Mandag den 6. juni 2011 Pines Campground, Californien
Så skal vi ind i Yosemite National Park. Vejret er dårligt, det regner noget. Da vi kommer ind i National Parken kan vi se at der nogle steder ligger sne. Lone havde også hørt at det sneede i Yosemite i sidste uge. 20$ for at komme ind, gratis for os for vi har kortet.
Vi ser nogle utrolig flotte vandfald på vejen ind, så vi måtte ud nogle gange selvom vejret ikke er så godt, vi ved jo ikke om det bliver bedre mens vi er her. Desværre kunne vi kun få en dag på campingpladsen da vi bookede, men vi vil prøve i reservationen at få nogle ekstra dage. Det kan vi ikke i dag, men måske i morgen. Der vil om kort tid blive frigivet nogle pladser på North Pines Campground. Pladserne har været lukket på grund af vand. Ham vi talte med sidst regner med, at i morgen kl. 8 vil nogle af pladserne blive frigivet.
Vi booker ind på Upper Pines. Generatortid 9-19 – max. 45 min. ad gangen. Vi tager bussen ind til Yosemite Village og går ind på visitorcentret og ser en film om Yosemite. Meget interessant. Bagefter går vi hen og ser Yosemite Lower Fall. Vandfaldene er meget flotte i år, for der er faldet ca. dobbelt så meget sne/regn som normalt. KM 67
Tirsdag den 7. juni 2011 Yosemite National Park, Californien
Tidligt op i dag. Vi skal stå nede ved reservationen kl. 7.30. Vi får vores bad og morgenmad, og så tager vi bilen derned og stiller den i solen, så kan der lades op. Der er kommet nogle stykker, så vi er nr. 6 i køen.
Her får vi vores kaffe inden de åbner kl. 8. Der er frigivet nogle pladser, så personalet håber at alle får nogle pladser. Vi får 3 dage – lækkert. Så er der ro på så længe. Vi tager bussen ud til punkt 17 – hvor trailet starter til Mirrow Lake. Der er 2 veje derud og vi tager den besværlige først og vil gå hjem af den nemme. På grund af alt det vand skal vi gå samme vej tilbage. Der er meget mudret, men det er OK. Vi går sammen med hestene – de ødelægger også sporet. I 2009 har der været et stedskred længere fremme. Der faldt et stort stykke af bjærget ned ca. 500 meter. Vi går hen og ser det og det er meget voldsomt. Det viser hvilke kræfter naturen har.
Man har spærret hele området af, da der bliver ved med at være mindre stenskred. Søen er utrolig flot. Man kan se klipperne overfor spejle sig nede i vandet. Efter denne tur tager vi bilen og booker ind på North Pine Camping. Efter frokost er der et rangerprogram på 1 ½ time, hvor man hører om floderne og vandfaldene. Han er meget interessant at høre på. Det var ham der fortalte at der var faldet dobbelt så meget sne/regn som normalt. Der kan blive oversvømmelse. Man forventer at sidst på ugen vil der løbe dobbelt så meget vand gennem vandfaldene som i dag. Helt utroligt.
Vejret er flot i dag med høj sol. Vandstanden i floden er nu 6 fod og kommer det op på 10-11 fod kommer der mange problemer. I 1997 var vandstanden 23,8 fod og det skabte rigtig mange problemer. Intet virkede og det meste af landsbyen var oversvømmet. Der var 2.000 personer der var indespærret i byen, resten var evakueret. Vi håber ikke der kommer problemer mens vi er her. Vi fik taget nogle nye billeder af Yosemite Fall i bedre vejr. Det er ikke så koldt om eftermiddagen som i går, men ved 8-tiden begynder det at regne. Synd for de mennesker som er i telt. De kan kun trække ind i teltet, og i de fleste telte kan de kun ligge ned eller sidde på ”sengen”.
Der bor en tysk familie overfor os. De er i telt og har 2 adoptivbørn. De havde lige stillet det hele frem til aftensmad med rødvin og gang i bålet, da det begynder at regne. Så måtte de tage det hele med ind i teltet – et lavt tunneltelt, der umiddelbart kan klare alt slags vejr, men man skal sidde ned på jorden for at være der i højden. En rigtig god dag. KM 2
Mandag den 13. juni 2011 Wawona, Californien
I dag vil vi gå til Chilnhalna Falls. En tur på 13 km og en stigning på 720 meter. En meget flot tur og utrolig meget vand i floden/vandfaldet.
