Efter at have været i Alaska fra d. 19 Juli til den 29 August er vi nu tilbage i Canada.
Se Alaska.
Mandag den 30. august 2010 Congdon Creek
Vejret er fint i dag, så vi tager en dag til her. Vi går en tur i området, både ned til søen og rundt. Vi kan se masser af bær men ingen bjørne.
1 bjørn spiser 200.000 bær på en dag, så der skal være ekstremt mange bær. Vi ville godt have set nogle, men det bliver nok ikke denne gang. Kluane søen er meget stor, den største i Yukon. Solen skinner fint om eftermiddagen, så vi får siddet lidt i solen inden vi laver bål. I dag skal vi have pølser lavet på bålet. Det bliver OK.
Tirsdag den 31. august 2010 Congdon Creek
I dag skal vi til Whitehorse. Det regner en lille smule, men ikke så meget. Vores telefon virker ikke i Yukon. Der er kun 1 udbyder og TDC har ikke aftale med dem. Lidt ærgerligt. Vi skulle få en SMS fra Akkawi når tingene var sendt. Vi finder en campingplads med internet. Vi får æggekage til aftensmad. Det er meget fint. KM 259
Onsdag den 1. september 2010 Whitehorse.
Erik taler med Akkawi via skype. De er på messe denne uge, men på mandag kan han tage sig af det. Vi skal bare sende ham en ny adresse. Vi må så videre mod Vancouver. Der er 2.578 km, så det tager noget tid. Vi får lige roteret vores dæk på bilen.
no images were found
Får vi det gjort for hver 10.000 km er der 80.000 km garanti. Fountain Tire gør det gratis, da vi har købt dækkene hos dem. De flytter baghjulene frem og X-er forhjulene til baghjulene. De tager os næsten med det samme. Vi handler mens de skifter dem. Så er det bare sydpå mod Watson lake. Vejret er som det plejer, det regner ind imellem, men ellers er det godt. Da vi kørte på vej herop overnattede vi på en fricamping ca. 100 km nord for Watson Lake. Vi finder denne fricamping og selvfølgelig tager vi den. Erik får lavet mexicansk mad på vores ene blus. Det bliver godt. Dog er vi nød til at lave det inde i bilen. Det regner. KM 380
Torsdag den 2. september 2010 100 km nord for Watson Lake
Vi skal lige ind i Watson lake og se alle de skilte der er. De er nu oppe på 67.932 skilte. De fleste er fra Canada og USA, men der er også en del tyske.
Vi så en enkelt fra Danmark fra Yvonne og Kai. Vi er ret sikre på at det er nogle fra Dansk Autocamperforening. De var herovre for nogle år siden. Vi var også inde i visitorcentret, hvor de viste en film om Alaska Highway, hvordan den blev bygget på lidt over 9 mdr. af soldater. Det var meget interessant. Det var efter angrebet på Pearl Harbour, at amerikanerne gik i gang med at bygge den.
De måtte på en eller anden måde have fragtet mennesker til Alaska, som er noget tættere på Japan. Efter den blev færdig gik professionelle i gang med at reparere og udbedre broer m.m. Det tog lidt over et år. Vi tager videre af Stewart/Cassiar Highway sydpå. Der har været en del skovbrænde kan vi se, og nogle steder var der stadig ild i bunden. Vi skal forbi Hyder for se bjørne spise laks.
Vi ved ikke om det er for sent på året. Vi finder en camping der er gratis lige før Iskut. Det er en provencial park. Vi skal bare notere dato, hvor vi kommer fra, hvor mange vi er og hvad vi gør (campere). Vi finder en plads ned til en stor flod. Det regner for en gangs skyld. KM 378
Fredag den 3. september 2010 Nær Iskut
Vi skal videre i dag mod Stewart og Hyder. Vejret er kedeligt. De sidste 60 km til Stewart er meget flotte. Vi kører i en dal med bjerge på begge sider og der er en del glacisere, men som altid er de hyldet ind i skyer, men en meget flot tur. Vi kører lige igennem Stewart og videre til Hyder, Alaska.
Der er en grænsekontrol, men ingen mennesker. I Hyder er vejen bare grus med store huller i. Man må kun køre 20 miles i timen, men det er også meget her. Byen er et stort rod med alt muligt lort og det meste er til salg. Vi finder stedet hvor der skulle være bjørne der spiser/fanger laks. Det koster 5$ pr. næse at komme ind, men vi har vores National Park kort, så for os er det gratis. Vi er der i 3 ½ time uden at se en bjørn. Vi kører lidt længere ned af vejen, hvor vi har fået at vide at vi bare kan holde natten over. Fin plads ud til en meget stor flod. KM 360
Lørdag den 4. september 2010 Hyder, Alaska
Vi står tidligt op kl. 6.30 for at se bjørne igen. Vi tager kaffen med ud til bjørnene og så venter vi bare. På vejen ned af Cessair Highway har vi talt om at vi ikke har set de store træer, som vi har set på fjernsynet. De er her i Hyder. De er virkelig store og meget høje, men det er enkelt træer, der er ikke de store mængder af dem.
