Fredag den 26. august 2011 Teton National Park, Wyoming
I dag skal vi ind i Yellowstone National Park. Vi har fundet en campingplads der ligger i midten og hvor vi kan bruge generator. Samtidig er den billig 14$. Vi får en OK plads på campingpladsen. Der er ca. 100 pladser, men der var ikke mange tilbage, som vi kunne bruge. Den skal være nogenlunde lige, og vi skal holde på asfalt.
Efter frokost tager vi over og ser Norris Gejser Basin. Der er en del gejsere der springer fra 30 cm. Til 3 meter. Der er også mange steder med damp og kogende vand. Flot at se. Vi taler med en ranger om dag hiking ture, og vi får en del papirer, 1 stk. for hvert område. Så har vi noget at læse. Om aftenen er der rangerprogram om ravne, ulve og mennesker. Meget interessant. Ravne kan føre ulve hen til store døde/døende dyr, måske fordi ulvene lader ravnene spise med. Ravnen gør det måske for at dels finde ud af om dyret er dødt, og ulvene har nok lettere ved at komme gennem det døde dyrs skind og ind til maden. Rangeren fortalte også om at en mand kunne ikke forstå hvorfor hans guldfisk forsvandt hele tiden.
Han fandt ud af at ravnen strøede brødkrummer ud på vandet, og på den måde fik fisken op til overfladen. Ravnens intelligens er på højde med delfinens. Ravnen kan også imitere stemmer og lyde. Rangeren fortalte om en mand der, da han boede i bjørneland kaldte på hunden når den skulle have mad. Ravnen kunne få hunden til at løbe mellem huset og laden. Da mødet er slut siger rangeren at hun forventer det snart vil regne, og vi kom hjem og fik stillet stole og bord ind, og så kom det. Vi blev inde resten af aftenen. Det tordnede også, men det var ikke helt tæt på. KM 160
Lørdag den 27. august 2011 Yellowstone National Park, Wyoming
I dag tager vi ned og ser Mammoth Area. Vi har valgt at gå Beaver Ponds, som er 8km lang. Det er en god tur og her skulle være mulighed for at se dyr. Vi ser kun en fugl a la fasan. Efter dette går vi til Liberty Cap. Der er diverse varme kilder og diverse aflejringer. Der er noget lignende i Tyrkiet. Det er flot at se, men der er ikke meget aktivitet i det. En stor del af det er dødt.
Vi tager også på visitorcentret, for at høre hvor der er Internet i parken. Det er der ikke. Vi ser lige introduktionsfilmen for Yellowstone. Da vi kører ud af byen ser vi en Elk (kronhjort) ved hotellet. Længere ude ser vi en bison, som er stødt sammen med en bil. Bisonen ligger ned med oprejst hoved. Gad vide om den bliver skudt efter dette. Bilen ser heller ikke godt ud. Den har desuden fået et skub bagi af bilen bagved. Gad vide hvordan det er sket. Det er på et helt lige stykke med marker til siderne. Der er også et bjerg, hvor vi i morges så at det røg indefra.
Da vi kommer derhen står der en bison han ude i det hele og tygger drøv. Der er noget mindre aktivitet i bjerget. Vi er desværre så sent hjemme, at vi ikke både kan nå og lave mad, spise og vaske op, inden Rangermødet, så der må vi droppe. Da jeg er færdig med opvasken er Rangermødet også færdigt. Det er meget lunt her til aften. Vi havde lige tændt op i grillen da det begyndte at regne. Vi sætter os ind under solsejlet og der bliver vi resten af aftenen. Det dryppede ind imellem, men det blev ikke til meget. KM 72
Søndag den 28. august 2011 Yellowstone National Park, Wyoming
I dag vil vi kører Tower området. Vi kører den samme vej som i går og vi kan se at der hvor ulykken med bisonen var sket er det hele ryddet op, der er kun en blodplet på vejen. Bisonen er også væk. Vi kører ud til Roosevelt Lodge og herfra gå vi til Mist Lake og videre til et forstenet træ.
