Island Vestfjord

Mandag den 2. september 2019  Før Flókalundur, Island
Vejret er meget fint her til morgen, høj sol men koldt. Det var meningen at vi ville klippe hinanden, men vores klipper er i stykker, kan ikke holde på strømmen. Vi må finde en frisør. Vi tager til næste by og får diesel og vand på.

Vestfjord-002.jpg

Derefter er det videre rundt på Westfjords. Det er flot og det meste vi kører igennem er landbrug. Får, køer, kalve og enkelte heste. På markerne er det græs til vinter de har. Vi kommer forbi et hot spring på vejen, så det prøver vi, lækkert. Vi kører mod Látrabjarg. Ved indgangen til halvøen står et jernskib på land.

Vestfjord-004.jpg

Det er det ældste jernskib på Island fra 1912 og det strandede her på stranden i 1981. Det er meget rustent nu.

Vestfjord-003.jpg

Vejen til Latrabjarg er grusvej, meget smal og op og ned. Ikke det bedste for mig. I ynglesæsonen er klippen fyldt med fugle, men nu er der kun måger. Vi finder en fin fricamping ikke langt fra klippen. Det har været helt underligt at se sandstrande og klitter. Det er første gang vi ser det på Island. KM 136

Tirsdag den 3. september 2019  Látrabjarg, Island
Vejret er flot igen i dag, men noget koldt. Vi skal hele vejen tilbage igen og så videre rundt. Det er sjovere at køre i solskin end regnvejr. I Patreksfjordur får vi handlet. Vi går en tur i byen, fordi vi har set et sejlskib med 3 master. Det er meget flot, men vi kan ikke se det tæt på, for molen er spærret af.

Vestfjord-008.jpg

Vi kan heller ikke se hvilken nationalitet det er. Så er det henover 2 bjerge før vi kører ind i Bildudalur, hvor vi får diesel på. Så er det ud på grusvej igen. Denne gang er der mange stigninger og fald, men det er en flot tur. Der er bare lidt for meget washboard og huller i vejen. Et sted er de ved at ordne vejen, det hjælper noget.

Vestfjord-013.jpg

Vi finder en flot fricamping med udsigt ud overen en fjord. KM 135

Onsdag den 4. september 2019  Over Dynjandi vandfaldet, Island
Vejret er fint igen i dag, dog har det regnet lidt i løbet af natten. Vi tager ned til Dynjandi vandfaldet.

Vestfjord-016.jpg

Utroligt flot. Består af et stort vandfald, der bliver til mange små vandfald. Så skal vi ud på den sidste strækning med grusvej her i Westfjords, det håber vi i hvert fald. Det er en flot tur og der er ikke meget trafik. I Pingeyri tager vi ind og skyller bilen, den er meget beskidt. Herefter er det bare asfalt. Vi kommer igennem en tunnel – den første vi har været i på Island. Det er en med kun 1 bane, men masser af mødepunkter. Vi møder ingen imod os. Inde i tunnelen kører vi mod Sudureyri. Tunnelen er ca. 6 km lang.

Vestfjord-018.jpg

I byen finder vi en fin fricamping, det minder mest om en nedlagt flystation. Området er måske blevet brugt i forbindelse med tunnel byggeriet. KM 103

Torsdag den 5. september 2019  Sudureyri, Island
Så er det til hovedstaden i Westfjords Isafjordur. Her får vi endeligt handlet ordentligt, så vi igen kan klare os en del dage. Vi prøver også at finde en frisør, men alle frisørerne er fuld booket, kedeligt. Gad vide om islændinge, som grønlænderne, bruge mange penge i begyndelsen af måneden, for så at suge på lappen sidst på måneden. Vi tager til Bolungarvik, hvor der er en kopi af nogle gamle fiskerhuse.

