Arequida 2014

Onsdag den 10. september 2014  Puerto Inka, Peru


Vi kører mod Ariquipa i dag. Vi har ikke kørt ret længe før vi møder Ernst og Susanne fra Schweiz. Vi stopper begge og får en ordentlig snak. Vi aftaler at mødes i Cusco om ikke så længe. Vi kører hovedsagelig langs vandet, men nogle steder er der mange klipper, som vi skal over, derfor går det ikke så stærkt. Det er næsten kun lastbiler der kører her. I Camana finder vi en fricamping ud til Stillehavet. Det er ikke sæson nu, så her kan vi sagtens holde, KM 242

Torsdag den 11. september 2014  Camana, Peru


Vi skulle gerne nå Ariquipa i dag. Vi skal op i ca. 2.200 meter, så noget skal vi kravle. Det gør vi også med vejarbejde og masser af lastbiler. Det er hovedsagelig ren ørken vi kører igennem, og så lige pludselig er der en oase med masser af vand, marker endda vinmarker. Det er ved at være forår og nogle af træerne er med helt lysegrønne blade. Ved indgangen til Ariquipa er der også vejarbejde og omkørsel, så GPS’en har problemer med at få os til det rette sted. Pludselig ved vi hvor vi er og kan selv finde det. Vi er helt alene her, men Ernst havde fortalt, at der havde været en del campere. Vi er hurtigt installeret og går over og handler. KM 168

Fredag den 12. september 2014  Ariquipa, Peru
Vi afleverer vasketøj og får ordnet sengen. Ellers er det mails og kigget på tablet. Vi skal have en når vi kommer hjem. Ved 4-tiden kommer en fransk familie på fire. Vi så dem sidst i La Paz, Bolivia. Vi får en ordentlig snak.

Lørdag den 13. september 2014  Ariquipa, Peru
Vi tager en tur ind til byen. Campingpladsen ligger tæt på centrum, så vi kan bare gå derind. Vi prøver at komme ind i katedralen, men den åbner først kl. 17, så det vil vi ikke vente på. Vi tager en af de andre kirker, den er rigtig flot.

Mange af kirkerne er blevet restaureret / ombygget efter diverse jordskælv og vulkanudbrud. Ellers går vi bare rundt i byen og nyder stemningen. Vi går ind og får noget mad. Det er en pæn restaurant, hvor vi kan sidde i gården. Vi får en menu med en lille forret, en ordentlig skål suppe med kød i, hovedret – også stor og en lille dessert. Hertil et glas saft i alt ca. 24 DKK pr. person, og vi kunne ikke spise op. Utroligt de kan lave det til de penge. Tilbage på campingpladsen er der kommet en camper mere. Det er Daniella og Hugo fra Tyskland, som vi sidst har set i La Paz, Bolivia. De får en del informationer om Machu Picchu hvor de skal hen før deres datter skal flyve hjem fra Lima den 27/9. Der er ikke så meget tid.

Søndag den 14. september 2014  Ariquipa, Peru
Erik laver billeder i dag og jeg finder ud af hvad vi skal lave de næste 2 måneder i Brasilien. Vi handler lige om eftermiddagen. Så nu er vi klar til at køre videre i morgen.

Gallery Ariquipa 2014

Dette indlæg blev udgivet i Syd Amerika 2014. Bogmærk permalinket.