Fredag den 8. juli 2011 Glen Canyon National Rekreation Area, Arizona
I dag går turen til Bryce Canyon, Utah. Det er en flot tur. Vejret er fint, dog i slutningen af turen bliver der noget regn og torden.
Lige før Bryce Canyon ligger Red Canyon, også meget flot. Vi får taget nogle billeder og ellers er det videre. Bryce Canyon ligger oppe i ca. 2.700 meter, men her er der også monsunregn/torden især om eftermiddagen. Vi tager straks til campingpladsen, hvor vi får en god plads i 3 dage. Det regner og tordner ind imellem, men vi kommer ned på visitorcentret, hvor vi ser en film om Bryce Canyon og bestiller en gratis tur til i morgen 13.30. Vi tager tilbage til campingpladsen, for vi skulle gerne bage igen.
Danskerne, som vi mødte for nogle dage siden fik et godt stykke af det nybagte rugbrød. Vi får bagt rugbrødet og så begynder det ellers at regne igen. Vi skal lige grille nogle ribben og det kan vi under markisen. De bliver rigtig gode og smager godt. KM 258
Lørdag den 9. juli 2011 Bryce Canyon, Utah
I dag skal vi på en gratis bustur ud til Rainbow Point. Det er en 3 ½ times tur med en buschauffør som fortæller om alt muligt. En flot tur og det begyndte først at småregne ved det sidste udsigtspunkt. Han fortalte bl.a. om et fyrretræ, Bristlecone, som gror meget langsomt.
I et dårligt år, kan de gro så lidt som 0,025 cm om året. D.v.s. 2,5 cm på 100 år. Da vi er oppe i næsten 3.000 meters højde er vækstsæsonen meget kort. Han viste os et træ, som var ca. 100 år gammelt og ca. 4 meter højt. Disse træer kan blive rigtig gamle, op til måske 5.000 år. En biolog fældede, iflg. aftale med National Forest, et træ der var 4.300 år gammelt. Senere har de fundet nogle, der er 5.000 år gamle. De klipper der laver alle de forskellige former kaldes Hoodoos. Fordi det regner meget og der ofte er frost trænger vandet ind i klipperne og ved frost udvider vandet sig og ”klippen” springer i stykker, og nogle steder går det rimeligt stærkt. Der er heller ingen der klatre her. Vil de prøve at banke spyd ind, vil klippeblokke revne. Klippen kan intet holde.
Der dør hvert år nogle mennesker på grund af lynnedslag. Guiden fortalte om at for nogle år siden var der en flok mennesker som havde stillet sig op på et højt punkt, så de rigtig kunne se lynene. 3 af dem døde af et lynnedslag. Om formiddagen gik vi igennem campingpladsen ud til kanten, såm ligger lidt højere oppe – Meget flot udsigt. Vi fik regn og torden igen til aften, men vi kunne godt grille. Tordenen var et godt stykke væk.
Søndag den 10. juli 2011 Bryce Canyon, Utah
I dag vil vi gå en meget populær tur Navajo + Queens Garden, ca. 5 km. I Bryce Canyon aviser står at man skal gå den med uret, men guiden i går fortalte at han altid gik den mod uret, da Navajo trailet er ret stejlt.
Vi gør som guiden siger og man må sige det er et populært trail. Der er rigtig mange mennesker og mange går den samme vej som os, nogle går det den anden vej og den er stejl. Det er en flot tur og lige midt i det hele står 2 store Douglas fyr og gror meget fint. De er så høje at man ikke kan tage billeder af dem. Da vi går over mod Queens Garden er vi næsten alene. Jeg ved ikke om de andre går samme vej tilbage eller de går andre trails. Grunden til at det hedder Queens Garden er, at dronning
Victoria sidder på sin trone med kongekrone på hovedet. Det er en af ”topstenene” der er formet sådan. Denne kunne man godt se det lignede en dronning, men mange gange kan det være svært at se de ting guiden udpeger. Turen er ikke så slem og hele turen er overstået på 2 timer. Vi går hjem til campingpladsen. Her er mange danskere i dag, og da vi senere går ned i butikken for at se hvad der er, er der også en del danskere. Gad vide om der er et busselskab eller ej. Vi griller igen i aften. Denne gang mørbrad. Der er ingen torden eller regn hvor vi er, så kl. 22.30 går vi ind og i seng.
Mandag den 11. juli 2011 Bryce Canyon, Utah
I dag vil vi gå en tur langs kanten. Vi tager bussen til Bryce Point, hvor der er en helt fantastiks udsigt over Bryce amfiteater. Turen er meget op og ned og jorden er noget der ligner ler.