Der står på nogle skilte at de er ca. 350 år gamle. Efter 3 ½ time uden at have set en bjørn tager vi videre. Ved den canadiske grænse bliver vi stoppet og hun skal se vores pas og vores bjørnespray. Det var vi ikke rigtig forberedt på, men det gik godt. Vi skal de samme 60 km tilbage, men det er jo flot. Vi er ikke kommet ret langt fra byen før vi ser først 1 sort bjørn og lidt efter 1 til. Vi skulle have set dem ved floden. Vi kører videre derudaf og beslutter at vi vil finde internet i dag og få sendt den mail til Akkawi vedr. komfuret. Vi finder det i Smithers. Fin plads og vi får sendt de mails vi skal. KM 333
Søndag den 5. september 2010 Smithers
I dag skal vi lige handle og så er det videre mod Vancouver. Det er fint vejr og fine veje så det kører. Det er blevet til meget landbrugsjord og køer og heste, men også masser af skovbrug. Der er noget mere beboelse her, så det bliver nok svært med en fricamping. På turen går en sort bjørn i vejsiden, men den er væk mellem buskads inden vi får taget et billed. Ærgeligt. Vi prøver på Walmart i Prince Goerge, men bystyret har valgt at man ikke må overnatparkere her i byen. Men vi kører 1-2 km længere, og her ligger det et hotel/casino med RV parkering. Her er det åbenbart OK at parkere. Vi gør det uden problemer. Det er hurtigt mørkt nu, kl. 20.30 – 21 er det mørkt, men det er jo den vej det går nu. KM 401
Mandag den 6. september 2010 Prince George
Så er det bare derudaf igen. Vi må se hvor langt vi kommer, for det regner det meste af tiden. Ikke særligt sjovt. Der er også mange biler på vejene. Folk har fri/holdt lang weekend, det er laborday i dag. Vi ser en sort bjørn ude på en høstet kornmark. Det virker helt forkert. Køerne går ude med deres kalve, og en grizzly bjørn kan sagtens tage en kalv, jeg ved ikke om en sort bjørn kan. Hegnene omkring markerne består af 4-5 tråde på tværs, så det kan være svært for bjørnene at komme helt tæt på kalvene. Vi finder en Provencial Park ved Green Lake ved mile 83 House. KM 374
Tirsdag den 7. september 2010 Green lake
Inden vi kører vil Erik lige finde ud af hvorfor lampen over komfuret ikke virker. Inden vi får set os om er det meste af den ene side skilt ad og sengen er ved at skride. Efter meget møge og besvær finder Erik ud af at dels er lampen i stykker og dels var det ikke ordentligt ude ved strømfordelingen. Vi fik det ordnet og fik også ordnet sengen rigtigt, så intet gik galt. Dejligt. Nu skal vi bare finde en ny lampe, og den skulle gerne kunne tåle fugt, for den hænger lige over komfuret. Vi skal på nettet for at finde ud af om Akkawi har sendt noget. Der er ingen mail, så vi mailer til ham igen.
Vi havde udset os en by på kortet hvor der burde være gratis internet. På biblioteket er der ikke trådløst og desuden lukker de om 10 min., men i nabobyen har de åben til kl. 15. Vi kører til byen Ashcroft. Den ligger i en dal mellem nogle meget specielle bakker/bjerge. Utrolig flot. Da der ikke er noget fra Akkawi vælger vi at tage over Whistler, der hvor vinterOL 2010 blev afholdt. Det er en utrolig flot tur fra Cache Creek til lillooet. Man kører meget af vejen i Mable Canyon. Vi finder en campingplads i Lillooet ned til Fraser river, med udsigt ud over floden. Her er internet. KM 200
Onsdag den 8. september 2010 Lillooet
Nettet virker ikke her til morgen, og campingfar kommer først i eftermiddag. Det blæser en del, men ellers er det varmere her. Vi tager til byen Lillooet for at komme på nettet. Det kan vi på biblioteket med en god forbindelse. Der er mail fra Webasto og fra Webasto-dealer i Vancouver, men ikke fra Akkawi. LORT. Erik rykker igen. Vi går en tur i byen. Det er en gammel guldgraverby. Vi spiser frokost lige udenfor byen. Her møder vi nogle tyskere, som har kørt rundt i 8 år i USA/Canada.
De bor på en gratis BC Hydro Campingplads, 200-300 meter længere nede af vejen. Vi kører lige forbi og ser at den er god, så her bliver vi. Vi går en tur i området, vejret er dejligt lunt, om aftenen er der gang i bålet. KM 13
Torsdag den 9. september 2010 Seton Dam Campground
Vi skal på nettet igen. Vi får også skrevet servicemanualen ud til komfuret, så Erik Kan finde ud af hvordan pumpen skal skiftes.
