rundt i byen. Vi får noget mad og jeg får købt en pung og en ny urrem. Ved 17 tiden går vi tilbage til agenten og tager en taxa til busterminalen. Her får vi byttet voucheren til busbilletter. Vi skulle kører kl. 19, men klokken er næsten 20 før vi kommer af sted. Det er en gammel bus, noget høj, men ingen sidder nede, kun chaufføren. Han er noget af en hidsigprop og kører meget vredt, især med så stor en bus. Det bedste ved bussen er, at der er et godt tykt tæppe til hver. Det er dejligt, for vi skal sidde her mindst 10 timer. Der er tissepause kl. 00.30.

Fredag den 10. juli 2015  Uyuni, Bolivia
Bussen kommer til Uyuni kl. 7 om morgenen. Jeg har ikke sovet meget, men det er OK. Vi skal med en tur kl. 10.30, så vi har masser af tid. Agenten.

Blue Line, har ikke åbnet endnu, men naboagenten fortæller hvor der er et godt sted at få morgenmad. Der går vi over sammen med mange af de andre turister. Vi finder et bord, får noget mad og kommer på toilettet. Senere går vi over til agenten og her bliver vi skrevet ind på et hold med 4 brasilianere. Erik siger vi gerne vil med nogle andre, der er bl.a. 4 europæere. Det ville passe meget bedre. Man kan også komme på en tur med engelsk talende guide, men det koster 1.200 Bob mod normalt 750 Bob pr. person. De ekstra penge vil vi ikke bruge. Vi får også at vide, at vi kun kan have en lille rygsæk med hver, for vi skal have rygsækken inde i bilen ved vores sæde. Vi bliver nød til at pakke det hele om. Vi tager vores skiundertøj inden under det andet tøj, tykke sokker og vores vandrestøvler på. De er meget varmere. Vi går ud og køber noget drikkevand til turen samt toiletpapir. Vi har også lejet en sovepose hver, det får vi sikkert brug for. Da vi kommer tilbage har agenten fået os på holdet sammen med de 4 europæere. Dejligt. Dem kan vi helt sikkert snakke med. Det er nogle søde mennesker. Der er Jose, født i Spanien, men senere flyttet til Schweiz med sine forældre. Crista fra Schweiz, som er kæreste med Jose. Så er der 2 unge fra Holland Sara og Samuel, som er rejsekammerater. Vi er som en helt lille familie. Os som bedsteforældre, Jose og Crista, som er lidt yngre end vores egne store børn og Sara og Samuel, som er lidt ældre end vores ældste barnebarn. Det skal nok blive godt. Jose kan jo spansk og han har lovet at oversætte hvad chaufføren / guiden Omar fortæller. Vi skal kører i en Landcruiser, med plads til os alle 7. Det betyder at bagagerummet er meget lille og her er vores mad / drikke til turen samt vores 2 lejede soveposer, som fylder en del. Lidt over 10.30 er bilen pakket. De 2 unge er så søde at tage pladserne bagerst, som er noget besværlige at komme til. Jose sidder ved siden af chaufføren og Crista lige bag ham. Vi sidder bag Omar, chaufføren. Først kører vi ud til togkirkegården. Her står skaller af en del gamle tog – lidt specielt. Der er stadig togskinner, og de bliver brugt til godstransport fra Ouro, Bolivia til Calama / Antofagasta, Chile. Omar fortalte at det kørte med mineraler, men ikke hvilke. Efter det tager vi til byen Cachani. Her skulle de leve af at udvinde salt fra Salaren. Det ser dog mest ud til at de lever af turisterne. Her er masser af boder med alt muligt. Vi køber en flaske vin til i aften. Det var Jose der foreslog det. Herefter kører vi ud på selve Salaren. Det er salt vi kører på og det meste er ren pulver. Det er så hvidt at man får helt ondt i øjnene, af at kigge på det. De anbefaler også at man har solbriller på. Det har vi dog ikke. Vi tager ud til salthotellet Playa Blanca og her spiser vi frokost. Omar har det med i bilen. Ris, salat og en bøf. OK men selvfølgelig koldt. Her ude er også en skulptur vedr. Dakar løbet, som jo er flyttet til Sydamerika. Der er også en masse flag, som jeg ikke helt forstod meningen af. Bl.a. er det svenske flag der. Jeg tror det er et sted, hvor folk bare sætter deres flag op. Ikke alle er landsflag, men mange er egnsflag. Efter frokost tager vi ud til øen, Isla Incanuasi. Det er en ø, som ligger midt ude i saltsøen. Her er nogle specielle kaktus, rimelig høje. Man kan bestige øen for medens 30 Bob pr. person. Det gør vi selvfølgelig og her oppe fra kan man se salt i alle retninger. Selve søen er 12.000 Km2, meget stort. Lige før vi skal til at køre igen kommer en langturs cyklist ud til øen. Klokken er så mange, så han forventer vel at overnatte på øen i sit telt. Vi kører sydpå ud over saltsøen, og holder nogle steder for at tage billeder. Det er helt specielt.  Efter saltet kører vi ud på noget tørret sø eller lignende. Det er noget sand / jord eller lignende vi kører på, og der er veje i alle retninger. Alle veje fører måske til Rom, hvem ved. Vi ville nødig kører her. Vi overnatter i San Juan, hvor alt er salt. Vægge, gulve, senge, borde og bænke. Dog i området med borde og bænke er der lagt klinker. Det er nok for ikke at få en masse fugt / mad ned i saltet. En sjov ide.

Gallery Salar de Uyuni Bolivia

 

Søndag den 28. juni 2015  Cusco, Peru
Det er rengøring og rent sengetøj på. Det har vi ikke fået siden Venezuela. Ellers får vi snakket med nogle af de andre. Gerrit og Els rejser i dag.

Mandag den 29. juni 2015  Cusco, Peru
Vi tager en tur ned til byen i dag. Jeg skal klippes og Erik skal have nye sko. Vi kan sagtens huske det hele. Vi får også købt brød hos den gode bager.

Der er noget festivitas ved kirken ved San Pedro marked. Her er også mad og de sælger guy – marsvin, som er grillet. Vi har smagt det i Ecuador, så vi behøver det ikke mere. Vi tager forbi den irske pub og får en øl og lidt mad. Et hyggeligt sted. Her kommer 3 par ind, alle danskere, så vi fik en snak med dem. De landede i går og skal gå Inka Trail, derefter Colca Canyon, Titicaca søen, Arequipa og derefter til en hollandsk ø ud for Venezuela. Vi tager en taxa hjem.

