Chiloe

Lørdag den 22. marts 2014  Curaco de Vélez, Chiloé, Chile
Vi kører længere ned på øen. Først ser vi en kirke i Achao, den ældste kirke på Chiloé. Den er fra 1740. Det er den første kirke vi ser indeni, og det skyldes at der er gudstjeneste. Om det var begravelse eller vielse vides ikke. Vi kunne af gode grunde ikke tage billeder, men den var flot indeni. Herefter er det videre til kirken Quinchao,

som er den største på øen. Vi kunne ikke komme ind i den. Det var en rigtig dum stejl vej ned til byen, og det var endnu værre da vi skulle op og ud på hovedvejen, men det gik godt. Vi kører helt ned syd på til byen Matao, hvor vi spiser frokost, og så er det bare retur igen. Efter færgen kører vi mod Castro og her finder vi et byggemarked a’la Bauhaus. Ved mit vindue ved sengen kommer der vand ind når det regner kraftigt. Vi har haft det 2 gange i Ancud. Fugningen omkring vinduet sprækker, så det skal ordnes. Alle de andre vinduer sprækker også. Vi fandt noget fugemasse til udendørsbrug, som er sort. Vi skal låne en stige et sted for at kunne lave vinduerne. Det må vi se om vi kan et sted. Når vi kører op igen vil vi prøve i Ancud. Vi finder en campingplads syd for byen Castro. KM 92

Søndag den 23. marts 2014  Castro, Chiloé, Chile
Vi tager ind for at se byen. Der er ikke så meget trafik, så vi finder en parkeringsplads på torvet, tæt på kirken. Vi har kun lige fået parkeret bilen så kommer Christian fra Østrig kørende og han parkerer også. Så går snakken. Han spørger om vi har hørt den grimme ulykke, som Markus og hans familie har været ude for. Det har vi ikke og så fortæller Christian. I byen Los Antiguos, det er lige før grænsen til Chile og Chile Chico, så vi har kørt der, vil Christian, Markus med kone og barn og en fra Luxemburg op på et af udsigtspunkterne for at se ud over søen Buenos Aires. Det er højtliggende og Markus parkerer med næsen ud mod ”bakken”, de andre parkerer parallelt. De går hen og ser udsigten, og på vej tilbage mod bilerne ser de Markus’s Unimog bevæge sig i ryk, for til sidst at begynde at køre ned af bakken. Christian kigger efter Markus og ser at han kommer bag ham og har datteren på skulderne. Konen er inde i bilen. Bilen fortsætter ned af bakken og på et tidspunkt vælter den om på siden og ruller bare ned af bakken ca. 110 meter. Konen inde i bilen har lagt sig ned på gulvet og da lastbilen begynder at rulle rundt bliver hun smidt ud af bilen, heldigvis væk fra lastbilens løbebane. Bakken består hovedsagelig af sand, så hun har slået hoften og må 7 dage på hospitalet. Bilen er fuldstændig smadret, og vi så billeder af det, og det ligner mest et flystyrt med vragdele alle vegne. Det første Lis, Markus’s kone, siger da de kommer ned til hende er: ”at det ikke var i dag hun skulle dø”. Utroligt at man kan sige sådan noget i den situation. Havde datteren siddet i sin barnestol i førerhuset, var hun blevet delt i 2 dele. En uhyggelig historie som jo endte godt. Resterne af selve bilen har Markus solgt, alt andet er kun vragdele. Christian, Markus og ham fra Luxemburg havde efterfølgende et stort arbejde med at samle alle Markus’s private ting sammen. Dette var deres hjem. Man mener at det at håndbremsen ikke var trukket samt den kraftige vind var årsagen til ulykken. Bilen havde stået der i ca. 20 minutter inden den begynder at rulle.

Efter denne historie havde vi ikke den store lyst til at gå rundt i byen, men vi tog dog forbi kirken, som er meget gul og lilla. Vi gik også ned til vandet, hvor der er nogle områder med huse, som står på piller ude i vandet. Her hedder det Palafitos. Efter dette kører vi videre nedad. Vi besøger endnu en kirke i Vilupulli, som skulle have det flotteste tårn på øen. Det skulle være den sidste af de 5 man skal se. Der er 16 kirker på øen, som Unesco har udnævnt til at være bevaringsværdige. Vi har set nogle, slet ikke alle. De minder meget om hinanden og vi har kun set en indvendig, alle de andre har været låst. Alle er meget dårligt vedligeholdt. På øerne er der i alt 1.500 trækirker. Et ufatteligt stort antal til så få mennesker. Christian havde sovet udenfor en af dem her til morgen i håb om at der var gudstjeneste i den på en søndag. Det kom der ikke.

Herefter tager vi ned til byen Quellón, den sydligste større by på øen. Det er samtidig her Panamericana vejen rute 5 ender, iflg. Lonely Planet. Der er nok mange meninger om det. Der er rigtig meget vejarbejde på dette sidste stykke, men vi kører derned. I Lonely Planet står der, at det ikke er en særlig spændende by, men vi finder en fricamping ud til havet. Her er rigtig mange fiskerbåde og andre både. KM 95

 

Gallery Chiloe