Nord Norge

Mandag den 8. august 2016  Syd for Alta E6, Norge
Vejret er dårligt her til morgen. Det blæser og regner. Lidt kedeligt for vi skulle gerne se nogle helleristninger (i Amerika kaldes de hulemalerier). De ældste skulle være over 6.000 år gamle. Det er bare ikke sjovt at gå rundt i et område hvor det regner kraftigt. Vi holder dog ind et sted i starten, hvor der er en flot udsigt samt nogle ”hytter” hvor samerne boede engang.

De bliver ikke brugt mere. Derfor bliver det bare en køredag. Vi kører en del langs havet men efter Alta kører vi ind i landet og op på et plateau, hvor vi ser nogle rener. I dag er det husdyr, som køer og får. Dog går de tit udenfor indhegninger. Her til morgen den 9. er der 2 store hanner tæt på bilen. De er ligeglade med biler, men mennesker kigger de noget mere på. I dag kørte vi igennem 4 tunneler på i alt 2,46 km. Her oppe hvor der er en del samer, står nogle af vejskiltene på 3 sprog. Samisk minder om finsk, så det er ikke til at læse. KM 226

Tirsdag den 9. august 2016  Syd for Hammerfest, Norge
Vi har rensdyr lige udenfor bilen. De er ikke ret store, men imponerende med deres store gevir. Vejret er OK og det ser ud til at vi får noget blå himmel i dag. Vi skal til Hammerfest, den nordligste by i verden iflg. Norge. Det er en meget aktiv by med masser af gas ca. 140 km ude i havet.

Det bliver i rør sendt ind til landet, hvor det bliver komprimeret og kan nu sendes med skib eller bil. På vejen derind ser vi en del rensdyr. Nogle af dem går bare på vejen. Noget anderledes. Inde i byen er der en parkeringsplads ned til havnen, men det koster penge. Vi kan bruge Easy Park. Vi går ind i turisten for at få at vide hvad vi kan se her. Erik spørger også hvor man kan holde uden at det koster. Hun fortæller at der er et udsigtspunkt over byen, hvor man kan holde. Herfra er der en zig zag sti ned til byen. Det gør vi. Heldigvis har vi brugt Easy Park, så vi stopper den bare og så kører vi derop. Her er en flot udsigt og vi er de eneste der holder her. Vi går ned i byen og ser den eneste bygning – Kapellet – som står efter 2. verdenskrig. Vi går også ind i gjenreisningsmuseet. Det koster os pensionister 60 NOK – ikke galt. Det er rimelig interessant. Norge blev besat samtidig med os, men gjorde noget mere modstand. Heroppe blev 50.000 evakueret og ca. 25.000 flyttede ind i huler og lignende. Det har helt sikkert været hårdt. Da tyskerne forlader byen bumper de den komplet. Interessant at se. Byens varetegn indeholder en isbjørn selvom der aldrig har været isbjørne her. Nogle fiskere, som fiskede oppe ved Svalbard tog 2 levende isbjørneunger med tilbage, som de solgte til en Zoo i Europa. Måske er det fra dengang at isbjørne kom ind i byen. Vi går af zig zag vejen hjem. Det er noget hårdere at gå op end ned. Vi er kørt igennem 2 tunneler på i alt 3 km. KM 78

Onsdag den 10. august 2016  Hammerfest, Norge
Vi skal bare det sidste stykke nordpå i dag. De har lovet kraftig blæst og det er ikke godt. Desværre holder vejrudsigten. Især da vi kører op mod Nordkap blæser det meget kraftigt og da vejen er meget snoet mærker vi den fra næsten alle sider.

Vi skal fra Honningsvåg op på et højere plateau og her er vinden meget kraftig. Lige da vi starter med at køre op vælter en mand på cykel foran os. Det er en bus der kører forbi ham og giver læ, indtil den er forbi ham og vindpustet blæser ham omkuld. Vi stopper og spørger om han er OK. Det er han og han får rejst cyklen igen. Den er fyldt med oppakning. Han går det sidste stykke ned. Meget fornuftigt. Vi finder en campingplads lidt i læ, med strøm. Helt fint. Vi er kørt igennem 6 tunneler på i alt 15,7 km. KM 198

Torsdag den 11. august 2016  Skarsvåg, Norge
Så skal vi endelig til Nordkap i dag. Vejret er helt perfekt. Lige før vi skal kører ser Erik at der løber vand ud af bilen. D.v.s. der er en utæt samling. Vi tager trykket af vandet og kører til Nordkap.