Tirsdag den 30.juni 2015  Cusco, Peru
Vi går en tur ned i byen. Erik har fået oplyst et sted hvor vi kan få noget anti freeze til diesel. Vi finder forretningen, men desværre har de ikke noget anti freeze. De foreslår en anden forretning, men de har det heller ikke. I den 3. forretning, hvor manden kan engelsk, får vi at vide, at han ikke ved hvor vi kan få det i denne by. Kedeligt. Måske kan vi få det i Chile.

Vi er i nærheden af det store marked for souvenirs, så vi får købt gaver til alle pigerne. Nu mangler vi bare knægtene og min mor. Vi får også købt nogle T-shirts til os selv. De er OK til 30 DKK pr. stk. Vi er stadig ca. 15 campere, men der er mange franskmænd og vi får en god snak med nogle af dem.

Onsdag den 1. juli 2015  Cusco, Peru
Det er ikke så fint vejr i dag. Noget køligere. Der er rejst 2 her til morgen inden vi står op. Vi får en ordentlig snak med Betina og Casper. Casper havde fået 12 i 8 fag og 10 i 3 fag. Det var dansk skriftlig og mundtlig samt engelsk skriftlig han fik 10 i. Det var han meget tilfreds med. Men han havde også læst seriøst til alle fagene. Betina havde fået 7 i 2 af hendes fag, hvilket hun var godt tilfreds med. Hun mangler karateren for 1 fag, og så hendes speciale. Hun skulle gerne blive færdig til jul, som kandidat i jura. Ellers fik jeg skrevet dagbog ind på computeren. Erik fik hentet nogle overnatningssteder fra ioverlander.com.

Torsdag den 2. juli 2015  Cusco, Peru
Vi får en ordentlig snak med Lone, næsten 2 timer, før vi går en tur ned i byen. Vi skal have hævet penge m.m. På vejen derned ser vi en hund ligge nede i en trappeskakt. Der er små hvalpe hos den.

Et usselt liv de er født til disse hvalpe. De lød meget unge. I Scotia bank kunne vi sidste år få 700 Soles, men i dag kan vi kun få 500 Soles. Lidt kedeligt. Ved torvet ser vi at man kan tage en tur til Uyuni, Bolivia herfra. Det vil vi hellere for her står bilen godt. Vi taler med nogle forskellige og bestemmer os til sidst for en, som virker meget tillidsfuld. Ideen er at man kører med natbus fra Cusco til La Paz ca. 18 timer. Herefter natbus fra La Paz til Uyuni ca. 12 timer. Herfra starter turen. 3 dage og 2 nætter. Hjem er det samme. Vi synes det er for meget buskørsel, så vi vil flyve fra Cusco til La Paz, og så bus resten af vejen. Turen koster 405 US$ pr. person. Vi skal lige have hævet nogle penge, så vi kan betale. Vi kan kun hæve 200 US$, så det får han i forskud. I morgen må vi betale resten. Ellers får vi købt bukser til Erik og handsker til os begge. Vi får også købt lidt mad til i morgen og ude og spise om eftermiddagen.

Fredag den 3. juli 2015  Cusco, Peru
Vi går ned for at betale for turen i Uyuni og får handlet lidt før vi tager en taxa tilbage. Vi får lavet noget på hjemmesiden.

Lørdag den 4. juli 2015 Cusco, Peru
Det regner her til morgen og har gjort det siden kl. 5 i morges. Vi skruer lidt op for varmen og så er det bare hjemmesiden vi skal have lavet. Jeg bliver næsten færdig med at skrive dagbogen ind. Da vi skal til at lave mad om aftenen vil komfuret ikke. Vi må kigge på det i morgen.

Søndag den 5. juli 2015  Cusco, Peru
Vi får ordnet komfuret. Det var dieselslangen der var smeltet. Den må have været for tæt på brænderen. Heldigvis har vi en ny dieselslange, den købte vi i Californien. Vi får skiftet slangen og det virker perfekt igen. Vi går en tur ned i byen og Erik får lagt sine bukseben op. Da det er søndag er der en del liv i byen. De sælger også mad alle vegne. Vi finder også ud af at efter vores tur til Uyuni, Bolivia vil vi tage tilbage til Brasilien og tage vores oprindelige tur. Det gør ikke så meget hvis vi får noget varme igen. Det skulle ikke være så slemt med varmen på dette tidspunkt.

Mandag den 6. juli 2015  Cusco, Peru
Vi taler med Raymonde og Thomi, som vil samme vej som os. Via Pantanal Norte, Bonito, Iguacu Falls og så Montevideo og hjem. 

Vi får også at vide at der er en app der hedder whatapp, men den kræver internetadgang. Erik prøver den på vores telefon fra Danmark, og det koster 115 DKK for 1 MB, meget dyrt. Vi må se på det når vi kommer hjem. Ellers er det hjemmeside. Jeg bliver færdig, så nu må jeg se om jeg kan få gang i læsning af e-bøger.

Tirsdag den 7. juli 2015  Cusco, Peru
Vi tager ind til byen for at få vekslet penge til Bolivia. Vi får også købt gave til min mor, en dejlig trøje i Alpaka. Erik får kigget lidt på billederne og jeg får e-books til at fungerer. Så har vi bare mange bøger.

Onsdag den 8. juli 2015  Cusco, Peru
Vi tager ned for at hente vores billetter til turen. Vi får nogle boardingpas til flyet i morgen, samt adressen på agenten, hvor vi kan få resten af turen. Det er første gang vi prøver dette, så vi kender ikke helt proceduren. Vi får pakket det hele til turen.

Her tager vi en arrangeret tur til Salar de Uyuni i Bolivia 5 dage.
Fra den 9 juli til den 13 juli.
Se Bolivia.

Tirsdag den 14. juli 2015  Cusco, Peru
Raymonde og Thomi rejser mod Brasilien i dag. Håber vi ser dem i Pantanal. Vi tager en tur ned i byen for at handle. Jeg har også nogle korte bukser, hvor lynlåsen er gået i stykker.

Vi afleverer dem hos en af skrædderne og han siger de er klar om en halv time. Vi tager noget suppe på markedet, får handlet kartofler og kød her, før vi går tilbage til skrædderen. Han vil ikke kendes ved os og siger, at det må være en anden vi har afleveret til, men man kan se på ham, at han har dårlig samvittighed. Det var nogle 6 år gamle shorts, godt brugt. Ærgerligt, men sådan er det. Erik får lavet noget mere på hjemmesiden.

