Mandag den 28. juni 2010 Dead mans flat
I dag går det videre mod Banff. Vi får handlet, tømt og fyldt i Canmore og så videre til Banff. Ved gaten køber vi årskort til national parkerne i Canada.
Det gælder til og med 06-11. Vi tager ind til Banff for at få info om trails og i hvilke parker årskortet virker. Det er svært at parkere i Banff. De almindelige parkeringspladser er ikke for RV’er. Vi går lidt rundt i byen og ser et vaskeri. Så bliver det besluttet at vi gør rent i dag og vasker i morgen aften efter hiking. Vi tager på national park campingplads. Der er godt nok plads til 380, men den er også meget stor. Vi får en god plads i skyggen, men med sol omkring. Vi får gjort rent og pakket vasketøj til i morgen. Vi kunne have bestilt plads med ildsted (9$ mere), så er der fri brænde. Vi
gjorde det ikke. Det er en dejlig lun aften, så det ville have været godt med bål. Næsten alle har bål om aftenen. Vi nyder at sidde ude. KM 49
Tirsdag den 29. juni 2010 Camping Two Jack Main
I dag skal vi først gå en tur ved søen Minnewanka, den største sø i Rocky Mountain. Det er et meget turistet område lige udenfor Banff. Man kan sejle på søen for ca. 40$ pr. næse i 1 ½ time. Det er for dyrt. Det er en flot sø. Vi går først til Stewart Canyon og bagefter langs søen. Det er en rigtig lækker tur, dog er der nogle steder hvor vi går i sten på en meget smal sti med stejle helt åbne skrænter.
Det var ikke så sjovt, men jeg kom igennem. En tur på 16 km i alt. Man går ud til en såkaldt camp, det er bare et sted hvor der er lidt mere flat end andre steder. Intet bord/bænk, og det er kun gående/cyklende på mounten bikes der kommer derud. En rigtig god tur, hvor vi ikke mødte mange på stierne. Vi tager ind til Banff for at vaske og Erik køber en bjørnespray. Efter dette kører vi af 1A highway hvor man max må køre 60 km i timen og der skulle være masser af dyr. Vi ser også elke (en større kronhjort) og jeg så en sort bjørn, men det allerbedste er at vi ser en grizzly der fanger et egern eller ,
præriehund tæt ved vejen. Vi er en del biler der ser det, men alle bliver i bilerne og bjørnen ser os faktisk ikke. En helt speciel oplevelse. KM 59
Onsdag den 30. juni 2010 Johnston Camp
I dag skal vi gå Johnston Canyon. Der er nogle vandfald i den. Der er virkelig mange mennesker på parkeringspladsen, men vi finder en plads. De store camper har svært ved at komme rundt og finde parkering.
Der er også mange mennesker på trailet. Der er et lower falls ca. 1,1 km og upper falls ca. 2,7 km en vej. Vandfaldene er virkelig flotte. De fleste stopper ved lower falls men vi går videre. Det er jo ikke så langt. Vandfaldene blev først opdaget i 1929. Det er en rigtig god tur og vejret er dejligt. Efter dette tager vi videre mod British Columbia og Kootenay national park. Erik har fundet en campingplads, Marble Canyon. Vi kommer der tidligt på eftermiddagen og da vejret er godt køber vi pladsen med brænde.
Det er en OK stor campingplads, men der er ikke mange mennesker. Vi får en kanonplads med sol. Vi tømmer bagagerummet og Erik bruger bilen til at hente brænde, da det ligger i den anden ende af campingpladsen. Når man betaler for bålplads må man hente/bruge al det brænde man vil. Man må ikke tage/flytte brænde med fra sted til sted. De har nogle biller i nogle områder og de ønsker ikke at de spredes. Man kan kun komme af med billen ved at fælde træet og brænde det, noget alla elmesyge. Erik henter rigtig meget, så der kan være til de næste. Vi får tændt op og vejret er godt. Vi mangler en økse. Stykkerne er så store så det er svært at få dem til at brænde, men det lykkes. Vi får brændt det hele af inden kl. 23 om aftenen. Campingfar kommer forbi med datter og kone. Vi får nogle gode ideer til hvordan vi kan komme til Alaska, og om det vildeste område Nahanni. Desuden er der i BC campingpladser der hedder Forest Park som er gratis eller næsten gratis. KM 31
Torsdag den 1. juli 2010 Marble Canyon
I dag vil vi ind og se lake Louise og lake Moraine. Det er Canada dag i dag så alle er på gaden. Mange mennesker og hunde har malet ahornbladet på deres kinder eller på siden af hunden. Der er bare prop fyldt alle steder. Da vi kører til lake Louise kan vi ikke finde en parkeringsplads så vi kører igen. Vi kører ned til lake Moraine og her spørger Erik en parkeringsvagt om vi må holde på en almindelig parkeringsplads, da vi ikke fylder mere end en bil. Det må vi godt, så vi finder en plads og går ned og ser søen. Her er også masser af mennesker og det er hunde koldt lidt over 10 grader.