Det er nok ikke godt at gå her i regnvejr. Buschaufføren fortalte og viste os en blomst, der kun blomstre en aften pr. år. Den hedder Lovely evening primrose. Når den om formiddagen blomstre af bliver den orange og så er den død. Vi får taget nogle gode billeder af den på turen. Det er kun ved udsigtspunkterne at der er mennesker, ellers er vi næsten alene. Ved Sunset point er der en ranger der fortæller. Vi sætter os og hører. Han fortæller at det helt unikke ved Bryce er, at der en 200 dage om året, hvor temperaturen om dagen er over 0 og under 0 om natten. Det gør at klipperne springer i disse underlige former.
Nogle af klipperne får navne bl.a. er der en puddelhund på Rainbow Point. I den brochurer vi får udleveret er et billede af den, men dette billede er taget i 1975. I dag ser det helt anderledes ud. Interessant at hører på. Vi går videre til Sunrise, hvor himlen bliver helt sort. Vi går ind i forretningen og køber lidt frokost. Det bliver ikke rigtigt til noget, så vi går bare hjem. En lidt kort tur, men Bryce Canyon er ikke ret stor. Rangeren fortalte også at det ikke er en canyon, for det kræver at en flod har lavet den. Man har beregnet at om 3 mil. År er Bryce Canyon væk, eroderet væk. Vi har også fået at vide forskellen på National park og National Monument. National Park er vedtaget af kongressen og kan ikke ændres. National Monument er det præsidenten der har bestemt, og det kan kun ændres af en anden præsident. Lige udenfor Bryce Canyon er Grand Staircase-Escalante National Monument, som Bill Clinton har udnævnt. Dette skyldes dens forekomster af kul og gas. Det skal ikke falde i de forkerte hænder.
Tirsdag den 12. juli 2011 Bryce Canyon, Utah
I dag skal vi videre til Hole in the Rock i Grand Staircase-Escalante National Monument. Vi skal først forbi visitorcentret, for at høre hvordan vejen er. Ved flash flood kan vejen være ”lukket” i op til flere dage. Den tur vi kører på Highway 12 er meget flot og vejret er fint, ikke for varmt. I visitorcentret i Escalante får vi kort over området og nogle trails vi kan gå. Vejen er en grusvej med vaskebræt og det hele,
dog ikke så slemt som mange steder i Baja. Vejen er knap 100 km og vi skal samme vej tilbage. Vi var inde i byen for at handle, men de havde ikke meget, dog havde de nogle grøntsager, som vi købte. Ca. 20-25 km nede er et picnicareal, som hedder Devils Garden. Vi får frokost der, og går en tur i området. Himlen er lidt mørk, men pludselig bliver der lavet nogle virvelvinde, som blæste sandet op, og der er kraftig blæst. Underligt at se og vi har nu sand alle vegne. Vi kører videre derud af, det går stille og roligt. Vi finder en overnatning ved vej 253, højt liggende, og med godt udsyn. Det blæser for meget til at vi kan grille, men vi får i stedet æggekage, lavet på gasblusset udenfor, så bilen ikke bliver for varm. KM 135
Onsdag den 13. juli 2011 Grand Staircase-Escalante National Monument, Utah
I dag vil vi køre det sidste stykke ned til the Hole in rock. Vejen bliver bedre og de sidste 10 km skulle være slemme. Det er de også, vi kommer til at høre i nogle sandområder. I det sidste område sidder vi fast, men da det går op ad bakken kører Erik ned igen og så fuld fart frem med low range på, så kommer han op.
Jeg går det sidste stykke op. Jeg bryder mig ikke om at bilen slingrer vildt. Hole in the rock betyder her, at nybyggerne har sprængt et hul i klippen og her har de firet deres prærievogne ned til Colorado floden. De var 10 mand om at fire vognen ned. Vi var ikke helt nede ved Colorado floden og heller ikke oppe på klipperne. Vi så bare ned til vandet. Det har været strengt at få vognene ned. Vi skulle desværre samme vej tilbage, men da vi havde været igennem det en gang før gik det OK. Vi havde regnet med at hike en tur når vi kom hjem, den samme fricamping som i går, men vi var først hjemme kl. 17, så 7 timer på farten, så ingen gåtur i dag. KM 98
Torsdag den 14. juli 2011 Grand Staircase-Escalante National Monument, Utah
I dag skal vi videre mod Boulder, dog vil vi campere ikke så langt derfra ved Calf Creek. Turen af grusvejen tager et stykke tid. Vi skal køre 42 km på vaskebræt. På vejen ser vi 2 biler som er på vej ned til hole in the rock, som er punkteret. Den sidste havde ikke kørt ret langt og dækket var fuldstændigt smadret, der var næsten kun fælgen tilbage. Der er en skraldespand lige ved grusvejens begyndelse, og her kommer vi af med alt vores affald for 2 dage. Dejligt.