Onsdag den 15. juli 2015  Cusco, Peru
Vi får ordnet sengen og Erik får lavet mere hjemmeside. Det er noget overskyet om eftermiddagen, så vi bliver inde i bilen. Vi er stadig lidt kuldeskær.

Torsdag den 16. juli 2015  Cusco, Peru
Jeg får gjort rent og Erik bliver færdig med hjemmesiden til Amazonas. Vi får også en snak med Lone og min mor.

Fredag den 17. juli 2015  Cusco, Peru
Vi finder ud af, at i morgen vil vi kører videre, så vi får købt gaver til drengene og handlet. Vi får også afregnet, så nu er vi klar til at køre i morgen.

Lørdag den 18. juli 2015  Cusco, Peru
Efter 3 gode uger i Cusco er det tid til at komme videre. Vi får sagt farvel til dem der er der og så skal der lige handles lidt. Vi vil også prøve at få skiftet olie. Milagros har givet os et sted, hvor vi kan få det. Vi finder stedet og får skiftet olien og oliefiltret. Nu skulle vi kunne klare os til Europa. Så er det bare derudaf. Vi overnatter samme sted som sidst. KM 203

Søndag den 19. juli 2015  Efter Quincemil, Peru
Det har været en fin nat, ikke meget trafik. Det er bare at køre. Vi skal gerne nå så langt som muligt. Vi køber nogle bananer til frokost. Vi køber næsten en hel stok med masser af små bananer for ca. 8 DKK. Vi finder en fin overnatning ved et betalingsanlæg. Meget stille og rolig.

Gallery Cuscos 2015

 

Onsdag den 24. juni 2015  Syd for Porto Velho, Brasilien
Det er en ren køredag i dag. Heldigvis kunne vi komme af med alt vores skrald fra 15 dage på floden. Ellers er det bare derudaf. Vi kommer ud og sejle over Amazonas et sted. Da vi er der kan vi godt huske, at det gjorde vi også den anden vej. Nogle steder er der meget store huller i vejen, så folk kører slalom derudaf. Vi finder en tank ved 5-tiden langs hovedvejen. Den ligger lige ved siden af en politistation. KM 559

Torsdag den 25. juni 2015  Syd for Rio Branco, Brasilien
Det er igen en ren køredag. Vi skulle gerne over grænsen, men det er en meget hullet vej vi kører. Vi har i GPS-erne sat Puerto Maldonado ind, så på et tidspunkt kører vi over grænsen til Bolivia, uden at være komme ud af Brasilien. Det vil vi ikke, så vi vender om og kører tilbage og sætter grænsebyen ind i steden for. Det er bedre, men noget længere, ca.100km. Vi kommer nemt ud af Brasilien, men i Peru får vi en time ekstra, så migrationen har middagslukket. Kedeligt, vi må bare vente. Da vi er igennem migrationen og Aduana er det tid at køre. Aduana skal lige checke bilen og siger et eller andet til os om en ven og Puerto Maldonado. Vi forstår det ikke helt, men pludselig er en ung mand inde i bilen og han skal med til Puerto Maldonado. Nu bliver vi nød til at køre hele vejen, ca. 240 km og kl. er 15. Lidt for langt for os normalt på dette tidspunkt. Det bevirker også at de sidste næsten 100 km er næsten helt mørkt og bliver helt mørkt. Ikke så sjovt. Da vi kommer ind til byen sætter vi den unge mand af og han takker pænt. Vi tager ud til Anaconda Lodge, hvor vi har været før. Vi finder det, parkerer og går ind og spiser god Thai mad, bare ikke rigtigt stærkt. Er for tilpasset vores smag efter vores mening. Vi får også lige sendt en fødselsdagshilsen til Marcus via Facebook. KM 417

Fredag den 26. juni 2015  Puerto Maldonado, Peru
Vi skal lige have hævet nogle penge før det går videre mod Cusco. Her er der rigtig mange motorcykler og ikke så mange biler, så vi har intet problem med at finde en parkeringsplads.

Vi får penge i en BPC bank. Den første bank vi var inde i gav ikke penge på Visakort. Vi får også diesel på og så vidt vi kan læse er der tilsat additiver, vi tror det er for at dieslen ikke skal fryse. Så er det bare derudaf. Der er mange steder, hvor folk ikke har meget. Husene er nogle pinde / stolper i jorden, bliktag på og så plastic rundt om. Når der er disse huse er der også meget affald rundt om. Det behøver ikke at hænge sådan sammen, men det gør det. Mange af menneskene er indianere, og især når vi kører lidt op i højden. Vi finder en fin overnatning i 2.025 meters højde. Vi skal op i ca. 5.000 meter, før vi går ned igen til lidt over 3.000 meter. Tidsmæssigt passer det også. Klokken er 16.30. KM 293

Lørdag den 27. juni 2015  Syd for Quincemil, Peru
Så rammer vi Cusco i dag. Det er en fin tur vi har og vi kommer op i over 4.700 meter, før det går nedad igen. Vi får handlet i Real Plaza og her møder vi Gerrit fra Holland. Vi talte kort med ham, for han var ude og handle med nogle venner. Men vi kan tale på campingpladsen. Det går ikke helt efter bogen at komme til campingpladsen, for de har lukket torvet helt af. Vi finder dog en vej ud og kommer til campingpladsen. Den er næsten fuld 15 campere i alt. Her er også Betty og Tonny fra Australien, som vi første gang mødte i Ushuaia i 2013. Vi får ikke hilst på så mange, for når solen går ned bliver det koldt, meget koldt. Vi sætter dog først varme på om morgenen. Kl. 8.30 er det 10 grader inde og 3 ude. KM 202

 

Lørdag den 6. juni 2015  Nord for Boa Vista, Brasilien
Det har været en fin nat, ingen problemer. Det er en ren køredag i dag. Vi skal lige have diesel på og handle lidt i Boa Vista og så går det bare sydpå. Det er hovedsagelig landbrug vi kører igennem. Lidt over 4 finder vi en stor tank. Den ser OK ud. Dog er det lørdag, så der er dæmpet musik hele natten indtil ca. 6 om morgenen. Så flytter de bilen med musik ned til os, og så er der fuld musik på. Ikke så sjovt, men vi kommer tidligt op. KM 412

Søndag den 7. juni 2015  Rorainopolis, Brasilien
Det er en ren køredag i dag.