Det er en flot tur og man burde kunne se dyr, men vi ser ikke nogen. Turen starter meget stejlt, man går næsten ud af skoene, og så er det ellers rimeligt flot. Det samme er efter det forstenede træet og så går det efter et øjeblik ned og ned til lodgen. En rigtig god tur. Vi tager videre rundt og her kan vi huske at vi var i oktober sidste år. Vi ser 2 springvand og Yellowstone River oppe fra, stadig flot. Vi ser derude 2 bison, hvoraf den ene er meget tæt på vejen. Da vi skal til at spise kommer 2 amerikanere og vil gerne se vores bil. De har en Sprinter James Cook fra Westfalia. De har mødt nogle svejsere med en tilsvarende bil som vores. De er meget begejstret for vores bil. I morgen vil vi gå forbi og se deres. Vi har kun set billeder af James Cook’en. KM 119
Mandag den 29. august 2011 Yellowstone National Park, Wyoming
I dag skal vi ud og se en masse gejsere, mudderhuller og damphuller. Vi tager ned mod Old Faithful og vil slutte der. Der er rigtig mange og mange gåture og køreture en vej. Vi ser også nogle vandfald.
Ved de første gejsere ser vi 6 danskere på Harley’er. Det er en rigtig god dag og vi er først nede ved Old Faithful efter kl. 15, så den springer først kl. 16.29 +/- 10 min. Vi får handlet lidt og er henne ved gejseren kl. 16.10 og så venter vi. Den springer først kl. 16.50, men den springer højere end sidst vi så den. Så er det bare hjemad efter en dag fuld af oplevelser. Af dyr så vi 1 bison, 2 elk og 3 coyote unger. Desværre var de for langt væk til at vi kunne se dem rigtig. Efter aftensmad gik vi ned for at se James Cook’en. Den de har, er lavet til det amerikanske marked, muligvis lavet her. Den har en næsten 3 personers sæde, hvor vores er til 2 personer. Så er der ellers køkken.
Et vinkel køkkenbord med mikroovn nede ved skabene. Køleskabet er en boks i bordpladen på den anden side. Af klædeskab er der et smalt et i bagvæggen af bilen. Ved siden af dette er toilettet/badet. Det er lille og de bruger det til opbevaring. Der er ikke rigtigt bad, vandhanen kan trækkes ud som bruser. Sengen har de stående redt hele tiden. Den er over bordet og den 3-personers sofa, så her skal de bøje hovederne. De skal op og stå på køkkenbordet for at komme i seng. Vi synes stadig vores er bedre. Vi får en ordentlig snak med dem. De bor i Tucson, Arizona og tager af sted om sommeren. Da hun var ung i 60’erne var hun i Slagelse på sommerseminar. Hendes mormor er fra Danmark og hed Pedersen. De har også været på ferie i Tyskland, Danmark og Norge. Hun ville finde visitkortet fra nogle svejsere, som kører i en bil a la vores. De skulle være på vej til Sydamerika. Her til morgen (30) kl. 8 kom hun forbi med visitkortet. En rigtig god dag. KM 115
Tirsdag den 30. august 2011 Yellowstone National Park, Wyoming
I dag skal vi se Yellowstone Grand Canyon, og dens vandfald. Vi har ikke kørt særlig langt før vi ser en bison, der pænt går inde i siden mod trafikken, som man skal. Den er et par meter fra bilen og vi får nogle gode billeder af den. Ca. 20 min. senere ser vi en der går ude på vejen, så bilerne må pænt køre bag den. Det er i den anden side af vejen, så vi bliver ikke chikaneret af den,
Vi tager begge sider af Canyonen, og på den sydlige kant har vi ikke været før. Vi går en tur langs kanten, men Erik har ikke taget sko på kun sandaler, så han vil hellere gå langs vejen hen til bilen. Desværre går vi forbi bilen og ud på kanten igen, men vi ser det rimeligt hurtigt. Den anden side har vi været før, men vi går den alligevel. Det ene sted går man ned til den øverste del af det nederste vandfald. Det er bare ned, ned og bagefter op, op. Vi kan mærke at vi er i OK form for det er ikke så svært. Der er noget mere vand i vandfaldene end sidste år. Vi er her også en måned før.