Den videre vej mod Boulder er igennem et klippeområde, meget flot. Campingpladsen ligger i en Canyon, med floden i midten. Vi får en rigtig god plads, der godt nok er i sol. Efter frokost går vi turen til Calf Creek lower vandfald, en tur på totalt 10 km. Vandfaldet er flot, det falder ned i en sø hvor folk og især børn bader. Vandet er lidt koldt. Tilbage igen får vi bagt franskbrød og lavet grillpinde. Vi er nede med næsten alt, selv vand. KM 62
Fredag den 15. juli 2011 Calf Creek, Utah
Så er det til Boulder. Der er festival i dag og i morgen. Der er en campingplads lige ved siden af festivals pladsen, men den var fuld (plads til 5). Vi får lov til at holde der, også med strøm, pris 12$. Så er vi fri for at skulle ud og finde en plads selvom man kan holde næsten alle steder. Det er en mindre festival med sceneoptræden og nogle foredrag/fortællinger.
Vi er der lidt over 12 og det første stykke tid er der ikke meget ved musikerne. Senere kommer der nogle der er gode. Det hele slutter kl. 23.30. Det er nogle dårlige klapstole man sidder på. Vi får også tid til at gå på museet, Anasazi. Det handler om de ”hytter” indianerne har boet i her. Man har fundet resten af disse her i området, som er 800-900 år gamle. Her har de boet både over jorden og nede i jorden, for bedre at holde varmen, køligere om sommeren. Meget sjovt at se. Det eneste man kan få at drikke her er vand og saft. Noget anderledes. Her bor rigtig mange hippier her, det er nok billigt at bo her. En fin dag. KM 22
Lørdag den 16. juli 2011 Boulder, Utah
I dag skal vi først op og besøge en ældre mand, som kan klare mange problemer med biler/maskiner, byens altmuligmand. Han har masser af gamle biler, som er håndmalet, men de ser pæne ud. Meget sjovt. Efter dette skal vi til foredrag med to ældre mennesker, som er flyttet til Boulder i 1994.
De blev gift i 1943 og har boet i salt lake City, til de flytter hertil i 1994. Hendes søster boede i Boulder, så hvert år var de kommet her 2 gange om året. De har 6 børn, 61 børnebørn og 67 oldebørn. Virkelig en stor familie. Det var meget interessant at høre på og de var meget åndsfriske. De må være omkring de 90 år. Hun havde for nogle år siden brækket lårbenet og var i ambulance kørt herfra til forskellige steder og var endt i St. George 17 timer efter at ambulance var startet. Hun havde heldigvis ikke fået men af dette. En time efter dette foredrag hørte vi et andet om nogle der var Pioneer her. Det var 2 af deres børnebørn ca. 50 år, der agerede deres bedsteforældre. Historien om deres bedsteforældre var skrevet ned og det var fra denne historie de havde taget nogle uddrag.
Det var OK, men der er forskel på historier man selv har oplevet, og nogle som andre har oplevet. Det har været barskt dengang. Om sommeren kom kvæget op i bjergene og om vinteren ned i dalene. Der var ikke så mange veje og nogle steder skulle man over bjerge for at komme til en bestemt dal. Det har været nødvendigt nogle steder at skille prærievognen ad og få hestene/muldyrene til at gå ned med de enkelte ting. For derfor at samle det hele og gå videre igen. Det har ikke været nemt og slet ikke hvis der også har været sne. Interessant at hører om disse barske tider. Musikken i dag er både god og dårlig, men OK. Kl. 18 er der middag, som er lavet på grillen i nogle specielle gryder, hvor man på låget af gryden ligger kullene. Det smagte rigtig godt. Erik mente ikke at kødet var lavet i disse gryder, kun holdt varmt i dem. Jeg ved det ikke men det smagte godt. En fin dag.
Søndag den 17. juli 2011 Boulder, Utah
I dag skal vi videre. Vi skal dog lige have sendt oplæg til Lissie og Christian vedr. sang til Caspers bryllup. Vi får også lige talt med dem, og med Lone og Steffen, så kl. var tæt på 12 inden vi kom videre. Alt er fjernet vedr. festivalen, det har de gjort her til morgen. Vi kører lige igennem byen for at se den.
Der var en del i kirke bl.a. det ældre ægtepar der fortalte i går. Vi kunne kende deres bil. Vi fortsatte på Highway 12 og kørte over Boulder Mountain, hvor køerne græssede om sommeren i gl. dage. De gør det stadig. Rigtig flot tur. Vi skal stadig have handlet mad og i Torrey finder vi lidt mad, men stadig ingen havregryn. Vi kører ind til Kapitol Reef National Park. Indgangen er gratis fordi der er problemer med nogle af vejene. Normalpris 5$ for en uge. Vi finder en plads på campingpladsen, får talt med visitorcentret vedr. hiking m.m. Vi får på campingpladsen talt med en fra Schweiz og to fra Californien. Især den ene fra Californien bliver ved med at vende tilbage. Han var alene, men vi slap af med ham.
KM 87
Gallery Bryce Canyon Utah