Vi kører over ækvator og kører igennem et indianerområde, hvor man ikke må stoppe, har vi hørt fra andre. Det er rigtig regnskov dette område, dog er der palmer imellem nogle af træerne og især i vandhullerne / lave søer. Jeg mener de må være plantet. Vi ser nogle af indianerne i nogle hvide jeep med lad. Det ser ud til at de er ude og samle ting ind fra skoven. De er ikke ret store og dem vi ser, ser sure ud. De synes nok ikke det er spændende at have vej igennem reservatet. Det kan de jo have ret i. Vi har meget svært ved at finde en restaurant, så vi kan få lidt at spise. Jeg har fundet en tank ved en by, som vi kører efter. Da vi kommer til byen er den fyldt med badegæster, hvor de så ellers har badet. Der er også busser og biler alle vegne. Det ser ud til at alle er på vej hjem. Tanken jeg fandt i tabletten dur ikke, der er overhovedet ikke lige nogle steder, kun ved tankanlægget. Vi kører videre. Ikke så langt derfra finder vi en OK tank med god plads og en cafe. Der er mange Amazonas papegøjer her og de flyver over os og området før det bliver mørkt. KM 388

Mandag den 8. juni 2015  Presidente Figueiredo, Brasilien
I dag skal vi ind i Manaus og finde en båd til Porto Velho. Manaus er en by med over 2 mill. indbyggere, så den er ikke lige til at komme ind i. Vi har en parkeringsplads fra andre, og Erik har på nettet fundet nogle speditører eller lignende, som ligger i gåafstand fra parkeringspladsen.

Parkeringspladsen er gratis og i værste fald kan man bo der, men det håber vi ikke. Vi finder kontoret og taler med en ung pige. I starten er hun lidt afvisende og fortæller at de kun sejler med fragt. Så kommer en ung mand ind, hører vores ønsker fra hende, ringer lidt rundt og siger OK. De kan godt finde ud af noget, men det bliver til Humaita ca. 200 km fra Porto Velho, og så må vi kører de sidste 200 km. Det koster 1.100 Real for transporten og 200 Real ekstra for mad til os. I alt ca. 3.000 DKK. Vi kan komme afsted i morgen, men vi skal på skibet i dag. Det lyder fint. Vi accepterer. Vi skal kører efter den unge fyr, men han skal lige et ærinde, men er tilbage kl. 16. Vi får lavet papirerne, betalt og så går vi over og spiser. Vi går også lidt rundt i byen, især ved havnefronten.  En fyr, som taler engelsk, siger til os at dette ikke er et godt område, så vi skal ikke have kameraet fremme. Vi takker ham og lægger kameraet ned i rygsækken. Tilbage kl. 16 får vi at vide, at vi kan sejle i dag og helt til Porto Velho. Dejligt. Vi kører efter ham ned til en havn, noget ala den vi var i Belém. Han taler med nogle og kommer tilbage til os siger, at vi kan kører til en anden havn og sejle i dag. Her sejler de først i morgen. Vi siger OK til det og kører efter ham, et godt stykke udenfor byen. Det tager næsten en time at komme derud. Det er deres eget område og egne pramme. Vi skulle sejle kl. 9 om aftenen, men der er ikke plads til os. De vil læsse en pram til i morgen og på den kan vi være. Vi holder på rampen til prammen. Her får vi strøm på fra slæbebåden, så vi kan få vores air-con til at køre. Det er en fin nat, men kl. 5.30 begynder de at sejle efter den næste pram og strømmen ryger. KM 150

Tirsdag den 9. juni 2015  Manaus, Brasilien
Vi er tidligt oppe, slæbebåden slukker for strømmen 5.30 og sejler hen efter endnu en pram / bolsa. Kl. 6.30 står vi op, får morgenmad og vasket op. Så er vi klar, nu må vi se hvornår vi kommer om bord. Vi fik at vide at kl. 9 skulle vi sejle. Kl. 8 begynder de at køre anhængere på bolsaen. 

Der er en højdeforskel fra bådrampen til bolsaen. De har nogle store klodser, som skal udligne noget af forskellen. Lastbilen med anhænger skal så bakke op på disse klodser og videre ind på bolsaen. Ikke helt nemt, men anhængerne er alle tomme, så de er ikke så tunge. Selve bådrampen er flydende, men i går var der vand inde i rampen. Vandet skal de først have af og desværre virker kun den ene pumpe, så det tager lang tid. Til sidst kan de med hjælp fra lastbilen og de anhængere der er på bolsaen, endelig få nogle store runde splitter ind, som skal holde det hele sammen. Splitten er ca. 15 cm i diameter i massivt jern / stål og ca. 1 meter lang. Ikke en man bare lige putter ind. Der er sådan to ind mod bolsaen. Der bliver virkelig lagt kræfter i. Den bolsa vi skal være på har kun 2 rækker af anhængere på, med hver 4 anhængere. Den anden bolsa har 4 rækker af anhængere. Hver anhænger er ca. 15 meter lang. Det område vi holder i er kæmpe stort, for det er kun os og lastbilen, som holder inde i midten. Vi kommer på kl. 10. Vi kan holde helt forrest, dejligt. Nu skal vi bare have den anden bolsa sat på siden af os, og så kan vi sejle, måske. Vi prøver i lang tid at komme så tæt på bolsaen, at de kan sætte dem sammen, men der er ikke plads nok på grund af træer. Så vælger de en anden løsning, at sætte den anden bolsa bag os. Det er vi personligt lidt kede af, for så er vi ikke sikre på, om vi kan få strøm på. Nu må vi se. Slæbebåden bliver afmonteret vores bolsa og sat på den anden bolsa. Derefter bliver den anden bolsa sat efter os. Vi kører helt ned på vores bolsa og tager al det ledning vi har, og så kan ledningen lige nå. Dejligst så kan vi få air-con på. Erik kan ikke forstå hvorfor der ikke er strøm på. Han taler med nogen, som fortæller, at der er strøm fra 6 aften til 6 morgen. Helt fint med os. Mens vi sidder i vores stole på bolsaen og venter på at vi skal sejle, ser vi en del delfiner, ikke langt fra os. Vi sidder og snakker om, at det kun lige er rygfinnen vi kan se, da en af delfinerne springer helt ud af vandet. Det er nogle små nogen. Kl. halvfire kan vi endelig sejle. Vi får mad på båden, dog laver vi selv morgenmad. Vi vil gerne sidde længe over vores kaffe. Der er ikke rigtig nogle steder, hvor man kan sidde og spise, men vi har fundet en bænk bag i slæbebåden, hvor vi kan sidde ned. Vi er ikke vant til at stå op og spise. Der er heller ikke nogle stole til besætningen. Maden er OK. Den første del af turen er med strømmen mod Belém, og så drejer vi ned af en sideflod og så er det mod strømmen. Vi har sat vores tablet til at måle hvor langt vi sejler. Det bliver sjovt at se hvor lang turen er. Sejlet 187 km.