Man ved aldrig her om vejret holder. Ved indgangen til parkeringspladsen / området køber vi billetterne. Det er 260 NOK pr. person, bilen er gratis. Her finder vi også ud af at vi kan holde her i 24 timer for den pris vi har betalt. Det lyder godt. Så kan vi se på det problem med vandet her. Vi går rundt på området. Her er ikke så mange mennesker så vi får taget de billeder man skal tage. Der er også en stor hal ned til niveau -4. Det må vi se senere. Der er man ikke afhængig af vejret. Vi får lavet utætheden. Det er en samling vedr. det varme vand, som er knækket. Vi må prøve at få en samling i metal, i steden for i plastik. De kan ikke klare det varme vand. Vi må prøve i bådforretningerne. Efter dette går vi tilbage til butikkerne, ser en film om Nordkap og ellers ser området. Vi får en kop kaffe med kage i cafeteriet.122 NOK. Godt vi ikke gør det hver dag. Vi holder godt her på pladsen med udsigt ud over havet. Det er blevet køligere, så vi går tilbage til bilen. Vi kan se at kl. 22.10 går solen ned og det ser ud til at det kan blive flot. Kl. 21.15 går vi ud, men kommer hurtigt tilbage. Det er alt for koldt. Vi skal have mere tøj på og hue og vanter. Det er noget mere behageligt. Vi går ned til globussen, som er symbolet på Nordkap. Her er samlet en del mennesker. Bl.a. et par fra Australien. Vi kommer i snak med dem. De har været 17 måneder i Europa, ved at leje en lejlighed i Polen. Himlen bliver rigtig flot og ved 22.30 tiden går vi hjem igen til bilen. En rigtig god dag. KM 13

Fredag den 12. august 2016  Nordkap, Norge
Vejret er noget dårligere i dag. Det har regnet i løbet af natten og nu er det gråt og blæsende. Temperaturen er 6 grader her til morgen, men vi har haft varme på, så vi har ikke frosset. Generatoren driller os. Normalt starter Erik den med choker på, og så snart generatoren kører slukker han for chokeren. Det kan han ikke mere. Vi skal have choker på hele tiden.

Håber den kan klare turen hjem. Det er en ren køredag i dag. Vi kører mod Kirkenes. Det er noget mere behageligt at køre i dag, når det ikke blæser sådan. Vi ser en del rener og får, men der er ingen der går på vejen i dag. Vi finder en fin overnatning ned til en fjord. Flot udsigt. Erik prøver at kigge på generatoren, men alt ser ud til at være i orden. Vi skal bare bruge choker. Vi kører igennem 5 tunneler på i alt 14,98 km. Her oppe nordpå er der i de lange tunneler noget de kalder kuldeporte. Vi tror at disse porte er lukkede om vinteren. Når man så skal igennem kører man hen til dem og de åbner automatisk. KM 298

Lørdag den 13. august 2016  Vest for Ifjord, Norge
Vejret er dejligt, lidt lunt med stadig mange skyer. Vi skal til Kirkenes i dag, som er indgangen til Rusland. Det er en flot tur. Det ser ud til at man er begyndt at ”indsamle” renerne.

Et sted så vi mindst 15 biler med trailer. Vi tror at der har stået ATV-er på trailerne. Vi kan bo gratis nede på havnen ved hurtigruten. En fin plads. I morgen går vi ind og ser byen, før det går mod Finland. Der har ikke været nogle tunneler i dag, men nogle af vejene har været meget bulet. KM 245

Søndag den 14. august 2016  Kirkenes, Norge
Vejret er det samme. Overskyet men OK. Alle de andre campere er kørt. Der sker ikke meget i byen og da det er søndag er alt lukket. Efter denne tur i byen beslutter vi at køre videre. Vi får lige diesel på og bruger vores norske mønter før vi kører mod Finland. Der er et fos, som vi ikke tog billede af i går.

Derefter er det til grænsen. De ligger noget fra hinanden, men der er ingen mennesker så vi kører bare over. Skovene er ved at tage efterårs farverne på sig. Det er lidt tideligt. Her er noget anderledes. Det er rimeligt fladt med masser af træer og søer. Ved søerne er der masser af store sten i steden for jord. Vi kører lidt derned af og finder en fin fricamping. For første gang i lang tid kan vi endelig sidde lidt ude. Her er nogle flotte svampe, især rød fluesvamp. Meget flotte. KM 97

Gallery Nord Cap / Nord Norge

Dette indlæg blev udgivet i Europa. Bogmærk permalinket.