Vi skulle også over nogle pludselig opståede vandløb, men vi kom over næsten tørskoet. Her var ikke så mange mennesker som i Yosemite Village, men dog nogle. På et tidspunkt da vi gik, hørte jeg en underlig lyd, så ned, og så en klapperslange på en af stenene, som lå i kanten af stien. Den var 1-1 ½ meter lang, ikke så stor. Erik fik taget nogle billeder af den, den blev bare liggende. Vores første klapperslange. Vi kunne ikke se den på vejen ned. Turen tog ca. 5 timer. Vejret var godt så turen var i korte bukser og gode sko. Om aftenen var vi igen til rangermøde (campfire talk). Meget hyggeligt. Rangeren var gået rundt om eftermiddagen og inviteret os alle. Der havde vi fortalt ham om vores tur, så da vi kommer derned til mødet, sidder han og fortæller de andre om vores tur.
Vi fik også en snak med vores nabo, Bill, som havde besteget mange bjerge over hele verden. En god dag og benene virker ikke ømme. KM 9
Tirsdag den 14. juni 2011 Wawona, Californien
Inden vi tager videre i dag skal vi lige ud og se de store træer i Mariposa Grove. Der er en rangertur kl. 10 derude og bussen derud går kl. 9.30.
Bussen er forsinket, så vi når kun lige at komme med rangeren. Hun er meget interessant at høre på. Et Sequoia træ er ca. 400 år om at få højden på knap 100 meter. Derefter bruger den al energien på at blive tykkere og tykkere. Ca. 30 cm i diameter for hver 100 år. I vækstperioden juni-september ”drikker” hvert træ ca. 3.000 liter vand. Rigtig meget. Den formeres via frø fra dens kogler, som forbliver grønne så længe de sidder på træet og de kan sidde der i optil 20 år. Det er vind, sne m.m. der får dem til at falde. Koglen er på størrelse med et hønseæg, et af de mindre, og frøet herfra er på størrelse med havregrynsflager.
Der er et lille egern, som er en mester til at kravle op og løsne disse kogler, for at spise dem grønne. På en dag kan den nemt tage 100 kogler ned. Den lader dem bare falde og så samler den dem ind bagefter. Disse egern har hvert et territorium, som de beskytter. Hvis man kommer for nær på egernet, skratter det op for at få en til at gå væk. I en underskov med Sequoia træer kommer der hurtigt et tykt lag af nåle, grene m.m. hvori der intet nyt kan gro. Fra 1860-1960 slukkede man alle de ildebrande der opstod i National parkerne, lige med det samme. Dette bevirkede at der ovenpå jorden lå måske 2-3 meter med grannåle, grene og andet. Der var ingen nye planter og skoven var ikke sund, for der skal altid nye planter til, ellers vil skoven til sidst uddø.
De fleste brænde opstår ved lynnedslag og i dag prøver man at lade ildebrandene slukke sig selv ved sne eller lignende. Nogle gange skal man slukke dem fordi de er til fare for mennesker eller bygninger. Man prøver i dag at kontrollere selv påsatte brande, men det er meget svært. Hun fortalte om den samme brand, som vi fik historien om for 2 dage siden. Man ville brænde 91 acres af, men endte ,ed at brande 16.000 acres af og det var sne/regn der slukkede den. En meget interessant formiddag. Vi endte ved Grizzly Giant, som står ovenpå en vandåre. Toppen er træet er dødt, men en sidegren er på vej op for at blive den nye top. Man ved ikke hvornår toppen er død. Måske for 200 år siden. Den har altid været død på de billeder man har helt tilbage i tiden. Træet gror videre og indtil for nogle år siden regnede man med at det var 2.700 år gammelt. Nogle forskere har overbevist dem om at det nok kun er 1.900 år gammelt. Men det er stadig mange år. Vi så også en ”baby” Sequoia. Den var 40 år gammel og ca. 3 meter høj, så det er ikke noget der gror hurtigt. På denne tur viste hun os også snowplant. En snylteplante der er rød, kommer lige efter sneen er væk og er der i ca. 3 uger. Så dør de. Underligt. De mest almindelige fyrretræer her er sukker fyrretræer. Deres bark minder lidt om alligatorskind. Dens kogler kan blive optil 30 cm. Og er rimelig slanke. Erik tog et billede hvor jeg holder en. Efter denne tur tager vi til Sanger ved Fresno. Dette ligger ikke så højt oppe, så da vi kom ud i bilen efter at have handlet var det 40 grader – ikke sjovt. Vi tog straks videre til Kings Canyon National Park, hvor den by vi har udset os ligger i ca. 2.200 meter højde, så der kan ikke være så varmt. Der er masser af pladser, så vi finder en god en i solen (for vores solpanelers skyld). Om aftenen bliver det rimeligt koldt, så vi går ind, klokken er også næsten 9, så det er OK. En fin dag. KM 214
Onsdag den 8. juni 2011 Yosemite National Park, Californien
I dag skal vi ud og gå en god tur på 10-15 km med 600-700 meter højdestigning. Bogen skriver at har man kun tid til et hike i Yosemite, er det dette.