Onsdag den 10. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Da vi er ved at stå op, ser vi at vi er meget tæt på land og det ser ud til at vi er sejlet på grund.

De bruger en almindelig robåd med påhængsmotor til at skubbe den forreste bolsa ud. Det er strømmen der trykker bolsaen ind mod land. Efter det er sket 2 gange sejler han lidt længere ud. Det sker ikke mere den dag. Vi finder ud af at man spiser kl. 10 og kl. 17. Det må vi så indrette os efter. Vi kan ikke spise morgenmad kl. 8 og så igen frokost kl. 10. Vi må se hvordan vi får det til at fungere. Vi sejler nu opstrøms, og det vil sige ca. 5 -7 km i timer. Det er ikke hurtigt. Vi ser meget med oversvømmelse, og for os er det svært at se om det er normalt for årstiden eller vandstanden er højere end normalt. I nogle huse løber vandet igennem, mens andre, der står på pæle, er der få cm. tilbage før vandet når gulvet. Vi ser en del flotte høje træer og nogle fugle. Ellers ser vi ingen dyr. Det er en dejlig måde at rejse på, dog er det ret fugtigt og meget sol, så det er op ad bakke for vores køleskab. Vi har hovedsagelig kun drikkevarer og lidt kød i fryseren. Sejlet 139 km

 

 

Torsdag den 11. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Livet fortsætter på floderne. Det er rimeligt varmt og ikke meget vind, desværre. Vi har strøm på hele døgnet, men spændingen er kun mellem 160- 190 volt.

Ikke nok til air-con, men blæseren kører og batterierne bliver opladet. Der kommer nogle små både hen til vores båd, dels for at sejle mod strømmen ved at hægte sig på vores båd, og dels for at sælge frugt og grønsager. Vi køber nogle små bananer – søde og dejlige. Vi spiser ikke morgenmad p.t. da frokost er kl. 10. I dag får vi en stor fisk, Erik mener det er en piratfisk. Det smager rigtig godt. Om aftenen var der mange myg og andre flyvende væsner, så vi lukkede bilen fuldstændig af og så blæseren på. Vi fik fjernet mange myg, næsten alle sammen, men det tog lang tid. De bliver ved med at dukke frem fra ingenting. Vinduet ude på badeværelset har vi også lukket, men myggene kan komme frem til nettet. Erik tog et billede af dem næste morgen. Sejlet 114 km

Fredag den 12. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Vi holder stille her til morgen. Vi skal have en flydende rampe med. Den bliver spændt foran vores bolsa, så vi er blevet ekstra lange.

Den ekstra belastning betyder at vi kun sejler 3 km i timen. Det er meget langsomt. Jeg får ordnet badeværelset og vasket gulvet. Bolsaerne har sejlet med beton eller lignende, for der er meget af den slags støv. Vi ser en del delfiner i dag, men de er næsten umulige at tage billeder af. Det er selvfølgelig varmt og høj sol. Det ville være dejligt med mere vind og lidt regn. De finder ud af, at den forreste del af rampen, som vi hentede i morges, stikker meget dybere end den bagerste del. Vi mister hastighed og der er helt sikkert et stort dieselforbrug. Lidt i fire lægger vi ind til siden, de vil flytte rampen om på siden af vores bolsa. De får løsnet rampen så den kun er sat fast i den venstre side af vores bolsa. Den lille båd med påhængsmotoren skubber – trækker rampen, så den kommer om på siden af vores bolsa. Let og smertefrit. Her bliver den snøret fast. Så sker der noget underligt. Rampens pontoner er fyldt med vand og det tømmer de. Det tager over en time at tømme dem. De har en generator med pumpe på, som de bruger. Utroligt den ikke var tømt for vand da de hentede den. Når de skubber den vil vandet selvfølgelig ryge helt frem og derfor stikker den dybere. Nu bliver den slæbt og så har de ikke de problemer, men de behøver ikke at slæde alt det vand, som var i rampen. Skulle være gjort fra starten. Efter denne øvelse sejler vi 5 km i timen i steden for 3. En forøgelse på 66 %. I dag er der mange små fluer, men de forsvinder med solen. I dag lukker vi bilen helt af inden det bliver mørkt. Da vi går ind starter vi bilens air-con i ca. ½ time, så bliver bilen kølet lidt ned. Blæseren kører uafbrudt, så længe vi har strøm på. Inden vi går i seng kører vi med bilens air-con igen. 15 min. så er det lidt køligere. Vi har også lukket vores emhætte med plastic, for vi tror at der kommer myg ind den vej. Sejlet 93 km.

Lørdag den 13. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Turen fortsætter som hidtil og vi har stadig rampen med = langsom fart. Vi ser igen en del delfiner og masser af fugle, samt store flotte træer.

Vi ser også nogle specielle ”både”. Det ligner et hus uden sider, men midt i huset er en sliske, hvor de pumper vand eller lignede op fra floden. Det ser ud som om de vasker / leder efter noget. De minder lidt om guldgraverne, der ledte efter guld i gamle dage. Vi har set en enkelt i brug, og det så ud som om de tog vand fra floden og pumpede det op på slisken. Dog løb vandet alt for hurtigt til at man kunne se noget og ingen kiggede på slisken. Der er nogle riller på slisken som muligvis kan opfange / opsamle tungere ting fra floden. Vi vil gerne vide hvad det er til. Det er stadig meget varmt og ingen regn. I eftermiddags var der 45 grader inde i bilen. Det er varmt. Alt er 45 grader, vandet i tanken, alle ting i skabene. Dog kører køleskabet så vi har koldt drikkevand m.m. Sejlet 105 km

Søndag den 14. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Vi taler med en fra besætningen og han siger det er guld de graver efter. Dog ikke støv / småt, men større klumper. Vi ser rigtig mange af disse sjove både, men ingen der arbejder. Det er måske ikke så nemt som det lyder, og det koster diesel / benzin at drive pumperne. Vi ser en del isfugle.

