Aquas Calientes Vulkan Domuyo

Søndag den 27. april 2014  Zapala, Argentina
Der er nogle andre der camperer her også. Da de kører efterlader de 2 hundehvalpe på ca. 10 uger. Det er synd, men vi kan ikke gøre noget. Da vi kører følger de efter os ud til vejen. Håber der er nogle der tager dem til sig, ellers går de hurtigt til. De kan ikke selv finde føde.

Vi tager til byen Chos Malal. Det er den tidligere hovedstad i denne provins. Vejret er meget flot, sol og næsten ingen skyer. Temperaturen er lidt over 15 grader. På turisten får vi et kort m.m. over området og hun fortæller hvor campingen ligger. Hun er helt umulig at forstå, selvom hun siger det er engelsk hun taler. Det er en Municipal campingplads til ca. 50 DKK. En fin plads. KM 221

Mandag den 28. april 2014  Chos Malal, Argentina
Vi skal på nettet i dag. Der er gratis internet ved et af de store grønne arealer. Det er ikke det vi har fået opgivet af turisten. Vi spørger et andet turistkontor og hun fortæller hvor det er bedst. Her parkerer vi og så er vi på nettet. Vi har en masse mails vi ikke har besvaret, samt vi skal sende nogle til Sea-bridge og andre. Vi skal også ordne banken m.m. Vi får en rigtig god og lang snak med Betina og Casper. Vi ser også deres nye kollegium rækkehus, som de er meget glade for. Vi prøver også at kontakte Lone, men hun er lige flyttet, så hun har ikke net endnu. KM 4

Tirsdag den 29. april 2014  Chos Malal, Argentina
Vi tager op mod Aguas Calientes. Der er en del asfalt veje derop imod, og ind imellem er der også grusveje. Fra Las Ovejas er det kun grusveje.

I Varvarco går vi ind på turisten. Her får vi et kort over området og finder ud af at det arkæologiske sted Colomichicó er først 9 km på meget dårlig grusvej og derefter 8 km en vej, svarende til i alt 6-8 timers gåtur derud. I hvert fald de 2 timer er meget opad. Det gider vi ikke, så vi vil tage til Termas Las Tachos med gejsere. Turisten fortæller også at der er et dårligt stykke vej med smalle vejbaner og mange sving. Det er helt korrekt. Det var ikke et sjovt stykke vej, men vi kom hele igennem. Det har været en flot tur hele vejen. Der er ikke mange huse eller byer. Det de hovedsagelig har her er geder, nogle får og enkelte køer, og så selvfølgelig heste. I starten af turen så vi en mand på hest med sine hunde, drive køer og geder nedad, da det snart er vinter. Så ud som på cowboy filmene. Efter det dårlige stykke vej finder vi en kanon overnatning, på et lige stykke med udsigt til vulkanen Domuyo 4.709 meter høj og ellers bjerge hele vejen rundt. Vi er nu oppe i næsten 2.000 meters højde, og det er fint at sidde ude så længe vi sidder i solen. KM 146

Onsdag den 30. april 2014  Nær Termas Los Tachos, Argentina
Vi kører ned til gejserne og går turen ud til dem. Det er en kort tur, men det er ligesom en dyresti vi går på, på bjergsiden.

Det vand det løber / bobler ud er ca. 90 grader. De er ikke så store, men det koger godt nok. Det ligger nede i en canyon, meget flot. Efter dette vil vi kører til Villa Aguas Calientes. Det viser sig at være et Termas, som hedder dette, og der er lukket.  Det havde vi godt nok fået at vide at det var lukket. Lige før ”byen” kører vi igennem et vandløb med dejligt varmt vand. Vi kører videre til Las Olletas, hvor der skulle være boblende mudderbade. Det bobler godt nok derude, men det er vand. Vejret er noget koldere i dag og vi har kørt igennem vandløb med is på. Vi har set 2 biler i dag og en mand på hest. Desuden har vi set køer, heste, geder og får. Vi tager tilbage til vores overnatning og tager en nat til. Det blæser noget mere i dag, men vi holder så vi for vinden lige på frontruden. Det regner i løbet af natten og om morgenen den 1/5 er bjergene omkring os helt hvide. Vi er meget tæt på sneen. Vi må se at komme nordpå. KM 34

Torsdag den 1. maj 2014  Nær Termas Los Tachos, Argentina
Det regner da vi begynder at køre tilbage mod Chos Malal. Det er stille regn og vi har ingen problemer igennem de vanskelige steder, alt går stille og roligt. Godt igennem det kan vi slappe af. Da det er 1. maj i dag er alt lukket.

