Cordilla de Azucar

Lørdag den 7. juni 2014  Parque National Pan de Azucar, Chile
Det er en ren køredag i dag. Vi skal ind mod grænsen til Argentina, San Francisco. Vi starter ude ved havet ved 5 meter og ender ved saltsøen Pedernales i ca. 3.400 meter. Det er en meget flot tur vi kører. I byen Diago de Almagro handler vi lidt og får diesel og benzin på. Vi kunne ikke få vand på, så det var rigtigt at få det i Parque National. Der står at der er 290 km til grænseovergangen San Francisco.

Det er langt. Vejene er OK selvom det er grusveje / saltveje. Området er utrolig flot med klipper / bjerge i alle regnbuens farver. Helt oppe ser vi nogle æsler og få lamaer. Der er ikke meget at leve af. Det ser ud som om der er beboelse hvor æslerne er. Vi finder en plads ved saltsøen. Det er svært at se, for der er sne mange steder. Det er ret koldt da vi kommer dertil ca. -5 grader, men i løbet af natten går det ned til –16 grader. I bilen er det fint så længe solen skinner, men vi skal have meget varme på da solen forsvinder. Komfuret vil ikke starte, så vi finder vores el-kogeplade frem for at lave mad. Generatoren kører så længe vi er vågne. Det kan være lidt svært med både kulde og højde, men vi kommer igennem natten. KM 229

Søndag den 8. juni 2014  Saltsøen Pedernales, Chile
Vi skal til Argentina i dag. Vi gider ikke en nat til i den kulde og højde. Vi kører mod San Francisco overgangen. Ca. 70 km længere fremme er den chilenske grænseovergang. Den er 107 km før selve grænsen. Da vi kommer holder en chilensk bil foran os. Vi kan ikke rigtig se hvem der er Aduana / migrasion. Vi står og venter lidt, går så tilbage til bilen og sidder her og venter. Der sker ingenting. Til sidst kommer en fra bilen foran og siger at grænsen er lukket. De ved ikke hvor længe eller hvorfor, vi forstår det i hvert fald ikke. De er på vej til Brasilien for at se fodbold. Nu skal de kører helt op til San Pedro de Atacama og over der. Da de vender om gør vi det også.

Vi vil ikke holde i denne højde og ikke vide hvornår vi kan komme over. Vi dropper hermed Argentina, måske. San Pedro de Atacama går ind over Salta og vi har været i dette område. De penge vi har til overs kan vi bruge i Buenos Aires, når vi flyver hjem. Så er det bare samme vej tilbage til byen Diego de Almagro, diesel på her og så ud af byen igen. Vi finder en fin overnatning lidt vest for byen. Vi ser på komfuret, renser det for støv og skifter måtte og røret til pumpen. Desværre virker det stadig ikke. Vi må kigge på det i morgen. Der er ikke nok lys nu. KM 259

Mandag den 9. juni 2014  Ved Diego de Almagro, Chile
Vi vil kigge på komfuret igen i dag, men ved 10-tiden kommer politiet forbi. De spørger om vi er OK, det er vi, og så siger de vi ikke må holde her, det er noget med jorden. Så vi kører videre nordpå. Vi tager til Taltal. På vejen dertil får vi en SMS med at Rie er død. Vi får Lissie og Christian til at sørge for blomster fra os. Det er kedeligt, men hun havde lungekræft og det blev først opdaget efter vi rejste i oktober 2013. Vi finder en fricamping langs stranden. Her får vi lavet komfuret. Det var dieselslangen der var faldet af. Vi havde brugt en forkert bøsning. Nu virker det perfekt igen. KM 177

Tirsdag den 10. juni 2014  Taltal, Chile
Der går en vej langs kysten mod Antofagasta. Det første stykke er asfalteret, derefter grusvej. De første 13 km på grusvejen er meget fine, men så kommer der store sten og huller i vejen. Hvis det fortsætter 137 km endnu, er det ikke sjovt, så vi vender om og kører lidt længere ind i landet på asfalt. Væk fra kysten går det bare opad. På 34 km er vi steget 2.000 meter i højden. Det er meget øde, ligner ørken, det er bare ikke sand. I Antofagasta finder vi et kæmpe indkøbscenter med supermarked. Det meste parkering er i kælderen under indkøbscentret, men der er tagparkering, hvor vi kan holde. Vi får købt lidt mad, kaffefilter (meget svært at få) og farvepatron til vores printer. Vi finder en fin fricamping i Parque Croacia. KM 254

Onsdag den 11. juni 2014  Antofagasta, Chile
Vi finder vores olie til bilen hos Copec tankstation. Vi har først spurgt 3 andre steder. Desværre kan de ikke skifte det, for de har ingen grav. Det var rimeligt dyrt ca. 1.600 DKK, men bilen har godt af det. Det er en kedelig vej vi kører på. Det er ørken, ingen træer eller noget. Der er masser af miner i området og nogle af dem er kobber. Det er byen Calama berømt for. Vi har en campingplads fra nogle andre, desværre er GPS’en forkert, det er til et indkøbscenter. Så kan vi lige få handlet. Vi har adressen på campingpladsen og ved et tilfælde finder vi den. Den ligger noget udenfor bymidten, men er OK. Vi tager 2 dage. Vi er langt bagud med hjemmesiden. KM 229

Torsdag den 12. juni 2014  Calama, Chile
Det er hjemmeside det går på i dag. Vi får dog talt med Lone på skype. Komfuret brokker sig igen, så det må vi se på igen.

Gallery Cordilla de Azucar