Vi går ikke så langt, så tager vi tilbage til vores campingplads. Vi har booket den samme plads en dag til. Vi går en tur her, for at se canyonen, som ikke ligger ret lang væk. Desværre kan man ikke komme ind i canyon på grund af floden der løber i canyonen. Vi får hentet brænde og får tændt op. Det brænder noget bedre det brænde Erik har hentet i dag. Campingfar og -mor kommer forbi igen om aftenen, og de har flere gode forslag til os. Herligt. KM 128
Fredag den 2. juli 2010 Marble Canyon
Vi har ikke kørt ret længe før der pludselig er en masse biler parkeret i begge vejsider. Det er en grizzly bjørn der går fredeligt og spiser ikke ret langt fra vejen.
Erik går ud og tager nogle gode billeder. Han står ikke alene der er andre derude. Det er utroligt at den ikke bliver bange/cikaneret af menneskerne. Den spiser bare videre. Vi tager videre mod lake Louise for at se om vi kan få penge på visa kortet. Det er nogle gange svært. Vi kan ikke i lake Louise, så vi tager videre til Yoho national park, byen Field i BC. Det er en lille bitte by med 1 ATM og her kan vi heller ikke. Vi tager til byen Golden, som er den næste større by. Der er ca. 60 km derind. Her får vi handlet, hævet penge og købt økse. Dieselen er noget dyrere her, så vi venter til lake Louise. Det er en flot tur vi har kørt, men det regner ind imellem og nogle af bjergene er dækket af skyer. Vi booker ind på en campingplads Mountain, lige nedenfor vejen til Takakkaw Falls, som vi gerne skal gå i morgen. Campingpladsen er en selvregistrering, men vagten kommer forbi flere gange i løbet af aftenen. Her er mange små telte, nogle man kun kan sove i, så da vejret ikke er så godt går de tidligt i seng. Der er en vandhane (koldt) til alt. Her skal man vaske op, vaske sig, børste tænder m.m. Der er 44 pladser på campingpladsen.
På grund af bjørnene må man ikke børste tænder udenfor sit telt. Lugten af tandpasta kan tiltrække bjørne, derfor skal ens toilettaske være i en bil. Ikke i teltet eller teltvogn. Alle teltene har også alt i bilen. Mad, kogegrej m.m. KM 196
Lørdag den 3. juli 2010 Takakkaw Falls
I dag skal vi se Takakkaw falls. Det er et vandfald der falder med 254 meter, men det er ikke så bredt. Man må ikke køre op med trailer (campingvogn).
Vi har ikke kørt ret langt før der er 2 hårnålesving, hvor der på et skilt står, at er bilen over 7 meter lang skal man først køre ligefrem, derefter bakke og så køre op eller ned. Vi kommer fint igennem. Lidt højere oppe går 5-10 caribou (rensdyr) og spiser. Nogle af dem går rundt på en stump sne i steden for at være på græsset. Der er masser af mennesker oppe ved vandfaldet. Det er meget flot og selvom det ikke er så bredt løber der meget vand igennem. Vandet må komme fra en glaciser.
Vi går en tur langs Yoho river hvor der skulle være 4 vandfald mere. Der er en campingplads meget tæt ved Takakkaw falls, man kan ikke køre dertil, så det er kun for telte. Pladsen har lavet nogle vogne til transport af ens telt m.m. meget smart. Den er med store cykelhjul, så den er let at køre. Der er ca. 4 km til den næste campingplads og det er der vi går til. Ca. halvvejs er der 2 vandfald.