Vi er sikre på at de har reder inde i skrænterne. De snakker meget, og det er en flot fugl at iagttage. Vi tror de har unger i rederne, så det er derfor der er sådan en aktivitet. Vi ser også en del delfiner igen. Ved 17-tiden sejler vi ind til flodbredden. Bådmotoren slukkes og der hældes olie på. De kan ikke rigtig få startet motoren igen, så de er ude og hente batterierne på lastbilen. Så kan de starte motoren. Håber de lader den kører hele tiden. Sejlet 105 km

Mandag den 15. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Så er vi i gang med vores 7. dag på Amazonas. Vi var ikke helt klar over hvor lang tid denne tur ville tage. Svejtserne, som var de første til at fortælle os om denne tur, sagde det tog 5 dage.

Vi er også dem der sejler langsomt. Især rampen, som vi har med på siden, den koster 2-3 km i timen. Vi har endnu ikke prøvet at overhale nogen, men mange har overhalet os. Ellers er livet det samme her på floden. Floden vi sejler på hedder Rio Madeira, og det har været den vi har sejlet på siden vi sejlede væk fra floden mellem Manaus og Belém. Vi har et enkelt stop i dag. Det var ind til siden og binde båden fast til et træ. Derefter blev motoren stoppet. Efter ½ time blev motoren startet igen og vi sejlede videre. Sejlet 101 km

Tirsdag den 16. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Det fortsætter bare. Godt vejr = varme. Båden stopper nogle gange og vi ved ikke helt hvad der er galt.

Også i dag ser vi mange fugle bl.a. papegøjer og vores delfiner. Det er nogle små fine nogle. Da vi vågner her til morgen holder vi stille igen. Vi ved ikke hvor længe. Sejlet 94km

Onsdag den 17. juni 2015 Amazonas, Brasilien
Vi holder stille her til morgen, og vi ved ikke hvor længe. Det er diesel der er problemet. Vi er ved at løbe tør. Til frokost kl. 10 får Erik det at vide fra en fra besætningen. Der var nogle få dunke tilbage.

De er nede og tømme det sidste i tankene over i nogle dunke. Det sidste er meget tyktflydende og det allersidste kommer de ikke ned i dunkene, det bliver smidt i floden. Ikke nogen god løsning. Kaptajnen og maskinmesteren tager den lille båd og sejler efter diesel. De kommer retur i løbet af eftermiddagen med ca. 4 store dunke. Så må vi se hvor langt vi kan komme på det. Vi sejler meget langsomt 2-3 km i timen og da vi har sejlet ca. 10 km stopper båden og sejler ind til siden. Nu skal vi bare vente. I starten af turen kom der en båd med store beholdere hen til vores båd og fik noget diesel over. Det er den vi mangler nu. Det virker meget amatøragtigt. Ved aftensmaden er kokken og hendes fyr sejlet med maskinmesteren. Der er ingen mad. Vi koger nogle æg dernede og der er rester af ris og pasta. Vi deler æggene ud over dette og spiser det. Kl. 19 sejler vi. Sejlet 69 km

Torsdag den 18. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Så er det 10. dag i dag, og vi har valg til folketinget hjemme. Det er lidt køligere i dag, men OK. Vi har ikke fået løst vores diesel situation, men vi sejler dog. Nu må vi se hvor længe. Ca. kl. 12 – 1 om natten stopper vi,

så har vi nok brugt vores diesel. Her til morgen den 19. ser vi den største samling bolsaer foran 1 stor slæbebåd. Der er 3 bolsaer i bredden og 4 i længden, i alt 12 bolsaer. En bolsa (den vi sejler med) er 65 meter i længden og 15 meter bred. Det vil sige 260 meter i længden og 45 meter i bredden. Sejlet 83 km

Fredag den 19. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Det er dejligt koldt her til morgen ca. 22 grader, men det føles koldt for os. Det er med træningsjakke på og Erik tager joggebukser på. Jeg finder også mine varme sutsko frem. Meget anderledes. Ellers er der ingen forandring. Vi har ingen diesel. Besætningen prøver at finde diesel, men finder intet.

Vi sejler over til den anden side af floden, her er en lille by. Da vi er derovre bruger de meget tid til at få lavet, så man kan gå i land. De tager en hel træstamme og får bakset den hen til rampen, som er det der vender ind mod land. Det er noget forfærdelig mudder de vader rundt i, og 2 af mændene er smurt ind i mudder fra top til tå. Endelig har de rampen på plads og de lægger nogle brædder eller lignende, som man kan gå på. De to meget beskidte hopper i floden og får fjernet det værste mudder og deres støvler bliver helt rene. Vi ved ikke helt hvorfor de bruger al den energi, men finder ud af at de går i land alle sammen. Jeg vil ikke ned af den træstamme, men Erik vover sig ned. Han går sammen med kokken, som rigtig er majet ud med makeup og det hele. Der er en bar / supermarked i byen og Erik kommer tilbage med en flaske rom og 2 store colaer, ca. 90 DKK. Meget dyrt efter brasilianske forhold, men vi har nok også betalt en overpris. Vi plejer at spise kl. 17, men der er ingen. Kl. 17.30 går vi ned, for at finde ud af hvad vi kan få at spise. Der kommer 2 fra besætningen samtidig. Der er kylling og fisk, men ingen ris eller pasta. Fisken fik vi i formiddags. Det er en rigtig god fisk, meget stor optil 2 meter lang. Den smager bare godt. Vi ser ingen af de andre fra besætningen. Den ene sætter gang i strømmen og den anden går tilbage igen. Sejlet 1 km

Lørdag den 20. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Vi ligger stille endnu, så det er endnu en dag, hvor vi er bundet fast til land. Det er noget varmere i dag.

Ved ni tiden om aftenen begynder vi at sejle, dejligt. Det er efter 44 timers ventetid, næsten 2 døgn. Håber vi har nok diesel, så vi kan komme helt til Porto Velho. Vi ser masser af delfiner. Det virker som om der er 2 forskellige slags, men de er næsten umulige at tage billeder af. Sejlet 49 km

Søndag den 21. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Vi er i gang med 13. dagen på vores tur fra Manaus til Porto Velho. Vi sejler desværre ikke så længe, kl. 10.30 om formiddagen holder vi ind til flodbredden tæt på byen Saõ Carlos. Så er det bare at vente endnu engang. Nu er det ikke sjovt mere. Vi har heller ikke meget vand på bilen mere, og vi har endda sparet længe. Vi bruger vandet kun til kaffe og drikkevand. Vi har nogle store colaflasker, som vi har fyldt med flodvand fra båden. Det bruger vi til at vaske hænder i og til toilettet. Vi må se om vi kan komme en tur ind til byen og købe noget drikkevand.