Vestfjord-024.jpg

Vi kan ikke komme ind i dem for museet er lukket. Vi tager ind i byen for at se naturmuseet, men det har også lukket, kedeligt. Vi finder en fin fricamping med udsigt ud over havet / fjorden. Efter vi har spist ser vi nogle hvaler ude i havet. Desværre kan vi kun se dem med kikkerten. De ser ikke store ud. Vejret har været noget overskyet, men varmt efter årstiden. KM 42

Fredag den 6. september 2019  Bolungarvik, Island
Vejret er OK i dag, dog med regn ind i mellem. Vi tager tilbage til Isafjordur for at prøve at få fat i en frisør. Der er en med et telefonnr., som vi ringer til, men frisøren har lukket telefonen ned. Vi må videre. Vi fortsætter rundt i fjordene og det er bare flot. Nogle steder er der vandfald alle vegne.

Vestfjord-030.jpg
Vestfjord-029.jpg

Vi ser en by, som i 1995 næsten blev begravet i en lavine. 14 mennesker døde, heraf 8 børn. I dag har man flyttet byen ca. 1 km til et område med mindre risiko. Vi finder en god overnatning med udsigt ud over fjorden med kik til en gletsjer overfor. KM 126

Lørdag den 7. september 2019  Før Reykjanes, Island
Vejret er blæsende og regn ind i mellem. Vi får lige taget et billede af en laksestige i et mindre vandfald. Vi synes det er den første vi har set her. Vi tager ind i Reykjanes, hvor der er et hot spring, der er 52 meter langt og 12,5 meter bredt. Det er for stort, der er stor forskel på top og bund i højden, selvom det kun er 50-60 cm dybt. Det er dog dejligt og man bliver dejlig varm helt ind til knoglerne. Herefter er det videre. Vi har meget vind i den ene fjord og der er mange kraftige vindstød, ret ubehageligt. Da vi kommer til hvor vi skal over bjergene til den anden side, er der et skilt, som viser temperatur og vind på en strækning. Her ser vi for første gang at vinden vises. Tallet er 17 og rødt, lidt senere stiger det til 18 og så 19. På nettet ser vi at det betyder hård kuling. Efter den tur tidligere på dagen vælger vi at køre ind på en fricamping og bliver der til i morgen KM 66

Søndag den 8. september 2019  Syd for Reykjanes, Island
Vejret er bedre i dag, det blæser ikke så meget. Vi kommer fint over bjergene og tager til Dragsnes. Der er nogle hot spring i nogle tubs, helt på strandkanten.

Vestfjord-037.jpg

Meget lækkert og der er andre mennesker end os, og vi bliver begge meget varme og afslappet. Vi kører videre til Holmavik, hvor vi handler lidt og videre langs kysten. I dette område, som vi kører i, er der meget drivtømmer. Gad vide hvor det kommer fra. Vi finder en god fricamping med havudsigt. KM 138

Mandag den 9. september 2019  Syd for Holmavik, Island
Det regner i dag og blæser lidt. Det er videre ud af Westfjords og ind i North Island. Så skal vi igen finde nyt turistmateriale. Det finder vi i Hvammstangi. En venlig pige, som fortæller meget. Dejligt. Vi kan se på markerne, at de er ved at samle fårene ind. De 2 lam, som næsten alle har, er væk fra moderen. Vi så nogle på ATV-er ”jagte” fårene. Vi finder en OK plads, nord for Hvammstangi. KM 124

Tirsdag den 10. september 2019  Hvammstangi, Island
Det er tørvejr og solen skinner ind imellem, men man skal have hue og vanter på. Vi tager først forbi hvor der er nogle sæler, der ligger på nogle klippeøer og slikker solskin.

Vestfjord-039.jpg

Dejligt at se. Så er det videre til Hvitserkur, som er en klippe ude i havet, som havet gennem mange år har formet. Meget flot. Så kører vi mod Borgarvirki, som formodes at være et vikingefort. Det skulle have været i brug en gang i perioden fra 830-1030 AD. Borgen ligger oppe på et bjerg, hvilket har været meget usædvanligt. Det ligger langt ude og af dårlige veje, men alligevel var der nogle besøgende. Vi tager videre til vandfaldet og canyon Kolugljufur. Det er meget flot og især den snævre canyon. Vi finder en fricamping ud til en flod, ikke langt derfra. KM 69

Dette indlæg blev udgivet i Færørene-Island-Grønland. Bogmærk permalinket.