Vernal og Nevada Falls. En meget flot tur. Ved Vernal vandfaldet går man på sten, der er lagt som trapper ude i siden af vandfaldet, og da der er så meget vand bliver vi godt våde, selvom vi har vores regnjakker på. Vejret er meget flot og så snart man kommer væk fra de mange store træer tørrer bukserne hurtigt. Oppe hvor vandfaldet går ud over kanten er der et stort plateau, hvor folk sidder i solen og får lidt at spise inden det går videre opad. Der er rimelig mange på dette plateau, men da vi går videre opad er der ikke så mange. På denne strækning er der igen mange sten og nogle af dem man skal gå på ligger meget tæt på kanten, men vi kommer helt herop. Her er også et plateau, hvor der er nogle der slikker sol. Hvert år er der nogle der ryger ud over vandfaldet. De tror det er ufarligt at svømme i ”bassinet” ovenfor vandfaldet. Det er det ikke. Der er kraftige understrømme, som tager en med ud over kanten og så er det sket. Vi talte med en som fortalte at på 1 dag, for 8-14 dage siden, blev dræbt 3 personer i parken. Den ene ved at hoppe i bassinet bag Vernal vandfaldet. De 2 andre var gået rundt i 60 cm tøsne og var skredet/faldet udover klipperne. Det er ikke helt ufarligt at færdes på disse stier. I bogen står at man skal gå turen med uret det er det nemmeste. Det er også rigtigt. Der er nogle store ”trappetrin” som vi gik opad og de ville være grimme at gå nedad. Også ved Vernal vandfaldet er der nogle få der går nedad og det er næsten umuligt. Turen fra Nevada faldet og ned er rimelig nem det går bare nedad på asfalt/sten/grus.
Der er også heste på denne strækning. Vi ser et hold med 2 unge piger som for- og bagtrop. En af gæsterne stod i den ene stigbøjle og så ud som om han ville falde af. Fortroppen stod også af hesten for at få ham rettet så han sad lige på hesten. Ikke sjovt hvis han falder af hesten på stien. Ca. den sidste km til 2 går vi af samme vej som i morges. Der er mange mennesker begge veje, men kl. er tæt på 3 så mange af dem går nok kun til broen for at se vandfaldet og så tilbage igen. En rigtig god tur. Tilbage på pladsen er det dejligt at få sko og strømper af og sandaler på.
Torsdag den 9. juni 2011 Yosemite National Park, Californien
Vi er lidt ømme i benene i dag, så det bliver ingen heldagstur. Vi kommer lige på nettet og så vil vi gå Yosemite Upper Falls Vista Point. Et udsigtspunkt hvor vi rigtig kan se den øverste del af vandfaldet. En tur på 5-6 km, men det er op, op og det er meget stenet. Det er en dejlig tur da vi først er kommet i gang.