En fra besætningen foreslår at vi kan køre herfra til Porto Velho, der er en vej. Erik tager med ind for at se hvordan det ser ud, men der vil være et drop off på ca. 1 meter fra båden til land. Det er vi sikre på at hverken vi eller bilen kan klarer. Ham der sagde det kan godt se, at det ikke går. Nej vi må bare vente. Godt man har god tid. Vi tror vi er ca.80 km fra Porto Velho. Sejlet 12 km

Mandag den 22. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Maskinmesteren, ham der står for maskinen og dieslen er her ikke i dag. Vi ved ikke helt hvor han er. Det finder vi ud af om aftenen.

Da kommer der mindst 4 dieseltønder til. De er kørt hertil. Det må være ham der har været i Porto Velho og hentet dem. Det betyder at kl. 19.30 sejler vi, helt fantastisk. Her i dag har vi set rigtig mange delfiner især en del pink delfiner, men også mange af de små delfiner, som springer helt ud af vandet. De er bare søde. Vi skulle så gerne nå Porto Velho i morgen og så videre til Peru. Sejlet 54 km

Tirsdag den 23. juni 2015  Amazonas, Brasilien
Her til morgen sejler vi stadig og der er ca. 30 km tilbage inden Porto Velho. Der er noget mere beboelse her og der er masser der ”graver” efter guld. Nogle af bådene er noget større og mere avanceret.

Endelig når vi Porto Velho, men vi skal først af med rampen, derefter den bagerste bolsa, før vi kan komme helt ind og kører fra borde. Ham der solgte os bådturen i Manaus er her. Vi kører fra borde lidt i fire. Dejligt at være på landevejen igen. Vi får lige handlet før det er mod Peru. Vi tager den første tankstation udenfor byen. Vi har i alt sejlet 1.242 km og for os har det taget 15 dage. Heri er 89 timers ventetid på diesel. Næsten 4 døgn.  Sejlet 36 km og kørt 92 km

Gallery Manaus til Porto Vehlo  7 til d. 10 Juni

Gallery Manaus til Porto Vehlo  11 til d.14 Juni

Gallery Manaus til Porto Vehlo 15 til d. 21 Juni

Gallery Manaus til Porto Vehlo 22 til d. 23 Juni

Søndag den 31. maj 2015  Nord for Boa Vista, Brasilien
Det er til Venezuela i dag. Vi kører de sidste 100 km til grænsen. Det sidste stykke går det opad og er meget mere kuperet. Her bor der mange indianere. Vi kommer godt ud af Brasilien. Så er det ind i Venezuela. Vi tager dog lige forbi den internationale tankstation, som ligger i ingen mands land. De har desværre ikke diesel, men får det i morgen. Vi må tage forbi i morgen. Vi kommer ind i Venezuela, men vi kan ikke få lavet bilpapirer, for det er weekend. Vi kan bare komme forbi i morgen. Der er meget trafik hen over grænsen, men det er ikke mange der bliver registreret.

Vi får også at vide, at vi bare kan køre ind ingen mands land i morgen for at få diesel på. Vi har fra svejseren Michel i den lille gule 6×6, fået et sted at bo i byen Santa Elena. Den prøver vi først, for vi skal have nogle penge på det sorte marked. Efter nogen søgning finder vi stedet, noget tilbagetrukket og ingen skilte. Her kan vi godt bo, og her er også Wifi. Det koster 1.000 Bolivar ca. 3 US$, hvis man veksler US$ på det sorte marked. Hæver man pengene i en ATM vil prisen være over 1.000 DKK – helt ude af proportioner. Vi går ned til torvet, men der er ingen der veksler i dag. De har nogle røde veste – jakker på, har vi fået at vide. Vi må prøve igen i morgen. KM 114

Mandag den 1.juni 2015  Santa Elena, Venezuela
Vi går ned for at få penge på torvet. Nu er der mange sælgere med røde jakker / bluser / veste.

Vi veksler til kurs 330 Bolivar for 1 US$, og da det er en 100 US$ seddel giver det 33.000 Bolivar. Den største seddel de har, er 100 Bolivar, så vi skal have 330 sedler. De er bundtet i 10.000 Bolivar. Vi tager et billede af det, da vi er hjemme igen. Så kører vi ned til tanken for at få diesel på. Klokken er knap 12. Der er ikke mere diesel i dag, men i morgen kl. 8. Så må vi være der. Vi kører til Aduana for at få ordnet vores bilpapirer. Der er frokost til kl. 13. Vi spiser frokost i bilen og går tilbage kl. 13. Ca. 15 minutter senere kommer en og lukker op, så vi kan komme ind til kontoret. Her venter vi så til kl. 13.40 før manden, som skal lave vores papirer, kommer. Så bliver der kigget på papirer. Vi har originalen + 3 kopier, det er det de skriver på store plancher. De skal kun bruge 1 kopi og Aduana manden skal også se bilen, dog ikke helt tæt på. Det hele tager ca. 1 time udover ventetiden. Godt vi ikke skal det hver dag. Vi kører hjem igen, dog kigger vi lige i nogle af forretningerne. Det er ikke helt billigt. Rødvin koster ca. 10 US$ pr. flaske, ret dyrt. KM 35

Tirsdag den 2. juni 2015  Santa Elena, Venezuela
Det er tidligt op og ned i køen for at få diesel på. Som pæne mennesker kører vi ned i køen, som er meget lang og der er ingen mennesker i de fleste lastbiler. Jeg sætter vand over til kaffe og Erik går ned for at snakke med dem ved tanken. Efter et stykke tid kommer han tilbage og siger, at en af sælgerne her siger, vi kan holde på den anden side. Sælgeren hjælper os med at komme ud af køen

