observatoriet Tololo

Lørdag den 31. maj 2014  Før kontrollen til observatoriet Tololo, Chile
Det er tidligt op i dag. Vi skal holde ovre ved kontrollen senest 8.30 har Erik fået at vide. Vi er der 8.15 og holder der til 9.30, hvor ham Erik talte med kommer og vi får vores indgangsseddel. Herefter er det knap 40 km på dårlig vej, har vi fået at vide. Det er grusvej, men den er fin så det går hurtigt.

Observatoriet ligger i 2.200 meters højde på en bjergtop. Observatoriet hedder Tololo, som på indiansk betyder noget i retningen af ”på verdens kant”. Det styres af AURA, som er en forkortelse af Association of Universities for Research in Astronomy Inc. Der er 25 forskellige universiteter / firmaer tilknyttet. Hvis man som forsker ønsker at bruge centret, skal man mindst 6 måneder før ansøge om det. Observatoriet er meget stort og der bliver arbejdet her hver dag / nat, det er derfor vi nu kommer om lørdagen og man skal have reserveret. Til gengæld er det gratis. Vi er i dag 15 personer. Vi er de eneste ikke spansktalende. Vi kommer først ind i et almindeligt observatorium, hvor de har det normale teleskop. Vi står oppe ved ”hatten”, som kan åbne sig og dreje rundt, så det passer med det man vil se. Teleskopet drejer sig, med samme hastighed som jordens rotation, modsat jordens rotation, så man fastholder det ”objekt” man studerer. Selve teleskopet er meget stort. Efter dette går vi over i det store tårn, hvor de har et digitalt kamera tilsluttet. Først ser vi kontrolrummet, hvor de styrer teleskopet. Der er 3 arbejdspladser med hver 8 computerskærme og et utal af keyboards. Herefter tager vi elevatoren op til selve teleskopet og kameraet. Det er enormt stort både teleskopet og kameraet. Kameraet er det kraftigste ”dark Energy” instrument af sin slags i verden. Den kan tage mere end 1 million galaxies, som går optil 8 milliarder lysår væk, i et ”billede” (snapshot). Det er et farvebillede, selvfølgelig. Kameraet består af 62 celler med i alt 570 mega pixels. Den tager ikke billede direkte ud i rummet, men fra et 4 meter bredt spejl. Spejlet er lavet af ler beklædt med en aluminiums plade på tykkelse med et menneske hår. Det tog 3 år at polere pladen op. Den bliver rengjort i en kæmpe maskine ca. hver 3. måned. Over 5 år vil den optage farvebilleder af 300 millioner galaxies og 1 million galaxies samlinger. Den vil desuden opdage 4.000 nye supernovaer. En supernova er en stjerne der eksploderer og danner en galaxe. Forskningen har fået nobelprisen i forskning af dark energy i 2011. De er nu ved at lave et nyt kamera i et af de andre observatorier i området. Det bliver på 3.000 mega pixels. Det vil gøre det gamle kamera til legetøj, når det engang bliver færdigt. Der er en hjemmeside, hvor man kan læse mere om dette meget abstrakte for os almindelige. www.darkenergysurvey.org  Vi slutter af med en amerikansk film vedr. rummet. Helt OK. Det hele var en meget stor oplevelse og nu er det bare tilbage igen. Vi kører til Pisco Elqui. Her er camping, men det er enten lukket eller vi kan ikke komme derind med bilen. Vi kører et stykke tilbage og finder en camping i dalen Rio Cochiguaz. En fin plads med strøm. KM 134
Gallery observatorie Tololo

 

Dette indlæg blev udgivet i Syd Amerika 2014. Bogmærk permalinket.