På campingpladsen kommer en østrigsk camper. Erik er ovre og tale med dem, og inviterer dem over om aftenen. De har et år til Nord- og Sydamerika. De kom i juni og har været 10 uger i Canada og ni i USA. De vil tage ned til Mexico via Baja. De har været i tvivl om de skulle køre Mexico-Mellemamerika, eller de skulle sejle fra Houston, Texas til Colombia. De vil nu helt klart køre, for de vil gerne se Mexico m.m. De skal sejle fra Argentina og hjem i maj/juni 2012, så måske kan vi ses i Argentina, hvor vi lige er kommet og de er på vej hjem. KM 58
Onsdag den 31. august 2011 Yellowstone National Park, Wyoming
Det regner og tordner her til morgen, så dynen holder godt fast. Vi må sætte varme på, det er 3 grader udenfor. Det bliver ved med at regne så vi får skrevet campingpladser ud fra Passport America for de kommende stater vi skal igennem. Østrigeren kommer lige forbi med forsikringsagenten og tager et billede af os og bilen.
Erik gør det samme. I dag vil vi køre syd cirklen. Det passer meget godt, da det regner ind imellem. Vi ser enkelte bison på turen og går de sidste 2 ture ved gejsere. Vi ser også en flot han Elk meget tæt på vejen. Desværre var Rangeren der også, så vi fik ikke taget noget billede, ærgerligt. Vi bliver nød til at lave mad inde. Det er for koldt og det blæser. Vi ser film om aftenen. Det er lang tid siden. KM 160
Torsdag den 1. september 2011 Yellowstone National Park, Wyoming
I dag skal vi videre. Det er koldt her til morgen, så vi må have varme på. Det giver godt. Vores naboer går rundt med hue og vanter samt store frakker/jakker. Vi ser først den historiske Ranger station.
Huset er bygget i 1908, men efter jordskælvet i 1959, hvor det blev ramt kraftigt, har det ligget brak til en gang i 80’erne, hvor man så begynder at restaurere det. Det er et bjælkehus a la vores sommerhus. Oprindelig har bjælkerne været med barken på for at give det et mere rustikt udseende. Et af rummene er oprindeligt og det er rigtigt sjovt at se. Vi ser også en film og National Forest service. Meget interessant. Så er det videre af nordøst udgangen, hvor der skulle være en del dyr. Det er der også. Der er en stor bison han som går lige over vejen ved vores bil. Her er en del hanner, men også hunner og kalve. De er lidt bøse i det. Gad vide om det snart er kampen om hunnerne skal begynde, men vi ser ikke noget. Vi ser også en noget større flok, men den er for langt væk. Senere ser vi en flok Progghorn – en hjort med et specielt gevir. Længere derudaf er der kun folk der fisker i Yellowstone River. Vi skal over et højt pas på ca. 3.300 meter.
Utrolig flot tur. Vi så en enkelt skilift næsten helt oppe. Et sted på vejen er der en mammoth som bor i et hul i vejen. Den kigger op af hullet lige før vi kører hen over hullet, men de skynder sig ned igen i det, da den ser bilen. Underligt sted at bo. På vej ned af passet finder vi en fricamping i Custer National Forest. Den ligger i en dal, utrolig flot, men det blæser en del, så det er så koldt at vi må sidde inde med varme på. I mens vi sidder her kommer en Moose (Elg) forbi. Det er en han som skal ned til floden. I Yellowstone er det meget sjældent man ser Moose. Erik får et godt billede af den. Da vi går i seng er det 3 grader udenfor. Her til morgen (2/9) kan vi sidde i solen og det er fint. KM 189
Gallery Yellowstone National Park