De er flotte. Det ene er meget specielt. Det løber ikke så stærkt i et forholdsvis bredt stykke, men det er ikke et lige fald, men der er masser af stenflader der stikker ud så vandet ligesom falder fra sten til sten. Meget flot. Efter disse to vandfald går stien bare opad i meget lang tid. Næsten oppe sidder en ældre dame med 3 yngre piger, hvoraf i hvert fald en er damens datter. Den ældre dame er blevet dårlig, men det ser ud til at de har styr på det. Vi kommer helt op og så er det bare derudaf. En fin tur. Vejret er ikke det bedste, men det har kun små dryppet ind i mellem, så vi har ikke tager regnjakkerne på endnu. Vi kommer ned til campingpladsen, som ligger helt ned til vandet. Der er et lokum og en mast til at hænge maden op i.
Maden skal op i 4 meters højde for at bjørnene ikke kan nå det. Der er et vandfald ved camp siten og der har været et til på vejen. Da vi går tilbage samme vej sidder den ældre dame der stadig og nu er der 2 piger ved hende. Da vi er kommet nærmere mod parkeringspladsen kommer der en yngre mand imod os. Han spørger om den ældre dame stadig sidder der. Vi svarer at det gør hun og han løber videre. Da vi er helt nede ser vi den 3. pige sammen med en ambulance. Vi spekulerer på hvordan de vil få den ældre dame herned. Ikke længe efter hører vi en redningshelikopter, der flyver derud. Da vi så den ældre dame sad de i et meget lukket område, kuperet og med masser af sten. De må have fået hende hen et andet sted hvor helikopteren kan få fat i hende. Senere ser vi helikopteren flyve mod hospitalet formodentlig og ambulancen kører væk igen.
Mens vi spiser frokost kommer der et selskab hvor der er en herre og en dreng der har kjole og hvidt og høj hat på. Lidt senere kommer en bil med en kvinde som står ud af bilen, løfter helt op i brudekjolen, så alle kan se hun har udtrådte sandaler og gamachebukser på indenunder. Hun løber forvirret rundt. Vi fandt ikke ud af om det var et stund eller det virkelig var et brudepar. Der kom også gæster og fotograf, men det hele virkede lidt underligt. Der blev bl.a. ikke taget billeder af brudeparret sammen kun hver for sig. Vi finder en campingplads i Mosquito Creek og vejret er blevet bedre så vi får bålplads også. KM 78
Søndag den 4. juli 2010 Mosquito Creek
I dag kører vi mod Icefield Center. Vejret er ikke godt det regner her til morgen. Det første stop er Bow Pass i 2067 meter højde. Der ligger en lækker glaciser sø Peyto Lake. Farverne er helt specielle. Den næste sø er Waterfowl lake.
Herefter går det videre til Mistaya Canyon. En canyon der ligger ca. 500 meter
fra vejen. Det går meget nedad til canyonen så det er intet problem at komme derned. Det er en helt speciel canyon. Man kan sagtens høre vandet nedenunder, men ikke rigtig se det. Man skal virkelig se godt efter. Klipperne på begge sider er næsten filtret sammen og vandet
løber langt nede. Tidligere har det løbet højere oppe med mere pres på vandet. Lidt længere henne er et lille vandfald som er helt åbent. En slags canyon som vi ikke har set tidligere. Vi tager videre. Her er mange glaciser og vi passere endnu et pas. Sunwapta Pass i 2030 meters højde. I morges besluttede vi at vi vil vente til i morgen med busturen op til en glaciser. Vi kører til stedet hvor det foregår fra, og her er masser af mennesker og her kan vi se hvordan det foregår. Man kører fra dette sted i nogle gamle busser op til glaciserne, som vi kan se fra denne bygning. Derfra går det så videre i specielle busser, som har ligesom nogle traktor dæk på, meget store og meget runde. De kører en ind på glaciseren, hvor man så kan gå rundt på glaciseren. For dette vil de have 49$ + skat pr. person. Alt for dyrt, og da vi står der kan vi se folk gå derop nedefra til glaciserne. Det vil vi gøre i morgen, vejret bliver forhåbentlig bedre. Vi tager til en campingplads der hedder Wiltox Creek. KM 109
Gallery Banff