Et godt stykke oppe er der nogle der er ved at reparere trailet med store sten, som de hugger ud med en stor slaghammer, og de havde en Honda generator til at lave strømmen til den. Det er en dum vej til arbejde hver dag. Der er en flot udsigt oppefra. Vi får bagt rugbrød om eftermiddagen. Senere på aftenen går vi rundt på campingpladsen. Vandet stiger i floden, fordi det har været dejligt varmt vejr i dag. Kl. 12 om natten er der den højeste vandstand på døgnet fortalte rangeren os. Vi tager vores stole og sætter os ned til vandet. Rigtigt hyggeligt. KM 10
Fredag den 10. juni 2011 Yosemite National Park, Californien
I dag skal vi videre til Hetch Hetchy. Det ligger også i National Parken, men er samtidig et vandreservoir til San Francisco. Herfra får de ca. 80% af deres vand. 117 billion gallon til 2,4 mil. mennesker i Bay området.
Floden Tuolumne er tilløbet til dammen. Den går oppe fra de højeste bjerge og bliver stoppet af dammen. Der er ikke så meget vand i dammen, der kan være meget mere, men når sneen smelter deroppe kommer der meget mere vand. Dammen blev færdigbygget i 1938 og det tog kun 3 ½ år. Man havde også først bygget en jernbane frem til området, som skulle bringe byggematerialerne frem. Jernbanen blev fjernet i 1947. Vandet til San Francisco løber 269 km uden brug af pumper, dog udnytter man energien et stykke nede, når vandet rigtig har fået fart på. Dammen ligger i ca. 1200 meter højde. Man kan gå på dæmningen og ind i en tunnel og derfra gå diverse trail. Nogle for flere dage.
Vores ben er lidt ømme så vi går bare igennem tunnelen og ser den anden side. Der er 2 vandfald, som løber ned i dammen og vi kan se dem herfra. Et meget flot område. Efter dette tager vi ud af National Parken og ind i Stanislavs National Forest. Her finder vi en kanon plads ude midt i skoven. I løbet af aftenen bestemmer vi at vi bliver her en dag mere og blive klippet, få gjort rent og ordnet generatoren med en ekstra blæser som Erik sætter ned i udluftnings hullet til generatoren. KM 89
Lørdag den 11. juni 2011 Stanislavs National Forest, Californien
Vi får rigtigt gjort rent, vi bliver begge klippet af hinanden, olieskift på generatoren og en blæser ned i hullet, for at give mere luft til generatoren, især når der er lukket dør. Det virker fint bagefter. En arbejdsdag, men en god dag.
Søndag den 12. juni 2011 Stanislavs National Forest, Californien
I dag tager vi tilbage til Yosemite National Park. Vi skal se Glacier Point og videre til Wawona i den sydlige del af National parken. Der er mange i National Parken og vejret er også godt, så der er biler alle vegne. Vi tager turen til Glacier Point. Det ligger oppe i ca. 2000 meter højde, mens Yosemite Village er i 1300 meter. Der ligger en del sne i siderne og inde i skoven.
Campingpladsen åbner først til juli, der er sne alle vegne. Fra Glacier Point kan man se ned over Yosemite Village. Der er rigtig mange biler her, så det tager os næsten ½ time at få en parkeringsplads, men det er det værd. Vi kan se de vandfald vi har gået til. Heroppe fra ser der ikke ud til at være ret langt. Det er utroligt heroppe fra. Vi ser også vores gamle campingplads, men den er gemt godt væk i en masse træer. Vi tager længere nedad til Wawona. Da vi kommer til campingpladsen står der at den er fuld. Vi tager ind til reservationskontoret, og der får vi 2 dage. Et underligt system. Om aftenen er der rangermøde, hvor der bliver talt om oversvømmelser, skovbrænde og stedskred. Rimelig interessant. Km 132
Mandag den 13. juni 2011 Wawona, Californien
I dag vil vi gå til Chilnhalna Falls. En tur på 13 km og en stigning på 720 meter. En meget flot tur og utrolig meget vand i floden/vandfaldet. Vi skulle også over nogle pludselig opståede vandløb, men vi kom over næsten tørskoet. Her var ikke så mange mennesker som i Yosemite Village, men dog nogle. På et tidspunkt da vi gik, hørte jeg en underlig lyd, så ned, og så en klapperslange på en af stenene, som lå i kanten af stien. Den var 1-1 ½ meter lang, ikke så stor.