Vi havde håbet på lidt brød. Da vi har kørt et godt stykke begynder vejen at bliver mudder og det er som at køre i brun sæbe. Vi skøjter derud af og Erik er også her glad for sin 4 x 4. De fleste grusveje er lavet med rabatten noget længere nede, så man skal passe på ikke at komme for langt ud i siderne. Bilen kan vælte fordi det er så skråt. Der er også en del gode bakker vi skal op over, og det kommer vi. Da vi helst skal kører på midten af vejen er det ikke sjovt at møde nogen. Vi kommer godt igennem dette også og det sidste stykke er på asfalt. Da vi nærmer os Chos Malal begynder det at regne kraftigere. Vi tager ned på torvet og ser vores mails og taler med Casper og Lone. Casper har været til eksamen i et fælles projekt med 2 andre drenge. De fik 12 / 12. Utroligt flot. Vi taler kort med Lone, hendes internet er ikke i orden endnu. Hun har fået plads til hesten og de sender den hjem om en måned. De har fået de fleste penge fra hussalget, der mangler kun en lille del, som lige skal regnes ud. Vi tager tilbage til campingpladsen. En noget anstrengende dag. KM 149

Fredag den 2. maj 2014  Chos Malal, Argentina
Vi skal videre nordpå i dag. Vi skal have diesel, vand, luft i dækkene og handle brød. Disse ting tager i dag ca. 2 timer. Vi var næsten en time i supermarkedet, så lange var køerne. Det har lige været den 1. så alle handler stort ind. Der er meget inflation her, så tingene stiger nok i løbet af en måned. Der er også lang kø ved tankstationen. I går kostede EURO-diesel 11,49 Pesos, i dag 12,09 Pesos. En stigning på ca. 0,30 DKK. Endelig videre og så er det nordpå. Det er noget bakket og en flot tur. Vi skal ind i Mendoza provinsen, og der skulle være madkontrol, men vi ser den ikke. Ved halvfiretiden begynder det at blive grusvej med meget washboard. Det gider vi ikke, så vi finder en OK plads langs vejen. KM 174

Lørdag den 3. maj 2014  Rute 40, Argentina
Det er meget flot vejr i dag. Høj sol, men koldt. Landskabet er kuperet og flot. Der er en del vulkaner og bjerge at se på. Vejen er hovedsagelig grus med meget washboard, ikke særlig spændende. I byen Malargüe er en Municipal camping. Den tager vi til 15 DKK for en nat. Rigtig god pris inkl. el og vand. KM 168

Søndag den 4. maj 2014  Malargüe, Argentina
Det er flot vejr i dag. Vi skal have diesel på, og luft i dækkene. Vi skal også handle lidt mad. Vi har ikke set fødevarekontrollen endnu, og vi er nu et godt stykke inde i Mendoza provinsen, så de kan forhåbentlig ikke tage noget. Det er bare videre nordpå og de fleste veje er meget lige veje, så det kører bare. Vi har i lang tid set sneklædte bjerge i baggrunden. Meget flot. Vi tager til San Rafael, hvor der er en park Municipal. Her kan man bo iflg. franskmændene. Der er mange mennesker i parken. Det er søndag og godt vejr. Alle griller. Vi vil også grille vores kylling på 2,4 kg. Den bliver rigtig god med brasekartofler til. Da det bliver mørkt kommer 2 kvinder rundt og fortæller, at man ikke kan sove i parken mere. Det er for farligt. Vi kan tage over til politiet og holde. Vi finder en campingplads i parken. Den er alt for dyr, men vi tager den alligevel. Det koster 75 DKK for en nat. Ærgerligt at vi ikke kunne overnatte i parken. KM 186

Galleri Aquas Calientes og Vulkan Domuyo
Gallery  

 

Dette indlæg blev udgivet i Syd Amerika 2014. Bogmærk permalinket.