og vi kører ned som han siger. Erik går ind og snakker med dem på tanken og får at vide, vi skal holde længere oppe. Sælgeren kommer ned til Erik og siger, at vi holder fint. Erik spørger om han vil gå med over og snakke med dem fra tanken. Det gør han og vi holder fint. De er ved at fylde diesel på tankene – 1 tankbil. Der er en mand i soldatertøj, der går rundt og skriver numre på bilernes ruder i køen. Nogle der prøver at springe over bliver smidt tilbage i køen, mens andre får lov at holde ”lidt skævt”. Lidt i 9 åbner man for tanken og så myldre det bare ind med biler / lastbiler fra alle sider. Erik kører også frem og vi bliver også vinket ind. Så holder vi i selve køen på tanken, så vi skulle gerne have diesel på i dag. Vi holder sammen med en masse skolebusser fra Brasilien. Der er også taxaer, som kører mellem Venezuela og Brasilien. De kommer også ind som nogle af de første. Der kommer 4-5 lastbiler ind fra den lange kø. De er i 1 række og vi andre i en anden. Lastbil nr. 1 har dunke på ladet og 2 tanke, og han er først færdig lige før det er vores tur. Den række vi holder i går meget hurtigere, heldigvis. Man tanker selv og nogle af især de almindelige biler prøver at fylde bilen helt til kanten, og det tager meget tid. Nogle bliver også bedt om at stoppe. Køen til benzin bliver bare længere og længere. Ved 10-tiden får vi fyldt vores bil op. Nu er det jo den meget dyre diesel vi køber her, fordi det er en international tankstation. Vi giver 1,30 DKK pr. liter. ikke galt, men det er meget tid at bruge for det. Vi tror der er diesel i ca. 2 timer om dagen. Det skyldes bl.a. at der kun kommer 1 tankbil om dagen. Desuden tager mange af lastbilerne – tit kun for vognen – mellem 1.000 – 1.500 liter pr. lastbil. Cirka kl. 10 er bilen fyldt og glade er vi. Nu kan vi komme tilbage til Brasilien. Vi får ca. 70 liter på, så vi burde have nok til at komme til Boa Vista, Brasilien. Det siges, at hvis man kan få den rigtig billige diesel inde i landet, får man ca. 6.000 liter for 1 US$ hvis man veksler på det sorte marked. For os er det lige meget, når de ikke har noget diesel. Alt bliver smuglet til Brasilien og Guyana. Ved middagstid går vi en tur ind i byen. Vi kan se at her i byen holder de også i kø for at få benzin, dog er prisen her meget lavere end ved den internationale. Da vi kørte forbi i morges var der også kø. Gad vide om der er problemer med at få benzin og diesel i hele landet, eller det kun er et problem i grænseområdet. Vi får lidt at spise, for byen er meget død midt på dagen, alle holder siesta. Ved 2-tiden begynder der at komme liv i byen igen. Vi finder en tusindkunstner, som kan lave min urrem. Den gik i stykker for et par dage siden. Ved at tage lidt fra forskellige brugte urremme får han lavet remmen. Pris 4 DKK. KM 32

Onsdag den 3. juni 2015  Santa Elena, Venezuela
Vi vil gå hen med vores vasketøj i dag. Der ligger et vaskeri lidt længere nede af gaden. Dog skal vi have skiftet sengetøjet først. Vi kan hente det i morgen efter 17. Fint. Det koster ca. 4 US$. Meget billigt. Vi går en tur ned i byen. Vi vil gerne finde dåseøl af deres lokale øl. De eneste dåser vi kan få er Heineken til over 1 US$ pr. styk. Alt for dyrt. I et kineser supermarked kan vi få Smirnoff Ice.

Vi får ca. 4 af dem for hvad en dåseøl koster. Så dem tager vi. Vi har hørt fra andre, at man må se hvad man kan få og så lave mad efter det. Lidt den omvendte verden. I supermarkederne er der ikke nogen ferske varer. Det er umuligt at opdrive mælk eller mælkeprodukter. Det har vi fået at vide før vi kom, så vi har fyldt godt op med mælk og havregryn, så vi kan få vores morgenmad. Vi går ned på en kineser restaurant og får noget mad. Erik går især efter forårsruller. Her har de nogle, dog ikke så store, som dem vi kan få hjemme. Maden smagte fint og det kostede knap 4 US$ for os 2 + 1 ½ liter vand. Meget billigt. Vi skal se om vi ikke kan lave en tur til Salto Angel herfra, men Eric, som står for det her, har vi endnu ikke set.

Torsdag den 4. juni 2015  Santa Elena, Venezuela
Erik får at vide, at guiden Eric kommer næste onsdag. Det vil vi ikke vente på. Vi får renset drikkevands filtret og så er det en tur ned i byen. Der er mange mennesker i byen og de fleste kommer fra Brasilien, så der er meget liv i byen. Vi vil tage en anden kineser restaurant i dag,

men der er fyldt med mennesker alle vegne, så vi tager den samme igen, der er plads. På vejen hjem går vi forbi Backpacker Tours, for at høre om en tur til Salto Angel. Man kan ikke flyve herfra mere, kun med et chartret fly til ca. 1.000 US$ pr. vej. Alt for dyrt. Den anden mulighed er en natbus. Der er ca. 750 km herfra til Ciudad Bolivar. Vi gider ikke sidde i en natbus frem og tilbage, så vi dropper turen. Kedeligt, men heller ikke sjovt at bruge 2 nætter på at sidde i en natbus.

Fredag den 5. juni 2015  Santa Elena, Venezuela
Der er kommet en mail fra Sea-bridge, at vi skal med et andet skib hjem, og det sejler den 5. oktober. Vores plan nu er noget tyndbenet, da vi ikke går højere op i Venezuela, så vi vælger hurtigt at tage en anden vej over Peru. Det betyder bl.a. at vi ikke vil komme til Pantanal Norte i Brasilien. Det er umiddelbart det eneste kedelige ved denne plan. Måske kan vi så tage til Salar de Uyuni i Bolivia, et stort plus.

Nu må vi se. Vi tager ud og ser de 3 vandfald, som andre har anbefalet. Især det første er flot, Jaspe. Vi er heldige, for vi er nogle af de første der kommer dertil, så Erik kan få et billede uden alt for mange mennesker på. Man stiller sig ind under vandfaldet og får det kolde vand over sig. Vi går ikke ud i det, men tager videre til de andre vandfald. Det der er kendetegnene for alle 3 vandfald er, at der ikke er meget vand i nogle af dem. Måske kommer regntiden senere, vi ved det ikke. Efter det sidste vandfald kører vi tilbage til byen, bruger de sidste penge på noget vin bl. a. i pap og så er det ud af landet. Der er ingen problemer i det og vi tager hen hvor vi holdt sidste gang. Ejeren af stedet kommer og snakker med os, og tilbyder at vi kan holde nede ved hans hus. Vi takker pænt nej tak. Vi holder fint. I løbet af aftenen kommer politiet forbi og siger, at det kan være farligt at holde her. Vi fortæller at vi har holdt her før uden problemer, og at vi rejser igen i morgen tidlig. KM 260

Gallery Venezuela

 

Søndag d. 31-05-2015 tog vi til Venezuela.

Santa Elena 31-05-2015 - 05-06-2015 Efter Santa Elena, tager vi til Manaus i Brasilien