Erik fik taget nogle billeder af den, den blev bare liggende. Vores første klapperslange. Vi kunne ikke se den på vejen ned. Turen tog ca. 5 timer. Vejret var godt så turen var i korte bukser og gode sko. Om aftenen var vi igen til rangermøde (campfire talk). Meget hyggeligt. Rangeren var gået rundt om eftermiddagen og inviteret os alle. Der havde vi fortalt ham om vores tur, så da vi kommer derned til mødet, sidder han og fortæller de andre om vores tur. Vi fik også en snak med vores nabo, Bill, som havde besteget mange bjerge over hele verden. En god dag og benene virker ikke ømme. KM 9
Tirsdag den 14. juni 2011 Wawona, Californien
Inden vi tager videre i dag skal vi lige ud og se de store træer i Mariposa Grove. Der er en rangertur kl. 10 derude og bussen derud går kl. 9.30. Bussen er forsinket, så vi når kun lige at komme med rangeren. Hun er meget interessant at høre på. Et Sequoia træ er ca. 400 år om at få højden på knap 100 meter.
Derefter bruger den al energien på at blive tykkere og tykkere. Ca. 30 cm i diameter for hver 100 år. I vækstperioden juni-september ”drikker” hvert træ ca. 3.000 liter vand. Rigtig meget. Den formeres via frø fra dens kogler, som forbliver grønne så længe de sidder på træet og de kan sidde der i optil 20 år. Det er vind, sne m.m. der får dem til at falde. Koglen er på størrelse med et hønseæg, et af de mindre, og frøet herfra er på størrelse med havregrynsflager. Der er et lille egern, som er en mester til at kravle op og løsne disse kogler, for at spise dem grønne. På en dag kan den nemt tage 100 kogler ned. Den lader dem bare falde og så samler den dem ind bagefter. Disse egern har hvert et territorium, som de beskytter. Hvis man kommer for nær på egernet, skratter det op for at få en til at gå væk. I en underskov med Sequoia træer kommer der hurtigt et tykt lag af nåle, grene m.m. hvori der intet nyt kan gro. Fra 1860-1960 slukkede man alle de ildebrande der opstod i National parkerne, lige med det samme. Dette bevirkede at der ovenpå jorden lå måske 2-3 meter med grannåle, grene og andet. Der var ingen nye planter og skoven var ikke sund, for der skal altid nye planter til, ellers vil skoven til sidst uddø. De fleste brænde opstår ved lynnedslag og i dag prøver man at lade ildebrandene slukke sig selv ved sne eller lignende. Nogle gange skal man slukke dem fordi de er til fare for mennesker eller bygninger. Man prøver i dag at kontrollere selv påsatte brande, men det er meget svært. Hun fortalte om den samme brand, som vi fik historien om for 2 dage siden. Man ville brænde 91 acres af, men endte ,ed at brande 16.000 acres af og det var sne/regn der slukkede den. En meget interessant formiddag.
Vi endte ved Grizzly Giant, som står ovenpå en vandåre. Toppen er træet er dødt, men en sidegren er på vej op for at blive den nye top. Man ved ikke hvornår toppen er død. Måske for 200 år siden. Den har altid været død på de billeder man har helt tilbage i tiden. Træet gror videre og indtil for nogle år siden regnede man med at det var 2.700 år gammelt. Nogle forskere har overbevist dem om at det nok kun er 1.900 år gammelt. Men det er stadig mange år. Vi så også en ”baby” Sequoia. Den var 40 år gammel og ca. 3 meter høj, så det er ikke noget der gror hurtigt. På denne tur viste hun os også snowplant. En snylteplante der er rød, kommer lige efter sneen er væk og er der i ca. 3 uger. Så dør de. Underligt. De mest almindelige fyrretræer her er sukker fyrretræer. Deres bark minder lidt om alligatorskind. Dens kogler kan blive optil 30 cm. Og er rimelig slanke. Erik tog et billede hvor jeg holder en. Efter denne tur tager vi til Sanger ved Fresno. Dette ligger ikke så højt oppe, så da vi kom ud i bilen efter at have handlet var det 40 grader – ikke sjovt. Vi tog straks videre til Kings Canyon National Park, hvor den by vi har udset os ligger i ca. 2.200 meter højde, så der kan ikke være så varmt. Der er masser af pladser, så vi finder en god en i solen (for vores solpanelers skyld). Om aftenen bliver det rimeligt koldt, så vi går ind, klokken er også næsten 9, så det er OK. En fin dag. KM 214
Gallery Yosemite