Der skal også handles og inden vi får set os om er kl. 14.30, så vi bestemmer os for at blive en dag til. Der er intet svar fra Akkawi. Igen går vi en tur i området, denne gang til Seton Lake. Det er en stejl tur op, men så får man også den store udsigt. Bagefter går vi ned til søen. Den er spejlblank og meget flot og stor.
Man kan leje kanoer og kajakker der. Vi vil gøre det ½ dag i morgen hvis vejret stadig er godt. Man kan gå rundt om den store bakke i steden for op og ned, så det gør vi. Vi har gang i bålet igen, men denne gang fra noget træ vi fandt i skoven. Man må godt sanke her og det vi kan købe er ikke meget bedre. Vi har en lille håndsav med så den bruger Erik samt hans økse. En god dag. KM 16
Fredag den 10. september 2010 Seton Dam Campground
Vi skal på nettet igen. Akkawi har stadig ikke svaret.
Vi tager en kanotur på Seton lake. Vejret er fint på campingpladsen, men da vi kommer ned til søen blæser det noget. Vi tager ud alligevel afsted. Det er lidt svært at komme ned i kanoen fordi det blæser, men vi kommer afsted. I starten sejler jeg på tværs af bølgerne så jeg sidder nede i bunden af kanoen og hører Erik padle. Der skal padles en del, og det går meget langsomt. Lidt senere sætter jeg mig rigtigt i kanoen og hjælper med at padle. Det er en god tur. Vi spiser frokost i kanoen.
Vi sejler ind mod land og binder kanoen fast til en stålwire. Her er der læ. Der går jernbaneskinner langs den ene side af søen, og her ser vi et lille tog – faktisk kun 1 vogn – der kører fra Lillooet til en indianerby, så indianerne kan komme ind og handle. Om fredagen tager den turister med, idet den kører tilbage til Lillooet med turisterne. Det ser ud til at være en flot tur, men nu er vi i kano. Vi prøver på det smalleste sted at komme på tværs af søen, men det lykkes ikke rigtigt. Vi bliver ude midt på søen. Her glider vi bare tilbage mod det sted vi tog ud fra. Bølgerne er blevet noget større så vi sejler stille tilbage. Der er en dæmning næsten ved siden af hvor vi sejler ind, så Erik skal sørge for at strømmen ikke tager os med. Vi kommer fint ind til kajen, men på grund af bølgerne er det næsten umuligt at komme op af kanoen og i land. Der kommer 2 canadier og hjælper os. Jeg bliver godt våd af turen ud af kanoen, men ingen skrammer.
Det var godt de kom. Vejret er også blevet noget dårligere og jeg fik noget kulde med de våde bukser. Efter at vi er tilbage på campingpladsen og har skiftet tøj, taler vi med nogle canadier om at tage til Baja California i Mexico. De har været dernede mange gange og har aldrig haft problemer. Man skal tænke sig om, ikke køre om natten og ikke campere som den eneste. Der er masser af fricamping på stranden, men campere sammen med andre turister. Det er ikke noget problem. Vi skal også huske at få et turistkort (visum). Kommer man i problemer vil politiet se ens turistkort. God samtale med disse mennesker, meget behagelige. Intet bål i aften, og vi spiser også inde i bilen. Det blæste for meget eller vi havde fået nok blæst på sejlturen. KM 12
Lørdag den 11. september 2010 Seton Dam Campground
Vi skal på nettet igen i dag. Ingen mail fra Akkawi. Vi taler med Michael på Skype ude fra bilen. Vi tager ud til Seton for at spise frokost inden det går videre. Da vi sidder og spiser frokost er der nogle der siger, at de har set en sort bjørn på pladsen. Erik er lidt bange for at blive lukket inde af bjørnen, så han går lidt væk.
Pludselig kommer den ud af en busk meget tæt på. Erik får taget et rigtigt godt billede af den. Den er ikke så stor, men dog smidt ud hjemmefra. Vi vil køre til et hotspring, som skulle være noget af det rigtige Canada. Vi har fået anbefalet 2, det ene er dog lukket på grund af mudderskred fra en glaciser. Det andet vil vi prøve at finde. Vejen ned mod Whistler er noget knoldet, især er siden af vejen faldet sammen, så vi kører som en racerbil. Lige før Lillooet Lake kører vi ned af en snoet bakke.
Vi falder næsten 1100 meter i højden. Det er en meget lang bakke med 2 runaway’s. Vi skal køre langs Lillooet Lake til Sloquet hotsprings. Vejen er som et vaskebrædt og der skal vi køre 70 km, og det samme retur. Det gider vi ikke for nogle hotsprings. Vi finder en campground 7-8 km oppe af denne vej. Her bliver vi og tager til Whistler i morgen KM 100
Gallery Alaska til Lilloet
