Torsdag den 4. september 2014 Cusco, Peru
Så er det videre i dag. Vi får sagt goddag og farvel til alle, før vi er videre. Vi kører nord – vest og det er lidt svært at komme ud af byen. Det er en flot tur, men vi støder på noget vejarbejde, hvor vi holder ca. 1 time før vi kan kører videre. Vi når ikke helt så langt, som vi gerne ville på grund af vejarbejdet. Vi finder en mirador med udsigt ned til en meget flot dal og bjerge med sne på. En god overnatning. KM 161
Fredag den 5. september 2014 Nord for Abancay, Peru
Det regner her til morgen og er meget tåget, så vi venter med at køre til vi kan se noget. Alligevel rammer vi en del tågebanker. Med regn og dårligt sigt kan vi ikke rigtig se landskabet. En del af tiden kører vi langs en flod med høje bjerge på siderne. Vi finder en fin overnatning ned til en flod. KM 175
Lørdag den 6. september 2014 Syd for Chalhuanca, Peru
Vejret er noget bedre i dag. Vi har kigget mere på vejkortet og har fundet ud af, at iflg. vores kort er den vej vi vil køre kun for 4×4. Det gider vi ikke, Det er en tur på flere hundrede km, så det vil tage lang tid. Vi vil prøve at tage canyonen fra hav siden. Vi vil derfor kører til Nazca, og så langs havet. Det er en flot tur vi kører. Vi kører et meget langt stykke oppe i 4.000 – 4.500 meters højde,
og her er mange Alpaca lamaer. Utrolig søde at se på med deres helt specielle hoved. I byen Puquio kommer først 2 maskerede unge imod os inde i byen. Vi kommer forbi dem. Lidt senere kommer en større gruppe på ca. 10 unge mennesker. Vi ved ikke hvad de vil, men de virker meget truende.
Da der bliver et lille hul kører Erik frem og forbi. De slår med hænder og en enkelt med en stor pind på bilen, men vi er igennem. Vi kører videre mod Nazca og ser den største / højeste beliggende klit / dunes i verden. Den er bare enorm stor.
De sidste 40 km er på meget snoet vej. Her møder vi en kæmpe kran der bliver trukket af 2 biler. Vi kører lige bag ved en stor lastbil, men de kan gudskelov komme forbi os. Vi tager ind til den campingplads vi var på sidste år. Her bor også en tysk far, hans argentinske kone og deres lille søn på 16 måneder. KM 330
Søndag den 7. september 2014 Nazca, Peru
Vi tager en slapper i dag. Erik roder lidt med Navigator til Android. Han taler med tyskeren og får hans kort for Sydamerika. De kan dog kun bruges på Android. Vi tager en taxa ind for at handle. Om aftenen kommer en overland tour, med en gruppe på ca.10 mennesker fra England, Australien og Canada.
Mandag den 8. september 2014 Nazca, Peru
Vi havde besluttet at rejse videre i dag, men vi får en ordentlig snak med Casper, Betina og Karla, så kl. er over 12, så vi tager en dag til. Vi tager ind til byen og får hævet penge. Der er fest i byen. Den store plads er fuld af mennesker. Der er også en stor scene, hvor der spilles høj musik fra. Vi går lidt rundt i byen og derefter får vi lidt mad, før vi tager hjem.
Tirsdag den 9. september 2014 Nazca, Peru
Så er det videre i dag.
Vi siger farvel til tyskerne og franskmændene i den store truck. Vi får diesel på og så er det til Chauchilla, hvor der er nogle mumie grave. Men om det er rigtigt er lidt sværere. Herefter er det bare videre. Hende på hotellet anbefalede et sted der hedder Puerto Inka, så det vil vi se hvad er. Det er et hotel med camping der ligger ud til Stillehavet.
Det tager vi. Vi er de eneste der er her, men da det bliver mørkt kommer 2 busser med mennesker, som alle skal bo her. Vi hører intet til dem. KM 179
Gallery Nasca