P.N. Monte Leon

Torsdag den 28. november 2013  Puerto Deseado, Argentina
Det blæser rigtig meget så det er ikke nogen spændende tur i dag. Vi skal længere sydpå og da vi kører ud på rute 3 begynder ESP-lampen at lyse. Det står for elektronisk stabilisering program. Erik er hele tiden nød til at korrigere for vinden. Efter 90 km på denne vej kører vi ud på grusvej og så slukker lampen. Så er der alligevel ikke noget galt.

Vi skal 50 km af denne vej til Monumento Natural Bosque Petrificado. Forstenede træer. Der er en del af dem og de er optil knap 2 meter i diameter og i gennemsnit optil 45 meter lange. Sjovt at se. Landskabet er dog ikke så flot som det andet sted vi var. Efter dette kører vi tilbage mod hovedvejen. Vi finder en fricamping på vejen. Nanduen / lille struds har fået unger. Hannerne kan have optil 10 hunner og alle æggene lægges i en rede. Der kan være optil 40 æg i reden. Vi ser 2 gange en voksen med 10-15 unger. Desværre er de meget sky, så vi får ikke taget noget billede af ungerne. Ærgerligt, men vi kan nå det endnu. KM 281

Fredag den 29. november 2013  Tæt på Monumento Bosque Petrificado
Vi skal til Puerto San Julian i dag. Det blæser ikke så meget, så det er mere

behageligt. Vi ser en del Nanduer og en enkelt gang med unger. Vi ser også mange lamaer, desværre også døde, som ligger ved vejkanten og mange af dem kun med skind og ben. Indmaden er spist af diverse dyr / fugle. Vi får både handlet, diesel og vand på. Vi går en tur rundt i byen. Nede ved vandkanten står et skib, bygget på land. Det er en tro kopi af Nao Victoria, som har sejlet her. Vi går ikke om bord, da det koster penge. Der er også et gammelt miracefly fra Falklandskrigen i 1982. Der er nogle mindetavler m.m. Flyet er ikke særligt stort. Der er et billede på flyet med de 3 engelske skibe, som de har sunket.  Vi vil lige se campingpladsen, før vi tager ud til en af de 2 fricampinger vi har fra andre. Lige udenfor campingpladsen holder Elisabeth og Leo, så vi tager hen og hilser på dem. Der holder også en anden schweizer, som vi nok har set i Valdes. Vi får en ordentlig snak med dem. Stefan og Petra er her også med deres argentinske venner, men er på værkstedet i øjeblikket. Forruden er smadret, så den skal skiftes. Vi går alle ud og spiser om aftenen. Det var rigtigt hyggeligt. KM 221

Lørdag den 30. november 2013  Puerto San Julian, Argentina
Vejret er stille i dag, så vi kan sidde ude og spise morgenmad. Vi får en snak og får sagt farvel til alle inden vi tager ned til P.N. Monte Leon.

Det begynder at blæse igen, men ikke så slemt som sidst. Da vi kommer til parken er campingpladsen lukket og vi kan ikke bo derinde, desværre. Vi tager ind og kører turen. Først kører vi hen mod pingvinerne. Man stiller bilen og går ca. 2 km ud mod havet. Det bliver mere og mere blæsende jo nærmere man kommer havet, men vinden er ikke kold. Der er nogle pumaer i området, og det er en af grundende til at man ikke kan bo herinde. Vi ser desværre ikke nogen, men en del fodspor efter dem. Vi ser desværre også en del døde pingviner, hvor nogle af dem kun har benene og skindet. Kødet er spist. Her er rigtig mange pingviner og især står / går der mange på stranden. Vi kan ikke komme ned til dem på stranden, men nogle har også deres reder ude på stien hvor vi går. Vi kører videre til søløverne. Der skal vi ikke gå ret langt. De ligger på en klippe nede ved stranden. Det er ren afslapning. Her ser vi også en enkelt pingvin, som er på den forkerte side af søløverne. Den står helt stille. Jeg ved ikke hvad den tænker, men dens situation er ikke rar. Vi må håbe den klarer det. Vi kører videre til et udsigtspunkt, hvor vi kan se en ø fyldt med 2 forskellige slags skarver og en masse måger. Fra tiden 1930 – 1960 hentede man 10.000 tons guano / lort fra bare denne ene ø. Efter dette tager vi tilbage, vi har fået at vide, at i Puerto Santa Cruz er en gratis campingplads. Erik synes han så en vej langs floden Santa Cruz, da vi kørte forbi, men da vi er der ser vi ikke noget. Der er en ø i floden med camping, så der kører vi ud. Det er OK ca. 45 DKK med strøm. KM 230

 

 


Gallery bosque-petrificado

Gallery P.N. Monte Leon

Dette indlæg blev udgivet i Syd Amerika 2013. Bogmærk permalinket.